1. År 2011 blev et flot praktikplads år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. År 2011 blev et flot praktikplads år"

Transkript

1 Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler % Bygge og anlæg % Bygnings- og brugerservice % Dyr, planter og natur % Krop og stil % Mad til mennesker % Medieproduktion % Merkantil % Produktion og udvikling % Strøm, styring og it % Sundhed, omsorg og pædagogik % Transport og logistik % I alt % Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt medio februar Praktikpladssituationen for kalenderåret 2011 I hele 2011 er der indgået i alt uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelserne. Det er et beskedent fald på 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. På det store merkantile elevområde er der i 2011 indgået 4 pct. færre uddannelsesaftaler, og det samme resultat er der på Mad til mennesker, mens transportområdet holder samme niveau som sidste år. Dansk Erhverv mener Både det private og offentlige erhvervsliv har med de mange indgåede uddannelsesaftaler i 2010 og 2011 vist, at vi lever op til ansvaret om, at flere unge skal have en praktikplads aftaler er et meget højt niveau, og virksomhederne har i den nuværende vanskelige situation ikke mulighed for at ansætte flere elever. Det vil kræve en langt større ordretilgang end den vi ser i dag. Side 1 af 8

2 2. Fra HG til de merkantile hovedforløb Nye tal fra Uddannelsesnævnet viser, at flere HG elever fra årgangen er fortsat i en merkantil erhvervsuddannelse, end det var tilfældet for 2010-årgangen. Uddannelsesnævnet følger overgangen fra HG til hovedforløbene de første 4 kvartaler efter afsluttet HG. Indgåede uddannelsesaftaler Ved udgangen af december måned 2011 har HG elever, svarende til 33 pct., en igangværende uddannelsesaftale. Dette er en stigning på 3 pct. i forhold til 2010, hvor 30 pct. af HG eleverne havde en uddannelsesaftale. Frafald/Omvalg 57 pct. af HG elverene har forladt erhvervsuddannelserne og er hverken registreret som praktikpladssøgende eller i gang med en aftale. Hermed er en større andel af 2011-årgangen forblevet i erhvervsuddannelsessystemet end årgang-2010, hvor 63 pct. havde forladt EUD ved udgangen af december Positiv udvikling Rapporten fra sidste år viste lignende positive tal. Årgangen fra 2010 sammenlignet med årgang 2009, viste en stigning på 4 pct., i forhold til hvor mange elever der havde indgået en uddannelsesaftale. Hvor 28 pct. i 2009-årgangen havde indgået en uddannelsesaftale, havde 32 pct. i 2010-årgangen. Side 2 af 8

3 Dansk Erhverv mener Det er noget af en falliterklæring for de merkantile erhvervsuddannelser og for erhvervsskolerne, at vi ikke formår at fastholde flere af de unge der går på HG i en af elevuddannelserne til salgsassistent, kontor, handelsuddannelsen eller finans. Ganske vist kan vi se, at flere af de unge alligevel vælger at indgå en uddannelsesaftale i en af de merkantile elevuddannelser efter et par år hvor de har prøvet andre jobs og uddannelser af. Alligevel er det ikke et resultat som vi kan være stolte af. De unge afslutter et grundforløb som ikke er kompetencegivende til andre uddannelser, hvilket kunne klares med at anerkende HG som et trin i erhvervsuddannelserne. Sandheden er jo den, at HG har været opsamlingssted for rigtig mange unge der ikke var lige afklaret om, hvad det var for en uddannelse de gerne ville tage, og her udgør HG med sit to årige forløb en fornuftig parkeringsplads for dem. Regeringen har nu nedsat et ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Udvalget har fokus på, at det store frafald på ungdomsuddannelserne skal nedbringes, og på den uddannelsesgaranti som er et emne i de kommende 3-parts drøftelser. Børneog Undervisningsminister Christine Antorini opfatter helt klart den lave overgangsprocent fra HG til en erhvervsuddannelse som et frafald. Derfor kan vi også forvente at hun med sin nye fleksuddannelse til elever der ikke har forudsætningerne i orden til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, ligeledes vil interessere sig indgående for HG. 3. Erhvervsskolen som innovationspartner De danske erhvervsskoler ligger inde med viden, der kan styrke innovationen i små og mellemstore virksomheder. Sådan lyder udsagnet i en ny rapport fra tænketanken DEA. Vi har brug for innovation og nytænkning i erhvervslivet det er det vi skal leve af i fremtiden. Det er derfor helt centralt og livsnødvendigt for virksomhedernes overlevelse, at have en udviklingskultur. Og at have øje for hvordan de, bliver bedre til at løse opgaver på nye måder. Dette kræver ofte hjælp og inspiration ude fra. Er erhvervsskolerne og andre uddannelsesinstitutioner sådanne steder, hvor man som virksomhed kan gå hen og få hjælp til at tænke anderledes, hjælp til at lave ændringer og planlægge kompetenceudvikling af sine medarbejdere ja måske! I januar offentliggjorde tænketanken DEA rapporten Erhvervsskoler på Nyt Arbejde - Samspil med virksomheder om innovation og vækst. DEA s undersøgelse sætter fokus på samarbejdet mellem erhvervsskolerne og erhvervslivet, samt hvilke barrierer og gevinster skolerne oplever herved. Side 3 af 8

4 Erhvervsskolen skal sælge sig selv Stort set alle 1 adspurgte uddannelseschefer i DEA s undersøgelse mener, at erhvervsskolerne skal agere som aktive medspillere i erhvervslivet. Erhvervsskolerne mener selv at have et indgående kendskab til de udfordringer som lokalområdets virksomheder oplever, og at de har lærerkræfter med kompetencer til at omsætte ny viden og forskning til praktisk anvendelse i virksomhederne. Dansk Erhverv mener at skolerne uden tvivl ligger inde med en viden, som erhvervslivet kan drage nytte af, men erhvervsskolerne skal gennemtænke og planlægge hvordan de vil formidle denne viden til virksomhederne, så virksomhederne føler de kan drage nytte af den, og gerne vil købe den. Den viden erhvervsskolens undervisere har og bruger i deres undervisning kan være svær at omdanne til en viden, som kan bruges til at inspirere og hjælpe virksomheden til at tænke i udvikling. Så meget desto mere vigtigt er det, at erhvervsskolerne ligger en strategi for, hvordan de vil formidle deres kundskaber videre. Det er kun halvdelen af de adspurgte skoler, som rent faktisk har en strategi for, hvordan de kan bidrage til innovation i erhvervslivet. Skolen skal fokusere på egen viden Dansk Erhverv mener, det er vigtigt at erhvervsskolerne først og fremmest tager udgangspunkt i den viden, de almindeligvis anvender i undervisningen. Skolen skal ikke give sig ind på områder, hvor andre, som for eksempel revisorer og væksthuse, har mere erfaring og viden. For at undgå at skolen falder igennem, er det vigtigt, at erhvervsskolen trækker på eksterne parter, hvor de ikke selv slår til. Søsatte projekter En hel del erhvervsskoler har allerede projekter i gang, som retter sig mod at fremme samarbejdet med erhvervslivet. Flere skoler har oprettet et erhvervskontor, der fungerer som skolen talerør og bindeled til virksomhederne. Nogle skoler har organiseret sig i brancheskoler, der orienterer sig mod erhvervslivets forskellige brancher. Enkelte skoler har oprettet et såkaldt inkubatormiljø, det vil sige et udslusningsmiljø, hvor man hjælper elever, der ønsker at starte egen virksomhed. Et eksempel herpå finder man i Grenå hos Viden Djurs, hvor man har etableret et iværksætterhus, The Ranch. Huset er indrettet til unge spiludviklere, der enten stadig er elever på skolen eller netop færdiguddannede, som her får stillet arbejdsplads, konsulentbistand og den nyeste teknologi til rådighed. Den fulde rapport kan læses her: pct. Side 4 af 8

5 4. Kan vi uddanne os ud af krisen? Vækst i dansk økonomi er en forudsætning for fremtidens velfærd. For dansk erhvervsliv er en af nøglerne til at skabe vækst, at vi har en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft til arbejdsmarkedet. Med mere end arbejdsløse burde erhvervslivet ikke have et problem med at skaffe den nødvendige arbejdskraft, da de mange ledige viser, at der er et stort uudnyttet potentiale til rådighed. Problemet er bare, at rigtig mange af de ledige har forkerte eller for få kompetencer til at de kan begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Fremtidens job skabes i servicesektoren Det er i servicesektoren udviklingen sker, og de nye job opstår. Allerede i dag er mange danskere ansat i serviceerhvervene, og sektoren står i dag for 62 procent af de private virksomheders beskæftigelse. Serviceerhvervene er en bred betegnelse for en række brancher, hvor viden er en af de væsentligste kvalifikationer. Allerede nu og i særdelshed i fremtiden vil vi opleve en stigende efterspørgsel på medarbejdere med en videregående uddannelse, der er relevant for serviceerhvervene. Det gælder også for faglærte kompetencer indenfor den brede vifte af erhvervsuddannelser, som serviceerhvervene uddanner medarbejdere til. Der skal med andre ord et gigantisk uddannelsesløft til, når vi skal skaffe jobs til de mange ufaglærte og faglærte, hvis job er blevet nedlagt i takt med, at produktionserhvervene er flyttet andre steder hen. Stor mangel på kvalificeret arbejdskraft Dansk Erhverv har tidligere regnet på den arbejdskraftmangel, vi kan forvente i de kommende år. Allerede i 2020 regner vi således med, at der vil mangle faglærte medarbejdere med en merkantil erhvervsuddannelse. Vores forudsigelse bliver bekræftet i en prognose fra AE-rådet i Den viser, at vi i 2020 vil stå med mere end ufaglærte og personer med en gymnasieuddannelse, som der ikke længere vil være brug for på arbejdsmarkedet. Samtidig viser prognosen, at vi kommer til at mangle omkring personer med en erhvervsuddannelse og med en videregående uddannelse, hvis det uddannelsesmønster vi kender i dag fortsætter. Denne udfordring kan ikke blot løftes ved tilgangen af de nye ungdomsårgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet hvert år. Der skal en storstilet opkvalificering af den bestående arbejdsstyrke til. Side 5 af 8

6 Det dobbelte uddannelsesløft Vi skal løfte ufaglærte til faglært status og faglærte til et kort videregående niveau. Det skal være nemmere for den enkelte at få adgang til efteruddannelse. Både når det gælder om at finde den relevante efteruddannelse for at kvalificere sig til et job, og når det gælder om at finansiere denne. Brugerbetalingen på de videregående uddannelser er her alt for høj. Det skal gøres lettere for den enkelte at opnå anerkendelse for det, man som medarbejder allerede kan, og dermed få lettere adgang til optag på en uddannelse. Der skal være en lettere adgang vil voksenvejledning, og bedre mulighed for korte efteruddannelsesforløb på videregående niveau. I Dansk Erhverv opfatter vi det som den enkelte medarbejderes ansvar selv at skulle vedligeholde sine kompetencer. Det er ikke kun virksomhedernes opgave at sørge for medarbejdernes efteruddannelse, især når medarbejderen skal løftes til et højere uddannelsesniveau. Derfor er det helt nødvendigt, at sænke prisen på videregående efteruddannelse, så den bliver til at betale for den enkelte. Vi støtter tanken om det dobbelte uddannelsesløft. Ufaglærte skal efteruddannelses til faglært niveau gennem særligt tilrettelagte forløb, og faglærte skal have mulighed for at videreuddanne til akademi- eller diplomniveau. Et uddannelsesløft er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal sikre os kvalificeret arbejdskraft til det danske erhvervsliv i fremtiden. Alle grupper skal have lige vilkår Vi har i Danmark satset næsten entydigt på at uddanne de kortuddannede de seneste årtier, og det kan også være nødvendigt at fortsætte hermed, når der fremover skal skabes nye jobs til dem på arbejdsmarkedet. Vi må samtidig tage konsekvensen af, at flere og flere medarbejdere vil have behov for efteruddannelse på videregående niveauer. Netop derfor kan de midler, som samfundet stiller til rådighed for efteruddannelse, ikke længere forbeholdes én enkelt gruppe. Dansk Erhverv ønsker, at der gives lige adgang og vilkår til efteruddannelse for alle grupper på arbejdsmarkedet. Kan vi uddanne os ud af krisen? Nej, det er vækst i dansk økonomi der skal til for at slippe ud af krisen. Vi kan imidlertid sørge for, at en af de væsentligste forudsætninger for vækst er til stede, nemlig at vi har en veluddannet arbejdsstyrke med kompetencer indenfor de områder af erhvervslivet hvor der skabes jobs i fremtiden, og at vi har nogle uddannelsesinstitutioner der kan løfte denne opgave. Side 6 af 8

7 5. Overpriser og SVU optimering på videregående efteruddannelse SVU er en forkortelse af Statens Voksenuddannelses Støtte. Virksomheder og medarbejdere der deltager i en videregående uddannelse kan opnå et løntilskud gennem SVU. Dansk Erhverv har tidligere gjort opmærksom på, at der udbydes videregående efteruddannelse til heftige overpriser. Dette sker ved at uddannelsesinstitutioner og konsulentvirksomheder fastsætter overpriser for kurser, der ofte svarer helt eller delvist til en fuld nominel SVU ramme såkaldt SVU optimering. Vi kan konstatere at kreativiteten og aktiviteten indenfor især merkonomområdet, er intensiveret efter de seneste opstramninger på AMU området (Børne- og Ungeministeriets nul-tolerance politik). Et eksempel kunne være, at en virksomhed kontaktes med et godt tilbud på en HRproceskonsulentuddannelse. Uddannelsen har et forløb med 9 undervisningsdage, men virksomhederne forblindes af det økonomiske tilbud ved, at der kan søges om SVU i 39 dage. Hermed bliver SVU refusionen kr. i stedet for kr. for de oprindeligt 9 dage hvor medarbejderen har fri til uddannelsen 2. Dansk Erhverv har erfaring med, at der mildest talt gives dårlig rådgivning og information om korrekt ansøgning af SVU, hvormed virksomheder og kursister risikerer at begå lovbrud. Dansk Erhverv mener Vi ønsker klart og tydeligt at tage afstand fra denne praksis. Vi efterlyser et øget tilsyn fra de relevante tilsynsmyndigheder. Tilsvarende er der et stort behov for, at ikke mindst erhvervsakademier og uddannelsesinstitutioner i øvrigt får strammet op og standset SVU optimering i deres udbud og salg af videregående efteruddannelse satser Side 7 af 8

8 6. Infomøder om efteruddannelse Vi oplever stor tilslutning til de lynkurser om efteruddannelse vi afholder i samarbejde med VEU centrene rund om i landet Dansk Erhverv afholder i samarbejde med VEU Center Hovedstaden og VEU Center Nordsjælland to lynkurser den 1. marts i København, 6. marts i Hillerød. Kurserne har til formål at hjælpe Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder til, at få styr på hvordan der søges om tilskud og godtgørelse til efteruddannelse, samt til at bruge Denne side er den nye efteruddannelsesportal, som alle virksomheder skal bruge, når de tilmelder medarbejdere til et AMU kursus. Vi er glade for, at der er meget stor tilslutning til lynkurserne og vi planlægger derfor, at lave lignende lynkurser i de øvrige regioner i løbet af foråret. D. 23.maj afholder vi et kursus i Århus og d.13.juni i Horsens. Mere information følger på Side 8 af 8

RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST

RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM INNOVATION OG VÆKST RESUME ERHVERVSSKOLER PÅ NYT ARBEJDE SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER OM OG VÆKST FORORD OM UNDERSØGELSEN DEAs undersøgelse er baseret på et spørgeskema sendt ud til alle uddannelseschefer på de erhvervsskoler,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008

Bilag. Region Midtjylland. Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Region Midtjylland Vedtagelse af udtalelse om uddannelsesinstitutionernes udbud af fællesindgange til erhvervsfaglige uddannelser i 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 14. november 2007 Punkt nr. 32

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING Forbundssekretær Per Påskesen Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat Tirsdag d. 8. december 2015 MANGE FORSKELLIGE UDDANNELSER 2

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre

EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 35 Offentligt EUD elevers uddannelses-og bopælsmønstre Karin Topsø Larsen, Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne 1. februar 2017 Problemstillinger

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 - Drøftelse af centrale udfordringer Oplæg på VEU-konferencen tirsdag den 29. november 2011 ved specialkonsulent

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Efteruddannelse. planlægning

Efteruddannelse. planlægning Lærlingedannelse Efteruddannelse planlægning Nye Mulighederne i overenskomsterne. TR og AMR konference 2017 Lærlinge og efteruddannelseplanlægning samt overenskomst med uddannelse indenfor elbranchen Benny

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg inden for det merkantile område 04-02-2014, kl. 08:30 10:00 Bredahlsgade 3A, Handelsskolen Merete Christoffersen Til stede / afbud / fraværende uden afbud

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Erhvervsuddannelse med studiekompetence - en ny mulighed

Erhvervsuddannelse med studiekompetence - en ny mulighed Nr. 2 - april 2010 Erhvervsuddannelse med studiekompetence - en ny mulighed Nyt lovforslag vil gøre det muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse og samtidig opnå studiekompetence til videregående uddannelser

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Notat vedrørende EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Notat, November

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb Om denne undersøgelse UNI-C har i samarbejde med Undervisningsministeriets Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser gennemført en undersøgelse

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Eksempler på jobrotation: Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere