Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Transkript

1 Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion før, under og efter praksissituationer. Den kliniske vejleder er sammen med den studerende ansvarlig for refleksion i praksis.

2 Skriftlig refleksion: Klinisk vejleder og den sygeplejestuderende træffer individuel aftale om, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå (Obs. eventuelle krav i studieordningen). Den studerende udvælger som udgangspunkt selv de skriftlige refleksioner, han/hun ønsker at få vejledning på. Klinisk vejleder er ansvarlig for at give skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger, som kan være: o Vurdering o Evaluering o Spørgsmål o Forslag til litteratur o Forslag til andre handlinger eller læresituationer De skriftlige refleksioner er en del af studiemappen, som er et obligatorisk og personligt studieredskab. Den studerende bør håndtere sine skriftlige refleksioner så tavshedspligten overholdes Den studerende bør udvise respekt for de mennesker, hun/han skriver om, både den daglige håndtering samt opbevaring af de skriftlige refleksioner Dialogen omkring de skriftlige refleksioner sker udelukkende mellem studerende og klinisk vejleder medmindre andet aftales Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning: En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor studerende skriver til sig selv og for sig selv Her er ingen krav til struktur, formulering eller begrundelser Den studerende kan skrive frit og øve sig i at formulere sine tanker i et dagligdagssprog Herved udvikler den studerende bl.a. sin evne til at tænke, opleve, læse og lære

3 2. Fortælling/narrativ: En metode til forstå og finde mening i en konkret situation. En fortælling er oftest uden teori. En fortælling har en begyndelse, en midte og en slutning Den kredser om en pointe/et tema/en tanke I fortællingen kan indgå hvad, hvem, hvordan og hvorfor: Hvad skete der? Hvem var der? Hvordan skete det? Hvorfor skete det? I en fortælling er der beskrivelser af tid og sted samt omkring interaktionen med andre mennesker Fortællinger kan bruges til at finde en mening ved, at den studerende øver sig i at forklare og fortolke oplevelser for at kunne forstå: o Hvordan skal jeg handle og hvilken mening giver det? I en fortælling mødes den virkelige verden og den fortolkede/konstruerede verden 3. Livshistorie: Er en fortælling med afsæt i samtale med en patient. En metode hvor den studerende: Øver sig i sansemæssige observationer og refleksive læreprocesser Bliver bevidst om betydningen af patientens perspektiv. Bevidstgøres om egen selvforståelse Retter opmærksomhed mod at søge yderligere viden og information. Forslag til indhold i livshistorien: En indledning med præsentation af patienten - hvordan ser omgivelserne ud - andre sanseindtryk. Patientens historie. Afslutning f.eks. hvilke oplevelser og indtryk har patientens historie givet dig.

4 4. Praksisbeskrivelse: En praksisbeskrivelse er en konkret beskrivelse af en selvvalgt, selvoplevet og afgrænset situation fra sygeplejens praksis Beskrivelsen skal være så saglig og objektiv som muligt I forhold til teorifremstilling udvælges 1 2 teorier Praksisbeskrivelsen bruges efterfølgende til refleksion m.h.p. at den studerende danner erfaringer Hvilke tanker og følelser havde jeg i situationen? Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Hvorfor gik det som det gik? Hvilke teorier kan gøre mig klogere på situationen? Hvad har jeg lært? Hvad kunne jeg gøre anderledes? Hvorfor? Hvad vil jeg gøre en anden gang? Hvorfor? 5. Problemløsning Problemløsning i sygeplejen betegnes som sygeplejeprocessen, der ses som et samspil mellem patientens adfærd, den studerendes/ sygeplejerskens reaktion og iværksatte aktiviteter omkring patienten. Den studerende indsamler data, formulerer sygeplejediagnoser, sætter mål for sygeplejen samt beskriver hensigtsmæssige sygeplejehandlinger og evaluerer disse. Afgrænsningen kan foregå ved at der udvælges 1 2 problemstillinger. Denne proces er en cirkulær proces, eller nærmere en spiralproces som betyder, at følgende spørgsmål ikke nødvendigvis skal anvendes i nævnte rækkefølge. Hvilke data har jeg indsamlet? Hvordan har jeg indsamlet data (primær sekundær)? Hvilke sanser har jeg brugt i indsamlingen af data? Hvad kan dette handle om, hvordan tolkes og valideres data? Hvilken sygeplejediagnose (problem, årsag og konsekvens, tegn eller symptom) vælger jeg ud fra de indsamlede data? Hvad er grunden til, at jeg vælger netop denne sygeplejediagnose?

5 Hvilke mål stiller jeg for sygeplejen? Hvordan kan målene nås? Hvilke handlinger vælger jeg og med hvilken begrundelse? Hvordan inddrager jeg patienten i forhold valg af sygeplejediagnose, mål og handlinger? Oplever patienten også at den valgte sygeplejediagnose er ud fra dennes behov? Hvordan vil jeg samarbejde med patienten i forhold til den planlagte sygepleje? Hvordan gik det? Blev målene nået? Hvordan fungerede samarbejdet med patienten? Hvad gik godt/skidt? Hvorfor gik det godt/skidt? Hvad kunne vi gøre anderledes? Hvordan kunne vi gøre det anderledes? Refleksionerne kan her være i forhold til dataindsamling/sygeplejediagnose, analyse og fortolkning, valg af sygeplejehandlinger samt evaluering af den udførte sygepleje Beskrive procedurer: Beskrivelse af forskellige oplevede procedurer, komme med overvejelser og begrundelser for indholdet i disse procedurer samt evt. komme med alternative handlinger, som stadig kan forsvares i forhold til procedurens hensigt og teoretiske fundament Hvordan er proceduren? Hvad er den teoretiske begrundelse for proceduren? Hvordan passer proceduren til min patient? Hvad vil/kan jeg gøre anderledes i forhold til min patient, og hvorfor?