Den Økonomiske og Monetære. Union og euroen. For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa INDBLIK I EU-POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Økonomiske og Monetære. Union og euroen. For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa INDBLIK I EU-POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU-POLITIK Den Økonomiske og Monetære For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa Union og euroen En velfungerende økonomisk og monetær union og en stærk stabil euro er fundamentet for vækst og jobs i Europa.

2 INDHOLD Del 1: Hvorfor har vi brug for en økonomisk og monetær union og euroen? En fælles politik for en fælles valuta... 3 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Del 2: Hvad er Den Økonomiske og Monetære Union i praksis? Fælles principper for stabilitet og vækst... 7 Del 3: Hvad gør EU for at fremme væksten? Sammen stærkere ud af krisen Udsigt Vejen fremad: imod en udbygget og egentlig økonomisk og monetær union En kort ordliste over de fagbegreber, der anvendes Læs mere Fagbegreber, som er markeret med (*), uddybes i den korte ordliste, der findes i slutningen af denne publikation. Indblik i EU politik: Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: ccvision.de 20 s ,7 cm ISBN doi: /18846 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 3 Del 1: Hvorfor har vi brug for en økonomisk og monetær union og euroen? En fælles politik for en fælles valuta Næsten 340 millioner EU-borgere bruger euroen i hverdagen. Euroen: en milepæl i den europæiske integration Euroen er en del af hverdagen for EU borgere i 19 ( 1 ) forskellige lande. Den har været i cirkulation siden 2002 og bruges af over 337 millioner mennesker til deres daglige behov, til at spare op til i morgen og til at investere i fremtiden. Efter den amerikanske dollar er den nu den vigtigste valuta i verden. Der findes ingen andre eksempler på et lige så udbygget og omfattende valutasamarbejde mellem selvstændige lande. Reuters/BSIP Hvad førte til vedtagelsen af euroen? Selv om euroen i dag er hverdag, blev den ikke til fra den ene dag til den anden. Lanceringen af euroen var en stor, men relativt ny, milepæl i den europæiske integrations historie siden slutningen af 2. verdenskrig en historie, hvor økonomiske og politiske målsætninger altid har været tæt forbundet. Det hele startede i kølvandet på krigen, hvor prioriteten var at sikre vedvarende fred og genopbygge den europæiske økonomi ved at styrke samarbejdet mellem landene, især i forhold til frihandel. Foruden den økonomiske dimension er euroen et magtfuldt, håndgribeligt symbol på europæisk enhed, identitet og samarbejde. Med Maastrichttraktaten lanceredes Den Økonomiske og Monetære Union, og samtidigt forpligtede Den Europæiske Union sig til»at videreføre processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk«. ØMU en krævede en dybere integration på politisk niveau og derved en snævrere politisk integration. Mens Den Økonomiske og Monetære Union gælder for alle EU lande, gælder der specifikke regler for landene i euroområdet, da de deler den samme valuta. Euroen er en stor præstation i den europæiske integration. Den er en milepæl for lande, som op gennem historien ofte har ligget i krig med hinanden, og denne form for økonomisk integration og solidaritet var uden tvivl utænkelig tidligere. I 2020 vil der være en ny generation af unge voksne, som vil være vokset op med kun euroen som deres nationale valuta. ( 1 ) Med tiltrædelsen den 1. januar 2015 er Litauen den nyeste deltager i euroområdet.

4 4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Euroens historie kort fortalt Fundamentet: Romtraktaten fra 1957 baserede genopbygningen af Europa på den gradvise udvikling af et grænseløst fællesmarked med fri bevægelighed for varer, tjenester, mennesker og kapital mellem de deltagende lande. Langsigtede ambitioner: Fra 1960 erne og 1970 erne blev tanken om en økonomisk og monetær union (ØMU) med andre ord et stærkt integreret indre marked (*) med en fælles monetær politik (*) og en fælles valuta en ny og tilbagevendende europæisk ambition på baggrund af en svag amerikansk dollar, oliekriser og valutaustabilitet. Harmonisering: Det Europæiske Monetære System, som var en forløber for Den Økonomiske og Monetære Union, blev lanceret i 1979 for at stabilisere vekselkurserne, begrænse valutaudsvingene mellem landene og dæmpe prisstigningerne (inflationen). Det repræsenterede et radikalt skift inden for monetær politik på europæisk niveau. Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU): Ved i 1992 at vedtage EU traktaten (bedre kendt som Maastrichttraktaten) blev EU landenes regeringer enige om at lancere ØMU en. Målet var at fuldende det indre marked, etablere Den Europæiske Centralbank og indføre en stabil, fælles valuta inden slutningen af århundredet. Euroen i hverdagen: Eurosedler og mønter blev indført i 2002 som den nye fælles valuta, der i 12 europæiske lande erstattede de nationale valutaer eksempelvis den franske franc, den tyske mark og den spanske peseta. I dag er antallet af EU lande, som deltager i euroen (»euroområdet«eller»eurolandene«), vokset fra 12 til 19. Se kortet herunder. HVILKE LANDE ER MED I EUROOMRÅDET? Dato for indtrædelse i euroområdet: 1. januar 1999: Belgien (BE), Tyskland (DE), Irland (IE), Spanien (ES), Frankrig (FR), Italien (IT), Luxembourg (LU), Holland (NL), Østrig (AT), Portugal (PT) Finland (FI) 1. januar 2001: Grækenland (EL) 1. januar 2007: Slovenien (SI) 1. januar 2008: Cypern (CY), Malta (MT) 1. januar 2009: Slovakiet (SK) 1. januar 2011: Estland (EE) 1. januar 2014: Letland (LV) 1. januar 2015: Litauen (LT) IE UK DK SE FI EE LV LT Azorerne (PT) Madeira (PT) De Kanariske Øer (ES) Fransk Guyana (FR) (FR) Guadeloupe (FR) Martinique (FR) Mayotte (FR) La Réunion (FR) EU-lande, der ikke bruger euroen: Bulgarien (BG), Tjekkiet (CZ), Danmark (DK), Kroatien (HR), Ungarn (HU), Polen (PL), Rumænien (RO), Sverige (SE), Storbritannien (UK) FR NL BE LU DE IT CZ AT SI HR PL SK HU RO PT ES BG EL Alle EU lande er til en vis grad en del af Den Økonomiske og Monetære Union, men ikke alle lande bruger euroen. To lande (Danmark og Storbritannien) fravalgte euroen ved tidspunktet for Maastrichttraktaten. Andre lande lever endnu ikke op til alle de økonomiske kriterier, som kræves i Maastrichttraktaten i forhold til eksempelvis prisstabilitet og vekselkurser for at kunne vedtage euroen. MT CY

5 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 5 Hvad er fordelene ved Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og euroen? Den Økonomiske og Monetære Union understøtter euroen: Den tager sig af monetær politik (*) (prisstabilitet og renter), økonomisk politik (*) og forhold vedrørende finanspolitik (*) (for at kunne begrænse regeringernes årlige underskud og gæld se del 2). Den har til hensigt at frembringe et stabilt, vækstvenligt økonomisk miljø for euroområdet og det indre marked. Derfor er et af dens hovedformål at sikre en stærk og stabil euro. Den Økonomiske og Monetære Union sikrer prisstabilitet: Den selvstændige Europæiske Centralbank (ECB) har ansvaret for den monetære politik, herunder trykning af penge, i euroområdet. Dens hovedformål er at opretholde forbrugerprisstabiliteten og værne om euroens værdi ved at fastsætte og justere renterne for ECB udlån. For at gøre dette sigter den efter at holde inflationsraterne lige under 2 % på mellemlang sigt. Denne rate anses for at være lav nok til, at forbrugerne fuldt ud kan høste fordelene ved prisstabilitet (i 1970 erne og 1980 erne havde mange EU lande meget høje inflationsrater på 20 % eller højere i visse tilfælde. Inflationen faldt, efterhånden som disse lande begyndte at forberede sig på euroen, og siden euroens indførelse er inflationen forblevet på omkring 2 % i euroområdet). Den Økonomiske og Monetære Union understøtter økonomisk vækst: Samlingen af økonomier og markeder på EU-plan giver fordelene ved at være større og en fælles ramme for at forbedre den interne effektivitet, konkurrenceevne og robusthed for EU s økonomi som helhed og for de enkelte EU-landes økonomi. Dette understøtter til gengæld økonomisk stabilitet, højere økonomisk vækst og flere job. Euroen er praktisk for borgerne: Fordelene ved en enkelt valuta er tydelige for enhver, som rejser mellem de 19 eurolande. Eksempelvis har euroen betydet, at omkostningerne og besværet ved at veksle penge ved grænserne er forsvundet. Den har også gjort det meget lettere og mere gennemskueligt at handle på tværs af grænser, sammenligne priser og foretage onlinekøb. Det styrker konkurrencen og holder priserne nede for EU s 500 millioner forbrugere. Endelig har Den Europæiske Centralbank konsekvent sikret prisstabilitet i euroområdet, hvorved borgernes købekraft beskyttes bedre. INFLATIONEN HAR VÆRET FASTHOLDT PÅ OMKRING 2 % I EUROOMRÅDET Den Europæiske Centralbank (ECB) sikrer, at inflationen fastholdes på omkring 2 % i euroområdet. % 5 Lancering af euroen Prognose Harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP; årlig ændring) Gennemsnitlig inflation (fra 1999 til i dag; årlig ændring) Europa-Kommissionen Data før 1996 er vurderet på grundlag af ikkeharmoniserede nationale forbrugerprisindekser (CPI'er).

6 6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Euroen hjælper virksomhederne: Euroen har også væsentlige fordele for europæiske virksomheder. Eksempelvis hjælper stabile renter, som fremmes af Den Økonomiske og Monetære Union, virksomhederne med at investere mere i job- og velstandsskabelse. Vedtagelsen af euroen gjorde også en ende på konkurrencen mellem nationale valutapolitikker og fjernede transaktionsomkostningerne ved valutaveksling, hvilket reducerede risiciene og gjorde det muligt at frigøre mere kapital til produktive investeringer. Prisstabiliteten giver også virksomheder sikkerhed til at lægge langsigtede planer og foretage langsigtede investeringer, der kan forbedre konkurrenceevnen (*). Dette er i særdeleshed vigtigt i vores globaliserede økonomier, hvor europæiske virksomheder konkurrerer med aktører fra hele verden. Euroen er en global aktør: Euroen er til gavn for Europa som helhed. Den giver Europa en stærkere stemme og større økonomisk indflydelse på verdenshandelen. Den er en stabil valuta, der understøttes af en stor økonomisk blok, dvs. euroområdet, som er mere modstandsdygtig over for globale chok. Og en valuta af sådan en styrke og stabilitet styrker Europas placering i verdensøkonomien. Euroen står side om side med den amerikanske dollar som den foretrukne valuta ved transaktioner verden over. Den er den næstmest handlede valuta på valutamarkedet og optræder i ca. 40 % af de daglige globale transaktioner. Faktisk er der mere end 980 mia. euro i cirkulation, og mere end 100 millioner mennesker uden for Europa bruger valutaer, som er knyttet til euroen. Endelig har euroområdet siden euroens lancering i 1999 tiltrukket direkte udenlandske investeringer fra lande verden over. Gena96 Alle euromønter har en fælles side og en national side på bagsiden. Mønter og pengesedler, som udstedes i et land i euroområdet, kan bruges i et hvilket som helst andet land i euroområdet. Under finanskrisen (se del 2) og sammenlignet med andre valutaer i verden, eksempelvis dollaren, fastholdt euroen stort set sin værdi på omkring 1,3 dollar for 1 euro.

7 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 7 Del 2: Hvad er Den Økonomiske og Monetære Union i praksis? Fælles principper for stabilitet og vækst Hvad er grundreglerne i Den Økonomiske og Monetære union? Den Økonomiske og Monetære Union er i virkeligheden en fællesbetegnelse, som samler flere forskellige politikker, der er udformet til at fremme vækst i EU og sikre euroens styrke og stabilitet. Den Økonomiske og Monetære Union dækker den monetære politik (»den monetære union«), den økonomiske politik og den økonomiske beslutningstagning (»den økonomiske union«). Se skemaet»oversigt over Den Økonomiske og Monetære Union«herunder for et overordnet overblik. Disse politikker administreres enten af nationale eller europæiske myndigheder eller en blanding af disse. Den monetære politik administreres udelukkende af den selvstændige Europæiske Centralbank (se del 1). Finanspolitikken (beskatning og offentlige finanser) er de nationale regeringers ansvar. Dog kan beslutninger vedrørende de enkelte EU landes offentlige finanser have en indvirkning i hele EU. Den Økonomiske og Monetære Union indeholder derfor nogle væsentlige regler vedrørende offentlige finanser, som er udformet og vedtaget af alle EU lande i fællesskab, og som håndhæves af Europa Kommissionen for at sikre økonomisk stabilitet. Nøgleinstrumentet for vejledning og koordinering af den økonomiske beslutningstagning i EU landene er stabilitets- og vækstpagten. Pagten blev oprindeligt indført i 1999 og er blevet styrket siden 2011 (se del 3). Formålet med stabilitets- og vækstpagten: at holde de offentlige finanser i ro For at kunne fungere effektivt er Den Økonomiske og Monetære Union afhængig af, at alle EU lande, og især landene i euroområdet, overholder de fælles vedtagne regler. I særdeleshed indbefatter dette, at de skal holde styr på deres offentlige finanser, dvs. sikre en passende balance mellem forbrug og indtægter i de nationale budgetter. Statsunderskuddet er det beløb, hvormed statens forbrug overstiger indtægterne i et givent år. Stabilitets- og vækstpagten kræver, at staterne sikrer, at deres årlige underskud ikke overstiger 3 % af deres samlede årlige produktion (eller bruttonationalproduktet (BNP)). EU landene fremlægger deres budgetplaner for Europa Kommissionen. Disse budgetplaner vurderes derefter årligt i forbindelse med»det europæiske semester«(se del 3). Den offentlige gæld er det samlede akkumulerede offentlige underskud. Når statens forbrug overstiger statens indtægter (hvilket fører til et årligt underskud), er den pågældende stat nødt til at låne penge eller hæve skatterne for at kompensere for dette underskud. Et lands offentlige gæld er derfor den pengemængde, som en stat skylder over flere år. Stabilitets- og vækstpagten kræver, at staterne sikrer, at deres underskud ikke overstiger 60 % af deres BNP (eller at den reduceres i et tilfredsstillende tempo i retning af denne procentsats). At der er årlige underskud og samlet gæld, som kan tvinge staterne til at generere yderligere indtægter, er ikke et problem i sig selv. Det kan være et middel til at investere i fremtidig økonomisk vækst. Formålet med stabilitets- og vækstpagten er at forhindre uforholdsmæssig låntagning og uholdbar offentlig gæld, som er en byrde for den økonomiske udvikling.

8 8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K OVERSIGT OVER DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION (ØMU) Den monetære union Den økonomiske union Den monetære politik Den økonomiske politik Økonomisk beslutningstagning Hvad dækker det over? Prisstabilitet: fastsættelse af renterne for euroområdet for at holde inflationen på lige under 2 %. Cirkulation af euromønter og -sedler. Offentlige finanser (de nationale regeringers forbrugs- og låneniveauer). Beskatning (statens indtægt). Beslutninger vedrørende uddannelsessystemer, arbejdsmarkeder, pensioner... Hvem administrerer dette? Den Europæiske Centralbank (ECB) fastsætter renterne og trykker eurosedler. Nationale regeringer udsteder euromønter i mængder, der er godkendt af ECB. Dette er de nationale regeringers ansvar. EU håndhæver de fælles regler for nationalt underskud/ gæld. Dette er de nationale regeringers ansvar. Dette er de nationale regeringers ansvar. EU koordinerer og giver anbefalinger inden for det europæiske semesters rammer. Vil du have flere oplysninger? Se del 1 Se del 2 Se del 3 Hvad sker der, hvis reglerne overtrædes? Hvis Europa Kommissionen skønner, at et EU land har brudt stabilitets- og vækstpagtens fælles regler om underskud/gæld, kan den iværksætte procedurer til at rette op på situationen. Hvis bruddene ikke er af midlertidig eller ekstraordinær karakter, anbefaler Europa Kommissionen, at EU finansministrene anvender sanktioner over for det pågældende land ved at bruge proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (*). Medmindre et flertal af EU finansministrene afviser anbefalingen, skal det pågældende land fremlægge en detaljeret plan for, hvordan det vil nedbringe sit underskud eller sin gæld inden for de grænser, som er fastsat i pagten, og inden for en bestemt tidsfrist (se del 3 for yderligere oplysninger). Disse regler, som er godkendt af alle EU lande og EU institutioner, viser, at økonomisk beslutningstagning er et fælles interesseområde og et fælles ansvar, især inden for euroområdet. Mens overvågningsaspekterne i stabilitets- og vækstpagten gælder for alle EU lande, er det kun lande i euroområdet, som kan blive pålagt bøder for brud på reglerne. Generelt set skal hvert EU land, og især landene i euroområdet, have tillid til, at forsigtig beslutningstagning er normen, at der findes mekanismer til at identificere og korrigere afvigelser, og at god økonomisk husholdning i et land ikke bliver sat på spil af mere ødsel adfærd andre steder.

9 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 9 Hvem administrerer Den Økonomiske og Monetære Union? et fælles ansvar Den Økonomiske og Monetære Union administreres af flere nationale institutioner og EU institutioner, hvor hver har sin egen rolle. Denne administreringsproces er kendt som»økonomisk styring«og involverer følgende aktører. EUROPA KOMMISSIONEN: Laver økonomiske prognoser og overvåger en række økonomiske indikatorer for alle EU lande for at sikre, at de overholder de fælles vedtagne regler i stabilitetsog vækstpagten. Europa Kommissionen vurderer den økonomiske situation og giver regelmæssigt forslag til Ministerrådet for Den Europæiske Union, som repræsenterer alle EU landes regeringer (finansministrene tager beslutninger i Økofinrådet (*)). DET EUROPÆISKE RÅD: Statsoverhoveder eller regeringer fra alle EU lande udsteder hovedtrækkene for politisk retning. EUROTOPMØDET: Mindst to gange om året mødes statsoverhoveder eller regeringer fra landene i euroområdet for at koordinere forvaltningen af euroen. EU S MINISTERRÅD (»ØKOFINRÅDET«): Ministerrådet samler ministre fra alle EU lande i forskellige sammensætninger af Rådet i forhold til politikområdet.»økofinrådet«består af finansministre fra alle EU lande, som koordinerer og lovgiver om EU s økonomiske og finansielle politik på en række områder. Disse områder inkluderer: koordinering af økonomiske politikker, økonomisk overvågning, overvågning af EU landenes budgetmæssige politikker og offentlige finanser, euroen (juridiske, praktiske og internationale aspekter), finansielle markeder, kapitalbevægelser og økonomiske relationer med lande uden for EU. På baggrund af Europa Kommissionens forslag tages der beslutninger, som er juridisk bindende for EU landene. Et kort indblik i Den Europæiske Centralbank (ECB) og Eurosystemet. Se videoen: https://www.youtube.com/watch?v=talcfwgiqbg EUROPA PARLAMENTET: Deler opgaven med at lovgive med finansministrene (i Økofinrådet) og udøver demokratisk tilsyn med Den Økonomiske og Monetære Union. DE NATIONALE REGERINGER: Fastsætter deres nationale budgetter inden for grænserne for underskud/ gæld og implementerer Ministerrådets beslutninger. De er, blandt andet, ansvarlige for de økonomiske politikker, uddannelse, arbejde, socialpolitik og pensioner. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: Administrerer selvstændigt den monetære politik i euroområdet. Den stabiliserer priserne ved at fastsætte renterne for at kontrollere inflationen på mellemlang sigt. EUROGRUPPEN: Finansministre fra alle euroområdelande mødes for at diskutere eurorelaterede forhold, normalt forud for Økofinrådet, hvor beslutningerne formelt vedtages (se herover).

10 10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvordan opstod den økonomiske og finansielle krise? Krisen, som har påvirket mange lande kraftigt, både i og uden for euroområdet siden slutningen af 2009, er i virkeligheden kulminationen af flere kriser og faktorer, herunder en finansiel (eller bankmæssig) krise, en økonomisk krise og en statsgældskrise (*) sammenkoblet med økonomiske problemer for mennesker i visse EU lande. Fra 2000: gæld og økonomiske afvigelser I løbet af en årrække havde mange EU lande opbygget et betydeligt underskud og gæld. Stabilitets- og vækstpagten var ved at nå sin grænse: I 2004 havde flere lande allerede brudt pagtens regler, som viste sig at være svære at håndhæve. En fælles valuta kræver, at de økonomiske aktører fra de deltagende lande er tilstrækkeligt fleksible til at kunne tilpasse sig økonomisk forandring. Alligevel voksede de økonomiske afvigelser mellem landene i forhold til produktiviteten på arbejdsmarkedet og lønningerne. Derudover var nogle lande ikke længere konkurrencedygtige i økonomisk forstand. Disse ubalancer oparbejdedes over mange år, og i nogle lande blev der ikke taget ordentligt hånd om dem. Samtidigt havde EU ikke redskaberne til rådighed til at tage hånd om dem. Rent faktisk havde EU en fuld monetær union uden en fuld økonomisk union til at understøtte den : en global finansiel krise I 2007 og 2008 gik flere store amerikanske banker, herunder Lehman Brothers, den fjerdestørste amerikanske investeringsbank, konkurs som følge af risikable lån på realkreditmarkedet (hvilket fik den amerikanske»subprime«-boble til at springe). Da økonomien i lande verden over var indbyrdes forbundet, smittede den finansielle krise af på banker i hele verden. Bankerne holdt inde med at låne til hinanden, og der blev ikke længere givet kredit. For at forhindre, at hele banksystemet skulle kollapse, reagerede EU landene i og uden for euroområdet mellem 2008 og 2011 ved at sprøjte ca. 1,6 billioner euro ind i deres banker ved hjælp af garantier og direkte kapital (næsten 13 % af EU s BNP), som blev føjet til deres eksisterende underskud og gæld. 2009: den økonomiske krise EU s økonomi blev ramt af en dyb recession i EU landene udformede økonomiske stimuleringspolitikker for at modvirke den økonomiske tilbagegang : statsgældskrisen I slutningen af 2009 kunne nogle af de mest udsatte økonomier i euroområdet (eksempelvis Grækenland, Irland og Portugal) ikke længere bære deres tårnhøje gæld og håndtere den finansielle krise på samme tid. Dette resulterede i en»statsgældskrise«. Investorerne på de finansielle markeder mistede både tilliden til disse landes evne til at betale deres gæld tilbage og til deres overordnede konkurrenceevne. Den rente, som investorerne krævede for statsobligationer (*), blev så høj, at de ikke længere kunne låne på de finansielle markeder ved at sælge nye obligationer. Og eftersom en del af disse obligationer var ejet af investorer i andre euroområdelande, eksempelvis banker, blev krisen et meget mere omfattende problem. Bankerne mistede tilliden til at låne til virksomheder og private husholdninger, og det betød, at der opstod en kreditkrise. For at overkomme krisen skulle de offentlige finanser bringes i balance igen, og der skulle strukturreformer til for at genoprette konkurrenceevnen. Landene i euroområdet etablerede den europæiske stabilitetsmekanisme, som ydede betragtelige lån til de lande, der havde størst behov for det (se del 3). Økonomien oplevede en lille fremgang i 2011, selv om EU led under en svag recession igen i : Økonomien kommer sig oven på krisen I 2013 begyndte EU s økonomi langsomt at komme sig efter den langtrukne recession. EU s økonomiske politik fokuserede på bæredygtig vækst og jobskabelse og gav landene mulighed for at fortsætte med at styrke deres offentlige finanser i et langsommere og skræddersyet tempo på individuelle betingelser. Samtidigt har EU landene indset, at der er behov for at intensivere skabelsen af strukturelle reformer for at sætte gang i væksten i Europa. Den største udfordring er fortsat at sætte gang i jobskabelsen. Især i Grækenland og Spanien ligger ledigheden over 25 %. Europa Kommissionen og EU landene har igangsat en lang række tiltag for at hjælpe de arbejdsløse tilbage til uddannelse, undervisning og arbejde og fremme en stærk og vedvarende økonomisk vækst. For yderligere oplysninger om EU s vækststrategi,»europa 2020-strategien«, henvises der til afsnittet om»det europæiske semester«(del 3, nedenfor) i denne publikation eller

11 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 11 Del 3: Hvad gør EU for at fremme væksten? Sammen stærkere ud af krisen Hvad EU har lært: Samarbejdet skal øges En meget vigtig lektie, som vi har lært fra krisen, er det omfang, hvori EU, og især landene i euroområdet, er afhængige af hinanden for at blomstre: Hvis et land har fremgang, drager de andre lande fordel af det. Men hvis et land svækkes, lider de andre lande under det. Eurolandene, som handlede ud fra konceptet om at tilbyde solidaritet mod soliditet, har hjulpet Grækenland, Irland, Portugal og Cypern med betinget finansiel hjælp for at hjælpe dem med at undgå at akkumulere uforholdsmæssig stor gæld og få dem tilbage på sporet, så de kan skabe vækst og job (se illustrationen herunder). Samtidigt fik Spanien betinget finansiel hjælp til at reparere landets banksektor. Irland, Spanien og Portugal har succesfuldt gennemført og afsluttet deres hjælpeprogrammer i henholdsvis december 2013, januar 2014 og juni Dette afspejler, at tilliden til markedet er vendt tilbage, de økonomiske udsigter er forbedret og arbejdsløsheden er faldende. Det ledende princip er, at en stærkere fælles solidaritet kun kan tilstræbes til gengæld for et større individuelt ansvar, hvilket på sin side kun kan opstå gennem en stærk demokratisk proces. En anden vigtig lektie er, at landene i et gensidigt afhængigt økonomisk system som euroområdet ikke kan tillade, at der opbygges underskud og gæld i det uendelige. På samme måde kan økonomiske afvigelser mellem EU lande i forhold til vækst og konkurrenceevne ikke forblive ukorrigerede: En monetær union er utilstrækkelig uden en dybere økonomisk union, som kræver en tættere politisk integration. Derfor har de nationale regeringer siden 2010 arbejdet på at styrke deres samarbejde på EU plan ved at introducere en række nye tiltag, som er beskrevet herunder. Formålet med disse tiltag er at give EU midlerne til at handle effektivt, både for at forhindre lignende kriser og for at kickstarte væksten og jobskabelsen på tværs af den europæiske økonomi. Disse tiltag indebærer, at økonomien og det politiske arbejde styrkes betydeligt, især mellem landene i euroområdet, både nu og i fremtiden. En video fra Europa Kommissionen, som forklarer den økonomiske og finansielle krise: Hvordan EU har fundet løsninger til at tackle finanskrisen, hvordan Den Økonomiske og Monetære Union bliver styrket, og hvordan det baner vejen for en politisk union. Se videoen: https://www.youtube.com/watch?v=0b3zncfyqj0

12 12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Finansiel hjælp til Grækenland I slutningen af 2009 indrømmede den græske regering, at landets offentlige underskud var langt højere end tidligere rapporteret. Dette skyldtes overforbrug (eksempelvis i den alt for store og ineffektive offentlige sektor), skatteunddragelse og utilstrækkelige, nationale økonomiske politikker, som førte til ufleksible markedsstrukturer, der ofte er domineret af magtfulde organiserede interessegrupper. For at redde Grækenland fra bankerot og for at gøre landet i stand til at overholde sine forpligtelser i forhold til de græske borgeres sociale ydelser og lønninger til de offentligt ansatte har eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF) siden 2010 ydet lån til Grækenland til en værdi af 240 mia. euro, der skal betales tilbage over en længere periode. Mod at få denne støtte har de græske myndigheder taget hånd om landets problemer ved hjælp af en lang række tiltag. Disse tiltag har til hensigt at gøre landets offentlige finanser bæredygtige og samtidig beskytte de mest udsatte, gøre skattesystemet mere retfærdigt og effektivt, modernisere den offentlige administration for bedre at kunne dække den græske befolknings behov, hjælpe bankerne på fode, så de igen kan begynde at låne til husholdninger og virksomheder, samt ændre de love, som forhindrer landets virksomheder i at konkurrere, investere og skabe jobs. Gennemførelsen af disse tiltag overvåges af Europa Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF, som regelmæssigt rapporterer til deres respektive medlemmer (Europa Kommissionen rapporterer til landene i euroområdet). Långiverne yder lån i faste rater, forudsat at Grækenland kan garantere, at landet lever op til sine reformforpligtelser. Ud af krisen hvordan væksten genoprettes Ved bedre at koordinere den økonomiske beslutningstagen er EU skredet til handling for at forhindre fremtidige kriser og genoprette væksten. 1)»DET EUROPÆISKE SEMESTER«: EN NY TILGANG TIL ØKONOMISK SAMARBEJDE Europa 2020 (*) er EU s strategi for økonomisk vækst og jobskabelse frem til Hjørnestenen i Europa 2020 er»det europæiske semester«, der blev oprettet i 2010 som en årlig cyklus med koordinering af økonomiske politikker og økonomipolitiske dialoger med europæiske institutioner, EU regeringer og nationale parlamenter. Som en del af denne opgave foretager Europa Kommissionen et årligt sundhedstjek (»årlig vækstundersøgelse«(ags)) af EU landenes økonomier og finanser og offentliggør undersøgelsen hvert år i november, hvor den drøftes indgående af nationale myndigheder og EU myndigheder. I maj juni det følgende år fremsætter Europa Kommissionen økonomiske og budgetmæssige henstillinger, der er tilpasset hvert land (»landespecifikke henstillinger«), som derefter diskuteres og vedtages af alle EU ledere og finansministre. Disse anbefalinger udformes for at få gang i væksten igen, fremme jobskabelsen, forbedre mulighederne for undervisning, uddannelse og lærlingeordninger, hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få adgang til finansiering, stimulere væksten ved at styrke forskning og innovation og meget mere. Det europæiske semester styrker Den Økonomiske og Monetære Union som helhed. Ved at arbejde sammen bliver der i stedet for hurtige løsninger, der er drevet af kortsigtede mål iværksat langsigtede løsninger for at sikre stabilitet og vækst. Det europæiske semester fastsætter også rammerne og en bindende årlig De vigtigste prioriteter for, at reformprogrammet kan frembringe et succesfuldt økonomisk vendepunkt, er, at Grækenland tager ejerskab over tiltagene, samt sikrer social retfærdighed. Der er igangsat en lang række reformer med støtte fra EU landene og den særlige»task force«, som arbejder med at give målrettet teknisk assistance til Grækenland. Disse reformer inkluderer, at de sociale sikringsfonde effektiviseres, den nationale antikorruptionsstrategi støttes, skatteinddrivelsen gøres mere effektiv, og der opbygges en slankere og mere effektiv offentlig administration. OMKOSTNINGERNE VED AT LÅNE FOR STATERNE I SEKS EU LANDE % Tyskland Frankrig Spanien Irland Italien Portugal Kilde: Europa Kommissionen. 10-årige statsobligationsrenter

13 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 13 NOVEMBER DECEMBER JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI JULI AUGUST SEPTEMBER EUROPA-KOMMISSIONEN OKTOBER Økonomiske efterårsprognoser GENERELLE PRIORITERINGER Kommissionen udsender årlig vækstundersøgelse og rapport om varslingsmekanismen BUDGETTER ZONE Kommissionens udtalelse om udkast til budgetplaner AGS AMR Økonomiske vinterprognoser DETALJERET ANALYSE Kommissionen udsender dybtgående undersøgelser for lande med potentielle økonomiske risici Eurostats første data for gæld/ underskud IDR Økonomiske forårsprognoser SKRÆDDERSYET RÅDGIVNING Kommissionen fremsætter landespecifikke henstillinger vedrørende budgetpolitik, økonomisk politik og socialpolitik CSR Eurostat godkendt data for gæld/ underskud DET EUROPÆISKE RÅD/ RÅDET EUROGRUPPEN ZONE Finansministrene diskuterer Kommissionens udtalelser om udkast til budgetplaner RÅDET Nationale ministre gennemgår AGS og AMR og vedtager konklusioner AGS AMR DET EUROPÆISKE RÅD EU-ledere fastsætter økonomiske prioriteringer baseret på AGS AGS RÅDET Nationale ministre diskuterer CSR DET EUROPÆISKE RÅD EU-ledere godkender endelige CSR CSR MEDLEMSSTATERNE ZONE IMPLEMENTERING Medlemsstaterne vedtager budgetter IMPLEMENTERING Medlemsstaterne forelægger stabilitets- eller konvergensprogrammer (ang. budgetpolitik) og nationale reformprogrammer (ang. økonomisk politik) IMPLEMENTERING ZONE Medlemsstaterne forelægger udkast til budgetplaner + økonomiske partnerskabsprogrammer (EDP-lande) EUROPA- PARLAMENTET Økonomisk dialog om AGS og AMR AGS AMR Økonomisk dialog om Det Europæiske Råd/AGS AGS Økonomisk dialog om CSR CSR AGS: Årlig vækstundersøgelse (generelle økonomiske prioriteringer for EU) AMR: Rapport om varslingsmekanismen (screeningsystem for økonomiske risici) CSR: Landespecifikke henstillinger EDP: Procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud IDR: Dybtgående undersøgelse Økonomisk partnerskabsprogram: oversigt over de centrale strukturreformer, der er nøvendige for en varig korrektion af underskudddet Det europæiske semester sigter efter at styrke økonomisk styring igennem bedre koordination af national økonomisk beslutningstagning i EU. tidslinje for styringen af de nye vækstvenlige og antikrisemæssige tiltag, som er vedtaget siden krisens begyndelse (se punkt 2-4 herunder). ÅRLIG VÆKST I BNP I DE 28 EU LANDE Realvæksten i BNP, EU-28 % 5 2) EN OMFATTENDE STRATEGI TIL SIKRING AF FINANSIEL STABILITET Styrket forebyggelse af uforholdsmæssig gæld og underskud For at undgå opbyggelsen af uforholdsmæssigt underskud og gæld blev stabilitets- og vækstpagten (se del 2) styrket i december 2011, da en ny EU lovgivningspakke trådte i kraft. Pakken fik tilnavnet»seks pakken«, da den består af seks stykker lovgivning, der er udformet til at styrke den økonomiske styring i EU Prognose Stabil økonomisk vækst, samt mange af de jobs, der var blevet skabt i EU frem til 2008, gik tabt, da krisen tog fat. Formålet med den nye ramme for økonomisk styring, også kaldet»det europæiske semester«, er at fremme vækst, jobskabelse og forhindre fremtidige kriser.

14 14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K istockphoto/leontura Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) har en samlet lånekapacitet på 500 milliarder euro, som kan bruges til lande i euroområdet, der har midlertidige vanskeligheder med at låne penge på finansmarkederne. Reformen gjorde SVP mere gennemskuelig og bindende, men også mere fleksibel. På den ene side håndhæves reglerne nu mere konsekvent: Hvis et EU-land bryder de fælles vedtagne grænser for underskud/gæld, skal landet derefter vise, at det tager de nødvendige forholdsregler til at rette op på situationen i henhold til en klar tidsplan. Henstillinger, som Europa- Kommissionen har givet til bestemte lande, kan nu bedre håndhæves. Finansielle straffe (f.eks. bøder), som kan pålægges lande i euroområdet, hvis de ikke får deres regnskab til at stemme, anvendes tidligere og kan øges gradvist. På den anden side er SVP blevet mere fleksibel på grund af reformen. Til at begynde med er der større mulighed for at tage hensyn til særlige økonomiske omstændigheder i hvert land på forskellige stadier i processen i stedet for at bruge samme tilgang for alle, når reglerne skal anvendes. I 2012 styrkede alle EU-lande, med undtagelse af Storbritannien og Tjekkiet, deres forpligtelse over for pagten, da de underskrev en international aftale ved navn Traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, også kendt som»finanspagten«. Den viser disse landes vilje til at indføre princippet om finanspolitisk stabilitet i deres nationale lovgivning ved at kræve, at deres nationale budgetter udviser balance eller overskud. Den gør korrigerende tiltag mere automatiske ved at omfatte nye stemmeregler og kræver strammere forpligtelser fra landene i euroområdet. I maj 2013 trådte to nye love»two-pack«i kraft.»two-pack«styrker det økonomiske og budgetmæssige samarbejde yderligere (og dermed SVP) mellem landene i euroområdet. Den styrker i særdeleshed koordineringen og overvågningen af nationale budgetmæssige politikker. Fra nu af er den sidste milepæl i hvert års europæiske semester, at Kommissionen analyserer og kommer med henstillinger til de årlige budgetplaner for landene i euroområdet (der sendes til Kommissionen senest den 15. oktober), før budgetterne vedtages af de nationale parlamenter. Kommissionen vurderer disse planer og udsigterne for euroområdet som helhed, og dermed koordineres den overordnede finanspolitik bedre. Den baserer sin vurdering på kravene i stabilitets- og vækstpagten (SVP) og holder et vågent øje med, om landene har gennemført de»landespecifikke henstillinger«. Kommissionen udsender sin udtalelse hvert år senest den 30. november. Hvis den konstaterer alvorlige overtrædelser af pagten, kan den bede om et revideret budgetudkast inden for en bestemt tidsfrist.»two-pack«styrker også Europa-Kommissionens overvågning af de euroområdelande, som står over for alvorlige finansielle vanskeligheder og gør dele af den finanspolitiske pagt bindende under EU-lov. Målet er at sikre, at de nationale budgetter stemmer, og at især landene i euroområdet ikke akkumulerer uforholdsmæssigt store underskud og gæld for dermed at undgå fremtidige økonomiske kriser. og finansiel støtte til dem, som har allermest brug for det I efteråret 2012 etablerede landene i euroområdet en ny permanent nødfond (eller»firewall«(*)) ved navn den europæiske stabilitetsmekanisme (*) med en samlet lånekapacitet på 500 mia. euro. Den er blandt den største af sin slags i verden. Den kan stille finansielle lån til rådighed for euroområdelande, som står over for midlertidige lånevanskeligheder på de finansielle markeder som følge af bekymring over deres gældsniveau. Lånet er baseret på strenge betingelser, som inkluderer, at de offentlige finanser i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten skal bringes tilbage til bæredygtige niveauer, og at der fortsat skal iværksættes strukturelle reformer. Den europæiske stabilitetsmekanisme styrker derved finansmarkedets tillid til, at disse lande kan tilbagebetale deres gæld og genoprette konkurrenceevnen over tid. Overordnet set hjælper den til at sikre finansiel stabilitet i euroområdet som helhed. I 2009 og 2010 blev der etableret to midlertidige nødfonde (»firewalls«) for at hjælpe EU lande, som kæmper med deres gæld: den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (*) og den europæiske stabilitetsmekanisme (*). En ny, permanent fond kaldet den europæiske stabilitetsmekanisme (*) blev etableret i slutningen af 2012 og har siden da ydet betragtelige lån til eurolande i vanskeligheder.

15 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 15 Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er endnu et instrument, som blev brugt til at dæmpe krisens konsekvenser. Fonden støtter mennesker, som mister deres job som følge af globaliseringen (hvis eksempelvis en virksomhed outsourcer sine aktiviteter til lande uden for EU), men også som følge af store økonomiske og finansielle kriser. Fonden tilbyder undervisning, mentorordning og karriererådgivning til arbejdere og selvstændige. Den har et samlet budget på mere end 1 mia. euro for perioden Inden for regionalpolitikken blev støtten til regionale investeringsprojekter givet hurtigere til EU lande som svar på krisen, især til de lande, som modtog økonomiske hjælpepakker. For at lette presset på de nationale budgetter i tider med budgetbegrænsninger blev EU bidraget til regionale projekter derudover øget, mens de nationale bidrag som forventet faldt. Formål Berørte lande Euroområdelande Alle EU lande Det europæiske semester (siden 2010) Koordinering af økonomiske politikker Årlig koordinering af økonomiske politikker mellem EU og de nationale regeringer. Europa-Kommissionen kan udstede yderligere anbefalinger til euroområdelande. Stabilitets- og vækstpagten (der er styrket af»seks pakke«- lovgivningen i 2011 og af»to pakken«i 2013) Den finanspolitiske pagt (Traktaten om stabilitet, samordning og styring i den økonomiske og monetære union (TSCG), 2012) Forebyggelse af underskud/gæld Økonomisk/budgetmæssig koordinering og overvågning for at undgå uforholdsmæssig underskud/gæld i EU-lande. Styrker yderligere stabilitets- og vækstpagten: Landene forpligter sig til, at deres budgetter stemmer. Europæisk undersøgelse af nationale budgetter, samt bøder i tilfælde, hvor pagten er blevet brudt, gælder kun for euroområdet.. Den er underskrevet af alle EU-lande med undtagelse af Kroatien og Storbritannien. Danmark og Rumænien har erklæret sig bundet af alle traktatsartikler. Den europæiske stabilitetsmekanisme (2012) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (etableret i 2006) Støttemekanismer Europæisk nødfond med 500 mia. euro til at hjælpe lande med midlertidige lånevanskeligheder på de finansielle markeder som følge af uforholdsmæssig gæld. Fond med et årligt budget på 150 mio. euro til at hjælpe arbejdere, som er blevet arbejdsløse som følge af globalisering eller en stor økonomisk og finansiel krise. Kun tilgængelig for euroområdelande, som har underskrevet den finanspolitiske pagt. Oversigt over de tiltag, der siden 2010 er taget af EU institutioner og EU lande for at koordinere deres økonomiske politikker bedre, forhindre underskuds-/gældskriser og yde hjælp til lande, der står over for finansielle vanskeligheder.

16 16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K 3) FOREGRIBELSE OG KORRIGERING AF STORE ØKONOMISKE UBALANCER Krisen afslørede dybden af de økonomiske ubalancer mellem visse EU lande, eksempelvis i forhold til konkurrenceevne og produktivitet. Disse ubalancer er særligt problematiske, når de vedrører lande i euroområdet, da en fælles valuta f.eks. forhindrer landene i at kompensere for et tab af konkurrenceevne ved at justere vekselkurserne og devaluere deres valutaer (denne form for devaluering efterfølges normalt af inflation, som under alle omstændigheder vil ophæve virkningerne af en konkurrencemæssig devaluering over tid). Jo færre økonomiske ubalancer der er mellem EU landene, jo stærkere er EU, og især euroområdet, som økonomisk blok. EU har derfor styrket overvågningen af medlemslandenes økonomier med særligt fokus på landene i euroområdet.»seks pakken«fra 2011 introducerede også proceduren i forbindelse med makroøkonomiske (*) ubalancer, som er et nyt advarselssystem, der kan konstatere og forhindre potentielle ubalancer meget tidligere end før. Europa Kommissionen holder øje med en række økonomiske indikatorer, som kan påvirke den overordnede konkurrenceevne, eksempelvis huspriser, arbejdsomkostninger samt eksport i og uden for EU. Ubalancer kan f.eks. dække over lønstigninger, som ikke stemmer overens med produktiviteten, eller hastigt stigende huspriser, som ikke stemmer overens med leveomkostningerne. Hvis der konstateres uforholdsmæssige ubalancer, udarbejder Europa-Kommissionen henstillinger, som Ministerrådet forelægger det pågældende land, for at rette op på situationen. Regeringen i det land skal derefter fremlægge en korrigerende handlingsplan. I sidste ende kan sanktioner blive pålagt eurolande, som Reuters/BSIP vedvarende ikke overholder anbefalingerne (se proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer (*)), mens forskellige EU-midler kan fastfryses for både lande i og uden for euroområdet. 4) STRENGERE OVERVÅGNING AF BANKERNE: HVORDAN SKATTEYDERNE BESKYTTES Statsgældskrisen faldt sammen med den finansielle krise: I fraværet af rammer for overvågning af bankernes adfærd på EU-niveau, blev EU-regeringerne nødt til selv at redde deres banker og vilkårligt bruge skatteydernes penge. Dette bidrog i nogle EU-lande til stigende gæld, recession og i sidste ende en længerevarende social krise. For at skabe en robust ramme regulering af den finansielle sektor anbefalede Det Europæiske Råd i 2009 at skabe et»fælles regelsæt«for alle bankinstitutioner i EU s indre marked. Europa-Kommissionen har siden 2010 foreslået næsten 30 yderligere foranstaltninger til at sikre, at alle finansielle aktører, produkter og markeder i EU-landene overvåges korrekt. Nye paneuropæiske myndigheder er til dels blevet etableret for at vurdere evnen hos bankerne i EU til at modstå potentielle finansielle chok. Formålet er at sikre, at bankerne opfører sig ansvarligt, har tilstrækkelig lånekapacitet og kan garantere bankindlån fra borgerne. Men for at bryde den onde cirkel mellem banker og statsgæld, har EU-lederne indset, at en stærkere finansiel sektor alene ikke er tilstrækkelig, især i landene i euroområdet, hvor der er behov for en mere integreret tilgang. De forpligtede sig derfor til skabelsen af en bankunion (*) i juni På grundlag af Kommissionens forslag om en gradvis oprettelse er Den Europæiske Centralbank (ECB) f.eks. blevet øverste tilsynsmyndighed for bankerne i euroområdet. Blandt forslagene indgår der EU-instrumenter til omstrukturering af krakkede banker, herunder en hjælpefond til euroområdebanker ( 2 ), som finansieres af skatter på banker på nationalt plan. Målet er at sikre, at finanssektoren betaler regningen for sine egne fejltagelser, og at den europæiske skatteyder skal betale så lidt som muligt eller slet intet. (Læs mere om bankunionen i publikationen»indblik i EU-politik«om»Bankvæsen og finans«). EU har truffet foranstaltninger, der skal reformere og styrke den finansielle servicesektor med særligt fokus på overvågningen af banker og omstrukturering af banker i vanskeligheder (»bankunion«). ( 2 ) Banker fra lande uden for euroområdet kan også vælge at deltage.

17 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 17 Udsigt Vejen fremad: imod en udbygget og egentlig økonomisk og monetær union (ØMU) En række kriser, som i 2008 brød ud i lys lue i Europa og resten af verden, har muligvis været blandt de mest dramatiske kriser siden depressionen i 1930 erne. Det har været en stor prøve for europæisk solidaritet og integration. Ved at arbejde tæt sammen har Den Europæiske Union og EU landene fået krisen under kontrol og skabt grundlaget for økonomisk genopretning. De har givet Den Økonomiske og Monetære Union et eftersyn for at kunne sikre finansiel stabilitet og vækst i EU ved at styrke det økonomiske samarbejde og overvågningen på europæisk niveau. Den Europæiske Centralbank spillede en nøglerolle igennem sin rentepolitik, som derved sikrede markederne. EU har styrket sin krisestyringskapacitet på flere fronter for at sikre, at især landene i euroområdet undgår at akkumulere uholdbar gæld, og at de tager hånd om økonomiske ubalancer og ikke sætter skatteyderne i en vanskelig situation for at redde banker i vanskeligheder i fremtiden. Selv om der har været stor fremgang, er Den Økonomiske og Monetære Union endnu ikke fuldendt. I 2012 offentliggjorde Europa Kommissionen En plan for en udbygget og egentlig ØMU som et bidrag til de igangværende drøftelser om dens fremtid. Planen fastlægger de måder, hvorpå Den Økonomiske og Monetære Union kan styrkes yderligere i løbet af de kommende år og foreslår en tidsplan for reformerne. Den foreslår også, at landene i euroområdet integreres hurtigere og dybere end EU som helhed, mens det stadig er muligt for andre lande at deltage i fremtiden, hvis de ønsker det. Konkret foreslås følgende for euroområdet: Mens bankunionen i øjeblikket er ved at blive etableret i landene i euroområdet, vil en dybere økonomisk og finansiel union kræve ændringer af EU-traktaterne. Et tættere samarbejde om bank-, økonomi- og finanspolitikkerne skal gå hånd i hånd med stærkere mekanismer for at legitimere de fælles vedtagne beslutninger, der skal sikre de europæiske regeringers nødvendige demokratiske ansvarlighed og borgerdeltagelsen i den europæiske beslutningstagning. Med andre ord vil Kommissionen arbejde for at udvikle en ægte politisk union. NÆSTE SKRIDT Social retfærdighed er en vigtig forudsætning for en stabil euro og solide offentlige finanser: På kort sigt: For at sikre den økonomiske stabilitet vil Kommissionen bygge videre på revisionen af»two-pack«og»six-pack«, som skal forebygge uforholdsmæssigt store underskud og gældsbyrder i EU-landene, og samtidig fremsætte forslag om styrkelse af ØMU ens sociale dimension. På mellemlang sigt: Kommissionen vil forbedre tildelingen af betinget finansiel støtte til lande i euroområdet, der har problemer, ved at styrke den demokratiske legitimitet i interventionsstrukturerne og ved at tage mere hensyn til de sociale konsekvenser af de nødvendige økonomiske reformer i disse lande. en bankunion, hvor der føres strengt tilsyn med finansmarkeder og banker (findes allerede), og der gælder fælles regler for håndtering af kriseramte banker, så det sikres, at bankerne driver virksomhed ansvarligt, og skatteyderne beskyttes en dybere økonomisk union, som skal understøtte den monetære union, med målrettede investeringer, der skal fremme væksten og konkurrenceevnen, samt en stærkere social dimension En finansiel union for at sikre sunde offentlige finanser og gøre den finansielle solidaritet mellem landene dybere i krisetider. Den Europæiske Centralbank/Robert Metsch Den Europæiske Centralbanks nye bygning i Frankfurt. At arbejde sammen for at løse Europas nuværende økonomiske problemer er den bedste måde til at skabe bæredygtig vækst og jobs i alle EU lande.

18 18 I N D B L I K I E U - P O L I T I K En kort ordliste over de fagbegreber, der anvendes Hvorfor har vi brug for Den Økonomiske og Monetære Union og euroen? KONKURRENCEEVNE: Et lands evne til at sælge sine produkter og tjenester på ude- og hjemmemarkederne samt tiltrække udenlandske investeringer. ØKONOMISK POLITIK: På europæisk niveau er det koordineringen af beslutninger og reformer (eksempelvis vedrørende uddannelse, produktmarkedet, arbejdsmarkedet og pensioner) for at sikre en balanceret, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst (se også»europa 2020-strategien«herunder). FINANSPOLITIK: Balancen mellem statens indtægt (ved beskatning) og statens forbrug, samt strukturen og indholdet af skatter og udgifter. MONETÆR POLITIK (VALUTAPOLITIK): System, hvori en monetær myndighed (på EU niveau: Den Europæiske Centralbank (ECB)) styrer pengemængden ved at trykke pengesedler og ved at godkende de møntmængder, der skal præges af landene i euroområdet, og styrer inflationen ved at justere renterne for at sikre prisstabiliteten. DET INDRE MARKED: Afløseren for»fællesmarkedet«i 1960 erne og 1970 erne. Fremmer den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital inden for en enkelt handelsblok. PROCEDURE I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UNDERSKUD: Procedure, som igangsættes af Europa Kommissionen, hvis et EU land bryder grænserne for enten underskud ELLER gæld, som er fastsat i stabilitets- og vækstpagten for at kunne nedbringe landets underskud/ gæld i overensstemmelse med de fælles mål. STATSOBLIGATIONER: Lån, der optages af nationale regeringer, som sælger obligationer til investorer for at kunne rejse kapital og betale deres gæld tilbage. Disse lån efterfølges af løftet om at tilbagebetale den pålydende værdi på udløbsdatoen med periodiske rentebetalinger. MAKRO- OG MIKROØKONOMI: Makroøkonomi vedrører studiet af store økonomiske indikatorer, såsom nationalindkomst, arbejdsløshed og inflation for derved at kunne forstå økonomien som helhed. Mikroøkonomi fokuserer på mindre aktører, såsom virksomheder og forbrugere på specifikke markeder, og hvordan deres adfærd påvirker udbud og efterspørgsel og dermed priserne. STATSGÆLDSKRISE: Situation, hvor investorer, under betragtning af, at en stat potentielt ikke vil kunne betale sin gæld på statsobligationer tilbage, kræver højere og højere renter på disse obligationer, hvilket øger statens eksisterende underskud og gæld yderligere. Hvad er Den Økonomiske og Monetære Union i praksis? ØKOFINRÅDET: Sammenslutning af finansministre fra alle EU lande på EU niveau. Lovgiver sammen med Europa Parlamentet om økonomiske og finansielle forhold, der vedrører hele EU. EUROGRUPPEN: Finansministre fra lande i euroområdet. Diskuterer alle beslutninger vedrørende euroen og euroområdet. Hvad gør EU for at fremme væksten? RAPPORT OM VARSLINGSMEKANISMEN: Proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer (MIP) er en overvågningsmekanisme, som sigter mod at identificere potentielle risici tidligt, forhindre, at der opstår skadelige makroøkonomiske ubalancer og korrigere eksisterende ubalancer. Det årlige udgangspunkt for proceduren er rapporten om varslingsmekanismen, som er baseret på et pointsystem for indikatorerne. BANKUNION: Et yderligere skridt mod økonomisk og finansiel integration i EU og landene i euroområdet med det mål at styrke og udvide reguleringen og overvågningen af banksektoren i Europa.

19 D E N Ø K O N O M I S K E O G M O N E T Æ R E U N I O N O G E U R O E N 19 DEN EUROPÆISKE FINANSIELLE STABILITETSFACILITET (EFSF)/DEN EUROPÆISKE STABILITETSMEKANISME (EFSM): To»firewalls«eller finansielle støttesystemer, der blev oprettet som midlertidige foranstaltninger, og som nu er erstattet af den europæiske stabilitetsmekanisme (se herunder) for nye anmodninger om finansiel støtte.»faciliteten«blev etableret som en nødfond med en lånekapacitet på 440 mia. euro til landene i euroområdet og har stadig ansvaret for de støtteprogrammer, som tidligere blev aftalt for Grækenland, Irland og Portugal. Den samler penge på finansielle markeder, som er støttet af garantier fra lande i euroområdet. Der bliver ydet hjælp på strenge betingelser baseret på et økonomisk justeringsprogram for det pågældende land.»mekanismen«tillader, at Europa Kommissionen kan låne op til 60 mia. euro på finansielle markeder på vegne af EU for at låne ud til ethvert EU land i vanskeligheder. DEN EUROPÆISKE STABILITETSMEKANISME (ESM): ESM, der blev etableret i 2012, er en permanent mekanisme til kriseløsning i landene i euroområdet og bygger på principperne bag EFSF og EFSM (se herover), der blev oprettet som midlertidige støtteforanstaltninger. Med en lånekapacitet på 500 mia. euro er EMS delvist afhængig af kapital til at udstede gældsinstrumenter til at finansiere lån og andre former for hjælp til euroområdelande i finansielle vanskeligheder. For at være berettiget til ESM lån skal det pågældende land først have underskrevet den europæiske finanspolitiske pagt, hvorefter det skal følge et specifikt justeringsprogram. Der er blevet godkendt to programmer af denne type: et i 2013 til Cypern (med et fuldt, økonomisk justeringsprogram) og et i 2012 til Spanien (med et justeringsprogram til Spaniens finansielle sektor). EUROPA 2020-STRATEGIEN: EU s vækststrategi for , som fokuserer på»smart, bæredygtig og inklusiv«vækst. (se index_en.htm eller publikationen»indblik i EU politik«, der specifikt omhandler Europa 2020-strategien.). PROCEDURE I FORBINDELSE MED UFORHOLDSMÆSSIGT STORE UBALANCER: Procedure, der igangsættes af Europa Kommissionen, når et euroområdeland fremlægger alvorlige økonomiske ubalancer (i forhold til vækst og konkurrenceevne). Den er den korrigerende del af»proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer«, som er EU s system til tidlig varsling, som indikerer stigende ubalancer. FIREWALL: Mekanisme, som på strenge betingelser hjælper med at finansiere gælden fra lande, der står over for midlertidige lånevanskeligheder på de finansielle markeder (se Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet/den europæiske stabilitetsmekanisme ovenfor). FINANSIEL UNION: Det, at man deles om et fælles budget med en central finansmyndighed ligesom i USA. Almindelige obligationer kunne finansiere eurogælden i stedet for individuelle statsobligationer. Dette er en langsigtet vision, da det vil kræve en revision af EU traktaterne.

20 20 I N D B L I K I E U - P O L I T I K NA DA-C Læs mere XX XX XX For et overblik over EU s økonomiske og finansielle forhold henvises der til: For information vedrørende Den Europæiske Centralbank henvises der til: Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: (http://europedirect.europa.eu) ISBN doi: /18846

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet

Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi Det Europæiske Råds

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN Det europæiske semester 2015: Vurdering

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 529 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013 DA DA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 327 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014 DA DA Indholdsfortegnelse

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere