Køge Kommune Spildevandsplan

Transkript

1 Køge Kommune Marts 2006 Ref H HDB Udg. 3 Dato Godk. Kontrol Udarb. HDB Rambøll Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Eksisterende forhold status Fremtidige forhold plan Renseanlæg Ledningsanlæg Det åbne land 5 2. Indledning 6 3. Lov- og planlægningsgrundlag Lovgrundlag Planlægningsgrundlag Målsætninger 9 4. Beregningsforudsætninger Oplandsinddeling Befolknings- og boligprognose Erhvervsprognose Mængder af afløbsvand Spildevand Infiltrationsvand Regnvand Forureningsindhold Spildevand Infiltrationsvand Regnvand Renseanlæg Udløb Kloakoplande Oversigt Oplande Lokalområde Ll. Skensved Lokalområde Lellinge Lokalområde Algestrup Lokalområde Herfølge Lokalområde Hastrup Lokalområde Køge bymidte Lokalområde Køge nord Planlagte tiltag oversigt Nedsivning af tag- og overfladevand Kommunale renseanlæg Overholdelse af udlederkrav Slamhåndtering 50

3 6. Afløbsanlæggenes tilstand og vedligeholdelse Grundlag Overordnet status for kloakkernes tilstand Fælleskloakerede oplande Separatkloakerede oplande med dobbelt ledningssystem Separatkloakerede oplande med enkelt ledningssystem Kendskab til kvalitet og placering af ledningssystemer Metoder og strategi i forbindelse med kloakrenovering Metoder til kloakrenovering Strategi for kloakrenovering i Køge Kommune Tilslutningstilladelser Afløbsforhold i det åbne land Eksisterende forhold det åbne land Prioritering af indsatsområder Planlagte tiltag det åbne land Forudsætninger for meddelelse af påbud om forbedret rensning Procedure for meddelelse af påbud Lodsejerøkonomi Økonomi for kloakforsyningen Mulighed for nedsivning af spildevand Jordbundsforhold Grundvandsstand Områder med nærmere fastsatte renseniveauer renseklasser Løsninger i forhold til renseklasser Fysiske forbedringer i vandløb Tømningsordning for samle- og bundfældningstanke Miljøvurdering af planen Indledning og baggrund Status for eksisterende spildevandsplan Status for vandområdernes miljøkvalitet Sammenfatning Revision af spildevandsplan Screening Proces videre frem Referencer til strategisk miljøvurdering Administrative forhold Tids- og investeringsplan Referencer Ordforklaring Bilags- og tegningsoversigt 89

4 1. Resumé Denne plan beskriver dels de eksisterende spildevandsforhold anno 2005 og dels en plan for spildevandshåndteringen frem til år Efter dette overordnede resumé af planens indhold og en indledning er der i afsnit 3 og 4 beskrevet henholdsvis lov- og planlægningsgrundlaget og beregningsforudsætningerne, som spildevandsplanen er underlagt. Afsnit 5 indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold ultimo 2005 og planlagte tiltal i perioden for kloakoplande og renseanlæg. Afsnit 6 giver en beskrivelse af afløbsanlæggenes tilstand og en plan for fornyelse af kloaknettet. I afsnit 7 gives en beskrivelse af hhv. spildevandsforholdene i det åbne land og recipienter og der redegøres for planlagte tiltag i planperioden Der gives endvidere en beskrivelse af sagsgangen i forbindelse med gennemførelsen af forbedret rensning af spildevand i det åbne land. I afsnit 8 gives en miljøvurdering/-screening af de i planperioden planlagte tiltag. Afsnit 9 beskriver de administrative forhold i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af og opfølgning på spildevandsplanen. Afsnit 10 indeholder en tids- og investeringsplan for de i planen besluttede tiltag. Afsnit 11 og 12 indeholder henholdsvis en referenceliste og en ordforklaring til de fagudtryk, der benyttes i planen. Afsnit 13 viser en bilags- og tegningsoversigt til planen. 1.1 Eksisterende forhold status 2005 Køge Kommune har et indbyggertal på opgjort pr Med husstande giver dette en gennemsnitlig husstandsstørrelse på ca. 2,27 p.e. Til brug for udarbejdelse af oplandsskemaer og udløbsskemaer er benyttet et tal på 2,5 p.e. pr. husstand. Arealmæssigt er ca ha kloakeret som separatsystem (inkl. alene spildevandskloakerede og regnvandskloakerede områder). Dette svarer til 84 % af det samlede kloakopland. Ca. 344 ha er kloakeret som fællessystem (ca. 14 %). Visse industrier har egen udledning gennem private renseanlæg. Den offentlige kloakforsyning omfatter i 2005 følgende: 224 km spildevandsledning 156 km regnvandsledning 53 km fællesledning 36 regnvandsbassiner (heraf 17 motorvejsbassiner) 99 pumpestationer (heraf 9 til KER) 39 overløbsbygværker (heraf 15 i fælleskloakerede områder) 326 udløb (heraf 299 regnvandsudløb) 1

5 1.2 Fremtidige forhold plan I planperioden planlægges følgende tiltag i eksisterende og planlagte kloakoplande: Opland Eks./Nyt Tilvækst Areal (ha) Tilvækst Bolig (p.e.) Tilvækst Erhverv (p.e.) Bemærkninger A08 E Ny olieudskiller B19 E 375 B26 E Evt. separering/renovering B34 E 300 C16 E 335 C22 E Evt. separering/renovering E17 E Ny olieudskiller E18 E Ny olieudskiller E30 E 250 E35 E 400 Ny olieudskiller E37 E 58 F27 E Ny olieudskiller G09 E Nyt bassin G11 E 418 G17 E Nyt bassin + olieudsk. I51 E Ny olieudskiller (V) I52 E Ny olieudskiller (V) I53 E Ny olieudskiller (V) I54 E Ny olieudskiller (V) I71 N 1,3 15 Spildevandskloakeres K09 E 1,0 48 K16 N 4,7 15 Spildevandskloakeres L02 E Evt. separering/renovering L03 E Evt. separering/renovering L04 E Evt. separering/renovering L06 E Evt. separering/renovering L07 E Evt. separering/renovering M19 E M24 E 10 Sep.kloak. Trixtank sløjfes M25 E 175 Ny olieudskiller O13 E 75 Q03 E Ny olieudskiller (V) Q04 E Ny olieudskiller (V) Q05 E Ny olieudskiller (V) S09 E Nyt bassin (V) V10 N 5,5 180 Etableret v. opfyldning, nye olieudskillere Ølby Lyng E?? Separering af ca. 1/3 af de fælleskloakerede områder Sum 12, Tabel 01: Oversigt over planlagte tiltag i planperioden. (V): Vejdirektoratet er ejer. Netto vil der være en tilvækst i kloakoplandsarealet på 12,5 ha. Af disse vil de 6 ha blive kloakeret med énstrenget system det vil sige, at der alene etableres spildevandsafledning. Regnvand vil fortsat skulle afledes ved privat foranstaltning. Øvrige nye arealer etableres som separatsystem. Nævnte 2

6 oplande er Kanderød landsby og bebyggelser langs Vordingborgvej samt Herfølge Kleinsmedie (opland K16 og I71). Opland V10, som bliver et nyt erhvervsområde etableret ved opfyldning i havnen, vil være det dominerende nye kloakopland. Oplandet separatkloakeres med spildevand tilkoblet I/S KER og regnvandsudledning til Køge Havn via olieudskillere. I en del oplande vil der ske fortætninger med opførelse af nye boliger eller erhverv. I Ølby Lyng kalkuleres med separering og/eller renovering af ca. 1/3 af de fælleskloakerede områder. Det er endnu ikke fastlagt, hvilke områder der vil blive separeret. Øvrige fælleskloakerede områder i Ølby Lyng vil blive separeret efter udløbet af planperioden. Øvrige tiltag omfatter etablering af bassiner og olieudskillere og separering af et opland ved samtidig nedlæggelse af et privat trixanlæg. En del af bassinerne og olieudskillerne etableres af staten, idet Vejdirektoratet er ledningsejer. Det drejer sig om arealer langs motorvejsnettet. 1.3 Renseanlæg Spildevand fra kloakerede områder afledes til de kommunale renseanlæg i Køge Kommune I/S KER (Køgeegnens renseanlæg) og Ringsbjerg renseanlæg og til 3 fælles private anlæg: privat samletank (opland I72, Fruedal vandværk), privat MB renseanlæg (opland I73, Bladgrønt) og privat biologisk renseanlæg (opland X01, Vestervang). I/S KER I/S KER er beliggende på Ølsemagle Strand nord for Køge by. Anlægget modtog i 2005 spildevand fra 99,9 % af indbyggere i kloakoplandene i Køge Kommune, fra over 97 % af den samlede befolkning i kommunen og fra 91 % af de kloakerede arealer. Anlægget, der er fælleskommunalt, modtager desuden spildevand fra dele af Skovbo Kommune og dele af Solrød Kommune. Renseanlægget er dimensioneret for følgende belastning: Forurening Enhed Værdi BOD p.e BOD kg/d Tot-N kg/d Tot-P kg/d 375 Vandmængde Værdi Tørvejr (m 3 /d) m 3 /h l/s 708 Regn (m 3 /h) Tabel 02: Dimensioneringsværdier for I/S KER. Tilløbet til I/S KER var i 2003 på ca. 6,5 mio m 3. I 2004 blev der målt følgende tilløbs- og udløbsmængder: 3

7 Parameter Enhed Tilløb Udløb Rensegrad BI 5 kg/år ,2 COD kg/år ,1 Tot-N kg/år ,5 Tot-P kg/år ,0 Vand m 3 /år Tabel 03: Målte tilløbs- og udløbsmængder i 2004 I de senere år har der ikke været problemer med overholdelse af udlederkravene, som er fastsat af Roskilde Amt. Der planlægges ikke nævneværdige tiltag på I/S KER i planperioden. Tilvæksten i belastningen som følge af nykloakering vil alene ske i form af spildevandstilførsel. Procentvis er det en meget lille tilvækst i belastningen, og da anlægget ikke i de seneste år har haft problemer med overholdelse af udlederkravene, forventes der ikke at være behov for væsentlige ombygninger. Ringsbjerg renseanlæg Ringsbjerg renseanlæg er et kommunalt ejet sandfilteranlæg beliggende i den sydvestlige del af Køge Kommune. Anlægget er dimensioneret til 150 pe m.h.t organisk stof. Baseret på 5 analyser fra 2004 kan belastningen på anlægget skønnes til følgende: Parameter Enhed Tilløb Udløb Rensegrad BI 5 kg/år 417 4,06 99 COD kg/år ,5 93 Tot-N kg/år Tot-P kg/år 39,2 32,3 18 Vand m 3 /år Tabel 04: Belastningen på Ringsbjerg renseanlæg Sandfilteranlæg vil typisk overholde renseklasse SO svarende til en reduktion i organisk stof på 95 % og en nitrifikation på 90 %. Med en nitrifikation på 92 % er begge krav overholdt i Anlægget er teoretisk belastet svarende til 25 husstande (63 pe). På baggrund af den hydrauliske belastning, kvælstofbelastningen og belastningen med organisk stof fås en målt belastning på hhv. 53 pe, 58 pe og 19 pe. Den lave værdi for belastningen med organisk stof skyldes formentlig en meget lav måling, som på baggrund af kun 5 analyser kan give et skævt billede. I de senere år har der ikke været problemer med overholdelse af udlederkravene. Der planlægges ikke ændringer på anlægget i planperioden. 1.4 Ledningsanlæg I Køge Kommune er der et samlet kloakeret opland på ca ha kloakeret med i alt ca. 433 km. kloakledninger (ekskl. stikledninger). Ca. 344 ha er fælleskloakeret opland, hvor regn- og spildevand afledes i fælles ledninger til I/S KER. Der er ca. 53 km fællesledninger og 16 overløbsbygværker, hvor opspædet spildevand aflastes til recipient under større regnskyl. 4

8 Ca ha er separatkloakeret med separate ledninger for regn- og spildevand. Det er den kommunale kloakforsyning, der varetager både spildevands- og regnvandssystemet. Spildevand afledes til I/S KER og regnvand afledes til nærmeste recipient evt. via udligningsbassin og/eller olieudskiller. Der er 19 kommunale bassiner og 17 statslige bassiner. Sidstnævnte fungerer som udligningsbassiner for vejafvanding langs motorveje. Ca. 213 ha er spildevandskloakeret, hvor der alene er offentlig afledningssystem for spildevandet. Regnvand afledes individuelt ved privat foranstaltning. De spildevandskloakerede oplande er først og fremmest mindre landsbyer og samlede bebyggelser i det åbne land. 1.5 Det åbne land I Køge Kommune ligger 464 ejendomme uden for kloakeret område. 32 af disse planlægges tilsluttet offentlig kloak. Af de resterende lever 299 ejendomme ikke op til de rensekrav, der er fastsat. 27 af de ejendomme, som ikke opfylder rensekravet, ligger i 1. prioritetsoplande, hvor forbedret rensning skal være gennemført senest ved udgangen af Køge Kommune sidestiller ejendomme i oplande til mindre søer og moser med ejendomme i 1. prioritetsoplande. Hermed er antallet af ejendomme, der skal have forbedret rensning inden udgangen af 2006, ca. 44. I 2. prioritetsoplande gennemfører Køge Kommune en række restaureringsprojekter i de kommunale vandløb for at forbedre de fysiske forhold. Formålet med projekterne er at forbedre miljøtilstanden i vandløbene, så de kan leve op til de målsætninger, som Roskilde Amt har fastlagt. Hvis vandløbene ved næste regionplanrevision/vandplanrevision kan leve op til deres målsætninger, vil de eksisterende udledninger fra ejendomme i 2. prioritetsoplande ikke blive pålagt at forbedre spildevandsrensningen. Ved ændringer i eksisterende udledninger og ved nye udledninger vil der blive stillet krav om rensning af spildevandet svarende til minimum renseklasse SO. 5

9 2. Indledning for Køge Kommune dækker som angivet perioden 1993 til Denne for Køge Kommune er en revision af den tidligere spildevandsplan. Planen er en generel ændring af hele spildevandsplanen fra en er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 med tilhørende bekendtgørelser. Planen indeholder en statusdel med registrering af de eksisterende afløbsforhold i 2005 samt en plandel dækkende perioden I forhold til er der tilføjet et afsnit om kloakanlæggenes tilstand og vedligeholdelse. Endvidere er der indarbejdet tillæg til den tidligere spildevandsplan herunder tillæg om forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Der er desuden indarbejdet en miljøvurdering af de tiltag, der foreslås gennemført i planen. en er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Rambøll i samarbejde med Køge Kommune, Teknisk Forvaltning. 6

10 3. Lov- og planlægningsgrundlag Miljølovgivningen samt Amternes (HUR s) regionplaner, kommune-, lokalog sektorplaner udstikker rammerne for kommunernes spildevandsplaner. 3.1 Lovgrundlag Det lovmæssige grundlag for udarbejdelsen af denne spildevandsplan findes i Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 Lov om miljøbeskyttelse ). Af loven fremgår, at kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Miljøbeskyttelseslovens kapitler 3 og 4 indeholder bestemmelser om beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand. Disse bestemmelser er nærmere præciseret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999, spildevandsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning. Ifølge spildevandsbekendtgørelsen skal spildevandsplanen endvidere indeholde oplysninger om: 1) hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 2) de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet, 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning, 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand, 7

11 5) en renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tidsog økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, 7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet, jf. 12, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 28. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen. Betalingsreglerne vedrørende spildevandsanlæg findes i lovbekendtgørelse. nr. 716 af 23. juni 2001 med tilhørende vejledning. Køge Kommunes kloakforsynings betalingsvedtægt ses i bilag 11. I bilag 7 ses et uddrag af relevant lovgivning vedrørende spildevand og spildevandsplanlægning. 3.2 Planlægningsgrundlag De overordnede retningslinier for spildevandsplanlægningen i kommunerne fremgår af Hovedstadens Udviklingsråds Regionplan 2001 for Roskilde Amt. Regionplanen udgør rammerne for kommunernes spildevandsplanlægning i forhold til grundvandsinteresser og overfladerecipienter. Køge Kommunes Kommuneplan udstikker rammerne for boligog erhvervsudviklingen i byerne og på landet. Kommuneplanen er under revision. Således er der vedtaget en Kommuneplanstrategi 2005, som danner baggrund for udarbejdelse af den kommende Kommuneplan I lokalplaner kan der være krav til, hvordan afledningen af spildevand og regnvand skal ske indenfor planens geografiske område. Sektorplaner såsom vandforsyningsplaner, affaldsplaner, miljøhandlingsplaner osv. kan have indflydelse på spildevandsplanlægningen. I Køge Kommune er der følgende sektorplaner af relevans for spildevandsplanlægningen: Vandforsyningsplan 2002 Affaldsplan Trafik- og Miljøplan

12 en er en sektorplan under kommuneplanen. I forhold til den tidligere spildevandsplan er denne spildevandsplan udvidet med afløbsforholdene i det åbne land og med tilstand og vedligeholdelse af de eksisterende afløbsanlæg jf. afsnittene 8 Spildevandsrensning i det åbne land og 7 Afløbsanlæggendes tilstand og vedligeholdelse. 3.3 Målsætninger Ud over de lovgivningsmæssige og de planlægningsmæssige bindinger beskrevet oven for ønsker Køge Kommune at leve op til følgende målsætninger: Køge Kommune ønsker at spildevand behandles og udledes, så miljøforholdene i vandløb og Køge Bugt kan leve op til fastsatte målsætninger og uden grundvandsforurenende nedsivning, at der gøres en særlig indsats for at finde og begrænse spredning af spildevandsforurening gennem drænledninger, at reducere spildevandsbelastningen inden 2007 fra de ejendomme i det åbne land, der ligger i 1. prioritetsoplande, at reducere spildevandsbelastningen inden 2013 fra de ejendomme i det åbne land, der ligger i 2. prioritetsoplande, hvor fysiske forbedringer i recipienterne ikke har været tilstrækkelige, at have et velfungerende afløbssystem, der sikrer, at spildevandsbortskaffelsen sker med så få gener for borgerne som muligt, ved nyanlæg og ved renoveringer af kloakker at dimensionere ledningsanlæg, således at der højst sker opstuvning til terræn hvert 10. år i fælleskloakerede områder, ved nyanlæg og ved renoveringer af kloakker som udgangspunkt at dimensionere ledningsanlæg, således at der højst sker opstuvning til terræn hvert 5. år i separatkloakerede områder, at begrænse mængden af regnvand, drænvand, indsivende grundvand og vand fra fejltilslutninger, som tilledes renseanlægget, til maksimalt 30 % af spildevandsmængden og at sikre, at kommunens kloakanlæg bliver drevet og vedligeholdt på en teknisk og økonomisk optimal måde. Ovenstående er til dels en videreførelse af målsætninger fra Køge Kommunes Agenda 21-plan og fra Tillæg til vedr. forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Målsætningerne er ikke indbyrdes prioriterede. 9

13 4. Beregningsforudsætninger 4.1 Oplandsinddeling I nærværende spildevandsplan opereres med to typer oplande - kloakoplande og recipientoplande. Kloakoplande er områder med afledning af spildevand til kloak. Kloakoplandene er inddelt efter afledningsform og afledningssted, således at alle ejendomme i oplandet har samme type afledning og afleder til samme sted. Der er dog visse undtagelser, hvor der i ét kloakopland forefindes flere forskellige typer af afledning f.eks. hvor der i dele af oplandet sker udledning af spildevand og tagvand samlet dvs. et traditionelt fællessystem - og i andre dele af oplandet sker udledning hver for sig dvs. et separatsystem. Disse oplande benævnes semiseparerede oplande, idet der kun er tale om delvis separering af spildevand og tagvand. Kloakoplandene benævnes efter, hvor oplandet er placeret i forhold til recipienter. Således benævnes kloakoplande, som er placeret i oplandet til Skensved Å, A01, A02, A03 osv., kloakoplande, som er placeret i oplandet til Snogebækken, B01, B02, B03 osv. Nedenfor følger en samlet oversigt over kloakoplandsbenævnelser og tilhørende recipientoplande: Benævnelse Recipient Benævnelse Recipient A01, A02 Skensved Å L01, L02.. Lagunen B01, B02.. Snogebækken M01, M02.. Køge Havn C01, C02.. Ellebækken nord O01, O02.. Tranholmsrenden D01, D02.. Skydebanegrøften P01, P02 Lystbådehavnen E01, E02.. Køge Å Q01, Q02.. Bjørnholmløbet F01, F02.. Ellebækken syd R02, R03.. Tranemosebækken G01, G02.. Tangmosebækken S01, S02.. Egeris Bæk H01 Vallø Damme T01, T02 Kobækken I03, I04.. Vedskølle Å V03, V05.. Køge Bugt K01, K02.. Kanderød Bæk X01 Holmagerrenden Tabel 05: Kloakoplandsbenævnelser og recipientoplande. Bortset fra i fælleskloakerede kloakoplande vil regnvandsafledningen fra kloakoplandene enten ske til pågældende recipient eller til nedsivning. I fælleskloakerede oplande sker afledningen af regnvand sammen med spildevandet til renseanlæg. Kloakoplandene kan ses på kortbilag 1.01 (oversigtskort) og på kortbilagene (detailkort). Recipientoplande er afstrømningsområder til recipienter. Afstrømningsområderne er fastlagt på baggrund af topografiske kort, hvor grænserne udgøres af vandskel. Indenfor samme opland har alle ejendomme, der udleder til recipient, afledning til samme recipient. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor ejendomme f.eks. via dræn afleder på tværs af oplandsgrænser. Recipientoplandene i Køge Kommune kan ses på kortbilag

14 4.2 Befolknings- og boligprognose Pr. 1. januar 2005 var der i Køge Kommune indbyggere. Ved udgangen af 2010, som er nærværende spildevandsplans planperiode, forventes et indbyggertal på mellem (Køge Kommune) og (Danmarks Statistik). Dette svarer til en stigning på mellem 1,1 og 3,5 %. Stigningen forventes først og fremmest at ske i nord ved Ølsemagle-/Ølby-området og i syd i Herfølge Køge Kommune Danmarks Statistik Tabel 06: Befolkningsprognose for Køge Kommune Erhvervsprognose Køge Kommune har traditionelt været en industriby, hvor andelen af industrimæssigt erhverv har ligget over gennemsnittet for hovedstadsregionen. I Køge Kommune er der en arealrummelighed for erhverv på i størrelsesordenen 115 ha. Udviklingen vil først og fremmest ske i STC (Skandinavisk Transportcenter), ved Køge Havn og i Herfølge. Desuden kan det komme på tale at udvide kontor- og service-erhvervet omkring Ølsemagle Station. 4.4 Mængder af afløbsvand I det følgende er anført en række forudsætninger, som vil være gældende ved dimensionering af ledninger, bassiner m.v Spildevand For boliger er status 2005 beregnet ud fra en opgørelse af boliger i de enkelte deloplande. Hver person er indregnet med en personækvivalent (pe) ved boligen. Centerområder og øvrige offentlige formål er indregnet med pe/ha. 11

15 Skoler er medregnet som 0,2 pe/elev. Sommerhuse er medregnet som 1 pe pr. beboer og med udnyttelse halvdelen af året svarende til 0,5 pe pr. beboer. Campingpladser er medregnet som 0,5 pe pr. gæst og med udnyttelse halvdelen af året svarende til 0,25 pe pr. gæst. Spejderhytter er medregnet som 0,1 pe/medlem for hytter med indlagt vand eller ud fra konkrete oplysninger om belastning. Industri og håndværk er medregnet efter konkret viden om belastning, som pe/ha, som 0,5 pe pr. ansat pr. skift eller alternativt efter skøn. Vandforbruget for 1 pe er fastsat til 55 m 3 /år gældende for både boliger, industri og håndværk. Ved ledningsdimensionering er den maksimale spildevandsmængde fastsat til 0,005 l/s/pe Infiltrationsvand Mængden af infiltrationsvand afhænger af ledningsanlæggenes alder, grundvandsstanden m.v. I eksisterende ledningssystemer kan opnås en reduktion af infiltrationsvandmængden ved tætning eller udskiftning af ældre, utætte ledningssystemer og bygværker. Der påregnes en reduktion i planperioden, idet der er krav i udledningstilladelsen for Køgeegnens Renseanlæg om, at infiltrationsvandmængden i spildevandssystemet højst udgør 50 % af spildevandsmængden. De nærmere tiltag forudsættes fastsat løbende efter undersøgelser af det eksisterende afløbsnet. Ved ledningsdimensionering i separate spildevandssystemer er den maksimale infiltrationsvandmængde fastsat til 0,0035 l/s/pe Regnvand De reducerede arealer er beregnet ud fra skøn over afløbskoefficienten. Til brug herfor er anvendt luftfotos. Ved dimensionering af ledningsanlæg i nye områder vil afløbskoefficienter i tabel 07 kunne anvendes, hvis der ikke af andre årsager pålægges en anden afledningsret for det pågældende område. Bebyggelsesart Afløbskoefficient Parcelhusområde 0,25 Tæt-lav boligområde 0,35 Etageboligbebyggelse 0,45 Blandet bolig og erhverv 0,40 Erhvervsbebyggelse 0,50 City-område 0,60 Offentlige formål 0,35 Grønne områder inkl. idrætsanlæg 0,05-0,15 Vejarealer befæstet del 0,90 Landsbyer ældre dele 0,20 Tabel 07: Erfaringsmæssige afløbskoefficienter for forskellige områdetyper. 12

16 Ved dimensionering af fællessystemer anvendes regnskyl med en gentagelsesperiode på én gang hvert andet år (n=½) fra landsregnrækken eller tilsvarende historisk regnskyl. Ved dimensionering af separate regnvandssystemer anvendes en gentagelsesperiode på én gang om året (n=1). Dimensioneringskriterierne kan blive revideret i planperioden som følge af EU direktiver og konkret fastsatte danske retningslinier (der er en ny funktionspraksis under udarbejdelse skrift 27). 4.5 Forureningsindhold I det følgende gennemgås de forudsætninger, der lægges til grund ved bestemmelse af forureningsindhold i afløbsvand Spildevand For husholdningsspildevand er anvendt forureningsmængder som vist i nedenstående tabel 08. BI 5 Biokemisk iltforbrug 21,9 kg/pe/år COD Kemisk iltforbrug 57,2 kg/pe/år N Totalkvælstof 4,4 kg/pe/år P Totalfosfor 1,0 kg/pe/år Tabel 08: Typisk forureningsindhold i almindeligt husspildevand. Spildevand fra sommerhusgæster og campinggæster forudsættes at have samme forureningsindhold som almindeligt husspildevand. Belastningen på renseanlæg opgjort på grundlag af antal pe baseret på organisk stof BOD bliver herved en teoretisk maksimalbelastning, som må reduceres med en samtidighedsfaktor mellem 0 og 1 for at få de værdier, som optræder i praksis ved målinger i tilløbet til renseanlægget Infiltrationsvand Forureningsindholdet i infiltrationsvand er sat til Regnvand For regnvand er anvendt forureningsindhold som vist i tabel 09. Type BI 5 COD N P Separat regnvand 6 mg/l 40 mg/l 2 mg/l 0,5 mg/l Fællessystem 25 mg/l 120 mg/l 10 mg/l 2,5 mg/l Tabel 09: Typisk forureningsindhold i regnvand. Vejvand er i denne plan ligestillet med regnvand, idet der kun i yderst få tilfælde sker separat udledning af vejvand. 4.6 Renseanlæg Ved angivelse af belastningen af renseanlæg anvendes målinger af den nuværende belastning samt en forventet fremtidig ændring. Den forventede fremtidige ændring skønnes på baggrund af prognoser for bolig og erhverv. 13

17 4.7 Udløb Der skelnes mellem følgende typer udløb spildevandsudløb betegner udledning af spildevand fra et renseanlæg udløb fra overløb betegner udledning fra et overløbsbygværk i fællessystemer regnvandsudløb betegner udledning af regnvand fra et separatkloakeret område fællesudløb betegner udledning af fællesvand uden central rensning (de tilsluttede parceller har egen rensning f.eks. trixtank) 14

18 5. Kloakoplande Dette afsnit samt skemaer og kort beskriver henholdsvis de eksisterende spildevandsforhold i Køge Kommune i 2005 og de i planperioden planlagte tiltag. Kortbilag 1.01 giver et overblik over kloakforholdene i kommunen i 2005 og kortbilagene viser kloakforholdene i de enkelte kloakoplande herunder de i afsnit 5.2 beskrevne oplande. 5.1 Oversigt Køge Kommune har et befolkningstal på indbyggere opgjort pr Befolkningstallet er fordelt på husstande. Dette giver en gennemsnitlig husstandsstørrelse på ca. 2,27 pe. De 464 af disse husstande er ikke tilsluttet offentlig kloak. Det vil sige, at over 97 % af kommunens husstande er tilsluttet offentlig kloak. De øvrige knap 3 % af husstandene afleder spildevand via bundfældningstanke enten til recipient, til nedsivning eller til samletank. Enkelte ejendomme afleder ikke spildevand. Arealmæssigt er ca ha kloakeret som separatsystem (inkl. alene spildevandskloakerede og regnvandskloakerede områder). Dette svarer til 84 % af det samlede kloakopland. Ca. 344 ha er kloakeret som fællessystem (ca. 14 %). Visse industrier har egen udledning gennem private renseanlæg. Den offentlige kloakforsyning omfatter i 2005 følgende: 224 km spildevandsledning 156 km regnvandsledning 53 km fællesledning 36 regnvandsbassiner (heraf 17 motorvejsbassiner) 99 pumpestationer 39 overløbsbygværker 326 udløb (heraf 299 regnvandsudløb) Slam fra bundfældningstanke og samletanke tilkøres KER via den kommunale tømningsordning. 5.2 Oplande I det følgende gennemgås status- og plansituationen for Køge Kommunes kloakoplande. Oplandene inddeles geografisk i følgende 7 områder: Lokalområde Ll. Skensved (5.2.1) Lokalområde Lellinge (5.2.2) Lokalområde Algestrup (5.2.3) Lokalområde Herfølge (5.2.4) Lokalområde Hastrup (5.2.5) Lokalområde Køge bymidte (5.2.6) Lokalområde Køge nord (5.2.7) Beskrivelsen af spildevandsforholdene i det åbne land og Køge Kommunes recipienter er samlet i afsnit 7. 15

19 5.2.1 Lokalområde Ll. Skensved Vestervang Lille Skensved Bulveledet Assendrup Ejbyvej Højelse Store Salby Ølby Lille Salby Figur 1: Lokalområde Ll. Skensved Skytte Ll. Skensved by - A01-A08, A16-A17, B01-B05, B07-B09, B31-B32 og B35 ( pe) Lille Skensved by omfatter ca. 31 ha kloakeret ved separatsystem og 55 ha kloakeret ved fællessystem. Spildevand tilledes I/S KER. Regnvand tilledes Skensved å og Snogebækken. I de fælleskloakerede oplande A02, A04 og A05 er etableret overløbsbygværker med aflastning til Skensved å. 16

20 CP Kelco A05 CP Kelco er en virksomhed, der producerer pektin, xanthan gum, CMC (carboxymethyl cellulose) samt carrageenan. Produkterne anvendes i fødevarer og farmaceutiske produkter samt til industrielle anvendelser.virksomheden har ca. 400 ansatte. Virksomheden har eget renseanlæg med privat afløbsledning til udløbsledningen fra I/S KER, som benyttes fælles af I/S KER og virksomheden. Anlægget er et aktivt slamanlæg, som blev taget i brug i 1991, hvor CP Kelco ApS blev koblet fra I/S KER. I 2004 blev der udledt følgende mængder processpildevand fra virksomheden: Parameter Enhed Mængde Årsmængde m 3 /år N kg/år P kg/år BI 5 kg/år COD kg/år Tabel 10: Udledte mængder processpildevand fra CP Kelco i Mængden er steget i forhold til de foregående år, hvilket skyldes en stigning i produktionen på virksomheden. COD-udledningen svarer til 59 % af den samlede industriudledning i Roskilde Amt. De gældende udlederkrav for virksomheden er følgende: Parameter Enhed Mængde Vandmængder m 3 /d Total-N mg/l 45 Total-P mg/l 1,5 BI 5 (mod) mg/l 30 COD mg/l 500 SS mg/l 50 Tabel 11: Udlederkrav for CP Kelco. Efter afgørelse fra Miljøstyrelsen er udlederkravene kun vejledende, indtil endelige krav bliver fastlagt på baggrund af bedst tilgængelige teknologi på renseanlægget. PLANLAGTE TILTAG: I Ll. Skensved forventes ikke at ske ændringer i nævneværdig grad. Den forventede renovering af kloaknettet igangsættes først efter planperioden. Et kommende erhvervsområde (opland A09) forventes først bebygget efter planperioden, idet det ikke forventes at blive udbygget, så længe der er ledige arealer i STC (opland B34 og O13) og når erhvervsområdet (opland V10) ved Køge Havn etableres. I opland A08 etableres olieudskiller på udløbet. 17

21 Højelse by B06 (113 p.e.) Højelse by omfatter ca. 8,1 ha spildevandskloakeret opland og 4,7 ha fælleskloakeret opland. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand og aflastet spildevand fra den nordlige fælleskloakerede del afledes til Snogebækken. Regnvand fra den sydlige spildevandskloakerede del af oplandet afledes ved privat foranstaltning gennem private ledninger til Møllehøjbæk og Tranemosebæk. PLANLAGTE TILTAG: I Højelse by forventes ingen ændringer i planperioden. St. Salby by Q01 (58 p.e.) St. Salby består af ca. 23 ejendomme. Oplandet er spildevandskloakeret med afledning til KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning gennem private ledninger, dræn mv. til Bjørnholmløbet eller nedsives på de enkelte ejendomme. PLANLAGTE TILTAG: I St. Salby by forventes ingen ændringer i planperioden. Ll. Salby by R04 (90 p.e.) Ll. Salby by omfatter ca. 36 ejendomme og er beliggende nord for Lellinge. Oplandet er spildevandskloakeret med afledning til KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning gennem private ledninger, dræn mv. til Tranemosebækken eller nedsives på de enkelte ejendomme. PLANLAGTE TILTAG: I Ll. Salby by forventes ingen ændringer I planperioden. Assendrup T01 (38 p.e) Assendrup omfatter ca. 16 ejendomme og er beliggende vest for Ll. Skensved. Oplandet er spildevandskloakeret med afledning til KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning gennem private ledninger, drænledninger, eller nedsives på de enkelte ejendomme. PLANLAGTE TILTAG: I Assendrup forventes ingen ændringer i planperioden. 18

22 Bulveledet-Ejbyvej T02 (73 p.e.) Omfatter ca. 29 ejendomme beliggende ved Ejbyvej. Oplandet er spildevandskloakeret med afledning til KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Kobækken via private ledninger, drænledninger, eller nedsives på ejendommene. PLANLAGTE TILTAG: I Bulveledet-Ejbyvej området forventes ingen ændringer i planperioden. Vestervang X01 (25 p.e.) Vestervang omfatter en amtslig institution med privat biologisk renseanlæg for rensning af spildevandet. Det rensede spildevand samt regnvand afledes til Holmagerrenden. PLANLAGTE TILTAG: I Vestervang forventes ingen ændringer i planperioden. Motorveje I opland Q03 og Q04 etableres olieudskillere på vejvandsafvandingen. Vedrørende det åbne land henvises til afsnit 7. 19

23 5.2.2 Lokalområde Lellinge Lille Salby Ringstedvej vest Lellinge Skytte- huse Åsen Lellinge Overdrevsvejen Grønnevej Lellinge Østermark Krageskov- bakken Lellinge Frihed Åshøje Åshøje Overdrev Svandsbjerg Teglværksvej Søllerup Figur 2: Lokalområde Lellinge Lellinge by E05, S02-S08, S12-S15 (614 p.e.) Lellinge by omfatter ca. 39 ha og ca. 246 ejendomme. Oplandet er kloakeret ved separatsystem. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Køge å og Egerisbækken. 20

24 PLANLAGTE TILTAG: I Lellinge by er der i 2005 sket en udbygning med 19 ejendomme (S16), hvilket er medregnet i statussituationen. Udover denne udbygning er der ikke planlagt ændringer. Lellinge Overdrevsvejen S01 (53 p.e.) Omfatter bebyggelsen langs Overdrevsvejen, i alt ca. 21 ejendomme. Oplandet er spildevandskloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes individuelt ved privat foranstaltning med Egerisbækken som recipient. PLANLAGTE TILTAG: I Lellinge Overdrevsvejen forventes ingen ændringer i planperioden. Grønnevej S10, S11 og S16 (70 p.e.) Omfatter ca. 28 ejendomme samt en mindre virksomhed. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Egerisbækken. PLANLAGTE TILTAG: I Grønnevej forventes ingen ændringer i planperioden. Ringstedvej vest E04 (30 p.e.) Omfatter ca. 12 ejendomme. Oplandet er spildevandskloakeret med afledning til KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning gennem private ledninger, dræn mv. til Køge å, eller nedsives på de enkelte ejendomme. PLANLAGTE TILTAG: I Ringstedvej vest forventes ingen ændringer i planperioden. Motorveje I opland Q05 etableres olieudskiller på vejafvandingen. 21

25 5.2.3 Lokalområde Algestrup Søllerup Herfølg Ringsbj erg Ankerstræde Sædder Tessebølle Fruedalsv ej Herfølge Kleinsmedie Algestrup Sonnerup Vallø Storskov Kanderød Figur 3: Lokalområde Algestrup Algestrup by K01-K10 ( p.e.) Omfatter ca. 52 ha separatkloakeret byområde. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Kanderød Bæk, som gennemløber oplandet. PLANLAGTE TILTAG: I Algestrup by udbygges den nordlige del (K09) med ca. 1 ha, hvilket gør plads til ca. 19 boliger (48 pe). Regn- og spildevand tilsluttes eksisterende kloaknet. Fruedalsvej Vest I05 ( p.e.) Omfatter 5 boliger samt virksomheden Bøjco. Oplandes er spildevandskloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved individuel privat foranstaltning til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Fruedalsvej Vest forventes ingen ændringer i planperioden. 22

26 Fruedalsvej Øst I06 (13 p.e.) Omfatter 5 boliger langs Fruedalsvej. Oplandet er spildevandskloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved individuel privat foranstaltning til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Fruedalsvej Øst forventes ingen ændringer i planperioden. Stenledsvej I19 (18 p.e.) Omfatter 7 separatkloakerede boliger langs Stenledsvej Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Stenledsvej forventes ingen ændringer i planperioden. Sædder I20 ( p.e.) Omfatter landsby med 20 boliger og virksomheden Holger Mathiesen. Oplandet er separatkloakeret. Spildevandet afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Sædder forventes ingen ændringer i planperioden. Sæddervej I21 (15 p.e.) Omfatter 6 spildevandskloakerede boliger langs Sæddervej. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved privat individuel foranstaltning via private ledninger, dræn mv. til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Sæddervej forventes ingen ændringer i planperioden. Vordingborgvej I24 ( p.e.) Omfatter 15 boliger, 1 savværk og 1 tankstation. Ejendommene er spildevandskloakerede. 23

27 Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved privat individuel foranstaltning til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Vordingborgvej forventes ingen ændringer i planperioden. Ringsbjerg I32 (63 p.e.) Omfatter ca. 25 ejendomme. Ejendommene er spildevandskloakerede. Spildevand afledes til sandfilteranlægget Ringsbjerg renseanlæg. Regnvand afledes ved privat individuel foranstaltning til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Ringsbjerg forventes ingen ændringer i planperioden. Ankerstræde I35-I36 (53 p.e.) Omfatter 21 boliger. Oplandet er spildevandskloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved privat individuel foranstaltning til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Ankerstræde forventes ingen ændringer i planperioden. Herfølge Kleinsmedie I71 (15 p.e.) Omfatter 1 virksomhed. Spildevand tilledes privat samletank. Regnvand afledes via privat ledning til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Opland I71 gennemføres spildevandskloakering. Spildevandet vil blive tilsluttet afskærende ledning til I/S KER. Regnvand vil fortsat blive afledt ved privat foranstaltning til Vedskølle Å eller til nedsivning. Fruedal Vandværk I72 (3 p.e.) Omfatter vandværk. Filterskyllevand udledes via bundfældningsbassin til Vedskølle å. Spildevand tilledes privat samletank. 24

28 PLANLAGTE TILTAG: I Fruedals Vandværk forventes ingen ændringer i planperioden. Sonnerup K15 (58 p.e.) Omfatter 23 boliger samt 1 kro. Oplandet er spildevandskloakeret i 2005, hvor spildevand afledes til I/S KER, og hvor regnvand afledes til Kanderød Bæk eller til nedsivning via private ledningsanlæg. PLANLAGTE TILTAG: I Sonnerup planlægges ingen ændringer i planperioden. Kanderød K16 (15 p.e.) Omfatter 6 boliger. Der er privat individuel spildevands- og regnvandsafledning til Kanderød bæk. Spildevand renses i hustanke. PLANLAGTE TILTAG: Kanderød planlægges spildevandskloakeret med afledning af spildevand via afskærende ledning til I/S KER. Regnvand vil fortsat skulle afledes ved privat foranstaltning til Kanderød Bæk eller til nedsivning. 25

29 5.2.4 Lokalområde Herfølge shøje Overdrev Åshøje Hastrup Egøjevej Svandsbjerg Gammel Hastrup Billesborg Teglværksvej Egøje Pramskov Søllerup Herfølge Vedskølle Ankerstræde e ædder Tessebølle Herfølge Kleinsmedie Vallø Storskov up Kanderød Figur 4: Lokalområde Herfølge Gunderup Kohave Herfølge G02-G12, G26, I51-I57 ( p.e.) Omfatter ca. 316 ha separatkloakeret og ca. 11 ha spildevandskloakerede områder. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand fra separatsystem afledes til Tangmosebækken og Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Herfølge vil udbygningen finde sted i området øst og sydøst for Møllebækvej i Herfølge Syd (G11) I 2005 blev den sydøstlige del af opland G11 byggemodnet svarende til en udbygning med ca. 171 ejendomme, hvilket er medregnet i statussituationen. I planperioden forventes der at ske udbygning med yderligere ca. 167 ejendomme svarende til ca. 418 pe. 26

30 Spildevand tilsluttes eksisterende kloaknet og regnvand vil blive afledt til Tangmosebækken via nyt regnvandsbassin. I opland G09 (Herfølge industri) planlægges etableret regnvandsbassin. Der kan evt. ske en begrænset fortætning i industriområdet, men dette er der ikke kalkuleret med i plansituationen. Teglværksvej G01 (33 p.e.) Omfatter 13 ejendomme langs Teglværksvej. Oplandet er spildevandskloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Tangmosebækken. PLANLAGTE TILTAG: I Teglværksvej forventes ingen ændringer i planperioden. Gl. Hastrup mv. G16 (140 p.e.) Omfatter 26 boliger, kolonihaven Kildemosegård samt Golfgården. Oplandet er spildevandskloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Tangmosebækken. PLANLAGTE TILTAG: I Gl. Hastrup forventes ingen ændringer i planperioden. Husmandsvej G18 (25 p.e.) Omfatter 10 boliger langs Husmandsvej. Oplandet er spildevandskloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Tangmosebækken. PLANLAGTE TILTAG: I Husmandsvej forventes ingen ændringer i planperioden. Egøjevej G19-G20 (63 p.e.) Omfatter 25 boliger og Køge Lilleskole, beliggende langs Egøjevej. Oplandet er spildevandskloakeret til I/S KER. Regnvand afledes individuelt med Tangmosebækken som recipient. 27

31 PLANLAGTE TILTAG: I Egøjevej forventes ingen ændringer i planperioden. Planteskole mv. G25 (15 p.e.) Omfatter planteskole samt omkringliggende ejendomme. Oplandet er separatkloakeret med afledning af spildevand til I/S KER. Regnvand afledes til Tangmosebækken. PLANLAGTE TILTAG: I Opland G25 forventes ingen ændringer i planperioden. Højdevej G27 (15 p.e.) Omfatter ejendommene langs Højdevej. Oplandet er spildevandskloakeret med afledning af spildevand til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Tangmosebækken. PLANLAGTE TILTAG: I Højdevej forventes ingen ændringer i planperioden. Vedskølle H01, I63-I66 ( p.e.) Omfatter ca. 90 boliger, nogle få erhvervsejendomme samt virksomheden KV Saft, Vallø A/S. Oplandene H01 og I63, i alt ca. 19 ha, er separatkloakerede, mens I64, I65 og I66, ca. 6 ha, er spildevandskloakerede. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand fra H01 afledes til Vallø Damme og fra de øvrige deloplande til Vedskølle å. Regnvand fra I64, I65 og I66 afledes ved privat foranstaltning. PLANLAGTE TILTAG: I Vedskølle forventes ingen ændringer i planperioden. Søllerup I50 (68 p.e.) Omfatter 27 ejendomme. Oplandet er spildevandskloakeret med afledning af spildevand til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning via private ledninger, dræn mv. til Vedskølle å, eller nedsives på de enkelte ejendomme. PLANLAGTE TILTAG: I Søllerup forventes ingen ændringer i planperioden. 28

32 Tessebøllevej Tessebølle I60-I61 (63 p.e.) Omfatter 25 ejendomme langs Tessebøllevej. Ejendommene er spildevandskloakerede til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Tessebøllevej/Tessebølle forventes ingen ændringer i planperioden. Egøje I67 (123 p.e.) Omfatter 49 boliger i landsbyen Egøje. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Egøje forventes ingen ændringer i planperioden. Billesborgvej I69 (10 p.e.) Omfatter 4 spildevandskloakerede ejendomme langs Billesborgvej. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Vedskølle å, eller nedsives på de enkelte ejendomme. PLANLAGTE TILTAG: I Billesborgvej forventes ingen ændringer i planperioden. Billesborg I70 (40 p.e.) Omfatter ejendommen Billesborg. Ejendommen er spildevandskloakeret til I/S KER. Regnvandsafledning sker ved privat foranstaltning til Vedskølle å. PLANLAGTE TILTAG: I Billesborg forventes ingen ændringer i planperioden. Bladgrønt I73 (5 p.e.) Omfatter gartneriet Bladgrønt. Spildevand renses i privat MB-renseanlæg med efterfølgende udledning til Vedskølle Å i private ledninger. 29

33 Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Vedskølle Å. PLANLAGTE TILTAG: I Opland I73 forventes ingen ændringer i planperioden. Motorveje I opland I51, I52, I53 og I54 (motorvejsoplande) planlægges etableret olieudskillere på vejafvandingen. 30

34 5.2.5 Lokalområde Hastrup ellinge Skytte- huse Åsen evej Lellinge Østermark Krageskov- bakken Gl. Køge- gård drev Åshøje Hastrup Svandsbjerg Figur 5: Lokalområde Hastrup Gammel Hastrup Hastrup E17-E18, F00, F04-F39, F41-F42, F57-F62, G17 ( p.e.) Omfatter 359 ha separatkloakeret opland, idet nogle større boligbebyggelser (se oplandsskemaer) har privat regnvandsafledning direkte til den lokale recipient. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand fra ca. 28 ha afledes til Køge å, fra ca. 277 ha til Ellebækken Syd og fra ca. 53 ha til Tangmosebækken. 31

35 PLANLAGTE TILTAG: I området ved Sandholmgård (F61 og F62) er der i 2005 gennemført en større udbygning, hvilket er medregnet i statussituationen. I opland E17 (Gl. Ringstedvej) og E18 (Gymnasievej) planlægges etableret olieudskillere på regnvandsudløbene til Køge Å. I opland F27 (Boholtemarken) planlægges etableret ny olieudskiller på regnvandsudløbet til Ellebækken syd. I opland G17 (Sølvhøjgården/Boskovmarken) planlægges etableret regnvandsbassin og olieudskiller på regnvandsudledningen til Tangmosebækken. Lellinge Østermark E11 (73 p.e.) Omfatter 29 boliger langs Ringstedvej, umiddelbart øst for motorvejen. Oplandet er spildevandskloakeret til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Køge å. PLANLAGTE TILTAG: I Lellinge Østermark planlægges ingen ændringer i planperioden. Krageskovbakken E13-E14 ( p.e.) Omfatter 13 boliger samt 2 erhvervsejendomme ved Ringstedvej. Oplandet er spildevandskloakeret til I/S KER. Regnvand afledes ved privat foranstaltning til Køge å. PLANLAGTE TILTAG: I Krageskovbakken planlægges ingen ændringer i planperioden. Skyttehuse E16 (33 p.e.) Omfatter 13 boliger. Oplandet er separatkloakeret med afledning af spildevand til I/S KER. Regnvand afledes til Køge å. PLANLAGTE TILTAG: I Skyttehuse planlægges ingen ændringer i planperioden. Gl. Køgegård E39 (23 p.e.) Omfatter ejendommen Gl. Køgegård. Oplandet er spildevandskloakeret med afledning af spildevand til I/S KER. Regnvand afledes til Køge å gennem privat ledningsanlæg. 32

36 PLANLAGTE TILTAG: I Gl. Køgegård planlægges ingen ændringer i planperioden. Åshøj by F03 (105 p.e.) Omfatter ca. 42 ejendomme i landsbyen Åshøj. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand udledes til Ellebæk Syd. PLANLAGTE TILTAG: I Åshøj by planlægges ingen ændringer i planperioden. 33

37 5.2.6 Lokalområde Køge bymidte Gl. Køge- gård Hastrup Figur 6: Lokalområde Køge bymidte Køge bymidte ( p.e.) Lokalområdet Køge bymidte omfatter oplandet øst for den gamle hovedvej, syd for Ellebæk Nord ned til Ravnsborghallen mod syd. Vedrørende en detaljeret opgørelse henvises til oplandsskemaerne. Oplandet omfatter således hele bykernen samt havneområderne, industrikvarteret ved Tangmosevej samt Junckers Industrier A/S. Oplandet omfatter ca. 308 ha separatkloakeret område og ca. 68 ha fælles kloakeret område. 34

38 Spildevand fra hele oplandet afledes til I/S KER, idet dog Junckers Industrier A/S har eget renseanlæg. Jf. afsnit Regnvand afledes til adskillige recipienter, som nævnt nedenstående: Ellebæk Nord Skydebanegrøften Køge å Ellebæk Syd Tangmosebækken Køge Havn Lystbådehavnen Køge Bugt Junckers Industrier A/S V03 Junckers Industrier A/S er en træforarbejdende virksomhed med et stort forbrug af vand og dermed en stor udledning af processpildevand. Virksomheden har ca. 790 ansatte. Processpildevandet behandles på virksomheden eget renseanlæg. Udledning sker gennem egen ledning ca. 5 km ude i Køge Bugt. I 2004 blev der udledt følgende mængder: Parameter Enhed Mængde Årsmængde m 3 /år N kg/år P kg/år 426 BI 5 kg/år COD kg/år Tabel 12: Udledte mængder processpildevand fra Junckers Industrier A/S i Der er tale om et kraftigt fald i de udledte mængder i forhold til slutningen af 1990 erne. Det skyldes først og fremmest ophør med papirmasseproduktion og MDF-pladeproduktion. Der er tale om reduktioner i udledningen af organisk stof (COD og BI 5 ) og næringssalte (N og P) på mellem 95 og 100 % i forhold til 1997-niveau. Herudover genudledes kævlesprinklervand som er havvand, der har været anvendt til overrisling af træ. Dette udledes i strandkanten efter mekanisk rensning i tromlefilter. Endelig ledes kølevand til Køge Bugt. Denne vandmængde er ikke medregnet, idet der er tale om genudledning af havvand, som alene er termisk påvirket. Regnvand udledes sammen med processpildevand via eget renseanlæg. Det sanitære spildevand tilledes I/S KER: Virksomheden har følgende udlederkrav: 35

39 Parameter Enhed Mængde Vandmængder m 3 /d Total-N mg/l 30 Total-P mg/l 1,5 BI 5 (mod) mg/l 15 COD mg/l 150 SS mg/l 50 Kobber mg/l 0,025 Tabel 13: Udlederkrav for Junckers Industrier A/S. Virksomheden overholdt udlederkravene i PLANLAGTE TILTAG: I Køge bymidte planlægges en del fortætninger af eksisterende oplande (E35, E37, E30, M19, M25). Et opland med trixtank separatkloakeres (M24) og Køge Havn udvides (nyt opland V10) ved opfyldning med henblik på etablering af havnerelateret erhverv. I opland E35 (Sønder Køge) planlægges etableret 160 nye boliger svarende til 400 p.e. Regn- og spildevand tilsluttes eksisterende kloaknet. Desuden planlægges etableret olieudskiller på regnvandsudløbet til Køge Å. I opland E37 (Toldbodvej mm.) og M19 (Havneområde syd) planlægges etableret 46 nye boliger. I planskemaet er de placeret med 23 boliger i hvert opland. Desuden etableres erhvervsområde i opland M19 og en dagligvarebutik i opland E37. Regn- og spildevand tilsluttes eksisterende kloaknet. I opland E30 (C.F.Petersen) planlægges etableret 100 nye boliger svarende til 250 p.e. Oplandet bliver separatkloakeret, hvor spildevand afledes til I/S KER og regnvand afledes til Køge Å. I opland M24 (Østre Havnevej, 10 p.e.) planlægges eksisterende private trixtank nedlagt og oplandet separatkloakeret. Spildevand afledes til I/S KER og regnvand afledes til Køge Havn. I opland M25 (Sdr. Molevej) planlægges etableret 70 nye boliger svarende til 175 p.e. Regn- og spildevand tilsluttes eksisterende kloaknet. Der etableres olieudskiller på regnvandsudløbet til Køge Havn. I den nordlige ende af Køge Havn etableres nyt erhvervsområde (Opland V10) ved opfyldning i havnearealet. Oplandet vil samlet blive på ca. 12 ha inkl. eksisterende oplande M09 og M11. Sidstnævnte oplande indlemmes i opland V10. Erhvervsområdet separatkloakeres med afledning af spildevand til I/S KER og udledning af regnvand via olieudskillere til Køge Havn. Oplandet forventes kun delvist udnyttet indenfor planperioden. 36

40 5.2.7 Lokalområde Køge nord ngg Lille Skensved Egedesvej Højelse Ølsemagle Ølsemagle Strand ore Salby Ølby KER Ølby Lyng e Skytte- huse Åsen Gl. Køge- gård Lellinge Ø t k Figur 7: Lokalområde Køge nord Egedesvej Vest A18 (3 p.e.) Omfatter ca. 15 ha separatkloakeret erhvervsområde beliggende nord for Egedesvej. Området er ikke fuldt udbygget. Eneste bebyggelse er en planteskole. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Skensved å. PLANLAGTE TILTAG I Egedesvej Vest forventes ingen ændringer i planperioden. Ølsemagle by B10 (75 p.e.) Omfatter landsbyen Ølsemagle med ca. 30 ejendomme. Oplandet er spildevandskloakeret, idet spildevand afledes til I/S KER. 37

41 Regnvand afledes spredt ved privat foranstaltning til Snogebæk. PLANLAGTE TILTAG I Ølsemagle by forventes ingen ændringer i planperioden. Kirstinedal mv. B15-B18, B20-B21 (1.230 p.e.) Omfatter ca. 58 ha separatkloakeret boligområde inkl. Rishøjhallen, Kirstinedalskolen samt børneinstitutioner. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Snogebæk. I den sydlige del af B21 er beliggende et regnvandsbassin. PLANLAGTE TILTAG I Kirstinedal forventes ingen ændringer i planperioden. Fuglebækgård B19 ( p.e.) Omfatter ca. 49 ha separatkloakeret erhvervsområde, som endnu ikke er fuldt udbygget. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Snogebæk. PLANLAGTE TILTAG Fuglebækgård planlægges fortættet i planperioden med ca. 150 nye boliger. Spildevand og regnvand afledes til eksisterende kloaknet. Nylandsvej mv. B22-B24, B33 (606 p.e.) 8 ha separatkloakeret boligområde med ca. 242 ejendomme. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Snogebæk. PLANLAGTE TILTAG I Nylandsvej forventes ingen ændringer i planperioden. Snogebækvang B26 ( p.e.) Omfatter ca. 63 ha bolig- og erhvervsområder. Oplandet er fælleskloakeret med spildevandsafledning til I/S KER. Umiddelbart syd for Snogebæk er etableret et overløbsbygværk som under nedbør aflaster til Snogebæk. 38

42 PLANLAGTE TILTAG Opland B26 er ét af de fælleskloakerede oplande i Ølby Lyng, hvoraf ca. 1/3 separeres/renoveres i planperioden. Nærmere undersøgelser vil afgøre rækkefølgen og dermed hvilke oplande, der nås indenfor planperioden og hvilke, der først tages fat på efter planperioden. Stensbjerghuse C00 (240 p.e.) Omfatter ca. 4 ha boligområde med 96 ejendomme. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Ellebæk Nord. PLANLAGTE TILTAG I Stensbjerghuse forventes ingen ændringer i planperioden. Ølby by C01 (148 p.e.) Omfatter landsby med ca. 59 boliger. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Ellebæk Nord via et regnvandsbassin. PLANLAGTE TILTAG I Ølby by forventes ingen ændringer i planperioden. Karlemoseparken C09-C10, C14 (990 p.e.) Separatkloakeret etagebebyggelse. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand afledes til Ellebæk Nord. Der er delvis privat regnvandsafledning. PLANLAGTE TILTAG I Karlemoseparken forventes ingen ændringer i planperioden. Lyngvej mv. C12 (63 p.e.) Omfatter motorvejsudfletning ved Lyngvej samt institutioner syd for Lyngvej. Oplandet er separatkloakeret med spildevandsafledning til I/S KER. Regnvandsafledning fra motorvejen passerer et udligningsbassin, hvorfra afløbet er tilsluttet den kommunale kloakforsyning. 39

43 Regnvand tilledes Ellebæk Nord. PLANLAGTE TILTAG I Lyngvej forventes ingen ændringer i planperioden. Ølby Center C16 ( ) Oplandet på ca. 132 ha omfatter Ølby Center, 651 boliger, Amtssygehuset RASK, Køge Svømmehal samt institution mv. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand tilledes I/S KER. Regnvand tilledes via 2 regnvandsbassiner samt olie- og sandfang til Ellebæk Nord. PLANLAGTE TILTAG Opland C16 planlægges fortættet i planperioden med ca. 134 nye boliger. Spildevand og regnvand afledes til eksisterende kloaknet. Den i 2005 opførte Asgård Skole ved Stensbjergvej er medregnet i statussituationen. Asgård Skole erstatter Ølby Skole. Gl. Lyngvej mv. C19, C22, C43 ( p.e.) Oplandet er ca. 28 ha og omfatter ca. 395 boliger, administrationsbygninger til Sun Chemical, KVK A/S, møbelforretning, trælasthandel og 2 spejderhytter. Oplandene omfatter ca. 17 ha fælleskloakeret og ca. 11 ha separatkloakeret område. Spildevand afledes til I/S KER. Regnvand og aflastet spildevand fra overløbsbygværket tilledes Ellebæk Nord. PLANLAGTE TILTAG Opland C22 er ét af de fælleskloakerede oplande i Ølby Lyng, hvoraf ca. 1/3 separeres/renoveres i planperioden. Nærmere undersøgelser vil afgøre rækkefølgen og dermed hvilke oplande, der nås indenfor planperioden og hvilke, der først tages fat på efter planperioden. I opland C19 og C43 forventes ingen ændringer i planperioden. McDonalds, Shell, Søvang C44, C45 ( p.e.) Oplandet omfatter McDonalds/Shell-området og en enkelt beboelsesejendom syd for Codan Gummi. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand tilledes I/S KER. 40

44 Regnvand afledes til Ellebæk Nord. PLANLAGTE TILTAG I Opland C44 og C45 forventes ingen ændringer i planperioden. Bellingeparken C36 (50 p.e.) Omfatter ca. 28 ha service- og erhvervsområde, som p.t. kun er delvis udnyttet. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand tilledes I/S KER. Regnvand passerer et udligningsbassin og olieudskiller inden udledning til Ellebæk Nord. PLANLAGTE TILTAG I Bellingeparken forventes ingen ændringer i planperioden. Tigervej mv. D03-D06, D10 (2.244 p.e.) Omfatter ca. 25 ha erhvervsområde. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand tilledes I/S KER. Regnvand tilledes Skydebanegrøften. PLANLAGTE TILTAG I Tigervej forventes ingen ændringer i planperioden. Fuglevænge mv. D07-D09, D11, D13 (553 p.e.) Omfatter ca. 18 ha boligområde samt Køgehallen mv. Opland D13 med ca. 6 ha (Køgehallen) er fælleskloakeret, øvrige oplande er separatkloakerede. Spildevand tilledes I/S KER. Regnvand og overløbsvand fra D13 tilledes Skydebanegrøften. PLANLAGTE TILTAG I Fuglevænge forventes ingen ændringer i planperioden. Nørremarken E20 (914 p.e.) Omfatter ca. 55 ha parcelhusområde, Nørremarkens Plejehjem, vandrehjem samt institution. 41

45 Oplandet er separatkloakeret. Spildevand tilledes I/S KER. Regnvand tilledes Køge å. PLANLAGTE TILTAG I Nørremarken forventes ingen ændringer i planperioden. Havstokken mv. L02-L03 ( p.e.) Omfatter ca. 23 ha fælleskloakeret bolig- og erhvervsområde langs Københavnsvej. Spildevand tilledes I/S KER. Via overløbsbygværk sker der under regn aflastning til Lagunen. PLANLAGTE TILTAG Opland L02 og L03 er to af de fælleskloakerede oplande i Ølby Lyng, hvoraf ca. 1/3 separeres/renoveres i planperioden. Nærmere undersøgelser vil afgøre rækkefølgen og dermed hvilke oplande, der nås indenfor planperioden og hvilke, der først tages fat på efter planperioden. Ølsemaglevej L04 (428 p.e.) Omfatter ca. 19 ha boligområde langs Ølsemaglevej. Oplandet er fælleskloakeret. Spildevand tilledes I/S KER. Under regn sker der aflastning til Lagunen via overløbsbygværk. PLANLAGTE TILTAG Opland L04 er ét af de fælleskloakerede oplande i Ølby Lyng, hvoraf ca. 1/3 separeres/renoveres i planperioden. Nærmere undersøgelser vil afgøre rækkefølgen og dermed hvilke oplande, der nås indenfor planperioden og hvilke, der først tages fat på efter planperioden. I/S Køge-egnens renseanlæg L05 Se afsnit 5.3 Ølby Lyng L06-L07 ( p.e.) Omfatter ca. 91 ha fælleskloakeret område med ca. 800 boliger samt erhverv. Spildevand tilledes I/S KER. Under regn sker der aflastning til Lagunen via overløbsbygværk. PLANLAGTE TILTAG 42

46 Opland L06 og L07 er to af de fælleskloakerede oplande i Ølby Lyng, hvoraf ca. 1/3 separeres/renoveres i planperioden. Nærmere undersøgelser vil afgøre rækkefølgen og dermed hvilke oplande, der nås indenfor planperioden og hvilke, der først tages fat på efter planperioden. Køge Handelsskole mv. O01-O02 (159 p.e) Omfatter Køge Handelsskole og den nedlagte Ølby Skole samt omliggende boliger, institution mv. I alt ca. 18 ha separatkloakeret opland. Spildevand tilledes I/S KER. Regnvand udledes via 2 bassiner (ét i hvert opland) til Tranholmsrenden og til Ellebæk Nord. PLANLAGTE TILTAG I Køge Handelsskole forventes ingen ændringer i planperioden. Lyngvejens Stadion O02-O04 (58 p.e.) Omfatter stadionanlæg og klubhus. Oplandet er separatkloakeret. Spildevand tilledes I/S KER. Regnvand udledes til Tranholmrenden og til Ellebæk Nord. PLANLAGTE TILTAG I Lyngvejens stadion forventes ingen ændringer i planperioden. Skandinavisk Transportcenter (STC) B34, O13 (450 p.e.) Erhvervsområdet Skandinavisk Transportcenter er beliggende ved Nordhøj. Området er på ca. 128 ha, men er ikke fuldt udnyttet. Oplandet er separatkloakeret med afledning af spildevand til I/S KER - herunder vaskevand fra vaskehal på Nyscan. Vaskevandet gennemgår rensning i koalescens-olieudskiller inden tilledning til offentlig kloak. Belastningen fra hele oplandet er skønnet til 450 p.e. Regnvand afledes via bassiner til henholdsvis Snogebæk (93 ha) og Tranholmsrenden (35 ha). PLANLAGTE TILTAG Opland O13 (sydlige del af erhvervsområdet) er mest udbygget. Området forventes udbygget med ca. 50 % i forhold til statussituationen. Udbygningen vil formentlig finde sted ved etablering af transportrelateret erhverv. I Opland B34 (nordlige del af erhvervsområdet), som har de fleste ledige byggegrunde, kalkuleres med en fordobling af det bebyggede areal. Prognosen er naturligvis behæftet med stor usikkerhed. Udbygningen vil formentlig finde sted ved etablering af transportrelateret erhverv. 43

47 Da udbygningen af erhvervet først og fremmest forventes at finde sted i STC, kalkuleres ikke med en udbygning af områderne nord for STC op mod Ll. Skensved og Ølsemagle Vest indenfor planperioden. FeF Chemical A/S V07 FeF Chemicals A/S er en spildevandsproducerende kemisk virksomhed med ca. 65 ansatte. I 2004 udledte virksomheden følgende mængder: Parameter Enhed Mængde Årsmængde m 3 /år N kg/år 449 P kg/år 9 BI 5 kg/år 133 COD kg/år 248 Tabel 14: Udledte mængder processpildevand fra FeF Chemicals A/S I Virksomheden har udlederkrav for Total-N (8 mg/l) og COD (75 mg/l). Virksomheden overholdt udlederkravene i Fef Chemicals udleder desuden en række organiske opløsningsmidler af typerne aromater og chlorerede aromater dog I beskedne mængder. Sun Chemicals A/S V08 Sun Chemical A/S fremstiller pigmenter under anvendelse af en række kemiske råvarer. Virksomheden har ca. 400 ansatte. En del af virksomhedens spildevand renses i eget biologiske renseanlæg og ledes herefter direkte til recipienten (Køge Bugt). Renseanlægget er af skive filtertypen og blev taget i brug i Udledningen sker gennem egen ledning, der løber parallet med I/S KER s udløbsledning. Den øvrige del af spildevandet overledes til I/S KER. Det sanitære spildevand føres i et separat ledningssystem og udledes til den offentlige kloak. I 2004 blev der udledt følgende mængder: Parameter Enhed Mængde Årsmængde m 3 /år N kg/år P kg/år 298 BI 5 kg/år COD kg/år Tabel 15: Udledte mængder processpildevand fra Sun Chemical A/S i Der er tale om en stigning i de udledte mængder i forhold til Virksomheden har følgende udlederkrav: Parameter Enhed Mængde Vandmængder m 3 /d Total-N mg/l 8 Total-P mg/l 1,5 BI 5 (mod) mg/l 15 COD mg/l 200 SS mg/l 30 Kobber mg/l 0,2 Tabel 16: Udlederkrav for Sun Chemical A/S. 44

48 Virksomheden overholdt udlederkravene i I forbindelse med fastsættelse af endelige udlederkrav i 2001 er det vurderet, at hvis der gennemføres forbedret slamseparering, må renseanlægget betragtes som værende bedste tilgængelige teknologi. Roulunds Codan V09 Roulunds Codan producerer rør- og slangesystemer samt formstøbte artikler og ekstruderede profiler i gummi og andre materialer specielt til automobilindustrien. Virksomheden har ca. 300 ansatte. I 2004 blev der fra virksomheden udledt følgende mængder spildevand til Ellebæk Nord: Parameter Enhed Mængde Årsmængde m 3 /år N kg/år 150 P kg/år 6 BI 5 kg/år 375 COD kg/år Tabel 17: Udledte mængder processpildevand fra Roulunds Codan i Virksomheden udleder sanitært spildevand til I/S KER. Regnvand udledes til Køge Bugt sammen med processpildevandet. Virksomheden har i 2004 overholdt udlederkravene Planlagte tiltag oversigt I planperioden forventes der dels at ske fortætninger i eksisterende kloakoplande, dels udbygning af oplande og dels etablering af nye oplande. Boligudbygningen vil finde sted i byområderne Køge og Herfølge. I Køge er det især områderne Magistergrunden (C16), S-huset (B19), C.F.Petersen (E30), Sdr. Havn (M25), Ravnsborg (E35) og Åhavnen (M19/M20), og i Herfølge er det området øst og sydøst for Møllebækvej (G11). Desuden forventes der at ske en mindre udbygning af Algestrup (K09). Erhvervsudbygningen forventes at ske først og fremmest i Nordhøj og ved Køge Havn. Af nye kloakeringer forventes Sonnerup og Kanderød kloakeret, ligesom visse ejendomme langs Vordingborgvej tilsluttes kloakforsyningen. I det åbne land forventes alle ejendomme i 1. prioritetsområder, der ikke opfylder rensekravene, at skulle have gennemført forbedret rensning. Dette gælder ligeledes for ejendomme, der udleder spildevand til søer og moser. Gennemførelsen af forbedret rensning i 2. prioritetsområder vil først finde sted efter denne plans planperiode. I tabel 18 er oplistet alle de nye og ændrede kloakeringer og tiltag i øvrigt, som planlægges indenfor denne spildevandsplans planperiode: 45

49 Opland Eks./Nyt Tilvækst Areal (ha) Tilvækst Bolig (p.e.) Tilvækst Erhverv (p.e.) Bemærkninger A08 E Ny olieudskiller B19 E 375 B26 E Evt. separering/renovering B34 E 300 C16 E 335 C22 E Evt. separering/renovering E17 E Ny olieudskiller E18 E Ny olieudskiller E30 E 250 E35 E 400 Ny olieudskiller E37 E 58 F27 E Ny olieudskiller G09 E Nyt bassin G11 E 418 G17 E Nyt bassin + olieudsk. I51 E Ny olieudskiller (V) I52 E Ny olieudskiller (V) I53 E Ny olieudskiller (V) I54 E Ny olieudskiller (V) I71 N 1,3 15 Indiv. regnv. afl. K09 E 1,0 48 K16 N 4,7 15 Indiv. regnv. afl. L02 E Evt. separering/renovering L03 E Evt. separering/renovering L04 E Evt. separering/renovering L06 E Evt. separering/renovering L07 E Evt. separering/renovering M19 E M24 E 10 Sep.kloak. Trixtank sløjfes M25 E 175 Ny olieudskiller O13 E 75 Q03 E Ny olieudskiller (V) Q04 E Ny olieudskiller (V) Q05 E Ny olieudskiller (V) S09 E Nyt bassin (V) V10 N 5,5 180 Etableret v. opfyldning, nye olieudskillere Sum 12, Tabel 18: Oversigt over planlagte tiltag i planperioden. (V): Vejdirektoratet er ejer. Som det fremgår, er der netto planlagt 12,5 ha nyt kloakopland, hvoraf hovedparten vil være kloakering af Kanderød og etablering af det nye erhvervsområde V10 ved Køge Havn. Der planlægges samlet knap p.e. ekstra tilsluttet kloaknettet. Især erhvervsprognosen er meget usikker. 46

50 5.3 Nedsivning af tag- og overfladevand Køge Kommune er som udgangspunkt positiv overfor at give tilladelse til at nedsive tag- og overfladevand. Herved mindskes tilledningen af rent vand til renseanlægget, samtidigt med at nedsivningen bibringer til gendannelse af grundvand. Køge Kommune vil ikke tilbagebetale tilslutningsbidrag i forbindelse med udtræden af kloakfællesskabet for tag- og overfladevand. 5.4 Kommunale renseanlæg I Køge Kommune er der to kommunale renseanlæg hhv. I/S KER (Køgeegnens renseanlæg), som behandler spildevand fra langt størstedelen af kommunens kloakoplande og sandfilteranlægget Ringsbjerg renseanlæg i den sydvestlige del af kommunen, som behandler spildevand fra ca. 25 ejendomme. Udover de to kommunale renseanlæg er der 3 fælles private anlæg: privat samletank (opland I72), privat MB renseanlæg (opland I73) og privat biologisk renseanlæg (opland X01). Nedenfor gives en beskrivelse af de eksisterende forhold og planlagte tiltag på I/S KER og Ringsbjerg renseanlæg. I/S KER I/S KER er beliggende på Ølsemagle Strand nord for Køge by. Anlægget modtog i 2005 spildevand fra 99,9 % af indbyggere i kloakoplandene i Køge Kommune, over 97 % af den samlede befolkning i kommunen og fra 91 % af de kloakerede arealer. Anlægget, der er fælleskommunalt, modtager desuden spildevand fra halvdelen af Skovbo Kommune og Naurbjerg og Jersie landsbyer i Solrød Kommune. De private husstande tegner sig for halvdelen af spildevandet, mens virksomhederne står for den anden halvdel. Renseanlægget er etableret i begyndelsen af 1970 erne som et biologisk filteranlæg med for- og efterklaringstanke. I forbindelse med anlæggets etablering er lagt en ca m lang udløbsledning, som fører det rensede spildevand ca m ud i Køge Bugt til en vanddybde på 3,8 m. Anlægget er i ud- og ombygget til at overholde de skærpede udlederkrav i VMP1 og i vandområdeplan for Køge Bugt. Ved ombygningen er anlægget ombygget fra et filteranlæg til et aktivt slam-anlæg. Det ombyggede anlæg består i hovedtrækkene af følgende bygværker: RISTE Anlægget er bestykket med to automatisk afskrabede riste. HOVEDPUMPESTATION Pumpestationen er bestykket med 5 stk. tørt opstillede pumper, der pumper spildevandet til sandfanget. 47

51 SANDFANG Sandfanget er langsgennemstrømmet og afskrabes med skrabervogn til sandgruber ved indløbsrenden. Sandet oppumpes til sandtørrebede og bortkøres efterfølgende til kontrolleret losseplads. FORBELUFTER I forbeluftertanken for enden af sandfanget forbeluftes spildevandet med kompressorbeluftning. FORKLARINGSTANKE I to cirkulære forklaringstanke fra det gamle renseanlæg udtages bundfældet slam. LUFTNINGSTANKE I 6 luftningstanke beluftes spildevandet, idet hver tank er bestykket med 2 rotorer (overfladebeluftning). Hver tank er endvidere bestykket med 2 mekaniske omrørere. Luftningstankene arbejder sammen 2 og 2 efter biodenitroprincippet. Tilløbet sker fra den beluftede tilløbskanal over kipbare overfaldskanter. Afløbet sker ligeledes over kipbare overfaldskanter til en beluftet afløbskanal. EFTERKLARINGSTANKE Der er etableret 3 efterklaringstanke og planlægges yderligere 2 tanke, som etableres, hvis der bliver behov. RÅDNETANKE 2 rådnetanke fra det gamle renseanlæg anvendes stadig til udrådning af overskudsslam. SLAMAFVANDING Det udrådnede slam afvandes på centrifuge. Afvandet overskudsslam aftages af RGS90, som genanvender slammet til produktion af slibemiddel. FUNKTION Efter passage af rist, sandfang og forklaringstanke ledes spildevandet direkte til aktiv-slamanlægget. Fra mellempumpestationen ledes vandet via fordelerkanalen til luftningstankene. Heri sker omdannelse af ammoniak til nitrat og fra nitrat til frit kvælstof samtidig med den biologiske rensning. I fordelerkanalen kan tilsættes fældningskemikalie til fældning af fosfor. Vand og slam adskilles i efterklaringstankene. Vandet ledes til den eksisterende udløbsledning til Køge Bugt. Slammet ledes via regulerbare overfaldskanter, styret af vandmålere, til mellempumpestationen, hvor det blandes med det fra forklaringstankene kommende spildevand. Overskudsslam udtages. Der foretages en opkoncentrering, hvorefter slammet ledes til rådnetank og videre til slamafvandingsanlægget og til forbrændingsanlægget. Efter 2000 er der foretaget en del forbedringer og udvidelser på renseanlægget. Det drejer sig om følgende: Fordelerbygværk til efterklaringstankene, der udligner tilløbsmængden til hver af de 3 efterklaringstanke Forbedret iblanding af fældningsmiddel 48

52 Vaskeanlæg til vask af sand og ristegods Særbehandlingsanlæg til modtagelse af slamsugerindhold Særbehandlingsanlæg til modtagelse af fedtaffald Særbehandlingsanlæg til modtagelse af slam fra bundfældningstanke Onlinemåling til forbedret styring af processerne Forbedret overvågnings-/styringssystem til alle processer KAPACITET Renseanlægget er dimensioneret for følgende belastning: Forurening Enhed Værdi BOD p.e BOD kg/d Tot-N kg/d Tot-P kg/d 375 Vandmængde Værdi Tørvejr (m 3 /d) m 3 /h l/s 708 Regn (m 3 /h) Tabel 19: Dimensioneringsværdier for I/S KER. BELASTNING I 2004 blev der målt følgende tilløbs- og udløbsmængder: Parameter Enhed Tilløb Udløb Rensegrad BI 5 kg/år ,2 COD kg/år ,1 Tot-N kg/år ,5 Tot-P kg/år ,0 Vand m 3 /år Tabel 20: Målte tilløbs- og udløbsmængder i 2004 Tilløbsmængden varierer kraftigt over året og indenfor de enkelte døgn, dels som følge af indsivning af dræn- og infiltrationsvand om vinteren, når grundvandsstanden er høj, dels som følge af regnpåvirkning fra tilsluttede fælleskloakerede oplande. Ovennævnte belastning svarer til en pe-belastning fra pe (målt som Tot-P) til pe (målt som spildevandsmængde). Belastningen er på pe og pe målt som hhv. Tot-N og BI 5. Ringsbjerg renseanlæg Ringsbjerg renseanlæg er et kommunalt ejet sandfilteranlæg beliggende i den sydvestlige del af Køge Kommune. Anlægget er dimensioneret til 150 pe m.h.t organisk stof. Baseret på 5 analyser fra 2004 kan belastningen på anlægget skønnes til følgende: 49

53 Parameter Enhed Tilløb Udløb Rensegrad BI 5 kg/år 417 4,06 99 COD kg/år ,5 93 Tot-N kg/år Tot-P kg/år 39,2 32,3 18 Vand m 3 /år Tabel 21: Belastning på Ringsbjerg renseanlæg i Sandfilteranlæg vil typisk overholde renseklasse SO svarende til en reduktion i organisk stof på 95 % og en nitrifikation på 90 %. Med en nitrifikation på 92 % er begge krav overholdt i Anlægget er teoretisk belastet svarende til 25 husstande (63 pe). På baggrund af den hydrauliske belastning, kvælstofbelastningen og belastningen med organisk stof fås en målt belastning på hhv. 53 pe, 58 pe og 19 pe. Den lave værdi for belastningen med organisk stof skyldes formentlig en meget lav måling, som på baggrund af kun 5 analyser kan give et skævt billede. Der planlægges ingen ændringer på Ringsbjerg renseanlæg i planperioden. 5.5 Overholdelse af udlederkrav I 2004 blev der ikke konstateret overskridelse af udlederkravene til I/S KER. I nedenstående tabel er de gennemsnitlige målte udløbskoncentrationer i 2004 sammenholdt med udlederkravene. Variabel Enhed Kravværdi Målt i 2004 Bemærkning SS mg/l < 30 BI 5 mg/l < 15 1,8 COD mg/l < Tot-N mg/l <8/<6 4,1 Hele året/sommer Tot-P mg/l < 1,5 0,37 Tabel 22: Kravværdier og målte udløbsværdier på I/S KER i Som det fremgår af tabellen, er der ikke problemer med at overholde udlederkravene. I de senere år har der ikke været problemer med overholdelse af udlederkravene på Ringsbjerg renseanlæg. 5.6 Slamhåndtering På I/S KER produceres ca. 4 t TS/d svarende til ca t TS/år. Slammet afvandes til ca. 25 % TS svarende til en årlig slammængde på ca t/år. Det afvandede slam bortskaffes til RGS90 i Korsør, hvor det benyttes til produktion af sandblæsningsmateriale. 50

54 6. Afløbsanlæggenes tilstand og vedligeholdelse Som noget nyt skal spildevandsplanen indeholde en plan for kloakrenovering. I dette afsnit gennemgås en række forhold, som er af betydning, når der skal træffes beslutning omkring behov for og omfang af kloakrenovering. 6.1 Grundlag Det er Køge Kommunes målsætning at have et velfungerende afløbssystem, der som helhed sikrer, at spildevandsbortskaffelsen sker uden gener for borgerne, samtidigt med, at miljøet i søer og vandløb stadig forbedres. Køge Kommune ønsker at begrænse mængden af uvedkommende vand, som tilledes renseanlægget, til maksimalt 30 % af spildevandsmængden. Målsætningen er ligeledes indarbejdet i Regionplan 2001 for Roskilde Amt. De væsentligste årsager til uvedkommende vand i afløbssystemet er indsivning af grundvand til utætte spildevandsledninger overlækning af regnvand fra utætte regnvandsledninger til spildevandssystemet dræntilslutning til spildevandssystemet fejltilslutninger på ejendomme Uvedkommende vand giver både driftsmæssige og miljømæssige problemer. Indsivning af grundvand til utætte spildevandsledninger kan give anledning til materialetransport (sand og grus) ind i ledningssystemet. Der kan dermed dannes lunker og opstå fare for sammenstyrtning af overliggende vejbelægning, eller der kan opstå rørsammenbrud. Det vil samtidig betyde en reduktion af grundvandsdannelsen. Desuden kan udsivning af spildevand fra utætte ledninger i tørre perioder medføre forurening af grundvand. De væsentligste driftsmæssige problemer med uvedkommende vand er, at den årlige stofudledning fra renseanlægget og dermed forureningen af recipienten forøges proportionalt med mængden af uvedkommende vand. Endvidere sænkes temperaturen i renseanlæggets procestank, hvilket giver lavere omsætning. Ved gennemførelse af relevante undersøgelser såsom inspektioner af kloaksystem under regn, flowmålinger, TV-inspektioner m.m. skabes der et overblik over tilstanden af kloaksystemet, og kloakskader udbedres. Med henblik på at begrænse problemer med opstuvning af spildevand i fælleskloakerede områder, kan der blive tale om systematisk at gennemgå udvalgte områder. Gennemgangen kan omfatte MOUSE-beregninger til afklaring af problemets omfang. Separatkloakering i begrænset omfang af fælleskloakerede områder skal også medvirke til, at den hydrauliske belastning på renseanlæggene nedbringes og dermed antallet af overløb fra bassiner til recipienter. 51

55 6.2 Overordnet status for kloakkernes tilstand I Køge Kommune er der et samlet kloakeret opland på ca ha kloakeret med i alt ca. 433 km. kloakledninger (ekskl. stikledninger). Kloakoplande og kloakledninger ses samlet på kortbilag Fælleskloakerede oplande Ca. 344 ha er fælleskloakeret, dvs. at spildevand og regnvand afledes sammen i en fælles ledning til renseanlæg. De fælleskloakerede oplande er primært de gamle/ældre dele af Køge bymidte, området vest for Københavnsvej i Køge nord og størstedelen af Ll. Skensved by. Der er ca. 53 km fællesledninger af forskellig dimension indenfor disse oplande. Med få undtagelser er alle fællesledningerne anlagt før De ældste ledninger, f.eks. i den gamle del af Køge, er over 50 år gamle. Der er 15 overløbsbygværker i de fælleskloakerede oplande. Overløbsbygværkerne træder i funktion under regn, når mængden af vand overstiger kapaciteten i ledningssystemet. Herved udledes opspædet spildevand til recipienten. Der er ingen forsinkelsesbassiner i de fælleskloakerede oplande. Ved separatkloakering af opland G10 overgik branddammen ved Billesborgvej til at fungere som regnvandsbassin Separatkloakerede oplande med dobbelt ledningssystem Ca ha er separatkloakeret med separate spildevandsledninger og separate regnvandsledninger. Her ledes spildevandet i separate ledninger til rensningsanlæg. Regnvandet ledes i separate ledninger til recipient, og udledes efter evt. forsinkelse i et regnvandsbassin. Disse oplande udgøres af de nyere dele af Køge by, nyere dele af Køge nord, nyere dele af Ll. Skensved og af Lellinge, Ølby, Herfølge og Algestrup m.fl. Inden for oplandene er der spildevandsledninger i mindre dimension. Regnvandsledningerne er generelt i noget større dimension. Visse regnvandsledninger er tidligere fællesledninger, som i forbindelse med separering af fælleskloakerede områder er overgået til at aflede regnvand. Der er kun regnvandsbassin og olieudskiller i forbindelse med de nyere separate regnvandsledninger. Typisk er regnvandsbassinerne anlagt fra omkring 1980 og frem. Amtets regnvandsbassiner langs motorvejssystemet er anlagt i 1968 i forbindelse med etableringen af motorvejene. Amtets regnvandsbassiner udgør 17 ud af de i alt 36 bassiner i Køge Kommune Separatkloakerede oplande med enkelt ledningssystem Ca. 213 ha er kloakeret alene med separate spildevandsledninger. Spildevandet ledes til I/S KER. Regnvand nedsives i faskiner på de enkelte parceller eller udledes ved privat foranstaltning i private ledninger til nærmeste recipient. Stort set alle disse oplande udgøres af mindre landsbyer og samlede bebyggelser i det åbne land. Blandt andet er Ølsemagle, Store Salby, Lille Salby, Åshøje, Gammel Hastrup, Tessebølle, Hejnerup og Søllerup kloakeret med énstrenget system. 52

56 6.2.4 Kendskab til kvalitet og placering af ledningssystemer Kvalitet I kommunen er der ikke gennemført systematiske TV-inspektioner af hele kloakoplande. I forbindelse med nyetablering eller renovering af ledningsstrækninger er der typisk gennemført TV-inspektion. I forbindelse med etableringen, er alle nyere ledningssystemer efter ca. 1990) er disse tvinspiceret. Alle registrerede fejl er udbedret. Herudover er der på de ældre kloaksystemer kun udført lokale inspektioner af mindre omfang, og ofte i forbindelse med akut opståede problemer. Der er ofte problemer med tæthed af og fejltilslutninger på ledningssystemerne. Disse opdages ofte først i forbindelse med TV-inspektioner. Placering/ledningsregistrering I Køge Kommune er hele det offentlige kloaknet lagt ind i elektronisk form i ledningsregistreringsprogram. Kvaliteten af data er dog varierende, idet store dele af kloaknettet er indtegnet på baggrund af gamle tegninger. Registreringen er foretaget ved at oplysningerne om kloaksystemerne fra de oprindelige tegninger er blevet digitaliseret og overført til et digitalt grundkort. Korrektheden af data er ofte blevet forbedret idet oplysningerne fra de gamle tegninger en del steder er blevet suppleret med egentlige opmålinger af brøndplaceringer (ved landinspektør) samt oplysninger fra ovennævnte tvinspektioner. I forbindelse med etablering af nye ledninger og ved kloakrenoveringer af ældre ledninger gennemføres opmålinger af brønde, som derved danner baggrund for nøjagtige indtegninger. 6.3 Metoder og strategi i forbindelse med kloakrenovering Metoder til kloakrenovering Nedenfor beskrives kort de forskellige metoder, som almindeligvis benyttes i forbindelse med renovering eller udskiftning af den enkelte ledning: Traditionel opgravning. Benyttes til udskiftning af ledninger eller lægning af nye supplerende ledninger. Metoden giver en god kvalitet af arbejdet og er meget konkurrencedygtig, når der er rimelig med plads, og især hvis der skal lægges 2 nye ledninger parallelt. Også selv om opgravning skal ske i befæstede arealer. Som ulempe kan nævnes, at metoden tager megen plads og giver en del gener for beboere og trafik, når arbejdet pågår. Styret underboring. Metoden benyttes til at etablere nye ledninger overvejende i små dimensioner - uden opgravning. Metoden består i, at man med et borehoved borer et hul i det tracé og nede i den dybde, hvor man ønsker, at den nye ledning skal lægges. Borehovedet kan styres ganske præcist via målinger, som løbende udføres fra terræn lige over borehovedets aktuelle position. Den nye ledning indføres i det borede hul, i takt med, at borehovedet trækkes tilbage. Metoden er meget velegnet når pladsforholdene er ringe. Metoden kræver lokal opgravning for hvert stik, som skal laves. Det er en forudsætning for anvendelse at metoden, at der gennemsnitligt er min. 10 promilles fald til rådighed. 53

57 Strømpeforing til renovering af eksisterende ledninger. Metoden består i, at eksisterende ledninger fores med en filtstrømpe mættet med polyester. Strømpen trykkes ud mod rørvæggen og afhærdes, således at der opstår et nyt stift, lidt mindre rør inden i det oprindelige. Metoden er såkaldt opgravningsfri, idet strømpen kan føres ned i ledningerne via de eksisterende brønde. Åbninger for stik friskæres indefra i den forede ledning. Metoden er velegnet, når pladsforholdene er ringe. Det er en forudsætning for anvendelsen af metoden, at den eksisterende ledning ligger nogenlunde, dvs. at der ikke er for mange store lunker og forskudte samlinger m.v. Ellers vil resultatet efter foring blive for dårligt. Det er også en forudsætning, at den forede ledning vil have tilstrækkelig hydraulisk kapacitet. Metoden kan således ikke bruges, hvis den eksisterende ledning i forvejen er hydraulisk for lille. Pipecracking eller rørsprængning. Metoden består i, at den eksisterende rørledning bliver sprængt af et slaghoved, som med wire trækkes gennem den gamle ledning. Lige bag slaghovedet er den nye ledning fastgjort. Den nye ledning bliver således trukket igennem den gamle ledning og erstatter denne i samme arbejdsgang, som sprængningen foregår. Metoden er velegnet, når der er behov for at øge dimensionen, dvs. øge den hydrauliske kapacitet. Man kan gå ca. én størrelse op i dimension. Metoden er delvis opgravningsfri. Den nye ledning kan uden opgravning føres ned via eksisterende brønde, men det er nødvendigt at foretage opgravning for hvert stik, der er. Metoden er ikke særlig anvendelig, hvis den eksisterende ledning ligger med mange lunker, da den nye ledning så også vil komme til at ligge med lunker. Det er ganske svært at sammenligne metoderne økonomisk, da omkostningerne vil variere meget alt efter de aktuelle forhold. Det gælder, selv når der er udført et egentligt detailprojekt. Derfor beder man ofte om tilbud på flere alternative muligheder, når der afholdes licitation på et arbejde. Licitationsresultatet vil således - sammen med en nøje teknisk vurdering - danne grundlag for at vælge det økonomisk og teknisk mest optimale tilbud. Som tommelfingerregel gælder dog, at når der er rimelig med plads - som der er de fleste steder i landsbyer i Køge Kommune - vil traditionel opgravning oftest være at foretrække, både prismæssigt og fordi det giver den bedste kvalitet af det udførte arbejde. På strækninger af ikke for stor dimension, hvor ledningssystemet alene skal gøres tæt for at stoppe ind- eller udsivning, vil strømpeforing ofte være mest økonomisk Strategi for kloakrenovering i Køge Kommune Fælleskloakerede områder I Køge Kommune bibeholdes nogle fælleskloakerede oplande som fællessystem. Ofte er fællessystemerne placeret i tæt bebyggede områder, hvor etablering af nyt ledningssystem er vanskelig. I Ølby Lyng foretages en undersøgelse af, hvad der skal til for at afhjælpe kloakproblemerne i området. Det forventes, at der enten vil blive foretaget en renovering af det eksisterende kloaknet, eller der vil blive gennemført separering af det fælleskloakerede opland. I givet fald vil det kun være en 54

58 del af oplandene, som renoveres/separeres indenfor denne plans planperiode. Resten af oplandene renoveres/separeres efter Der er afsat kr. årligt til formålet. Visse steder etableres en form for semisepareret afledningssystem, hvor vejvand og tagvand fra forsiden af bygningerne afledes separat til nærmeste recipient. Dette er tilfælde i Køge centrum (opland E25R, E31 og E31R), hvor en del af regnvandet afledes direkte til Køge Å. Øvrigt regnvand afledes via fællessystemet. På denne måde mindskes belastningen af fællessystemet og af renseanlægget. Der, hvor det er muligt, lægges et nyt spildevandssystem, dvs. nye separate spildevandsledninger parallelt med de eksisterende fællesledninger. Fra det nye spildevandssystem føres et nyt stik ind til hver parcel. Spildevandsledningerne lægges altid lidt dybere end det eksisterende fællessystem. Dette gøres for at være sikker på, at alle stik kan blive tilsluttet. De eksisterende fællesledninger overgår til at være regnvandsledninger og fællesbassiner overgår til at være regnvandsbassiner. Ledningerne renoveres i et rimeligt omfang. Dette sker som regel ved opgravning, da denne metode er billigst, når der alligevel lægges nye spildevandsledninger. Hvis de eksisterende fællesledninger er hydraulisk for små, eller hvis skaderne er meget store, udskiftes fællesledningerne med helt nye ledninger. Metoden medfører, at afløbssystemet på hver enkelt parcel skal omlægges, således at spildevandet fra parcellen tilsluttes det nye stik. Regnvandet fra hver enkelt parcel skal tilsluttes det eksisterende stik, da det bliver det fremtidige regnvandsstik. Disse omlægninger på parcellerne skal først ske, når separeringen af hovedledningerne er gennemført. Parcelejerne gives normalt en frist på ½ -1 år til gennemførelse af separeringen på egen grund. Med ovenstående løsningsmodel opnår man et helt tæt spildevandssystem, hvor der ikke sker indsivning af grundvand - eller ligeså væsentligt udsivning af spildevand til grundvandet. Herved opfyldes målsætningen om reduktion af de mængder af regnvand og uvedkommende vand, som tilføres renseanlægget. Omkring fællesledningerne, som overgår til regnvandsledninger, kan siges, at de ikke behøver at blive renoveret i en grad, så de bliver helt tætte. Det kan ofte være at foretrække at bibeholde en vis mængde indsivning til kloaksystemet, når blot det ikke sker til spildevandssystemet. Årsagen er, at en total tætning af kloaksystemet kan medføre en stigning i grundvandsstanden. Hvis dette stiger op over kælderniveau, kan det give flere problemer med fugt i kældrene. I Køge Kommune vil der blive gennemført separering af det fælleskloakerede opland M24 og evt. i visse oplande i Ølby Lyng. Separatkloakerede områder I de separatkloakerede områder forventes der også at være et behov for renovering. I de ældste dele af separatsystemet må det forventes, at der sker en del indsivning i ledningerne. En renovering vil give en stor effekt på renseanlægget mht. reduktion af uvedkommende vand. Strømpeforing vil ofte være en velegnet metode at benytte til gennemførelsen af renoveringen. 55

59 Der forventes også at være et vist behov for at renovere en del af de separate regnvandsledninger. Det drejer sig om de ældste strækninger f.eks, hvor de nuværende regnvandsledninger tidligere var en del af et gammelt fællessystem. Strømpeforing forventes at være en velegnet metode, dog ikke hvis ledningerne viser sig at være hydraulisk for små. Renoveringen af regn- og spildevandsledninger og vil ske løbende i planperioden. Frem til 2010 er der afsat kr. til formålet. En fremtidig renoveringsplan kan eventuelt give anledning til en justering af investeringsrammen. Nedenstående procedure vil blive fulgt med henblik på at prioritere indsatsområderne: Indledende undersøgelser o aldersbestemmelse o udpegning af problemområder o indsamling af eksisterende data (TV-inspektioner mm.) Undersøgelser i marken o TV-inspektioner (udvalgte strækninger) o Kloakinspektioner i øvrigt (nat- og regnundersøgelser) Handleplan for kloakfornyelsen o Udpegning af områder til kloakfornyelse (tidsfølgeplan) o Procedure for løbende undersøgelser (f.eks. ledninger over 20 år) o Investeringsplan Akutte problemer i kloakoplande vil i begrænset omfang kunne forskyde prioriteringen, men den overordnede plan vil følge den ovenfor nævnte procedure. Pumpestationer Mange pumpestationer i Køge Kommune er af ældre dato, hvilket nødvendiggør, at der løbende foretages en renovering/udskiftning af pumpestationer. I forbindelse med renoveringen etableres separate ventilbrønde, hvilket sikrer, at ventilerne ikke overskyldes af spildevand. Hermed sikres at arbejdsmiljøet i forbindelse med betjening og vedligeholdelse foregår på en hensigtsmæssig måde. Overløbsbygværker I Køge kommune er der 15 overløbsbygværker i de fælleskloakerede områder. Overløbsbygværkerne fungerer som aflastning af opspædet spildevand fra fællessystemet under kraftig regn. Overløbene aflaster til følgende recipienter: 56

60 Recipient Overløb Opland Sted Skensved Å AO02002 A02 Skensved vest Skensved Å AO04004 A04 Skensved midt Skensved Å AO05001 A05 Skensved øst Snogebækken BO06002 B06 Højelse Snogebækken BO26001 B26 Ølsemagle Strand Snogebækken BO26148 B26 Ølsemagle Strand Ellebækken nord CO22030 C22 Gl. Lyngvej Køge Å EO25008 E25 Pedersvejkvarteret Køge Å EO33002 E33 Køge Station Lagunen LO02002 L02 Havstokken Lagunen LO03022 L03 Ølsemagle Strand nord Lagunen LH04024 L04 Ølsemaglevej Lagunen LO06005 L06 Ølsemagle Strand syd Køge Bugt VO05023 V05 Køge centrum nord Køge Bugt VO05070 V05 Køge centrum nord Tabel 23: Oversigt over overløb fra fælleskloakerede oplande I nærværende spildevandsplan vil en del af de fælleskloakerede oplande enten blive separeret eller renoveret. Ved en separering afskæres spildevandet fra overløbsbygværkerne. Bygværkerne ombygges til regnvandsudløb eller nedlægges, hvis regnvand håndteres på anden vis (nedsivning, afskæring til andet udløb m.v.). Ved kloakrenovering vil overløbsbygværkerne fortsat være i funktion. Formålet med renoveringen er blandt andet at begrænse indsivningen af regnvand til fælleskloakken. Herved begrænses antallet af overløb fra overløbsbygværket. I visse tilfælde kan overløbsbygværker med fordel ombygges f.eks. ved at hæve overløbskoten og/eller ved at etablere bassiner for at overholde antallet af overløb til recipienten. I planperioden vil ca. 1/3 af de fælleskloakerede oplande i oplandet til Lagunen blive separeret eller renoveret. Resten af oplandene vil blive separeret/renoveret i perioden umiddelbart efter planperioden. Dette er ligeledes tilfældet for de fælleskloakerede oplande i Ll. Skensved, hvor der sker aflastning af opspædet spildevand til Skensved Å. De tre overløbsbygværker i Ll. Skensved vil i planperioden blive optimeret ved at hæve overløbskanterne. Bygværkerne vil senere i forbindelse med kloakrenoveringen i Ll. Skensved blive ombygget eller nedlagt. Siden er der ikke gennemført systematiske beregninger på de fælleskloakerede oplande, og data i recipientoplandsskemaer i nærværende spildevandsplan er derfor så vidt muligt overført fra den gamle spildevandsplan. Visse steder (Pedersvejkvarteret) er der udført ombygning af overløbsbygværker for at begrænse antallet af overløb. Data for disse overløb er derfor konservative skøn. I planlægningsfasen omkring separering/renovering af de fælleskloakerede områder vil der blive gennemført SAMBA-beregninger til vurdering af overlø- 57

61 bene herunder en vurdering af mængderne af forurening, der aflastes til recipienterne. 6.4 Tilslutningstilladelser Køge Kommune giver tilslutningstilladelser til virksomheder, der ønsker at aflede processpildevand til det kommunale kloaksystem. Tilladelsen gives i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens krav. For til stadighed at søge at begrænse belastningen på kloaknet og renseanlæg skal virksomheden redegøre for den bedst tilgængelige teknologi (BAT) i forbindelse med ansøgning om tilslutningstilladelse. I redegørelsen beskrives den mest miljøvenlige teknologi og alternativer hertil. Samtidig skal redegørelsen indeholde oplysninger om økonomi, således at valget af teknologi sammenholdes med omkostningerne forbundet med indførelsen af denne teknologi. På denne måde sikres princippet om mest miljø for pengene. 58

62 7. Afløbsforhold i det åbne land Det åbne land er betegnelsen for områder udenfor kloakerede områder og landsbyer. I det følgende beskrives de særlige forhold vedrørende gennemførelsen af forbedret rensning af spildevandet i det åbne land. Køge Kommune har i april 2003 vedtaget Tillæg til spildevandsplan vedr. forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Tillægget omhandler alle ejendomme, som ikke er placeret i kloakopland. I nærværende spildevandsplan videreføres de anbefalinger, som blev vedtaget i tillægget. I det følgende gives en kort gennemgang af de vigtigste konklusioner i tillægget. 7.1 Eksisterende forhold det åbne land Ultimo 2002 gennemførte Køge Kommune en registrering af spildevandsforholdene på alle ikke kloakerede ejendomme i det åbne land. Som det fremgår af Figur 08 var situationen, at 299 ejendomme ud af i alt 464 registrerede ejendomme ikke levede op til rensekravet for det pågældende recipientopland Uden rensekrav Ligger i kloakopland Opfylder rensekrav Opfylder ikke rensekrav Figur 8: Fordelingen af ejendomme i forhold til gældende rensekrav i det åbne land Af disse 299 ejendomme er de 27 placeret i et 1. prioritetsopland, hvilket vil sige, at de skal have forbedret rensning senest ved udgangen af Ultimo 2005 er Køge Kommune i gang med sagsopfølgningen, idet hovedparten af påbuddene er udstedt, og de fleste af ejendommene har nu fået forbedret rensningen. Påbuddene er blevet forvarslet og ledsaget af tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. De øvrige 272 ejendomme er placeret i 2. prioritetsoplande. Disse ejendomme først vil få et påbud om forbedret spildevandsrensning, hvis de fysiske tiltag i vandløbene viser sig ikke at være tilstrækkelige til, at målsætningerne kan opnås. Påbud vil først blive udstedt efter vandplan 2009, hvor endelig beslutning om rensekrav tages. Hvis rensning af spildevand i 2. prioritetsoplande viser sig nødvendigt, skal forbedret rensning først ske inden udgangen af 2012 det vil sige efter planperioden for denne spildevandsplan. 59

63 7.2 Prioritering af indsatsområder Indsatsen i det åbne land skal prioriteres. Prioriteringen skal sikre, at indsatsen sker først i de områder, hvor spildevand fra enkeltejendomme medfører de alvorligste miljøproblemer. Prioriteringen sker efter følgende retningslinjer: 1: 1. prioritetsoplande, hvor det vurderes, at spildevand fra enkeltejendomme er hovedårsagen til den manglende opfyldelse af målsætningen, samt ejendomme, som udleder til søer, vandhuller og moser. 2: 2. prioritetsoplande effekten af andre tiltag ønskes afklaret, før behovet for forbedret spildevandsrensning vurderes. I 2. prioritetsområderne satser Køge Kommune på, at forbedringerne af de fysiske forhold i vandløbene kommer til at betyde, at det ikke er nødvendigt at påbyde forbedret spildevandsrensning på ejendommene. 7.3 Planlagte tiltag det åbne land I det åbne land forventes alle ejendomme i 1. prioritetsområder, der ikke overholder gældende rensekrav, at gennemføre forbedret rensning. Dette vil ske indtil udgangen af Ved kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen vil udgifterne til forbedret rensning på den enkelte ejendom blive afholdt af kloakforsyningen mod, at lodsejerne betaler tilslutnings- og afledningsafgift. Tiltag overfor ejendomme i 2. prioritetsoplande skal først afvente resultaterne af de fysiske forbedringer i vandløbene jf. afsnit Ved revisionen af regionplanen/vandplanen i 2009 vil det blive afgjort, hvorvidt forbedringerne er tilstrækkelige til opfyldelse af målsætningerne for vandløbene. I de oplande, hvor recipienten opfylder målsætningen, vil der ikke være behov for at pålægge at forbedre rensningen af spildevandet på ejendommene i oplandene. For øvrige recipientoplande vil det være nødvendigt at gennemføre en forbedret rensning. Dette skal ske senest ved udgangen af 2012 altså efter denne plans planperiode. Ændringer i eksisterende udledninger og nye udledninger skal leve op til minimum renseklasse SO. 7.4 Forudsætninger for meddelelse af påbud om forbedret rensning Følgende forudsætninger skal være til stede, før der kan gives påbud om forbedret rensning i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30: Ejendommens eksisterende spildevandsanlæg skal ikke fungere miljømæssigt forsvarligt Ejendommens afløbsforhold og udledningen skal være fastlagt Ejendommen skal bidrage til forurening af det vandområde, hvortil der er udledning Vandområdet skal dokumenteret være forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for vandområdet ikke opfyldes Det er ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på at forurene i et eller andet omfang. 60

64 I et påbud om forbedret rensning skal der stilles krav om rensning i henhold til de af amtet fastlagte renseklasser jf. afsnit Procedure for meddelelse af påbud Når Køge Kommune giver lodsejerne i det åbne land påbud om forbedret spildevandsrensning, skal lodsejerne samtidig have et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen efter følgende regler: 1. Påbud om forbedret spildevandsrensning eller nedsivning skal følges af tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. 2. Accepteres tilbudet, skal kommunalbestyrelsen forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet mod, at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutnings-bidrag og vandafledningsbidrag svarende til ejendomme, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud skal dog alene omfatte udførelse, drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg, må ejeren selv bekoste differencen både i anlæg og drift. Meromkostningen til drift betales som et engangsbeløb på baggrund af en vurdering af de samlede driftsomkostninger fordelt over en 20 års periode. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen. Vedligeholdelse og drift af bundfældningstanken (bortset fra tømning) afholdes ligeledes af lodsejeren. Et påbud om forbedret rensning skal forvarsles. I forvarslet skal lodsejeren gøres bekendt med ordlyden af det påtænkte påbud. Samtidigt skal lodsejeren gøres bekendt med retten til at udtale sig og til at få aktindsigt i sagen. Lodsejeren skal gives en frist for accept af tilbuddet om medlemskab af kloakforsyningen. Fristen fastsættes kortere end fristen for opfyldelse af påbud om forbedret rensning, således at kloakforsyningen har tid til at forestå udførelsen af anlægget indenfor tidsfristen, såfremt lodsejeren tager imod tilbudet om medlemskab. Påbud om forbedret rensning kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 pe eller derunder. 7.6 Lodsejerøkonomi Hvis en lodsejer modtager tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, vil økonomien være en væsentlig faktor. Nedenfor i tabel 24 gives eksempler på overslag over økonomien for lodsejeren ved accept af tilbudet ( Medlem ) sammenlignet med, hvis lodsejeren selv skulle stå for en tilsvarende spildevandsløsning ( Ikke medlem ). Af eksempler er benyttet 1) nedsivningsanlæg, som er en forholdsvis billig spildevandsløsning, 2) biologisk sandfilter, som oftest vil være noget dyrere, og 3) biologiske minirenseanlæg, som hører til de dyreste anlæg: 61

65 Anlægsudgift Nedsivningsanlæg Bundfældningstank Tilslutningsbidrag Anlægsudgift i alt Vandafl. bidrag Tømning af tank, service, el m.v. Årlig driftsudgift Biologisk Sandfilter Anlægsudgift Ikke medlem Medlem Bundfældningstank Tilslutningsbidrag Anlægsudgift i alt Vandafl. bidrag Tømning af tank, service, el m.v. Årlig driftsudgift Ikke medlem Medlem Anlægsudgift Biologisk minirenseanlæg Ikke medlem Bundfældningstank Tilslutningsbidrag Anlægsudgift i alt Vandafl. bidrag Tømning af tank, service, el m.v. Årlig driftsudgift Medlem Tabel 24: Skønnet anlægs- og driftsøkonomi (ekskl. moms) for hhv. nedsivningsanlæg, biologisk sandfilter og biologisk minirenseanlæg i situationerne med og uden medlemskab af kloakforsyningen. Ovennævnte priser er eksklusiv moms og er kalkuleret i prisniveau juli kvartal Tilslutnings- og vandafledningsbidrag er gældende takst pr. 31. januar 2005 i Køge Kommune. Vandafledningsbidraget er baseret på et årligt vandforbrug på 160 m 3 /år for boligen og med en pr. 31. januar 2005 gældende kubikmeterpris på kr - jf. kommunens takstblad. I ovennævnte priser er ikke medregnet udgifter til afskrivning af anlægsomkostningerne. Lokale forhold kan forskyde prisen både opad og nedad. Således vil det f.eks. være af betydning, om et sandfilter eller et nedsivningsanlæg er hævet, om et nedsivningsanlæg kan etableres umiddelbart ved beboelsen, eller om det af hensyn til afstand til drikkevandsforsyning må placeres længere væk fra beboelsen. Det fremgår af ovennævnte priser, at fordelen ved at blive kontraktligt medlem af kloakforsyningen først og fremmest er i de tilfælde, hvor der er behov for dyrere løsninger (biologisk minirenseanlæg). Det forholdsvis høje vandafledningsbidrag vil dog begrænse fordelen ved at blive medlem. 7.7 Økonomi for kloakforsyningen Kloakforsyningen vil kun være økonomisk involveret i de tilfælde, hvor lodsejeren vælger at blive medlem af kloakforsyningen. Med udgangspunkt i de ovenfor nævnte anlægsudgifter er der i nedenstående tabel 25 givet eksempler på udgifter for de 3 anlægstyper: 62

66 Anlægsudgift Tilslutningsbidrag Anlægsudgift i alt Vandafledningsbidrag Årlig driftsudgift Tømning af tank, service Nedsivningsanlæg Biologisk sandfilter Biol. minirenseanlæg Tabel 25: Skønnet anlægs- og driftsøkonomi for kloakforsyningen ved etablering af hhv. nedsivningsanlæg, biologisk sandfilter og biologisk minirenseanlæg. Ovennævnte priser er eksklusiv moms og er kalkuleret i prisniveau juli kvartal Tilslutnings- og vandafledningsbidrag er gældende takst pr. 31. januar 2005 i Køge Kommune. Vandafledningsbidraget er baseret på et årligt vandforbrug på 160 m 3 /år for boligen og med en pr. 31. januar 2005 gældende kubikmeterpris på kr jf. kommunens takstblad. Negative tal angiver indtægter for kloakforsyningen. Det må forventes, at det kun er lodsejere, der kan se en økonomisk fordel ved at blive medlem af kloakforsyningen, som vil tage i mod tilbuddet om medlemskab. Størst økonomisk fordel har lodsejeren, hvor der er behov for dyre spildevandsløsninger det vil først og fremmest sige biologiske minirenseanlæg. Kommunen bør derfor kalkulere med en gennemsnitlig pris pr. anlæg svarende til biologiske minirenseanlæg altså kr pr. anlæg i anlægsudgift ( kr. inkl. moms). Da man i specielle tilfælde kan komme ud for, at anlæg blive væsentligt dyrere, bør der kalkuleres med en gennemsnitlig anlægspris på kr. inkl. moms, hvilket er de tal, der er benyttet i Tillæg til spildevandsplan vedr. forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Driftsmæssigt vil der ikke være den store netto-udgift, idet indtægten fra vandafledningsbidraget i de fleste tilfælde modsvarer udgiften til driften af anlæggene. 7.8 Mulighed for nedsivning af spildevand Ifølge miljøbeskyttelseslovens 30, stk. 5 har kommunalbestyrelsen mulighed for at udstede påbud om nedsivning af spildevand. Kommunalbestyrelsen skal forinden sandsynliggøre, at nedsivningsmulighederne er til stede i det aktuelle område. Det skal blandt andet sandsynliggøres, at jorden er egnet til nedsivning, og at grundvandsstanden ikke er for høj. Desuden skal afstandskrav til blandt andet vandforsyninger kunne overholdes. Hovedstadens Udviklingsråd har på baggrund af vandforsyningernes placering og jordens sårbarhed udpeget områder, hvor nedsivning af spildevand som hovedregel ikke kan tillades nedsivning af spildevand som hovedregel kan anbefales På kortbilag 3.01 ses ovennævnte områder. Det fremgår af kortet, at mere end halvdelen af kommunens areal som udgangspunkt kan anvendes til nedsivning af spildevand. Størst mulighed er der i den sydlige del af kommunen 63

67 og især i de kystnære områder, hvor drikkevandsinteresserne er begrænsede. Udover de ovenfor nævnte begrænsninger i mulighederne for nedsivning af spildevand er der krav om, at der skal være som minimum 300 m fra drikkevandsboringer til et nedsivningsanlæg. I særlige tilfælde kan tillades en afstand på ned til 75 m, såfremt grundvandsforholdene er gunstige. I så fald skal amtet som grundvandsmyndighed forinden høres. 7.9 Jordbundsforhold Der er ikke udført systematiske analyser af jordbundsforholdene med henblik på udpegning af områder til nedsivning af spildevand. Forud for et eventuelt påbud om nedsivning skal kommunen sandsynliggøre, at jorden er egnet til nedsivning. Dette vil kunne ske ved brug af jordartskort. Disse undersøgelser skal blot sandsynliggøre, at nedsivning vil være muligt. I forbindelse med lodsejerens ansøgning om nedsivning skal der foreligge jordanalyser med optegnede kornkurver. Jordanalyserne udtages fra det areal, hvor nedsivningsanlægget påtænkes placeret. På baggrund af kornkurverne og eventuelt nedsivningstest vil jordens egnethed overfor nedsivning endeligt blive klarlagt. Køge Kommune ønsker generelt ikke at påbyde nedsivning Grundvandsstand Afstanden til højeste grundvandsstand har betydning for muligheden for at nedsive spildevand. Afstanden skal helst være mere end 2,5 meter og må aldrig være under 1 meter. Et overordnet overblik over grundvandsforholdene fremgår af kort over lavbunds-arealer fra Geodætisk Institut. Detaljeret kendskab til et aktuelt areal fås dog kun ved pejlinger på stedet. Højeste grundvandsstand ses normalt i marts, hvorfor der i et påbud om nedsivning bør tages hensyn hertil ved fastsættelse af tidsfrister Områder med nærmere fastsatte renseniveauer renseklasser Ved gennemførelsen af forbedret rensning i det åbne land tages udgangspunkt i renseklasser. Renseklasserne er defineret ud fra krav til rensning for organisk stof (BI 5 ), kvælstof og fosfor. Følgende renseklasser er benyttet: Renseklasser BI 5 Fosfor Nitrifikation SOP 95% 90% 90% SO 95% 90% OP 90% 90% O 90% Tabel 26: Rensekrav for de enkelte renseklasser. O: reduktion af organisk stof OP: reduktion af organisk stof og fosfor SO: skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation SOP: skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation Organisk stof (O) hører til gruppen af iltforbrugende stoffer. Organisk stof nedbrydes ved brug af ilt fra vandet i vandløbet til skade for dyrelivet. 64

68 Fosfor (P) og kvælstof (N) hører til gruppen af næringsstoffer. Tilførsel af for meget næringsstof til vandløbene bevirker en forøget algevækst, som fører til en række problemer som dårlig sigtbarhed i vandet, øget bundfældning af døde planter og iltsvind i bundvandet. Kvælstof (N) i form af ammoniak (NH 4 + ) er en stærk gift for fisk. Generelt stilles krav om fosforbegrænsning (OP og SOP) i oplande til søer. For særligt følsomme recipienter er der stillet krav om skærpet rensning (SO og SOP). For mere robuste recipienter er der kun stillet krav om almindelig rensning (O og OP). I områder, hvor målsætningen for recipienten er opfyldt, og i områder uden målinger er der ikke tildelt renseklasse. På baggrund af vandskel har HUR/amtet inddelt kommunen i afstrømningsområder til recipienter - recipientoplande. Inddelingen fremgår af figur 9. En mere detaljeret udgave ses i kortbilag

69 SKENSVED SKENSVED SKENSVED SKENSVED SKENSVED SKENSVED SKENSVED SKENSVED SKENSVED Å KO BÆK SO1 SO2 KØGE Å O2 TRANEMOSE TRANEMOSE TRANEMOSE TRANEMOSE TRANEMOSE TRANEMOSE TRANEMOSE TRANEMOSE TRANEMOSE BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK EG ERIS B BÆK VEDSKØLLE Å KANDERØD BÆK SO2 SO2 SO2 SO1 SO2 MØLLEHØJ MØLLEHØJ MØLLEHØJ MØLLEHØJ MØLLEHØJ MØLLEHØJ MØLLEHØJ MØLLEHØJ MØLLEHØJ BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BÆK BJØ RNHOLMLØBET T HOLMEB HOLMEB HOLMEB HOLMEB HOLMEB HOLMEB HOLMEB HOLMEB HOLMEB ÆKKE ÆKKE ÆKKE ÆKKE ÆKKE ÆKKE ÆKKE ÆKKE ÆKKE N N O2 SNOG EBÆK KØ GE Å SO2 SO2 SO2 SO2 SO2 SO2 SO1 SO2 SO1 SO2 SO1 SO2 ELLEBÆK NORD A ELLEBÆKKEN ELLEBÆKKEN ELLEBÆKKEN ELLEBÆKKEN ELLEBÆKKEN ELLEBÆKKEN ELLEBÆKKEN ELLEBÆKKEN ELLEBÆKKEN SYD SYD SYD SYD SYD SYD SYD SYD SYD SO2 VEDSKØLLE Å O2 SO1 SO1 TANGMOSEBÆKKEN TANGMOSEBÆKKEN TANGMOSEBÆKKEN TANGMOSEBÆKKEN TANGMOSEBÆKKEN TANGMOSEBÆKKEN EN SO2 O2 SO2 Renseklasser SO2 : Rensning for N og O, 2. prioritet O2 : Rensning for O, 2. prioritet SO1 : Rensning for N og O, 1. prioritet Intet rensekrav : Målsætning opfyldt el. ingen målinger Kloakeret el. planlagt kloakeret område Matrikelafgrænsning Bebyggelse Kommuneafgrænsning Figur 9: Renseklasser og målsatte vandløb i Køge Kommune. 66

70 Med udgangspunkt i recipientens målsætning, recipientens sårbarhed og recipientens aktuelle tilstand har HUR/amtet tildelt hvert område (opland) en renseklasse jf. tabel 27. Tildelingen af renseklasser er sket i samråd med kommunen. I nedenstående tabel 27 ses en oversigt over recipientoplande og renseklasser: Opland Vandløb Renseklasse Amtets prioritering 1 Holmebækken/Vedskølle Å SO 2 7 Køge Å O 2 12 Holmagerrenden SO 1 13 Køge Å SO 2 23 Vedskølle Å SO 2 24 Skensved Å SO 2 41 Snogebæk SO 2 57 Vandløb i nabokommune SO 2 59 Vandløb i nabokommune SO 1 61 Kanderødbæk SO 2 64 Vandløb i nabokommune SO 1 65 Vandløb i nabokommune SO 1 66 Præstebækken/Tangmosebækken SO 2 67 Ellebæk syd SO 2 68 Egerisbæk SO 2 69 Tranemosebækken SO 2 70 Vandløb i nabokommune SO 2 78 Snogebæk SO 2 79 Møllehøj Bæk SO 1 96 Snogebæk SO 2 97 Køge Å SO 2 98 Ellebæk syd SO Ellebæk syd SO Vandløb i nabokommune SO Vandløb i nabokommune SO Kobæk SO 2 Tabel 27: Recipientoplande i Køge Kommune med tilhørende rensekrav og prioritering. Hvert område med rensekrav er endvidere tildelt enten en 1. prioritet eller en 2. prioritet. 1. prioritetsoplande vurderes kun at kunne opnå målsætningen, hvis der gennemføres forbedret rensning af spildevand, der tilledes recipienten fra oplandet, mens 2. prioritetsoplande vurderes eventuelt at kunne opnå målsætningen alene ved nødvendige tiltag. De nødvendige tiltag retter sig mod fysiske forbedringer i og omkring vandløbene. I 1. prioritetsområder skal der gennemføres forbedret rensning inden udgangen af I 2. prioritetsområder skal der gennemføres forbedret rensning inden udgangen af 2012 men kun såfremt andre tiltag overfor recipienten ikke har bevirket, at målsætningen er blevet opfyldt. Som det fremgår af tabel 27, er der ingen oplande, som har fået fastlagt en renseklasse, hvor der skal renses for fosfor (SOP/OP). Det skyldes, at der ikke findes målsatte søer i Køge Kommune. Imidlertid er der mange mindre vandhuller, der fremhæves som værdifulde biotoper, der bør tages hensyn til, bl.a. ved at forbedre rensningen af det spildevand, der udledes, eller helt undgå at tillede spildevand. Køge Kommune vil derfor administrere spilde- 67

71 vandsforholdene svarende til, at renseklassen i vandhullernes opland er SOP, idet fosfor ofte udgør det væsentligste problem for vandkvaliteten i søer og vandhuller. Der er 18 ejendomme, der er registreret som beliggende i oplande til mindre vandhuller og som samtidigt ikke overholder SOP-rensekravet. Ejendommene fremgår af bilag 14, hvor de er angivet med renseklasse SOP Løsninger i forhold til renseklasser I nedenstående tabel ses en oversigt over løsningsmuligheder sammenholdt med den gældende renseklasse. Indenfor de beskrevne renseklasser vil følgende anlægstyper kunne være aktuelle: Renseklasse Anlægstyper SOP Nedsivning (skærpet krav til reduktion af organisk Minirenseanlæg (SOP) stof og fosfor samt nitrifikation) Pilerenseanlæg Kloakering Samletank SO Nedsivning (skærpet krav til reduktion af organisk Minirenseanlæg (SOP, SO) stof samt nitrifikation) Biologisk sandfilter Pilerenseanlæg Kloakering Samletank OP Nedsivning (reduktion af organisk stof og fosfor) Minirenseanlæg (SOP, OP) Pilerenseanlæg Kloakering Samletank O Nedsivning (reduktion af organisk stof) Minirenseanlæg (SOP, SO, OP, O) Biologisk sandfilter Pilerenseanlæg Rodzoneanlæg Kloakering Samletank Tabel 28: Oversigt over relevante anlægstyper indenfor de enkelte renseklasser. Visse løsninger vil i de fleste tilfælde blive fravalgt. F.eks. vil en samletankløsning på grund af driftsomkostningerne il tømning oftest kun blive anvendt, hvor andre løsninger ikke er mulige. I bilag 8 ses en vejledning i valg af spildevandsløsning i det åbne land Fysiske forbedringer i vandløb Sideløbende med gennemførelsen af forbedret rensning på enkeltejendommene gennemfører Køge Kommune tiltag til forbedring af den fysiske tilstand i vandløbene. Tidligere er følgende tiltag gennemført: Vedskølle Å: udlægning af sten og gydegrus, skyggegivende beplantning, etablering af sandfang 68

72 Holmebækken: udlægning af sten, skyggegivende beplantning og sandfang I 2005 er der foretaget følgende tiltag: Kanderød Bæk o etablering af sandfang o etablering af gydebanker o udlægning af større sten o udbedring ved overkørsel o etablering af skyggegivende beplantning Tranemose Bæk o etablering af gydebanker, o udlægning af større sten o etablering af skyggegivende beplantning Kobæk o etablering af gydebanker o udlægning af større sten o fjernelse af styrt (etablering af stryg) o etablering af skyggegivende beplantning Vedskølle Å o frilægning af 300 m rørlagt strækning Der er desuden forslag om følgende tiltag: Snogebæk: skyggegivende beplantning Kobæk: skyggegivende beplantning, stenudlægning Egerisbæk: skyggegivende beplantning, evt. frilægning af rørlagt del Ellebæk Syd m. tilløb: skyggegivende beplantning, stenudlægning, evt. frilægning af rørlagt del Tangmosebækken: skyggegivende beplantning Præstebækken: skyggegivende beplantning, frilægning af rørlagt del Tranemosebækken: skyggegivende beplantning, frilægning af rørlagt del, udlægning af sten I Tillæg til vedr. forbedret rensning af spildevand i det åbne land er der en nærmere redegørelse for baggrunden for ovennævnte forslag. Udgifterne til gennemførelse af ovennævnte tiltag direkte rettet mod recipienterne afholdes af kommunekassen og ikke af kloakkassen. I amtsvandløbene Køge Å og Skensved Å vil forbedringerne ske ved forbedringer i tilløb og forbedret rensning af spildevandet fra enkeltbeliggende ejendomme. 69

73 7.14 Tømningsordning for samle- og bundfældningstanke Køge Kommune har indført tømningsordning for samletanke og bundfældningstanke. I kommunen er der ca. 30 samletanke og ca. 400 bundfældningstanke. Slammet fra tømningsordningen tilkøres I/S KER til videre behandling. 70

74 8. Miljøvurdering af planen 8.1 Indledning og baggrund Køge Kommune har i forbindelse med revision af spildevandsplanen valgt, at der skal gennemføres en indledende miljøvurdering jf. (Lov om miljøvurdering af planer og programmer 2004). Miljøvurderingen er i dette afsnit 9 ledsages af skema til screening af planer og programmer jf. Bilag 16. Revisionen af spildevandsplanen skal ses i sammenhæng med Køge Kommunes planstrategi (Køge Kommune 2004 a) og Agenda 21 strategi (Køge Kommune 2004 b) i øvrigt og de overordnede målsætninger om, at der skal ske: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet Fremme af samspil mellem miljø, trafik og andre sektorer I forbindelse med Lokal Agenda 21 er udarbejdet der tilføjet : Dokumentation af mål og handlinger inden for Lokal Agenda 21 Inden for disse indsatsområder er angivet en række aktiviteter, som Køge Kommune vil fremme i det Lokale Agenda 21 arbejde, herunder for spildevand, hvor der er redegjort følgende jf. tabel 29: Hvor står vi? Forudsætninger Spildevand 1993 Plan for åbne land 2003 Hvor vil vi hen? Visioner og mål Spildevand behandles og udledes så miljøforholdene i vandløb og Køge Bugt kan leve op til fastsatte målsætninger og uden grundvandsforurenende nedsivning. Hvad gør vi? Handlinger revideres for det åbne land realiseres med forbedret rensning af spildevandet og ændringer i udløbsforhold. Tabel 29: Aktiviteter for spildevand, som Køge Kommune vil fremme i det Lokale Agenda 21 arbejde, herunder (Køge Kommune 2004). 8.2 Status for eksisterende spildevandsplan Køge kommune har under den gældende spildevandsplan (Køge Kommune 1993) gennemført alle aktiviteter i planen. Aktiviteter i Tillæg til spildevandsplan (Køge Kommune 2003) vedr. forbedret rensning af spildevand i det åbne land planlægges gennemført jf. fastlagt tidsplan: 71

75 Forvarsling og dialog samt påbud med lodsejere omkring spildevand i det åbne land. (Kun 1. prioritets oplande og ejendomme, der leder til søer og moser) - Forbedring af de fysiske forhold i de kommunale vandløb Vurdering af effekten af igangsatte og gennemførte aktiviteter Evt. yderligere tiltag vedr. afløbsforhold i det åbne land på baggrund af regionplan 2009 og en revideret spildevandsplan. - Evt. yderligere forbedring af de fysiske forhold i de kommunale vandløb på ovennævnte plangrundlag Status for vandområdernes miljøkvalitet I det følgende gennemgås på overordnet niveau de vandområder, som er recipienter for spildevand og regnvand i Køge Kommune. Status er vurderet på baggrund af umiddelbart tilgængelige oplysninger bl.a. fra Roskilde Amt, Køge Kommune og der kan således være nyere resultater. Køge Bugt I oplandet til Køge Bugt er følgende spildevandsanlæg: Køge-Egnen med kapacitet på pe, til Køge Bugt, Ringsbjerg med kapacitet på 150 pe, via tilløb til Holmebækken til Køge Bugt, Solgården med kapacitet på 60 pe, via Skensved Å til Køge Bugt. Stoftransport Den samlede kvælstoftransport til Køge Bugt i 2003 på 589 t var blandt de laveste i perioden og skyldes, at nedbørs- og afstrømningsmængder var væsentligt under det normale. Kvælstofbidraget fra punktkilder udgjorde i 2003 ca. 19 % af den samlede tilførsel til Køge Bugt. Bidraget fra det åbne land (natur, dyrkede arealer og den spredte bebyggelse) udgjorde således den væsentligste kilde til kvælstoftilførslen. I forhold til 1989 var kvælstofbidraget fra punktkilder i 2003 reduceret med godt 85 % i oplandet til Køge Bugt. Den største reduktion er sket i den direkte udledning til kysterne. Udviklingen i kvælstoftransporten til Køge bugt fremgår af figur

76 Figur 10: Kvælstoftransport til Køge Bugt De samlede fosfortransporter til Køge Bugt i 2003 på henholdsvis ca. 22 t var blandt de laveste i perioden som følge af store reduktioner i fosforudledningen fra punktkilder og nedbørs- og afstrømningsmængder væsentligt under det normale. Punktkilderne udgjorde i 2003 ca. 70 % af den samlede belastning til Køge Bugt. Hermed udgjorde fosfortilførslen fra det åbne land i 2003 ca. 30 % af den samlede belastning til Køge Bugt. I forhold til 1989 var punktkildebidraget i 2003 reduceret med knapt 90 % i oplandet til Køge Bugt. Udviklingen i fosfortransporten til Køge bugt fremgår af figur 11. Figur 11: Fosfortransport til Køge Bugt Sammenholdes den samlede fosfortransport i 2003 med 1989 er der sket en markant reduktion i perioden på ca. 85 % til Køge Bugt. Faldet skyldes de store reduktioner i fosforudledningen fra punktkilder i oplandene. Effekten af den reducerede fosforudledning fra punktkilder påvirkes dog af år til årvariationer i bidraget fra det åbne land. Køge Bugt vandkvalitet Ålegræs: Målsætningen for udbredelse af ålegræs er stadig ikke opfyldt bl.a. fordi store mængder af løstliggende alger, som f.eks. fedtmøg, lægger sig over ålegræsbedene og dermed skygger for lyset og hindrer ålegræssets udbredelse. 73