1. År 2011 blev et flot praktikplads år

Transkript

1 Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler % Bygge og anlæg % Bygnings- og brugerservice % Dyr, planter og natur % Krop og stil % Mad til mennesker % Medieproduktion % Merkantil % Produktion og udvikling % Strøm, styring og it % Sundhed, omsorg og pædagogik % Transport og logistik % I alt % Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt medio februar Praktikpladssituationen for kalenderåret 2011 I hele 2011 er der indgået i alt uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne. Det er et beskedent fald på 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. På det store merkantile elevområde er der i 2011 indgået 4 pct. færre uddannelsesaftaler, og det samme resultat er der på Mad til mennesker, mens transportområdet holder samme niveau som sidste år. Dansk Erhverv mener Både det private og offentlige erhvervsliv har med de mange indgåede uddannelsesaftaler i 2010 og 2011 vist, at vi lever op til ansvaret om, at flere unge skal have en praktikplads aftaler er et meget højt niveau, og virksomhederne har i den nuværende vanskelige situation ikke mulighed for at ansætte flere elever. Det vil kræve en langt større ordretilgang end den vi ser i dag. Side 1 af 8

2 2. Fra HG til de merkantile hovedforløb Nye tal fra Uddannelsesnævnet viser, at flere HG elever fra årgangen er fortsat i en merkantil erhvervsuddannelse, end det var tilfældet for 2010-årgangen. Uddannelsesnævnet følger overgangen fra HG til hovedforløbene de første 4 kvartaler efter afsluttet HG. Indgåede uddannelsesaftaler Ved udgangen af december måned 2011 har HG elever, svarende til 33 pct., en igangværende uddannelsesaftale. Dette er en stigning på 3 pct. i forhold til 2010, hvor 30 pct. af HG eleverne havde en uddannelsesaftale. Frafald/Omvalg 57 pct. af HG elverene har forladt erhvervsuddannelserne og er hverken registreret som praktikpladssøgende eller i gang med en aftale. Hermed er en større andel af 2011-årgangen forblevet i erhvervsuddannelsessystemet end årgang-2010, hvor 63 pct. havde forladt EUD ved udgangen af december Positiv udvikling Rapporten fra sidste år viste lignende positive tal. Årgangen fra 2010 sammenlignet med årgang 2009, viste en stigning på 4 pct., i forhold til hvor mange elever der havde indgået en uddannelsesaftale. Hvor 28 pct. i 2009-årgangen havde indgået en uddannelsesaftale, havde 32 pct. i 2010-årgangen. Side 2 af 8

3 Dansk Erhverv mener Det er noget af en falliterklæring for de merkantile erhvervsuddannelser og for erhvervsskolerne, at vi ikke formår at fastholde flere af de unge der går på HG i en af elevuddannelserne til salgsassistent, kontor, handelsuddannelsen eller finans. Ganske vist kan vi se, at flere af de unge alligevel vælger at indgå en uddannelsesaftale i en af de merkantile elevuddannelser efter et par år hvor de har prøvet andre jobs og uddannelser af. Alligevel er det ikke et resultat som vi kan være stolte af. De unge afslutter et grundforløb som ikke er kompetencegivende til andre uddannelser, hvilket kunne klares med at anerkende HG som et trin i erhvervsuddannelserne. Sandheden er jo den, at HG har været opsamlingssted for rigtig mange unge der ikke var lige afklaret om, hvad det var for en uddannelse de gerne ville tage, og her udgør HG med sit to årige forløb en fornuftig parkeringsplads for dem. Regeringen har nu nedsat et ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Udvalget har fokus på, at det store frafald på ungdomsuddannelserne skal nedbringes, og på den uddannelsesgaranti som er et emne i de kommende 3-parts drøftelser. Børneog Undervisningsminister Christine Antorini opfatter helt klart den lave overgangsprocent fra HG til en erhvervsuddannelse som et frafald. Derfor kan vi også forvente at hun med sin nye fleksuddannelse til elever der ikke har forudsætningerne i orden til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, ligeledes vil interessere sig indgående for HG. 3. Erhvervsskolen som innovationspartner De danske erhvervsskoler ligger inde med viden, der kan styrke innovationen i små og mellemstore virksomheder. Sådan lyder udsagnet i en ny rapport fra tænketanken DEA. Vi har brug for innovation og nytænkning i erhvervslivet det er det vi skal leve af i fremtiden. Det er derfor helt centralt og livsnødvendigt for virksomhedernes overlevelse, at have en udviklingskultur. Og at have øje for hvordan de, bliver bedre til at løse opgaver på nye måder. Dette kræver ofte hjælp og inspiration ude fra. Er erhvervsskolerne og andre uddannelsesinstitutioner sådanne steder, hvor man som virksomhed kan gå hen og få hjælp til at tænke anderledes, hjælp til at lave ændringer og planlægge kompetenceudvikling af sine medarbejdere ja måske! I januar offentliggjorde tænketanken DEA rapporten Erhvervsskoler på Nyt Arbejde - Samspil med virksomheder om innovation og vækst. DEA s undersøgelse sætter fokus på samarbejdet mellem erhvervsskolerne og erhvervslivet, samt hvilke barrierer og gevinster skolerne oplever herved. Side 3 af 8

4 Erhvervsskolen skal sælge sig selv Stort set alle 1 adspurgte uddannelseschefer i DEA s undersøgelse mener, at erhvervsskolerne skal agere som aktive medspillere i erhvervslivet. Erhvervsskolerne mener selv at have et indgående kendskab til de udfordringer som lokalområdets virksomheder oplever, og at de har lærerkræfter med kompetencer til at omsætte ny viden og forskning til praktisk anvendelse i virksomhederne. Dansk Erhverv mener at skolerne uden tvivl ligger inde med en viden, som erhvervslivet kan drage nytte af, men erhvervsskolerne skal gennemtænke og planlægge hvordan de vil formidle denne viden til virksomhederne, så virksomhederne føler de kan drage nytte af den, og gerne vil købe den. Den viden erhvervsskolens undervisere har og bruger i deres undervisning kan være svær at omdanne til en viden, som kan bruges til at inspirere og hjælpe virksomheden til at tænke i udvikling. Så meget desto mere vigtigt er det, at erhvervsskolerne ligger en strategi for, hvordan de vil formidle deres kundskaber videre. Det er kun halvdelen af de adspurgte skoler, som rent faktisk har en strategi for, hvordan de kan bidrage til innovation i erhvervslivet. Skolen skal fokusere på egen viden Dansk Erhverv mener, det er vigtigt at erhvervsskolerne først og fremmest tager udgangspunkt i den viden, de almindeligvis anvender i undervisningen. Skolen skal ikke give sig ind på områder, hvor andre, som for eksempel revisorer og væksthuse, har mere erfaring og viden. For at undgå at skolen falder igennem, er det vigtigt, at erhvervsskolen trækker på eksterne parter, hvor de ikke selv slår til. Søsatte projekter En hel del erhvervsskoler har allerede projekter i gang, som retter sig mod at fremme samarbejdet med erhvervslivet. Flere skoler har oprettet et erhvervskontor, der fungerer som skolen talerør og bindeled til virksomhederne. Nogle skoler har organiseret sig i brancheskoler, der orienterer sig mod erhvervslivets forskellige brancher. Enkelte skoler har oprettet et såkaldt inkubatormiljø, det vil sige et udslusningsmiljø, hvor man hjælper elever, der ønsker at starte egen virksomhed. Et eksempel herpå finder man i Grenå hos Viden Djurs, hvor man har etableret et iværksætterhus, The Ranch. Huset er indrettet til unge spiludviklere, der enten stadig er elever på skolen eller netop færdiguddannede, som her får stillet arbejdsplads, konsulentbistand og den nyeste teknologi til rådighed. Den fulde rapport kan læses her: pct. Side 4 af 8

5 4. Kan vi uddanne os ud af krisen? Vækst i dansk økonomi er en forudsætning for fremtidens velfærd. For dansk erhvervsliv er en af nøglerne til at skabe vækst, at vi har en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft til arbejdsmarkedet. Med mere end arbejdsløse burde erhvervslivet ikke have et problem med at skaffe den nødvendige arbejdskraft, da de mange ledige viser, at der er et stort uudnyttet potentiale til rådighed. Problemet er bare, at rigtig mange af de ledige har forkerte eller for få kompetencer til at de kan begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Fremtidens job skabes i servicesektoren Det er i servicesektoren udviklingen sker, og de nye job opstår. Allerede i dag er mange danskere ansat i serviceerhvervene, og sektoren står i dag for 62 procent af de private virksomheders beskæftigelse. Serviceerhvervene er en bred betegnelse for en række brancher, hvor viden er en af de væsentligste kvalifikationer. Allerede nu og i særdelshed i fremtiden vil vi opleve en stigende efterspørgsel på medarbejdere med en videregående uddannelse, der er relevant for serviceerhvervene. Det gælder også for faglærte kompetencer indenfor den brede vifte af erhvervsuddannelser, som serviceerhvervene uddanner medarbejdere til. Der skal med andre ord et gigantisk uddannelsesløft til, når vi skal skaffe jobs til de mange ufaglærte og faglærte, hvis job er blevet nedlagt i takt med, at produktionserhvervene er flyttet andre steder hen. Stor mangel på kvalificeret arbejdskraft Dansk Erhverv har tidligere regnet på den arbejdskraftmangel, vi kan forvente i de kommende år. Allerede i 2020 regner vi således med, at der vil mangle faglærte medarbejdere med en merkantil erhvervsuddannelse. Vores forudsigelse bliver bekræftet i en prognose fra AE-rådet i Den viser, at vi i 2020 vil stå med mere end ufaglærte og personer med en gymnasieuddannelse, som der ikke længere vil være brug for på arbejdsmarkedet. Samtidig viser prognosen, at vi kommer til at mangle omkring personer med en erhvervsuddannelse og med en videregående uddannelse, hvis det uddannelsesmønster vi kender i dag fortsætter. Denne udfordring kan ikke blot løftes ved tilgangen af de nye ungdomsårgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet hvert år. Der skal en storstilet opkvalificering af den bestående arbejdsstyrke til. Side 5 af 8

6 Det dobbelte uddannelsesløft Vi skal løfte ufaglærte til faglært status og faglærte til et kort videregående niveau. Det skal være nemmere for den enkelte at få adgang til efteruddannelse. Både når det gælder om at finde den relevante efteruddannelse for at kvalificere sig til et job, og når det gælder om at finansiere denne. Brugerbetalingen på de videregående uddannelser er her alt for høj. Det skal gøres lettere for den enkelte at opnå anerkendelse for det, man som medarbejder allerede kan, og dermed få lettere adgang til optag på en uddannelse. Der skal være en lettere adgang vil voksenvejledning, og bedre mulighed for korte efteruddannelsesforløb på videregående niveau. I Dansk Erhverv opfatter vi det som den enkelte medarbejderes ansvar selv at skulle vedligeholde sine kompetencer. Det er ikke kun virksomhedernes opgave at sørge for medarbejdernes efteruddannelse, især når medarbejderen skal løftes til et højere uddannelsesniveau. Derfor er det helt nødvendigt, at sænke prisen på videregående efteruddannelse, så den bliver til at betale for den enkelte. Vi støtter tanken om det dobbelte uddannelsesløft. Ufaglærte skal efteruddannelses til faglært niveau gennem særligt tilrettelagte forløb, og faglærte skal have mulighed for at videreuddanne til akademi- eller diplomniveau. Et uddannelsesløft er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal sikre os kvalificeret arbejdskraft til det danske erhvervsliv i fremtiden. Alle grupper skal have lige vilkår Vi har i Danmark satset næsten entydigt på at uddanne de kortuddannede de seneste årtier, og det kan også være nødvendigt at fortsætte hermed, når der fremover skal skabes nye jobs til dem på arbejdsmarkedet. Vi må samtidig tage konsekvensen af, at flere og flere medarbejdere vil have behov for efteruddannelse på videregående niveauer. Netop derfor kan de midler, som samfundet stiller til rådighed for efteruddannelse, ikke længere forbeholdes én enkelt gruppe. Dansk Erhverv ønsker, at der gives lige adgang og vilkår til efteruddannelse for alle grupper på arbejdsmarkedet. Kan vi uddanne os ud af krisen? Nej, det er vækst i dansk økonomi der skal til for at slippe ud af krisen. Vi kan imidlertid sørge for, at en af de væsentligste forudsætninger for vækst er til stede, nemlig at vi har en veluddannet arbejdsstyrke med kompetencer indenfor de områder af erhvervslivet hvor der skabes jobs i fremtiden, og at vi har nogle uddannelsesinstitutioner der kan løfte denne opgave. Side 6 af 8

7 5. Overpriser og SVU optimering på videregående efteruddannelse SVU er en forkortelse af Statens Voksenuddannelses Støtte. Virksomheder og medarbejdere der deltager i en videregående uddannelse kan opnå et løntilskud gennem SVU. Dansk Erhverv har tidligere gjort opmærksom på, at der udbydes videregående efteruddannelse til heftige overpriser. Dette sker ved at uddannelsesinstitutioner og konsulentvirksomheder fastsætter overpriser for kurser, der ofte svarer helt eller delvist til en fuld nominel SVU ramme såkaldt SVU optimering. Vi kan konstatere at kreativiteten og aktiviteten indenfor især merkonomområdet, er intensiveret efter de seneste opstramninger på AMU området (Børne- og Ungeministeriets nul-tolerance politik). Et eksempel kunne være, at en virksomhed kontaktes med et godt tilbud på en HRproceskonsulentuddannelse. Uddannelsen har et forløb med 9 undervisningsdage, men virksomhederne forblindes af det økonomiske tilbud ved, at der kan søges om SVU i 39 dage. Hermed bliver SVU refusionen kr. i stedet for kr. for de oprindeligt 9 dage hvor medarbejderen har fri til uddannelsen 2. Dansk Erhverv har erfaring med, at der mildest talt gives dårlig rådgivning og information om korrekt ansøgning af SVU, hvormed virksomheder og kursister risikerer at begå lovbrud. Dansk Erhverv mener Vi ønsker klart og tydeligt at tage afstand fra denne praksis. Vi efterlyser et øget tilsyn fra de relevante tilsynsmyndigheder. Tilsvarende er der et stort behov for, at ikke mindst erhvervsakademier og uddannelsesinstitutioner i øvrigt får strammet op og standset SVU optimering i deres udbud og salg af videregående efteruddannelse satser Side 7 af 8

8 6. Infomøder om efteruddannelse Vi oplever stor tilslutning til de lynkurser om efteruddannelse vi afholder i samarbejde med VEU centrene rund om i landet Dansk Erhverv afholder i samarbejde med VEU Center Hovedstaden og VEU Center Nordsjælland to lynkurser den 1. marts i København, 6. marts i Hillerød. Kurserne har til formål at hjælpe Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder til, at få styr på hvordan der søges om tilskud og godtgørelse til efteruddannelse, samt til at bruge Denne side er den nye efteruddannelsesportal, som alle virksomheder skal bruge, når de tilmelder medarbejdere til et AMU kursus. Vi er glade for, at der er meget stor tilslutning til lynkurserne og vi planlægger derfor, at lave lignende lynkurser i de øvrige regioner i løbet af foråret. D. 23.maj afholder vi et kursus i Århus og d.13.juni i Horsens. Mere information følger på Side 8 af 8