Reklamer i databasen. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. Af Per A. Rasmussen og Leif Gredsted
|
|
- Philippa Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Reklamer i databasen Af Per A. Rasmussen og Leif Gredsted Reklamer i en database?... 2 Reklamer i undervisningen... 2 Elevernes forkundskaber... 3 Afgrænsning af emnet... 4 Tilrettelæggelse af databasen... 4 Vurdering af rå-materialet... 5 Indtastning på computer... 6 Samling til en fælles database... 6 Opstilling af hypoteser og søgning i databasen... 7 Det videre arbejde med temaet... 8 Nogle afsluttende betragtninger... 8 Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 1 af 9
2 I denne artikel beskrives et undervisningsforløb med reklamer, som det kan gennemføres af fx en 9. klasse. Det undervisningsforløb, der beskrives i artiklen, er inspireret af et tilsvarende forløb i Janus projektet. Som en del af forløbet blev ca. 300 reklamer registreret i en database. Der findes øvelser til artiklen, som du finder i pdfformat på kursussiden sammen med den tilhørende database Reklamer i en database? Der kan være flere grunde til at arbejde med databaser i undervisningen, jfr. indledningen til kapitel 28 i modul G. En af dem kan være, at man ønsker at benytte databaser til at bringe orden i et stort datamateriale, som eleverne har indsamlet i en eller anden faglig sammenhæng. Her vil man især fokusere på muligheden for at bringe et datamateriale, der ellers kan være uoverskueligt, på en form, der gør det muligt at trække interessante oplysninger ud. Ved at registrere reklamer i en database har man mulighed for at søge efter 'mønstre' i oplysningerne. Der er flere fordele ved en sådan fremgangsmåde: man får adgang til et langt større eksempelmateriale end ellers ved at samle et meget stort antal reklamer ind gennem en periode og systematisere registreringen af dem. basen giver mulighed for at undersøge sammenhænge, man måske ikke har tænkt på i forvejen. Overfor den eventuelle glæde af proces og resultat skal man naturligvis sætte det ikke ringe arbejde der i praksis er forbundet med at indsamle materialet, analysere og kategorisere det samt taste det ind. Endvidere bør man være opmærksom på, at arbejdet med at tilrettelægge databasens udformning tvinger elevene ind i en række overvejelser over, hvad der kan eller skal registreres om de enkelte annoncer, og hvilke beskrivende udtryk man vil anvende. Herved bliver planlægningen af databasen også et godt danskfagligt redskab. Reklamer i undervisningen Arbejdet med andre udtryksformer end tekst er for længst en integreret del af danskundervisningen. Der inddrages levende billeder, fx reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm, lyd i form af lydbånd, fx med radiomontage eller hørespil, og også annoncer og reklamer er en naturlig del af det stof, der arbejdes med både på mellemtrinnet og i de ældste klasser. Reklamer i dag- og ugeblade udgør en genre for sig. Arbejdet med dette stof skal henlede elevernes opmærksomhed på de virkemidler, som reklamerne be- Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 2 af 9
3 nytter sig af, og det skal gøre eleverne i stand til at analysere en given reklame: hvordan er det tekstmæssige udtryk, hvilke stilmæssige udtryk benyttes i reklamer for forskellige varetyper, og hvordan forsøger reklamen at overtale forbrugeren til at købe en vare eller tjenesteydelse? Gennem arbejdet med reklamerne skal eleverne lære nogle genretypiske træk at kende, således at de får udviklet deres færdighed i at gennemskue hvilke virkemidler, reklamerne benytter sig af, og hvem de henvender sig til. Når man arbejder med reklamer i undervisningen ønsker man bl.a. at fokusere elevernes opmærksomhed på sammenhænge mellem udtryksform og målgruppe mellem varegruppe og målgruppe mellem varegruppen og reklamens udformning, størrelse og placering mellem målgruppen og reklamens udformning, størrelse og placering Når man inddrager emnet reklamer i undervisningen på de ældste klassetrin er det bl.a. ud fra ønsket om at de unge skal kunne se bag om rekamerne og blive i stand til at afdække deres informationsværdi og virkemidler. I dag møder eleverne reklamer overalt, hvor de færdes. De skal gøres bevidste om, at reklameproducenterne i samarbejde med firmaerne bevidst udvælger sig målgrupper, fx årige. Netop denne målgruppe er let påvirkelig, da unge i denne alder er i gang med at finde deres egen identitet. De unge er desuden en gruppe, som reklamebranchen regner med. De er blevet en stor forbrugergruppe, ikke mindst på grund af de penge de tjener ved at have fritidsjob. Eleverne skal få øjnene op for, at reklamer er fremstillet i påvirkningsmæssigt øjemed, og at de kun har én funktion, nemlig at manipulere eleverne til at købe. Dette gøres fx ved at spille på deres drømme eller ved at overbevise dem om, at et bestemt produkt er adgangsbillet til gruppen. Gennem arbejdet med reklamer fra aviser og ugeblade skulle eleverne lære at analysere reklamer med hensyn til målgrupper, typografi, brug af billeder, valg af varetyper og temaer, etc. Elevernes forkundskaber Et forløb som det beskrevne forudsætter, at eleverne har en vis fortrolighed med at anvende computere, herunder et forudgående kendskab til databaser. Hvis en vis basisviden om databaser ikke er til stede på forhånd, vil der blive for mange fejlindtastninger i databasen, fordi eleverne ikke har erfaret, hvor ødelæggende fejlindtastninger og manglende systematik er for databasens anvendelighed ved søgning og sortering. Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 3 af 9
4 Afgrænsning af emnet Undervisningsforløbet bliver indledt med en samtale om det kommende emne. Det er vigtigt at få afgrænset, hvad man vil arbejde med, og hvad der skal være formålet med undersøgelsen. I klassen bliver man enige om at fokusere på annoncer og reklamer fra aviser og tidskrifter, fordi det er lettere at få dette materiale i hånden til registreringen. Reklamer fra TV og biografer kan være fristende, men de er svære at fastholde med henblik på en nærmere analyse og kategorisering. Når denne afgrænsning er foretaget, starter eleverne en indsamling af reklamer fra aviser, ugeblade mv. gennem en periode på ca. 14 dage. Der skal kun indsamles fra egentlige aviser og blade, mens tilbudsaviser fravælges, fordi de ikke indeholder de kendetegn, som eleverne vil prøve at undersøge. Tilrettelæggelse af databasen Når råmaterialet er til rådighed kan arbejdet med at finde emneord og begreber til databasen begynde. Hvad skal man lægge vægt på, når man skal beskrive reklamen, og hvad må man udelade? Den første gruppe oplysninger vedrører annoncens emne. Her vælges felter som varenavn, varetype og varegruppe, fx Varenavn Varetype Varegruppe Intensive deodorant personlig pleje At varenavnet skulle med giver sig selv. Men varenavnet forklarer ikke altid, hvilken vare det drejer sig om, derfor er det nødvendigt at kunne skrive 'deodorant', 'parfume', 'videofilm' osv. Varegruppen indføres for at kunne samle produkterne i større grupper; 'deodorant' og 'parfume' kommer på denne måde til at høre til gruppen 'personlig pleje', mens 'videofilm' hører til den overordnede gruppe 'fritid'. Gruppeinddelingen giver mulighed for at lave nogle helt overordnede søgninger i basen; det vil fx være muligt at undersøge, om reklamer rettet mod teenagere udelukkende hører til grupperne 'personlig pleje' og 'fritid'. Det er vigtigt at få registreret målgruppen for reklamerne. Her bliver det bestemt, at der skal opereres med kategorierne "børn", "teenagere" eller "voksne", samt "kvinder", "mænd" eller "begge". Det er naturligvis tilladt at registrere flere målgrupper for den samme reklame. Annoncernes fysiske fremtræden skal også med i databasen; her kan man fx vælge at registrere annoncens størrelse samt placeringen i bladet og på siden. Det samme gælder tekst- og billedmængden. Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 4 af 9
5 Fra en danskfaglig synsvinkel er det vigtigt at få analyseret tekstens funktion i reklamen; er der fx tale om information til læseren eller ligger der andre hensigter bag formuleringerne, bliver der brugt humor eller ironi, og anvendes der sprogbilleder som fx "at gøre rent som en hvid tornado"? Det samme er tilfældet for billederne, selv om det er sværere at 'indfange' forskellige billedanalytiske elementer i databasen er det vigtigt at få registreret indholdet af billederne sammen med nogle få, karakteristiske deskriptorer som stemning og lysvirkning. I en konkret undervisningssituation blev der oprettet 28 felter. På et tidspunkt blev feltet 'billednummer' endvidere indført. Det kan være fornuftigt at indføre feltet billednummer, hvor hver elev får et interval med 100 pladser at arbejde med. Herved kan man altid finde tilbage til de oprindelige annoncer, hvis man husker at skrive nummeret på selve annoncen også, og man undgår problemer, når databasen skal samles (i den medfølgende database REKLAMEBASE er nummereringen af praktiske grunde dog ændret til fortløbende numre, startende med 1). Vurdering af rå-materialet Når samlingen i klassen begynder at vokse vil det hurtigt blive klart, at eleverne ofte har fundet frem til de samme reklamer. Da indtastningen skal foretages af de enkelte elevgrupper er det vigtigt at få indgået nogle aftaler om, hvordan man skal håndtere de tvivlssituationer, der kan opstå under arbejdet. Disse problemer kan fx vedrøre: skal man droppe gengangere, dvs. den samme reklame i to forskellige blade? Argumentet mod at droppe gengangere kunne være, at det bliver muligt at lave en form for statistik på, hvilke annoncetyper, der findes i de enkelte blade. Hvis dette er et vigtigt aspekt ved undersøgelsen, skal gengangere altså registreres - ellers skal de overspringes eller frasorteres senere, når materialet bliver samlet i én base. skal 'blandede' annoncer med? Nogle annoncer reklamerer for flere produkter på samme tid. Disse reklamer kan være svære at placere i systematikken, og derfor kan det overvejes, om man skal holde sig til annoncer, der kun reklamerer for ét bestemt produkt eller tjenesteydelse. hvor små annoncer må eleverne tage med? Skal der fx kun registreres egentlige, selvstændige annoncer, eller må eleverne også tage små rubrikannoncer mv. med? eleverne skal beskrive, hvor i bladet annoncen Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 5 af 9
6 var placeret. Her kunne benyttes deskriptorer som fx 'tidligt', 'midten' og 'sent' - men hvornår er man i 'midten', hvad er 'tidligt' og 'sent' osv.? Her kan man som en 'håndregel' aftale, at bladets sider kunne deles i 3 trediedele, og at 'midten' så er den midterste trediedel. Indtastning på computer Den tomme database kopieres til de enkelte grupper. De har således den samme tomme skabelon at gå ud fra. Hver gruppe har på den måde kun et mindre antal annoncer at taste ind. Det er vigtigt at pointere og repetere overfor eleverne, at de skal skrive et billednummer både i basen og på papiret med reklamen, således at man senere kan gå tilbage til papirudgaven hvis der bliver tvivl om en post i basen. Samling til en fælles database Databasen bliver som nævnt indtastet gruppevis. Når grupperne er færdige må de enkelte databaser derfor samles til én stor, fælles database, som kan danne udgangspunktet for det efterfølgende arbejde med opstilling af hypoteser og søgning i informationerne. Når det hele er blevet samlet er det nødvendigt at gennemgå databasen med henblik på at få systematiseret indtastningerne og få afsløret fejl og mangler. Det kan vise sig, at det er nødvendigt med en meget minutiøs gennemgang af databasen. Man skal være opmærksom på fejlstavninger, inkonsistent brug af beskrivende ord og lignende uhensigtsmæssigheder. Det nytter fx ikke, at man i de enkelte grupper har været nogenlunde systematiske, men blot ikke har brugt de samme ord; det er fx ikke muligt at søge i basen, hvis man på skift har anvendt ordene "hel", "hele", "hele siden" og "helsides" til at fortælle, hvor meget annoncen fylder. Tilsvarende må brugen af ord som "ingen" og "mangler" rettes til, således at disse betegnelser bliver brugt konsistent gennem hele materialet. Et særligt problem kan være de mange tomme felter, hvor eleverne har glemt eller opgivet at skrive noget. Hvis det er tilfældet kan man forhåbentlig finde tilbage til de oprindelige annoncer og få suppleret med de manglende oplysninger - ellers må posten udgå. Det nemmeste er at sortere på felt efter felt i listevisning. Herved får man lettest øje på fejlstavninger - og somme tider også på forkerte betegnelser eller betegnelser, der er 'selvopfundne'. Selv med en omhyggelig forberedelse af indtastningen kan det blive nødvendigt med en jagt på dubletter i basen. Det letteste er igen at sortere hele databasen Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 6 af 9
7 efter varenavnene, og så kigge efter poster, der ligner hinanden meget. Hvis man er i tvivl om to forskellige poster i virkeligheden repræsenterer den samme reklame, blot indtastet af to forskellige elever, kan man bruge feltet 'billed nr' til at finde tilbage til de oprindelige papirudgaver af de to reklamer. Ved den afsluttende systematisering af databasen vil det forekomme, at enkelte varegrupper kun er repræsenteret med en enkelt annonce; hvis disse annoncer repræsenterer produkter eller tjenesteydelser, der er mindre interessante i denne sammenhæng, kan man overveje, om de helt skal udgå fra databasen. Det er en erfaring, at næsten ligegyldigt hvor omhyggeligt man forbereder og gennemfører indtastningen, er der alligevel fejl og mangler. Med skolebørn, der har svært ved at holde koncentrationen om opgaven i længere tid er der mange fejl. Derefter kan den egentlige formulering af hypoteser og søgning i databasen begynde. Opstilling af hypoteser og søgning i databasen I denne fase af arbejdet skal det for alvor vise sig, om databasen er et anvendeligt redskab. Man skal imidlertid være forberedt på, at ikke alle elever umiddelbart er i stand til at formulere 'interessante' søgninger eller opstille relevante hypoteser om fx sammenhænge mellem målgruppe og forskellige udformninger af annoncer. Der kræves derfor et forberedende, og gerne provokerende, forarbejde af læreren, som fx kan udmønte sig i nogle udsagn og spørgsmål, der kan gøre eleverne nysgerrige. Senere kan eleverne selv gå i gang med at opstille hypoteser. Eksempler på egnede startspørgsmål eller påstande til nærmere undersøgelse kunne fx være: bladene er fyldt med annoncer med drikkevarer til teenagere. der findes ikke humor i de annoncer, der udelukkende henvender sig til kvinder. kvinder køber kun et produkt, hvis der er et billede af en kvinde ved siden af varen. i de fleste annoncer for mænd er der billeder af kvinder. er alle livstilsannoncer 'helsides'? teenagere interesserer sig kun for musik og tøj, og det kan man let se af annoncerne. teenagere kan eller gider ikke læse. Derfor er tekstmængden meget begrænset i annoncer til teenagere. annoncørerne ved godt, at voksne ikke accepterer slangudtryk i annoncer - det gør teenagere derimod. Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 7 af 9
8 et blad som "Se og Hør" er fyldt med livsstilsannoncer. romantiske annoncer er kun for kvinder. Databasen giver mange muligheder for at opkaste og efterprøve hypoteser. Derfor er det en fordel, at der er mange forskellige felter; det er svært at vide på forhånd, hvilke oplysninger man får lyst til at dykke ned i. Undertiden må man også erkende, at man ikke har været forudseende nok, så der mangler en væsentlig oplysning. Man skal være opmærksom på, at resultatet af nogle af søgningerne kan være svært at fortolke, hvis antallet af fundne poster ikke sættes i relation til det samlede antal poster af en bestemt type. Derfor er det nødvendigt at starte med at lave en række helt almindelige optællinger: hvor mange annoncer er udelukkende til mænd, til kvinder og til begge dele? hvor mange af annoncerne har teenagere som målgruppe? hvor mange annoncer er helsides, hvor mange er på en halv side osv.? osv. Dette optællingsarbejde kan fordeles mellem grupperne. Først når dette basismateriale er klart, kan man fortolke resultaterne af søgningerne. Det videre arbejde med temaet Det beskrevne forløb har et analytisk udgangspunkt, men man kan anvende erfaringerne til at arbejde videre med et forløb, hvor elever får mulighed for at anvende deres viden om reklamer, målgrupper, tekstbrug mv. mere kreativt. De kan fremstille tekstannoncer ved hjælp af et dtp-program, og de kan eksperimentere med at producere reklamespot-lignende multimediepræsentationer. Nogle afsluttende betragtninger Den anderledes tilgang til stoffet kan sætte læreren i lidt af en kattepine. Hvis man tidligere har undervist i dette stof har man muligvis en række 'grydeklare' meninger og holdninger, som man plejer at formidle videre til eleverne. Her er situationen imidlertid en anden; eleverne skal drage deres egne konklusioner ved at søge i datamaterialet og diskutere deres resultater. Derfor kan den største forskel for læreren blive, at eleverne selv skal opdage de ting, som han plejer at undervise dem i. Det kan især være vanskeligt for læreren at acceptere, hvis eleverne alligevel ikke gør de opdagelser, læreren havde tænkt sig. Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 8 af 9
9 Man må derfor være forberedt på, at lærerens faglighed ikke alene skal bruges, når der bliver undervist og draget konklusioner, men også i den fase, hvor arbejdet bliver tilrettelagt. Især er det vigtigt at få fastlagt nogle hensigtsmæssige felter og nogle gode kategorier, som man vil undersøge - og som læreren på forhånd kan se vil have interesse ved en undersøgelse. Som lærer kan man komme i den situation, at man ikke synes, at eleverne af sig selv gør de opdagelser, man håber på. Ved traditionel, lærerstyret undervisning har man en større vished for, at man er kommet 'stoffet' igennem, og at de vigtigste synsvinkler har været præsenteret for eleverne. Dette er et dilemma, som altid vil opstå, når en større del af læringsprocessen overlades til eleverne; man kan aldrig være sikker på, at de får lært lige det, man som underviser havde tænkt sig. Men lærerens tryghed ved den traditionelle undervisning er muligvis en illusion. At læreren har været igennem stoffet er ingen garanti for, at eleverne også har været det... Per A. Rasmussen og Leif Gredsted: Reklamer i databasen Side 9 af 9
Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereTornhøjskolens IKT-plan 2010-2011. 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv. Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder
Tornhøjskolens IKT-plan 2010-2011 1 Eleven har set - eller prøvet 2 Kan med hjælp 3 Kan selv Ansvarlig: Teamet med klasselærer som tovholder 1 At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder
Læs mereIT & medieplan for Kirke Hyllinge skole Kendskab, Hjælp & Selvstændighed
Hensigt med lære At stille skarpt med ørerne at lytte. At lyde skaber billeder og stemninger. At turde noget, spille skuespil samt udtrykke sig klart og tydeligt. At gå tæt på mennesker, at udvikle kritisk
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereMålsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereModellering med Målskytten
Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereWorkshop om skriftlighed
Workshop om skriftlighed Hvordan arbejder vi i danskfaget progressivt og integreret med skriftlighed i litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver? I workshoppen får du konkrete bud på det skriftlige
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereSlagt & Æd. Fag Følgende fag er repræsenteret i forløbet: Biologi, geografi, samfundsfag, hjemkundskab og dansk.
Baggrund for materialet Materialet dækker over et undervisningsforløb på 5 lektioner a 45 minutter. To lektioner før besøget og ca 3 lektioner under besøget samt en kort evaluering som en del af konceptet.
Læs mereMatema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen
Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse
FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet
Læs mereBlackout Poetry en anderledes måde at arbejde med digte på
Metodikk Blackout Poetry en anderledes måde at arbejde med digte på Thea Marie Munk Pedersen uddannet folkeskolelærer ved UCL Lillebælt i Odense med linjefagene dansk, engelsk og samfundsfag Som lærer
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Hyttetur 34-36 Artikler Medierne er en stor del af vores hverdag, og det kan være nemt at blive vildledt. Vi arbejder derfor med artikler og hvilke virkemidler
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs merePlanlægningsguide, Klasens avis
Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereDialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereLæseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin
Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereForslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Læs mereDIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereGØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage
GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereÅrsplan dansk. A-niveau 2019/2020. Lærer: Jane Agerbo. Samtaler om niveaudeling. novelle/ ser en kortfilm med udgangspunkt i første emne..
Årsplan dansk. A-niveau 2019/2020 Lærer: Jane Agerbo Uge Skema Overskrift Indhold Mål 33 Man: Intro Tirs: Intro Intro Intro - Dansk Fre: Intro Fællesweekend Samtaler om niveaudeling. Niveaudelingssamtaler
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereFASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed
FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte
Læs mereIDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling HABIBI og elevernes
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereAt eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.
Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som
Læs mereKompetence- profilen
Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen
Læs mereBUSAKTIVITETER efterår 2015
BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereSynlighed. Trin for trin - til læreren
Trin for trin - til læreren Klassetrin: 4.-5. klasse Tid: 2 lektioner pr. test Fag: Matematik, Natur/Teknologi og Trafik Forberedelse: Du skal have adgang til smartboard/projektor samt have PÅ MED PANG-kassen
Læs mereEt oplæg til projektarbejdsforløb
Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er
Læs mereIDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereElevdemokrati på H. C. Andersen Skolen
Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen.
Læs mereAnalysemodel for gennemgang af sagprosa
Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mere