BIOS LIGHT BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL. Biologi er læren om det levende

Transkript

1 81273_oms_bios grundbog A.qxp 10/11/09 20:26 Page 1 Hvis man skal forstå sig selv, og den verden man lever i, er det nyttigt at vide noget om mennesker, planter og dyr og samspillet mellem dem. Vidste du fx: at der rundt omkring dig er dyr og planter, som du ikke kan se med det blotte øje? at et menneske har 639 muskler i kroppen, og at huden er det største organ? at man ikke kan dyrke alle planter? BIOS light har en kortere og lettere tekst end den originale BIOS Grundbog A. Ellers ligner de to bøger hinanden med fx samme emner, overskrifter og billeder. ISBN BIOLOGISYSTEMET BIOS GRUNDBOG A LIGHT Biologi er læren om det levende GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS GYLDENDAL LIGHT BIOS

2 BIOS GRUNDBOG A BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN LIGHT

3 Indhold Ferskvand 6 Ferskvand findes bl.a. i søer og åer. Der lever mange spændende og forskellige planter og dyr i ferskvand. Græsstepper 28 Løver, elefanter og giraffer lever alle på de afrikanske græsstepper. Men der er også græsstepper andre steder i verden. Landbrug 40 To tredjedel af Danmarks areal er præget af landbrug. I et landbrug produceres kød, mælk og forskellige planter. Biavl 66 Biernes verden er fantastisk. Bier lever sammen i et samfund, hvor de har forskellige funktioner. Det er dejligt med al den honning, de producerer. Kroppen 74 Kroppens opbygning er utrolig. De forskellige organer i kroppen har en helt speciel funktion.

4 Motion 100 Vi hører ofte, at det er godt at dyrke motion. Men hvad sker der, når vi dyrker motion? Og hvorfor er det godt at dyrke motion? Sex og samliv 108 Der sker en masse forandringer i kroppen, når man kommer i puberteten. Der kommer nye spørgsmål om køn og seksualitet. Brug af vilde dyr og planter 126 Alle vores husdyr og dyrkede planter stammer fra vilde arter. Nogle arter må man dog stadig hente i naturen. Cellen livets byggesten 138 Alt levende består af celler. Celler hos dyr og planter ligner meget hinanden, men der er nogle afgørende forskelle. Små dyr og planter 146 Der er overalt enorme mængder af små dyr og planter. Men mange af dem er så små, at vi ikke lægger mærke til dem. Nyttige begreber 156 Til læreren 163 Stikord 164 Litteratur 166

5 Sådan bruger du bogen Biavl Thomas Hansen parkerer bilen ved marken med hvidkløver. Thomas er biavler og skal ind for at se til bifamilierne. Inden han går ind til bistaderne, skal han have sit arbejdstøj på. Det er en hvid dragt med en hat, der har net hele vejen rundt om hovedet. Han skal også have tændt op i røgpusteren. Han tænder ild til en gammel sæk, og lægger den ned i røgpusteren. Når Thomas trykker på håndtaget, begynder det at gløde og der kommer en masse røg. Thomas løfter forsigtigt taget af et bistade. Nu kan han kigge ned til tavlerne. Bierne er helt rolige. Tavlerne løftes op én ad gangen. Han skal se, hvor meget honning der er i dem. Når tavlerne løftes op, puster Thomas lidt røg ned i bistadet. Det får bierne til at falde til ro. De tror, at der er skovbrand og skynder sig at fylde maven med honning. Så har de noget at leve af, hvis de bliver nødt til at flygte. En bi med fyldt mave er meget rolig og stikker ikke. Thomas kan se, at bierne arbejder godt og flyver i en lang række ud og ind af bistadet. Halvdelen af tavlerne er fyldt med honning. Om en uge kan Thomas begynde at høste af honningen. Hvilken dyregruppe Honningbien er et h Hvordan ligner den Hvorfor holder men Bogen har 10 kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne fx biavl eller landbrug. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Øjenåbner Det er billeder, en historie eller andet, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige begreber Brinker: vandløbets sider og skrænter. Stryg: lav-vandede områder med stærk strøm og gruset bund. Tilpasse: at passe bedst muligt til sine omgivelser. Nyttige begreber Her får du forklaret de svære ord. De nyttige begreber er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige begreber. Respiration Dyr ånder ligesom mennesker. Ånding kaldes også respiration.ved respiration bruges ilt, når dyrene skal have energi fra sukker. Sukkeret forbrændes, og der er vand og kuldioxid tilbage, som udåndes Tekstbokse Her får du forklaret svære ting som fx respiration eller vitaminer.

6 Piger og drenges udvikling i puberteten Piger Drenge Bryst-udvikling Behåring ved kønsorganer Første menstruation Testikel-udvikling Behåring ved kønsorganer Penis-udvikling Diagrammer og tabeller Her bliver vist, hvordan forskellige forhold udvikler eller ændrer sig. Det kan fx være piger og drenges udvikling i puberteten. Fotos De mange fotos viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort tekst fortæller om det enkelte foto. Bakterier og andre nedbrydere Dyreplankton Fred-fisk Rovfisk Illustrationer Her får du vist det, som kan være svært at beskrive med almindelig tekst. Det kan fx være søen som økosystem. STIKORD A Adfærd 71 Adrenalin 86 Afbrudt samleje 125 Affaldsstof 95 Aids 121 Alveole 82, 106 Amøbe 150 Antistof 98 DNA 140, 144 Dobbeltorganisme 153 Domesticering 133 Drøvtygger 53 Drøvtygning 54, 56 Dyrecelle 142 Dyreplankton 21 Dyrevelfærd 51 Dyreværn 49 Gepard 34 Gift 63 Giraf 34 Glat muskel 78 Gnu 34 Graviditet 117 Grib 34 Græs 32, 33 Græssteppe 30 Hår 112 Hårkar 83 I Iltoptagelse 102, 104 Iltsvind 60 Inseminering 46, 56 Insulin 86 Stikord Hvis der er noget bestemt du vil læse om, men ikke ved hvor det står, kan du se det her. LITTERATUR FERSKVAND Danske salamandre, Jørgen Liljensøe, Branner og Koch De ferske vande, Frank Jensen, Natur og Museum De strømmende vande, Kaj Sand-Jensen, Gad Dyr i vandhullet, Jørgen Liljensøe, Branner og Kochs forlag Dyr på stribe: Frøer og tudser, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal Dyr på stribe: Laks og ørred, Peter og Birgitte Bering, BIAVL Biavl, Johannesson og Karlsson, Høst & Søn Biavl til husbehov, Bill Scott, Skarv Blomster og bier, Jens Mogens Olesen, Skarv Vores forunderlige verden bier,angels Julivet, Bor KROPPEN Anatomisk atlas, Uffe Kirk, Dansk Røde Kors Litteratur Her kan du få ideer til, hvor du kan læse mere om de forskellige emner.

7 Ferskvand Den dag glemmer han aldrig også selvom det nu er et par år siden. Tobias og et par klassekammerater gik ned til Maglesø med deres fiskestænger for at fiske. Tobias og vennerne var meget glade for at fiske. Pludselig kunne der være en aborre, som bed på. Den blev sat ud igen, for de brød sig ikke om at spise den. Nej, de var ude efter en stor gedde i søen. De havde set den slå med halen i vandoverfladen, når den var på jagt. Men at få den til at jage et blink i en fiskesnøre, det var en anden sag. Tobias havde lige haft fødselsdag og havde fået et nyt blink i fødselsdagsgave. Han var helt sikker på, at det kunne fange gedden. Han havde prøvet blinket flere gange. Aborrerne bed godt nok på, men gedden Tobias stillede sig, så han kunne lade blinket glide forbi det sted, hvor gedden plejede at stå. Pludselig rykkede det hårdt i linen! Der var bid! Men det rykkede hårdere, end det plejede. Det måtte være den store gedde. Tobias var bange for, at linen skulle knække. Derfor lod han den løbe noget ud, men begyndte så at trække den ind igen. Det gjaldt om at gøre fisken træt. Han kæmpede med gedden i mindst en halv time. Nu var gedden så træt, at Tobias kunne hale den i land. Og det var en ordentlig krabat! Den vejede så meget, at den var svær at løfte. Heldigvis havde en af kammeraterne et kamera med, så han kunne tage et billede af Tobias og gedden. Gedden er en ferskvandsfisk og et rovdyr. Men der er mange andre slags dyr i ferskvand som søer og vandløb. Dyr som kravler, svømmer eller sidder næsten stille. Det er nogle af dem, dette kapitel handler om. 6

8 Hvor findes ferskvand? Hvordan kan dyrene skaffe ilt, når de lever under vandet? Hvordan kan nogle dyr leve både under og over vand?

9 FERSKVAND A B Snit A Snit B I et vandløb der bugter sig naturligt, vil der være sving med dybt vand og områder med mere lavt vand. I områder med lavt vand kan der opstå stryg. Snit A: Stryg er et område med lavt vand og stærk strøm.vandet bremses ikke som i svingene. Snit B: I vandløbets sving vil vandet gnave af brinken på svingets yder-side. Det er fordi, at strømmen er kraftigere på ydersiden end på inder-siden af svinget. På indersiden er vandet lavt og mere roligt. Forskellige typer ferskvand Fersk-vand kan være stille-stående eller rindende. Stillestående ferskvand findes i søer og vandhuller. Rindende ferskvand findes i vandløb. Der lever ikke de samme dyr og planter i rindende og stillestående ferskvand. Det rindende vand Tilpasset til livet i rindende vand Dyr og planter skal være tilpassede til at leve i et vandløb. Strømmen kan rive dem væk fra det sted, hvor de lever. Dyrene kan være gode til at svømme mod strømmen eller have kroge til at holde sig fast med. Planterne har stængler og blade, der kan bøje sig, så strømmen ikke ødelægger dem. 8

10 FERSKVAND Bundforhold og temperatur Vandet i et vandløb indeholder meget ilt. Vandet bliver iltet af luften (får ilt fra luften), når det bruser omkring sten og planter. Derfor er det nemt at skaffe ilt for dyr, der lever i et vandløb. Vandet har samme temperatur i hele vandløbet, fordi strømmen blander det rundt. Et vandløb, der slynger sig, vil nogle steder have roligt vand og andre steder have kraftig strøm. Planter kan nemt slå rod i det rolige vand. Dyr, der ikke er tilpasset livet i stærk strøm, lever også her. Det er fx dyr som tangloppe, vandkalv og skorpiontæge. Bunden i den stærke strøm består mest af sten og grus. Her kan ørreden lægge sine æg. Den kraftige strøm vil gnave i åbredden, og der kan dannes huler, hvor en ørred eller gedde kan gemme sig. Nogle døgnfluer er specielt tilpasset til at leve i stærkt strømmende vand. De har kraftige ben med kløer, så de kan holde sig fast til sten, som ligger på bunden. Mange døgnfluer lever kun, hvor vandet er rent. Nyttige begreber Brinker: vandløbets sider og skrænter. Stryg: områder med lavt vand, stærk strøm og gruset bund. Tilpasse: at passe bedst muligt til sine omgivelser. Gedden er vores største rovfisk. Den lever både i søer og åer. Den er godt camoufleret, så den kan gemme sig mellem planter. Her står den og venter på, at et bytte skal komme forbi. På billedet har gedden fanget en skalle. Skallen skal nu vendes i munden på gedden, så hovedet kommer ind først. Skallen har ikke mange muligheder for at slippe fri, for geddens tænder vender bagud. Derfor virker de som modhager. 9

11 FERSKVAND Dyr i rindende vand Det gælder om at holde sig fast Det er vigtigt at kunne holde sig fast i den stærke strøm. Strømmen kan føre dyr og planter langt væk fra deres levested. Snegle og flodneritten har kraftige suge-skiver under foden. De kan suge sig fast til bunden med sugeskiverne. Flodneritten holder sig fast med en sugeskive. Andre dyr har kløer til at holde sig fast med. Nogle larver af vårfluer har fødder på bag-kroppen, der virker En vårfluelarve som holder sig fast med kraftige kløer på bagkroppen. Forskellige vårfluelarver og deres huse. Larven nederst til venstre har intet hus. Men den har kløer på bagkroppen, så den kan holde sig fast. På den måde kan den lettere vandre rundt og æde andre insekter. 10

12 FERSKVAND som en tang. Med tangen kan larven holde sig fast i bunden. Andre vårflue-larver bygger huse af småsten eller plantedele. Husene er så tunge, at strømmen ikke kan føre dem væk. I læ for strømmen Nogle dyr må søge i læ for strømmen. Der er læ for strømmen mellem vand-planternes blade. Sten på bunden kan også give læ. Her lever vand-insekter som skorpiontæge, rygsvømmer og vandkalv. Føden bringes til døren Mange dyr i vandløbet lever af den føde, som strømmen fører med sig. De kan si føden fra vandet. Larver af kvægmyg har store vifter på hovedet. Vifterne kan opfange små dyr og planter i vandet, som larverne kan æde. Kvægmyggens larve holder sig fast med kroge. Krogene sidder i dyrets bagende. Larven lever af plante-materiale, som den fanger med de store vifter på hovedet. Der er ofte mange kvægmygge-larver, hvis vandet er forurenet. Insekter i læ for strømmen. Til venstre en vandkalv, i midten en skorpiontæge og til højre en rygsvømmer. 11

13 FERSKVAND Denne vårfluelarve bygger sit hus af små sandkorn. Huset kan blive op til 2 cm langt, men kun 2 mm tykt. Huset er sat fast med silketråde på en sten, der ligger midt i strømmen. Larven kan derfor ikke bevæge sig rundt efter føde. Det gør ikke så meget, for vandet bringer føde til vårfluelarven. Larven opfanger små dyr og planter fra vandet med benene. De små dyr ædes af vårfluelarven. Denne vårfluelarve bygger sit hus af større sandkorn. Huset vender åbningen mod strømmen. I husets åbning spinder larven et net, hvor føden opfanges fra vandet. Nogle vårfluelarver har børster på benene. Larven sidder i åbningen af sit hus. Den har benene ude i strømmen. Børsterne opfanger små dyr fra vandet. Andre larver af vårfluer spinder et net foran deres hus. Larverne sidder inde i huset og venter på, at nettet opfanger de små dyr. 12

14 FERSKVAND Der skal ilt til Alle insekter har brug for ilt for at kunne leve. Det er nemt for insekter, der lever på land. Insekter ånder ved hjælp af et såkaldt traché-system. Det består af en række rør inde i insektet. Rørene munder ud på insektets overflade. Insekter ånder ved at trække luft ind i rørene. Insekter, der lever under vand, har udviklet andre metoder til at skaffe ilt. Ellers ville deres rør-system blive fyldt med vand. Insekterne har udviklet fire metoder til at ånde under vand: ånde-rør, fysisk gælle, gæller og hud-ånding. Nyttige begreber Fysisk gælle: en boble af luft, som dyret tager med ned under vandet, enten under vingerne eller mellem små hår på kroppen. Hud-ånding: at optage ilt gennem huden. Igler og fimreorme bruger fx hudånding. Traché-system (udtales tra-ké): et system af en masse tynde rør inde i kroppen disse rør hedder trachéer. Når insekterne bevæger sig, pumpes der luft ud og ind af trachéerne. På den måde får insekterne ilt. Ånderør Et ånderør virker som en snorkel. Insektet kan stikke røret op over vand-overfladen. Trachésystemet fyldes med luft, mens insektet er under vandet. Skorpiontægen ånder på denne måde. Vandkalve henter luft ved at stikke bagkroppen op over vandoverfladen. Luften gemmes under dækvingerne, der her er slået ud til siden. Under dækvingerne findes trachéernes åbninger. Herfra kan luften komme ind i trachéerne. Skorpiontægen har et ånderør på bagkroppen. Skorpiontægen stikker spidsen af ånderøret op over vandoverfladen for at få luft. Luften gemmes, som hos vandkalven, under dækvingerne. 13

15 FERSKVAND Den store rygsvømmer. Rygsvømmere svømmer mest med bugen i vejret, deraf navnet. 2.Vandkalve svømmer ved at bevæge bagbenene. Vandkalve er grådige rovdyr. Deres larver kryber på land i juli måned, hvor de forpupper sig. De voksne biller kan leve i flere år. Døgnfluenymfer har udvendige gæller på siden af kroppen. Denne art lever i strømmende vand. Respiration Dyr ånder ligesom mennesker. Ånding kaldes også respiration.ved respiration bruges ilt, når dyrene skal have energi fra sukker. Sukkeret forbrændes, og der er vand og kuldioxid tilbage, som udåndes Fysisk gælle Andre insekter kan hente luft ved overfladen og gemme den som en luftboble. Luftboblen er under dæk-vingerne eller mellem hår på kroppen. Trachésystemet fyldes med luft fra luftboblen. Når luften i boblen er brugt, må insektet op til overfladen og hente ny luft. Denne metode kaldes fysisk gælle. Vandkalve og rygsvømmere bruger fysisk gælle. Gæller Vandinsekter, der har gæller, kan optage ilt direkte fra vandet. Derfor behøver de aldrig komme op til over- 14

16 FERSKVAND 1 1. Mange vårfluelarver bygger et hus, som de bærer med sig rundt. Hvis der er fare på færde, trækker vårfluelarven sig ind i huset. Denne vårfluelarve bygger sit hus af sneglehuse og små kviste. 2. Fimreorme optager ilt direkte gennem huden. 3. Hesteigle. Igler optager ilt fra vandet gennem huden. Nogle igler lever som blodsugere, andre som rovdyr. 2 3 fladen. Gællerne kan se meget forskellige ud. Døgnfluens nymfer har gælle-blade på siden af kroppen. Gællebladene bevæger sig hele tiden frem og tilbage. Ilten optages fra vandet gennem gællebladene. Nymfer af døgnfluer og larver af vårfluer er nogle af de insekter, der har gæller. Gælleblad fra en døgnfluenymfe. Ilt fra vandet trænger ind i gællebladet og herfra videre ind i dyrets krop. Hudånding Nogle vanddyr med en lille krop optager ilt direkte gennem huden. Denne metode kaldes hudånding. Igler og forskellige slags orme bruger denne metode. 15

17 FERSKVAND Nyttige begreber Art: en gruppe af dyr. Dyr af samme art kan få unger med hinanden, og ungerne kan formere sig. Gyde: når fisk lægger æg. Smolt: ungerne hos laks og ørred. Smoltificere: en ændring fisken gennemgår, inden den vandrer væk fra vandløbet. Fx skifter nogle ørreder farve fra sølv til brun. Yngel: unger. Fisk Ørreder Ørreder lever i strømmende vand. De kræver køligt rent vand med meget ilt. Tre slags ørreder Ørreder lever i mange danske vandløb. De findes i tre forskellige former: bæk-ørred, sø-ørred eller hav-ørred. De tre former tilhører samme art, men de har ikke samme måde at leve på. De stiller også forskellige krav til deres levested. Ørredens udvikling Ørrederne gyder i vandløb om vinteren. Det sker på de såkaldte stryg. Et stryg er et sted i vandløbet, hvor der er lavt vand, og strømmen er stærk. Bunden består mest af grus. Hunnen lægger sine æg i en fordybning. Samtidig sprøjter hannen sæd ud over æggene. Derefter dækkes æggene med et lag grus. Æggene klækkes efter 3-4 måneder. Tre forskellige ørreder, der viser smoltificeringen. Den nederste fisk er helt sølvfarvet og blank og kaldes for en smolt. Den er klar til at vandre ned gennem vandløbet. Den midterste fisk er ved at smoltificere, og den øverste er ikke smoltificeret og ligner en bækørred. De små ørreder, der kommer ud af æggene, kaldes for smolt. Smolten bliver i vandløbet, indtil den er cm lang. Det tager ca. to år. Når smolten er mellem cm, vil en del smoltificere. Det betyder, at smolten ændrer farve fra brun til sølvfarvet. Den begynder at vandre ned gennem vandløbet til en sø eller ud i havet. 75 % af hunnerne og 25 % af hannerne vil vandre ned gennem vandløbet til en sø eller ud i havet. Her vokser de op som søørred eller havørred. Der er meget mere føde for fiskene i søen eller havet. Den del af ynglen, der bliver tilbage i bækken, vokser op som bækørreder. 16

18 FERSKVAND Bækørred Bækørreden er en gulbrun fisk med røde pletter. Den lever hele sit liv i vandløbet. Om vinteren vandrer bækørreden op mod strømmen til gyde-pladserne. Bækørreden lever af forskellige dyr i vandløbet. Store bækørreder æder også små fisk. En bækørred står i strømmen. Bækørreden kendes på den gyldne farve og de røde prikker. Bækørreden kan veje op til 5 kg. Der kan leve mange bækørreder i et vandløb, som har mange sving, udhængende trærødder, huller i brinken og vandplanter. Her vil der være mange gemme-steder for bækørrederne. Søørred Søørreden er større end bækørreden. Den er sølvfarvet med sorte pletter. Den lever i søer, der har tilløb af bække eller gennem-strømmes af større vandløb. I Danmark findes søørreden kun i Gudenåen og i Skalsåen. 17

19 FERSKVAND Havørred Havørreden er sølvfarvet med sorte pletter. Den lever meget af sit liv i havet. Når havørreden svømmer fra havet op i åerne, får den gyde-dragt. Gydedragten er brun med sorte og rødlige pletter. Havørreden kommer kun tilbage til vandløbet for at gyde eller for at overvintre. Den undgår koldt salt-vand. Havørreden kendes på sølvfarven og de spredte mørke pletter. Den kan veje over 10 kg, men fisk i denne størrelse er sjældne. Planter i rindende vand Planter, der vokser i rindende vand, skal undgå at blive revet væk af strømmen. De har et kraftigt rod-net, så de sidder godt fast i bunden. Nogle af planterne har stive stængler, der ikke knækker så let. Andre har stængler og blade, der kan bøje meget og give efter for strømmen. Planten, sideskærm, har små findelte blade under vandet og blade med en meget større overflade over vandet. Sideskærm med findelte blade under vandet og store blade over vandet. Sideskærm i naturen. 18

20 FERSKVAND Stillestående vand Søer er ikke ens I mange danske søer er der meget af nærings-stofferne fosfat og nitrat i vandet. Næringsstofferne er nødvendige for, at planterne kan vokse. Søer, der indeholder mange næringsstoffer, kaldes for nærings-rige søer. I andre søer er der få næringsstoffer i vandet. Søer, der indeholder få næringsstoffer, kaldes for nærings-fattige søer. Den næringsrige sø Planterne i den næringsrige sø har gode muligheder for at vokse. Det skyldes søens store indhold af næringsstoffer. Små alger farver vandet grønt om sommeren. Langs bredden vokser der sump-planter og vandplanter. Den næringsfattige sø De næringsfattige søer findes især i Vestjylland. Her er jorden sandet og indeholder få næringsstoffer. Der er få næringsfattige søer i resten af Danmark, hvor jorden er næringsrig. De næringsfattige søer har klart vand. Det er fordi, algerne ikke trives særlig godt. På bunden af søerne vokser fx planter som tvepibet lobelie. Nyttige begreber Alger: mikroskopiske (meget meget små) planter, som lever i vand. Gyde-dragt: et særligt udseende, som nogle fisk får, når de lægger æg/gyder. Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige for at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve og vokse. Tvepibet lobelie vokser i søer med klart vand. Den har en roset af blade ved bunden af søen, og stænglen med de fine blomster stikker op over vandoverfladen 19

21 FERSKVAND 1. Søens vand indeholder meget af næringsstofferne nitrat og fosfat. Der er mange af disse næringsstoffer i jorden. Fosfat kommer fra den gødning, der bruges i landbruget og fra bebyggelse i nærheden. Der vokser mange planter. Vandet er ofte uklart, fordi der er mange alger i søen. 2. Søens vand indeholder kun lidt af næringsstofferne nitrat og fosfat. Søen ligger i et område, hvor der er få næringsstoffer i jorden. Der er ikke dyrkede marker omkring søerne, og der kommer ikke spilde-vand fra bebyggelser.vandet er meget klart, fordi alger ikke vokser så godt i den næringsfattige sø. 1 Næringsrig sø Næringsstoffer Alle levende organismer har brug for næringsstoffer for at holde sig i live. Man opdeler næringesstofferne i u-organiske næringsstoffer og organiske næringsstoffer. De uorganiske næringsstoffer kommer fra jorden eller fra nedbrydning af døde dyr og planter. Uorganiske stoffer er fx grund-stofferne nitrogen (N), fosfor (P), kalium (K) og jern (Fe). De organiske næringsstoffer kommer fra levende organismer dvs. fra dele af planter og dyr. Organiske stoffer er fx sukker, protein og fedt. 2 Næringsfattig sø Nyttige begreber Dyre-plankton: meget små dyr. Dyreplankton lever i vandet. De kan ses med mikroskop eller lup. Krebs-dyr: gruppe af dyr med kraftig skal og gæller. Langt de fleste krebsdyr lever i vand. 20

22 FERSKVAND Dyr i stillestående vand Tilpasning til livet i stillestående vand Det stillestående vand findes i søer og vandhuller. Der er ikke så meget ilt i vandet som i rindende vand. Det bruser ikke over sten. Derfor kommer der ikke meget ilt i vandet. Dyr i stillestående vand kan leve uden ret meget ilt. Dyreplankton Der findes mange små dyr i vandet, som bedst kan ses i et mikroskop. Disse dyr kaldes for dyre-plankton. De lever af alger eller af mindre dyr. Dafnier er et eksempel på dyreplankton. Hvad er et økosystem? Et øko-system kan fx være en sø, en å eller en skov. Naturen opdeles i livløse dele, producenter, konsumenter og nedbrydere. De livløse dele kan fx være lys, temperatur og næringsstoffer. Producenter er fx planter og alger. Konsumenter er dyr, der lever af planter eller af andre dyr. Nedbrydere er bakterier, svampe og dyr, der lever af døde planter og dyr. Sammenhængen mellem de enkelte dele, viser livet i et økosystem. Dafnier er små krebs-dyr, der lever i næsten alle vandhuller og søer. Dafnier æder små alger, og bliver selv ædt af forskellige fisk. Søen som økosystem Algerne ædes af dyreplankton, der ædes af skaller, der ædes af gedder. Bakterier og andre nedbrydere lever af døde planter og dyr. Energi-strømme Flydeblads-planter Dyre-plankton Rov-fisk Plante-plankton Bakterier og andre nedbrydere Fred-fisk 21

23 FERSKVAND Dafnier er 1-2 mm store. De kan kendes på de to antenner. De forskellige arter af dafnier har fra 4 til 6 par ben, der sidder under en skal. Dafnien bevæger benene, så der strømmer vand forbi dens mund. Dafnien lever af den føde, der er i vandet. Dafnien bevæger sig også ved hjælp af vand-strømmen. Dafniens antenner ender i en forgrening, der ligner fjer. De hjælper dafnien med at holde sig svævende i vandet. Dafniers formering En dafnie-hun kan på et år blive til ca. 3 millioner dafnier! Det skyldes, at dafnier kan formere sig på to Dafnie med æg. Æggene ses til venstre under rygskjoldet. Dafniens antenner, som sidder oppe ved hovedet, er omdannet til et par vifter, der ligner fjer.til højre under brystskjoldet sidder dafniens ben. Midt i dyret ses tarmen som en grøn stribe. Her ligger alger, som er ved at blive fordøjet. 22

24 FERSKVAND måder, ukønnet og kønnet. Når dafnierne har gode leve-forhold er der kun hunner. Disse hunner lægger æg, der ikke er befrugtede. Æggene udvikler sig til nye dafniehunner. Dette kaldes u-kønnet formering. Hvis dafnierne får dårligere leveforhold, så vil hunnerne begynde at producere hanner. Så kan der ske en kønnet formering. Æggene fra en kønnet formering klækker ikke med det samme. De kaldes hvile-æg. Når leveforholdene igen er gode, så vil de klække. Padder Padder er dyr, som lever både på land og i vand. Frøer, tudser og salamandre er padder. Nyttige begreber Befrugtet: et æg, hvor æg-cellen fra hunnen er smeltet sammen med sæd-cellen fra hannen. Dvale: en tilstand med meget nedsat stofskifte. Dyrene bruger ikke så meget energi, når de sover. På den måde kan de fx klare sig igennem en vinter. Gælle: organ, der kan optage ilt fra vandet. Fisk og haletudser har fx gæller. Kønnet formering: formering med både hun og han. De arvelige egenskaber fra han og hun blver blandet. På den måde bliver afkommet forskelligt fra forældrene. U-kønnet formering: formering uden befrugtning. Padder lægger deres æg i vand. Æggene har ingen skal. De vil tørre ud, hvis de blev lagt på land. Haletudser, som kommer ud af æggene kan kun leve i vand, fordi de ånder med gæller. Voksne padder har lunger og kan trække vejret på land. Lille vandsalamander Den lille vandsalamander er almindelig i Danmark. Den er brunlig med mørke pletter og striber. Om sommeren lever den lille vandsalamander i vand. Salamandre er rovdyr. De æder dafnier, larver af myg og andre små dyr. Om efteråret lever vandsalamanderen mellem fugtige, visne blade eller under en væltet træstamme. Sidst på efteråret går den i dvale under en trærod eller gemt i skovbunden. På land æder vandsalamanderen regnorme, snegle og insekter. 23

25 FERSKVAND Salamanderhannen svømmer rundt om hunnen og viser sine flotte farver. Herefter parrer salamandrene sig. Salamanderhun der lægger æg på et blad. Yngletid Om foråret får vandsalamandrene yngle-dragt. Hannen bliver flottest. Han får en høj og takket kam langs ryggen og på halen, og bugen stråler i mange farver. Hunnen får en mindre kam og er mørkere i farverne. Æglægning Æggene lægges ét ad gangen på vandplanternes blade. Når hunnen har lagt et æg på et blad, så folder hun forsigtigt bladet sammen med bagbenene. Nu ligger ægget godt beskyttet i et lille hylster. 24

26 FERSKVAND Salamandrenes haletudser Der kommer haletudser ud af æggene. Haletudserne er rovdyr, som lever af små dyr. Efter en uge kommer der to små knopper bag på hovedet. De bliver til forben. En uge senere får haletudsen også bagben. Et par uger senere begynder haletudsen at svømme op til vandoverfladen for at snappe luft. Lungerne er nu ved at udvikle sig. Haletudsen er nu ca. 3 cm lang, og den ligner en voksen salamander. Fjender Der er mange dyr, der æder padder fx fisk, larver af vandkalve, spidsmus og fiskehejre. Det er især haletudserne, der bliver ædt. Derfor klarer de sig bedst i vandhuller, hvor der ikke er fisk. Haletudser har mange fjender. Her er en vandkalvelarve ved at æde en haletudse. En voksen vandkalv kan ses s.14. Padderne er blevet sjældne Alle padder i Danmark er fredet, men det er tilladt at samle æg og haletudser for at holde dem i akvarier på skoler. Alle arter af padder i Danmark er gået stærkt tilbage. Vores landskaber har ændret sig, så padderne ikke længere trives så godt. Før var der flere små marker og enge med græs og vandhuller. I dag er mange af disse vandhuller fyldt op for at få flere marker. Det er svært for padderne at leve og yngle her. Mange af paddernes levesteder er forsvundet. I et land med meget moderne landbrug er der kun sjældent plads til vandhuller. 25

27 FERSKVAND Planter i stillestående vand Rørsump Plante-bæltet, hvor vandet er lavest, kaldes rør-sumpen. Her vokser især tagrør, dunhammer og siv. Rørsump med tagrør.tagrørenes blade er meget bøjelige, så de ikke brækkes af i vinden. Nyttige begreber Fler-årig: en plante, der vokser videre fra de samme rødder flere år i træk. Føde-kæde: række af dyr og planter, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. En fødekæde kan være alge dafnie skalle gedde Plante-bælte: område, hvor bestemte planter vokser. Flydebladsplanter På lidt dybere vand findes flydeblads-planter. De har deres rødder nede i bunden, og planternes blade flyder på overfladen. En lang stilk forbinder rødderne med bladene. Hos åkander kan denne stilk være 2-3 m lang. Flydebladsplanter er fler-årige. Det er kun rødderne i bunden, der overvintrer. Herfra sætter planten nye blade næste forår. Hvis rødderne rives løs fra bunden, vil de flyde. På den måde kan planterne sprede sig. De mest almindelige flydebladsplanter i Danmark er gul og hvid åkande og vandpileurt Hvid åkande har de flotteste blomster blandt vilde planter i Danmark Gul åkande. Dens frø er fyldt med luft, så de kan flyde på vandet. På den måde spredes frøene. 3.Vandpileurt kan vokse både i vand og på land. 26

28 FERSKVAND Vandaks vokser i rankegrøden. Den største del af plantens stængler og blade er under vandet. De kan danne en hel skov, som er levested for fisk og vandinsekter. Kransnålalger hører til rankegrøden. De ses især i søer med klart vand, hvor solens lys kan nå langt ned i vandet. Rankegrøde På dybere vand findes ranke-grøde. Planterne, der vokser her, når ikke op til vandoverfladen. De skal have klart vand, for at solens lys skal kunne nå ned til dem. I rankegrøden findes planter som vandaks, kransnålalger og rosetplanter. Fødekæder Hvem æder hvem? Sådan kan føde-kæder beskrives. I næringsrige søer er der mange alger. Algerne gør vandet grønt og uklart. Der vil være mange dafnier, som lever af algerne. Dafnier er føde for fred-fisk. Derfor vil der være mange skaller, brasen og andre fredfisk. I en næringsfattig sø er vandet klart. Der er ikke er så mange alger. Planterne, der vokser på bunden af søen, vil klare sig godt, da der kan trænge sollys ned til dem. I den næringsfattige sø vil der være færre fredfisk og flere rovfisk end i den næringsrige sø. Fotosyntese En plante skal bruge sollys, vand, ilt, kuldioxid og næringsstoffer for at kunne leve. Det gælder både for planter, der vokser på land og i vand. Planterne bruger energien i solens lys til at danne sukker og ilt. Planterne bruger sukker til at leve af. Den proces, hvor planterne danner sukker og ilt ved hjælp af solens energi, kaldes for foto-syntese. 27

29 Græsstepper Her i højene var der bøfler. I mine unge dage var jeg ikke var tilfreds, før jeg havde skudt mindst et stykke vildt af hver af de almindelige dyrearter i Afrika. Engang skød jeg selv en stor bøffeltyr oppe i højene. Senere hen, da jeg hellere ville se på vildtet end skyde det, var jeg igen herude efter bøfler. Fra Den afrikanske Farm af Karen Blixen. Romanen blev senere lavet som film med titlen Mit Afrika. Karen Blixen ( ) var en kendt dansk forfatter. Hun skrev sin roman i Dengang var det almindeligt, at storvildtjægere skød mange dyr på en enkelt jagt. Det var kun få, der ændrede holdning ligesom Karen Blixen. De ville hellere se på dyrene end skyde dem. I dag tager tusinder af mennesker til Afrika for at se på dyrene. Vi behandler altså dyrene på en anden måde i dag. 28

30 Hvad er en græssteppe? Hvor findes græsstepper? Hvilke dyr og planter fra græsstepperne kender I? Hvordan passer disse dyr til livet på græsstepperne? Hvad er naturbeskyttelse? 29

31 GRÆSSTEPPER Nyttige begreber Subtroper: klima-område, som findes mellem troperne og de tempererede områder. Tempereret: ligger i et klimaområde, som findes mellem polar-områderne og de sub-tropiske områder. Tilpasse: at passe bedst muligt til sine omgivelser. Troperne: et klimaområde omkring ækvator. På hver side af det tropiske område ligger subtroperne. Tør-tid: en periode, hvor det ikke regner ret meget. De åbne vidder Nogle steder i verden findes der store åbne områder, hvor der næsten ikke vokser andet end græs. Man kalder disse områder for græs-stepper. Der findes to forskellige slags græsstepper savanne og tempereret græssteppe. Savanne Savanner findes i troperne og subtroperne. Der vokser ofte få træer og buske på savannen. Savanner dækker næsten halvdelen af Afrika, men der findes også store områder med savanne i Australien, Sydamerika og Indien. Savanner findes altid, hvor der er varmt, og hvor det regner meget. Det er ikke ligegyldigt, hvornår regnen falder. Det må kun regne en del af året. Bagefter skal der komme en periode med tørke. Hvis det regner hele året, så kommer der skov i stedet for savanne. Der er ikke ret meget næring i jorden på savannen. Derfor kan græsser klare sig bedre end træer. Nogle steder er der opstået savanne, fordi mennesker har fældet skoven for at dyrke jorden. Når de holder op med at dyrke jorden, er der så lidt næring tilbage, at der ikke kan vokse træer. Derfor kommer der savanne. Akacietræer på den afrikanske savanne. Træerne står som regel spredt på de åbne områder. Nogle steder kan de stå så tæt, at man kalder det en skovsavanne. Brand Savannen brænder ofte i tør-tiden. Men det betyder ikke så meget for planterne. De er tilpasset, så de kan tåle brand. Selvom græsset brænder, overlever det. Rødderne under jorden tager ikke skade. Græsset vokser igen, så snart der kommer regn. Træerne kan også klare en brand. Deres bark kan tåle ilden. 30

32 GRÆSSTEPPER Tempereret græssteppe De tempererede græsstepper findes i de tempererede områder. Der vokser kun græs på disse græsstepper og ingen træer og buske. Temperaturen skifter meget fra sommer til vinter. Der er varmt om sommeren og koldt om vinteren. Det regner ikke nær så meget som på savannen. Der er også tørke og brande på den tempererede græssteppe. En flok elefanter, som er ved at rive store baobabtræer i stykker for at få vand. Baobabtræer har meget vand inde i stammen for at kunne klare tørtiden. Tempererede græsstepper Tempererede græsstepper kaldes noget forskelligt rundt om i verden. Her er nogle eksempler: Prærie: Nordamerika Pampas: Argentina Veldt: Sydafrika Steppe: Rusland Pusta: Ungarn 31

33 GRÆSSTEPPER En stor flok kvæg på Argentinas pampas. Græsfamilien Der findes omkring slags græs. Men vi bruger kun nogle få af dem. Til gengæld dyrker vi dem i stor stil. Vi sår fx græs på plæner og fodboldbaner, og en del af verdens vigtigste nytteplanter er græsser. Det gælder fx de fire korn-sorter hvede, rug, byg og havre, men også planter som ris, majs, og sukkerrør. Det er som regel græssernes frø, som vi udnytter. Nogle bliver malet til mel, som igen bruges til brød.andre frø, som ris, koges og spises. Sukkerrør presses, så man kan udvinde sukker af saften. Jorden på den tempererede græssteppe er fyldt med næring. I USA og Rusland dyrker man hvede i områder, hvor der tidligere var græssteppe. Mange steder har mennesker påvirket græsstepperne kraftigt, fordi deres køer og andre husdyr græsser på steppen. Dyrene bider græsset af. Hvis græsset ikke får lov til at vokse ordentligt ud igen, kan det dø. Der forekommer erosion, hvis der ikke er græs til at holde på den sandede jord. Det vil sige, at jorden blæser væk eller skyller bort, når det regner meget. Steppens vilde dyr mister også deres føde, græsset. 32

34 GRÆSSTEPPER Græs Alle kender græs. Tænk bare på vores græsplæne i haven eller på sports-pladsen. Men hvad er græs egentlig for en slags plante? Hvordan kan det være, at græs kan tåle at blive slået, ædt, trådt ned og brændt af? Græsser kan kendes på deres knæ. Det er en bule, som findes flere steder på stænglen. Det er knæene, der gør, at græs kan tåle at blive slået, ædt eller trådt ned. Knæene er nemlig græssernes vækst-punkter. Det vil sige, at græs vokser fra knæene. De fleste andre planter vokser i skud-spidserne. Hvis et dyr bider skudspidsen af, skal planten danne et nyt skud, inden den kan vokse videre. Det behøver græs ikke. Nyttige begreber Erosion: slid på jord og klipper på grund af vand, vind eller is. Skud-spids: spidsen af et skud og det område, hvor planten vokser. Vækst-punkter: de steder på planten, hvor den vokser fra. Et græs som ikke er bidt ned. Bladene vokser ud fra græssets knæ. Øverst i stænglerne kan man se aksene, hvor græssets frø sidder. De store pattedyr Græsstepperne er levested for mange af verdens store patte-dyr. I Nordamerika lever der store flokke af bisonokser, og i Asien lever flokke af vildheste. Men det er især i Afrika, at græsstepperne er fyldt med store pattedyr. Det er for eksempel elefanter, giraffer, antiloper, gazeller, løver, hyæner, bavianer og mange flere. Langt de fleste pattedyr lever af græs, så der er rigeligt med føde. Men dyrene æder ikke tilfældigt af føden. De tager kun ganske bestemte dele af planterne. På den måde deles føden imellem dyrene. Nogle dyr æder især af buske og træer højt oppe. Giraffen kan med sin lange hals æde af træernes kroner. 33

35 GRÆSSTEPPER Rovdyr og ådselædere Der er mange dyr på den afrikanske savanne. Derfor kan der også leve mange rovdyr. Det mest kendte rovdyr er løven, som især jager om aftenen. Det er hunnerne, der fanger byttet. Det er en stærk han, der leder en løveflok. Han æder først af byttet, og til sidst bliver det hunnernes og ungernes tur. Geparden er et andet rovdyr på savannen. Den er slank og kan løbe meget hurtigt. Et af de rovdyr, der ser mest mærkelig ud, er den plettede hyæne. Den plettede hyæne jager i flok om natten. Tidligere troede man, at den plettede hyæne mest levede af ådsler. Men nu ved man, at hyænerne som regel selv jager deres bytte. Giraffen er det dyr, der kan nå højest op og æde af træer og buske. En voksen giraf er 3-4 meter høj. Gribbe er fugle, der lever af ådsler. Det vil sige døde dyr. Når gribbene svæver, bevæger de næsten ikke vingerne. På den måde kan de undersøge store områder for døde dyr uden at bruge ret meget energi. Geparden er verdens hurtigste rovdyr. Den kan dog kun løbe meget hurtigt i kort tid. 34

36 GRÆSSTEPPER De døde dyr ædes Gribbene holder øje med hinanden, når de flyver. Når en grib har fundet et ådsel på jorden, dykker den ned til det. Det opdager de andre hurtigt og følger efter. Snart er der en stor flok gribbe omkring det døde dyr. Der er ofte fire forskellige arter af gribbe omkring et ådsel. De største gribbe æder først. Gribbene passer godt til deres liv som ådsel-ædere. De har ingen fjer på halsen. Når de stikker hovedet ind i ådslet er der ingen fjer, som bliver smurt ind i blod. Så de skal ikke rense fjer bagefter. Afrikanske gribbe omkring et ådsel. Gribbenes kraftige næb er gode til at flænse i døde dyr. Nyttige begreber Art: en gruppe af dyr. Dyr af samme art kan får unger med hinanden, og ungerne kan formere sig. Bytte: et dyr der bliver jaget og ædt af andre dyr. Ådsel: dødt dyr. Ådsel-ædere: kød-ædere, som lever af dyr, der er døde af sig selv, eller som er blevet dræbt af rovdyr. 35

37 GRÆSSTEPPER Jagtsyn og flugtsyn Løvens øjne sidder forrest på hovedet, så den kan se fremad. Det er vigtigt for løven at kunne se et dyr foran sig. Det er også vigtigt at kunne bedømme afstanden til et bytte-dyr nøjagtigt. Syns-feltet fra de to øjne lapper over hinanden. Løven kan bedømme afstand helt præcist i den del af synsfeltet, hvor der er overlapning. Sådan et syn kaldes for jagt-syn. Løvens syn er rettet fremad, så den ser det meste med begge øjne på én gang. Til gengæld dækker dens syn ikke så stort et område. Det er vigtigt for en gazelle at få øje på et rovdyr så tidligt som muligt. Gazellens øjne sidder på siden af hovedet. Det betyder, at gazellen kan se længere ud til siderne end løven. På den måde kan den hurtigere opdage et rovdyr. De to øjnes synsfelter lapper ikke over hinanden. Et sådant syn kaldes for flugt-syn. Termitter Termitter er sociale insekter ligesom alle myrer og nogle bier. Hos de sociale insekter er dyrene meget afhængige af hinanden. Her arbejder dyrene sammen om at passe yngelen. Der er en arbejds-deling, hvor sterile dyr arbejder for frugtbare dyr. Der findes omkring arter af termitter. De fleste lever i troperne. De termitter, som findes på den afrikanske savanne, bygger nogle meget høje termit-boer. Der kan leve over hundrede tusinde termitter i et bo, og boet kan holde i mange år. Gazellens syn er rettet ud mod siderne. Det betyder, at dens syn dækker et meget stort område. Den ser ikke noget med begge øjne på én gang. I et termitbo findes fire forskellige slags termitter konge, dronning, soldater og arbejdere. Konge og dronning er frugtbare. Soldater og arbejdere er sterile. Kongen og dronningens opgave er at forsyne samfun- 36

38 GRÆSSTEPPER Nogle arter af termitter bygger boer, som rager højt op over savannen. De kan være op til 7 meter høje.termitboer består af jord, spyt og lort, som blandes og bliver hårdt som sten. det med nye dyr. I et termitbo findes der kun én konge og én dronning. Kongens opgave er at befrugte dronningen. Dronningen lægger enten befrugtede eller u-befrugtede æg. Ubefrugtede æg bliver til hanner med vinger. Befrugtede æg kan udvikle sig til nye dronninger, soldater eller arbejdere. Nyttige begreber Befrugtet: et æg, hvor æg-cellen fra hunnen er smeltet sammen med sæd-cellen fra hannen. Flugt-syn: øjnene sidder på siden af hovedet, så dyret fx gazellen kan se ud til siderne. Dyret kan se et meget stort område. Frugtbar: at kunne formere sig. Jagt-syn: et syn, der er godt til at bedømme afstand. Øjnene sidder foran på hovedet, så dyret kan se det dyr, det skal jage. Social: lever mange sammen i samfund med en fast struktur. Steril: kan ikke formere sig. Hvis fx et menneske er sterilt, kan det ikke få børn. U-befrugtet æg: æg, der ikke er befrugtet med sæd fra en han. Yngel: unger. Mange deles om arbejdet Soldater kan være både hanner og hunner, men de er alle sterile. De er blinde, men der er helt mørkt i boet, så de har ikke brug for synet. Soldaternes opgave er at beskytte boet. De kan kendes på deres store hoved og kraftige kæber. Arbejderne, som også er blinde, tager sig af resten af arbejdet. De henter føde og vand. De fodrer de andre 37

39 GRÆSSTEPPER Termit-arbejder Termit-soldat termitter og larverne, holder boet rent og reparerer det. Termitter lever af cellulose. En af arbejdernes opgaver er at hente dødt træ, som består af cellulose. Termitterne kan ikke selv nedbryde cellulose. Men de har nogle mikro-organismer i tarmen, der kan. De kan nedbryde cellulose til sukker-stoffer, som termitterne kan bruge. Det meste af termitternes bo ligger under jorden. Den del, der rager højt til vejrs, er et rør til udluftning. Det forhindrer, at boet bliver for varmt. Termit-dronning Termitternes værste fjende er jordsvinet. Jordsvinet kan rive boet op med sine kraftige kløer, og her hjælper soldaternes angreb ikke meget. Mange af termitterne overlever dog et angreb af et jordsvin, og boet bliver hurtigt genopbygget. Termit-konge Jordsvinet har kraftige kløer, så det kan bryde et termitbo i stykker. Jordsvinet har også en meget tyk hud, så det ikke kan mærke termitternes bid. Derfor kan det endda finde på at lægge sig til at sove i et termitbo, når det har ædt af termitterne. Jordsvinet søger som regel føde om natten. 38

40 GRÆSSTEPPER Turister kan komme meget tæt på dyrene i en bil. Dyrene har vænnet sig til, at mennesker i biler ikke er nogen trussel. Her er det en løve. Naturbeskyttelse og turisme Det rige dyre-liv på savannen i Afrika tiltrækker mange turister. Tusindvis af mennesker tager til lande som fx Kenya, Tanzania og Sydafrika. Her ser de på de mange forskellige pattedyr og fugle. Turismen betyder meget for disse landes økonomi. Derfor er man selvfølgelig interesseret i at bevare dyrene og deres levesteder. I de fleste lande er der for længst blevet lavet reservater og national-parker for at beskytte naturen. På den måde har man kunnet beskytte dyrene, især mod kryb-skytter. Nyttige begreber Cellulose: den vigtigste del i cellens vægge hos planter. Cellulose gør cellevæggen stærk, så den kan afstive og beskytte cellen. Kryb-skytte: et menneske, der ulovligt skyder vilde dyr. Mikro-organismer: levende væsener, der er så små, at man kun kan se dem i mikroskop. Reservat: et område, hvor dyr og planter kan være i fred. Det er ofte sådan, at de afrikanske lande ikke har penge og mulighed for at beskytte deres natur godt nok. Det kan betyde, at der ikke længere bliver så mange dyr at se på. Hvis dyrene forsvinder, kommer der ikke længere turister. 39

41 Landbrug Hvorfor har vi landbrug? Hvilke former for landbrug kender I? Hvilke miljøproblemer har landbruget del i? Hvordan mener I, at man kan give dyrene i landbruget endnu bedre vilkår? 40

42 41

43 LANDBRUG Nyttige begreber Konventionelt landbrug: landbrug, hvor man gerne må bruge kunstgødning og sprøjtegifte. De fleste landbrug er konventionelle landbrug. Kunst-gødning: gødning, der er lavet på en fabrik. Sprøjte-gifte: gift, der fjerner ukrudt, insekter og svampe-sygdomme fra planterne. Økologisk landbrug: landbrug, hvor man kun må bruge gødning fra dyr. Man må ikke bruge sprøjtegifte, og dyrene skal have god plads. Jernalderbonden ved Ålborg I 2001 blev arkæologer færdig med at udgrave et arkæologogisk fund ved Ålborg. I jern-alderen for 2000 år siden brændte en lille gård ned. Gården brændte ned på meget kort tid. Derfor stod alt på gården som for 2000 år siden, da arkæologerne begyndte udgravningerne. I stalden havde jernalder-bonden 2 heste, 4 får, 1 gris, 7-8 køer og 1 hundehvalp. Der har sikkert været flere dyr på marken. Fårene i stalden var drægtige. Derfor ved man, at gården brændte om foråret. Fra jæger til bonde De første mennesker i Danmark levede af vilde dyr. Menneskene tog på jagt. De fiskede, og de samlede nødder og bær i naturen. Menneskene lærte senere at dyrke korn og at holde husdyr. På den måde sørgede man for, at man altid havde mad nok. Hvis man havde mere mad, end man kunne spise, så kunne den byttes væk for andre varer. I dag er landbruget helt anderledes end i bonde-stenalderen for år siden. Landmændene dyrker 60% af Danmarks areal. Landbrug i Danmark En landmand dyrker jorden med korn eller andre planter. Landmanden kan også have stalde med køer, svin eller andre husdyr. Fra dyrene får landmanden kød, mælk eller æg. Mange landmænd vælger at arbejde med kun en slags produktion fx grise eller malkekøer. Nogle landmænd har konventionelt landbrug, og andre landmænd har økologisk landbrug. Konventionelt landbrug I konventionelt landbrug bruger man kunst-gødning, hvis man ikke kan få gødning nok fra dyrene. Landmanden sprøjter marken med sprøjte-gifte, hvis der er insekter, der æder planterne. Han sprøjter også mod sygdomme i planterne og mod ukrudt. Husdyrene skal ikke ud i fri luft. Dyrene skal have plads nok i staldene. Det er der regler for. 42

44 LANDBRUG Kødet fra dyrene og mælken må ikke indeholde for mange medicin-rester, og korn og grønsager må kun indeholde meget lidt sprøjtegift. Kød, mel og grønsager fra det konventionelle landbrug er billigere end varer fra det økologiske landbrug. Økologisk landbrug Økologisk landbrug er blevet mere almindeligt. Mange mennesker vil gerne købe mad, der kommer fra gårde, hvor dyrene har det godt, og hvor landmanden ikke sprøjter gift på marken. En økologisk landmand skal sørge for: Ikke at bruge sprøjtegifte Ikke at bruge kunstgødning At dyrene kan komme udenfor, og at de har god plads i stalden. Landmanden sprøjter sin hvedemark flere gange i løbet af sommeren. Han sprøjter mod ukrudt, mod svampesygdomme og måske mod bladlus. Den økologiske landmand bruger kun gødning fra dyr. Han må ikke sprøjte kornet mod ukrudt og svampe-sygdomme. Han må heller ikke bruge gift til at slå skadelige insekter ihjel med. Dyrene skal have mere plads. De skal også kunne komme ud i det fri og ligge i halm i stalden. Folk køber især økologisk mælk, æg, ost, smør og fløde. Den økologiske landmand kan fjerne ukrudtet med en børstemaskine. Økologiske produkters andel af salget i 2004 Mælk: ca. 20%. Gulerødder: ca. 10%. Kød: ca. 2%. 43

45 LANDBRUG Nyttige begreber Orne: en han-gris Race: dyr, af den samme art, der ligner hinanden: Gravhund og schæferhund er to forskellige racer, men de tilhører begge to arten hund. Hvorfor bliver man landmand? De fleste landmænd kan godt lide deres arbejde fordi: De bestemmer selv på arbejdet. De får meget frisk luft, og de laver ikke altid det samme. De er tæt på naturen. Det er rart at arbejde med dyr. Der er store maskiner, som er spændende. De rører sig meget. Landmanden skal låne 5-15 millioner kroner for at kunne købe en gård, og pengene skal betales tilbage. Han tjener for lidt, hvis det regner for meget. Så rådner kornet på marken. Han tjener også for lidt, hvis det ikke regner nok. Så visner planterne på marken. Der kan også komme insekter, der æder planterne, eller planterne kan blive syge. Så får landmanden for lidt foder til sine dyr, og han må købe foder, og det koster mange penge. Hans dyr kan også blive syge, og dyrlæge og medicin koster penge. Landmanden skal altså være dygtig og lidt heldig, så han kan betale de penge tilbage, som han har lånt for at købe sin gård. Svineavl Fra vildsvin til tamsvin Der er flere forskellige racer af tam-svin. De stammer fra vild-svin i Europa og Asien. Man har haft tamsvin i over år i Asien. Vildsvin lever i skove med søer og moser. De roder i jorden med deres lange snude. De kan æde alt muligt, fx planter og orme. 44