Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015

Transkript

1 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, februar 2015 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, STUDENTERMEDHJÆLPER KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON OG STUDENTERMEDHJÆLPER MADS JULIUS CHRISTENSEN, BA.OECON Dansk økonomi er fanget i vadestedet mellem krise og opsving. Erhvervslivet er overordnet positive, men tilbageholdende, og danskerne holder fortsat igen med forbruget på trods af en relativt høj forbrugertillid. Samtidig er den økonomiske vækst positiv, men fortsat i den lave ende. Dette hidtil lidt afdæmpede men samlet set positive billede forventes at få lidt mere kraft hen igennem året resulterende i en økonomisk vækst i 2015 på 1,3 pct., efterfulgt af en vækst på 1,7 pct. i Erhvervslivets forventninger positive, men afventende Dansk Erhverv har foretaget en konjunkturmåling blandt 449 medlemsvirksomheder omkring deres forventninger til udviklingen det kommende år. Som vist i figuren nedenfor forventer hver tredje at øge antallet af ansatte i løbet af de kommende 12 måneder, mens hver tiende vil reducere det. Netto er det altså godt hver fjerde, der forventer voksende beskæftigelse henover det kommende år. Også hvad angår omsætning er forventningerne overordnet set positive. Lidt mere end hver anden virksomhed forventer omsætningsfremgang, og 12 pct. regner med en nedgang i salget de kommende 12 måneder. Særligt optimistiske er eksportvirksomhederne, hvoraf 60 pct. regner med at øge eksportsalget, mens kun 6 pct. forudser en nedgang i eksporten. En overvægt på 16 pct. af virksomhederne forudser, at de vil øge omfanget af deres investeringer de kommende 12 måneder set i forhold til det foregående år. Afdæmpet positive forventninger i erhvervslivet; tro på langsom vækst snarere end egentligt opsving Erhvervslivets forventninger til de kommende 12 måneder, i forhold til de forudgående 12 måneder Ansatte 9% 32% 59% 23 pct. Omsætning 12% 34% 54% 41 pct. Investeringer 12% 27% 61% 16 pct. Eksport 6% 33% 60% 54 pct. Det vil stige Det vil være uændret Det vil falde Kilde: Dansk Erhvervs konjunkturmåling, februar n=449. For eksport dog kun 96 relevante virksomheder Anm.: Nettotal er givet ved forskellen mellem andelen, der forventer en stigning og andelen, som forventer et fald Side 1/7 Dato: 20. februar 2015

2 Målingen viser, at erhvervslivets forventninger er en smule mere optimistiske end i en tilsvarende måling fra oktober 2014, jf. nedenstående tabel. Der er vist nettotal, dvs. andelen som forventer en stigning fratrukket andelen, som forventer et fald. Som det ses er forventningerne til navnlig beskæftigelsesudviklingen, og i mindre grad omsætningsudvikling og omfanget af investeringer, mere positive i dag end i oktober Det tyder på at erhvervslivet har genfundet noget optimisme i forhold til i efteråret. Forventninger til de kommende 12 måneder, nettotal Ansatte Omsætning Investeringer Eksport Marts pct. 33 pct. 11 pct. 43 pct. Juli pct. 43 pct. 18 pct. 56 pct. Oktober pct. 38 pct. 12 pct. 54 pct. Februar pct. 41 pct. 16 pct. 54 pct. Lidt større optimisme end i en tilsvarende måling fra oktober 2014 Kilde: Dansk Erhvervs konjunkturmålinger, februar 2015 samt oktober, juli og marts 2014 Forventningerne er vist fordelt på brancher i den nedenstående tabel. Bemærk, at der er vist nettotal for de brancher, hvor der er et relativt stort svargrundlag og svarene, derfor kan analyseres separat. Som det ses dækker de overordnede forventninger over betydelige branchebestemte forskelle. Rådgivningserhvervene er mest positive; også detailhandlen overordnet set forsigtigt positiv Forventninger til de kommende 12 måneder, nettotal Detailhandel Engroshandel Transport Rådgivning Ansatte 8 pct. 40 pct. 11 pct. 59 pct. Omsætning 31 pct. 62 pct. 20 pct. 79 pct. Kilde: Dansk Erhvervs konjunkturmåling, februar n=449, dog er svar kun vist for udvalgte brancher Detailhandlen er præget af en meget forsigtig forventning, men overordnet set er branchen dog relativt positiv. Som nettotal er det omkring hver tiende detailvirksomhed der forventer at øge antallet af ansatte, og knap hver tredje at øge omsætningen. Det kunne tyde på, at detailhandlen begynder at vejre morgenluft efter en række dårlige år og konstant omsætningsnedgang siden Engroshandlen er mere positiv, og mere end hver anden (som nettotal betragtet) grossistvirksomhed forventer omsætningsfremgang i Forventningerne til udviklingen i antallet af ansatte er ligeledes positive. Det tyder på, at man har en forventning om, at man er på vej mod lidt bedre tider, selvom det selvfølgelig ikke nødvendigvis behøver være ensbetydende med et stort opsving. Transportvirksomhederne er overordnet set positive. En overvægt svarende til hver femte forventer at øge omsætningen, mens hver tiende vil øge antallet af ansatte. Det hænger formentlig blandt andet sammen med, at en del af sektoren transporterer varer fra industriproduktionen til nationalt salg og eksportsalg, og efter nogle svære kriseår er industrien kommet bedre på fode den senere tid. Rådgivningsbrancherne udgør en række erhverv, der traditionelt er mindre konjunkturafhængige, herunder fx advokater, it-firmaer og lignende videnserhverv. Derfor har de også igennem de senere år været de mest positive i Dansk Erhvervs konjunkturmålinger, en tendens der kan genfindes i denne seneste måling. Side 2/7

3 Dansk økonomi langsomt på vej frem Den økonomiske vækst er stadig til den lave side i dansk økonomi, men det positive er, at dansk økonomi siden 2. kvartal 2013 kvartalsvist har oplevet positiv real vækst, hvilket betyder, at aktiviteten trods alt har været stigende fra kvartal til kvartal, og der er blevet skabt nogle nye job. Den kvartalsvise vækst har dog ikke været så tilstrækkelig kraftig, at dansk økonomi endnu har formået at trække sig selv ud af den økonomiske lavvækstfælde, som vi har befundet os i siden udgangen af Der er dog håb om, at dansk økonomi er blevet stabiliseret i en sådan grad, at vi kan begynde at håbe på mere. Intet tyder imidlertid på, at 2014 blev året, hvor dansk økonomi for alvor kom til at bryde med den lave vækst, idet væksten i årets første tre kvartaler kun var beskedne 0,9 pct. i forhold til de samme kvartaler i 2013 et år der i øvrigt med sin negative vækst bestemt ikke var prangende. Vores forventninger er, at 2014 med en vækst omkring 0,6 pct. vil komme til at slutte sig til de foregående lavvækst-år, hvilket betyder, at det er endnu et år, hvor dansk økonomi ikke får hentet synderligt ind på det vækstefterslæb, som økonomien lider under. Positiv kvartalsvis vækst har ikke været tilstrækkelig kraftig til at trække dansk økonomi ud af lavvækstfælde Kvartalvise og årlige reale vækstrater % 3% Realvækst i forhold til kvartalet før Årlig realvækst i pct. i forhold til året før 4% 3% 2% 2% 1% 1% 0% 0% -1% -1% -2% -2% -3% -3% -4% -4% -5% -5% -6% -6% 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 Kilde: Danmarks Statistik (NKN1) På trods af det betydelige tilbageslag, der har ramt den samlede danske økonomi siden 2008, så har eksporten af varer og tjenester udviklet sig overraskende positivt med en realvækst på omkring 6 pct. siden Dansk eksport har således holdt hånden under dansk økonomi gennem krisen, om end vi på det seneste har set, at handelskonflikten med Rusland sammen med vækstafmatningen i EU og specielt i Tyskland har fået dansk eksport til at tabe noget af pusten. Selvom den tyske økonomi de seneste måneder har set ud til at være ved at genvinde noget af sit vækstmomentum, hvilket naturligvis vil gavne dansk eksport, så lurer der andre farer for dansk eksport. Især EUs handelskonflikt med Rusland vil fortsat kunne lægge en dæmper på eksportvæksten på trods af de seneste tiltag for at skabe en våbenhvile. Ligeledes kan presset på kronen give noget usikkerhed, der på den korte bane kan skade den danske eksport på trods af, at vi ikke forventer, at den danske Nationalbank må kaste håndklædet i ringen og opgive kampen for at holde kronen i sit stramme bånd til euroen. På den anden side så forventer vi ikke at komme til at se de store effekter på dansk økonomi af, at der igen er usikkerhed om Grækenlands gældsafvikling, uanset om Grækenland forbliver medlem af euroen eller ej. Eksporten har med en overraskende vækst på omkring 6 pct. siden 2007 holdt hånden under dansk økonomi, men flere udfordringer lurer i den kommende tid Side 3/7

4 Der tegner sig derfor et billede, hvor eksporten i 2015 kommer til at bidrage lidt mindre til væksten i dansk økonomi, der til gengæld forventes at ville få noget mere støtte fra den indenlandske efterspørgsel. Med baggrund i dette forventer vi en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) i 2015 på 1,3 pct., mens væksten i 2016 med 1,7 pct. bliver en anelse højere. Det er ikke direkte imponerende vækstrater, men det betyder trods alt, at dansk økonomi kommer en hel del mere op i fart i forhold til, hvad vi har været vant til gennem de sidste mange år. Med forventningen om en beskeden positiv vækst i 2014, så har vi kun i halvdelen af de seneste otte år haft positiv vækst, så i det lys er vækstforventningerne for de kommende år naturligvis rimeligt pæne, men set i et lidt længere perspektiv, så er det knapt så imponerende, og der er fortsat et pænt stykke op til regeringen målsætning om en gennemsnitlig økonomisk vækst på 2 pct. af BNP årligt frem mod Forsyningsbalancen Mia. kr. Årlig real vækst i pct Privat forbrug 890,2 0,2 1,3 2,0 Forbrugsudg. i non-profit inst.( NPISH) 1) 30,2 0,0 0,0 0,0 Offentligt forbrug 504,0 0,9 1,5 0,1 Faste bruttoinvesteringer 345,7 2,2 2,6 3,5 Lagerforøgelser 1) 5,0 0,0 0,0 0,0 Anskaffelser minus afhændelser 1) 3,2 0,0 0,0 0,0 Eksport af varer og tjenester 1023,8 2,8 2,4 3,6 Import af varer og tjenester 915,5 3,4 2,8 3,8 BNP 1886,4 0,6 1,4 1,7 Bruttoledighed (1.000 personer) Inflation (pct.) 0,6 0,7 1,5 Kilde: Danmarks Statistik (2013) og Dansk Erhvervs egne skøn ( ). 1) Bidrag til realvækst i BNP. Der kommer noget mere gang i økonomien end set i flere år med en vækst på 1,3 pct. i 2015 og 1,7 pct. i 2016, men tempoet er stadigt ikke imponerende I 2015 og 2016 forventes en kraftigere indenlandsk efterspørgsel at give en noget større økonomisk vækst, end vi har været vant til de senere år. Der er desuden udsigt til svagt faldende ledighed og fortsat lav inflation Væksten i dansk økonomi forventes i de kommende to år hovedsageligt at blive trukket af den indenlandske efterspørgsel, dels i form af et øget offentligt forbrug, men også i form af en stærkere indenlandsk privat efterspørgsel både fra forbrugerne og virksomhederne. Givet den indgåede finanslov for 2015 og regeringens egne forventninger til udviklingen i det offentlige forbrug, så forventer vi en noget mere ekspansiv finanspolitik i år end tilfældet var i 2014, hvilket forventes at bringe det offentlige underskud tæt på de maksimalt tilladte 3 pct. i et år, hvor der ellers forventes ekstraordinære indtægter på grund af forlængelsen af tidsfristen for omlægning af kapitalpensioner og udvidelsen af ordningen. Til gengæld vil bortfald af de ekstraordinære indtægter fra omlagte kapitalpensioner og nedgang i andre indtægter, f.eks. fra Nordsøolien, nødvendiggøre, at finanspolitikken i 2016 bliver tæt på neutral for økonomien for, at den offentlige sektor kan holde sig indenfor 3-pcts-underskudsgrænsen. Ekspansiv finanspolitik i 2015 vil bidrage til den økonomiske vækst, mens edt offentliges vækstbidrag i 2016 bliver minimalt En væsentlig årsag til den lave økonomiske vækst, der har været i Danmark siden starten af finanskrisen i 2008, har været, at det private forbrug og de private investeringer har ligget kraftigt underdrejet i perioden. Forbrugerne har dog siden starten af 2013 genfundet noget af optimismen og er blevet betydeligt mere positive i deres vurdering af den økonomiske situation. På det seneste er også virksomhederne i nogen grad begyndt at se mere optimistisk på den økonomiske fremtid, om end den øgede geopolitiske usikkerhed, Den indenlandske private efterspørgsel har ligget underdrejet de seneste 7 år, men mere optimistiske forventninger på det sidste Side 4/7

5 især omkring konflikterne i Ukraine og Mellemøsten, har givet anledning til nogen afdæmpning af forventningerne. Dette har naturligvis især ramt eksportvirksomhederne, specielt indenfor industrien. Vi forventer, at en yderligere opblødning af konflikten omkring Ukraine vil genrejse tilliden til den økonomiske udvikling, hvilket vil afspejle sig i udviklingen i firmaernes investeringer og i det private forbrug. Vores forventning er derfor, at vi kommer til at se en mere solid vækst i både det private forbrug og investeringerne, end vi har set de senere år. Dette vil betyde, at den indenlandske private efterspørgsel vil komme til at give et væsentligt større positivt bidrag til væksten i dansk økonomi i de kommende år. Det er dog værd at bemærke sig, at en eskalering af konflikten det ene eller andet sted nemt kan fremmane en så stor usikkerhed, at den vil sætte sig i forventningerne og få både virksomheder og forbrugere til at vende tilbage til den tilbageholdne tilgang med de negative konsekvenser, som dette får for den økonomiske aktivitet. De danske forbrugeres tillid til økonomien har været på en næsten ubrudt opstigen siden slutningen af Det har dog været meget svært at se tegn på, at den øgede forbrugertillid er blevet omsat i et øget privat forbrug. De historisk lave renter i kombination med de svagt stigende boligpriser giver håb om, at isen brydes på boligmarkedet, og der begynder at komme noget mere gang i dette marked. Dette kan i kombination med øget beskæftigelse og en reallønsfremgang, der er hjulpet godt på vej af meget lave prisstigninger, føre til, at der endelig kommer noget mere gang i forbruget efter henved syv års nærmest stilstand. Vi forventer ikke et kraftigt opsving i forbruget, men en fornuftig vækst på omkring 1,3 pct. i 2015 stigende til 2,0 pct. året efter. Ikke megen sammenhæng mellem forbrugerforventninger og væksten i det private forbrug de senere år Forbrugertillid og realvækst i det private forbrug, , ,00 0 5, K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 0, , , Husholdningernes forbrugsudgifter, kvartalsvis realvækst (SA) Forbrugertillidsindikatoren på kvartalsbasis -15,00-20,00 Kilde: Danmarks Statistik (FORV1 og NKN1). Forbrugertilliden målt på højre skala. Eksporten forventes også i det kommende år at ville bidrage til den økonomiske vækst på trods af en behersket vækst på nærmarkederne, især i EU. Selvom væksten i USA og på de nye markeder ikke ser ud til at blive helt så imponerende i 2015, som forventet for blot et halvt år siden, så vil denne vækst i kombination med den styrkede dollar give danske Eksporten bidrager fortsat til væksten om end i mindre grad i 2015 Side 5/7

6 eksportvirksomheder gode muligheder for på sigt at øge afsætningen af danske varer i udlandet. Forventningen om en øget indenlandsk privat efterspørgsel vil i de kommende år nødvendiggøre en tiltagende vækst i importen, hvilket vil lægge et pres på handelsbalanceoverskuddet, der dog forventes opretholdt, selvom det bliver i mindre skala. Konsekvensen af den beskedne vækst i 2014 er, at beskæftigelsen kun er steget lidt, og beskæftigelsen ligger ved udgangen af 2014 stadig mere end 5 pct. under niveauet fra før, finanskrisen brød ud i De pænere beskæftigelsesforventninger i vores medlemsundersøgelser og andre tilsvarende undersøgelser har således i 2014 haft svært ved at slå fuldt igennem i de faktiske beskæftigelsestal. Årsagen til dette skal formentlig søges i, at de økonomiske vækstforventninger også i 2014 er blevet skuffet, hvilket har fået virksomhederne til at være mere forsigtige med at skrue helt så meget op for deres ansættelser, som deres forventninger for året ellers tilsagde. De mere positive forventninger til beskæftigelsen i de kommende 12 måneder, som ovenstående medlemsundersøgelse viser, er naturligvis en indikation af, at beskæftigelsen også i 2015 kan forventes at ville stige, men i lyset af de generelle økonomiske forventninger til det kommende år og de seneste års erfaringer er der nok grund til at vente en lidt mere afdæmpet vækst i beskæftigelsen, end tallene lige umiddelbart giver anledning til at håbe på. Den positive udvikling i beskæftigelsen afspejler sig naturligvis til dels også i ledigheden, der i 2014 har fortsat den faldende tendens fra året før om end i et lidt langsommere tempo. Denne tendens forventes fortsat i de kommende år givet den forventede stigende beskæftigelse, således at ledigheden de kommende år vil falde med omkring 5000 fuldtidsledige personer i hvert af årene. Beskæftigelsen er for opadgående, men ligger stadig mere end 5 pct. under niveauet før finanskrisen Beskæftigede og ledige ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU), , (1000 personer) Beskæftigede AKU-ledige K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 Kilde: Danmarks Statistik (AKU100). AKU-ledige målt på højre skala. Inflation forventes i 2014 og lande på et historisk lavt niveau på blot 0,6 pct. Da den svage efterspørgsel i det meste af Europa ikke lægger noget pres på priserne i øjeblikket, samtidig med at råvarepriserne har været vigende, herunder især prisen på olie, så er inflationen generelt meget lav for tiden. Dette er også billedet i Danmark, og den inden- Fortsat lav inflation i de kommende år, om end den vil være svagt opadgående Side 6/7

7 landske efterspørgsel forventes ikke at blive stærk nok til at kunne presse inflationen væsentligt op fra dette niveau i 2015, hvorfor vi forventes at ende med en inflation på 0,7 pct. i I slutningen af året vil betydning af de seneste måneders kraftige olieprisfald for inflationen forsvinde, og den øgede aktivitet vil føre til, at prisstigningerne finder tilbage i mere vante rammer, hvorfor inflationen i 2016 forventes at blive på 1,5 pct. Med de her forventede inflationsrater vil der dog også i de kommende år være basis for reallønsstigninger. Fakta om Dansk Erhvervs konjunkturanalyse Dansk Erhvervs økonomiske prognose udkommer tre gange årligt. Prognosen analyserer den aktuelle økonomiske situation og giver en vurdering af, hvilken økonomisk udvikling der kan forventes fremadrettet. Prognosen er baseret på Dansk Erhvervs konjunkturmåling blandt et stort antal tilfældigt udvalgte medlemsvirksomheder, såvel som udviklingen i relevante danske og internationale økonomiske nøgletal. Konjunkturmålingen tager udgangspunkt i Dansk Erhvervs medlemmer, der repræsenterer servicesektoren bredt. Da service tegner sig for ca. 70 pct. af den private beskæftigelse giver det en robust indikation på udviklingen i den samlede danske økonomi. Der er indsamlet 449 besparelser fra virksomheder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse. Side 7/7