Stierne i ådalen ved Terp

Transkript

1 Lisbjerg - Skejby Terp - Kasted KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD 9. ÅRG. NR. 4 - NOVEMBER 2012 Stierne i ådalen ved Terp Fællesrådet i Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted (LSTK) har fra Landsbyforeningen Terp modtaget og videreformidlet nedstående brev omkring Terp kirkesti, hvor der redegøres for mulighederne og udfordringerne for de gamle kirkestier i vort område. Det er alle områdets beboere og mange andre, der benytter stierne og derfor har det interesse for Fællesrådet og således noget vi gerne vil bakke op omkring. Brevet er sendt til rådmand Benyamin Simsek Vedrørende stierne i ådalen ved Terp I fortsættelse af vore samtaler om vedligeholdelsen af stierne, der forbinder Terp med Mollerup Skov, Lisbjerg og Egå Engsø, vil vi hermed nærmere redegøre for problemstillingerne i relation til pleje og vedligeholdelse af stierne. Bestyrelsen for landsbyforeningen har på en markvandring noteret sig følgende forhold: 1. Terp-Egå Engsø: Stien er den nyeste af stiforbindelserne åbnet 2008 og den bedste, anlagt med stabilgrus og stenmel. Stien benyttes af rigtig mange; naturvandrere, kondiløbere og cyklister, både som cykelmotion og som cykelsti i stedet for at cykle på Elstedvej til Lystrup. Stien er velegnet for kørestolsbrugere og folk der bruger ganghjælpemidler, samt for familier med barne- og klapvogne. Problem: Stiens kantbevoksning klippes ikke. Det betyder at især bynke og brændenælder vælter ud over stien og generer færdselen. Problemet tiltager i hele vækstperioden. Stien er på 4 år blevet smallere på grund af den manglende klipning. 2. Kirkestien Terp-Lisbjerg: Stiens nuværende tracé (bortset fra forlægningen ved motorvejen) blev fastlagt ved en deklaration i Det er en trampesti, hvis fremkommelighed er stærkt afhængig af græsklipning og naturpleje. I slutningen af 70 erne blev der på østsiden plantet læhegn og på vestsiden rønnebærtræer for at skabe en allé. Stien har mange brugere, såvel motionister som beboere i Terp og Lisbjerg. Problem: Stien er blevet klippet én gang i På strækningen fra motorvejen til moseområdet på halvdistancen, har slåenbuske gennem flere år bredt sig ud over stien, hvorved stiens trace nu er rykket ca. 150 cm længere mod vest. På hele strækningen strækker grene fra de store træer sig ud over stien. Ved moseområdet, er stien oftest sumpet og vanskelig at færdes på med normalt fodtøj. Et lag sand eller stabilgrus ville gøre underværker. 3. Kirkestien Terp-Mollerup: Efter udsagn fra folk, der er barnefødt i Terp i årene omkring 1940, antages stien at have eksisteret i hvert fald fra midten af 1920 erne. Det er dog ikke utænkeligt, at stien er anlagt umiddelbart efter stien Terp-Lisbjerg, idet der dengang lå flere gårde på sydsiden af Egåen, som har tilhørt Lisbjerg Sogn. Stien går til Mollerup Skov. Problem: De senere år er stien ikke regelmæssigt blevet vedligeholdt med græsslåning. Endvidere er stiforløbet blevet obstrueret af en grundejer ved stiens start i Terp. Trods det, at stien nu er udmatrikuleret, er problemet med obstrueringen ikke ophørt, ligesom vedligeholdelsen i forhold til græsklipning er mangelfuld. Stien bruges af motionister, naturvandrere og mountainbikere. De tre ovenfor omtalte stier indgår i kortoversigten, udarbejdet af Aarhus Kommune. Kort, der er opstillet forskellige steder bl.a. ved p-pladsen ved Viengevej. Her angives en kort rute, der går til Mollerup Skov via Terp og en længere rute til Lisbjerg skov, også via Terp. Vi er vidende om, at stierne benyttes af mange mennesker i nærområderne, dvs. Skejby-området især fra østsiden af Randersvej og Lystrup, Elev og Lisbjerg. Dette falder i god tråd med Aarhus Kommunes Forslag til Miljøhandlingsplan , hvor det bl.a. anføres at skabe en god adgang til bynære landskaber uden mere biltrafik, vil på en enkel måde forbedre bybefolkningens rekreative muligheder og give bedre adgangsvilkår for de lette trafikanter herunder også gående. Især overgangszonen mellem by og land rummer mulighed for nye oplevelser, motion og frisk luft i hverdagen tæt på boligen. Herudover er stierne velegnede til at indgå i det naturnetværk, som er beskrevet i Kommuneplan 2009 (Forslag til hovedstruktur), hvor området tillige er udpeget som muligt naturområde. De tre stier giver, sammen med stien omkring Egå Engsø, en enestående mulighed for rekreativ udfoldelse i et historisk landskab. Lisbjerg-stien med udsigt over hele ådalen fra Ny Mølle til Lystrupvej inkl. engsøen. Mollerup-stien med passage gennem enge, golfbane og skov og endelig stien til engsøen langs nyanlagt naturgenopretningsområde. For Lisbjerg- og Mollelrupstiens vedkommende ville det være rart at kunne færdes på dem uden regnbukser og gummistøvler. Med baggrund i foranstående, ønsker bestyrelsen for Landsbyforeningen Terp at fællesrådets forretningsudvalg opfordrer Aarhus kommune til på kort sigt, at sikre de nævnte stiers vedligehold og pleje og, på længere sigt, at implementere visionerne, omtalt i Miljøhandlingsplanen og Forslag til hovedstruktur som beskrevet ovenfor. Med venlig hilsen Wolfgang Weissschädel - formand (Se svaret fra Aarhus Kommune på side 3)

2 SIDE 2 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN INDHOLD: Stierne i ådalen ved Terp (se også svaret på side 3) 1 INFO - Indhold, Redaktionen og LSTK fællesråd 2 Pleje af Terp Kirkesti - svar fra Aarhus Kommune 3 Fotoudstilling i Sognegården 3 Social tagedie i Skejby 4 den sociale tragedie - fortsat 5 Historien om fællesrådene og Aarhus Kommune 6 Fællesrådet - Siden sidst 7 Arrangementer i Gl. Skejby Kirke 7 Konen i skoven - Regn og regn og atter regn... 8 Arrangementer i Lisbjerg Kirke 8 Kværnens Telefontavle 9 Arrangementer fra Gl. Skejby Beboerforening og LST 9 Lisbjerg har fået sin egen garnforretning 9 Kulturcenter på Lisbjergskolen Kirkerne og Kulturcenteret præsenterer 10 Nyhedsbrev - Lisbjerg Fritidsliv 11 Fernisering i Sognegården torsdag d. 31. januar 12 Juletræsfest på skolen - tilmelding m.v. 12 Næste nummer af Kværnen: 10. årgang, Nr. 1, 2013 Omdeles senest senest den 9. marts. Deadline er den 13. februar. KVÆRNEN udgives af LSTK fællesråd og omdeles til alle husstande i Lisbjerg, Gl. Skejby, Terp, Kasted og Ladefogedvej. Henvendelser til redaktionen vedr. artikler eller eventuelle ændringer skal ske på red@lstk.dk Tryk: Trykkeriet Allé Huset Oplag: 1125 eksemplarer Omdeling: Venlige mennesker i lokalområdet. Medlemmer Asbjørn Munch Hansen (ansvh.) asbjoernmunch@gmail.com el Lars Wørts law@aarhus.dk Boris Sandvad bsan@aarhus.dk Wolfgang Weisßchädel wolfgang@get2net.dk Waleed Yacob Majeed majeedlyth@privat.dk Redaktion: red@lstk.dk Yderligere oplysninger om nogle af arrangementerne kan findes på: og Hvis du har lokalområdestof eller billeder til Kværnen, kan du henvende dig til redaktionen eller meget gerne selv skrive. Stoffet kan afleveres pr. mail eller på diskette skrevet i Word. Hvis det ikke er muligt, klarer redaktionen det tekniske. LSTK fællesråd LSTK fællesråd er fællesråd for Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted lokalområdet. Som medlem kan optages alle foreninger og institutioner i lokalområdet. Beboerforeninger i Lisbjerg, Skejby, Terp og Kasted er beboergrundlaget for fællesrådets virke. Fællesrådets formål og opgave er, at udvikle og koordinere det lokalt forankrede sociale og kulturelle liv i området. Fællesrådet understøtter derfor lokale sociale og kulturelle initiativer og aktiviteter. Fællesrådet bistår ved henvendelse til de kommunale myndigheder og byrådet. Fællesrådet er det samlede lokalområdes kontaktled til kommunale myndigheder og byråd. Forretningsudvalget har pr. 24. marts 2011 denne sammensætning: Birte Laursen, formand Mail: laursen.birte@gmail.com Asbjørn Munch Hansen, kasserer tlf (fastnet). Mail: asbjoernmunch@gmail.com Peter Bjerring, næstformand tlf Mail: peter@bjerrings.net Boris Sandvad tlf Mail: bsan@aarhus.dk Susanne S. Hansen tlf Mail: Susanne.s.hansen@sol.dk Lars Wørts, suppleant - tlf Mail: law@aarhus.dk Knud Larsen, suppleant - Mail: Knud.Larsen@agrsci.dk Henvendelser kan rettes direkte til ethvert medlem af forretningsudvalget eller til skolen, der fungerer som sekretariat for fællesrådet. Referater af repræsentantskabsmøder, forretningsudvalgsmøder m.v. udsendes til medlemmerne og kan læses på fællesrådets hjemmeside:

3 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 3 Pleje af Terp Kirkesti - svar fra Aarhus Kommune Birte Laursen Formand for Lisbjerg-Skejby-Terp-Kasted fællesråd Den 30. oktober 2012 Pleje af Terp Kirkesti Natur og Miljø takker for jeres henvendelse. Grundlæggende er Natur og Miljø enige i betragtningen om vigtigheden af et stisystem, der forbinder og samler lokalsamfundene i området, samt øger de rekreative muligheder for borgerne. 1. Stien fra Terp til Egå Engsø Stien er en privat fællesvej på privat jord, med brugsret for alle. Stien er i dag ikke omfattet af den offentlige pleje. Aarhus Kommune kan ikke pålægge en privat lodsejer at pleje en sti, hvor offentligheden skal sikres adgang. Natur og Miljø vil tage kontakt til lodsejeren for at afklare mulighederne ved plejen. 2. Kirkestien fra Terp til henholdsvis Lisbjerg og Mollerup Den manglende græsslåning skyldes en forglemmelse hos entreprenøren. Dette er der taget hånd om, og græsset er nu slået de tre gange, som påkrævet i kontrakten. Natur og Miljø og entreprenøren er helt enige i, at det ikke gentager sig, og at der fremover er øget fokus på at kontrakten overholdes. Med hensyn til klipning af levende hegn langs stien, bestiller Aarhus Kommune dette til udførsel snarest. Natur og Miljø er umiddelbart positiv overfor forbedring af stien ved evt. udlægning af stabilgrus. Stien forløber delvist i et område, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, som betyder, at der er hensyn, der skal varetages. Natur og Miljø vil afklare mulighederne, så stien forhåbentlig kan forbedres under samtidig hensyntagen til den lovpligtige beskyttelse af moseområdet. Med hensyn til obstrueringen af stien i Terp, går Natur og Miljø ind i sagen og ser på ke fysiske forhindre der måtte være og vurdere hvad der skal til for at få stien farbar igen. Med venlig hilsen Bünyamin Simsek / Forvaltningschef Claus Nickelsen Teknik og Miljø Aarhus Kommune Fotoudstilling i Sognegården Hvis du har et ærinde i Sognegården, vil du de næste par måneder kunne se en række portrætter med meget udtryksfulde ansigter. Portrætterne er en udstilling som den 23 årige eventyrer Lasse har udlånt til Sognegården i Lisbjerg. Da Lasse var 17 år, sagde han til sin moder; "Når jeg som 18-årig bliver myndig, vil jeg rejse ud i verden". Moderen slog det hen som en fantasifuld drengedrøm. Kort efter at Lasse blev 18 år, forlod han gymnasiet og tog sin rygsæk og sit kamera over skulderen og rejste ud i den store verden. Lasse har skrevet et lille forord om sin udstilling: Et lille forord: I foråret 2007 fandt jeg mig selv i et indkøbscenter i den amerikanske by Cleveland i Ohio, med et kamera over skulderen. Over for mig sad en lettere forhutlet mand på kanten af et springvand, ansigtet gemt bag hue, solbriller og skæg, og nød en softice. Nærmest som en sidebemærkning nævnte jeg over for en veninde, at det da egentlig kunne være skægt at tage et portræt af ham. "Hvorfor gør du det så ikke," spurgte hun. "Er du da en bangebuks?" Jeg var 18, hun var køn og meget sød, og så var der jo ikke meget, at skulle have sagt. Jeg var nødt til at gøre det. Den dag, da jeg samlede mit mod og spurgte en komplet fremmed, om jeg måtte tage hans portræt, var der noget der slog gnister indeni. I de følgende måneder rejste jeg rundt i de amerikanske stater, alene med en rygsæk og et kamera, og overalt jeg kom, blev jeg ved at støde ind i ansigter, der fascinerede mig. Hver gang jeg gik ned ad gaden ville mine øjne, nærmest per instinkt, afsøge menneskemængden efter udtryksfulde ansigter jo mere unikke, rynkede, arrede, beskidte eller vejrbidte jo bedre. Da jeg efter nogle måneder vendte hjem til Danmark, var jeg ikke alene en masse fantastiske oplevelser og venner rigere, men havde også opbygget en hel samling af disse portrætter og serien "Amerikanske Portrætter" var født. Dog gik der ikke længe, før jeg måtte af sted igen denne gang med kursen syd, og lidt tættere på hjem, nemlig Europa. I løbet af en måned fik jeg, på trods af en uges sygdom, aflagt ikke mindre end et dusin europæiske lande et besøg, og anden del af min serie om verdens ansigter lå nu på bordet. I årene siden er meget sket, både i mit liv som fotograf og som menneske; jeg har rejst den vestlige verden tynd, har set døden i øjnene i de norske fjelde, travet som et spøgelse gennem de forladte byområder ved Tjernobyl-kraftværket og vandret til verdens ende og tilbage, som billederne fra den spanske Camino er bevis for. Jeg har mødt mange mennesker og hørt mange historier historier, som nogle gange er så utrolige, at jeg ikke ved, om det jeg hører er sandt. Hvis I for eksempel ser en ældre, cigar-rygende herre med fuldskæg blandt portrætterne, kan jeg informere om, at han engang har stået på en scene og spillet med selveste Frank Sinatra. Nu sidder han på en faldefærdig kontorstol på en øde parkeringsplads et sted i Milano, og ruller cigarer med sine nikotin-gule fingre, og synger en serenade for enhver, som gider lytte. Indtil han har lyst til at vende tilbage til musikkens verden igen for han sidder der kun, fordi han kan lide det. Det er historier som denne, jeg gerne vil fange og dele, i alle dens afskygninger, så også andre kan opleve, hvad jeg har oplevet. Tak fordi I vil kigge med. Lasse Damgaard Elholm

4 SIDE 4 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Social tagedie i Skejby Natten til juleaftensdag omkom 5 mindreårige børn af røgforgiftning. I et landarbejderhjem i Skejby omkom 5 mindreårige børn, mens deres forældre var på arbejde natten til juleaftensdag i Røgter Lars Svendsen og hans kone var stået op kl. 3 om natten for at gå på arbejde på den nærliggende herregård for at malke køer. Moderen havde, inden hun gik på arbejde, gjort klar til morgenmaden, og havde lagt noget træ på kakkeloven, sådan at der kunne være lidt lunt når børnene stod op. Juleaftensdag sad Peter Sabroe alene på "Demokratens" kontor, da der kom en meddelelse om, at en tragedie havde fundet sted i Skejby. Bladet skulle tidligt i trykken den dag, og det var vanskeligt at skaffe nærmere enkeltheder om ulykken. Børnene havde været alene hjemme. Klokken 3 var forældrene gået på arbejde på den nærliggende Kalkjærgaard, og da de kom hjem kl 7.30 fandt de deres 5 hjemmeboende børn døde af kulilteforgiftning. De tre største af børnene havde tilsyneladende gennemgået store lidelser. Peter Sabroe gik hele dagen og var optaget af den frygtelige hændelse. Mens han egen kone, ligesom tusinder af andre mødre kunne gå derhjemme og være optaget af at skabe julehygge for familien, var der mange landarbejderfamilier, hvor der ikke var tid til denne slags. Her måtte man tidligt op om morgenen, og begge måtte slide, for at julegrøden og det sparsomme julemåltid kunne blive sat på bordet. Næste dag læste Peter Sabroe i en artikel fra et Højreblad følgende kommentarer om ulykken: "Den lærer os først og fremmest, med hvor liden Ansvarsfølelse Arbejderne sætter Børn i Verden. De ved, at de daarligt kan ernære sig selv, men desuden avler de ikke blot Børn, men skynder sig endog saa stærkt, at de tilsidesætter de almindelige Hensyn til Hustruens og Moderens Sundhed, altsammen gaaende ud fra, at kan de ikke selv klare disse ulykkelige Smaa, saa maa det blive Samfundets Sag". Det var for groft!! Peter Sabroe blev i den grad forarget over, at denne artikel skulle komme til at fremstå alene som sandheden efter den tragiske ulykke. Nu ville han sætte sig for at fortælle sandheden! Han tog sin cykel og kørte til Skejby, og dermed var begyndelsen til en lang række artikler, som kom fra hans pen. Han tordnede frem med artikler i bladet, som var med til at rejse den tids største sociale debat, der gav genlyd over hele landet. Næste dag var forsiden af "Demokraten" fyldt af beretningen om tragedien i Skejby. Peter Sabroe startede sin artikel med, "Om en af vore Digtere havde taget sig for at skildre Livet i Husmandshytten, og hans bog sluttede med at skildre, hvorledes fem Husmandsbørn satte Livet til, fordi Far og Mor om Morgenen var gaaet på Arbejde, saa var der ingen Tvivl om, at hans Skildring var blevet stemplet dels som overdreven, dels som Fantasi." Men virkeligheden overgik fantasien. Senere brugte forfatteren Johan Skjoldborg historien i sin landarbejderroman "Gyldholm". Peter Sabroe fortsatte i flere dage med at skrive om tragedien i Skejby. Han skrev bl.a. "Manden, der af alle betegnes som en flittig og ædruelig og dygtig Mand, havde 260 Kr. i Aarlig Løn og Kost for sig selv paa Gaarden, hvor han tjente". "260 kr. om Aaret. Det giver kun 75 Øre om Dagen til Familiens syv Medlemmer". "Nu er deres børn døde. Der er ingen der henvender sig til forældrene for at hjælpe. Gårdmændene på egnen viser ikke den mindste deltagelse. Lars Svendsen aner ikke, hvordan skal skaffe midler til børnenes begravelse, så han må gå til fattigvæsenet for at bede om hjælp". Det skulle imidlertid vise sig at blive forhindret. Peter Sabroe henvendte sig til arbejderne i Aarhus. Han fik mobiliseret arbejderne til at samle penge ind både til begravelsen og til at rejse en mindesten over børnene. Pengegaverne strømmede ind til "Demokraten" som stod for indsamlingen. Der kom så mange bidrag ind, at Sabroe fik den ide, at arbejderne i Aarhus skulle vise deres deltagelse ved at møde op til begravelsen. "Vi følger paa Søndag disse Børn til deres sidste Hvilested. Vi mødes paa Søndag foran Vennelyst og gaar til Skejby i sluttet Trop", skrev han.

5 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 5 den sociale tragedie - fortsat Om søndagen var der en forfærdeligt snestorm, det var koldt, og da Peter Sabroe kom til Vennelyst, var han forberedt på, at der ikke kom ret mange. Det var jo langt at gå til Skejby i dette vejr. Men da han kom frem til Vennelystparken, var der forsamlet et par tusinde mennesker, og på vejen til Skejby kom der yderligere 500 flere til. Da de nærmede sig Skejby Kirke blev Sabroe slået af forundring over, hvor få mennesker der kom fra selve landsbyen, og at der ikke var nogle af bønderne som havde hejst flaget på halv. På samme tid som optoget nærmede sig Skejby kom Pastor Krarup kørende i sin vogn fra Hasle. Da han så flokken der kom marcherende, spurgte han en af de lokale landarbejdere, hvad der foregik og hvor alle de mennesker skulle hen. "Det er Socialisterne fra Aarhus, og de skal samme Vej som De, Hr. Pastor". Degnen i Skejby var en ung gårdmandssøn, og han var meget forfærdet over, at optoget kom med de røde faner. Han havde forbudt dem at tage fanerne med ind i kirken. Men præsten svarede stille men bestemt, at disse faner skal med ind i kirken. Det er gode mennesker som bærer dem. svarede Sabroe. "Sig det! Vi skal rejse en Mindesten paa disse Børns Grav. Kom med ved afsløringen af den, og vi taler begge to". Samme vinter blev mindstenen afsløret, hvor både præsten og Peter Sabroe talte. På mindestenen står der: "Her Hviler Børnene af Røgter Lars Svendsen og Hustru Ægteskab Oscar Sigfred, Herman, Ellen Pauline, Jensine, Gerda Marie. De fem kære Børn Kvaltes af Røg Juleaftens Morgen 1898, under en ild, der opstod, medens Fader og Moder vare paa Arbejde. Fred med deres Minde!" Foran kirken stod der 5 små barnekister. Arbejderne tog 4 af dem og bar dem ind i kirken, mens den 5. var så lille at Lars Svendsen selv kunne bære den. Alle blev dybt bevæget, da man så de 5 barnekister foran alteret. Mange mennesker græd, og Lars Svendsen vendte sig mod sin kone og sagde "Se Mor, de Mennesker føler med os." Efter at have sunget "Lyksalig, lyksalig hver Sjæl som har fred", holdt præsten en kort ligprædiken. "Naar Herren har taget disse Børn herfra, saa kan vi være sikre paa, at Han har gjort det for det bedste. Børnene har det godt, hvor de nu er. Det er jo ofte saadan, at fattige Mennesker ikke ved, hvad de skal stille op med deres Børn. Det Spørgsmaal behøver disse forældre ikke at rette i dette Tilfælde. Deres Børn holder Jul hos Vorherre". Efter at præsten havde forrettet jordpåkastelsen og forsamlingen havde sunget "Dejlig er jorden", bad Peter Sabroe om at måtte få ordet. Præsten var bange for at Peter Sabroe ville skabe problemer, men Sabroe beroligede ham. Peter Sabroe stod op på graven og takkede forsamlingen på forældrenes vegne. "I den Deltagelse, maa dog ikke alene ses Medfølelse med den enkelte Familie, der er saa haardt ramt af Ulykken, men Medfølelse med alle de levende Kammerater til de Smaa, der døde her. Thi vi maa vide, at de også lider under Fattigdommens Tryk og trænger til Hjælp. Alle vi Smaafolk tænker i dette Øjeblik paa de fem døde Hyttebørn og paa alle de levende Proletarbørn, hvis Lod i Livet er den samme som de Dødes. Vi gaar fra denne Begravelse med det faste og vistnok kristelige Forsæt at ville arbejde for, at Livet fremtidig må kunne leves lykkeligere og bedre i Landarbejdernes Hjem. Præsten har talt i Kirken. Jeg som lægmand har følt Trang til at sige: Det danske Folk vil ikke taale, at Tusinder af flittige Medborgere lever et saa kummerligt Liv, at en Ulykke som denne kan siges at være en Følge af social Elendighed". Da optoget forlod kirkegården kom Pastor Krarup hen til Sabroe og takkede ham for de smukke og rigtige ord. Og han føjede til: "Meget af det burde jeg jo have sagt...". "Men sig det!" - "Det er," sagde Sabroe ved mindestenens afsløring "den første sociale Mindesten, som er rejst i dette Land. En saadan Mindesten vil have kulturhistorisk betydning. Den vil til sene Tider minde om de Hoveriforhold, under hvilke Landarbejderne levede i 1898". Peter Sabroe omkom 15 år senere ved en togulykke ved Bramminge, kun 46 år gammel. Den 26. juli 2013 er det 100 år siden. Journalisten og agitatoren rejste land og rige rund for at tale børnenes og de fattiges sag. Han havde en drøm om en bedre verden. Han var utrættelig i sin kamp. Han havde ført et livs kamp for børnenes sag, mod mishandling af børn på børnehjemmene, mod udnyttelsen af de fattige børns hårde fysiske arbejde og mod prygleriet i skolerne, som dengang forekom i den almindelige dagligdag. Hans arbejde og engagement førte, ofte under stor dramatik, til store resultater med mere ordnede forhold. Alligevel kan man idag overveje, når vi igen og igen i medierne hører de mest groteske historier fortalt om overgreb på børn, overveje om den drøm Peter Sabroe havde, om en bedre verden for de sagesløse børn, er gået i opfyldelse. Eller om mishandlingen af børn blot har fået et andet, men lige så grimt et ansigt. Boris Sandvad Kilde: Peter Sabroe Børnenes Ven

6 SIDE 6 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Historien om fællesrådene og Aarhus Kommune Hvorfor har vi fællesråd i Aarhus Kommune? Svaret på det spørgsmål tager afsæt i en proces, der har varet i 42 år. Vi skal tilbage til kommunesammenlægningen den 1. april Den blev besluttet på overvejelser truffet af Kommunallovskommissionen, der havde arbejdet med emnet i otte år. Den blev nedsat den 18. december 1958 og havde sine indstillinger klar i starten af På kommissionens anbefaling blev der ved lov nedsat en Kommunalreformkommission som skulle føre anbefalingerne ud i livet. Kommunalreformen i 1970 havde forinden udløst mange diskussioner om borgerindflydelse og nærdemokrati. Mange var bekymrede for om der nu blev for langt til beslutningstagerne. Antallet af kommuner blev reduceret fra 1386 til 277 og kommuner blev nedlagt. Mange mente, at det måtte medføre en svækkelse af nærdemokratiet. Det skete også i Solbjerg, hvor man havde velfungerende lokale samarbejdsformer. Dem ønskede man at videreføre i den nye struktur. Derfor dannede man og det var ungdomsskoleinspektør Edward Pedersen, der fik idéen Foreningernes Fællesråd, som skulle være en paraplyorganisation for Solbjergegnens fritidsaktiviteter. Men det udviklede sig til noget mere, idet Foreningernes Fællesråd hurtigt fik en koordinerende rolle og også styrkede kommunikationen på lokalt plan og i forhold til kontakten til magistratsafdelingerne i Aarhus Kommune. 18 år senere, i 1988, tog fællesrådet navneforandring til Solbjerg Fællesråd. Solbjergs initiativ blev naturligvis iagttaget af andre lokalområder. Gennem 80 erne og 90 erne dannes stort set alle de øvrige fællesråd i kommunen., hvor der nu er over 40 i alt. I samme periode etableredes en lang række beboerforeninger, som sammen med grundejerforeningerne og institutionerne, udgør grundlaget for fællesrådenes arbejde. Men Aarhus er ikke den eneste kommune, hvor nærdemokratiet er blevet styrket gennem oprettelsen af fællesråd. I mange andre kommuner er tilsvarende organisationer opstået i kølvandet på kommunalreformen i Men langt de fleste, om ikke alle, bliver ikke kaldt fællesråd, men lokalråd. I Aarhus bliver fællesrådene først og fremmest involveret i kommune- og lokalplaner. Institutionsområdets, både ældre- og børneinstitutionernes, interesser varetages som hovedregel af forskellige råd. For plejehjemmenes og lokalcentrenes vedkommende er det ældrerådet, mens skolerne og børneinstitutionerne har deres Børn- og Ungeudvalg eller forældrebestyrelser til at følge udviklingen. Men det kan dog også ske i samarbejde med fællesrådene, især når lokalplanerne omhandler dannelse af nye bydele. Lokalrådene i andre kommuner har de samme opgaver, men der er ofte endnu flere emner, der arbejdes med. Her kan turisme og erhvervsfremme, borgerbetjening og pasningstilbud og skoledistrikter ofte være indeholdt i lokalrådenes sagsområder. De fleste lokalråd kan optage emner/ sager og indstille disse til behandling i den kommunale forvaltning. Fællesrådene i Aarhus Kommune har alle udarbejdet standardvedtægter, foreskrevet af kommunen. Heri er bl.a. beskrevet mindstekravene til dagsordenspunkter til det årlige repræsentantskabsmøde. Det er nemlig forudsætningen for at kunne modtage tilskud fra kommunen. Hele fællesrådsstrukturen og samarbejdet med Aarhus Kommune er udviklet op gennem 80 erne og 90 erne, hvor både politikere og embedsværket indså, at det var en god model for borgerinddragelse og et nyttigt forum for dialog. Efter en høring i 1995 i samtlige fællesråd, havde borgmesterens afdeling en indstilling klar til byrådet bl.a. med følgende indhold: Fællesrådenes formål er, at støtte en bred vifte af foreninger mv. i det lokale område, samt at være områdets talerør overfor kommunen. Det indstilles, at der udpeges faste kontaktpersoner i magistratsafdelingerne. Disse formidler kontakten mellem den pågældende afdeling og fællesrådene. Endvidere indstilles det, at der vedtages en fast procedure om, at afholde to seminarer om fællesråd i hver byrådsperiode. Endelig indstilles det, at borgmesterens afdeling i samarbejde med et antal fællesrådsrepræsentanter udarbejder og udsender et informationshæfte med generel information om fællesrådsarbejdet i Aarhus Kommune. Det blev også vedtaget, at økonomisk støtte til fællesrådene afsættes i forbindelse med byrådets vedtagelse af årets budget. Dermed blev rammerne fastlagt for det samarbejde, der stort set er gældende i dag. Tidligere lå ansvaret for samarbejdet i borgmesterens afdeling. Men i dag er det Teknik og Miljø, der i det daglige administrerer kontakten til fællesrådene. De juridiske og økonomiske opgaver løses af borgmesterens afdeling. Fællesrådenes øverste myndighed er repræsentantskabet, der består af de enkelte medlemsorganisationer. Hver medlemsorganisation kan deltage i repræsentantskabsmødet med et begrænset antal deltagere. Det er typisk 2-3 medlemmer pr. organisation, der har adgang. Af fællesrådets vedtægter fremgår, hvor mange repræsentanter medlemsorganisationerne må sende. Fællesrådets daglige opgaver varetages af forretningsudvalget, hvortil der er valg hvert år. Som allerede beskrevet i en tidligere udgave af Kværnen, blev LSTK Fællesråd skruet sammen i vinterhalvåret 91/92. Uinteressant er det ikke, at det var en dagsinstitutionsleder, der fik idéen, når det tages i betragtning, at institutionerne jo allerede havde deres egen forum. Ligeså interessant er det, at LSTK Fællesråd i mange år havde en skoleleder som formand. Det siger meget om institutionernes centrale rolle i et lokalområde. De udgør på mange måder et fundament for de sociale og kulturelle aktiviteter i området. Før LSTK blev etableret havde såvel Skejby som Kasted dannet deres beboerforeninger. Og i 1998 blev Landsbyforeningen Terp dannet. Disse foreningsdannelser matcher til fulde de intentioner, som ligger i fællesrådsstrukturen. Med den udvikling som fællesrådsstrukturen har gennemgået i Aarhus og som lokalråd i de øvrige kommuner, er det utænkeligt at forestille sig borgerinddragelse og dialog uden fællesråd eller lokalråd. En af styrkerne ved fællesrådene i Aarhus er, at partipolitiske paroler ikke indgår i rådenes struktur. Mens samarbejdsformen med kommunen nu kører på skinner, bør nogle fællesråd måske styrke dialogen mellem medlemsorganisationerne. Her er der for nogle fællesråds vedkommende mulighed for at optimere og dermed styrke fællesrådets position. Wolfgang Weissschädel

7 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 7 Fællesrådet - Siden sidst Fællesrådet har siden sidst arbejdet med følgende: Møde afholdt (i Lisbjerg) med Grethe Skriver Jensen, Ingeniør Byggemodningen, hvor hun fortalte mere om planerne for det nye Lisby, og vi viste hende, hvilke trafikale forhold vi har i lyskrydset på Randersvej / Elevvej. Sammen med alle fællesråd fra Nord-århus deltaget i møde hos Trafik og Veje (med afdelingsleder Trine Buus Karlsen). På dette møde gennemgås alle de anlægsprojekter Trafik og Veje har på deres liste, og de bliver justeret med fællesrådenes ønsker. Vi har flere punkter på listen blandt andet forlængelse af cykelstien på elevvej, så den går helt hen til krydset samt bedre cykelforhold på skolevejene i Kasted. På baggrund af et notat fremsendt af LSTK til Trafik og Veje omkring de trafikale udfordringer vi har i vores område, fik vi efter ovenstående møde et særmøde med Trafik og Veje. Resultatet af dette møde blev en del konkrete punkter, som vi løbende tjekker følger op med kommunen (listen indeholder blandt andet "Ændring af signalet ved krydset Randersvej/ Elevvej, ændring af signalet ved krydset Søftenvej/Lisbjerg Parkvej, markering af skolevej ved begge ovenstående kryds) blomster er nu sat i jorden Som vi skrev i sidste nummer af Kværnen, så har vi ansøgt og fået tilsagn om blomsterløg. Flittige hænder har været i gang med spade og arbejdshandsker, og vi håber på at vi til foråret kan se en masse påskeliljer og krokus i både Kasted og Lisbjerg. Forventninger til opgaver i den kommende periode Vi forventer at komme til at arbejde med følgende områder i den kommende periode: Alle vil gerne være med i den fælles kalender, så nu mangler vi bare det praktiske så det skal vi arbejde videre med. Der er ligeledes enighed omkring fælles skiltning af arrangementer i Sognegården, beboerhuset, skolen m.v. Så vi arbejder også videre med det praktiske omkring det. Opfølgning på listen over punkter til kommunen Indgivelse af de høringssvar der måtte komme Og selvfølgelig de punkter du / I måtte komme med, så hold jer ikke tilbage. Afsendelse af notat (fra Landsbyforeningen Terp) til rådmand Bünyamin Simsek omkring visioner og planer for Terp kirkesti (Se omtalen på forsiden samt svaret på side 3) Deltagelse i Trafik og Vejes årlige efterårsmøde, hvor emnet var budgetforliget og konsekvenser for de lokale område. Som I kan se har vi en del kommunikation med forskellige afdelinger hos kommunen, og vi skubber på, der hvor vi kan for at få vores ønsker iværksat. Vi er blevet vel modtaget i alle afdelinger, og vi fortsætter med at følge op, og håber at se en masse handlinger i den kommende periode. Birte Laursen Arrangementer i Gl. Skejby Kirke Julekoncert i Gl. Skejby kirke - Onsdag d. 19. dec. kl Den traditionsrige julekoncert i Skejby kirke byder i år på en behagelig blanding af gamle og nyere klassiske hits. Coro Cordis har eksisteret i 11 år og har sunget i mange spændende sammenhænge primært i og omkring Aarhus. Vores yndlingsrepertoire er dansk og fransk kormusik fra det 20. århundrede, men vi forsøger altid at kombinere det med andet godt fra den umådeligt store korskat. Coro Cordis består af få, men dygtige unge sangere, som formår at give det brede repertoire et enigt og personligt præg. Dirigent Kristine Poulsgaard Tjørnholm har beskæftiget sig med kor på alle mulige måder, både som sanger og korleder. I øjeblikket leder hun ud over Coro Cordis den rytmmiske vokalgruppe, Voicebox, ligesom en lille skare 9-13 årige går til rytmisk børnekor hos Kristine på Musikskolen Laura. Arr.: Gl. Skejby Menighedsråd Så hvad enten man er til Mozart eller Duruflé, dansk eller engelsk julemusik, muntert tempo eller højtidelig adstadighed, saftevand eller gløgg, så bør man kunne få en dejlig oplevelse at varme sig på denne sidste onsdag inden jul. Koncerten er gratis og varer ca. en time. Gl. Skejby Kirke - Torsdag d. 31. Januar kl : Koncert med Tune it Arr.: Gl. Skejby Menighedsråd

8 SIDE 8 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Regn og regn og atter regn, det gi r mangen "pyt" på vejen En ret så våd sommer har vi at tænke tilbage på her i år. Solen har ikke fået lov at sende sine varme, gyldne stråler ned til os i ret mange timer eller dage, den var savnet. Nu tager efteråret over og skoven falmer, går fra det grønne til de så mange gyldne nuancer og man mener, som man jo gør hver eneste år, at det i år er det flotteste man nogensinde har oplevet. Inden længe drysser de farvede blade, nogle endda i liflig dans gennem luften til vindens melodi, mod jorden, og måske rammer nogle af dem en mudret skovsti og danner derved dække for skovgæstens sko eller støvler. Jo, de gør gavn i hele skoven også som vinterdække for de mange anemonestængler og skovmærkespirer, der så kan ligge lunt og godt, ventende på forårets komme. Så galt som i Lystrup gik det heldigvis ikke her i vores "Kværnområde." Vi har dog haft vores vandproblemer på Elevvej gennem årene. Svinget havde det jo med at stå under vand, når et kraftigt tø eller regnvejr ramte her. Men ikke i år. Nu har det så sandelig stået sin prøve, er godt og grundigt blevet afprøvet af "sommervejret" i det herrens år De "tre vise mænd" fra Østjylland, der hin meget kolde kyndelmissedag blev set, stå og se meget tænksomme ud ved kanten af "søen" i svinget på Elevvejen, har tænkt tanker, der ved handling har givet os et sving, der nu kun er med pytter, der kan forceres selv i et par travesko uden derved at risikere at skulle gå hjem med "svup" i skoene. Efter så mange år med "vand-i-sving" problemer lykkedes det i år at ta' svinget så godt som tørlagt. Dejligt! Konen har nu måttet ændre mening med hensyn til vanddybden i pytterne i svinget. Passerede til fods forleden, efter en dag med heldagsregn, og kunne konstatere at "pytdybden" var mere end man kunne klare i et par sko. Vand vil nu ikke løbe opad. Konen i Skoven. Arrangementer i Lisbjerg Kirke Lisbjerg kirke Søndag d. 3. februar kl : Spaghettigudstjeneste Lisbjerg kirke uge 8 i 2013 : Der starter et nyt hold babysang op i Lisbjerg Kirke i uge 8 Kontakt Kirkekontoret i Lisbjerg for tilmelding og yderligere oplysninger inden da. Julekoncert i Lisbjerg Kirke søndag d. 9. dec. kl I år gæster Jutlandia Saxophone Quartet Lisbjerg Kirke: "Julen er vel den tid der knytter mest musik til sig særlige toner der på forunderlig vis skaber julestemning. Ved et tilfælde faldt vi for et par år siden over nogle rumænske julemelodier, der var bearbejdet af komponisten Bela Bartók og vi blev fascineret af den iboende julestemning, på trods af at melodierne var os fremmedartede og ukendte. Det gav os inspirationen til at sammensætte et juleprogram med repertoire bestående af kendt julemusik iblandet meget ukendt julemusik. Koncerten rummer musik af komponister som bl.a. Tchaikovsky, Bach, Messiaen, Bartók, John Frandsen m.fl." Jutlandia Saxophone Quartet blev etableret i 1996 af tre af ensemblets nuværende medlemmer. I årene der fulgte udviklede Kvartetten sig hurtigt til et af de mest aktive ensembler i det danske musikliv, foruden koncertturneer til Norge, Sverige, England, Tyskland og Japan med koncerter i kirker, musikforeninger, festivaler, koncerthuse ja, selv kongehuset har haft bud efter ensemblet. Repertoiret spænder vidt; fra det originale repertoire for saxofonkvartet til dristige bearbejdelser af store klassiske værker, som f.eks. Mussorgskys "Udstillingsbilleder", Bachs "Johannespassion", Brahms "Haydn-variationer" m.m. De 4 medlemmer af Kvartetten er Henriette Jensen (sopransaxofon), Florián Navarro (altsaxofon), Michael H.Lund (tenorsaxofon) og Kasper Hemmer Pihl (barytonsaxofon). Alle er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. Der er gratis adgang. Arr.: Lisbjerg Menighedsråd "De Ni Læsninger" 1. søndag i advent 2.dec. kl i Lisbjerg kirke: Ved årets Ni Læsninger deltager Kamma Bidstrup (sang) og Per Sørensen (sang) samt Christine Toft Kristensen (organist). Vi skal høre musik af bl.a. Bach og Händel og vi skal lytte til orgelmusik som leder os ind i juletiden. Sammen skal vi naturligvis synge skønne adventssalmer. Kamma Bidstrup er uddannet diplomsanger fra DJM i Foruden at synge lied- og kirkekoncerter er hun kirkesanger samt underviser ved Løgumkloster Kirkemusikskole. Per Sørensen har, som kirkesanger, gennem mange år sunget sammen med menigheden i Skejby og Lisbjerg kirker ved gudstjenester, bryllupper og begravelser. Ligeledes har han sunget solo ved forskellige lejligheder i kirkerne og sognegården. Per Sørensen er til daglig gymnasielærer. Christine Toft Kristensen er konservatorieuddannet organist fra DJM i Foruden at være organist ved Tranbjerg kirke leder hun børnekor ved Langenæs og Lukas kirker samt underviser ved Løgumkloster kirkemusikskole. Alle er velkomne til en stemningsfuld gudstjeneste. Birgitte W-W Organist i Skejby og Lisbjerg kirker

9 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 9 Telefontavle Institutioner Børnehaven Gimlehøj - kontor: tlf.: Børnehuset Rønnebo tlf.: Caritas, plejehjem tlf.: Gl. Skejby kirke, graver Asbjørn M. Hansen tlf.: Kasted Kirke, graver Claus Nissen tlf.: Kriminalforsorgen Pensionen Skejby tlf.: Lisbjerg - Skejby - Terp Lokalarkiv. tlf.: Åbent den 1. og 3. torsdag i hver måned (undt. Juli), fra kl. 16 til ebn.jhn@privat.dk Lisbjerg sognegård og kirkekontor. tlf.: Kirkekontoret er åbent mandag til fredag 9.00 til Torsdag tillige Lisbjerg Beboerhus For udlejning, kontakt LST s udlejningstelefon tlf.: eller send en mail til leje@lst-beboerforening.dk. Lisbjerg Fritids- og juniorklub tlf.: Mobil Lisbjerg kirke, graver Pia Bluhm tlf.: Lisbjergskolen tlf.: Lokalcenter Bjørnshøj tlf.: Lokalcenter Skelager tlf.: Lyngåkollegiet tlf.: Lyngåskolen, Karavana og Neurohuset tlf.: SFO på Lisbjergskolen SFO: årg. tlf.: SFO: årg. tlf.: Sognepræst Karin Rank Gottlieb tlf.: Sognepræst Lars Lindgrav (kbf) tlf.: Sognepræst Torben Brink (kbf) tlf.: Tilst-Kasted Kirkekontor tlf.: Tilst-Kasted Lokalhistoriske Arkiv, Tilst bibliotek tlf.: Tilst-Kasted Ungdomsklub tlf.: Erhverv ABR, Arkitekt, Bygge- og Rådgivningsfirma tlf.: Assurance Forum, forsikringsmægler tlf.: BJ Biler, mekaniker, v. Bent Jonassen tlf.: BK Maler v/ Janne Rasmussen tlf.: Clinique Velvære, fod- og zoneterapi tlf.: DK Benzin, Randersvej 346, Lisbjerg tlf.: Franske Autodele. tlf.: Galleri Lotte Linnet - tlf.: Galleri Magenta - tlf.: Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S tlf.: Gert Helbo, frilandsgartner og maskinstation tlf.: KRUSE Entreprenør & Konstruktør v/ Claus Kruse - tlf.: Kunstmageren.dk, K. og J. Buhl tlf.: Køre-Center Århus, køreskole tlf.: Køreskole Nord tlf.: Leo Brøgger, Lampeforretnigen tlf.: Lisbjerg Auto & Elektro / Jonas Sejersen tlf.: Oliefyr-1 tlf.: Aut. El-installatør Johan Poulsen tlf.: Susanne Butcher, Billedkunstner tlf.: Terp Maskinudlejning v. Svend Erik Kristensen tlf.: Tilstand & Energi tlf.: Tømrermester Søren Birkeland tlf.: Tømrermester Martin Lemming tlf.: Århus Nord Camping tlf.: Arrangementer fra Gl. Skejby Beboerforening og LST GL. SKEJBY BEBOERFORENING Banko den 13. nov. kl i Lisbjerg forsamlingshus. Arr.: Gl. Skejby Beboerforening Nytårskoncert den 11. jan. kl , medlemmer af Skejby beboerforening 175 kr. ikke medlemmer 200 kr. tilmelding Hans Erik Edvardsen. Vi har 25 billetter og først til mølle princippet gælder! Arr.: Gl. Skejby Beboerforening LST-BEBOERFOENING - Julearrangement Søndag d. 2. dec. kl i Lisbjerg Beboerhus. Vi laver Beboerhuset om til julecafe med julemusik og der kan købes gløgg, varm kakao, æbleskiver og vafler. Kl. 16 kommer julemanden og tænder juletræet udenfor beboer Julebanko - Tors. den 6. dec. kl i Lisbjerg Beboerhus Vi skal selvfølgelig igen i år have julebanko. Der spilles i alt 20 spil. Du kan vinde ænder, stege, julekurve, snaps og chokolade. Der er også sidegevinster. I pausen sælges æbleskiver, gløgg, øl/vand og amerikansk lotteri. Pris pr. plade: 15 kr., 3 plader 40 kr. Vi plejer at være rigtig mange, så det er en god ide at komme i god tid. Arr: LST-Beboerfoening Lisbjerg har fået sin egen garnforretning Lisbjerg Garn - fat i den lange ende. I har måske lagt mærke til skiltet? - Og, jo, den er god nok! Lisbjerg har fået sin egen garnforretning. Den ligger på Larsmindevej 6B og indehaveren hedder Heidi Thorsager. Følg skiltet langs carporten og ned i kælderen. Her finder du en lille hyggelig butik med garn, opskrifter, strikkepinde og knapper og venlig betjening. Forretningen har også egen hjemmeside: Åbningstider: Mandag Fredag Lørdag Hvis åbningstiderne ikke passer en kan Heidi evt. overtales til at åbne butikken ved at ringe eller sms'e på tlf.:

10 SIDE 10 LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD KVÆRNEN Kulturcenter på Lisbjergskolen Vi har haft en god start på kulturcentereftermiddage og aftener. Ved det første arrangement i september var vi ca. 85 personer til spisning. Det slog alle hidtidige rekorder! Vi kan se et mønster i Sognegårdens aktiviteter med børnegudstjenester med deltagelse af kor og minikonfirmander. Det betyder at mange forældre kommer og deraf vælger rigtig mange at blive og spise. Praktisk og smart for familierne og meget hyggeligt for os alle. Det glæder mig at vi på matriklen kan have et så godt samarbejde. Det håber jeg de vil fortsætte med, men ALLE borgere i området har mulighed for at sætte en aktivitet i gang. Skolen har ikke ressourcer til at sætte personale på hver gang. De følgende gange byder børnehaven ind med noget (Se skema). Tilberedelsen af mad foregår under kyndig styring af Lars, Inspektøren, og en del melder sig til at hjælpe. Stemningen i køkkenet er altid god, mange børn synes også det er sjovt at hjælpe. Vi er ved at være klar til at lave to madhold. Det er oftest de samme der hjælper, så lad dig ikke afskrække af at der skal laves mad til mange, det har nogle andre styr på! Hallen/dansesalen bliver altid flittigt benyttet. Det kreative indslag har de sidste gange i sidste sæson og ved det første i denne sæson, hovedsageligt blevet varetaget af to store elever fra skolen, Signe og Vita. Vi ses til kulturcenter Hilsen Anne Raahauge, Kulturkoordinator Datoer - Forår 2013 Torsdag d Kl Eftermiddags aktiviteter Kl Mad Aften aktiviteter Biblioteket åbner Kødboller i Filmklubben for voksne: Kreativt værksted tomatsovs m. ris The Artist Bålhus - bage boller eller/og varm kakao og salat Hallen/dansesalen Fernisering i Sognegården af maleriudstilling ved Susanne Butcher (se bskrivelse på side 12) Onsdag d Kl Eftermiddags aktiviteter Kl Mad Aften aktiviteter Biblioteket åbner Menu følger. Filmklubben for voksne: Kreativt værksted Niceville Hallen/dansesalen Børnegudstjeneste m/spirekor i Sognegården ved sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg i Sognegården (Se beskrivelse nedenunder) Kirkerne og Kulturcenteret præsenterer I samarbejde med kulturcentret indbyder vi til fortælling og aktivitet i sognegården: Onsdag den 21. november klokken 17.00: Nu er det snart adventstid hygge og stearinlys. Vi skal have dekoret flotte adventslys, og høre lidt om hvad advent egentlig betyder. Spirekor og kirkekor kommer og lærer os en god salme når der skal tændes lys i december. Klokken er der fællesspisning på skolen sammen med kulturcenteret, hvor alle er velkommen, husk tilmelding. Arrangører: Sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg og menighedsrådene. Onsdag den 27. februar klokken 17.00: Børnegudstjeneste i sognegården. Vi skal høre om hyrden der mistede sit får, og bagefter gudstjenesten er det os, der må på jagt i sognegården efter får. Klokken er der fællesspisning på skolen sammen med kulturcenteret, hvor alle er velkommen, husk tilmelding. Arrangører: Sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg og menighedsrådene. Torsdag den 21. marts klokken 17.00: Vi holder påske optakt for de yngre børn, med fortælling og sange - Spire og kirkekor medvirker. Vi graver de kreative talenter frem og laver påskepynt alt efter temperament, alder og evner. Klokken er der fællesspisning på skolen sammen med kulturcenteret, hvor alle er velkommen, husk tilmelding. Arrangører: Sognepræst Charlotte Frouvne Nayberg og menighedsrådene.

11 KVÆRNEN LOKALBLAD FOR LISBJERG, SKEJBY, TERP OG KASTED FÆLLESRÅD SIDE 11 NYHEDSBREV Lisbjerg Fritidsliv - start på en ny sæson - efterår 2012 Lisbjerg Fritidsliv(LFL) er kommet godt i gang med den nye sæson. Vi har flere nye tiltag med meget fin tilslutning. Klippekort og flexhold Til 3 aktiviteter Gymnastik, Effekt/Pilates og Latin dance. Dvs. man kan deltage i op til 3 akt. i løbet af ugen, alt efter tid og lyst. Den mere fleksible ordning var et ønske fra brugerne og det betyder, at der er flere på holdene i år. Det kan vi li! Guitarundervisning Eneundervisning eller et lille hold Rasmus tider var overtegnet i løbet af kort tid. Hvis der er ønsker, kan det fortsætte efter jul. Badminton ungdom Vores børne- og unge badmintonhold er fyldt op, særligt de ældste er kommet godt med i år. Vi har i denne anledning tilmeldt 5 hold til turnering. Det har bevirket, at vi i foreningen har investeret i holdtøj, lyseblå bluser og sorte shorts. Dem glæder vi os til at se i brug. Det har betydning for børnene og de unge, at de ser ens ud til stævner. Tøj med logo Man kan bestille tøj med foreningens logo på ryggen. Sorte softshell jakker med broderet logo på ryggen, til ca. 400kr. Og træningsdragter med trykt logo på ryggen og evt. navn. Vi tager desværre først imod bestillinger til træningsdragter efter jul, da der kommer en ny kollektion. Håndbold Efter jul starter vi pigehåndbold, fra 6-8 år. Der har været efterspørgsel og nu har vi en forælder der gerne vil være instruktør. Vi kender endnu ikke dag og tidspunkt, men det kommer snarest på plads. Hold øje med hjemmesiden. Har du ønsker eller gode ideer til aktiviteter eller begivenheder, så skriv endelig til vores mailadresse, som er: lisbjergfritidsliv@gmail.com Vil glæder os til at møde dig på skolen til aktiviteter eller læse din eventuelle til os. Hilsen Bestyrelsen i LFL Lørdag d. 2. februar kl En mindful dag med nærvær og fordybelse. Mindfulness er træning i at være bevidst til stede og nærværende i det nu, der er, uden at dømme. Gennem forskellige øvelser og meditationer får du mulighed for at fordybe dig i mindfulness og nærværstræning. Du får erfaring med, hvad nærvær er og hvordan du selv i forskellige situationer i din hverdag kan skabe større nærvær og indre ro. Mindfulness workshop Mindfulness for fortsættere Dagen vil veksle mellem teori og praksis: - Mellem oplæg om, hvad mindfulness er, forskellige elementer i mindfulness og inspiration til, hvordan du kan bringe mindfulness ind i din hverdag. - Og mellem øvelser og meditationer, der indgår i det otte ugers mindfulness forløb bl.a. kropsscanning, yoga og forskellige meditationer, hvor du får rig mulighed for at træne evnen til nærvær og indre ro. Workshoppen giver dig mulighed for at deltage på Mindfulness for fortsætter - holdet. Pris: 395 kr. Et forløb på tre aftener fra februar til maj. Forløbet er for dig, der har deltaget på et otte-ugers mindfulness forløb eller på anden vis har erfaring med mindfulness og ønsker at træne evnen til nærvær, fordybe dig i forskellige meditationer, få inspiration til din praksis eller måske til at få taget hul på at meditere igen, hvis du er kommet væk fra det. Forløbet vil hovedsageligt bestå af guidede øvelser og meditationer, hvor du får mulighed for at fordybe nærværet gennem yoga og andre kropslige øvelser samt gennem forskellige meditationer fra det otte-ugers mindfulness forløb. Der vil være mulighed for sparring omkring din praksis eller til at få startet en praksis igen. Datoerne er: onsdag d. 20. februar torsdag d. 4. april onsdag d. 15. maj Alle aftener er fra kl til Pris: for alle aftener 375 kr. Mindfulnessunderviser: Mie Glud Pedersen - Mindfulnesslærer og psykomotorisk terapeut, dap Har du spørgsmål til "workshop"/"fortsættere" er du velkommen til at kontakte Mie på tlf eller mie@mindfulnessogkrop.dk