Læs For Mig. Evalueringsrapport. Carsten Jessen. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læs For Mig. Evalueringsrapport. Carsten Jessen. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier"

Transkript

1 Læs For Mig Evalueringsrapport Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet, marts 2015

2 2 1. Indledning Læs for mig er et projekt under Kulturministeriets landsdækkende kampagne Danmark læser, som er iværksat med det formål at øge lysten blandt danskere til at læse skønlitteratur. Læs for mig er udviklet og gennemført i Greve kommune af Greve Bibliotek. Målgruppen er børn i alderen 5-12 år og deres forældre, og projektet tager sit afsæt i en forskningsbaseret viden om, at læsning, herunder højtlæsning, i hjemmet er den afgørende faktor for børns lyst til læsning, og at forældre dermed er de centrale rollemodeller (Sehested 2012). Læs for mig har haft som mål at få flere til at læse mere ved at øge opmærksomheden på og interessen for skønlitteratur blandt børn og forældre med vægt på drenge og mænd gennem en flerstrenget indsats, hvoraf de centrale er distributionsformen, en lokal forankring af litteraturens tema og en vifte af formidlingsformer, der sigter målrettet mod både målgruppen børn og forældre og mod formidlere med relation til denne gruppe. Projektet har med blik på tilgængelighed formidlet fortællinger i digitalt format via internettet og SMS med den hensigt, at fortællingerne kan oplæses fra mobiltelefoner og tablets. De i alt otte e-fortællinger er skrevet til projektet af børnebogsforfatter Lars Bøgeholt Pedersen og har en lokal forankring i Greve kommune. Fortællingerne er tematiseret omkring første verdenskrig, der er aktuel med 100-året for krigens begyndelse, og som i Greve markeres med åbningen af det nationale museum for første verdenskrig, Danmark på Mosede Fort, der var en del af Danmarks forsvarsværker under denne krig. Ud over de aktiviteter, der er beskrevet i projektansøgningen, har økonomisk støtte fra det lokale erhvervsliv bl.a. gjort det muligt at afholde forfatter- Læs for mig blev i 2014 tildelt Greve kommunes innovationspris med den begrundelse, at projektlederne efter projektstart har udvidet, udfordret og udbredt dette projekt i langt højere grad, end projektbeskrivelsen lægger op til. Det fremhæves i begrundelsen, at projektlederne er to virkelig innovative ildsjæle, som ikke tager et nej for et nej, men stædigt går i klinch med alle, og at Læs For Mig er et unikt tværgående samarbejde, hvor der er skabt en konkret forbindelse til skolerne i kommunen, og hvor tværfaglig undervisning i den nye folkeskolereform understøttes

3 3 workshops i tolv skoleklasser på 4. årgang, hvor børnene har skrevet egne fortællinger med vejledning fra Lars Bøgeholt Pedersen. Denne evaluerings fokuspunkter er beskrevet i projektansøgningen og omfatter følgende spørgsmål: - har projektet bidraget til at forandre rammerne for læsning i forskellige kontekster, primært familier? - har projektet derigennem bidraget til at øge læselysten i målgruppen? - har projektet ændret målgruppens holdning til læsning og oplæsning? - hvilken betydning har distributionsformen, dvs. dels det digitale, dels push af litteraturen i stedet for pull? - hvilken betydning har indholdet med den lokale forankring? - hvilken betydning har formidlingsformerne, herunder særligt inddragelse af lokalsamfundets institutioner, foreninger og private virksomheder? Til grund for evalueringen ligger dels en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med 141 respondenter, dels kvalitative interviews med fem udvalgte familier, interviews med lærere, læsevejledere og børn, fokusgruppeinterview med bl.a. forfatteren, lærere og læsevejledere samt interview med projektlederen ved projektets begyndelse, flere gange undervejs og ved projektets afslutning. Indledningsvis kan det fremhæves, at projektet har givet viden om de valgte distributions- og formidlingsformer og om målgruppens lyst til læsning, men det har også givet en række andre indsigter af betydning for formidling af litteratur til målgruppen, herunder viden om: - familiestruktur og hverdagspraksis, hvor det viser sig at højtlæsning stadig primært foregår ved sengetid, men distributionsformen betyder, at der også læses uden for hjemmet i hverdagens naturlige pauser - i forlængelse heraf viser projektet, at forbruget af litteratur i stigende grad følger et nyt mønster, der skabes af tablets og mobiltelefoner, som gør litteraturen tilgængelig her og nu overalt - børn har i dag stor indflydelse på familiens aktiviteter, og det virker derfor bedst, hvis børn selv efterspørger højtlæsning - skoler, institutioner og klubber er ikke overraskende velegnede formidlingskanaler til at nå målgruppen. Projektet har vist, at denne kanal kun fungerer, hvis formidlingsmateriale er direkte brugbart for lærere, pædagoger m.fl. i deres daglige arbejde, dvs. uden behov for bearbejdning. - opsøgende virksomhed og personlig kontakt til formidlingskanaler er afgørende for succes. I den forstand er formidlingen ikke en funktion, men i høj grad et personligt mellemværende - børnenes egen tekstproduktion af egne fortællinger fremmer både læselyst og litteraturforståelse, og det er i den forbindelse vigtigt, at børnene møder en autentisk forfatter, dels pga. den motivation, det skaber, dels fordi forfatteren har en anden tilgang til tekstproduktion end skolens lærere normalt har Projektet har været en succes ud fra ovennævnte evalueringskriterier. Det er i løbet af den relativt kort projektperiode lykkedes at skabe interesse for litteratur, mere læsning og større læselyst i målgruppen jf uddybning i de følgende kapitler.

4 4 Det er vurderingen, at projektets succes, som bl.a. viser sig ved, at der er opnået dobbelt så mange abonnenter end målsat, først og fremmest skyldes tilgængeligheden til fortællingerne, projektledelsens tætte kontakt til de involverede samarbejdspartnere i skoler og institutioner, samt ikke mindst projektledelsens evne til konsekvent at udnytte erfaringer og viden om såvel målgruppen som om de eksterne formidlere (lærere, læsevejledere m.v.), som løbende er indsamlet. Projektet er forbilledligt, når det gælder det perspektiv på brugerne, folkebiblioteker må indtage for fortsat at opfylde rollen som formidlere af litteratur til nutidens børnefamilier. Det centrale er her ikke som sådan digitale medier eller nye samarbejdsrelationer, men i stedet den løbende indsamling og analyse af viden om modtagerne og samarbejdspartnere, der omsættes til løbende udvikling af bibliotekets tilbud, sådan som det er sket i projektet. Samtidig har man i projektet forstået at overskride den begrænsning, som ofte er et problem for kulturinstitutioner i dag, idet projektet ikke primært har sat som mål at få flere til at bruge det eksisterende kulturtilbud, som det fysiske bibliotek er, men at få flere til at læse mere via litteraturformidling tilpasset målgruppens aktuelle behov. 2. Højtlæsning øges med digital distribution Evalueringen skal søge at besvare spørgsmålet om, hvorvidt projektet har bidraget til at forandre rammerne for læsning i børnefamilier. Det spørgsmål bør ses i tæt sammenhæng med den måde, børnefamilier i dag organiserer hverdagslivet. I børnefamilier med børn i alderen 5-12 år er hverdagen præget af mange skiftende aktiviteter uden for hjemmet i form af voksne og børns deltagelse i fritidstilbud. De fleste børn går til flere forskellige aktiviteter hver uge, og de fleste forældre dyrker en eller flere fritidsaktiviteter som sport eller motion. Familierne har ofte ikke megen fælles tid sammen i det daglige og føler sig presset på tid. I en sådan hverdag er højtlæsning vanskelig at få indpasset, ikke kun tidsmæssigt, men også af andre, mere indirekte grunde, herunder tilgængelighed, som det fremgår af følgende citat om godnatlæsning fra et interview med forældre til en dreng på 6 år: Der er jo tit sket det, at vi har læst en af de bøger, vi har stående, som vi har læst før. Hvis der ikke lige har været tid til at gå på biblioteket og finde nye. Da børnene var yngre, elskede de at få læst den samme historie igen og igen. Nu gider de ikke det mere, og de spørger tit, om de må spille på Ipad eller mobilen i stedet. Så er det svært at sige nej, vi skal jo læse. Der har de her fortællinger på nettet været fine, så man kunne sige jeg har en helt ny historie til dig Og så

5 5 var det jo bare fantastisk for ham, at handlingen foregik her i Greve og handlede om krig. Vi har fået snakket en del om krig og gamle våben, skal jeg love for. Han blev altid ivrig, når jeg kunne fortælle, at der var kommet en SMS om en ny fortælling. Som det fremgår betyder distributionsformen, at forældrene får adgang til ny litteratur med en kvalitet, der gør det muligt, at højtlæsningen kan konkurrere med andre medier som digitale spil. Den kvantitative undersøgelse bekræfter, at forældrene er glade for tilgængeligheden, hvor fortællingerne altid er lige ved hånden. Kun 19 % siger, de foretrækker den fysiske bog. Det tal er overraskende set i forhold til, hvordan børnefamilier ellers forholder sig til fysiske bøger i undersøgelser (Moos-Bjerre Analyse 2014). Forskellen skyldes formodentlig, at forældrene gennem Læs for mig har oplevet en ny og for dem hidtil ukendt distributionsform, der ikke blot er en digitalisering af bogen. I de kvalitative interviews giver forældre udtryk for, at de er meget glade for den måde, e-fortællingerne leveres på, hvor der løbende kommer nye fortællinger, som adviseres via SMS. Flertallet af forældrene er klar til digital formidling af børnelitteratur (se figur nedenfor), og hele 87% af respondenterne i undersøgelsen ønsker, at biblioteket fortsætter med at levere e-fortællinger. Grunden er uden tvivl, at distributionsformen integrerer litteraturen i familiernes hverdag og øvrige kulturforbrugsmønster. Det er bedre at læse op fra en fysisk bog Det er en god måde at få stof til højtlæsning Man kan læse højt alle steder Fortællingerne er altid lige ved hånden Man kan få adgang til fortællingerne, når Det er nemmere end at gå på biblioteket 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Selv om det følgende citat måske dækker over et enkeltstående tilfælde, hentet fra kommentarfeltet i den kvantitative undersøgelse, er det måske alligevel sigende for, hvordan læsning bevæger sig mod det digitale: Jeg har hentet og læst alle bøgerne, da jeg har 4 børnebørn. Jeg har dem liggende på ipad til de lige er blevet lidt ældre (de er ikke mere end 1-4 år). Jeg elsker historie og bøger og læser meget for børnebørnene, da det er vigtigt for mig, at de kommer til at holde af bøger og det skrevne ord. Er sikker på, de vil blive glade for bøgerne Den digitale distributionsform har ifølge kommunens læsekonsulent, der koordinerer kommunens samlede læseindsats, også en positiv social betydning: Når man flytter teksten ud af bogen og ind i det digitale univers, bryder det den sociale arv. Det kan ændre læsning, så det ikke kun er

6 6 dem, der har fysiske bøger derhjemme, der får læst. Det kan motivere andre, og motivationsfaktoren er rigtig interessant for børns læsning. Så det, at det er e-historier, gør, at vi kan ramme målgrupper, vi ikke normalt rammer. Man kan skabe en kontekst, hvor alle er lige. 3. Højtlæsning sker (også) i nye kontekster Forældrene fremhæver især, at de kan få adgang til fortællingerne når og hvor, de vil, og de kvalitative interviews med børnefamilier viser, at tilgængeligheden kan åbne for højtlæsning i nye kontekster. Det fremgår af undersøgelsen, at højtlæsning i høj grad er forbundet med godnatlæsning, idet 70% af respondenterne svarer, at de har læst e-fortællingerne højt om aftenen. En tredjedel, 35%, svarer, at de også har læst højt i weekenden, mens 9% har læst om morgenen og i dagtimerne. I de kvalitative interviews nævner forældre, at de også har læst op eller bare kigget på og talt med børnene om fortællingerne på mobiltelefonen i nogle af hverdagens naturlige pauser, hvor der er ventetid. Det gælder f.eks. ventetid før en fritidsaktivitet, under transport og tilsvarende situation. Ifølge forældrene er det ofte situationer, hvor børn ellers spiller på mobiltelefon eller tablet. Tilgængeligheden har også betydning på ferie og i weekends, hvor familien ikke er hjemme, og hvor de højtlæsningsbøger, der læses i hjemmet, normalt ikke er til rådighed. Set i perspektivet af børnefamiliernes hverdagsliv kan Læsning sker i stigende grad i andre kontekster e-fortællingerne således noget, den fysiske bog ikke end hjemmet, når litteratur er tilgængelig overalt kan, og den digitale distributionsform passer til børnefamiliernes livssituation. Et andet aspekt, som de kvalitative interview viste, er, at det er uhyre nemt at erstatte højtlæsning med anden mediebrug, og en af grundene til, at det sker, er, at både børn og voksne har en forventning om, at materialet er tilgængeligt øjeblikkeligt, når behovet opstår. Distribution af kulturprodukter og underholdning via nettet i form af spil, app s, film, tv, bøger osv. har ændret forbrugsmønstrene. Hvis det, man søger, ikke er online, finder man noget andet, der er. Det kan næppe undgå at påvirke bibliotekerne. Som en far kontant udtrykte det i et interview: At gå på biblioteket er jo ligesom at skulle ned i en videoforretning. Det er alt for besværligt og tidskrævende.

7 7 Flere forældre nævner, at de har været glade for at få litteratur, der er relevant for den aldersgruppe, deres børn er i. De finder det vanskeligt at orientere sig i børnelitteraturen på biblioteket, og de vælger ofte det, de kender fra deres egen barndom. Bibliotekerne er klart den vigtigste og nærmest eneste instans, når det gælder introduktion af ny børnelitteratur for forældre, men der synes at være et uopfyldt behov for vejledning. 4. Børn er aktive kulturbrugere Det har hidtil været almindeligt, at formidlingen i forbindelse med højtlæsning har sigtet mod de forældre (Bleses m.fl. 2013), der jo skal læse op. Forskning i børn og forbrug har længe vist, at børn i dag har stor indflydelse på familiens indkøb og aktiviteter (Forbrugerstyrelsen 2014). Det gælder også for kulturforbrug, og det er eksempelvis børn selv i målgruppen, der afgør indkøb af digitale spil og app s i de familier, der er interviewet i forbindelse med denne evaluering, hvilket bekræftes af nyere undersøgelser (Forbrugerstyrelsen 2014). Indsigten i børn som aktive og selvstændige kulturbrugere blev tidligt indarbejdet i formidlingsstrategien i Læs for mig og ført ud i livet i samarbejde med læsevejledere og lærere. Der er uddelt en læsebamse til alle 0.-4.klasser i Greve kommune. Greves borgmester Pernille Beckmann uddeler en læsebamse til en 4. klasse Bamsen er brugt i klasserne og har været med børnene hjem på skift, så både forældrene og ofte også børnene selv kunne læse op for den. Bamsen har vist sig at være et simpelt, men effektivt middel til at øge højtlæsning og læselysten. Formidlingsformen har her haft stor betydning. Læsebamserne er et eksempel på den bredspektrede formidlingsstrategi i projektet. Bamserne er uddelt personligt til hver klasse af projektlederen. Det er et tids-

8 8 krævende arbejde, som imidlertid har givet resultater i form af større opmærksomhed og interesse fra børnene og tillige fra de centrale samarbejdspartnere i skolerne, lærerne og læsevejlederne. En af læsevejlederne fortæller om en konkret situation i en 3. klasse: Når der kommer en udefra, bliver børnene automatisk mere interesserede. Hvad er det nu for én, hende, der kommer oppe fra biblioteket? Og de blev meget nysgerrige, da de så de 20 bamser, hun havde stillet op på et bord. Hvad var meningen? De lyttede opmærksomt på, hvad der blev fortalt, og de nikkede alle sammen ivrigt, da Sussi [projektlederen] sagde: Jeg tror, I skal have den her bamse, for den her kan godt lide sjove historier og fantasy. Så det blev deres bamse, klassens personlige bamse, og ikke bare et tøjdyr." Den personlige formidling har ifølge læsevejlederen skabt en særlig interesse for højtlæsning, særligt i hjemmene. Når de enkelte børn har haft bamsen med hjem, har de begejstret fortalt om, hvad der er blevet læst højt for bamsen. Læsevejlederen siger: De forældre, der normalt ikke får læst, de bliver nødt til det, fordi børnene er begejstrede. I de kvalitative interviews fortæller forældrene også samstemmende, at bamsen har ført til, at børnene krævede mere højtlæsning. Litteraturen, der læses, begrænser sig her langt fra til e-fortællingerne. Læsevejlederen ser den personlig formidling og engagement som en stor styrke, for ifølge hende modtager skolerne konstant en strøm af materialer, som skal forandre deres praksis. Lærerne kan hverken nå at orientere sig eller engagere sig i informationerne, og mange vælger at lukke ørene. Hun mener ikke, at traditionelle formidlingsformer længere er gangbare i skolen, og hun ser Læs for mig som et godt eksempel på det samarbejde mellem skolen og biblioteket, som skolereformen lægger op til. Hun siger: Vi har ikke brug for flere opgaver, men for hjælp til at løse dem, vi har, som f.eks. at skabe læselyst blandt de små elever, og det har Læs for mig helt klart gjort på en god måde, så vi også kan bruge det fremover. Selv om det ikke er alle klasser i Greve kommune, der har taget læsebamsen i brug som beskrevet ovenfor, har den haft relativ stor gennemslagskraft. I den kvantitative undersøgelser siger 61% af respondenterne, at de har kendskab til læsebamsen. 38 procent har hørt om den fra deres børn, 38% har set den i skolen eller institution, mens 33% har haft en læsebamse i hjemmet. 4. Læselysten i familier er øget Der er en klar enighed blandt de interviewede lærere, læsevejledere og forældre om, at læsebamsen har øget læselysten og læsningen i målgruppen. Læsevejledere og lærere er også overbeviste om, at bamsen har skabt fundamentet for flere læsere, bl.a. fordi bamsen har gjort læsningen til et emne, der tales meget mere om både i familierne og i skolen, og børnenes opmærksomhed på oplæsning og læsning generelt er øget.

9 9 Også e-fortællingerne har øget familiernes læselyst og deres holdning til læsning. I den kvantitative undersøgelse er forældrene blevet bedt om at vurdere, om e-fortællingerne i sig selv har ført til mere interesse for højtlæsning i familien. Næsten halvdelen, 45%, mener, at det er tilfældet, og det er ifølge forældre børnene, der har haft størst betydning for stigningen, hvilket harmonerer med, at forældrene i de kvalitative interviews fremhæver, at børnene stiller krav om højtlæsning. E-fortællingerne har også i sig selv øget tiden til højtlæsning. 38% af familierne mener, at fortællingerne har medført, at der bruges mere tid på at læse højt, og 28% mener, at højtlæsningen også har ført til mere interesse for anden læsning end højtlæsning. Forældrene fortæller i interviews, at SMS-servicen har været med til at sørge for, at de fik læst højt for børnene. En far til to drenge på syv og ti år, der ikke er nogen ivrig læser og sjældent besøger biblioteket, fortæller, at han opdagede projektet, meldte sig til SMS-servicen og siden har læst højt af e-fortællingerne for sine børn. Han fortæller også, at han har læst nogle af fortællingerne for sig selv og sin egen fornøjelses skyld. Den kvantitative undersøgelse viser, at det har 28% af forældrene gjort. For den pågældende far var en væsentlig del af grunden til lystlæsningen, at fortællingerne foregår i Greve og handler om et for ham interessant emne. 5. Lokal forankring af litteratur virker Som beskrevet ovenfor er den nemme adgang til litteraturen en vigtig faktor, men fortællingernes lokale forankring er tilsvarende vigtig. På spørgsmålet om, hvorvidt emnet (1. verdenskrig og Mosede Fort) er interessant og relevant eller ikke, finder kun 4%, at det ikke er tilfældet. Næsten halvdelen af forældrene, 48%, giver udtryk for, at det har betydning for deres egen lyst til at læse op, at handlingen foregår lokalt, og denne lyst gælder næsten alle mænd i undersøgelsen.

10 10 Den lokale forankring har også været medvirkende til, at halvdelen af børnene har udtrykt ønske om at få mere at vide om 1. verdenskrig og Mosede Fort. En tredjedel af forældrene har også selv fået lyst til at vide mere om fortet og krigen. Som nævnt i indledningen er der på Mosede Fort blevet åbnet det nationale museum for første verdenskrig, Danmark i projektperioden, og 29% af respondenterne har besøgt fortet sammen med deres børn. 26% planlægger at besøge det. I den kvalitative undersøgelse fortæller forældrene, at e-fortællingerne har ført til samtaler om 1. verdenskrig under oplæsning eller ved middagsbordet. Det har skabt undren og nysgerrighed hos børnene, at fortet rent faktisk eksisterer, ligger i Greve og kan besøges. Forældre fortæller næsten enstemmigt, at det lokale og faktuelle islæt fremmer børnenes interesse, som i følgende kommentarer: De [fortællingerne] bidrager med en masse spændende fakta om danmarkshistorien, som vi har kunnet snakke om. Og ind i mellem et emne vi har fordybet os i ved at læse mere om det. Det lokale islæt var med til at gøre historierne nærværende. Vores dreng nød historierne og stillede mange spørgsmål. Forfatteren besøgte vores drengs klasse. Besøget af forfatteren var en kæmpe succes i vores drengs bevidsthed. Det var ret sejt at møde en rigtig forfatter. 6. Skrivning fremmer læsning Traditionelt har børn lært at læse ved undervisning i netop læsning, dvs. med bogstavindlæring og undervisning i afkodning af bogstavtegn til lyd. Nyere læseforskning har imidlertid vist, at skrivning bør være en del af den tidlige skriftsprogstilegnelse, fordi den vigtige del af læseprocessen at skabe mening er anderledes ved skrivning end ved læsning (Viden om læsning, 2010). Når barnet læser, kommer meningen kun frem, hvis det lykkes for barnet at afkode bogstaverne. Det er omvendt med skrivning, hvor barnet selv producerer mening. Her har barnet meningen indholdet i bevidstheden, mens det arbejder med skriftsproget. I skrivning møder barnet ikke ord, det ikke forstår. Samtidig er selve det at formulere sig på skrift motiverende for barnet. Den forskningsmæssige indsigt om tekstproduktionens betydning for at lære at læse begrænser sig ikke til den tidligere undervisning. Fra børnekulturforskning er det velkendt, at vekselvirkningen mellem indtryk og udtryk er naturligt for børn (Mouritsen 1996, Karoff 2013). Det er almen viden i udviklingspsykologien, at et barn, der observerer en aktivitet, vil forsøge at eftergøre den, og denne trang og evne er hele grundlaget for et barns udvikling (Piaget 2002). Ifølge læsevejlederne sker undervisning i læsning i skolerne i dag i stigende grad ud fra erkendelsen af, at læsning og skrivning er to sider af samme sag, og børns egen tekstproduktion er en væsentlig del af denne undervisning. Børns motivation til at beskæftige sig med tekster, og dermed med læsning, fremmes også af, at de

11 11 selv producerer. For de fleste lærere, der er uddannet i en anden tradition, hvor læsning kommer før skrivning, er det en omstillings- og læreproces. Lærerne har med andre ord brug for inspiration og for at se deres fag fra en anden synsvinkel. På den baggrund har Læs for mig i løbet af projektperioden fået tilføjet forfatterworkshops, hvor projektets forfatter, Lars Bøgeholt Pedersen, har gennemført 12 workshops i 4. klasser på skoler i Greve i perioden januar-februar Disse workshops er blevet til med støtte, som projektledelsen har opnået fra Danske Bank i Greve. På workshops har børnene arbejdet ud fra et oplæg forfattet af Lars Bøgeholt Pedersen, og de har gruppevis skrevet videre på hans historie om to børn, som må tage kampen op mod en skrækindjagende drage med sparring og vejledning fra Lars Bøgeholt Pedersen. Forfatterworkshops ene har fungeret i sammenhæng med e-fortællingerne for de deltagende børn. Det var en oplevelse for dem, at møde en autentiske forfatter, og oven i købet den, der havde skrevet om Greve. I den kvalitative undersøgelse fortæller de familier, der har børn i 4. klasse, at det har optaget børnene meget (jf. f.eks. citatet ovenfor). Medvirkende hertil er, at børnenes egne fortællinger er blevet offentliggjort på den hjemmeside, Læs for mig har, side om side med e-fortællingerne. Læsevejledere, lærere og forældre fortæller, at børnene har følt sig som forfattere. Det har Lars Bøgeholt Pedersen arbejdet meget bevidst med i sin undervisning af børnene. Som han selv fortæller: Det, at jeg kunne fortælle dem, at de selv var forfattere, og at de blev udgivet var vigtigt. Jeg begyndte med at sige Kig lige på din sidemand. Der sidder en forfatter. Det gav anledning til snak og undren og var en god begyndelse. Alle børnene syntes, det var fedt både at læse og skrive, læse højt for klassen og få fortællingerne udgivet. Det, at de selv fik lov til at bidrage, var virkelig godt. I lyset af hvor vigtig skrivning er for børns udvikling af tekstsproglig kompetence, kunne man måske have forventet, at det ikke var overraskende for børnene, at de er forfattere, men det er altså tilfældet. Det forandrer sig gennem workshoppen. Alle børn har fået produceret færdige fortællinger. Ifølge lærerne viser det, at drengene har været særdeles interesserede, fordi det normalt ikke er tilfældet. Det skyldes givet, at forfatteren havde en anden tilgang til tekstproduktion end normalt i skolen. Han siger: Jeg tog alle regler væk. Der var ingen ordbøger eller kommaer. Dem, der normalt sidder og kæmper med nutids r og komma, kunne slappe af. De fik at vide, at det i workshoppen ikke handlede om at gøre det rigtigt, men bare at få lov til at gøre det af lyst. At tage skoledelen ud og tage reglerne væk, det gav lyst.

12 12 Skrivning bliver sat ind i en anden ramme end den, børnene normalt er vant til, hvor det ofte handler om at overholde regler for stavning, kommasætning mv. Den lyst, forfatteren nævner i citatet, udspringer heraf, særlig når det gælder drengene. En øget motivation er ikke et ukendt fænomen for skolerne, når der kommer folk udefra, herunder kunstnere. Som sådan er forfatterworkshops ikke nyt, men det er værd at hæfte sig ved nogle af de måder, disse workshops er blevet brugt på i projektet. For det første har samspillet med forfatterens e-fortællinger givet ekstra interesse og motivation for børnene. Derudover betyder det tætte samarbejde med læsevejlederne på Forfatter Lars Bøgeholt Pedersen på forfatterworkshop skolerne, som projektledelsen har etableret, at vejlederne er mere opmærksomme på og ikke mindst positive overfor tekstproduktion af lyst. Læsevejlederne giver klart udtryk for ikke blot begejstring, men også for en forståelse for, at den tilgang til tekstproduktion, forfatteren møder børnene med, er et godt supplement til den øvrige undervisning. Vejlederne ser i den forbindelse folkebiblioteket som en stærk samarbejdspartner, der kommer med et alternativt perspektiv. Forfatterens tilgang falder tillige helt i tråd med ovennævnte viden om, at læring sker gennem såvel indtryk som udtryk. Han kommer ikke primært som underviser, men som et menneske, der kan et håndværk, og er i den forstand autentisk og fabulerende. Det smitter ganske simpelt af på børnene, f.eks. når de sammen med forfatteren leger med og smager på ord, de opfinder. Forfatterworkshops er også tænkt ind i skolens struktur, som den ser ud efter skolereformen. Der er tale om relativt korte forløb på tre timer, som er nemme at indpasse i skolens timeplaner, f.eks. i understøttende undervisning, og som lærerne kan videreføre efterfølgende. Forfatterworkshops er et godt eksempel på, hvordan et samarbejde mellem skole og folkebiblioteker kan praktiseres. 7. Horisontalt samarbejde Læs for mig har samarbejdet med en række lokale institutioner, foreninger og virksomheder. I kommunalt regi har de vigtigste partnere naturligvis være de enkelte skoler, og derudover er den kommunale forvaltning, klubber og SFOer blevet inddraget. I privat regi har projektet indledt samarbejde med idrætsklubber og har haft succes med at opnå sponsorstøtte fra private virksomheder, hvilket som nævnt

13 13 har skabt grundlag for at sætte flere aktiviteter i gang. Den største private sponsor er Danske Banks lokale afdeling, og afdelingslederen fortæller, at støtten er givet, fordi man finder projektet relevant, fremtidsrettet og betydningsfuldt, både for bankens fremtidige arbejdskraft, for bankens kunder og for det nuværende personale. Afdelingslederen har promoveret projektet både i banken og tillige ved møder i erhvervskredse i Greve samt overfor den lokale presse. Spredningen af budskabet om projektet til kredse ud over de oplagte som f.eks. skolerne har været en bevidst strategi fra projektledelsen, og det har været med til at højne den lokale opmærksomhed og viden om Læs for mig. Projektet har således bevidst brugt sponsoraterne til at skabe opmærksomhed om projektet bl.a. gennem lokalpressen, formidling til kommunale samarbejdspartnere og til politikere. Kommunens klubber for børn og unge over 10 år, hvor læsningen er et relativ et sjældent tema i dag, har indtil nu været svære at nå, trods god opbakning fra lederen af kommunens klubområde. En klub, "Godset", der er hjemsted for kommunens allermest udsatte børn fra bl.a. Askerød, der har været betegnet som et af landets ghetto-områder, har været endog særdeles aktive og har formidlet Læs for mig til børn og forældre og haft deres egen læsebamse med på sommercamps. Der har i den korte projektperiode endnu ikke været den fornødne tid til den personlige kontakt, og heller ikke den fornødne viden om klubbernes praksis. Ifølge projektlederen er klubberne interessante, fordi her er flere mandlige ansatte, men de er også langt sværere at vinde for projektet end skolernes lærere. Et særligt træk ved projektet er satsning på opsøgende arbejde med personlig kontakt. Det gælder sponsoraterne, som er opnået på baggrund af projektlederens møder med sponsorerne, hvor Læs for mig er blevet promoveret. Denne form for opsøgende arbejde gælder imidlertid for alle andre kontaktflader i projektet, herunder i det kommunale system. Kontakterne er samtidig nøje udvalgt ud fra projektledelsens vurdering af, hvor formidlingsindsatsen ville have størst effekt. Den fremgangsmåde har været afgørende for den gennemslagskraft, projektet har haft på skolerne. Kommunens læsekonsulent med det koordinerende ansvar for læseindsatsen og for læsevejledernes arbejde på skolerne, siger i den forbindelse: Det har været en styrke, at projektlederen er gået direkte til frontpersonalet [læsevejlederne]. En anden og meget almindelig måde havde jo været at sende materialet til mig. Det gjorde man ikke. Projektlederen tog selv kontakten, og det er ikke meget, jeg har været involveret i den side af projektet. Det har været direkte formidling, og det har virket, fordi det har været autentisk for læsevejledere og lærere. Projektlederen var der personligt, de kendte hende og kunne stille spørgsmålene direkte til hende. Det kom også til at betyde, at det blev et fælles projekt. Som det fremgår er samarbejdet mellem projektet og frontpersonalet" foregået på et horisontalt niveau, hvilket ifølge læsekonsulenten er usædvanligt. Det horisontale princip har været gældende for alle formidlingsflader i projektet. Ikke sådan at forstå, at ledere og andre parter i det kommunale hierarki ikke har været taget med på råd, tværtimod. Som det fremgår af læsekonsulentens udtalelse, så er hun fuldt vidende om og glad for fremgangsmåden.

14 14 Den horisontale og personlige kontakt har ført til, at læsevejlederne er blevet loyale samarbejdspartnere, der føler et medejerskab til Læs for mig. I interviews giver de udtryk for, at de ikke bare er formidlere af et projekt fra biblioteket, men føler sig som deltagere og ikke mindst eksperter, der hjælper projektledelsen på grundlag af deres ekspertise og erfaring fra praksis. Projektlederen fortæller det selv meget præcist i det følgende citat: Jeg tror på, at det er relationen, der er allervigtigst. Den personlige relation fra Anya og jeg [dvs. projektledelsen] til de voksne. Fordi vi virkelig engagerede os og blev rollemodeller. Og når vi har korrigeret undervejs, så er det, fordi vi via relationerne har opdaget, hvad der sker eller ikke sker. Måske er der to skoler, der ikke har svaret tilbage. Men det er jo ikke ensbetydende med, at de ikke er med, så de skal bare kontaktes på en anden måde, og igen og igen. Eller man tager sin bil og kører derud og siger hej, jeg var lige i nærheden. Det, tror jeg, har virket, for så får man den personlige kontakt. Så oplever folk ikke, at det er kommunens projekt gennem mig, men deres eget, fordi de kan tage ejerskab til det. Den personlige og horisontale kontakt bevirker også, at projektledelsen har fået en konkret viden om frontpersonalets behov og ønsker sammen med en direkte adgang til deres ekspertise og erfaringer fra arbejdet med målgruppen. Det er værd at fremhæve i projektet, at selve organiseringen af samarbejdet med eksterne partnere har betydning. Projektledelsen har bevidst sat sig i en situation, hvor værdifuld viden fra de centrale personer i formidlingskanaler tilflyder dem. 8. Innovation drevet af brugere og samarbejdspartnere Gennem projektforløbet har projektledelsen løbende anvendt den viden, der er indsamlet gennem den tætte kontakt med samarbejdspartnerne. Læs for mig bygger allerede i ansøgningen på en sådan viden om målgruppen, som er baggrunden for valget af e-fortællinger og digital distribution. Intentionen bag projektet har været, at det skulle være nemt for brugerne, der blot skulle sende en SMS for at være med og derefter kunne læse fortællingerne i en browserbaseret applikation, så der ikke skulle downloades eller installeres noget hos brugerne. Der har heller ikke været krav om lånerkort eller kode, som børn eller forældre skulle huske. Princippet om, at det skal gøres nemt for brugerne ved at tilpasse tilbud om litteratur til dem og deres hverdagsliv, er videreført i projektet, når det gælder samarbejdspartnerne i bl.a. skolerne. Det stod hurtigt klart for projektledelsen, at skolerne ikke kunne forventes at levere en større indsats for at formidle Læs for mig til forældre og børn. Skolereformen, som blev indført midt i projektperioden, gjorde ikke sagen bedre på det punkt. Projektledelsen tog udfordringerne op med en 180- graders vending: Skolens personale skulle ikke hjælpe projektet, men projektet skulle hjælpe læsevejledere og lærere med at udføre deres arbejde. Som følge heraf blev alt materiale leveret færdigproduceret, lige til at bruge, hvad enten det handlede om materiale, der skulle lægges på skolernes online-system til orientering af forældre, Forældreintra, undervisningsmateriale eller formidlingsmateriale til forældrene. Alt blev leveret som færdige pakker, lige til at bruge. Det er eksempelvis tilfældet for læsebamsen og for forfatterworkshoppen. Skolernes personale giver i

15 15 interviews klart udtryk for, at det var velkomment, at materialerne var nemme og lige til at bruge i en ellers hektisk hverdag. Et andet eksempel på projektets evne til løbende indsamling og konstruktiv brug af viden om brugere og samarbejdspartnere er erkendelsen af, at vejen til mere læsning i familien går gennem børnene, som beskrevet ovenfor, som bl.a. var baggrunden for læsebamsen. Et tredje eksempel er samarbejdet med forfatteren, der løbende skrev fortællingerne. Han fortæller: Som forfatter har jeg fået meget hurtig respons på, hvad der virker og ikke virker. Jeg har bl.a. ændret fra datid til nutid, så det blev nemmere at læse.. Vi har ændret os hele vejen med projektet. Endelig kan nævnes en række konkurrencer, som projektet har fået mulighed for at sætte i gang via sponsorstøtte, og som læsevejlederne understreger ikke skal underkendes. De virker over for forældrene, der gerne deltager, når gevinsten er billetter til LEGOLand, bogpakker fra forlaget Carlsen, høretelefoner til Ipad, biografbilletter og fantasy-tegnebøger af Jan Kjær. Det skaber ifølge vejlederne yderligere opmærksomhed om projektet og dermed om læsning. Den innovation af litteraturformidling til børnefamilier, som projektet har medført, kan siges at være drevet af brugere og samarbejdspartnere og gennemført af en projektledelse, der har været i stand til at opfange brugernes signaler. I den forbindelse kan det fremhæves, at projektledelsen har formået at finde og bruge værktøjer og ideer, der virker. I modsætning til mange udviklingsprojekter har man ikke stirret sig blind på at opfinde nye tiltag, men har blandet både helt nye og velkendte ideer. Kommunens læsekonsulent, der har den overordnede og koordinerende rolle i kommunens læseindsats og har mangeårig erfaring fra området, udtrykker det sådan: Musikforestillinger, samarbejde med forfattere og skriveworkshops har hele tiden været her. Forskellen her er jo, at det hele hænger sammen. Der har siddet nogen et sted og koordineret. Det har ikke været noget, en tilfældig musiklærer skulle udtænke, og det har været enormt nemt. Lige til at tage og pakken har været skabt på forhånd. Mange aspekter har været der før. Nu er det samlet, og det er det, der gør forskellen. Læsekonsulenten fremhæver også den måde, projektet er blevet promoveret på, som en central årsag til projektets succes hos læsevejlederne og dermed på skolerne. Vejlederne tænker både på promoveringen til børn og forældre, og formidlingen til dem selv og skolernes lærere. Læsekonsulenten siger: Alle [læsevejledere] nævner promoveringen som noget centralt. Alle siger, at det var nemt at være med. Det var ligetil at tage ting som e- fortællinger og læsebamsen i brug. De nævner også, at bibliotekets tilbud kom i passende rækkefølge. Hvis de var begyndt at falde lidt af på den, så kom der straks noget nyt.

16 16 9. Afslutning Der er mange måder, man kan forsøge at fremme befolkningens læselyst, men der kan næppe være tvivl om, at den vigtigste indsats, og den, der har den største effekt, er at give børn lyst til at læse og til at læse mere. Ifølge forskningen er der ikke tvivl om, at den vigtigste faktor for børns læsning er forældrene. Læs for mig er et nyt bud på fremtidens biblioteksbetjening af børnefamilier, hvor distributionsformen passer til den hverdag, som dagens børnefamilier lever i. Den store tilfredshed blandt forældrene, som evalueringen viser, peger på, at digital distribution kan noget andet end den fysiske bog, særligt når distributionen når ud over den rene digitalisering af bøger. Projektet er nået ud over første generations e-bøger, og det er dermed lykkedes at skabe et litteraturtilbud til børnefamilier, der kan tage konkurrencen op med kommercielle kulturtilbud. Det fremgår også af evalueringens interviews, at familierne har fået et tilbud, de ikke vidste, de ønskede, men som de har taget imod med stor tilfredshed. Det digitale tilbud med e-fortællingerne er en forudsætning for mere læsning i familierne, men ikke i sig selv tilstrækkeligt. Børnefamilier er en eftertragtet målgruppe, der bombarderes med tilbud om produkter og kulturtilbud. Læs for mig har formået at trænge igennem til familierne, først og fremmest fordi projektledelsen har forstået den dynamik, der styrer en stor del af kulturforbruget i den moderne børnefamilie, hvor børn spiller en langt større rolle for de valg, det træffes, end man normalt antager i undersøgelser og kampagner (f.eks. Moos-Bjerre Analyse 2014). Projektet er generelt præget af evnen til at bryde med vanetænkning og se bibliotekets opgave i et nyt perspektiv. I projektet er denne evne kombineret med en vilje til at indsamle viden om brugerne og viljen til at bruge denne viden som grundlag for nye udformninger af folkebibliotekets kerneopgaver, som når brugerne. Som nævnt i indledningen er projektet forbilledligt, ikke alene på grund af den fornyelse, projektets digitale distributionsform er, men projektet er også udtryk for en evne til at følge og forstå brugernes behov og kombinere det med bibliotekets kerneopgaver. Projektet er tillige forbilledligt, når det gælder den vigtige opgave, det er at finde og forstå de samarbejdspartnere, der er nødvendige i udviklingen af fremtidens biblioteksbetjening af børn og familier. Projektet har skabt flere læsere i børnefamilierne i Greve kommune og mere end opfyldt forventningerne med dobbelt så mange tilmeldte og med en stor lokal opmærksomhed om børn og læsning i kommunen. Gennem projektet er der opbygget et tæt samarbejde med skolerne, som er et godt fundament et fremtidigt samarbejde mellem skoler og biblioteker. På ét punkt har projektet dog ikke nået så langt som forventet, nemlig med hensyn til at ramme mænd og drenge. I de undersøgelser, der ligger til grund for evalueringen er der flere indikationer på, at fædre finder såvel distributionsformen som

17 17 indholdet i e-fortællinger med det lokale islæt interessant, og det fremme deres interesse for læsning. Det er imidlertid ikke så fremtrædende i den kvantitative undersøgelse, fordi mødrene har taget nøjagtig lige så godt imod det digitale tilbud. Kvinder er mindst lige så positive over for distributionsformen og indholdet som mænd. På tilsvarende vis har piger såvel som drenge taget positivt imod fortællingerne, læsebamsen og forfatterworkshops. I den forstand er projektet blevet en bred succes. Referencer Bleses, D., Højen, A., Andersen, M.K., Hamid, A.A. BOGSTART II. Introduktion til koncept og forskningsprojekt. Kulturstyrelsen 2013 Ekspertudvalg for børn, unge og markedsføring. Afrapportering fra ekspertudvalget for børn, unge og markedsføring. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2014 Moos-Bjerre Analyse. Fremtidens biblioteker - målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Tænketanken Fremtidens Biblioteker 2014 Mouritsen, F. Legekultur : essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense Universitetforlag 1996 Karoff, H.S. Om leg. Legens medier, praktikker og stemninger. Akadenisk forlag 2013 Piaget, J. Barnets psykologi. Hans Reitzel 2002 Sehested, C. Projekt Familielæsning. Afsluttende rapport. Nationalt Videnscenter for Læsning 2012 Sehested, C. Family literacy læsepraksis i familien. Tidsskriftet Viden om læsning, september 2012 Viden om Læsning 8. Tidlig skriftsprogstilegnelse. September 2010

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015 1 Den digitale udvikling skaber nye rammer og muligheder, men også udfordringer for bibliotekernes formidling til tweens og børnefamilier. Børnene er digitale indfødte og stiller derfor naturligt store

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Projekt Familielæsning

Projekt Familielæsning Projekt Familielæsning Starten Kulturstyrelsens udviklingspulje bedre læsefærdigheder hos unge og voksne Nationalt Videncenter for Læsning - Caroline Sehested Hillerød Bibliotekerne - børnebibliotekarerne

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE

EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE INDHOLD 3 Anbefalinger 4 Indledning 5 Analyser og anbefalinger 5 Pædagogernes kompetenceudvikling 5 Ledelse 6 Børnenes sproglige

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen

Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Greve Bibliotek byder skolereformen velkommen Hvordan opstod ideen? Skolen har altid været en samarbejdspartner Biblioteksloven 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek 13. januar 2017, Vejle & 16. januar, Roskilde Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 45 min o Hvem bruger det fysiske og digitale

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Vi har alle en historie at fortælle... StoryStarter fra LEGO Education SKRIV DIG TIL LÆSNING KOMMUNIKATION SAMARBEJDE KREATIVITET

Vi har alle en historie at fortælle... StoryStarter fra LEGO Education SKRIV DIG TIL LÆSNING KOMMUNIKATION SAMARBEJDE KREATIVITET Vi har alle en historie at fortælle... StoryStarter fra LEGO Education SKRIV DIG TIL LÆSNING KOMMUNIKATION SAMARBEJDE KREATIVITET StoryStarter Dagens nyheder En sjov, praktisk og samarbejdsorienteret måde

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer. Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk

Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer. Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk 20. marts 2014 Danida j.nr: 104.A.1.e.155 Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk Denne note til Program Komiteen opsummerer de væsentligste

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. 2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Århus Kommune. Børn og Unge #"$!%& ' "! ( )*+" " & ) "& " " # " "&,!. $ % $ % $ % ( ' & /! & &-! & ) %)& 2 13!%1&

Århus Kommune. Børn og Unge #$!%& ' ! ( )*+  & ) &   #  &,!. $ % $ % $ % ( ' & /! & &-! & ) %)& 2 13!%1& #$%& ' ( )*+ & ),&+- & &,. & / (&.0 -& & &.- & '& 1 & &- & Århus Kommune Børn og Unge # $ % $ % &' $ % ( ' 2 13%1& ) %)& (.&.. & &-..-, - '- - &. &$.& 4 %.5-5. (0 & 6, # '4 #, 0478% 4 09.. & )*+ %)& 4&0

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil

Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil Virksomhedsøkonomer i LRØ Personlig udvikling med afsæt i 360 graders evaluering og JTI-Personprofil Evalueret af Jette Nissen & Margrit Honoré Videncentret for Landbrug Konklusion Jeg tænker jo altid

Læs mere