Koordinationsworkshop

Transkript

1 Koordinationsworkshop Projekt nr. Konsulenter Rambøll Management Referent Koordinationsworkshop med projekt 183 Kbh kommune delprojekter (1,2,3,4,5,6) Daniel Schwartz Bojsen & Jørgen Anker Maria Holmsgaard Nielsen Dato for afholdelse Torsdag d. 6. december 2007 Bernstorffsgade 21, kælderen Københavns Kommune Godkendt d. Flere kompetencer og beskæftigelsesrettede aktiviteter til brugere og styrket faglighed blandt medarbejdere og frivillige i væresteder Projekt 183 Projekt 183 består af i alt 6 delprojekter. Disse er følgende: Delprojekt 1: Sundhedsfremmende foranstaltninger Delprojekt 2: Fokus på kvinder på væresteder Delprojekt 3: Fra udsat til samfundsborger Delprojekt 4: Nye veje til arbejde og uddannelse Vejledningsog afklaringsforløb i de københavnske væresteder Delprojekt 5: Samarbejde ml. væresteder m.fl. og beskæftigelsesmæssige tilbud til psykisk syge Delprojekt 6: Undervisning af værestedsmedarbejdere og frivillige i metoder og redskaber

2 Deltagere på workshoppen Servicestyrelsen: Camilla Bugge Gæstedeltager Velfærdsministeriet: Carsten Skovgaard Nielsen Projektleder: Jesper Blådahl-Hansen Projektkontoret: Flemming Nielsen og Bodil Vedel Repræsentanter Kbh kommune: navne ikke opgivet Evaluator: Martin Jakobsen Medarbejdere og brugere fra delprojekterne (ingen deltagelse fra delprojekt nr.2) o MR-voksne: Anne Mette Nygaard og Mie Carstensen o BIF: Johan Kehler o Værestedet Ottilia: navne ikke opgivet o Askovgården: ikke opgivet o Missionen blandt hjemløse: navne ikke opgivet o Fountain House: navne ikke opgivet Side 2 I alt cirka 28 mennesker. Formålet med koordinationsworkshoppen Formålet med koordinationsworkshoppen var dels, at Rambøll Management fik en forståelse for, hvordan delprojekterne hænger sammen. Dels, at der blev etableret et samarbejde delprojekterne imellem, og der blev opnået en fælles forståelse for, hvad det er, projekterne hver især ønsker at opnå. Problemstillinger Grundlæggende fremlagde deltagerne to typer problemstillinger: 1) Problemstillinger, der kan gøres noget ved: Mange brugere af væresteder har dårlige vaner med hensyn til motion, kost og sundhed. Værestederne er mandsdominerende, og derfor er der en stor gruppe kvinder, der ikke benytter sig af de eksisterende væresteder. En del brugere står udenfor samfundet, fordi de ikke besidder de kompetencer, der er nødvendige (fx sproglige eller EDB kompetencer). En stor gruppe borgere, som færdes på værestederne, er ikke afklarede mht. at komme ind på/vende tilbage til arbejdsmarkedet. De professionelle (fx beskæftigelseskonsulenter) mangler ofte det fulde overblik over, hvad det er for muligheder, borgerne har indenfor lovgivningen. Viften af tilbud bliver ikke bredt ud for borgerne. Flere arbejdspladser har mange fordomme omkring psykisk syge som arbejdskraft, hvilket gør at det svært for psykisk syge i Københavns kommune at komme i beskæftigelse

3 Side 3 2) Problemstillinger, der kan opstå, fordi forskellige aktiviteter sættes i gang: Risiko for at man fjerner fristederne, hvis man stiller krav om aktivering og andre selvrealiseringsaktiviteter. At der ikke er de ressourcer, der skal til, for at brugerne kan leve deres drømme ud At der sker en ensretning af værestederne Mismatch mellem tilbud der matcher politiske krav og borgernes behov At brugerne presses i arbejde (f.eks. folkepensionister) At brugerne ikke inddrages, men at det i højere grad er andre (professionelle, politikere mv.), der bestemmer, hvad det er, de skal lave. At projekterne ikke følger den plan, der er lagt ud for projektet som følge af utilsigtede hændelser. Målgruppe Den primære målgruppe for delprojekterne er karakteriseret ved en række forskellige problemer. De problemstillinger, deltagerne på workshoppen nævnte ofte gør sig gældende, er: Misbrug (stof eller alkohol) Hjemløshed Psykisk sygdom En sekundær målgruppe er frivillige og lønnede værestedsmedarbejdere. Målgruppen for de enkelte delprojekter er specificeret som følgende: 1: Sundhedsfremmende foranstaltning: Pædagogisk og socialfagligt personale samt brugere af væresteder for psykisk syge i Københavns kommunes Socialforvaltning. 2: Fokus på kvinder i væresteder: Socialt udsatte kvinder med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer, der har svært ved at bruge de eksisterende natcafeer og herberger, fordi de overvejende anvendes af mænd. Det kan også være kvinder, der ikke kan rummes på de krisecentre, som ellers modtager kvinder i krise. 3: Fra udsat til samfundsborger: Brugere af københavnske væresteder. 4: Nye veje til arbejde og uddannelse vejlednings- og afklaringsforløb:

4 o Ledige borgere, borgere der modtager førtidspension på de københavnske væresteder, selvforsørgende borgere, der har interesse i at modtage beskæftigelsestilbud. Side 4 5: Samarbejde mellem væresteder m.fl. og private virksomheder: Psykisk syge (vil primært være førtidspensionister) i Københavns kommune, der enten er bor på et bocenter ( 108 tilbud) og/eller brugere af et samværs- og aktivitetssted ( 104 tilbud). 6: Undervisning af værestedsmedarbejdere og frivillige i metoder og redskaber: Lønnede og frivillige medarbejdere i de københavnske væresteder for psykisk syge og socialt udsatte.

5 Koordinationsworkshop

6 Koordinationsworkshop Beskrivelse af forandringsteorien Københavns kommune har udarbejdet et projekt, der består af i alt 6 delprojekter. Disse projekter specificerer tilsammen nogle mål, der har til formål at bringe svært udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet og styrke deres livskvalitet. Virkninger lang sigt: Et langsigtet mål er, at brugerne gennem undervisning og inddragelse i aktiviteter (f.eks. uddannelsesdage med temaer som folkesundhed, rygestop, fysiologi, psykisk sygdom, menuplanlægning mv.) får en sundere livsstil. Mange værestedsbrugere har en dårlig sundhedstilstand som følge af misbrug, forkert kost, rygning, mangel på motion mv., hvilket har en negativ indvirkning på deres selvhjulpenhed og selvværd. På længere sigt er det også et mål, at brugeren kan benytte sig af andre etablerede tilbud, og dermed i højere grad opnå samme muligheder som andre mennesker samt indgå som en del af samfundet. Et andet langsigtet mål er, at borgeren opnår selvforsørgelse gennem beskæftigelse, så borgeren får brudt isolationen i forhold til samfundet og arbejdsmarkedet. Virkninger på mellemlang sigt: Forudsætningerne for at nå det første langsigtede mål om en sundere livsstil er en række mellemliggende virkninger. Disse er at borgeren føler fysisk velvære, højere selvværd, øget selvrespekt og en højnet værdighed. En væsentlig forudsætning for at nå det andet langsigtede mål borgeren benytter sig af andre etablerede tilbud er, at brugeren opnår øget stabilitet og struktur på hverdagen, så denne er mere forudsigelig og mindre kaotisk. Stabilitet kan blandt andet opnås ved, at borgeren har et trygt opholdssted om natten. Andre forudsætninger er styrket personlige/sociale/faglige kompetencer, et forbedret socialt netværk og at borgeren får vækket sine drømme. Forudsætningerne for det tredje langsigtede mål borgeren opnår selvforsørgelse (der især knytter sig til delprojekt 5) er, at der sker en nedbrydning af strukturelle barrierer (f.eks. fordomme om socialt udsatte som arbejdskraft) i de sociale tilbud og lovområdet, så flere offentlige og private virksomheder får mod på at tilbyde socialt udsatte borgere beskæftigelse. Virkninger på kort sigt: For at opnå ovenstående mellemlange virkninger er det forandringsteoriens ide, at den enkelte borger får afklaret de basale behov og kvalifikationer, så de aktivitets-, beskæftigelses-, undervisningstilbud og lignende, borgeren får forlagt, matcher bedst muligt. Et velovervejet match er en væsentlig forudsætning for, at borgeren kan forbedre sine sociale, personlige og faglige kompetencer. Det er vigtigt, at borgeren finder aktiviteterne ved-

7 kommende og meningsfulde, og at denne kan identificere de springbrætsmuligheder, der foreligger. Side 7 Derudover er det også væsentligt, at de medarbejdere, der er i kontakt med borgeren, formår at tage afsæt i dennes behov. Dette fordrer, at borgeren har tillid til medarbejderne, og at disse også tror på, at borgeren kan opleve en udvikling. Resultater: Resultater er de umiddelbare konsekvenser af de gennemførte aktiviteter. En umiddelbar konsekvens af, at borgeren deltager i: vejlednings- og afklaringsforløb, deltagelse i aktiviteter borgeren finder vedkommende og meningsfulde, er, at borgeren føler sig anerkendt, bliver bevidst om egne kompetencer, føler fysisk velvære, oplever sig som vigtig for andre mv. Aktiviteter For at nå de ønskede effekter sættes der en række delprojekter i gang. Initiativerne skal direkte arbejde hen imod at opnå de resultater og virkninger, der er beskrevet i ovenstående afsnit. Det første initiativ sundhedsfremmende aktiviteter har til formål at forbedre personalet og borgernes viden om sundhed. Målet på mellemlang sigt er, at de gennem opkvalificering skal blive bedre til at skabe flere udviklingsorienterede sundhedsfremmende aktiviteter for psykisk syge, som værestedsbrugere har interesse i at deltage i. Samtidigt er det også et kortsigtet mål, at både personalet og borgerne bliver opmærksomme på den brede vifte af tilbud, kommunen stiller til rådighed (f.eks. aktiviteter i Idrætshuset for Psykisk Syge eller i idrætsforeningen Kæmperne af 1998 m.m.), og som kan have betydning for, at der igangsættes en positiv udvikling for den enkelte borger. 1 Det andet delprojekt Fokus på kvinder i væresteder, er især rettet mod socialt udsatte kvinder med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer, som i dag ikke kan rummes af de eksisterende væresteds tilbud. Natcafeer og herberger anvendes i dag overvejende af mænd, hvorfor udsatte kvinder ikke søger disse steder hen, når de har brug for et sted at være, men i stedet benytter sig af individuelle løsninger (for eksempel onkler, veninder mv.), hvilket påvirker deres selvtillid. Delprojektet sigter på at skabe større bevidsthed og synlighed omkring denne gruppe af kvinder, så flere væresteder får skabt en kultur, der kan forbedre disse kvinders oplevelse af stabilitet og sikkerhed i deres tilværelse. Målet for delprojektet på mellemlang sigt er, at kvinderne i højere grad får mulighed for at indgå i de daglige sociale og behandlingsmæssige/væresteds tilbud, så de 1 På nuværende tidspunkt er der forskellige undersøgelser, der allerede har afdækket, hvad der virker indenfor sundhedsfremmende aktiviteter. Delprojektet vil derfor knyttet en praksis op omkring den viden, der allerede foreligger.

8 på linje med mændene opnår et bedre grundlag at forandre deres tilværelse på. Side 8 Det tredje delprojekt Fra udsat til samfundsborger har blandt andet til hensigt at tilbyde målgruppen simple, basale kompetencer indenfor sprog og PC. Formålet hermed er, at borgerne opnår faglige og sociale kompetencer, så de bedre kan begå sig i samfundet (f.eks. med henblik på at opnå dansk statsborgerskab, være i stand til at benytte internetservice, opnå beskæftigelse mv.). Målet for delprojektet på mellemlang sigt er, at borgeren gennem succesoplevelser, baseret på opnåelige kriterier, kan opnå øget selvtillid og lyst til at lære mere. Det fjerde delprojekt Nye veje til arbejde og uddannelse Vejlednings- og afklaringsforløb i københavnske væresteder har blandt andet til hensigt at gøre værestederne i stand til at udøve tilbud efter loven om aktiv beskæftigelsesindsats 32, så brugerne får brudt deres isolation i forhold til samfundet og arbejdsmarkedet. Ideen med delprojektet er, at værestederne selv skal definere, hvilke værestedsaktiviteter der hos dem egner sig til at afklare borgernes personlige og sociale kompetencer (eksempelvis at deltage i madlavning, opdatere hjemmesiden, arbejde i gartneriet mv.). Værestederne får altså mulighed for at gennemføre afklaringsforløb for deres brugere. Målet på mellemlang sigt er, at borgerne får mulighed for at gennemføre et afklaringsforløb (til arbejde, uddannelse eller med henblik på førtidspension) i et trygt miljø, de kender og har tillid til. Hensigten med det femte delprojekt Samarbejde mellem væresteder og offentlige og private virksomheder [..] er at etablere et samarbejde mellem Askovgården (ASPA) og forskellige offentlige og private arbejdspladser, så flere psykisk syge fra bocentre, samværs- og aktivitetssteder gennem beskæftigelsestilbud erhverver sig et bredere netværk, opnår større integration i lokalsamfundet og i sidste ende opnår højere livskvalitet. Psykisk syge i Københavns kommune har ofte svært ved at komme i beskæftigelse. Årsagen hertil er dels, at der på grund af fordomme om dem som arbejdskraft kun findes få beskæftigelsestilbud til gruppen. Dels fordi der ikke er faste rammer omkring samarbejdet mellem kommunen og de eksisterende beskæftigelsestilbud. På mellemlang sigt er målene for det første, at flere psykisk syge får mulighed for at komme i beskæftigelse eller i beskæftigelseslignende tilbud med henblik på at skabe flere rollemodeller/ forgangsvirksomheder, der kan motivere andre, og derved øge antallet af psykisk syge i beskæftigelse. Som nævnt er en væsentlig forudsætning herfor, at de strukturelle barrierer, der findes i de sociale tilbud og lokalområdet bliver nedbrudt. Derudover er det også et mål, at matchet mellem beskæftigelsestilbud og de psykisk syge bliver mere velovervejet. Det sjette og sidste delprojekt Undervisning af værestedsmedarbejdere og frivillige i metoder og redskaber har blandt andet til hensigt at styrke værestedsmedarbejdernes, herunder frivilliges, faglige kompetencer (f.eks. konflikthåndtering, dokumentation, synlighed i lokalsamfundet, lovgivningen, fælles terminolog mv.). Uddannelsesprogrammet skal

9 skabe grundlag for øget vidensdeling og samarbejde mellem de forskellige sociale tilbud, og dermed understøtte den fortsatte udvikling i de førnævnte delprojekter. En opkvalificering af personalet skal også medvirke til, at de i højere grad bliver bekendt med, hvilke ressourcer de forskellige medarbejdere er i besiddelse af. Side 9