veterinie:iivitesenet

Transkript

1 NORGES OFFICIELLE STATISTIK Fjerde raakke nr. 70 BERETNING OM veterinie:iivitesenet OG KJODKONTROLLEN NORGE FOR ARET 90 UDGIVEN AF DIREKMEN FOR BET MILE VETERINERVIESEN (Compte rendu du service vétérinaire et de l'inspection de la viande en _Norvège en 90, publié par le Directeur du service vétérinaire civil). T L Pris: Kr..00. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS H. ASCHEHO C G C TRYKT HOS W. C. FABRITIUS SZ SONNER A'S 90

2 Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatrième série.) Trykt 90. Nr.. Sundhedstilstanden og Medicinal forholdene 898. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.). Sindssygeasylernes Virksomhed 899. (Hospices d'aliénés). Den norske Rigstelegraf 899 og lste Kvartal 900. (Telégraphes du Royaume.). Civil Retspleie 897 og 898. ((Justice civile.) 5. Norges Skibsfart 899. (Navigation.) 6. Folkemængdens Bevægelse 896. (Mouvement de la population.) 7. Strafarbeidsanstalter 898/99. (Maisons centrales pénitentiaires) --* 8. Folkemængdens Bevægelse 897. (Mouvement de la population.) 9. Norges kommunale Finantser 896. (Finances des communes.) - 0. Rekruteringsstatistik 900. (Recrutement). Norges Handel 900. (Commerce). Distriktsfængsler 899. (Prisons départementales) -. Norges Sparebanker 900. (Caisses d'épargne.) -. Kriminalstatistik 896, 896 og 897. (Justice criminelle) 5. Norges postvæsen 900. (Statistique postale) 6. Fattigstatistik 895. (Assistance publique) - 7. Folkemængdens Bevægelse 898. (Mouvement de la population.) 8. Skiftevæsenet 896, 897 og 898. (Successions, faillites et biens parpillaires) - 9. Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 898 og 899. (L'institution générale des assurances des bdtiments contre l'incendie) 0. Skolestatistik 898. (Instruction publique.) -. Norges Fiskerier 900. (grandes pêches maritimes.) ; De offentlige Jernbaner 900/0. (Chemins de fer publics.). Private Aktiebanker 900. (Barques privées par actions). Veterinærvæsenet og kjesdkontrollen 899. (Service vétérinaire et inspection de la viande) - 6. Valgstatistik 900. (Statistique électorale.) - 6. Fattigstatistik 896 og 897. (Assistance publique.) Trykt Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 899. (Rapport sur l'état sanitaire et médical) - 8. Telegrafvæsen (Télégraphes et téléphones de l'état) 9. Sindssygeasylernes Virksomhed 900. (Hospices d'aliénés.) 0. Norges kommunale Finantser 897. (Finances des communes). Strafarbeidsanstalter 899/900. (Maisons centrales pénitentiaires) -. Norges Skibsfart 900. (Navigation.) -. Fattigstatistik 898. (Assistance publique.). Civil Retspleie 899 og 900. (Justice civile) - 6. Den norske Statskasses Finantser 895/96-899/900. (Finances de État)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK Fjerde række nr. 70 BERETNING OM VETERINÆRVESENET OG KJODKONTROLLEN NOR I GE FOR ÅRET 90 UDGIVEN AF DIREKTØREN FOR DET CIVILE VETERINÆRUSEN 'Compte rendu du service v((wnaire et de l'inspection dela viande en Norvège en 90, publié par le Directeur du service v(ter blaire civil). KRISTIANIA I KOMMISSION 0S H. ASCHEITOUG & C O. TRYKT HOS W. C. FABRITIUS SZ SONNER A/S 90

4 For., trene se Norges officielle statistik, Tredie række. For?rene 899 og 900, se Norges officielle statistik, Fjerde række nr. og 57.

5 En 90 il est signalé en Norvège des cas de charbon (70), de charbon symptomatique (), de fièvre catarrhale du boeuf (6), de septic6mie et de peste porcine (5), de rouget du porc (7), de pneumonie contagieuse du cheval (8), de gourme (9), d'influenza (70) et de gastromycose du mouton ( ) ). Quant aux tuberculinations publiques renvoit : l'appendice ci-joint publié par le directeur du service vet6rinaire M. Malm sur la lutte actuelle contre la tuberculose bovine (voir page 7). On trouvera lit un aperçu sur les principes en vigueur et les résultats gagnés en Norvège. Les tableaux statistiques donneront des renseignements plus exacts sur les cas de maladies et sur le fonctionnement de l'inspection de la viande.

6

7 Indholdsfortegnelse. (Sommaire.) Résumé en français Page I. Veterinærvæsenet i 90. (Du service vétérinaire en 90.) A. Almindelig oversigt (Vue générale) Tabel. Enkelte ygdommes forekomst i de forskjellige am ter (Maladies par départements).. B. De enkelte sygdomme (Les maladies différentes) 5. Miltbrand (Charbon). Katarrhalfeber (Fièvre catarrhale).. 6. Raslesyge (Charbon symptomatique). Bisot (Gastromycose du mouton) Svinepest (Peste porcine) 9 7. Tuberkulose (Tuberculose) 0 Tabel II. Tuberkulinundersogelser l (Les tuberculinations de 895 A, 90) III. Tuberkulinundersogelserne i 90 (Les tuberculinations en 90).. -- IV. Tuberkulinundersogelserne , amtsvis (Les tuberculinations de 895 A 90 par départements) 8. Kværke (Gourme) 9. Lungesyge hos hesten (Typhus du cheval) 0. Influenza (Influenza). halvningsfeber (Fièvre vitulaire)..... Smitsom kastning (Avortement épizootique).. Ringorm (Trichophyton).... Blodurin (-6moglobinurie) Forskjellige sygdomme (Maladies diverses), (ødem, brandfeber, tarmkatarrli hos geder, lungebetændelse hos geder, forgiftninger). 6. Husdyravl og rogt (L'élevage).

8 VI C. Bevilgninger i budgetterminen (Budget du service vétérinaire) 0 D. Tabeller (Tableaux statistiques). Tabel V. Husdyrsygdomme artsvis (Maladies par espèces)... VI-X XV. Husdyrsygdomme amtsvis (Maladies par d6- partements) 8 - XXVI. Antal dyrlæger i Norge den iste januar 90 (Nombre de vétérinaires au ' janvier 90).. E.TT dfo rsel og in d fø rsel af husdyr (Importation et exportation des animaux) Page kjodkontrollen i 90. (L'inspection de la viande en 90). Indledning. 5 Tabel. Antal slagt pa slat ionerne (Nombre de A. iandes aux bureaux de contrôle' 8 B. Antal slagt, den klasse, IA, stationerne,nombre de viandes de lime classe 0 - C. Antal slagt, kasseret pa stationerne, Nombre de viandes saisies D. _ntal sragt konfrolleret ndenfor station (Nombre de viandes contrô6s en dehors des bureaux - E. Antal slagt, den klasse, udenfor station,,nombre de viandes de Ime classe en dehors des bureaux 5 F. Antal slagt, kasserede udenfor station ( Nombre de viandes saisies en dehors des bureaux, 6. A alesund 7. Arendal 9. Bergen 5. Drammen Fredrikshald 56 G. Fredrikstad Hamar 6 8. Haugesund 6 9. Horten 66 O. Kongsberg 68. Kragerø 7. Kristiania 7. Kristiansand 8. Kristiansund 8 5. Larvik Moss Porsgrund 9 8. Sand e ord Sarpsborg 97

9 VII Page '0. Skien 97. Stavanger 99. Tromso 0. Troudhjem 0. Tønsberg 07 III. Offentlige bestemmelser. (Dispositions publiques.) A. Plakatei, rundskri velser m. v. i 9 0 (Décrets royaux, (lreulaires etc. en 90) 09. Cirkulære af 6te,juni 90 angliende tuberkulinprøver og nedslagtninger (Circulaire de 6 juin 90 sur les tuberculinations et les abatages) Cirkulære af 7de oktober 90 angaende rigtig postadresse (Circulaire sur l'adresse postal(). Kgl. plakat af 6de oktober 90 om forandring at kjødkontrolreglerne vedrørende dansk kjod (Décret royal sur le changement du réglement Sill, la viande importée du Danemare) B. Gjældende love og bestem melser (Lois et réglements en vigueur). Bilag (Appendice ) Lov af de juli 89 m. v. om foranstaltninger mod smitsomme husdyrsygdomme (Loi du juillet 89 concernant les mesures à prendre contre les maladies des animaux domestiques) ( ) Lov af 7de juni 89 nt v. om kommunale slagtehuse etc. (Loi du 7 juin 90 sur les abattoirs municipaux et sur l'inspection de la viande) ( ) Kjodkontrolregler (Réglementation pour l'inspection de la viande) ( NugjFeldende (Iste juli 90) regler for indforsel af husdyr (De l'importation des animaux) 9 5 ( 5) Nugjældende (iste juli 90) regler for udforsel af husdyr (De l'exportation des animaux) 6 ( 6) Schema for ansøgning om tuberkulinunder-. sogelser (Formulaire de demandes de tuberculination) 7 ( 7) Indberetningsschema for tuberkulinundersøgelse (Formulaire des rapports de tuberculination) 6 8 ( 8) Anvisning til tuberkulinundersogelser (Instruction pour la tuberculination) 7 9 ( Indberetningsschema nr. til amtmændene om smitsomme sygdomme (Rapport devant être adressé au préfet, sur les cas de maladie contagieuse) 9

10 Page Bilag 0 (Appendice 0) Indberetningsschema nr. til veterinærdirektøren (Rapports devant être adresses Directeur) 0 ) Uddrag af skyds- og kostloven (Extrait de la loi sur les frais de voyage) ( ) Regningssehemaer (Formulaire de notes). La lutte actuelle contre la tuberculose bovine, par M. Malin.. 7

11 Om veterinærvæsenet i 90. Almiudelig oversigt. Ifolge de i henhold til 6 i lov om foranstaltninger mod smitsom me hì usdyrsy gdom me af ide j ni i 89, og eirkulere fra indredepartementet af 9de august 89 fra dyrlægerne indsendte arsberetninger, er der i året 90 ialt behandlet hos Hesten sygdomstilf(elde hoen Faret. 75 Gjeden 6 Svinet 5 75 Hunden G Katten 8 Fjan.kr:e Andre dyr de a dyrizegerne nievnte beltandledc sygdomst il teld angives (lode eller dnebte f heste 50 kjor I SS far. 86 gjeder svin 7 hunde 69 kat. Ijæikit andre dyr. n toilet af de a f dyrlegerne i It si ist e fem ar behandlede sygcbenstilfzelde stiller sig saaledes

12 I tilfaide Af husdyrlovens saakaldte ondartede smitsomme sygdomme er anmeldt tilfælde af: miltbrand, raslesyge, ondartet katarrhalfeber, bråso t, svinepest og rodsyg e, hvorimod intet tilfælde er forekommet af kvægpest, hundegalskab, snive, mund- og klovsyge, ondartet lungesyge eller kopper og skab hos fåret. Ingen af de optrådte smitsomme sygdomme liar i årets lob vundet Bogen farsotmæssig udbredelse. rolgende tabel viser enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter.

13 Tabel I. Enkelte sygdommes forekomst i de forskjellige amter i 90. (Relevé des diverses maladies par darements). a, Amter (Départemoits). Q.t c>. a 6 Kristiania. 5 6 Akershus Smalenene I 6 Hedemarken Kristians Buskerud 5 9 Jarlsberg og Larvik Bratsberg. 55 Nedenes Lister og Mandal Stavanger 0 8 Sondre Bergenbus Bergen 99 0 Nordre Bergenbus Romsdal 9 Solid re Trondhjem 0 7 Nordre Trondhjem Nordland 7 Tromso Finmarken. Taft I

14 Af smitsomme husdyrsygdomme er af miltbrand og ringorm berettet overfort til mennesker endel tilfælde, hvorom henvises til vedkommende sygdomme. Offent i i g e best emmelser vedrorende det chile vetei inærmsen, kjodkontrollen, import og export af latsdyr m. V. 90, vil findes behandlede i særskilte afsnit. Fore vrig henvises til efterstaaende tabeller.

15 5 B. Om de enkelte sygdomme.. \Iitbrand. Af miltbrand er anmeldt endel flere tilfælde end foregaende år, nemlig ialt 70 tilfælde. De i de sidste femhr anmeldte tilfælde at denne sygdom stiller sig således: I tilfælde Syg-dommen har forekommet i alle amter undtagen Romsdals, Nordlands, Tromso og Finmarkens amter. De fleste tilfælde er soin sædvanlig indtruffet i sondre Bergenhus med 07 tilfælde; (lernæst kommer Lister og Mandal med 7 tifflelde, Stavanger med (se tabel I). Af de i itret anmeldte tilfælde indtraf hos hesten 9 ti6elde koen 8» fåret 5 svinet andre dyr. Af mere specielle tilfælde kan anføres følgende: Anitsdyrlæge Egeberg, Arendal, meddeler. maaned mlbrød der miltbrand p Orden N. i Mykland. Ifeldigvis lt denne gard i en skovegn ea. km, fra n:ermeste nabogard. Gatden har indhegnet og egen havnegang. Sygdommen begyndte med, at en hest døde under symptoiuei p kolik. Samme nge (Inde far i havnegangen, der afstamgtes l'a nabogarden fik en hest en Ilegmone hogen i navleegnen. Eieren troede, at det -var hvepsestik, men da hesten (lode i lobet :tf ca. 8 tinier under tegn pii sterke smeller, befrygtedes miltbiand, fivilket blev rastslaaet ved sektion. T lobet af en måned døde nu hele besetningen, 7 kjor, hest og får. Ifos en okse, der døde af miltbrand, beg,yndte sygdommen med en flegmonos hevelse af pungen. Det var visselig smitreoverforing ved finetik. Jeg tror, at fluter

16 6 og klæg er farlige smittebærere i den varme årstid. På den smittede gård blev gjort, hvad der kunde gjøres for at standse sygdommen, men alt syntes ligesom frugteslost. Tilslut måtte udhusene med avling påbydes opbrævdt og marken omkring afsvedet med pakjøring af kvist og opbrænding. En husmand p Brække i Moland, der havde været med ved udrivning og opbrænding af indredningen i et fjøs, hvor en ko havde ligget død af miltbrand, fik voldsom betændelse i svælget og tungeroden. Lægen antog sygdommen for miltbrand. Tungen blev skarifieeret og en del ødemvvalske udpresset, -uden at der desværre blev foretaget mikroskopisk undersøgelse. Manden, der i flere døgn holdt på at kvæles, kom sig omsider. Det ma vække forundring, at ikke flere folk blev smittet, naar man ser, med hvilken ligegyldighed kadavrene omgåes, før sygdommen er fastslaet.» Amtsdyrlæge Skar (Kristiansand) meddeler, at der ph en gård i Bjelland indtraf et tilfælde af miltbrand hos en ko, soin kreperede af sygdommen. Dyrlægen kom tilstede, konstaterede sygdommen, lod kadaveret breende, ligesom der toges foranstaltninger mod smittens udbredelse. Omtrent på samme tid døde flere dyr af sygdommen i nabolaget, og dyrlægen henledede gjentagende folks opmerksomhed pa, sygdommens optræden. En ko blev nu igjen et par måneder efter det forste tilfælde syg ph den førstnævnte gård. Ikke destomindre blev koen stukket i dødsoieblikket og slagtemæssig behandlet, som om alt var iorden, og slagtet solgt til en nærmere Kristiansand boende slagter, der atter afsendte det pr. jernbane til byen til en anden slagter, til hvem det var borttinget. Ved kjodkontrollen i Kristiansand, ligesom ved undersøgelse af levningerne ph åstedet, blev sygdommens natur, miltbrand, konstateret og vedkommende mand sat under tiltale. Amtsdyrlæge Elves (Holmestrand) meddeler flere tilfælde af uvorren fremfærd ved nedslagtning af dyr. I et tilfælde var således dyret stukket inde på fjøset. Blodet var imidlertid gjennem en rende for flydende gjødsel delvis flydt ud i gjødselhaugen udenfor fjøset. I et andet tilfælde var dyret ligeledes stukket inde på fjøset, hvorpå det bragtes op på kjørebroen, hvor indvoldene blev taget ud og linden delvis afflået. En tilkaldt nabo, som udførte dette arbeide, blev smittet af miltbrand på armen, men kom sig forholdsvis hurtig. Som smittekilde anføres af dyrlægerne oftest kraftfoder og sekundært fluestik. Enkelte dyrlæger tillægger de originalsækker, hvori kraftfoderet indføres, skylden for smitte. I mange tilfælde kan dog ingen smittekilde eftervises. Om sygdommens overforelse til mennesker beretter flere dyrlæger.. Ondartet katarrhalfeber. Denne sygdom er i det forløbne år anmeldt med endel færre tilfælde end foregående år, nemlig ialt 6 tilfælde fordelt ph samtlige landamter, med undtagelse af Tromso og Finmarken. De fleste tilfælde er forekommet i Hedemarkens amt (0); dernæst kommer Kristians amt (), Sondre Bergenhus og Sondre Trondhjems amter med hver tilfælde (se tabel I). Det samlede antal af anmeldte tilfælde af ondartet katarrhalfeber i de sidste år stiller sig således:

17 tilfælde Amtsdyrlæge Teken (Bergen) meddeler, at der paa en gird i Langedalen optittdte en tilsyneladende meget smitsom faresygdom, hvoraf ea. 0 far døde i lobet af en uges tid. Sygdommen viste sig sum en art ondartet katarrlialfeber, da næse- og pandehulerne var sædet for en betændelse, som tilslut trak sig opover til hjernen, kjertlerne omkring svælget var angrebne. Sygdommen viste et, akut foiled), da dælen i regelen indtrådte kun efter nogle dages sygdom. Det lykkedes at begrænse sygdommen, så den ikke fik brede sig til de store fjeldhavnestrækninger, hvor der i sommertiden går fiere tusind far beite. Forøvrig berettes om sygdommens mere eller inhårdnakkede og lokale optræden i enkelte fjos, hvor de hygieniske forhold er mindre tilfredsstillende. Det synes, som om flytning og nybygning af jøset på ter grund og under iagttagelse af, at fordringen til lys og ventilation sker fyldest, bringer sygdommen til ophør P steder, hvor den ellers har optrådt i længere tid.. IRaslesyg e. Af raslesyge, miltbrandsemfysem, er anmeldt tilfælde; i de sidste ar er indberettet om folgende antal tilfælde af denne sygdom 896 tilfælde Af de lanmehlte tilfælde forekom 5 i Kristians amt, 0 i Lister og Mandal, og i Buskerud, Jarlsberg og Larvik, Nedenes, Stavanger, Sondre Bergenhus, Nordre Bergenhus og Nordre Trondjems amter tilfælde i hvert amt. Amtsdyrlæge Kra», i Gausdal meddeler, at i oktober og november forekom dødsfald af sygdommen i Gausdal. A mtsdyrhege AHstda/ i Vaage meddeler, at raslesyge af almuen kaldes for «skot» på grund af den hurtige død. Den optrådte i hostmanederne først på sæterstulen «Høvringen» i Sell, hvor 5 kalve døde, og senere la «Stålen» sæter i Hedalen, hvor en -årig kvie døde, samt i Våge skogbygd; her går ungnautene ofte ride både nat og dag, og de døde dyr fandtes igjenliggende her og der i havnegangen.

18 8 Amtsdyrlæge (Sogn(lal i Sogn) anfører, at sygdommen uden tvivl far storre og storre udbredelse for hvert r og tilskriver dette, at sygdomstilfaldene ikke anmeldes, så tilfredsstillende desinfektion og nedgravning kan foretages.. Bråsot. De i årets lob anmeldte tilfælde af denne sygdom er ialt 9, hvoraf 0 forekom i Sondre.ergenhas amt, 8 i Stavanger amt, 0 i Nordre Trondhjem, i Tromso og i Sondre Trondhjems amter. de sidste 5 ar er anmeldt folgende antal tilfalde tilfwlde Det synes, som oui denne sygdom i det hele taget er noget i tilbagegang. Amtsdyrlæge If. P. Jensen Stordoen) meddeler folgende (CP,råsot spies merm.est at være i aftagende her i distriktet ; ofte opt reder sygdommen nogle tipa en gard, men ophører sa her for at begynde pa en merved liggende gard. liar imidleitid sygdommen sluttet at optræde pa en gard eller ialfald betydelig aftaget, har det vist sig, at mir dyrene, og isler lammene, kommer under andre forholde, S iiìgf)( de let af sygdoinmen. Saledes liar jeg to gange erfaret, at mir lammene om høsten er foit fra Undo, li vor sygdommen tidligere har opt radt meget ondartet, men i de senere :tir godartet, s:7, er sygdommen oplilusset pany. llosten ((00 blev en del lam transporterede pr. bad fra Lindø til St ordoon ea. 0 km. Umiddel bart efter ankomsten til Stotdoen blev ' lam angi ebne af brasot og dagen oiler atter lam. okt 0)(i sidstleden,ev hele farebestanden -- ea. 0 dyr lransporteret fra _Undo I i i Rosendal. Reisen tog en tid af ea I : døgn. Dyrene blev dels drevne pí land, (?els forte lbad og dels pzi dampskib. Straks efter ankomsten til Rosendal blev lam angrebne at biasot og dagen efter atter lain. begge ovenmevnte tilfælde lfll lammene have haft smitten i sig fra Undo, og sandsynligheden filler stærkt for, at sygdommen er brudt ud som folge af rei-ea og den forandrede levevis. Paa nogle garde i Fjelberg, hvor s. gdommen de senere (ir har anrettet betydelig skade biandt fareliestanden, foretog jeg vaccination af t9 lam. Efter hvad jeg senen' lia i l'ael oplyst, er ingen eller ia] fald kun et clod af brasot. Anitsdyrlæge Leknes (Foi-de) meddeler, at vaccination mod bråsot udfortes et antal at 5; en hel del podninger måtte udsættes til senere på grand at vanskeligheder ined at erholde vakcine. 5. Rodsyge og knuderosen. Rodsyge i dens forskjellige former (akut rodsyge, knuderosen, kronisk rodsyge i form a.f hjerteldappefeil) inineldt med tlere tilr,elde end de foregaende år ; i de sidste stiller de anmeldte tilfælde sig således:

19 I tilfwlde (; Med hensyn til forekomsten i de forskjellige amter henvises til tabel Det vil heraf sees, at sygdommen forekommer over det hele land ; de fleste tilfælde i Hedemarkens amt, nemlig 7, dernæst Nordre Trondhjem 59, Akershus 5, Smilenene 7 ; fra Finmarkens amt er intet tilfælde anmeldt. Dyrlægerne antager, at rodsyge forekommer meget hyppigere, end anmeldelse finder sted. Forholdet mellem tilfælde af rodsyge og knuderosen vil sees af folgende tabel Amt. Rodsyge. Knmierosen. Kristiania 0 Akershus 7 8 Smålenene 0 07 Buske r ad 8 Jarlsberg og Larvik 67 0 Hedemarken 85 Kristians 7 Bratsberg. 7 7 Nedenes. 8 Lister og Mandal Stavanger Sondre Išergenliiis 0 8 Bergen.. Nordre Bergenhus. 7 Romsdalen. 9 Solid re Trondhjem 98 Nordre Troudhjem 7 85 Nordlands. 8 5 Tromso Fi nmarken. 6. Svinepest At akut svinepest Cl anmeldt 0 tilfælde i A kershus amt samt 0 tilfælde af kronisk svinedifteritis ; i edemarkens og sondre Trondh j ems amter er anmeldt henholdsvis og tilfælde of den akute form. intsdyrhvge B/iptad ()land) meddeler, at svinepest blev indfort til forskjellige giirde i einmes fra en besætning i Smålenene. Fra to af disse

20 ' 0 steder blev sygdommen overført til andre svinebesætninger, men blev da stanset, så den ingen videre udbredelse fik. Alle de angrebne dyr døde. En angreben so fodte smågrise, der alle døde inden 5 dage med tegn på, svinepest. Sygdommen har senere ikke været iagttaget i Roland. Amtsdyrlæge Dahle (Lillestrommen) meddeler, at der i oktober og november forekom endel tilfælde af kronisk svinedifteritis i distriktet. I stortarmen fandtes altid de karakteristiske knuder og sår. Amtsdyrlæge Heggenhaugen (Næs, Hedemarken) meddeler, at på offentlig foranstaltning- blev 8 svin nedslagtet i anledning af svinepest; heraf fandtes 6 svin angrebne ; 5 var tidligere døde. Fra det trondhjemske er kun anmeldt et tilfælde af sygdommen (kfr. forrige hereto i og). 7. Tuberkulose. De af det offentlige understøttede tuberkulinprøver af kvægbesætninger liar i årets lob været fortsat efter samme system som i tidligere Resultatet af de i året 90 foretagne tuberkulinprover er medtaget i den foregående årsberetning; i lighed med tidligere praksis indtages derfor her en beretning om undersøgelserne i året 90 tilligemed en statistisk oversigt over de hidtil (til og med 90) udførte prover. Med hensyn til de i terminen hertil givne bevilgninger, og hvad er forbrugt, henvises til afsnit U. Tabel II. Resultat af ile offentlige kvag-tuberkulinundersogelser S (Compte-rendu sur le résultat des recherches faites che,?: le b(mil, par la tuberculine, pendant les années S95-90). a) cv tl = 7 ca'. v; c,f, -5, -,!-` t-, --t ;-' "El i/ t),,:t 7-., '' '----- u),:,..-- _, f.. L---.,,.,.,,., +. L Ct ::,t 'e ) -5 ;' t.) y --z,, og ) HI S S..( S 55i: S S.S ) Side 0 i forrige tirsberetning i den tilsvarende tabel er ved en feiltagelse resultatet af prøverne i 90 anført med de forelobige tal, der ikke helt svarer til de endelige, der her er anførte.

21 Tabel III.Resultat af de offentlige kvæg-tuberkulinundersogelser i 90. (Compte-rendu sur le r(;sultat (les recherches faitcs ehe, le b(wtil par la tuberculine, pendant l' (inn 90). A iì t (/)»(/)('))/efit). Oinsproit ninger. (TflocHiatioirs rt;_pét(es). s- T.: Q) 86 Akershus GO Smalenene. Ifedemarken. Kristians. :Buskerud. Jarlsberg og Larvik Bratsberg Nedenes Lister og Arandal. Stavanger.. Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus. Romsdals. Sondre Trondhjem Nord re 'frond hjem Nordlands. Tromso Finmarken t) ' l5. ' :-) I I

22 Tabel iv.resultat af de offentlige kvæg -tuberkulinundersogelser i Norge (Compte-rendu sur le résultat des recherches faites chez lo bétail par lit tuberculine en Norvège pendant les années :895-90). Q) 7: cr. +> A m t (Dartent( nt ;7 gz..; gl., 6 Akeisbus SmMenene Ifedemarken '. 7 Kristians Buskerud Jarlsberg og Lai vik S SI9.6 Bratsberg Nedenes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenbus Romsdals S.) Sondre Trondbjem Nord( e Trondbjem No Tromso Finmarken ( )

23 K. hiværk e. Sygdommen spies at have havt noget mindre udbredelse i 90 end i det foregående år. Der er at dyrhegerne ialt indberettet om 9 tilfælde i 90. Der er i året 897 indberettet om 997 tilfælde » Sygdommen optrådte over det meste af landet ; kun fra, Nedenes og Finmarkens =ter er intet tilfielde indberettet. De fleste tilfælde indtraf i Kristians, Iledemarkens, Akershus og Smålenenes amter (se tabel ). 9. L u n esyge hos hesten. A t lungesyge hos hesten er i årene 900 og 90 kun anmeldt forholdsvis tå tilfælde.i de 5 sidste år stiller forholdet sig således 897 indberettet om tilfælde A f de anmeldte tilfælde er alene indtruffet 99 i Bergens by og i Kristiania (se tabel ). 0. Influenza hos hesten er i.nnieldt med endel tilfælde (ialt 70) i østlandsamterne (se tabel I), hvorimod sygdommen ikke synes at have forekommet vestenfjelds eller nordpaa. Det foregående år anmeldtes ialt 575 tilfwlde af sygdommen. Som en eiendommelighed meddeler aintsdyrhege iljelde, Eidsvold, at en af Luliiienzi angreben liest blev liårlos over den storste del af kroppen. En anden patient fik svære Inevelser i hovedet, skeden, i bringen og opad siderne, men almenbefindendet forovrigt var ganske godt. Da disse liævelser i lie vilde svinde. forsogtes tilslut intravenøs indsproitning af argent= colloidale uden resultat, idet dyret dele mitten efter. Dosens storrelse er ikke opgivet.. IIavningsfeber. ed hensyn til denne sygdom kan henvises til, hvad herom er anført i de shish' beretninger, specielt til den statistiske tabel i foregående beretning, der viser, hvorledes tabsprocenten ved kalvningsfeber efter anvendelsen af den

24 Sehmidtske behandling' stadig er blevet mindre for tilslut at holde sig ved OA. Ved den ændrede Sehmidtske måde, nemlig indpumpning af steril luft i juret, synes resultaterne at skulle blive endnu gunstigere.. Smitsom kalvekastning. Sygdommen Riges at være i tiltagende i enkelte distrikter, mens den i andre egne synes at være i aftagende. Der hvor den optræder, klages der imidlertid over, at den bringer kvneierne store økonomiske tab. Dyrlægerne meddeler, at det er utvivlsomt, at avlsokserne spiller en stor rolle som smittebærere, ligesom indkjob af dyr fra smittede fjøs og samkvem mellem besætningerne befordrer smittens udbredelse. Det fremholdes, at sygdommen måske burde blive optaget blandt husdyrlo yens mildere smitsomme sygdomme.. Ringorm. Ringorm optræder?u om andet med ikke få tilfælde, specielt i de mere afsidesliggende bygder. Som oftest angribes ikke dyrets almenbefindende, hvorfor dyrlæge ikke bliver hentet. Amtsdyrlæge Mysen (Rakkestad) meddeler, at sygdommen også iår optrådte i ikke få besætninger i distriktet, men kun 6 besætflinger kom under dyrlægens behandling. På en gård smittedes ungheste, Fra to steder meddeles, at ogsaa budeien blev smittet, den ene på hånden, den anden i panden, i sidste tilfælde foranledigedes smitten ved, at budeien under melkningen stottede hovedet mod koens svange, hvor ringorntudslettet netop havde sit sæde. Budeien var syg i lang tid, da ringormen anføres at have betinget suppuration, sa at der kom rosen i ansigtet. Amtsdyrlægen i Gausdal, Kuala, meddeler, at sygdommen har meget stor udbredelse der oppe, særlig hos kalve og ungfæ. Det tab, den forvolder gjennem hæmning af udviklingen, melketab, kloe o. s. v., repræsenterer ikke så ganske lidet belob pr.., tr. Fra Våge anføres lignende. PA vestlandet har sygdommen i enkelte fjorddistrikter stor udbredelse (konf. forrige beretning). Amtsdyrlæge Hogstad (Molde) meddeler, at ringormsyge dyr kommr,u til dyrskuer og offentlige steder, således var der ved Arets kvægudstilling både i Molde og Ørskog fremmødte fra Volden okser befængte med ringorm. Af en indberetning til amtet fra amtsdyrlæge i Næs (Hallingdal) Schack hidsættes folgende: «Jeg tillader mig herved tjenstligt at berette hr. amtmanden, at den i min forrige indberetning mevnte smitsomme hudsygdom ringorm.uros».ilopcs tonsurans» begynder at tiltage i en foruroligende grad, ikke alene pa Geteryg og granden deromkring, men navnlig i dens arnested Gol og tildels i lemsedal, hvor der lindes sa at sige ringorm i hver anden besætning. Mange steder lindes den, uden at den kommer til min kundskab. Den bredte sig i sommer blandt besætningerne pa ttrisetlistetrene

25 5 og de mermeste havnegange og derfra blev den i host spredt over hele bygden ved salg af dyr; siiledes blev besætningen pa ovenmevnte Cx'eteryg angrebet ved smitte fra en okse, som blev solgt dertil fra en af de angrelme besætninger pa Gurisetli i Gol. Endelig skal jeg bennerke, at trods alle forsigtighedsforanstaltninger er folk, der steller med disse dyr, blevne smittede af ringorm. Specielt ved jeg et tilfælde plti Geteryg, hvor en pige bar faet ringorm over bele kroppen og konen i ansigtet.». Blodurin lies kvæg. Heroin anforer amtsdyrlæge S. Lie, Lesje, folgende:,,tre tilftelde a f hamioglobinuri hos kjør -- alle med dodelig udgang liar frembudt praktisk interesse. Nævnte tilfzelde op -Waite i Lesje i juli maned pa tre hinanden nærliggende husmandspladse af navne: Sillihagen og Karbostuter. De angrebne kjor havde været pa «fælles græsgang», hvor ogsaa kjør fra flere garde i Lesje tildels fa rdes. Denne canes græsgang» passeres ogsa af kvægdrifter, der nu og da kommer fra Romsdalen og fra Lesje skal drives over fjeldet til Vage. Med en sitdan drift er sygdommen uden al tvivl tilført græsgangen, hvor der tildels er megen lovskog og saledes i ellers varme somre er gode livsbetingelser for de til denne «malarialig,nende, sygdoms udbredelse nødvendige ixodesmider. I Romsdalen og pa visse Romsdalssætre er sygdommen almindelig (optræder dog der godartet) og det er en kjendsgjerning, at Romsdalskyleg, der kommer heropover pd varparten ofte er befængt med nævnte ixodesmider og at mange af disse er blevet pillet af dyrene netop pa nævnte grfesgang., 5. Forskjellige sygdomme. Ondartet ode in hos en hest iagttoges af amtsdyrlæge Flescig hammer). Heston blev slaaet p låret of en anden hest, hvorved den tik et stort lapsår. Da såret var to dage gammelt toges det under behandling af dyrlægen, der bl. a. afklippede lappen og rensede og udvidede såret nedover. Efter to dages forløb begyndte der at komme stærk hævelse ; denne bredte sig over hele låret og dyrets bagpart, og hesten døde efter to dages forløb. Ved obduktionen viste hele dyrets bagpart sig voldsomt opsvulmet, og af et uformelig udseende, musklerne var grå ligesom kogte og ud af såret strømmede luft så stærkt, at der hortes en summende lyd pa lang afstand. Brandfeber hos heste behandledes i tre tilfælde med gjentagne intravenose injectioner af argent. colloid. Crede i doser à grin. 0,50 ad gangen. Alle heste kom sig. (Adolf Jacobsen, Kristiania). På en stald med 8 heste i Kristiania optrådte en eiendommelig mason' øienbetændelse, anfører stadsdyrlæge Jacobsen. Alle heste blev i lobet af nogle dage angrebne af stærk hævelse i oiets bindehud, ledsaget af nier eller mindre stærk fordunkling of hornhinden og lysskyhed. Almenbefindendet uforstyrret. Sygdommen varede 6 dage. Lurgeodem hos svi n. Herom anforer amtsdyrlæge _Wade, Eidsvold, folgende:

26 .Lungeodem optrteder af og til hos svin. Forlobet er meget akut og sygdommen forer til doden i ganske kort tid. risen ligger som regel dod i buset eller bingen uden at nogen har lagt interke til noget sygeligt ved den. Som regel har den spist op den mad, den sidst lik. I. enkelte tilfælde, hvor sygdommen er bleven iagttaget, er symptomerne bleven mig refereret omirent sa:edes: Medens dyret som vanlig har giet omkring, har det pludselig filet et hyppigt og besværligt andedrlet, har skurnmet af munden og har desuden givet ifra sig angstfulde skrig; efter kort tid liar det faldt N -yrende og da nesten været dod med det samme..enkelte liar gsti i agi t aget, at forløbet har været enda hurtigere. Bedst som dyret liar giiet omkring, har det faldt overende, skreget til et par gange og været dod. Tilfældene har indtruffet til enhver tid pti aret og optræder desuden spredt over hele bygden. Ved obduktion tinder man ingen forandringer undtagen i lungerne, soin er stærkt odematose og store, og liar man trykker pa et lungeparti siver megen vtedske ll. A lie bronchier, trachea, mould og utese er helt fyldt af et hvidt ofte blodblandet skum. T. de (ivrige organer har jeg aldrig kunnet ptivise nogen forandring.), Tarmkat arr h hos gjeder af tilsyneladende smitsom karakter optradte med dødeligt forløb i en besætning i Aure (Nordmøre), hvor dyr døde. mitsom lun ge betændelse hos gjeder. Heroin meddeler dyrlæge Toenberg, Âlesund, følgende : en gjedehesætning pa en gard Bratheim i HjørnmItjord, der har en meget isoleret beliggenhed, har der nu i vinter raset en meget akut, smitsom og dodelig lungebetændelse. Desværre bar jeg ikke selv været tilstede, men holder mig til eierens udtalelse.,jeg talte med ham en dag. Sygdommen nnerkedes først hos en gjed, der dagen efter blev slagtet i doende tilstand. Denne dag blev atter en syg og matte ligeledes i (leende tilstand slagtes dagen efter; desuden var to geder blevne syge. Hosten var ikke voldsom hos nogen. Enkelte af de tilsyneladende friske gjeder kom ogsa med et og andet hostestød. Symptomerne var foroviigt ophor af ædelysten samt stærk matlied og svaghed. :Mitnden medtog en lunge, hvis nederste to tredjedele viste sig at være fortættede, faste at fide P og sank i vand. Snittladen viste et broget billisde, idet de enkelte lungelapper var fra lioirode til blaligrode og dertil skarpt adskilte ved temmelig- brede, lyse gullighvide -- ndsvedninger.. Under mikroskopet fandt jeg i snit farvet med karl). inethylenblat et utal at' ovale noget sina bakterier. De fandtes overalt og i aldeles overvældende nasser. syntes at vise tilboielighed til at nine sig i kjteder til endog, temmelig lange, fine trade. Jeg farvede ogsa et par snit otter tram, uden dog at it bakterierne frem..teg har tilskrevet nianden efter oplysninger ont sygdommens videre gang-, uden dog flit flu svar fra ham.» Forgiftnin g. Om en antaget forgiftning af kvag beret ter amtsdyrhege Slii:jotacit (Spydeberg) folgende En eiendommelig kvægsygdom, som iagttoges i et par kva gbestetninger, skal jeg tillade mig at beskrive lid t niermere. Den Me marts Hey.jeg anmodet om at tilse en ko, der aftenen iforveien var Weyer' syg. Ved undersøgelsen viste koen sig meget dtirlig, den hi og kunde ikke reise sig. ()inene var indsunkne og matte og der var en tielprieget slovhed over hele dyret. Kjæverne var i stadig bevagelse uden at der var sa megen kraft i tyggemusklerne, at ttenderne i over- og undermunden kunde herore hverandre. Fra ni u 0(u len, hvor der fandtes en knytineve stor af slim og ho sammenfiltret foderhalle, afsondrodes

27 7 en mængde slim, sa meget, at der flod fra den øvre ende af basen og ned i skantilen. Urinen afsattes i sma portioner og tildels under stærke trængninger. Temperaturen -var normal, andedrettet noget forøget, medens fordoielsesredskaberne nar undtages lambed i svælget og tyggemusklerne synes at være jorden. Koen døde i lobet af natten. Ved nærmere undersøgelse af de andre dyr fandtes kjør til angrebne af samme sygdom, men disse var ikke værre end at de stod oppe og kunde drikke lidt koldt vand. Den eiendommelige kjævebevnelse var den samme hos disse, ligeledes slimafsondringen, og ved abning af munden fandtes ogsa her foderballen ganske som hos den forste. Nar foderballen blev fjernet, drak koen lidt koldt vand og tog derefter sa meget foder i munden, at det blev til en ny balle og de omtalte kjtevebevægelser begyndte sa igjen. Ved mit besøg dagen efter var atter en ko angreben og de to betydelig forværret. Den / var de to tiode og syge. Den 8/ døde ogsa den ene af disse og havde denne været syg i ca. 6 døgn. De andre kom sig, men efter en meget langvarig rekonvalescens. Ved obduktionen fandtes kadaverne, især af de dyr, som havde været længst syge, meget afmagrede. Bughinden samt mave- og især tyndtarmslimhinden og blæren var sæde for en delvis stærk bettendelsesrodme. Pd tyndtarmslimhinden fandtes endvidere smil sar, ligesom indholdet var tyndt og hos enkelte lidt blodblandet Ni undtages said blødninger i hjertemuskulaturen var brystorganerne normale. Jeg har siden havt anledning til at se sygdommen i to andre besætninger, hvor flere dyr pa hvert sted var angrebne og hvor der døde ialt stykker. I veterinærberetningen for 89 omtaler dyrlæge Henningsmoen en sygdom pa Bobler i Enebak, hvor der af angrebne døde 9 dyr. Dette må jo være samme sygdom. Han antar, at det ma were en forgiftning og tror han nærmest det ma komme fra den pa garden brugte raps, der skulde indeholde en stor nilengde senepsolie. Dette passer imidlertid ikke efter amtsdyrlæge Mysens og min erfaring, idet der i to besætninger, som har været angrebne af sygdommen og som vi har undersøgt sammen, ikke bar været brugt andet kraftfoder end hjemmeavlet rug- og havremel. Den forste ko, som døde i den foran beskrevne besætning, havde heller ikke filet andet end havremel, ho og halm. en anden besætning, hvor sygdommen optradte, er brugt som kraftfoder hvalkjød, bomuldfromel og rugklid. Det ser saledes ud som at arsagen ikke skal ligge i nogetslags kraftfoder, idet der er anvendt forskjellige sorter ovetalt, hvor sygdommen er iagttaget. Det er fortrinsvis voxne dyr, som angribes og gjerne den ene side i fjøset. Sygdommen har jeg ikke seet pa havnegang. Behandlingen har bestet i subkutan ætherinjectioner og sprituøse indgnidninger. Da dyrene, pi grund af lamhed i svælget, ikke kan synke hverken mad eller drikke, har jeg i et par tilflulde havt god nytte af at hælde malkevælling af en literflaske i dyret. Én ko fik i ca. 0 dage 5-0 liter daglig ; den 0de dag begyndte den at drikke selv og blev fuldstændig helbredet i løbet af -5 uger.) Amtsdyrhege Mysen (Mysen) meddeler amhed i tyggemuskler, tunge og svælg optradte hos 9 kjor i en besætning pa 5 kjør og 5 ungfæ. Samtlige dyr, som stod ved samme krybbe, angrebes. Sygdommen var feberfri og ytrede sig ved, at dyrene slet ikke eller kun ufuldstændigt kunde tygge fodret. De viste begjærlighed efter fodret, tog det i munden, tyggede uafbrudt, men formaede ikke at skjære det, bare tjavsede eller filtrede det sammen i dotter, der ikke kunde synkes, men blev liggende i munden. Nar munden blev fyldt med disse tjavser, borte tygningen op, indtil tjavserne fjernedes. De stærkest angrebne kunde ikke engang ta drikke til sig. De første angrebes stærkest og matte slagtes. Ved sektionen kunde intet abnormt pavises. Sygdommen varede 5-6 uger. Jeg har kun engang for for 0- ar siden iagttaget sygdommen. Den optradte da pa en nabogard, hvor sygdommen nu optradte. Samtlige voxne dyr

28 8 angrebes. Den først angrebne måtte slagtes; de andre overstod sygdommen. Den varede ca. 6 uger. Årsagen til sygdommen er ikke påvist; men jeg er tilboielig til at antage, at den skyldes tilfældige giftige planter i strafoderet. Pi disse steder, hvor sygdommen optrådte, anvendtes kraftfoder kun af hjemmeavlet havre og rug. Fire Kalve fødte en forholdsvis liden ko, meddeler amtsdyrlæge Kragerud (Tønsberg); fødselen foregik i lobet af ea. -amen Den ene kalv var forholdsvis stor, de andre mindre, de var omtrent fuldbaarne, men alle dødfødte. 6. Husdyrhold og husdyravl. Hvad husdyrholdet angår henvises til den i forrige beretning indtagne statistiske opgave over antal af husdyr her i landet. Angående husdyravlen kan efter dyrlægernes indberetninger i sin almindelighed anføres, at denne fra år til andet omfattes med stigende interesse. Fremgangen er også, i de fleste distrikter god, om der end på mange steder endnu trænges meget arbeide og oplysning til vækkelse og fremgang. Meieribedriften siges i mange egne at have virket som en drivfjær på kvægavlens opblomstring, men den separerede melk fra meierierne, der anvendes som foder til kalveopdrættet, er mager og gjør, at kalvene nu ofte ernæres tarveligere end før. R,ogt og fodring forøvrig bliver bedre, idet der nu anvendes mere af kraftfoder og i det hele rigere fodring. Dog klages der ofte over, at det økonomiske udbytte af fjøset er for lidet på, steder, hvor man endnu ikke har indsect nødvendigheden af en kraftigere, rigeligere og jevnere fodring til melkedyrene. Kontrolforeningerne og liringen af avlsdyr siges at virke godt, hvorimod kvægavlsforeningerne ikke altid omfattes med sa stor interesse. I det hele siges de offentlige foranstaltninger at virke godt til husdyravlens fremme ; der ønskes dog i enkelte distrikter flere udstillinger. I det hele synes de yngre ved landbrugsskolerne uddannede landmænd med hensyn til kvæghold og melkeproduktion at bryde mere og mere med de gamle indgroede regler for fjøsstel; man indser nytten af at holde færre melkedyr og. fodre og pleie disse bedre, ligesom opdrættet rogtes og fodres bedre. Men der er dog i denne retning endnu meget at gjøre. Okserne bruges ofte som avlsdyr allerede i -aars alderen og kasseres i -aars alderen, hvilket enkelte dyrlæger fremhæver soin uhensigtsmæssig. Pa Vestlandet klager dyrlægerne ofte over de slette fjosbygninger ; enkelte steder karakteriseres de som «huler», hvor sol og lys systematisk synes stængt ude, og hvor utøiet trives godt. svineavlen synes i det hele taget at være i fremvækst. Amtsdyrlæge Clausen, Mosjøen, meddeler om husdyrbruget folgende: «Om husdyravlen er der ikke meget at sige, idet der jo ikke fra det ene år til det andet sker stor forandring. De mange diirlige Ar, der nu i det sidste har

29 9 indtruffet efter hinanden, har ogsa i hoi grad gjort sit til, at fremskridtet er bleven sa lidet. Hesteavlen omfattes med megen interesse, særlig i Vefsen og Hatfjelddalen. Efter at man nu i mange ar har haft en stodbingst af fjordrace her i Vefsen, skal man nu ihr få byttet den med en noget tungere hest af dølerace, hvilket vil give besteavien et opsving i nævnte bygd. Meierier er der en del af overalt i distriktet. For nogle ar siden var det jo svært ph moden at bygge meierier. Folgen af dette var, at der for det forste blev bygget for mange meierier, og tillige blev der mange steder bygget dampmeierier, hvor der skulde have været et lidet havalmeieri. Vel er ikke disse sidste idealet af et meieri, men hvor forholdene er sa sma som heroppe, ma man eller bor man først tage hensyn til, hvad der er mest okonomisk og hensigtsmæssigt for distriktet. Hvem der er skyld i, at disse meierier er bleven bygget for stort og efter melkemtengden for kostbart, skal jeg ikke sige, men efter min mening og efter hvad jeg har erfaret, er det en stor feil. Dette sees let af udbyttet ; medens de små handmeierier betaler ore for literen af melk, giver nogle af dampanlæggene kun -5 ore for literen, og der bar været stærkt på tale, at et par af disse sidste skal nedlægges og omdannes til handmeieri ; derved bliver anlægskapitalen mindre og driftsudgifterne ogsa mindre, omvendt med udbyttet. Interessen for jordbruget er forskjellig, men den bliver ogsa de fleste steder efterhvert storre. Andre steder er og bliver jordbruget kun et bierhverv. Der gjøres jo meget nu bade fra det offentlige og private for at ophjælpe jordbroget, og sikkert har jordbruget heroppe en fremtid for sig. Ved disse mægtige grubevirksomheder, som nu skal sættes i gang heroppe (Dunderlandsdalen o. s. v.), vil der jo blive brug for en mængde folk, og følgelig vil der ph disse steder blive et stort marked for alle landbrugsprodukter og alt til en meget hoi pris; dette vil igjen forstærke interessen for landbruget, ved at vedkommende kan få solgt sine produkter til hoi pris. Efter det dårlige r i 900 kom der heldigvis et godt år ogsa heroppe ifjor. Vaaren kom tidlig, allerede i slutningen af marts, og begyndelsen af april var det fuldstændig var. heroppe. Af den grund fik sultefodringen ikke nogen udstrækning heroppe. Dette sidste havde man befrygtet i hoi grad, grundet det darlige Ar i 900 og den ikke i samme forhold foretagne reduktion af bestetningerne. Iår (90) vil sultefodring neppe eksistere på en eneste Ord her.

30 0 C. Bevilgninger til det civile veterimervaksen i budgetterminen iste april 90-te marts 90. Bevilget. Kr. Kr.. 000,00 a. Amtsdyrkegers aflønning 6 55,58 b. Aflønning for amtsdyrlægen i Finmarken 000,to. Det veterinær-patologiske laboratorium 8 000, ,00. Kursus for dyrlæger 00,00 00,00. Bekjæmpelse af kvægtuberkulosen : a. Tuberkulinprøver af besætfinger kr 0 000,00 b. Bidrag til eiere af kvægbesætninger til dækkelse af tab ved nedslagtning af tuberkuløst kvæg..» 0 000, , ,9 5. Statsdyrlægerne : a. Statsdyrlægen i Bergen :. Løn... kr. 500,00. Laboratoriet. 000,00 b. Statsdyrlægen i Tromso stift» 500, , ,00 6. Reisestipendier 000,00 ) 6 000,00 7. Skyds- og kostudgifter 000,00 55, 8. Forskjellige og tilfældige udgifter 500,0o 58,95 9. Bidrag til udgivelse af Norsk Veterinærtidsskrift» 00,00 00,00 0. Karantænestationen «Ytre Vonlen» 00,00 0,00 Tilsamnien 500, ,0 Efterskudsvis bevilgedes for terminen under føl gende poster Til det- veterinær-patologiske laboratorium.. kr. 76,5 Bidrag til eiere af kvægbesætninger tit dækkelse af tab ved nedslagtning af tuberkuløst kvæg» 5 000,00 ) Desuden indestod som ubenyttet fra foregiiende termin kr. 000,00. Kr. 6 76,5

31 ) Tabeller.

32 Tabel V. De vigtigste husdyrsygdomme Relevé des divers cas de maladies des animaux Hest (Espcce chevaline) Ko (E.slce bovine) Far (Espéce ovine) sygdo fi in e (aladi es) a E z z.-; (L) E o f.e Miltbrand (Anthrax).... Raslesyge, (miltbrandsemfysem,.raiischbran (I») (Anthrax emphysematosus) Ondartet Odem (Oedema malignum) Brasot (Gastromycosis ovis) Ondartet katarrhalfeber (Febris eatarrhalis maligna)... Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropnotmonia con tagiosa eqm) Influenza (In -/nenza) Svinepest (akut) (Pneumo enteritis (7ontagiosa suis).... Kronisk svinedifteritis (Diph thero -enteritis chronica suis) Rødsyge (<(Rothlauf») (Morbus rober) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria)... Brand feber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa Nazi Tuberkulose (Tuberculosis). StrAlesopsygdom(Aotinomyeosis) Spedstrengsforhverdelse og bringesvulster (Fibrom,ycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootic( canum)... Stivkrampe (Tetanus).. Difterit (Diphtheritis) Oyerfores I

33 i Norge I 90, artsvis ordnede, domestiques, par esplces, en Norv?ge, en 90). Ged (Espèce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a.) () v E E a).,( Tui E cti E 7,' k E E b, c :s cs) cd i; tt E a,z),.! G 09 no _ _ ) Elg. ) Hons.

34 Tabel V. (Forts.) (Continuation).Norge. Hest (Espece chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) S y g ( 0 ( Tale/dies) C 7.; E (-) R CU 7:d E `- z P-s; s 7.; 5 - -cj s 95 Overfort (transport) Kopper (Variola, Vaccina et ()villa) Alundsyge hos hesten (Stomatitis (ontagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Ko - rgza, Pharyngitis et Bronchitis).... Lunge- og brysthindebetwndelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (Indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhe) (Gastritis. Diarrho) Kolik, forstoppelse (Colica. 0» structio) Akut (Hardie og blodgang (Diarrhoea acut(t et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger ) antoxicationes) Indvoldsorme (Helminthiasis) Dreiesyge (Hydrocephalus hyda-. tidelts) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Rituitas) Blodurin (Hiemoglobinuria. Heymoglobinaemia) ilenskjorhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Ilududslet (Eczema) Itingorm (Tricophytontonsurans) Skurv (Fay* Skab (Scabies) Lus (Pediculince) t ( Overføres ) Stryknin, kviksolv, arsenik, bly, eddike, solanin, parafin, tobak, ræveate, kogsalt, zinkvidt, kromsurt kali, drank, bomuldfrøkagemel, oljekagemel, kogt potetgnes, petroleumsdampe, padderok, mugsop, meldroie, maling, raaddent slagteaffald, muggent brod, muggent ho, rævegift, tran, ormbid.

35 5 Ged (Esfi, e caprine) Svin (Espèce porcine) fiend (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animanx divers) a, s rzs eizs a.) k Si) ) ' ' ) bes:utning.

36 Tabel Y. (Forts.) (Continuation). Norge. Hest (Espèce chevaline) Ko (Esfice bovine) Far (Espèce ovine) sygdomme (Ala/tidies). E tt E Z ". k ;. z _8 Z. L e 7, E na,l G S verført (transport) I Uregelmæssige fødsler (Par tas irregul(tres) Misfostre (Monstra)..... orvnungning (Tvversio uteri). Eordreining (Torsi() uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenta') Kastning ) (Abortus) Kalvningsfeber (melk etcher) (Eclampsia puerperalis). llorbetuendelse (Metritis) Jurbettendelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordcatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob koptorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. Kieft ((arcinoma et Sarcoma) Hov- og klovlidelser (Vitia ungvis) Øielidelser (Vitia ocaloram). Led- og slimsreklidelser (Articu litis et bursitis) Kiru rg. tilfælde kontusioner, absces etc.) (Valnera, contusiones, (bscessas etc.).... Lungeorm (Pneumonia verntinosam) Andre behandlede sygdomstilfælde (Casas ecteri) 7 0 6, ISO ( 58, ialt (Total) , ) Flere besætninger.

37 7 (Espèce Ged caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animait.v divers) a, -7> E (), E v s eeh - `. v E b.0 g a.) --;`) : E Z. G P ] `, I I ) Flodhest (pneumoni).

38 Tabel VI. De vigtigste hustlyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques dans la Hest (Es/ ice chevaline) Ko (EspLe bovine) Far ( Esp èce ovine) sygdo in rn e ( ila/ad/es) 7)' v (S, E b,, -C cv ci Miltbrand (Anthrax) Lungesyge (tyfus) hos hest en (Pleuropneunionia contagiosa equi) influenza (influenza) Rødsyge («Rothlauf») (Morbus robe)) Knuderosen (Erythem(i nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria)... lirandfeber (Morbus maculosus) Kverke (Adenitis contagiosa equi) Stralesopsygdom (Actinomyeosis) Stedstrengsforhærdelse og bringesvnlster (Fibromycoma. Aseo (wens) Hvalpesyge (Febris eatarrhalis epizooti(a eanum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaceina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa e(fui) Luftveiskatårrh og strengel (lio - ryza, Pharyngitis et Bron- ('hitis).lunge - og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigesti On, mave- og tarmkatarith, diarrbe) (Gastritis. _Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Coliea. Ob. structio) ^ Overføres ' 9 5

39 9 i Kristiania by i 90. ville de Kr istiani a, signalés en 90). KatFjerkræ Ged Svin Hund (Cha/s) (Espèce caprine) (Espèce porcine) (Chiens) Volailles) Andre dyr (Animaux divers) I ), q.).) "CI,0 s r 7,,. 7 _0 8 I 0 9 5

40 - 0 'label T. (Forts.) ( Continuation). Kristiania.... liest (Espéce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) Sygdomme (Maladies) 7; a.),-; - V rt$ rt. 7 t E.d et? tt a) 75) P+8: t.. ) rz/ Overført (transport) 9 Akut diarrhi, og blodgang (Diarrhoea acilta et (lysenteria) Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger (Int oxicati ones) Indvoldsorme (Hc/minthiasis) Dreiesyge (Hydrocephalus hyda- Wens) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kri onisk hjernebetændelse (koller) ( Fatuitas) Blodurin (Hmmoglobinuria. moylobinaemia) Bensi(jorhed (slikkesyge) (Osteomal acia) Sveksot (Rachitis) Hududslet ( Eczema) Ringorm ( Trieoph yton to nsurans) Skurv (Favus) Skab (Scabies) Lus (Pedieul ince) Uregelmæssige fødsler (Partus irreg iflares) 0rvrgengning (Inversio ut('ri) Børdreining ( Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd ( Reteutio placent(i') Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) Eclampsia puerperal).. Børbetoendelse ( MetritiO... Jurbetæridelse (Mastitis)... Forfangenlled (Hordeatio. Krithiasis) l o i ) Overføres 7 7 ) I flere besætninger.

41 Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) IFind (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) cl) ;. a.) E () Tt' v ts) rcs v -E5 ;Li cd ;..)..8 it* cs, d.) -C *, o v rtz N., :

42 vi. (Forts.) (Contimtatio0. Iiristiania. liest (Espèce chevaline) Ko (Es-pc'ce bovine) Far (Esit, e'ye ovine) sygdo In tn e (: /eilei dies) cu a.) E Z-; au rc -/ rc Overført (transport) 7 7 Klaphingstoperationer (Operationcs ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes). It (Carcinoma et Sarcoma) og klovlidelser ( Vitia ungris) Oie] Weiser (Vitia ocolorum). Le(- og slimsteklidelser Arti colitis et bursitis) Kirurg. t ilf(elde (sar, kontusioner, absces etc.) ( Vaincra eon tasiones, absc(ssus ete.)... Andre behandlede sygdomstil fluide ( Casos ceteri) _ Talt (total)

43 Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) () rrz a 76 5 ',,,zz s d V Z 0 7. E -c 5 ) , I (5 6 0 t ) Flodhest (pneumoni).

44 i Tabel VII. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espéce ovine) sygdomme (Maladies) rt. E b!p 0 *, E -6 --, ts) "C rt's c -P "C 0 Miltbrand (Anthrax) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis m(ligna)... Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumonia contagiosa equi) Influenza (Influenza) Svinepest (akut) (Pneurno-enteritis contagiosa suis).... Kronisk svinedifteritis (Diphthero enteritis chronica suis). Rødsyge (.tothlauf,) (Morbus rube r) Knuderosen (Erythema nodosunz) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria) Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). Stritlesopsygdom (Actinomycosis) Stedstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis e_pizootica canunt) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Iforyza, Pharyngitis et Bron chitis) 8 i C) Overføres 68 5 Øt

45 , 5 i Akershus amt i 90. dans le dltartement d' Aker shus en 90). Andre dyr Ged Svi n I-lund Kat I Fjerkræ (Espèce caprine) (Espéce porcine) (Chiens) (('ats) (Volailles)I (Animaux _ divers) H'',--. v,---, PCS "''' rt:i, ) 0 t, "L,...,,,,,,., Z./ e0:, ' G `",,. s, k).., Tus t T.),,.t 7.),..,, t T.) _ -,75 '..) t o tk., 7,..., t o to...,k vej, '7,-,:.... -'t.,.). `.:,--., ), cr.. 6-'. '),.,"-.-; CD ,. bso -, cu.),,, ':', 0 c-) -0 :Li rt:$ = 'A. ro --,.x: :. = - tt -0 -zt rcs %. E 0 b-.0 t,- r.o.), `C ':: Po.) " '.,' s 0 E -?..c k Ili z,t, 5,,. )_. 0,.., ) :',. ca eti s-...,,, t ro 0 O' c' --- E )..... Po CD.z '. ''' ' ' :-. kkc' --.. Pci iz cd s- ' ed ).,.. sta rcs 0 ft; vd ::: PO E :'.,' t ce- Po... t ro... t ' ' t..., rv t..., Po :-.... \ t ) -. _ _ -, _ - _ - - -, : - '0 (i.. _ _ , _ - - _ - -S _ i _ _.. - -, ,., , ) -, _. _ - _ ' _ _ , ' , Elg. _

46 6 Tabel VII. (Forts.) (Continuation). Akershus. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomme (Maladies) 7) E 7:s tt rrs 7') cl ti. ;;) C. G, :ab a.) rt:'s Tu' E e, 0 0 'LI cd.t ;?,. O 58 Overført (transpor() Lunge og brysthindebetændelse (Pneumonia et pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrho (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio)... Akut diarrhè og blodgang (Di- SI arrhoea aeuta et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis) Forgiftninger ') (Intoxicationes) 8 Indvoldsorme (Helminthiasis). 6 Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) 6 Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed,slikkesyge) (Osteo malacia) 6 Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) 6 5 Skurv (Earns) ji Skab (Scabies) 'i Lus ) (Pediculince) 5! 90 Uregelmæssige fødsler (Portas irregulares) Misfostre (Monstra) 6 Børvrængning (Inversio uteri) Børdreining (Torsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentis placent ev) 87 Kastning (Abortus) K alvn imgsfeber (m elk etcher) (Eclampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis) Overføres I 050 (i i) Kogsalt, arsenik, kviksølv, bly, eddike, slangegift, meldrøie, mugsop, maling, raaddent slagteaffald. ) Flere besætninger.

47 7 IMMI.IP Ged (Espéce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animai. divers) E c, tt. a) It rci p,9 Pz; Pr) E a ;),..t.? G - (.) pc) 7').? `. 7ueg ) c.,td t I : _ j 5 76-I

48 8 Tabel TH. (Forts.) (Continuation). Akershus. liestko (Espèce chevaline) (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdo In in e (Maladies) I.Z; s 75 T), S.5 7.) ' Overført (transpoa) Jurbetuendelse (Ma8fitis). Forfangenhed alordeatio. Kaithi ((Si.') Klaphiugstoperationer (Operationes ob k)yptor(liisatunt).. Kastrationer (Castrationes).. Kreft (Carcinoma et Sarcoma). Hov- og klovlidelser ( Vitia uogvis) Vitae ocaloram). Led- og slimstuklidelser (Articulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (str,kontusioner, absces etc.) (Veinera, contusiones, abse('ssas etc.).... Andre behandlede sygdomstilfælde (Cases ceteri) Gi ' Tall (total)

49 9 Ged Svin Hund (Espèce caprine) (Espèce po/sine) (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) E - Z,-, -`6' i,,i,,_,,,,..,--,,--, a),,z), E `),.-.,. 'it', etc Z -`, s o ct..(. EV tz cs,ç,,..., -,i "d..._., 7:...,--- s 7, I 5 b., E izz, g z; '

50 ' 0 Tabel VIII. De vigtigste husdyrsygdomme Was de maladies des animanx domestiques Hest Ko (Espèce chevaline) (Espéce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomme ( Ta la dies). cit a, a :.'._. ^,7, () ) -8 :E,t) nu c na ("7' ) I I Miltbrand (Anthra,ï)... Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna)... Influenza (Influenza) Rodsyge (Rothlaufv) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria)... Kværke (Adenitis contagiosa ('qui) Tuberkulose (Tuberculosis). Strålesopsygdom (Actin orny co sis) Szedstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromy coma. Ascoco ('cus) Hvalpesyge (Febris cat arrhalis epizootica ('anum).. Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ov ina) Luftveiskatarrh og strengel ( Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysthindebetvendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrho (Gastritis. Diarrhoel) Kolik, forstoppelse (Colica. Ob - structio)... Akut diarrhe og blodgang ( Diarrhoëa acuta et dysenteri i 8 ' Overføres

51 i Smälenenes amt i 90. dans le département de Smålenene en 90). Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) hind (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux (livers) a) z), 7.) E b, C E -e ci _

52 Tabo nu. (Forts.) (Continuation). Smålenene. Hest (Espéce chevaline) Ko (Espc"ce bovine) Får (EslYce ovine) sygdomme (Maladies) 5 (., rcs 7i E -0 zs) 5 ne -to csi Overført (transport) Trommesyge (Tyrnpanitis)... Forgiftninger ) (ntaticationes) Indvoldsorme (Helminthiasis) Akut hjernebetændelse Wenin - gitis acuta). Kronisk hjernebetwndelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (H(emoglobinuria. Tiremoglobinaemia) Benskjorhed (slikkesyge) (Ostco- )ialacia) Sveksot (Rachitis) Itududslet (Eczema) Ringorm (Tricophytonton,surans) Skurv (Farns) Skab (Scabies) Lus (Pediculina) Uregelmæssige fødsler (Partas irregulares) nisfostre (Monstra) Børvramgning (Inversio uteri) Børdreining (Torsi() uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placenta') Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperali... Borbetændelse (Metritis)... Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes). Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov- og klovlidelser (Vitia ungvis) ii 9 GO I Overføres ) Bly, kviksølv.) Rundorm.

53 Ged (E,spèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund Kat (Chiens) (Chats) Fjerkræ Andre dyr (Animaux divers) () - s,±es' 7, E ( ". I 7:5 E b, E a c rcl "7-7-, s an, 7' -) --d7) E l'`) cd I 5 I,

54 Tabel VIII. (Forts ) (Contimmtion) Smitlenene. Hest (Est ce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Est éce ovine) sygdomme (Maladies)?: -c s ^ZS ` Tu E rci cu.7 I 7.5 an C R cu an 08 Overført (transport) Oielidelser (Vitia oculorum) Led- og slimswklidelser (Ara - culitis et beirsitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vublow, contusiones, abscessus etc.).... Andre behandlede sygdomstil - fælde (Casus ceteri) Ialt (total)

55 5 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) cu CU ed '' zs (.) 7 ) " E z CU & rzi Z", - ;-7: u.., s t:

56 6 Tabel IX. De vigtigste littsdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) s y g ( o ni in e (Maladies) Z), ne E cz,t G.'! a) > ne Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem (.Rauschbrand») Anthrax emphysematosus) Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis maligna). Influenza (Influenza) Rodsyge (.Rothlaufh) (Morbus ruber) Knuderosen (Erythemanodosum) Rosen (Lyntphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria)... Kværke (Adenitis contagiosa equi)... Tuberkulose (Tubercnlosis). Strillesopsygdom (Actinomycosis),,Sedstrengsforficerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica canitm) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Ovina) Mundsyge hos hesten (Stomatitis contagiosa pustulosa eqni) Luftveiskatarrh og strengel (Ko - ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysthindebetændelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatan%, diarrhe) (Gastritis. Diarrhoë) il verfores

57 7 i Buskerud amt i 90. daps le département de Buskerud en 90). Ged (Espéce caprine) Svin (Esfice porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a) o c ), G s a.) gz, c a.) - e) s z cbd,o z<; -e 7)' 5 8 I

58 8 Tabel IX. (Forts.) (Continuation). Buskerud. liest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdo in ni e (Maladies) Tu c.) <.) E '7 b...0 flu e flu ne CD z '- cc! Overført (transport) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrlw og blodgang (Diarrhoe:aacuta et dysenteria) Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger (Intoxieationes) Indvoldsorme (Helntinthiasis). Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fahlitas) Blodurin (Ha,moglobinioia. oglobina('mia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteom(lac ia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophytontonsurons) Lus (Pediculina?) Uregelmæssige fødsler (Portus irregulare) Misfostre (Monstra) Børvrtengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent( e )..... Kastning (Abort us) Kal vningsfeber (melkefeber) (Ectompsia puerperalis)... BørbetEendelse (Metritis).. Jurbettendelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) C) Overføres ') Kogsalt, kviksolv, stryknin, neve:ite, tobak og parafin.

59 9... Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animal/A:- (livers) derat 7, Z, E ().' " (s), a.) s au H - 5. ' (JG

60 50 Tabel IX. (Forts.) (Continuation). Buskerud. Hest (Espèce chevaline) K (Espèce bovine) Far (Espère ovine) sygdom in e (A/a/a(f/es) E cu Z.;.) s rzs E : C ne E Z' Overført (transport) Klaphiugstoperationer (Operationes ob Kryptorchismum). Kastrationer (Castrationes). Kræft (Carcinoma et Sarcoma) Hov og klovlidelser Vitia ungvis) 7 øielidelser (Vitia o(nlornm). 9 Led- og slimswklidelser (Arti eu/itis et bursitis) 7 Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contuabseessus etc.) And/ e behandlede sygdomstilfwlde (Casus (-eteri) Ialt (total) I

61 5 KatFjerkræ Ged Svin Hand Andre dyr (Chats) (Esfic cap)-ine) (Espe porcine) (Chiens) (Volailles) (Animaux divers) (ll, -,-.:s derat. s ', a a.),--,---,! a -7> r a, --,!,..,.----., --,,.., (,,,.,-,-..,,r,,! tn, -- --(i),,----, cu _, c) ' 7, '),,-,i'", a -,',' E 7. _-_-, ' ''''.. ',,,,, ',-.', `- '---,' ''''', ''.' :', ' ct,..., -,,,!,-, '-',', 0 `-,-, -:. ' -,-...5,... R _Z.' R '''' --...i...,,,..., '-. I OG 8 - (')

62 5 Tabel X.De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Får (Espéce ovine) s y g (- 0 m in e (Taladies) a.) I CU (S) na,) 0' _ua Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem ( ( (Ra7usehbrand.) (Anthrax emphysentatosus) Ondartet katarrhalfeber (Febris (atarrhalis maligna)... Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleltropneumonia (ontagiosa equi) Influenza (influenza) Rodsyge («Rothlauf.) Morbus rube r) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urtiearia)... Brandfeber (Morbus maculosus) Kværke (Adenitis (ontagiosa equi) Tuberkulose (Tuberculosis). StrtIlesopsygdom (Aotinomycosis) SaAstrengsforbærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococ(us) Hvalpesyge (Febris eatarrhalis epizootica canum) Stivkrampe (Tetanus).... Kopper ( Variola, Irae(ina et Ovina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bron- (hitis) Lunge- og brysthindebetwndelse (Pneumonia et Pleuritis) t) Overføres 5 7

63 5 i Jarlsberg og Lar -viks amt i 90. dans le département de Jarlsberg et Larvik en 90). Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) rz),,-0 E. tz 7) cd v 5 b.0 ce V -, Z a) I ô -Z 7; d **, :5,.,., , 9..,.,. 6

64 5 Tabo N. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg og Larvik. Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) sygdomme (Ia la dies). -v! e 7, '7 ) 7-) ne Overfort (tranport) 7 Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, (liarrhe) (Gastritis, Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colic(' Obstructio) Akut di arrhe og blodgang (Diarrhoea wate dysenteria) Trommesyge (Tympanitis). Forgiftninger ') toxicatione Indvoldsorme (Helminthiasis) Akut ) j ernebehendelse (Meningitis a(?tta) Kronisk hjernebetiendelse (koller) (Fatici,tas) Blodurin ((cmoglobinuria. Hamoglobinaemia enskj ørlied (slikkesyge (Osteam(llae ia) Sveksot (Rachitis) lududslet (Eczema) tingorm Trixophyton, tons a pans) Skurv (Fucus) Lus Pedictilinw). egelmwssige fødsler (Farta irregula res) Børvnengning (Ineersio uteri) Bordreining (Toes -ia uteri).. Tilbageholdt efterhyrd,(retentio pla ( ent (') Kastning ') (Aborins) Kalvningsfeber (melkefeber) (_Eclakipsia paerperal is).. Borbetiendelse (Metriti,8). Jurbetændelse (Mastitis) I Overføres ; Kviksølv, kogsalt, solanin. ) Flere besætninger.

65 55 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) -7;' ) I d eraf Tu E E 'CS a 5! ) besætning.

66 '7 56 Tabel X. (Forts.) (Continuation). Jarlsberg og Larvik. Hest (Espèce chevaline) Ko (Esfice bovine) Far (Espèce ovine) Sygdomme (Alaladies). EY, ^C, - d cl.) a rcl Overført (tranport) I 5 Forfangenbed (Hordeatio. Krithi(tsis) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes).. Kreft (Carcinoma et Sarcoma). Hov- og klovlidelser ( Vitia Itnyvis) Øielidelser Vitia oenlorum). Led-,og slimswklidelser (Articolitis et bursitis) Kirurg. til fælde (sr, kontusioner, absces ete.) ( Vulneva, contusiones, abscessus et(.).... Andre behandlede sygdomstilfælde (Caus (-eteri) Ialt (total)

67 57 Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 7.5 ts) 7: E e, z v-z rzs z -0 -,-. I -0 $. z, il - ; i6-8

68 58 'Mel Xi. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animanx domestiques Hest (Espèce chevaline) Ko (EsRtYce bovine) Far (Espèce ovine) sygd o in in e (Maladies) 5 as lj, z?, -d a --6? v -a) a v -d Miltbrand (Anthrax) Ondartet odem (Oedema malignam) Ondartet katarrhalfeber Febris catarrhalis maligna)..... Influenza (Injlaenza) vinepest (akut) (Pneumo - ente - ritis contagiosa suis) Rodsyge (,, Rothlauf») (Morbus ruber) _ Knuderosen (Erythema no(losum) Rosen (Lymphangitis. Erysi- 0 6 pelas) - Neldefeber (Urticaria).... Brandfeber (Morbus maeulosus) Kværke (Adenitis contagiosa e(jui) 8 7 Tuberkulose (Tnbercalosis)., tr:-tlesopsygdom (Actinomycosis) Sydstrengsforhverdelse og bringe. svulster jfibromycoma. Ascococ(us,) Hvalpesyge (Febris catarrhalis cpi:ootica canum) :tivkianipe (Tctaiius,. `, Difterit (Diphtheritis) Kopper ( Va riola, Vaccina et ()cilia) Mundsyge bos hesten (Stoma - titis eon tagios( pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (vkoryza, Phary ngitis er Bronchitis) I Lunge- og brysthindebetamdelse (Pneumonia et Pleuritis).. I 6i ') 5 Overføres I 59 I 6 7 I 9

69 59 i Hedem ark ens amt i 90. dans le d»partement de Red e rn ark() n en 90). Ged (Espèce caprine) Svin Ilund (Esfice porcine) (Chiens) Kat (Chais) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux diver) " cp -. C-) (-) vt,...), -,::,, 75 '-,' --, I 7,..... >,. E ',-- vz ct < R 0 -,-. 'c7,t -`,--,,!..-. :-. z a'! -) 7-, a Z, -,,-->, '`-'.--' a,t Js '6 ''', 7.:., 5.,--,-...', isa -- '...,,-, V `,: 7'-'.--.,..., lt; 50 5 I :

70 60 Tabel XL (Forts.) (Continuation). Hedemarken. Hest Ko Far (Espèce chevaline) (Espèce bovine) (Espèce ovine) sygdo in in e (A la dies) 7,-) an - ( U an cd un 7, an rcl Overfort (transport) 6 7 Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatanh, diarrhè) (Gastritis. Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstru(tio) Akut diarrhe ogblodgang(diarrhoëd a ( -uta et dysenteria).. Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger (ntoxicat iones) Indvoldsorme ) (Helminthiasis) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebetændelse (koller) (Fatuitas) Blodurin (Hcemoglobinuri a. Hcemoyl obinaemia) Bensicjørhed (slikkesyge) (Oste o- malaria) Sveksot (Rach it is) ududsl et (Eczema) Ringorm 8 ) (Tricophyton tonu - vans) Skurv (Fa rus) Skab (Scabies) Lus (Pediotli)m) Uregelmæssige fødsler (Partus irregtdares) Misfostre (Monstra) Børvrcengning (nversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning') (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis) I (J , 9j - 6' Overføres Kogsalt, kogt potetgrxs, petroleumsdampe, ormbid, mønje. ) Spolorm, rimdorm, bændelorm. ') Flere besætninger.

71 I 6 Ged (Espèce caprine) Svin (Espéce porcine) hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) F., ' ô E -9 (S 7.) E a S- ;, al al, -,"" i E s o a, --, --( 0 - 'CZ; +, -s I /

72 6 Tabel XI. Forts.) (Continuation). Hedemarken. liest (Est éce chevaline) Kci (E,sy5èce /ovine) Får (Esy5èce ovine) Sygd 0 ni in e (/a/adic, ) 7, t _ cll 7. Overført (transport) rbetwn delse.. J rbetam delse (Mastitis)... Forfangenbed i Hordeatio. thiasis) Klapliingstoperationer (Operationes 0) kry ptorchistnum). Kastrationer ((astrationes).. Kræft Careinoma et Sarcoma) Hov - og klovlidelser Vitia,Ipqvis) 0 ielielelser Viti(( o(,florum). Led og slimsteklidelser cuiitis et lntrsitis'h.... Kirnrg. tilftelde (sar, kon tusi absees etc. ()rhiera, cwituioves, abseessits etc.).... A nd re behandlede sygdomsti fxld e i.,casus ceteri) I Tall (total) I

73 ( Ged (Esp caprine) Svin (Espéce porcine) lund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaa.r divers) a 7: av --") E CL) a re, 7, o d) a r-c S ' 7 70! f,

74 6 Tabel X II. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques liest (Esléce chevaline) Ko Får (Espèce bovine) (Espéce ovine) sygd o in ni e (Ialadies) cu 7: R, z; av rcs -Tidu 5 CU I `t5 E cq R cs) -` Miltbrand (Anthrax).... Raslesyge, miltbrandsemfysem, (('Rauschbrandz) (Anthrax emphysematosus) Ondartet odem (Oedema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Febris (-atarrhalis maligna) Influenza (Influenza) liodsyge (,,Rothlanf») (;r;u; ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber ( Urticaria) Brandfeber (Morbus»tact(loses) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Taberculosis).. Stralesopsygdom(Actinomycosis) Sfedstrengsforhverdelse og bringe - svulster (Fibromyeoma. Aseococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica (anum) Stivkrampe (Tetanus) Mundsyge hos hesten (Stomatitis (ontaqiosa pustulosa equi) Lufiveiskatarrh og strengel (Ko - ryza, Phlrwigitis et Bron- (hitis) Lunge- og brysthindebetvendelse (Pneumonia', et _Pleuritis).. Ford øielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhe) (Gastritis. DiarrhoC) Overføres

75 65 i Kristians amt i 90. dans le département de Kr is tia n en 90). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animtzux divers) *E" G o rc 7') z,-0 7: es) :; es) 7' ) o cv;, '

76 I 66 Tabo XII. (Forts.) (Continuation). Kristians. Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) sygdomme (Ialadies). v v _8 E c '"t5 E z,".; E CL) d s Overfart (transport) I Kolik, forstoppelse (Colica. Obstru(tio) Akut diarrhe og blodgang (Diarrhoea acuta et (ly sen feria). Trommesyge (Tympan itis).. Forgiftninger (Intoxicationes) Indvoldsorme ( Helminthiasis). Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideu0 Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta`) Kronisk hjernebetmndelse (koller) (Fat itita s) Blodurin,n/0y/obi)/ une Kg) moglohinaem ia) Benskjørfied (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis)... Hu d udslet (Eczema) Ringorm ( Trieophyton tonsura ns) s ) e die din (el Uregelmæssige fødsler (Partus in.eg a acs) Misfostre (Monstra).... Barvrængning (Inversio uteri) Børdreining ( T)rsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio pla ('entce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclanipsia puerperalis).. arbetwndelse (Metritis)... Jurbetvendelse (Mastitis).. Forfangenhed (Ho u deatio Krithiasi (i ( o verfares G 8 70 Kviksølv, hugormbid, pa(lderok. ) Flere bes:etninger.

77 67 Ged (Espèce cap rifle) Svin (Espè ce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) rt, G 'ô 7:5 E c rcs E E. cd 'Ci rzs 7: z..._., tz) o 78, 50 6 ) 0 5 [ Chistoz. reflexum.

78 68 Tabel XII. (Forts.) (Continuation). Kristians. Hest (Espèce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espéce ovine) Sygdomme (Maladies) (.) 5 'C --6) 7.; E cu s L. s rci Overfort (transport) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptor(hismum).. Kastrationer (Castrationes). Svulster (Tumores) Hov- og klovlidelser ( Vitia nqvi) Oielidelser ( Vitia oculorum).. Led- og slimsxklidelser (Asticolitis- et bursitis) Kirurg. tilfælde (sår, kontusioner, absces etc.) ( Vulnera, oontusiones, abscessns etc.) Andre behandlede sygdomstil - fælde (Casns (eteri) I Ialt (total)

79 69 Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a) g CZ 7: k s E b!,,, z d - 7: k E C (L, rics derat r-ae) a Le 7, cd E - r0 87 i

80 70 Tabel XIII.De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko (Espéce bovine) Far (Espèce ovine) sygdomine (/a/taies) cu ne,g) 7) E b cu n e cu ne 7-; E *% Eld : nẹ Z Miltbrand (Anthrax)..... Ondartet odem (Oedema malignum) Ondartet katarrhalfeber (Fehris catarrhalis maligna).... Influenza (Influenza).... Rødsyge (,<Rothlauf») Morbus ruber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria)... Kværke (Adenitis eontagiosa f.) Tuberkulose (Tubercidosis).. Strhlesopsygdom (Actinomycosis) Stedstrengsforluerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizooti ( -a can um) Luftveiskatarrh og strengel (Ko - ryza, Pharyngitis et Bronchitis) Lunge- og brysthindebettendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhè) (Gastritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) Akut diarrhe og blodgang (Dianhoea aeuta et dysenteria) Trommesyge ( Tympanitis)... Forgiftninger ) (Into.cieationes) I 8 9 Overføres i) Mønje.

81 ,, 7 i Bratsberg amt i 90. clans le département de Bra ts b erg en 90). Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Flerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) dera f a) 5 -] ) 'Cle) a) a c 7') 0. p I 8 6

82 7 Tabel XIII. (Forts.) (Continuation). Bratsberg. Hest (Espèce chevaline) Ko (-Espèce bovine) Far (Espèce ovine) sygdomme (-aladiess) z Ta r' s G) t - - Pz rc; Cverført (transport) Ind voldsorm (Helminthiasis) Akut hjernebetwndelse (Meniv - gitis w-uta) Kronisk hjernebetændelse (kol ler) (Fatuitas) Modurin (Hcemoqlobivuria. Ha?- moylobinaemia.)..... Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomala( -ia) Sveksot (Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pedicu/ince) Uregelmæssige fødsler (Partus irregitlares) Misfostre (Monstra) Bordreining (Torsio vteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retevtio placenta') Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (rnelkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Børbeivendelse (Metritis)..,Turbetxudelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Kri thiasis) Klaphingstoperationer (Operationes ob krypto)chismunt).. Kastrationer (Castrationes)... Ifov- og klovlidelser ( Vitia migvis) Oielidelser ( Villa oculorum) Led- og slims:eklidelser (Arti - (ttlitis et bursitis) 7 5 Overfores nundelorm.

83 7.II. I. Ged (Espéce caprine) a)..,(zt -cs S Svin (Espèce porcine) a.) E 7- ss. -e "Z." E Hund Kat (Chiens) (Chats) s s ( ". Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers),^ -6 o E (;:... rt i

84 7 Tabel XIII. (Forts.) (Conlinuation). Bratsberg. I lest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) sygdomme (Maladies) 7').bso u nu au 7 ) E e.) nu s. (L) a) C t 0 j-d) nu au (s Overført (transport) Kirurg. tilfælde (sir., kontusioner, absces etc.) ( Vulnera, (ontnsiones, abscessus etc.).... Andre behandlede sygdomstil - falde (Casus (eteri) Ialt (total)

85 75... Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (nimaux divers),n) c :5 v ct, a.) E 0 CD 0 E ct s -to '- -o ccs L-) E

86 76 Tabel mv. De vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques IIest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdo f m e (Maladies) a) v 7) E a.) R e E b.0 a 77 rti ev riz$ E z R a) - - s Miltbrand Anthra.t. Raslesyge, miltbrandsemfysem (((ausehbrand) (Anthradphysematosas) Ondartet ødem (Oedema maligman) Ondartet katarrhalfeber (Febris (atarrhalis maligna) Rodsyge (<, Rothlauf») (Morbus ratter) Rosen (Lit tophangitis. Erysipelas) Neldefeber Urticaria) SaAstrengsforliwrdelse og bringesvulster (Fibrowycoida. Ascococ(ws) I valpesyge (Febyis catarrhalis epizootica (anum) Stivkrampe (Tetals) Kopper ( Variola, Vaccina et Orina) Luftveiskatarill og strengel (,_Koryza, Pharyngitis et Bron- (hitis) Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og tarmkatarrh, (Iiarrhe) (Gastritis. Dia)rhoë) Kolik, forstoppelse ((oli -a. Obstructio) Akut diarrhe og blodgang (Diarrhoë'a acuta (lysenteria).. Trommesyge (Tympanitis)... Indvoldsorme ') (Helminthiasis) Akut hjernebetændelse (Motingitis a('uta) Overføres 5-8 Ruudorm hos hesten, bændelorni (T. m(rginata).

87 77 i Nedenes amt i 90. dans le d())artement de Nedenes en 90). Ged (Espèce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) KatFjerkræ (Chats) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) u a.) G E b.0 i rn -id a - ā7) 0 rti 0 as

88 78 Tabel XIV. (Forts.) (Continuation). Nedenes. Hest (Espèce chevaline) Ko Får (Espèce bovine) (Espèce ovine) sygdomme (Maladies) -cr") -..sd av Ct.."- v nu tt rt:s av v v nu 5 '% (.) Fri av Overført (transport) Blodurin (Hcemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hu dud slet (Eczema) Skab (Scabies) Lus (Pediculimv) Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstra) Børvrængning (Inversio uteri) Bordreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent ce) Kastning (Abortns).... Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Jurbetfundelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Kastrationer (Castrationes).. Hov- og klovlidelser Vitia ungvis) Øielidelser ( Vitia oculorum).. Led- og slimsæklidelser et bursitis) Kirurg. tilfælde kontusioner, absces etc.) ( Vulnera contusiones, abscessus etc.).... Andre behandlede sygdomstilfælde (Casus ceteri) Ialt (total) 7 05! ) besætning (Dermatoryetes mmtans), ) 8 beslutuinger. ) besætninger.

89 79 Ged (Espéce caprine) Svin (Espèce porcine) I-lund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Anil/taus divers) a) a.) gss! tzt -cs s c R r-0 V C.) Ti 9 ti) 0 -z) *',C s bn o c :-. R 59 il , 6 50

90 80 Tabel XV.De vigtigste husdyrsygdontme ( Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espèce chevaline) Ko Får (Espece bovine) (EsIèce ovine) sygd om in e (Maladies) c,j inn a n "Z v F., - Eld cs) -E Miltbrand (Anthrax)... Raslesyge, miltbrandsemfysem,, R,ausebbran(:)) (A )lthrax ('mp hysematosus).... Ondartet ødem (Oedema mali g - ) d) Ondartet katarrhalfeber (Febris ('atarrhalis maligna)... Rodsyge (q Rothl au f ))) (Morbus ruber) Knuderosen ( Erythenra nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria)... 5 Brandfeber (Morbus waculosus) Kværke (Adenitis contagiosa equi) 5 Tuberkulose (Tuberculosis). Sledstrengsforluerdelse og bringesvulster) (Fibromycoma. Ascoco(cus) 6 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica (-anum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper, Variola, Va (Tina et Luftveislkatarrh og strengel (Ko - ryza, Pharyngitis et _Bron- (hits) 6 Lunge og brysthindebetrendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Ford øielsessygdomme ( indigestion, mave- og tarmkatarrli, diarrhè) (Gastritis. Diarrhoë) 0 Overføres I

91 i i i i,, I i i,,, 8 i Lister og andals amt i 90. dans le departement de Lister et Mandal en 90). Ged (Espèce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkrx (Volailles) a) '---.)-' - cs ''' s -o a) ---, () --", k",, C/J CL),, <.) --.,...,"",,,.,, e' '7../ ',.. ""C,..., 7.),---.,_ 7) ---,,' --l cu Z i bȯ ;"..., `,,',,-- ' ' '.', z ci.h.- El ) `;' ', ci.) ':-)' E 't' i E T,',, -. ^,..,----. a) i.7, "iu.) (-?, i a) c-->' 5 '-' (-?. cu r-c,' F. '''.,- :i="!' "Z' : -' - " `,,"'' -- -cs l''. ''''' -0 ''' -7. -t' - -Ị) :' -:-', i- =: -,,: -,-.' - -' cti., Ettisi al---- f''' s '' cd--) - E ''' s ''' ct '' - E ' ' m c,,, ç't -cm ;',' ct -.' -,Z,.._... -, r-cs tt,... '-'6',_'_, ' E `. - i i -, - - i - i - _ i! '-'... Andre dyr (Animaux divers) ) r, s, : b '- o --,.-i -t -.0 ' E ''' '7,_,, , _ i _ - _ I i -... _ - 9 _ _ I , i

92 8 Tabel xi% (Forts.) (Continuation). Lister og Hest (Esfice chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) S y g ( 0 in m e [a hi di e. ), 5 z-, c a; E "k>,,-, z, nr z., na (.) er, Overført (t ransport) 77 I Kolik, fors toppelse (Cotica. Obstra(tio) Akut diarr ogblodgang (Diaryhoëa (outa et ðysenteria).. Tronnnesge ( Tympanitisl... Forgiftniuger l (into.rica Non es) ndvoldso me ) (Uelminthiasis) A kut hj ernebetend else (Menin Otis acztta) odurin (Memo gl obinuri Hamoqlobina emia) Benskjørhed (\ slikkesyge') (Osteomala( -ia) Sveksot (Rachitis) ududslet (Eczema! Ringorm T phyton tons(rans) lus ( Pedica/hur) Uregel mlessige fødsler (PUP/ US i ) -regitlares) Børvrvengning ( Inrersio uteri) Bordreining (Torsi() uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Rctent io placenta)) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eciampsia puerper(tlis) Ilørbetend else (Met r itis). Jurbeteendelse (Mastitis).... Forfangenhed (Hoydeatio. Kri - thiasis) Kastrationer ((astrationes).. hov-og klovlidelser Vit-ut ung ris) Øielidelser ( Vitia oculorunt) li Overføres I 06 GI Kviksølv. Bændelorm.

93 8 Mandal. Ged (Espèce caprine Svin (Esyséce porcine) hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Vo/ailles) Andre dyr (Animaux divers) a.) ct c!) ^0 c E ba v

94 8 Tabe _XV. (Forts.) (Continuation). Lister og Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomme (Maladies) N.:,,t () s cu -C o 7:') E b.,) ct ne Overfart (transport) Led- og slimswklidelser (Åra (ulitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sar, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, (onto. abseessus etc.).... Andre behandlede sygdomstilfælde ((Jesus (-eteri) W; u Ialt (total) C) 5

95 85 Mandal. Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat Fjerkræ (Chats) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) Q c - c,t. -s s 7.; 5.,9 cc, a) -0 R tt -a tt!), 7.; E R -8 s - v S 7J tut) o -) H k E b.0, G tip, 0, I,

96 86 Ta XVI.Ile igtigste husdyrsygdomm e (Cas de maladies des animaux domestiques liest (Espét-e chevaline) Ko Får (Espéce bovine) (Espéce ovine) sygdomme (Maladies) '7, E f.- Q) -, E.? s -cff cu cu Miltbrand (Anthrax) 8 Raslesyge, miltbrandseraysem (.Rausehbrand )) (do thrax em - physematosits).... Ondartet den]. (Oedema malign/ion) Biåsot (Gastromyeosis otico. Ondartet katarrbalfeber (Febris eatarrhalis m(iligna).... Rødsyge (.Rothlaufb ) (Morbtrs )aubea; Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen ( Lymphangitis, Erysipelas) Neldefeber ( Urticaria) KvIerke (Adenitis contagios(i equi) ' Tuberkulose (Tuberculosis'). Stralesopsygdom (Actinornycosis) Sædstrengsforhærdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascocoecns) 0 Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootiea (amoo) Stivkrampe (Tetanus). 7 5 Difterit (Diphtheritis)..... Kopper ( Variola, Vaeoina et Orina) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bron- (hitis) Fordøielsessygdontme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhe) (Gastritis. Dian-hod) Overføres I 7 8 I ) Hons.

97 87 i Stavanger amt i 90. dans le département de Stay ang er en 90). Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) (, k?, G ô c - o I l, E 6 6 _ 8 _ 5 5. :

98 88 Tabel XVI. (Forts.) (Continuation), Stavanger. liest (Espèce chevaline) Ko Far (Espèce bovine) (Espèce ovine) re sygdomme (Maladies) 7) 5 re ts _J ) ---,-)- 7., z -,,c)..,,, re L. E m,,,..,,,,--,... ;, -t; (I) E Z ) r-cs rzi Ovei fort (transport) I Kolik, forstoppelse Obstructio) Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger (Intoxicationes) Indvoldsorme (Heiminthiasis) Dreiesyge (Hydrocephalus hydatiders) Akut hjernebetændelse (Meningitis acuta) -Blodurin (Heemoglobinuria. Hcemoglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) Hudndslet (Eozema) Ringorm (Tricophyton tons urans) Skab (Scabies) Lus (Pediculiita') Uregelmæssige fødsler (Partus irregulares) Misfostre (Monstroi) Børvraengning (Inversio uteri) Børdreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio pla(enta,) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eclampsia pue)peralis).. Børbettendelse (etritis).. Jurbkwndelse (Mastitis).... Forfangenhed ( Hordeatio. thi cní s) Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum). Kastrationer (Castrationes) lii 8 Overføres ) Arsenik, oljekagemel. Tænia, spolorm.

99 , 89 Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (An /ma ux divers) eti s E b,0 a) Z.; R 7: 7: G E c'd C.) ZI CS (S) "ZS

100 90 Tabel XVI. (Forts.) (Continnation). Stavanger. -Hest (Est t'ce chevaline) Ko (Espece bovine) Får (Espece ovine) Sygdomme (Maladies) () -/ E 7; - ae (I) cu **' 0 Overført (transport) Kr:eft (Careiooma et Sarcoma) Hoy- og klovlidelser Vitia Oielidelser Vitia oealoram).. Led- og slimsteklidelser (Articnlitis et latrsitis) Kirurg. tilftelde sr, kontusioner, absces etc.) Vulnera, c(mtitsianes, abscessas ete.`,.... Andre behandlede sygdomstilfluide ((asus ecteri) II 9 Ialt (total»

101 9 Ged (Espéce capr-ine) Svin (Esp?ce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animart.r divers) v -d cd. s,,..., -,..., - -d,zt, -d '.7.t. ;.._..- -E _

102 9 Tabel xlin.0e vigtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Estece chevaline) Ko (Espece bovine) Får (Esp',e ovine) sygdomine (Maladies) : 'ti 7 ) cp, m -c, s CI) 7.) d) rcs Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem (((Hanschbrand, ) (Anthrax emphysematosus) Brasot Gastromycosis ovis).. Ondartet katarrhalfeber (Febris (atarrhalis mali gna).... Lungesyge (tyfus) hos hesten (Pleuropneumoni a cost agio-'a equi) 5 o Rødsyge («Rothlauf,) Morbus cuber) Kim derosen (Erythema s odos fl) Rosen (Lymphan gitis. Erysipela s) Kværke (Adenitis contagiosa e(jui) Tuberkulose (Tuberetdosis).. SFedstrengsforhterdelse og bringesvulster (Fibromycoma Ascococ( -us) livalpesyge (Febris catarrhal is eplootica (-anum) Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, i O C(iflO et Orme) 7 Luftveiskatarrb og strengel (Kory:a, Pharyngitis et Bron- (hitis) Lunge- og brysthindebet{endelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordaielsessygdomme (indigestion, maw- og tarmkatarrh, diarrh() (Gastritis Diarrhoe) Overføres i) 0 pattegrise døde.

103 9 i Sondre Bergenhus amt i 90. dans te département de Sondre Bergenhus en 90). Ged (Esji5?ce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) - -C Q.) E -c - E C 7, E ct ct) E -cs `c-s)) -c a.) z E ----, z )

104 9 Tabel X VI I. (Forts.) (Continuation). Sondre liest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) sygdomme (life/ad/es) c.9 cll s 7.) E Cid Overfort tra nspw-t) 8 Gol Kolik, forstoppelse (( /ica. Obstrrtctio) A kut diarrhe og blodgang(diarihom acuta et (lysenteria). Trommesyge (Tymp(unitis)... Forgiftninger (-ito,iricationes). Indvoldsorme (Hebribithiasis. Dreiesyge (Hydrocephalus hydatideus) Akut hjernebettendelse (Medin - gi/is a(uta) Blodurin (Hermoglobinuria. moylobinactnia 5 0 Benskjørhed (slikkesyge) Weemalacia) 0 Sveksot Rachitis) Hududslet (Eczema) Ringorm (Tricephyton tons 'tr(tns) 0 Skab (S( abies).. Lus (Pediculina,) Uregelmæssige fødsler (Vertus ereg?flares) 0 Misfostre (Monstra) Borvrængning (Inversio uteri) 7 Børdreining (Torsio uteri).. Tilbageholdt efterbyrd Retentie Kastning (Abortus) Kal vningsfeber (melkefeber) (Eclampsi(l pue)peralis).. Borbetamdelse Metritis).. Jurbetamdelse (lliastitis)... Forfangenbed (Ho rdeatio. Kri - thi ((Sis) Kastrationer ((lastrationes) ;I ti Overføres I

105 95 Bergenhus. (ed (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a.),-0 C a.;,-0 er <=t -zt o

106 96 Tabel X VII. (Farts.) (Continuabion). Sondre liest (Espèce chevaline) Ko (E:pèce bovine) Far (Espèce ovine) Sygdom in e (Maladies), 7", re (I) G re ZS cd nu 7:5 au ctl Overfort (trapsport) Kraft Carcinonm et Sarcoma) Hoy og klovlidelser, Vitia ungeis) Øielidelser (Vitia o(alorum). Led- og slimsæklidelser (Arti- (ulitis et bursiti) Kirurg. tilfælde kontusioner, absees etc.) Vulnera, abscessus et( -.).... Andre behandlede sygdomstilfwlde (Casus (eteri) Ialt (total)

107 ' 97 Bergenhus. Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) derat '',;; E -'LL c ) z 8 9 i 6 9 0

108 98 Tabel X VIII.De vigtigste busdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomme (Maladies) z r c) a ô Tui (- Z; un z), c, 7: d _'/ :5.Z.Z), av Miltbrand (Anthrax) Lungesyge (tyfus) hos hesten (Plc nropn tmo nia contagiosa e(fui) Kværke (Adenitis co tagiosa ep(i) Hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica ('an/um) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Pharyngitis et Bronchitis) Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, (liarrhe) (Ga stritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio) A kut diarrh og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria).. Trommesyge (Ty(flonitis)... Ind voldsorm e (Helminthiasis). Modurin (Him globinuria. moglobin a emia) ilenskjørhed (slikkesyge) (Osteomalacia) Bududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tou surans) Lus (Pedic Uregelmvessige fodsler (Faites i).regulares) Kalvningsfeber (melkereber) (Eclampsia (Twat,' s).....lurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordew Krithi (lsis) Ialt (total) 9 9

109 , 99 i Bergens by i 90. dans la ville de Ber g en en 90) Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) `Z e.8 E Pri rtz E 't CI) T:5 ' `c-l E v -7> re; g E a) s Pr: 7 8

110 00 Tabel "iim. De vigtigste liusdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomine (Maladies) r8 "CS C e Z, Pt:s ;rz 7.; E " e G 0 E Zo C t V "CS G ".$ Miltbrand (Anthrax) Raslesyge, miltbrandsemfysem (.Rausebbran(l») (Anthrax em physematosus) Brisa (Gastromycosis ovi8). Ondartet katarrhalfeber (Febris (atarrhalis maliyna).... Rødsyge (.Rothlauf») (Morbus rliber) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipel(s) Neldefeber (Urticaria) Kværke (Adenitis contagiosa equi) Tuberkulose (Tuherou/osis).. Stridesopsygdom (Aral/on/ices). Studstrengsforbierdelse ogbringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus Stivkrampe (Tetanus) Kopper (Variola, Vaccina et Urina) Luftveiskatarrb og strengel (Ko - ryza, Pharyngitis et Brondritis)..... Lunge- og brysthindebetamdelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indi o-estion, mave og tarnikatarrb, '' diarrbi.) (Gastritis. Diarrhoë) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstructio Akut d iarrhi. og blodgang niarrhoi'a acuta et dysenterio.. ( 0 I ) Overføres 77 ; ) 5 Takeinationer og 9 (lodsfald Leknws).

111 loi i Nordre Bergenhus amt i 90. dans le département de No Berg enhus en 90). Ged (Espèce caprine) t,...---, 7i),,, EH; = - tf :8 *'; c'' ' pc, tt.- ' 't G,..., Svin (Espèce porcine). ';'., cs \--.% eg k c U...0 cd...'., '",-- ;),. :8 '`zt,... p, et,' ' 0, p ro -7.,, t ' '-' cd'-' Hund (Chiens).';"..-.',,:8,Zt eic i $. p.,,..., it -t" co,,... ), i:', rt-.',..., IT) tt,;9 c's-, Kat (Chats) --,-, Z Z, 8 8,.. it) S ", Fjerkræ (Volailles) ) --,-,-,,...- :F.; '., ti im = " w,--, c, rics e Zt., to, ''' o t., ( i j.,' -"*""Z,.....c..,... ti Andre dyr (Animaux divers) ,;-.-.,--,. rc As z C.' PCI '&'''', r.zr..., E ' ' ) ci Po.., I _ , _ l i _ _ _

112 0 Tabel XIX. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest (Espéce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) Sygdomme (Maladies) r+dj t E 7,0 $. rcj Z- z..) 7) z )-;:)` *.% t E.t,9 -in - ct a) z 'CJ Overført (transport) Trommesyge (Tympanitis) Forgiftninger ) (intoxicationes). Indvoldsorme (Helminthiasi8). Dreiesyge (Hydrocephalus hyda- W(lts) Akut hjernebetwndelse (Meningitis acuta) Blodurin (Hmmoglobinuria. Hmmoglobinaemia) Benskjørhed (slikkesyge) (Osteo- )nala(ia) Sveksot (Rachitis) Hu du dslet (Eczema) liingorm (Tricophyton tonsurans) Skab (Scabies) Lus (Pediculince) Uregelmæssige fødsler (Partifs irregulares) Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentce) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber) (Eelampsia puerperalis).. Borbetændelse (Metritis).. Jurbetcendelse (Mastitis).... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer Operatimes ob kryptorchismum).. Kastrationer ((Jastrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Hov- og klovlidelser ( Vitia ungvis) Oielidelser Vitia oculorum) ( I 08 Overføres Kviksølv.

113 ,,,,, 0 Bergenhus. Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) a),',:.; _ 7`., I ) ''' -.'al -Z ro ',z; 7.; t.--, - t 0 ik a) ":";\ /-<.- tt, '":;`,,--, 77; k a) (-, /-- s a) ".",---. :8 C'. :7;*Q -`, : -Z _m :' -;'; tu 6 E., tc ) { 0 -,,Z Z tu ' c''''' : '. ''' ic.'.!: Ta. t' ' ra t I,..,.z. d-(' )- ed.s i Z cl "/ ed.',..,, z; lit Z.,-.,.. rizi 'Z' 'V z,--, 'V t tt n:j s..., t Fjerkræ (Volailles) '".' --; Pci,,- 7us E k tl = -',,s c:'' 0"..> ro 'IN' e ô 'u Z C) () l' ii 8 t 7...:, t Andre dyr (Animaux divers). o'" rt'', m ô.),: -) ' "c Z ". 5- J s' '') k ô E.,t;,.0 0 (i) '''. rcl, S _ - - _ I _.. - i _ - - _ _ , - i) - - _ i - _ _, _ ' _ i.. _, - _ - _ , -I _ - _ - -I -, ' ' _ - - -,, : -

114 0 Tabel XIX. (Forts.) (Continuation). Nordre Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) sygdomme (Maladies), c"..) t 7.,) ;t5 :. g, V a, CD PZ's E t ;* t. ts, pcs 5 Overført (transport) Led- og slimsteklidelser (Arti- (nlitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sat., kontusioner, absces etc.) (VI(Now, contusiones, abscessus et(.). Lungeorm (Pneumonia verminosum) Andre behandlede sygdomstilftelde (Casus (-am') 95 5' : ^ Ialt (total)

115 '., 05 Bergenhus. IMMUIMININOM Ged (Espéce caprine) - Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens), Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (An.imaux (livers) rci ' - ) -7,.,, ^.., G 7i... G p ()... i -),,t? V "7,,, PC kt V ^,>,. 7 $ ' 5 'ti 'Z'S 'tit 5 -' i rt:.z.., '''d t :,'. tv), "C$' :%; hp, iu 75 t - I- i, t s.. _., -al -,-,, 7 ; t -... e I, <, ''. ) *, cu 7- ) 0 0,- e --.>, 5 b : v -.) --;\ < E tl; d-) ' ) n. '''' --' (-) a ) t o ', t t o ', S E b.".. "" `. :8 -Z PCS ' n ''''' :"8 " " ', "0 l'' n " :JIB) : "CI."' n " ' *, '. n * ''''' ()-., e '''-, '') Zst., S-.--,i -, G '`.: i ct ' '''' at.s Ls).7,.. c'd "- ai,`, 'f *' ce ::), ed -`, G,.,,,..'. - * cd,.', "CS,... tt....., --_, ': t,..-/,.... E..,.. i - z.-. t r 0 i 5,... i z,... - i,. - _ 00, 9 7 ( )Ÿ_ ii ! :. - I.,. _. _ _ i; -I I,.,

116 06 Tabel -xx. De vigtigste busdyrsygdomme ((Jas de maladies des animaux domestiques Hest (Esfike chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espice ovine) Sygdomme (Maladies) '% : E??, -7 t' a) -s. - z,..0 - st cd nt P.0 PCS P-% () PCS (5 PCS ',iț - Ondartet katarrhalfeber (Febris catarrhalis inaliyn(t)... Kuuderosen (Erythema nodosum) Kværke (Adenitis (ontagiosa equi) Stedstrengsforhterdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococ(us) hvalpesyge (Febris catarrhalis epizootica eanuin).. Luftveiskatarrh og streugel (Ko - ryza, Pharyngitis et Bron- ( hitis) Lunge- og brysthindebettendelse (Pneumonia et Pleuritis)... Fordoielsessygdomme (indige st joli, mave- og tarmkatarrh, (Iiarrhè) (Gastritis. Diarrhoë') Kolik, forstoppelse (Colica. Obstru(tiv) Akut dial rhi! og blodgang(diarrhoe.a acuta ( ( ysenteri(i).. Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger ) (Intoxicationes; Ind voldsorme (Heiminthiasis) Akut hjernebetændelse (Xenin-. gitis a(uta) (Hawtoglobinuria. moqlobinaemia') Benskjørhed (slikkesyge) (Osteomala(ia) Sveksot (i achias) Ifu d udslet (Eczem(t) llingorm (Tricophytontonsurans) 5 7 o 5 8 Overføres 5 Stryknin, rævegift, kviksølv, hugormbid.

117 07 i Romsdals amt i 90. dans le département de R o ni sdal en 90). Ged (Espéce caprine) a) " 5 ',:',' 76 t. it, E b.c, z. t; ,,i..-,,,r) :ri ed tt,....z, rcs,..., tt -- a), Pc, l',.' 0.g., PO,..,,,_ Svin (Espéce porcine) a) ",i5 '.', 76 t i E b 0. d"--), Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers).,.--,.,) -7.,-, ro -i rzi G z (SI, a) "nc,. a) -... t) ' eu.5 ", ;5 `,'. 5 % ', '' 5 :Z.;.- -. c: i,- -, t i bb b.p, r 7, ti v () '--, --- v o - TL, t t o, v, a), E t a) `n E b ''') 'i).) -"'', E '''' S (-) r+8 :t rci l'' c. "9 :C.I "-.7 k.-; =.",' rt'l *., Ti I. C,-P v., c -lc).., d -f to:., cd`- 8.s'G '. ci - c, ) El8 0,.., cd..;.:i:'), cs.--.. ) :6Z: s-...c, rct k.,- PI:f r. "..., rcs ;...,,a, rtl t,... rci tt :..', PC/ tṭ,...,., rri.., :$ t....." _ _ _ - - _

118 08 Tabel XX. (Forts.) ((Jontinuation). B oitisdal. Hest (Espèce chevaline) Ko (E.spLe bovine) Får (Eslèce ovine) sygdoinine (alatlies) a, 5.) -;,-; C 59 Overført (transport) 5 Uregelmæssige fodsler (Partus irregulares)... llordreining (Torsi utfri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentw) Kalvningsfeber -(melkefeber) (Eclarnpsia pu(rperalis).. Jurbettendelse (Mastitis)... Klaphingstoperationer (Opera- Copes ob krypto)'chismunt. Kastrationer (Castrationes). hov - og klovlidelser ( V//ia ungvis; Oielidelser Vilje o(alorton). Led- og slirøsteklidelser (Articutitis it bursiti,) Kirurg. tilfælde (stir, kontusioner, absces ete.) (Vainera, contnsioncs, abcessus, et('.).. Andre behandlede sygdomstil - fælde ((Jesus (-eteri) I 7 Ialt (total) 78

119 ' 09 Ged Svin Hund (Espéce caprine) (Espéce porcine) (Chiens) KatFjerkræ (Chats) (Volailles) Andre dyr (Animaztx divers) I () - r e 7: cl) S E ct rci r-- G, '"CS E -9 G 7 6 I 7 7 ii

120 0 Tabel XXI. De vigtigste husdyrsygdoimne (Cas des maladies des animaux domestiques I lest (Espèce chevaline Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdo rn in e (Maladies) Q) 7.; E c.9 r- ci) $. -c ts ci) z; e ue 7. e.- iltbrand (A/t thira.r) Brilsot Gastrwnycosis oils).. Ondartet katarrhaffeber (Febris katarrhalis maligna)... vinepest (akut) (Pile (tmo-enteritis (ontagiosa suis)... Rodsyge («Rothlauf») (Morbus yuber" Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Urticaria)... Brandfeber (Morbus ma(ulosas) Kverke (Adeinitis contagiosa pti) Tuberkulose (tuberculosis).. Stralesopsygdom (Actinomyces) Sa.Astrengsforhierd else og 'bringesvulster (Fibromycoma. Aseo - coc(us) livalpesyge (Febris catarrhalis- (pizootica (-anum) Stivkrampe ( Tetan as) Kopper ( Vario la, Va(...cina et ()vim(,u ftveiskatarrh og strengel (Ko ' Pharyngitis et Bron- (hitis) Lunge - og BrysthindebetiEndelse (Pn ('umonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarinkatarrh, diarrhe) (Gastritis. Diarho0 Kolik, forstoppelse (Colica Obstru(tio) o verfores

121 Tabel XXVII. Tabel over anmeldte smitsomme husdyrsygdomme i 90, månedsvis. (Tableau des maladies infectieuses des animaux signalées en 90, par mois). Amt. (Departement). '...s o. L, i e. g ; tr tz t 6 E at. r,,r. )., A : ts.mu mg r,- Januar. Februar. Marts. April.... gg d pi lrs;,-: -sa A;..., t..6.-",,..il Z...t a il gl 0 E.i.,,a. g g.,--- g gzr t... i. o.'.7 t ta Q o.. o zi o", "g, gi..a ti. 9: cit,,.... t bil., ; e., " t IV ; 0.',s - ';',. go lg $,Z.', t-,..t... f CS.,>,0 m,. 0a,' A.,, '",,., -7;, o 7.0 -"c5 'VG,.--, 0 0 ' - 8' 5,,,,i,a g A. z Go "". ; 5,.k '-.9 "" Z tn. E., ca F. u,q U R ig oi-a fi, sti rz v..lu.z, :' l'e"'s el r,,t a r. 0 a,",0z,, 0ti ps,, Ag b,:, o g, tog to.', g,u `-' D : vg:,) 0. c50 ' ' FK..5. ii.,,.9 F. t. u.!...,, Ag :-. ; r.ḇ z 7. E At, ii 9, 0a PA',it 0 '', e, '0 o :. t OZ, ti) b) t b tb tb tb tb tb tb tb tb tb tb tb tb tb tlb tb tbtb tbtb tbtbtb tbtb tbtbcb tb tbtbcbtbtbtb t b tb tb tb tb t b t tb t b t b th tb tb tb tb t b tbt b tb tb t b t bt. tb tb, -,.7.;... ' g to''' - Ow M t" Mai. Juni. Juli. August. September. Oktober. November. December... i. '' d * ',..-:..,-;,,-. '-iis : z, i g '.'- o.,.. tz.",.; o.,-,0 -.. i M. 5? ON wie T.,....p. g :...., Ili E -i-- ; = g'e Is'.. '',.. a, ta,,o e,. ;' '..a. Li' $.'s /I,. V; re V- '-'' Z CD...9., :, r. g; * 0 7E...._ tc..v.. -. la,. -,:. I:, eg. cs U ::-,. la, t 7s,.. g 0.5. E' 'ig 7;,vt Ts' `g: = s, i ti tk ' ---..?? eu. i..t., A.,-; s A. 'zr =A..E..,.^.*... =.;".. gg t.a. 0 g, 0..g,, A.--- ` - r5c.,,l A tli cl, o; A- m--- E: gti. 'ḍ..j ).6. w. ilt : a. E.' ộ.. -g g C.) b". g. g - req,._.e AZ 0 if, be... Zt Wa i ''7g. 5- vam &a,.: t,,t E. * : - -g o" A,.0'... iô m..::..-,.,..t.,. -.- vo t.e '-,,, 6",!:= g;. "6. '..''Z tl 760 gt,,f,...6. tl. e m...5'rz re,. E "..7.' -' -: 0 az..,.=:?.., Ili-..., Oa... "' E.,5 0 i!. V ;.) Wa.. z.., C la' Is åc,..,,,. o- ạ..8 : E 7,' E cte, o o0... C E V 0 ti, ḃoa..0,. 5. -z. 0 - br,,,.c,,,,,., - '0 'a. Itt v ;..,0' a= "e, ṭ -.8 ; gṭ M,., to = --. r,,, :g.', - _ r?,,6::_ r''' E, tg,,,.0.z E g. _- A P.q:,-_ eṯ lii...,,, TA., _..6,_..! Aft...,. rig"' 0,i7.. _,)., og Oa '.'. mi :E Z' V-. 't 6, V: Ati'',,, ġ reg g-,,0 s--** _ W.,,,s.. w,.g z 8". vi cr,il v.../ --. Z s.z. 5..t 9 -- a7,,, t....5,e.,... - o g c..j 0 P R--. g A., ti C, V, ' u 5 : '0 t ii. t -' E,'..., g?â. -ṿ 'g' tog L. mṃ ii.,?,.. -. ON 'E. 0-6 '7,i' -_....'.- ez gke mm.,zg.6-: -.., "8 Z.'? -igij,' A '6' et i,g Yft 7 P6 9 tz.,., u'o o,.,..,,..., 0 r!!. Orii,' 0:, u,-, rz '5,a t., 0. g a.- U Og N u og -.0 z ms A-. t'l t! '0 a.g rj va Pcr--- u cl, ml -.E 5 t cz it.. 0 g P cii! al, --, tz reg iorn, -0,--.. :-,,.. a? M ti t) og g x_..-, E'.'.., mi- rp; v E,' flt$ i.--,. ṭ r-, cb t e r, c.j og * og,., ạ ms- " Kristiania - Akershus Smillenene Buskerud j Jarlsberg og Larvik [ledemarken i Kristians Bratsberg i il Nedenes Lister og Mandal Stavanger I Sondre Bergenbus i I Bergen - _ - Nordre Bergenhus Llomsdal Sondre Trondbjem b Nordre Trondhjem ) i i 0 9 Nordland Promo Finmarken ' Ialt (total) Cl ) t = anmeldte tilfælde (cas signalés). ) b -= smittede besætninger (étables infectées).

122 o ii ti r e r o (,j e in s milt i 90. dans le département de Sondre Trondkjem, en 90). Ged (Espèce caprine) Svin Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) E cts R -cs CO a,'_ -N, ''. ;... - rcs -a L-t... 7) S ei:;'.7) e Z' ) -( s a.) II, E -9 : 98 5, ti

123 TabeI X X I. (Forts.) (Continuation). Sondre liest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) Sygdom in e (uìfaladíes) a.) E E o z av s C t - cs) ;- Overført (transport) Akut diarrhe og blodgang (Diarrhoea acut(t et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis)... Forgiftninger l ) (Intoxicationes). Indvoldsorme ) (Heiminthiasis). Dreiesyge (Hydrocephalus hy datidee(s) Akut hjernebettendelse (Meningitis acuta) Kronisk hjernebettendelse (Koller) (Fatuitas, Blodurin (Hawioglobiniwia. licemoglobina(miu) Benskjorhed (Slikkesyge) 'Osteoniala(ia) Sveksot (Rachitis) Ilududslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Lus (Pedic? (/in () Uregelmæssige fødsler (Partus irreg rtiares) Misfostre (Monstra) Borvrtengn i og ( versio uteri) Børdreining (Torsi uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio pla(-entce) Kastning bo 'tits) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerp('ralis).. Borbetændelse (MelTitis)... Turbetændelse (Mastitis) Forfangenhed il-o)'de(ttio. Krithiasis). Klaphingstoperationer ( Operationes ob kryptorchismunt) i y 9 57 Overføres ) Zinkhvidt, stryknin, kromsurt kali, muggent brod. Spolorm, bændelorm.

124 ! Trondhjem. Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) de raf m rcs z s <. -a..._. derat u <(; a) E $. ") E - rs,;s) "Ci Q.> ô s o E E E rc'j , 7.,

125 Tabel XX. (Forts.) (Continuation). Sondre Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomine (Maladies) e e a) n E a) nu ne - E nu $-i 7:5 k au ^cs Overført (transport) f 7 o Kastrationer (( astrationes).. Kræft (Carcinoma et Sarcoma). Hov- og klovlidelser (Vitia ungris) Vitia Oculorum). Led- og Slimsceklidelser (larti- (irlitis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sar, kontusioner, absces, etc.) Vulnera contusiones, abeessus, et(.)... Andre behandlede sygdomstilfælde easus (eteri) G(r Ialt (total

126 , 5 Trondbient. Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) -lund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) 7ci) N.(,) :;, s 7: 7a 5 rti - a) rci a) c, (S) rzi o c) (-), e v E b., v -J zt , I, ,

127 Tabel X xn. De vigtigste busdyrsydomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espéce chevaline) Ko Far (Espèce bovine) (Espéce ovine) sygdomme (Maladies) e, ne (.) n Tui 5 e '- r-c rzi E I I E ne ztt FCS ;. ne Miltbrand (Anthrax)..... llaslesyge, miltbrandsemfysem, ((Rausebbrand») (Anthrax em - physematosus) Brasot (Gastromyoosis ovis). Ondartet katarrbalfeber (Febris (atarrhalis maligna)... Rødsyge (crothlaufl) (Morbus rul)er) Knuderosen (Erythema nodosum) Rosen (Lymphangitis. Erysipelas) Neldefeber (Upticaria) Kværke (A denitis contagiose e(jui) Tuberkulose (Tuberculosis).. Stralesopsygdom (Actinontyrosi Sædstrengsforbrerdelse og bringesvulster (Fibromycoma. Ascococcus) Hvalpesyge (Febris caterrhalis epizootica can um) Stivkrampe (Tetanus) Kopper ( Variola, Vaccina et Ovine) Mundsyge bos hesten (Stomatitis (ontayiosa pustulosa equi) Luftveiskatarrh og strengel (Koryza, Ph a ry ngi tis et Bron- (hitis)... Lunge- og Brysthindebefrendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordoielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrb, (Tiarrhe) (G a stritis. Diarrho I 7 IS O verføres

128 Ged (Espéce caprine) 7, Svin (Espèce porcine) : II Hund (Chiens) Kat (Chats),-0 ts) 7: Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) -) G ô ' o o

129 8 Tabel XXII. Nordre Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Espèce ovine) Sygdomme (Maladies) $. CI E Overfort (transport) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstru(tio) Akut diarrhi, og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria). Trommesyge (Tympanitis).. Forgiftninger ) (littaricationes). Indvoldsorme (Helminthiasis).. Akut hjernebetændelse (Meningiti acuta) Blodurin (-liemoglobinuria. moglobinaemia) Benskjorhed (Slikkesyge) (Osteomalacia) Sveksot (Rachitis) lindudslet (Eczema) Ringorm (Tricophyton tonsurans) Skurv (Favus) Skab (Scabies) Lus (Pediculinee) Uregelmæssige fodsier (Fart us irregulares) illorvrængning (Inversio uteri) Bordreining ( Tor8io uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placentm) Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (Melkefeber) (Ectampsia puerperalis).. Børbetændelse (Metritis)... Jurbetendelse (Mastitis).... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis)..... Klaphingstoperationer (Operationes ob kryptorchismum).. Kastrationer (Castrationes) Overføres G ' 90 ) Tran, drank, borutildsfromel.

130 ; i 9 'frond -Neill. Ged (Espèce caprine) Svin (Esp? cc porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux divers) a, -a") a,:t.) ::.' Pd 'Et' ' s '.',,-7. z.,,.. 7:,.t..., I (, z.5 e o

131 0 Tabel XXII. Nordre liest (Espèce chevaline) Ko Far (Espèce bovine) (Espèce ovine) sygdomme (ilia/at/* e,r) () -,-; 5 () rti -d Overført /--ansport) Krwft (Carcinoma et Sarcoma). Hov- og klovlidelser ( l itia nngvis) Øielidelser (Vitia oculorum). Led- og slims:eklidelser (Aram- Ntis et bursitis) Kirurg. tilfælde (sar, kontusioner, absces, etc.) ( Vulnera, Contu - iones, asbcessus etc.) Andre behandlede sygdomstilfælde (Cams cet('ri) Ialt (total)

132 Trondhjem. Ged (Espèce calrine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ ( Volailles) Andre dyr (Animaux divers) c, a.) s <!-H `!8) X- a) -`:,)., a) - ts) 7), a b, S _

133 Tabel XX in. De vigtigste litisdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espèce chevaline) Ko (Espc'Te bovine) Får (Espèce ovine) sygdo Ifl in e (Maladies) - '7 C Ondartet katarrhalfeber Fcbris eat(rrh(lis mal /gnu) Hodsyge y, Rothlaufv)../orb,8 rnl;er) Knuderosen (Erythema no(losum) Rosen (Lymphanyitis. Erysipel (!s) Kværke (Adenitis contagiosa (qui Tuberkulose (Tvberodosis).. St ralesopsygdom (Actinomycosi,) Swdstrengsforhairdelse ogbrhigesvulster (Fibrom ycoina. AseocO w u stivkrampe Tetanus) Kopper Varcina (»rina) Luftveiskatarrh og strengel (Ko- ZO, Pharyngitis et Bron- (/ti') Fordoielsessygdomm e indigestion, mave- og tarmkatarrh, diah6 (Gastritis. Dia rrhoë) Kolik, forstoppelse (Coli -a. Ob sti act io) Trommesyge ( Tympanitis).. Forgiftninger ') (infoxi(-ationes) Indvoldsoune') (Fle/minthiasis) Kronisk hjernehet',undelse (kol ler) (Fatuitas) Blodurin (Ha'moglobinuria..wmoglobinacmia) Benskjorhed (slikkesyge) (Osteomatacia o verfores ) Muggent ho. ) Spolorm, Ix-end elorm.

134 i Nordlands amt i 90. clans le département de Noen 90). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) Hund (Chiens) Kat (Chats) Fjerkræ (Volailles) Andre dyr (Animaux divers) -Jo S a) : itz5 E E z - -cs -ci s ci.,, cu --,:'-;' -'d S '' S ''' a'-- li 7, b,t), '-cs ''',.) bf), Eu R., lo, i '75) r ' Z '- C), ti' cd, -D ' cd ".....= :',z., 9d.,' E '.',_. '' 5. 5

135 Tabel X X fil. (Forts.) (Continuation). Nordl and. Hest (Esjece chevaline) Ko (Espice bovine) Får (Espece ovine) syg d o in in e (Maladies) II c '7 av hz: - ) z,.) ; Ov '7") a.) Overført (iran.,port) Sveksot (Rachitis) udud sl et (Eczcma Ringorm (Tri( e ph yten tonsurons) Lus Pediculime) regelmæssige fodsier (Port us irregulares) Misfostre nst r(t) Borvrvengning (Inr.('rsio uteri) Tilbageholdt efterbyrd (Retentie pl a centre( Kastning (Abortus) Kalvningsfeber (melkefeber ) Eclanipsia puerperalis).. Borbehendelse /Vetritis). Jurbetændelse (Mastitis)... Forfangenhed (Hordeatio. Krithiasis) Klaphingstoperationer ( Operationes ob krypthorchi smunt). Kastrationer (Castrationes).. Hov- ogklovlidelser Vitiaqingvis) Oielidelser Vitia o(alerum) ,ed- og slimsæklidelser (Articu- Rik et bursitis) Kirurg. tilfælde (sar, kontusioner, absces etc.) ( Vulnera, contusiones, abseessus etc.... A ndre behandlede sygdomstil fælde (Cases cetcri) _ Ialt (total) 6G

136 5.. Ged (Espèce caprine) v mt 0 Svin (Espèce porcine) v E r" rs) z c Hund KatFjerkræ (Chiens) (Chats) (Volailles) rci E cia,`7. Andre dyr (Animaux divers) v :$ as r,5 " 00 o o a.) o ct r-t-j SII 5 5

137 6 Tabel NXI v. De igtigste husdyrsygdomme (Cas de maladies des animaux domestiques Hest (Espèce chevaline) (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdo Ifl in e E. P; E cl..) C 0 rut, Tu' E z - ct Brasot Gastrontycosis orisi. IZodsyge (<, till au f» (Morbus )()er) Kvarke (A denitis contagios«e(lici Tuberkulose (Tubercuiosm). val pesyge (Febris catarrhalis epizootica c(tnum)..... Luflveiskalairh og strengel (Ko - )yza, Pharyngitis et Bron- (hitis) Lunge- og brysthindebetendelse (Pneumonia et Pleuritis).. Fordøielsessygdomme (indigestion, mave- og tarmkatarrh, diarrhe) (Gastritis. Diarrhuë) Kolik, forstoppelse (Coli -a. Obst)u(tio) Akut diarrhe og blodgang (Diarrhoea acuta et dysenteria).. Trommesyge (Tonpanitis)... Blodurin (Hcemoglobinuria. moylobinaentia) Lus (Pediortlinw) Uregelmwssige fødsler (Partus irregulare) Børdreining (Torsi /uteri).. Tilbageholdt efterbyrd (Retentio placent (v) Kalvningsfeber (melkefeber) (E(la mpsi a puerperal is). Borbetændelse (Metritis). Jurbetvendelse ( Mastitis).. Kastrationer (Castrationes) II o Overføres 56 0

138 7 i Tromso amt 99. dans le d(;))artement de Tromso en 90). Ged (Espéce caprine) Svin (Espéce porcine) ITund Kat (Chiens) (Chats) Fjerkræ Volailles) Andre dyr (Animaux (livers) a cl) 7 t 7, '), R Ta.; cu -7Z 0 E a) s', (S) E E ) -. ct GI) 7,6 o!- R -

139 8 'Fabel XXIV. (Forts.) (Continuation).Tromso. Hest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Far (Esitéce ovine) sygdomme (Maladies) a., E zc? rt:i n 0 ^CS Z.: 5 Zo CL, R Fr.$ a) - au rd r"d s Overfart (transport) 56 0 Hoy- og klovlidelser (Vitia ungri) 0 Øielidelser (Vitia ooulornm).. Led- og slimsaeklidelser (Aram/Ws et bursiti s ) Kirurg. tilfælde (sar, kontusioner, absces etc.) (Vulnera, contusiones, abscessus etc.) 6 Mug (Dermatitis pedis). Tandfeil Vitia dentium,) Benskade (Vithon ossis)... Fremmed legeme i spiserøret (Corpus alienum oesophagi).. Ialt (total) 08

140 .,... 9 KatFjerkræ Ged Svin d (Chats) (Espèce (aprine) (Espéce por(ine) (Chiens) (Volailles) Andre dyr (Animaux divers),a) 7: - c' '"CS,,. a) '-j-, -N (-) --Z>. s ô a..,,, a) ---j-s, -,-, -,-, -- -,,,, -,.., '.:, -) /...-, "T, C) - 'N'',...?, Z-',L, '-'a...' '-';'N.-(Z..., '',.:, a-,..-,,. a.., C. ' S*) s,-.0 s.', '-,.,:. ct.l E,,. n..`,.., t.'- E s :.':,'.c--: ' ' ". s' -,,,,t,,.,, ' -7,,,,.. 9

141 0 Tabel XXV. De vigtigste husdyrsydomme (Cas de maladies des animaux domestiques lest (Espèce chevaline) Ko (Espèce bovine) Får (Espèce ovine) sygdomme (Maladies) (.) 5 z g 0 tt Fordoielsessygdomme (indigestion, mave og iarmkatarrh, (Tiarhe) G(tstritis. Diarrhoe) Kolik, forstoppelse (Colica. Obstr ifetio) Bordreining (Torsio uteri).. Kalvningsfeber (Melkefeber) (Eclampsia puerperalis).. Saar ( Vulvera) For vridning (Distorsio) Vandspat Papillom (Papatomatosis). Ialt (total) 7 '

142 ; Finmarkens amt i 90. dans le département de Finmar k en en 90). Ged (Espèce caprine) Svin (Espèce porcine) Hund (Chiens),..., E,.,,,., a.) '' ),,., rd,,, 'CI, 5 5 tl...,, 75 ti, 7.; tt..-, E %,Z,, t et) '-.,\), S It, I' ZI ( u -' -- E. -V., == : 0 ',"-i c * gn :t 'V z. 0 *z;.,..: m:,: -; rci.t.' = * ".._ ro : Ho.' ik? Rta Q.'S?, ed --- edu 'S :?, c'd ''...- t ts) O sr. -,z, "CS ;;,-... f-cl.... ro!..i., rd ts Nt.! rd '..> tt ' '-e,_,. ',.--.. i i i,, i,, _, P ) -... t., ' ti E 0 ',-)? cd_-' Kat (Chats), -7:: Z :t E 8 Po. ".,... Fjerkræ (Volailles) ).7., cu.,. :$ e,i, PC 5 "i b) IDA ts o E 7t,,,, -cs -,' = -_, LI, Z cs ;?, c\ ra ''-,, "e..., ;..., E u, '' t rci..- Andre dyr (Anintaux divers) rc; '' 7.; tt E,, = -, cd :.:- 0 TS t., e, bt,, o %)...i t',: ed t ro..._ t I. _ i -, _ , - _ '

143 s Tabel XXVI. Antal autoriserede dyrleger i Norge den ste januar 90. (Nombre de vétérinaires diplomés au ler janvier 90). Amt (Départements). Deraf (dont) Autoriserede dyrlæger privat ikke (Vétérinaires am tsdyrlfeger seren(lel) pniktiserende diplomés). (délégués). (exer(ants (non non délégués).; exerçants). Kristiania Akershus SmCdenene Buskerud Jarlsberg og Larvik Hedemarken Kristians Bratsberg Nedenes Lister og Mancini Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Uopgivet bopæl (domicile non nommé) e)i G o Riget (le royaume) Blandt privatpraktiserende er medtaget praktiserende dyrlæger, der ikke er amtsdyrlæger, sitsom kjodkontrollorer, veterinærofficerer, statskonsulenter og stads dyrlæger.

144 E. Udforsel og indforsel at husdyr. A. Udførsel. [følge Norges officielle statistik (Norges handel 90) er der i arets lob udfort Af he ste til Sverige landværts ellers stkr.» søværts» Danmark» Tyskland 5» Storbritannien og Irland Ialt 9 stkr. Udforselen fordeler sig med hensyn paa toldsteder saledes Fra Fredrikshald hest. Kristiania Kongsvinger 7 Horten Larvik 5 A renilal Kristiansand Stavanger Bergen Molde Roros 5 Levanger 9 Namsos 6 B. Indforsel. Ialt 9 heste. Hoick ovennævnte officielle statistik blev der i arets lob indført: Heste fra Sverige pr. jernbane stkr. landværts ellers 87 søværts Danmark 5 Island 9 Storbritannien og Irland 7 andre lande Ialt 6 stkr.

145 H or nk væg: fra Sverige pr.,jernbane.. 70 stkr. landværts ellers 7» -- 9 Rusland (havne ved Nolidishavet) andre lande. Ialt 8 7 stkr. I' å r: fra Sverige pr. jernbane. 78 stkr. landværts ellers. 0» søværts. 669» Færøerne» Rusland (havne ved Nordishavet).» Storbritannien og Irland --- Ialt 5 stkr. S vi n: fra Sverige landværts ellers stkr. Island.i--» Storbritannien og lrland 8 ---» andre lande.. Ialt 9 stkr. Til Fredrikshald og Kristiania toldsteder er heraf indfort Fredriksliaid. Kristiania. Heste 8 9 Hornkvæg _ r 0 67 Svin... På import fjo sene i Kristiania og Fredrikshald er der undersogt ined tuberkulin folgende antal fra Sverige indførte stkr. kvæg Kristiania.. 9, hvoraf 5 reagerede : 8 O/0. Fredrikshald... 0, 65 reagerede :. O/o.

146 IL Om kjodkontrollen i 90. året 90 liar kommunal kjødkontrol i henhold til lov om kommunale slagtehuse, kjodkontrol rn. v. af 7de juni 89 været hi;,ndhævet i de sam me byer som i foregående hr nemlig i: A al e su nd, A renda I, Ber gen, Drammen, Fredrikshald, Fredrikstad, Hamar, Haugesund, Horten, Kongsberg, Kragerø, Kristiania, Kristiansand, Kristiansund, Larvik, Moss, Porsgrund, Sandefjord, Sarpsborg, Skien, Stavanger, Tromso, 'frondhjem og Tønsberg. I Tromso og Sandefjord har kontrollørerne ikke været examinerede dyrlæger. Ved en kgl. plakat af 6de oktober 90 forandredes 9 i de i 895 fastsatte kjødkontrolregler shledes, at det bestemtes, at der med det fra Danmark indførte kjød skal følge en af dyrlæge udfærdiget sundhedsattest samt plomberet mærke (se afsnit RI, offentlige bestemmelser). Af kontrolberetninp.,erne fremgår, at der i 90 har været en næsten i alle byer påtagelig og ikke uvæsentlig formindskelse i mængde af det til stationerne tilførte kjød. Årsagerne hertil anføres at være dels kreaturbesætningenies reduktion på grund af det foregående firs dårlige høst, dels formindsket kjobeevne på grund af dårlige tider og mindre kjobeevne, dels kjødets høie pris. De fleste kontrolbestyrere klager fremdeles over, at det tilførte kjød ofte er slet behandlet og dårlig slagtet, om der end på mange steder er betydelig fremgang at spore fra kontrollens første tid. Man henviser forøvrig til de særlige meddelelser fra hvert sted.

147 6 På de folgende tabeller er sammendraget de tabellariske beretninger fra de forskjellige byer saaledes, at tabel A viser den samlede kjodinængde (slagt), sow liar passeret de forskjellige byers k ontrolsta tioner i lobet af fire, med samtidig angivelse af, fra hvilket land kjodet stammer samt kjødets art. I tabel B angives pa samme måde det antal kjodkroppe, som er stemplet med den klasses stempel. Tabel C angiver på samme vis antal af kasserede kjodkroppe samt vegten af de konfiskerede slagt samt vegt af kasserede organer og affald. Tabellerne D, E og F angiver pa samme mhde de ud en f or hovedstationerne kontrollerede kjodmængder, deres klassifikation in. v. samt for Kristiansunds vedkommende tillige forholdet ved det kommunale slagtehus dersteds. I Bergen har der virket en slag teas su r a nee f or en i n g for Bergen og omegn. Om denne forenings virksomhed har dens formand, dyrlæge Jordal, bl. a. meddelt følgende: Denne forening begyndte sin virksomhed den iste mai 00 med et medlemsantal at 70, der nu den 9de juli 90 er steget til ca. 50. Da foreningen afsluttede sit første virkeaar den te januar 90, var der bleven forsikret kjødskrotter, hvoraf 7 erstattedes delvis og helt paa grund af tinter, med tilsammen kr. 98,09. samlet prxmieindttegt havde foreningen kr. 6080o, og har ved bidrag af de til Bergen grænsende kommuner samt Bergens bykommune erholdt tilskud til dannelsen af reseivefond, der i forbindelse med kr.,00 indtrcedelsesgegyr den ste februar 90 udgjorde kr. 000,0o. Iøvrigt vil foreningens virksomhed fremgaa af den beretning, som er indtaget i Norsk Landmandsblad 90, side 66. Pa den generalforsamling, der afholdtes de februar i år vedtoges forandringer i lovenes 5 og 6, silledes at disse paragrafer nu lyder : 5. (Forsikringspræmien erlægges for kjødet fremstilles til kontrolundersøgelse. Prtemiens størrelse fastsættes til enhver tid af bestyrelsen og saaledes, at den beregnes efter forskjellige tarifer, a, b og c. Kjodskrotter af vegt til og med 00 kg. b) Kjødskrotter af vegt fra og med 00 kg. til og med 0 kg. e) Kjødskrotter af vegt Over 0 kg. Naar forsikringen skal foretages, maa vegten opgives og denne vil i tilfælde af, at dyret af kontrollen erklæres uanvendeligt eller betinget anvendeligt, af slagteassuranceforeningen blive kontrolleret og skadeserstatning udbetalt efter den virkelige vegt i tilfælde denne er angivet for stor. Viser den opgivne vegt at were mindre end den virkelige, ansættes erstatningsbeløbet elter den opgivne tarifs største vegt». 6. Kun medlemmer af slagteassuraneeforeningen eller disses egentlige tjenere kan opna at fil det fremstillede kjød slagteforsikret, dog kan assuraneebeviset af forsikringstageren overføres til en slagter eller kjødhandler og kan i tilfælde erholdes indtil virkedage for dyret fremstilles til kontrolundersøgelse,. Bestyrelsen indsendte i Januar måned til landhusholdningsselskabet i Sondre Bergenlms amt en henstilling om i tilfælde at indgå til landbrugsdepartementet om, at

148 7 der matte Hive anordnet slagteforsikring ved lov i lighed med, hvad der allerede var foranstaltet i Tyskland. Fra Iste februar til iste august 90 har der af G 798 dyr, som har været tilfort kjodkontrollen, v;uret forsikret 97 dyr med en indbetalt assurancepnemie af kr. 55,75, hvoraf til en samlet vegt af 5 kg. er bleven delvis erstattet med kr. Præmien betales for tiden s(ledes : Tarif a) kr.,00; b kr. I,50 c) kr.,00.

149 8 Tabel A. Antal af slagt som i 90 er (Nombre de viandes de boucherie Ialt undersøgt Norsk By. r-t ca ;. -, p., S: 7 Aalesund..865 / / 89 / / - Arendal.. 'AO ' / Bergen ). 08 / 07 8 / 8 / // - Drammen Fredrikshald _9 8 /' Fredrikstad, V Do. ( / 85 / 8 7 lunar. / 0 / 6 / / / 6 ltaugesund. 9 / / Horten.. 0/ 55 / / Kongsbcrg. / : /, - Kragerø. 5 / 9 [ 5 / /' - Krist iania. Kristiansand Krist iansund Larvik. Moss... Porsgrund Sandefjord. Sarpsborg Skien.. Stavanger. Tromso.. Tiondhjcin. Tønsberg. 76 / 6 75 / 57 / / 70 : 97 9 / / 9 0 / 7 7 / 80 8V 857 / 99 5 / / 76 ' / 98 / / : ") 9 -, 88) 80 / 9 6 / 089 / / / /, / / / 988, /, 50 7 [ 8 0'8/ /, 98, 8 s 76 / 8 /, 9/ 9 /, / 5 / 55/ '/ /9 0 / 077 /, / 7 68 / / / 07 7 / 6 /, / 790 / /, 7 / / / 66 5' / / 7 / 6 6 V 05 6 / 09 / 977 / Ialt (Total) 9509 / 670 / 066 / 6/ / 79 i 5 / / Omfattende det pa og udenfor stationen kontrollerede. ) Se bistationen tabel D. :) Indførsel af kjød fra Sverige anføres omtrent ganske ophørt. ') Kjødet er her anført soin norsk, skjønt intet heroin er opgivet. 5,) Alle.

150 9 undersøgt på kontrolstationerne. examinées aux bureaux de contrôle en 90). Svensk Dansk ^ ccd 0 cf /k 89 / i '/i 8 h/98778/ i /, / h/; 0.897'/ / ' Y / ' '06 6 ; 89 - / 98h/ : H 57 7 ; '/,076 /. 8 h/ / / i 6 6 / , , 9 8 -; ' i i / 9 - -,...,.80'/ _ 67 ft '/ 6 709/ / I 08V 87 /

151 , 0 Tabel Antal af slagt som i 90 er stemplet (Hombre de viandes de boucherie, Talt (en klasse M Norsk y CL.. CL "0 -'7 CL, ;; t'.. '-C; 7 ',.,) ti;) Z...7 <. a> -C o 0.c."6" A lesund 60 9 / 56, 5 8 / 7 60 A rendal. 0 V Bergen.. 87 Drammen Fredrikshald. ', Fred rikstad, v.. 90 Do. o.. 7 /t Hamar... If a ugesun d florten.. 6/ Kongsberg / Kragerø. 9 Kristiania Kristiansand.. 5 Kristiansund.. "/ Larvik.. 7/ Moss.. Porsgrund. 9 '/ Sandefjord 8 Sarpsborg. 5 Skien.. 6 Stavanger. Tromso ) 7 Troll dhj em 98 Tønsberg. 9 Ialt 8.5 / 05 / : 56 * ; 6 : 87-0 i 5 - _ 97 5 l/ - 00 ) - 0, 9 ' 59 /, : 6 ; i 9 '8 : / i 6-6/ 6! ' / / 9 8 ; 0 I /8 " /9, i : 7 'I S9)/ ' /, , - 57 /as 50 0 / 5 / '/ / 8, 76 7 /. i * I 5"/,i 'It / 0 5 'i 96 / 7 - /. 9 7 /; 9 / 7 5 9lb _ 8 0 / 9 ; 6. / - 98! 8 506,, 5 / 9 / * 0 5 / 0 7 l i'/ 7 - I / 6, V 8 * 0 7 / / / : alle spledkal ve. *-) Kjødet anføres her som norsk, skjønt intet herom er opgivet.

152 C,) med den klasse ph kontrolstationerne. inargiu;es acre ' estainpille (e II"" elasse). Sveiisk, '; Y, C7.:, v. 8 / / / / 6 / /, 7 6', , 709 :, 8 7/ 68'.,, 7

153 Tab el C. Antal af slagt som i 90 er (Nombre de viamle8 de boucherie Ialt kasseret Norsk Ålesund. Arendal. Bet get).. Drammen. Fredrikshald.. Fredrikstad, vest re Do. ost re Hamar.. Haugesund Horten. Kongsberg Kragerø. Kristiania. Kristiansand Kristiansund Larvik.. Moss. l'orsgrund Sandefjord Sarpsborg Skien.. Stavanger. Tromso. Trondbjent Tønsberg. 0/, / 0.0 ' 9. / /, / / 8 / / 8 / / 5 / / / / / 0 5 / tr; 5 07 / / : /, 07 0 / C '/ / 8 / 9'/ 9 5 / / /, / 0 5/ 6 5 / / / 0 / 79 / ; '/ - / I ! - 7 0/.)I Ialt / 05 / 5 88 / 87 / 7/ ) ) Elg.

154 kasseret ph kontrolstationerne. saisies aux bureaux de contrôle). Svensk Dansk j. (.). o J rt:j - ' QT oct Q) Cri 5, 6,7 8, '/ 0 / ,i ikke opgivet '/ 66 / / '8,7 68,,5 68 5, ikke opgivet 96 I ikke opgivet ,8 08,7 07 ',mom.. 5 / / , 5067,75

155 ti!as osto.tapaipul ArmtpoF9 A Iti.).I;d8 r.) -r.(;) C" CC' CX) -,-, CC -- VZ Cg CNI L cr, (7). L.., c\i nt, C, GN VZ )-CZ 00 CV - CO C c.0 VZ,D C?: VZQ.C),-, VZ 00 0 V".: '--'.. GY-.5 LCZ 0 CC I-, P-LCZ 00tn C:, c..: 00.^ VZ (X) Cl G,Z G CC,-, VZ G.-.--t" 00 LeZ CC c-c I---...,-, 7 7, :I,.--;7- -,.-- USAS I.--. r...,t C) C", rz VZ ID VZ C,.-- /-, I-, Cq,t, -- --I t-"- 0,-, '.,'Z VZ cccl,-- - Cl LC),fri C.NI C9,--CO to,--i C_,.,-i.--. C-,-CZ 6, GNI VZ LCZ,._...,,t,VI CC,LN-, GNI CD.Lçp o.tpuv Atulpeqo x -itnipalds I) ' [ c,-, c.:-, cq,,,o ot vz coo (.7,9, 0,,7.,,,cr..-:,.--- VZ -- CC) / I-- C.NI PC', VZ,-, OC) LL-Z C, C, C.0 :=), T--,i,,.,..),-I CC r*z ',/, CO GNI CC,-,,,---,,i. I:- t-- I-, C CS") GNI --- X..,Cq C:qCCe.,0 00,---, C/,-- on, Lc, 7 7 C.,., C(7, -Q C, CS), C7, In (:.(..., CO C,, CCl C., L C,.% CC.),n (..) Cil, :-. 0."-.. Cil L-... C., LrD CC'Cil - (0 OD.Cil,:":, /,.C., CID P- : GV GNI - 00 CX),-, () 0,-.., CNI CC VZ c.0 VZ VZ,CZ.7f, c..0,--, WZ 00 0 ot!--i.,; OT, c-j C,,,... r-- L.-. ::::. L.0 CXD VZ 0 CD CC) CD VZ CX) G, VI, GNI CD.--, VZ 0. ICZ Cf),LZ CD MUNI Q.)...e ' E VZ,--i t-- 7Z 0 C,,C:, 'TS,-ti CD VZ C, --,i..-i, ff-,:l '7, I-- r",,-- 0,.- -, VZ VZ CD (I),-, VZ r.,.--i,!:, CD C",.- r:r) 7Z C zs S 0 >I 0 -ôcc,t+ C, t.czc Q Q C\ Cq CC',C)tCi CO Cq.,7 7.,..,._... ::_, C\I c..0 C,.0O 00 Cq 0 CX) C,J c-0 CC CC -- ),-.CJ CC-- Cl.7 -ei,,:,-:,--, r:\ -,7v c";') c..:::), CZ e..0 0 Cl CC.7 CC, , LcJ CI, C.,,...- c...0 u".).--,, ! 00 -.,--,-- c.:,-,. T't,., ct r.. tt c-_, 77'. F, : '.--i.-7-'. ';', Sl.,,-;-. -pl gtht s,-, 7.; Zi - x a) x ct al -,-, r,.,.,,7 : cr., 7:', a.),-, bt, ).. v.: tt, 0 ct, ; -,....- ct G 0 --" as C <-' - r-,.. Z : ' -e,--:,, - *-, Z- X,'"L' E-i H

156 p olpu y A felt r-0 A trrmxrds Pa!b It! A s isa as 0 p 0. pu v CrZ Cg 5 AP-)P Ø tb A Lull) ds VI Es: )rd HJ Lcz cv,, t,-,'. cvz co cq cq ti IA S --;---- r.- (X) Cg I-CZ r". 't. CYZ qsaii r. co OS0 r-i C'q. -- G\.(Áçp aptiv A mpo A EllUalCTS poço J f.r.) CC:,--,i..Cg ilz X.Z CC) Cs:, )Z. : :I Is: - Cs: 00 G", A 9- Cf'D OC) C CT, so cs: e- T- C.0 cq,.y Ce: - ".,- re G7 ca 7-,sti) cd e,:-.; p-= PI ;-, rt ;- g a),-, r. tc m ct,cr),,z 7.:, ct, ";-:' g,-,e *i:., cl.) cr, r. te be -,,..,-, ti) cl 7-. u) ',-- ci ',' I r (, ;,... ch = ;-,,-. 0 () cl)...--] o ",-, T-', o ca.., - Z W t t=,- P., ci.),. w E- 0

157 .Joau.).to o pituiu tuudo -m T.'daA.addont.)eq)[ apalassuijt MU,' Ei l[ OaA.tXp oiptiv ApIpot-.-0 Aimipalds po cyz 6 a, tf) CYZ I 0 (I) CO G\I r-+ as 0 p ad PUY' AlliNpOrfj AilnipadS Par r.- CC) r-,...,,... I C!'"J cs., UIA S as-)0 Lp orptty G`l r--.c., C" APIP0 f0 A iu,pxds pord C, cc U EA 00. rcl.. rt o 0.. i,--,. c 7,. rt Pq ct. r:). g7-, g. to g r.,.,..., t'ij g't --,-- g,--i C.) CI) t)l) Z ct i-, a) CI) x r. '''' a) 'CI':,, clo.ri..r, CI c;,iti t.,,-, --- E-, W t 'pel I-,,,-_, a, c/ CI) F-

158 7. Aalesund. Den iste september 90 overtoges kontrolvirksomheden af dyrlæge Nils Toenberg ; den forrige bestyrer dyrlæge O. E. Saajcer afgik ved døden i oktober måned det foregående år ; fra dette tidspunkt og indtil Toenbergs tiltiædelse fungerede som kontrollør en af byens slagtere. Om ordningen meddeler Toenberg folgende «Kontrollen har ruin til sin rådighed : et lokale til den egentlige kontrol, et ophængningsrum, et kontor og et vedskjul. Lokalerne er indredede i en gammel &hod og er meget fugtige og uhensigtsmæssige, idet soen gaar helt under gulvet og dette ligger igjen en halv alen dybere end gaden; desuden er der for lavt under loftet. Ophængningsrummet vilde være godt, såfremt ventilationen var bedre og lokalet lysere. Der er hab om at få, rettet på ventilationen. En anden forbedring er der også lnlb om at opnå, nemlig indlægning af elektrisk lys. Kontrollen holdes som for om årene åben tre timer om formiddagen, i slagtetiden også om eftermiddagen et par dage i ugen ; i den tid haves også en mand til hjælp. Kjødet bliver gjennemgående dårligt behandlet her på blondmore, hvorfor slet behandling også er en af de hyppigste årsager til stempling med uden kl. Kalvene slagtes meget tidligt, soin regel kun - dage gamle. En liden forbedring synes dog nu at kunne iagttages, efter at disse er blevne stemplede med den kl. Tuberkulosen kan ikke være videre udbredt her, da det trods omhyggelig undersøgelse kun er lykkedes mig et par gange at påvise sygdommen. Dog er at merke, at der aldrig medtages organer udenfor nyrerne, så noget undgår naturligvis opmerksomheden. Ved min overtagelse af stillingen i september vaktes der en sterk modvilje blandt slagtere og landbefolkning, idet jeg forlangte reglementet overholdt. Denne uvilje har nu tabt sig betydelig.» Aktieselskabet More og Raunia slagteforretning, der er et privatforetagende, begyndte sin virksomhed den iste februar 900; selskabet har opført en egen bygning i byens udkant og har udsalgssteder for kjød i byen. Det kjød, som skal kontrolleres, føres til kontrolstationen og omtrent intet bliver kontrolleret i selve slagteriet.

159 I 8 Tabel I. (Ialesund). Årsager til den kl. stempling pâ stationen. Sygdomme og feil,.. CI) F, a) '.-- r." rt Cl ). & fa" ' '. Esz cs r-c-' -,,U a) rt,a,-'' -,--, cl Abnorm lugt, brunstlugt / Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skidclent 9/ Benbrud 8/ _ - Benskjørhed _ Blodurin / Brystbetwn delse _ - Bughindebetændelse, traumatisk Diarrhoil G-ulsot Hjernelidelser Hjerteslukbetamdelse, traumatisk lurbetændelse / Kalvningsfeber Ledsygdom _ - Mangelfuld afblodning INIa vesygd om Nyresygdom Nødslagtning Tarmlidelser - - i Trommesyge Tuberkulose Umodne / - Leieforandring af tarmene Årsag ubekj endt Ialt 6 / 9/, /, 7 _

160 9 Tabel II. (Aalesund). Årsager til kassation pa, stationen. Sygdomme og feil a) rj a) p- cl II Tts tc: rcs Abnorm lugt, brunstlugt.. Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 7, Benbrud Il Benskjorbed / Blodurin Briisot Diarrhoi' 5 Gulsot Kalvningsfeber / Nodslagtning Hødsyge / Selvdøde hl Septiske tilstande Tarmlidelser Trommesyge Vattersot Kvælning Leieførandring af tarmene Ialt I 5 / 6 / 6. Arendal. Kontrolløren, dyrlæge Egeberg, indberetter bl. a. folgende: «Kontrolstationens udstyr, personale, lønninger m. v. har været som det foregående ar. Som det ved sammenligning af tabellerne fra ifjor og ir vil sees, er antallet af kontrollerede kjodkroppe formindsket ; jeg antager, at den store arbeidsledighed, som har medført dhrlig kjobeevne blandt arbeiderbefolkningen, har været den væsentligste arsag hertil. Kjødet har hele aret igjennem stitet i hoi pris. Kvaliteten af det fremførte kjød ei upåklageligt ; rigtig simpelt kjed er meget sjeldent. Spædkalvene burde leve noget længere og fa tilstrækkelig melk. Her i byen slagtes forholdsvis lidet; halvparten af storfæ kommer fra Danmark og resten fra landsslagtere, som har stadig leverance til byslagtere eller sælger fra sin kjoddisk pa torvet. Landsslagterne sælger indmaden hjemme, da leveren i allefald ofte vil blive kasseret.»

161 50 Tabel III. ( A Tendon. Årsager til den kl. stempling pit stationen. Sygdomme og feil a. ct ri;, px... -0,- O e,,,,,., is) X.0 Abnorm lugt, bruustlugt.. A fmagri ng Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Bughindebetændelse Fødselsbesvær Ikter Kalvningsfeber Navleårebetændelse Rachitis Tuberkulose 8 z/ ) / Ialt 9 / 5 8 Dansk. Tabel IV. (Arendal). Àrsager til kassation pc stationen. Sygdomme og feil C) PC a.) cl c!. -w e.z.h..).-- ;... 'C e f. pi - Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Bughindebetændelse, traumatisk Diarrhoë Mavesygdom Na vleiirebet fen d else Rachitis Trommesyge Ialt I - 8

162 5 Tabel Y. (Arendal). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil ' 0 cf) pa, ;,. r - :t 7:.g. a) E.,-=', & r.st r"c PI -, Abnorm lugt, brunstlugt.. A fmagri ng Bedærvet eller sl et behandlet, skiddent Benbrud Tuberkulose Talt ) I voraf i (Music -Danske. Tabel VI. (A rendal rsager til kassation uden for stationen. Sygdomme og feil z ect. tr, Iledwrvet eller slet helandlet, skiddent Tuberkulose ) / lull. ) Dansk.. Bergen. Kontrollens bestyrer stads- og politidyrlæge J. Nielsen indberetter bl. a. folgende: Det byen tilforte antal kjodskrotter liar i hr været mindre end i de foregående år. Forskjellen fra 900 udgjør ikke mindre end 560 skrotter, og en sammenligning imellem den beregnede vægt viser en mindretilforsel af kg. Men det tor håbes, at denne mindretilforsel for den væsentligste del beror

163 5 på skiftende konjunkturer, og at tirsagen må søges i kjødmangel i Bergens oplandsdistrikter, hvor forrige aars fodermangel nødvendiggjorde en større reduklion of besætningerne end normalt. De høie priser og den mindre kjobeevne har gjort kjødmarkedet limit, så', den mindre tilførsel dog soin regel liar dækket behovet. Efter den beregnede vægt og værdi og et antaget indbyggerantal af 7 00 falder på hver person 7,8 kg. kjød til en værdi af kr. 5,85. Det er ikke uden interesse, at der i år er stemplet et langt større antal heste end i det foregaaende år. Hestekjødet benyttes i stor udstrækning til indblanding i oksekjod, særlig ved pølsefabrikationen. PA denne maade får kjøberne betale hestekjød med en langt Mere pris, end når de kunde overvinde sin fordom derimod og kjobe og spise det som hestekjød. Blandt det kjød, der er negtet stempling., men som er nyttiggjort ved saltning, er største parten tintekjød. I år er fundet tinter i til kontrol fremstillede skrotter, altså i flere end foregående år. Af disse er 7 som entintede eller indeholdende degenererede tinter stemplede med lste klasse, medens 59 skrotter, der indeholdt levende tinter, er nedsaltede under kontrol og efter dage udleveret eieren til fri afbenyttelse. Ogsaa i år falder det største antal tintebefængte kreaturer på de nærmest byen liggende herreder. Driften af bikontrolstationen i Muren har været fortsat i år og det undersøgte antal skrotter er opført på tab. D. Driften viser for 90 et underskud af kr. 06,00, hvoraf det refusionspligtige beløb udgjør kr. 965,0. Det betydelige underskud må vel for en del tilskrives byens mindre kjødtilførsel. kjødudsalg og slagterier har været foretaget 065 besigtninger, hvorved. særlig renlighedsforholdene og beskaffenheden af de benyttede varer er kontrolleret. Mange værksteder er så slet indredede og dårlig vedligeholdte, at de ikke kan holdes tilstrækkelig rene. Særlig er gulvene af træ eller lose heller så utætte og de benyttede arbeidsborde så ujevne, at en tilfredsstillende rengjøring er meget vanskelig og derfor sjelden bliver udført. Kjodudsalgene er forholdsvis mere tilfredsstillende. Der er ikke faa monstergyldigt indredede, mange i upaaklagelig stand, men ikke få' trænger endnu forbedringer. Der er ved besigtning af slagterværksteder forefundet og konfiskeret tønder bedærvet letsaltet kjød og 55 kg. bedærvet kjød i mindre partier. Slagteboderne er fremdeles i så slet tilstand, at en renlig udførelse at slagtningen er umulig. I påvente af, at et offentligt slagtehus snart må blive bygget, har man imidlertid ikke villet pålægge eierne de store udgifter, som måtte til for at bringe slagteboderne i en fuldt forsvarlig stand. Ved i årets lob foretagne besigtninger liar man derfor måttet indskrænke sig til at søge de værste ulemper fjernede.

164 5 Tabel TH. (Bergen). Arsager til den kl. stempling p stationen. Sygdomme og feil Abnorm lugt, brunstlugt.. Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Beskadigelse, ydre Blodurin Brystbettendelse, traumatisk Bughiudebetundelse, traumatisk Diarrhoi Fodselsbesvær Gulsot Hjernelidelser Hjertestukbetrendelse, traumatisk Jurbetændelse Kakeksi Kalvningsfeber Katarrhalfeber. Mangelfuld atblodning. Nyresygdom 5 0 Nodslagtning. Overdrift Rachitis Tarmlidelser Trommesyge Tuberkulose Ialt

165 5, Tabel VIII. (Bergen Årsager til kassation pa stationen. Sygdomme og feil -. 7f 7- r±-. Abnorm lugt, brunstlugt.. 8 Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 5 Benbrud Beskadigelse, ydre Blodurin Briisot Brystbettendelse, traumatisk Bughindebefiendelse, traumatisk 8 Diarrh 5 Fodselsbesvær Gulsot Hjertesygdom ltjerteslekbettendelse, traumatisk Jurbetændelse Kakeksi Kalvningsfeber Ledsygdom Mangelfuld at blodning 8 Nyresygdom Nodslagtning 5 Overdrift Septiske tilstande Svulster.. Tarmlidelser Tinter ^ Tuberkulose 5 Talt (il t5

166 55. Drammen. Kontrollen har ogsaa dette ;r været bestyret af dyrlæge E. Elvestad. Det kontrollerede kjøds mængde m. v. findes anført p tabellerne A. B. C. I sin beretning anfører dyrlæge Elvestad folgende : Kjødkontrollen har i 90 været drevet 0, samme sted og under samme vilkar som tidligere. Tilførselen liar derimod været betragtelig mindre og kjødprisen betydelig højere. Der er tilført stationen 89 skrotter mindre end forrige dr, hvilket for en overveiende del falder på storfæet Kjødets kvalitet har været meget god og behandlingen upåklagelig. ragtet tuberkulosen fremdeles spiller den største rolle som årsag til delvis kassation så er dog denne lidelse betydelig aftaget i de senere Tabel IX. (Drammen). Årsager til den kl. stempling pa stationen. Sygdomme og feil,. 7., a) -. ' '--, 7, g g ra ra c.. E- Q P., t f_. rr5- Almorm lugt, brunstlugt. Afmagring Bedervet eller slet behandlet, skiddent Beskadigelse, ydre Brystbettendelse.. Bughindebetændelse, traumati sk Borsygdom Fodselsbesvær Iljernelidelser Hjertestekbettendelse, traumatisk Jurbetamdelse Kalvningsfeber Ledsygdom Rachitis Tuberkulose Vattersot Eatryomyeose Lyskebrok Lungebetændelse ialt 0

167 - 56 Tabel X. (Drammen). Årsager til kassation pa stationen. Sygdomme og feil cp CI) I (I) ;-, Ftt a) -Lt Fu.. rt _, 9 t rt ce.6-' --r; Abnorm lugt, brunstlugt.. Afmagring Bughindebetændelse, traumatisk Borsygdom Hjerteslekbetvendelse, traumatisk Ledsygdom Tuberkulose Vattersot Lungebetændelse 6 lait 5. Frearikshald. Den kontrollerende dyrlæge, G. A. Nielsen, indberetter følgende : «Tilgangen til herværende kontrol har ikke varieret meget i de senere ar. Hvad varernes kvalitet betreffer, er forandringen fra ar til andet heller ikke ioinespringende. Dog er den forandring, som kan merkes, til det bedre, idet den kl. stempling ikke sa ofte er foretaget, som i den forste tid efter at kontrollen begyndte. Tilførselen af kjød og flesk fra Sverige, som tidligere var ganske stor, er nu sa godt som ophørt ; den var ifjor sa hoist ubetydelig, at jeg har anseet optegning særskilt for de fi, kroppe, som hidfortes, for at være uden statistisk betydning. Besigtigelse og stempling af varer udenfor kontrolstationen forlanges sjelden eller aldrig. Ved bistation en i Tistedalen er fremdeles den samme politifunktionær kontrollør (se tabel Kontroltiden er en. 5 formiddagstimer i vinter- og timer i sommerhalvaret. Personalet og kontrollokalet er uforandret, lønningerne iges, nemlig kr.. 000,00 til kontrolløren og kr. 600,00 til haadlangeren.»

168 57 Tabel XI. (Fredrikshal(I). Arsager til kassation plti stationen. Sygdomme og fell c.) rz: Absces (byld) Afmagring Bughindebetændelse. Borsygdom Diarrho, Gulsot Hjertesækbetamdelse, traumatisk Kalvningsfeber Itodsyge Septiske tilstande Tuberkulose Ufuldbiirne Vattersot Ialt i Fredrikstad. ( )ni kontrollen i Vestre Fredrikstad meddeler dyrlæge U. Vold kjødkontrollen overtoges af mig den lste august; fra dyrlæge Ruuds død til da var den bestyret af dyrlæge livattunt, idet hans kontrol på østsiden besørgedes af vestre kontrols mangeårige assistent, en ikke veterinærkyndig mand. Kontrollen, der omfatter et kontrolrum, kontor og opbevaringsbod ligger nokså bekvemt lige mod byens torv. Hele kontrolrummets indredning synes at were anlagt med en meget mindre kjødtilforsel for oie end den nu stedfindende. Åbningen hvorigjennem kjødet skal bringes ind på bordet til besigtigelse og stempling er altfor trang og for højt fra gulvet og bordet derefter. Der kan vanskelig forevises mer end parter ad gangen, og det er forbundet med anstrengelse, at fa latet clisse Op pa bordet ; derfor kan kun mindre kjødpartier forevises på denne måde;

169 58 er det sterre dele, er man henvist til at kontrollere og stemple ude på torvet, slagt liggende i kjødhække, i vognene eller pa bænke opsat udenfor, og nogen effektiv bedømmelse kan under sådanne forholde vanskelig opnåes, især den merke årstid. Kontrollens kontor er et vel indredet rum forsynet med mikroskop med tilbehør. Opbevaringsrumme t, hvori henlægges kasseret kjod for det bringes op til brændeovnen, benyttes også af brandvæsenet, soin har indsat endel vogne. Ved min overtagelse af posten i august blev også boden benyttet af flere slagtere som opbevaringsrum for kjødhække, bænke, krakker og dragkjærrer, tildels ogsa ophængt kjødpartier af mistænkelig lugt og farve. Dette er nu rettet pa. Af vedlagte tabeller vil sees, at der i årets lob har passeret kontrollen folgende hele slagt: Storfæ 75, liest 5, svin 05, far 769, spædkalv 86, gjodkalv 50. Deraf norsk; Storfæ 98, hest 8, svin 07, får, spfedkalv 5, gjødkalv 5; svensk: Storfe 8, hest 69, svin 6, får 659, spædkalv, gjodkalv 05 Af ovenanførte slagt er i årets lob kasseret 80 kg. i kroppe samt 87 kg. i affald. Sammenlignet med 900 vil sees at tilførselen er aftaget med Storfæ 7, hest, svin 8, får 09, spædkalv, forøget 6 gjødkalv. Når tilførselen er aftaget, sa må vel det komme af, at prisen har været forholdsmæssig hei hele aret, dernæst at kjøbeevnen i det brede lag har været mindre. Tilførselen fra Sverige har altså tiltaget, hvilket vel hidrører fra, at distrikterne heromkring lægger mest an på melkeproduktion og kommer derfor kun ældre udmalkede dyr hid til slagt. Kv alit eten af kjødet må siges at have været gjennemgående god, emballagen også upåklagelig, især fra bønderne, der som regel har sit kjød oniviklet Hied hvide, rene lagen ; de slagt, der ankommer hid med jernbanen fra Fredrikshald og Sverige, kan ofte være adskillig tilsmudset og indpakningen mangelfuld, idet de er henlagt i kjodlreekke uden nogen tildækning Slagtekvægets transport på jernbanen skal man tillade sig at henlede opmerksomheden på, idet der ikke så sjelden pa kontrollen fremstilles slagt, som bærer stygge merker efter mindre human behandling ; i allefald oplyser slagterne, at dyrene har fået dette under transporten pa jernbanen.»

170 59 Tabel XI. (Vestre Fredrikstad). Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil F c/,. 7ts" Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) A finagling Bedærvet el ler slet behandlet, skiddent.. Benbrud Benskjorhed Beskadigelse, ydre.. ) ) ) 5)' 7 ) 5 ) 60 Brystbetændelse, traumatisk Diarrho' rodselsbesvat Ifjernelidelser a f anden årsag Kalvningsfeber Mangelfuld a fblodning. oa/ Mavesygdom ')/ Nyresygdom /i overdrift /, Rachitis 7) / 8)7 / 0) 79 Rodsyge Tarmlidelser Trommesyge Tubed: ulose )/ ' Vattersot /I Odem talt 90 / 0 / 9 59 ) Deraf 5 svenske. ) Deraf svensk..) Deraf svenske. Deraf svensk. 5) Deraf / svensk. 6) Deraf 0 svenske. 7) Deraf / svensk. 8) Deraf /i svensk. ") Svensk. 6) Svensk. ") Deraf / svensk. ) Deraf 5',/ svensk.

171 I 60 Tabel XII I. (Vestre Fredriksta d). rsager til kassation pa stationen. Sygdomme og feil cl) 7. oic7. Afmagring Becht. rvet eller slet behandl et, skiddent, _Benbrud 7 / Beskadigelse, ydre Brystbetændelse Diarrhoi; 7 Fodselsbesvter Kalvningsfeber Mangelfuld af blodning Rachitis Tarml idelser / Tro to mesyge Tuberkulose Vat tersot )7 /. Ialt 9 /I 5't 7/ - Hvoraf / svensk. Oui kontrollen i østre redriksstad meddeler dyrkuge Hvattuni Kontrolstationen er trang og i det hele tag-et nringelfuld, idet en af kjodbasarerne ved torvet er indrettet som kontorlokale og kun bestar af et rum, der samtidig ma tjene som opholdssted for kontrolløren, opbevaringssted for kasseret kjod osv. Udentor rummet er anbragt en krak, hvorpa stemplingen foretages. I darligt vejr og f. eks. under regn blir krakken våd og ofte tilsolet, sa at det er umuligt, at kjødet da kan blive behandlet sa renslig som ønskeligt kunde være. Tilførsele,n af kjød har været omtrent som foregaende ar. Mange spædkalve stemples fremdeles med den kl. og er årsagen slet behandling eller at de blir slagtet straks efter fødselen.

172 6 Tabel XIV. (Ostre Fredrikstad). Årsager til den kl. stempling pli stationen. Sygdomme og cc,p.,,,..0 cl;, (...)?... (i) 7- Abnorm lugt, brunstlugt.. A fmagring Bedtervet eller slet behan diet skiddent Benbrud Bens kj orhed Beskadigelse, yd re Brystbetzendelse, traumatisk Brystbetændelse af anden rsag Diarrhoi.; Foci selsb esv r Hjertesygdom Kalvningsfeber Ledsygdom Mavesygdoni Navleitrebettendelse Nyresygdom Nødslagtning It Itch i tis Tarmlidelser Brok Ialt 7) / 8 / 8 /' - / / / - l7' }/ 66 ) I tvoraf MN'elISkO.

173 6 Tabel XV. (Ostre Fredrikstad). Årsager til kassation pa stationen. Sygdomme og feil J) i-d Abnorm lugt, brunstlugt Benbrud Diarrhoi': Gulsot Selvdøde ) / Tuberkulose Ufuldbarne Ialt /, / - 0 Hvoraf if 7. Hamar. Dyrlæge A. Lange meddeler følgende : Kontrollen udføres i samme lokale og til samme tid på dagen soin før fra kl. 7 / til / formiddag. Personalet er som for og lønnen ligeså. Kjødets kvalitet bedres for hvert år, navnlig for oksekjødets vedkommende, idet fodringen i de tilgrænsende distrikter blir bedre og det er heller ikke nu så almindeligt at beholde kjørene til de blir helt affældige. Slagtningen og kjødets behandling derefter er som regel meget god. Spædkalvene er derimod snarere ringere end for nogle år siden, da melken er i god pris. Driftefæ kommer der fremdeles noget af, men den væsentlige tilførsel sker fra selve Hedemarken. Priserne har hele året været gode og jevne. Af hestekjød og flesk er der også i dette år sendt. endel til Kristiania, men ikke så, meget som foregående år, idet forbruget af kjød har været meget stort her på stedet grundet de gode arbeidstider, så kjobeevnen liar været god. Gjennemsnitsvægten antages at have været For okse 0-0 kg.» liest ca. 0» svin Mr 6-8» spædkalv -»

174 ti Tabel XVI. (Hamar). rsager til den kl. stempling pct. stationen. Sygdomme og feil 0 C.) 7-,,L Es-,c r- Afmagring Iledtervet eller slet behandlet, skid dent Ilenbrud Bughindebettundelse, traumatisk 5 Bughindebetændelse af anden 'irsag Borsygdom Diarrhoi, Fodselsbesvær Mangel fold afblodning Mavesygdom Nyresygdom Rod syge Tarml idels er Tuberk u lose Vat tersot Raaner Ialt 7 9 Tabel XVII. (I Lunar). rsag ti I kassat ion pa stationen. Sygdom me og feil I.) '' 0 x a., 7-,--,. ', --,--,.*C Cr CS) 77 Bedtervet el ler slet behandlet, skiddent But gil i il debettendel se Din rrh 9 Ma vesygdom Svulster / i Tudtet.kulose Ialt

175 6 s. Haugesund. I sin indberetning meddeler dyrlæge H. Halrgen folgende Ordningen af kjodkontrollen er soin forrige ar. Tilførselen af kjod liar ikke tiltaget, tvertimod Iisi tilførselen specielt af farekjod mindsket betydelig og kjodpriserne har derfor ogsa været usædvanlig hoie. Som det vil fremgå af vedlagte tabeller, tinder forholdsvis faa tilfælde af tuberkulose, der har bevirket kassation eller en lavere klassifikation. Denne sygdom synes ikke at have faaet fodfæste blandt Vestlandets stedegne racer. Med en antagen folkemængde af indbyggere og en gjennemsnitsvægt af 80 kg. for hest, 0 for okse, 80 for svin, 6 for far og for kalve skulde kjød og fleskeforbruget i Haugesund blive,7 kg. kjod og,8 kg. flesk pr. individ. Tabel çyiii (Haugesund). Årsager til den ld. stempling pa, stationen. Sygdomme og feil 7.,,t A bsees (byld).. finagling BedaTvet eller slet behandlet, skiddent / 5 Benbrud "7 Bensk jorhed. Beskadigelse, ydre Fodselsbesvter lfjertesekbet{endelse, traumatisk.. Jurbefrendelse Kalvningsfeber ol- Nyresygdom )verdrift / Svulster Tuberkulose 8 Leversygdom Frenirald al kalveleiet.7m od en, Talt / 8

176 05 Tabel XIX. (ilaugestind ) A r -ager til kassat ion pa slat i o ti en. Sygdomme og feil Z") Almorm I ugt, brunstlugt.. A bsees,,byt).. Bedtervet eller slet behandlet, skiddent lienbrud Beskadigelse, yd re Bughindebeta ndelse Borsygdoni Diarrhoe Fodselsbesvasr overdri Se! vdode IffuldbAime I I Ialt / Il Tabel X X. ( laugesund). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil 7". A finagring liethervet eller slet behandlet, skiddent lieskadigelse, yd re 0 Ialt

177 I 66 Tabel XXI. (jraugesund). Årsager til kassation udenfor stationen. s Sygdomme og feil.,, X. CI) Bedzervet eller slet behandlet, skiddent St iykrampe Ial t, l 9. Horten. Dyrlæge Davidsen indberetter folgende: Kontrolstationens lokaler er de samme soin de foregående ay, ligeledes betjeningen, aflønningen,og kontortiden. Eftersyn af slagterier og polsemagerier foregar i regelen hver de dag hos alle kjøblmend hver måned. Af slagterier er der og polsemagerier stykker. Tilsynet med fisketilforslen påhviler kjodkontrolloren. Det tilførte kjød har med hensyn til kvalitet og kvantitet vævet over al forventning godt, hvilket ma tilskrives den store nedslagtning i 899 af ældre dyr og de to sidste gode foderar. Tilførslen sker fra de omliggende distrikter hovedsagelig gjennem bondeslagtere, der driver gardsbrug. Arsagen til at den kl. og konfiskeret kjød aftager for hvert ar ma ligge deri, at slagteren i tilfælde, hvor dyret eller slagtet synes tvivlsomt, tilkalder dyrlæge, hvis mening om kjodets brugbarhed pa forhånd æskes ; antages slagtet at were dårligt, bliver det ikke fremstillet pa kontrollen. Fra Danmark er der indført _ okse og svin.

178 67 Tabel XXII. (Iforten). Årsager til den kl. stempling pi stationen. Sygdomme og feil () cð r". 7.= 'V+,C Abnorm lugt, brunstlugt. Afmagring 5 k ) - I Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud / V i>eskadigelse, ydre / Fodselsbesvær Gulsot Iliertesækbetalidelse, traumatisk / - Kalvningsfeber I Nyresygdom. Raebitis Tarmlidelser Ialt 0/ 9/ Dansk. ) Heraf i dansk. Tabel XXHI. (liorten). Årsager til kassation p5, stationen. Sygdomme og feil (.) cn CI) Benbrud / Bughindebetændelse Diarrhoi, Hjertesygdom Selvdøde Svulster / Tinter Tuberkulose Ialt / 5

179 68 0. Kongsberg. I Kongsberg fungerer stedets amtsdyrlæge f. Liken som kjodkontrollør denne indberetter folgende: Kjødtilførselen har i år 90 været mindre end i de foregående år ; forskjellen mellem antallet af undersøgte kjodkroppe de sidste 8 år eller siden kjodkontrol indførtes hersteds, sees af nedenstående tabel 89, lt stal ionen Udenfor stationen Sum Selv om man kan forudsætte, at fordringerne til fedt og kjødfuldt slagt liar steget, si at vægten pr. kjodkrop kan anslåes Mere nu end for, ma dog det virkelige kjødforbrug i vægt antages at have været mindre end vanligt i de to sidste år. Særlig påfaldende er nedgangen af tilførslen i det sidste år, niir man regner det samlede antal kjødkroppe of såvel storre som mindre dyr. Mindre er forskjellen mellem antallet af tilforte storre kjodkroppe, hvilket vil fremgå af nedenstående tabel, der også, viser, at antallet af undersøgte dyr på stationen stadig liar tiltaget, medens den ambulatoriske kjodkontrol stadig har Undersøgte okser, svin og heste % stationen Udenfor stationen , 8 7 SUM minket, mest i det sidste år. Indtægten ved kjodkontrollen går derfor stadig nedover. Indtægten består i en afgift af 50 ore for hvert dyr, der stemples udenfor stationen og beror væsentlig på, hvor meget privatslagtning der er. Den sedvane at folk her i byen kjober slagtefæ og slagter til sit eget brug synes al aftage år for år, og indkjobet af slagtefæ til privat slagtning og brug har i det sidste år været ubetydelig mod for. Årsagen ligger formentlig i de voldsomme priser på slagtefæet, som det var far, da prisen stillede sig at slagtet kom på ca. 5 kr. pr. 6 kilo selv for dyr i mådelig slag-tehuld. Prisen på oksekjod har været gjennemsnitlig kr. 5,5, for svinekjod kr. 6,00, fårekjod kr og spædkalvkjod kr.,50 alt pr. 6 kilo. På grund af den ringe kjodtilforsel er iår indført en del kjodkroppe fra Kristiania for det meste dansk kjød, dog neppe mere end 00 oksekroppe.

180 69 Kassation af kjod forekommer nu sjeldnere, da de allerfleste sygdomstilfælde kommer luder dyrlægebehandling, og folk bliver frarådet at reise til byen med kjod af tvivlsom beskaffenhed. Af det undersegte kjod er kun ganske lidet fundet at were befængt med tuberkulose ; denne sygdom er dog fundet ved tuberkulinundersøgelser i flere tilfælde ; i en besætning endogså I tilfælde af yvertuberkulose Organer medfolger omtrent aldrig kjodkroppene, hvorfor undersøgelsen vanskeliggjøres Noget tilsyn med kjodudsalg og slagterbutiker er ikke foretaget. Tabel X XI V. (Kongsberg). Årsager til den kl. stempling pc stationen. Sygdomme og feil -, 0 7, Z?, A Inorm lugt, brunstlugt 5 Afmagring Beckervet eller slet behandlet, skiddent 9 0 Benbrud V Beskadigelse, ydre / Brystbetundelse, traumatisk»-- af anden Arsag Bugli indebet tendelse, traumaisk / Bugbindebetwndelse af anden arsag Ilorsygdom Diarrhoi, Gulsot Kakeksi Kalvningsfeber /, 5 9 Ledsygdom Mangelfuld afblodning Mavesygdom / t 0 / Nodslagtning 0 Tarmlidelser Tuberkulose Odem Um ml ne 6 / 6 Ialt I 6l/

181 70 Tabel XXV. (Kongsberg). rsager til kassation ph stationen. Sygdomme og feil p!r' cr. Bughindebetændelse Kalvningsfeber Sel vdode Septiske tilstan de Tuberkulose Uden for stationen. Tabel XXVI. (Kongsberg). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil.7.!. Bedwrvet eller slet behandlet, ski i dent Benbrud /, Beskadigelse, ydre..bughindebettend else ulsot. ijernelidelser Kakeksi Kalvningsfeber,edsygdom Mangelfuld afblodning. Tuberkulose / Odem Umoden Ialt

182 7. Kragero. Angående kjødkontrollen i Kiag'er i året 90 meddeler dyrkege G. Manstad følgende «Kontrollen foregår i samme lokale som omtalt i forrige is beretning. Tilførselen af slagt var noget nær den samme som i forrige ar, dog kom der noget mere slagt fra Danmark. Byens indvånere foler større interesse for kjodkontrollens gavnlige virksomhed nu end tidligere, ligesom de tilførte slagt som regel fores til byen i rene lættedsomslag eller rene kasser. Efter at et storre meieri er sat i gang her i byen er speedkalvene blevne af simplere sort, thi meieriet får næsteis al melken og kalven må almindelig noie sig med skummet melk, hvilket igjen fremkalder mavelidelser hos det spæde dyr. Kragerø indbyggerantal var efter folketælling-en ifjor Tilsammen udgjor det ved kontrolstationen stemplede kjød kg., så forbruget fordelt på hver byindvåner skulde blive omkring 8 kg. Her er ingen hermetiske fabriker og yderst lidet kjod Or ud af byen, enkelte gange en part til skibsbrug. T det sidste år var kjødpriserne meget hole, almindelig ore pr. kg. oksekjod, » - hestekjod, svinekjod, 00» - gjødkalv, 60 80» - spædkalv, >> far. Kragerø er for tiden kun slagterier og polsemagerier, men (i udsalg af kjod. Et af udsalgene har alle kjodvarer fra Kristiania svineslagteri. Rensligheden i slagterier og polsemagerier er upåklagelig. Gjennemsnitsvvegten er sat til 0 kg. af okse, 80 - hest, 80 svin, 5 - gjødkalv, 5 far, spædkalv, 5 - gjed. Det er altså efter denne beregningsmåde de kg., som er anført foran, er fremkommet. Slagterier og polsemagerier inspiceres ofte, jevnlig et par gange i ugen, de andre udsalgssteder hver de dag i regelen, men også oftere.

183 7 Fiskebryggen inspiceres om sommeren daglig, om vinteren et par gange i ugen. Salg af ustemplet kjed er endnu ikke forekommet ber. Alt kjed stemples ved kontrolstationen. Da som regel alle kjør med kalvningsfeber helbredes med jodindspreitning, kommer yderst sjelden kjod af dyr med denne syg-dom til stationen. I det bele taget in det siges, at alle kjedvarer behandles langt bedre efter at kjedkontrol kom i gang end for, og alle er enige om, at dette er en meget heldig institution.» Tabel XXIII. (Kragerø). Årsager til den kl. stempling i stationen. Sygdomme og feil 7-.,morm lugt, brunstlugt. A fmagring Bedærvet eller slet behan dl et, skiddent Benb rtid Btmskj oihed Blodurin )rsygdom Diarrho6 FoClselsbesvuer Kakeksi Kalvningsfeber Katarrh alfeber 'Mangelfuld afblødning. Mavesygdom Navlelirebettendelse Septiske tilstande Vattersot - 0 S I/ (.)

184 7 Tabel XVI. (Krager). A rsager til kassation pa, stationen. Sygdomme og feil CL) _Benin ud. Modurin Borsygdom ' Diarrhoi, 8 Kakeksi Kalvningsfeber Ledsygdom Navlearebeta ndelse Nyresygdom Nmlslagtning Septiske tilstande trruldb:mie 6 IaL, 7. h istiania. Om lonitrollen her nteddeler bestyreren, dyrlæge lao, folgende olonningsforholde og personale har været som forrige ar. Budgettet for kj0(tkontrolstationen var i H)0 kr. 998,00, sedes fordelt pa de forskjellige poster a. Lonninger af,f dyrkeger kr. 00,00 - R stemplere 9 080,w Extrahjælp for dyrlæger og stemplere 500,00 hr., - 780,00 lj Vedligehold, lys, bi' -ende, rengjoring, vandafgift, skatter osv 8,00 K ontorudgifter 900,00 For tilintetgjorelse af kasseret kjod 9 000,00

185 I 7 Kvaliteten af det tilførte kjed bar ikke forandret sig synderlig i det store og bele taget. Dog merkedes en mængde magert kjød af norske slagt i vinterhalvåret, om det end ikke gav anledning til forringelse i klasse i nogen særlig grad. Der nedslagtedes da ikke lidet ungfæ, der bade var smat og magert. Tilførselen af norske storfæslagt var gaet ned fra / i 900 til i 90. Altså med Svintilførselen var gået ned fra 9 06 / til 6 0 eller 986 / og fårtilferselen er gået ned med 85 stk. Byslagtningen var i stk. storfæ. Den stærke nedgang i tilførselen ma for en væsentlig del tilskrives de tider og den mindre kjobeevne, som mere og mere begyndte at gjere sig gjældende, i Kristiania i dette år. Grænsen for distrikterne, som sender kjødvarer hid, udvides til hver tid. Der er til tider kommet kjed helt fra Nordland, Trondhjems-amterne samt Romsdalen. Dette kjød bærer ofte præg af at være mindre forstandig behandlet, ikke alene for afsendelsen, men at det også er blevet noget medtaget underveis. Det er i det hele taget sørgeligt at se, hvor lidet erfarne folk er i at slagte. Den største og peneste tilforsel af levende slagtedyr kommer fra Sverige, Smålenene, Akerhus og Hedemarken Periodisk tik vi en mængde slagtedyr fra Kristians- og Buskeruds-amterne i driftetiden, og tilførselen var herfra stærk udover vinteren pa grund af reduktion af besætningerne. Fra den nærmeste omegn af Kristiania tilføres kjødmarkedet sin væsentligste del af det byslagtede kjød. Det er jevnt store dyr, oftest pene og fede, så de afgiver det kjed, som vel nærmer sig mest den bedste kvalitet, Pe skriver sig for en væsentlig del fra svenske dyr, der indkjobes i kalvefærdig stand af fjeseiere i Akershus og Smalenene, helst nærmest byerne. Den svensk tilfersel af slagtet kjod er også gået ned med '5 okser og 6V svia. Kvaliteten omtrent soin forrige ar. Den danske tilførsel hay derimod steget fra i 900 til i 90 eller med 88 stk. storroestagt Kvaliteten er en del bedret, uagtet et ikke ubetydeligt alibi har fået :Men klasse eller kasseret. Især er flesket mindre tilfredsstillende ; thi det er oftest ældre, store magre svin, suer og råner mol tomtnetyk lind samt tinge magre rachitiske grise. En del slagt er også gjort defekt ved fjernelse af serese hinder og glandler og undtagelsesvis kemmer bagtarten alone, afskåret lige bag melleingulvet. Disse har altid vist sig at være tuberkulose. Totalindforselen for de to sidste år stiller sig således for de forskjellige lande 900. Norsk: / okse, 89'/ heste, 9 06 / svin, 8 66 får, 9 75 kalv.» Svensk: / i >, Dansk : / Norsk: 9 77 / '8 58 Svensk : 6'/ Dansk: '

186 75 den klasses stempling stiller sig således: 900. Norsk : 660V okse, 85 heste, 98 svin, 666 får, 0 kalve.» Svensk : '55» Dansk:06'/ 5 ' 90. Norsk : » Svensk:5'/ 6/ / 5» Dansk: Kassation 900. Norsk: 5 okse, heste, 9 / svin, 98 får, 5 kalve.» Svensk: 6 0» Dansk :5h/ Norsk : » Svensk : » Dansk:55'/ 0 0/ 5 Vægt af hele kroppe, der kasseredes, var i kg. og vægt af organer og affald 95 kg., tilsammen 8 70 kg. Årsagerne til forringelse i klasse og kassation er omtrent den samme som forrige år og antallet af de forskjellige tilfælde variere heller ikke meget. Det sees, at et betydeligt antal slagt har fået den klasse pa grand af afmagring., ja nogle dyr er endog kasseret af den grand. &tydeligst er dog antallet af den klasses stempling og kassation ph grund af bedærvet tilstand og slet behandling af kjødet såvel for som efter afsendelsen. Skjodesles slagtning sees ofte, idet kjedet er blodigt både udvendig og indvendig, der er unødig opsnitning f kjedet under afhudningen, indvoldene har ligg-et sålænge i efter stikningen, at serese hinder og omgivende kjed er blevet groat og bedærvet o. I. Især er dette hyppig tilfælde med svin og kalve. Skiddenfærdig hehandling at kjodet for afsendelsen er også almindelig og endelig pakkes det undertiden i uhensigtsmæssige, utilstrækkelige eller endog skidne klæder. Værst er dog behandlingen under transporten, og vore jernbaner og dampskibe bærer ikke lidet af skylden for at kijodet kommer frem i så utilfredsstillende tilstand. Som man ved, er lidet eller intet gjort for at bringe disse transportmidler, jernbaner og dampskibe, i en for kjodfragt hensigtsmæssig stand, og det er kanske vanskeligt for så små, transporter at anskaffe nogen speciel indretning for oiemedet ; men det skulde dog. synes at være en billig fordring., at jernbanevogne og skibsrum, hvori kjødet stues, var ordentlig rengjort, og at der ikke i samme rum frag-tes varer, der tilsoler kjødet. Der tindes utallige eksempler på, at ikke alene emballagen er bleven tilsolet på jernbanernes plat-

187 76 Ta be] X XIX. (Kristiania). Arsager til den kl. Norsk Sygdomme og feil ;7 ;-.ct 5: Abnorm lugt, brunstlugt Absces (hyld) A fmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Blodurin Brystbetændelse, traumatisk»-- af anden Arsag. Bughindebettendelse, traumatisk.. af anden arsag. orsygdom Di arrhoi' Fodselsbesvær Gulsot I I jernelidelser Hjertestekbetomdelse, traumatisk f anden årsag Ikt er Jurbetwndelse Kalvningsfeber Ledsygdom Mang. elfuld afblodning Mavesygdom Navlearebetlendelse Nyresygdom Nodslagtning Overd rift Parasiter Rachitis Rodsyge Svulster Tarmlidelser Tinter Trommesyge Tuberkulose Vat tersot Odem Defe -kt Ej fuldstændig attestation lia ne mire lidelser Ialt 9/ 96 / 7 5 / / / / / / 59 0 / h / 7 / 6 /a '/ 65 / 6 /' h / 7 / 5 96 /

188 77 stempling stationen. Svensk Dansk a.). a) CL _ 7 /, 97 / / / i, ;, / / 7 57'/... _ 5V, f 79 / 5 66V V 5

189 78 Tabel XXX. (Kristiania). rsager til kassati on Norsk Sygdomme og feil cr. Abnorm lugt, brunstlugt Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, ski ddent Benbrud Ienskj orhed Beskadigelse, ydre Blodurin Brystbetændelse, traumatisk )> af anden Arsag. Bughindebetændelse, traumatisk.. ) af anden tirsag Borsygdom Diarrhoi Fødselsbesvær Gulsot Hjertestekbetændelse, traumatisk Jurbettendelse Kakeksi Kalvningsfeber Katarrhalfeber Ledsygdom 'Mange] fuld afblodning Mavesygdom Miltbrand NavleArebetoondelse Nyresygdom Nødslagtning Rachitis Rodsyge Septiske tilstande Svulster Trommesyge Tuberkulose Ufuldbarne Vattersot Odem Opblæst. Muskeldegernation Andre arsager Ialt 5 P/ / / 0 7 '/ 5 / / 6 o 8 / 0 / 7 5 / 0/ / / / / 5 I/ / / '/ / 7 7 O 5 0 / 8/)5

190 79 PA 8tationen. Svensk Dansk ;-+ Cl p - C.) o 7.r.) T- / / / 7 6t / 7, / I / , j - 0'7 5.

191 ISO forme ved ind- og udlæsninger og indvendig i godsvognen, men smudset er også, under de stadige omlempninger gnedet fra pakningen og ned på kjødet, sh dette har et misligt udseende ved fremstillingen på kontrollen. Kommer så dertil transporten fra jernbanerne til torvet på åbne vogne i en regnveirs dag, så vil solen yderligere vaskes af klæderne og ind på kjødet, der da far et hoist uappetitligt udseende, forringes i holdbarhed og pris ; større eller mindre partier må af den grund endog kasseres. Dette er forhold som er så, meget beklageligere, som det meste af vor kjødtilforsel foregår pr. jernbane. Jeg skylder at tilføje, at det danske kjod omtrent bestandig er godt behandlet såvel for som under transporten og kommer som regel frem i tilfredsstillende tilstand. Det ovenfor nævnte uheldige transportforhold skulde man synes kunne rådes nogenlunde bod på, men nogen forandring har jeg ikke seet, skjønt det ofte nok er klaget derover herfra. Af landmænd råbes der stadig på torvhaller og forbedrede forhandlingsvilkår her i byen, men disse vil lidet hjælpe, hvis ikke kjødet såvel for afsendelsen som under transporten behandles saledes, at det kommer til markedet i en nogenlunde præsentabel tilstand. Det må atter og atter fremhæves, at Kristiania kjodforsyning ikke bliver tidsmæssig og tilfredsstillende, for man får slagtehus og kvægtorv. Da vil kjodtilforselen reguleres, priserne blive stabile og landmænd til enhver tid opnå, dagens højeste priser på sit kvæg, idet alle moder op på et sted, så konkurrencen bliver stone hos kjoberne. Der vil også være anledning til i de store kjolehuse at have slagtet kjod på lager, så hvilkensomhelst efterspørgsel kan tilfredsstilles til enhver tid. Det er min faste overbevisning, at slige anlæg er til fuldt så stor nytte for producent som konsument. Dette er noget som har vist sig over alt, hvor offentlige slagtehuse er indfort. I slagterier er kontrolleret 9 gange, hvorfor er betalt samme priser som forrige år. Indbyggel antallet i Kristiania var i december Forbruget pr. individ af forskjellig slags kjød bliver da, når vægten sættes således : Okse 0 kg., hest 00 kg., svin 60 kg., får 7 kg. og kalv 0 kg.: 66 / okse a 0 kg. 9 / hest t'l 00» 8 57 / svin å 60 h 7 6 får a, kalv å 0» 909 =- 7 kg. pr. individ. p =, =,8 909 =, 9 0 / slagtekropppe. Tilsammen 0,0 kg. pr. individ. Som det sees, er der pålagt 0 kg. på gjennemsnitsvægten på okser, idet det viser sig, at okseslagtene er storre nu, end da don for brugte gjennem-

192 8 snitswegt blev ansat. Den her anførte gjennemsnitsvægt bruges ved årsberetningerne til Kristiania kommunale statistiske kontor. I dette ar påbegyndtes opførelsen af Kristiania kom 'nun ale d es tr ukti on sv e rk på Lille Tøien efter Rud. A. Hartmanns system og anstalten var færdig til prøvedrift i december Måned. Tabel XXXI. (Kristiania). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil ( i ;- a) p.; () rt (s7 7:,-..C.F ; Afmagring ) 9 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Tuberkulose ) 9 Rtine ) Ialt 9 t) danske. ) 5 danske. dansk.. Kristiansand. Dyrlæge C. Judi indberetter her følgende : Det vil af vedlagte tabeller sees, at tilførslen af kjød p stationen omtrent har været den samme som foreghende år. Der er ansat de samme personer ved stationen som for med samme lønninger, nemlig en kontroller med kr. 500,00 Pr. år og en assistent med kr.,50 pr. dag. Der liar i år været tilført stationen kjør, der var døde eller slagtede umiddelbart i dødsoieblikket, lidende af mildtbrand, da dette sidste gang gjentog sig, blev der givet anmeldelse til politiet, så vedkommende bliver trukket til ansvar. Tuberkulose har det i ar været mindre af og andre sygdomme ligeledes ; der er kasseret en del kalve, der dels ved slagtningen og dels ved transport er blevet tilsvinet og tildels bedærvet. Den antagne gjennemsnitswegt er for okser 0 kg., hest 80 kg., svin 76 kg., får kg., gjed kg., gjødkalv og spædkalv kg. Af det undersøgte kjød benyttedes indenfor byen omtrent / og udenfor Vat.

193 , 8 Tabel XXXII. (Kristiansand). Arsager til den kl. stempling. Sygdomme og feil -P CL).., P. Abnorm lugt, brunstlugt.. / 5 5 _Afmagring 7 / 0 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 09 Hj ertestekbetænd else, traumatisk Kalvningsfeber Ledsygdom Rachitis Tuberkulose )0 / Ialt 9 / ) Hvoraf 8 danske. Tabel XXXII!. (Kristiansand). Årsager til kassation. Sygdomme og feil cl, Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 6 Blodurin Brystbetændelse Borsygdom Hjertesækbetændelse, traumatisk Miltbrand Selvdode.. Tuberkulose )7 Ialt i6 / ) Hvoraf / dansk.

194 I 8. liristiansund. Kontrollens bestyrer, dyrlæge J. E. Groholt, meddeler folgende: Kjødkontrollens og slagtehusets virksomhed har været omtrent som foregående ar. Personalet er det samme. Lønningerne er noget forøget, idet kontrolløren har atet et personligt lonstillæg af kr. 00,00 og opsynsmanden kr. 00,00. Lønningerne bliver da henholdsvis kr. 00,00 og kr. i 000,00. Tabel XXXIN. (Kristiansund N.) Årsager til den kl. stempling. Sygdomme og feil 7. a, cu (7) Abnorm Ingt, brunstlugt.. Absces (byld) A fmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent) Benbrud Beskadigelse, ydre Brystbeten deise, traurn atisk alandenitrsag Diarrhoë Fødselsbesvær.j ernelidelser. j er tesygdom Hjertesækbetamdelse, tra orna tisk Jurbetwndelse Led sygdom Mangelfuld afblodning. Mavesygdom () verdrift Parasiter Rachitis Rodsyge Svulster Tarmlidelser Trommesyge Tuberkulose / 6 - / 6 5 o Ialt / 9 7

195 :-..., 8 Tabel XXXV. (Kristiansund N.) rsager til kassation. Sygdomme og feil -c' t..,-,. '-c-, rtz re -! re a> =- R GI '' n-i 77 n ',....., A_bnorm lugt, brunstlugt.. Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 7 Blodurin. Brasot Fødselsbesvær Gulsot Ejertesækbettendelse, traumatisk Jurbetmndelse Kalvningsfeber Mangelfuld afblodning. 7 8 Mavesygdom Rodsyge Selvdøde Septiske tilstande Tarmlidelser Tuberkulose Ufuldbarne 0 Ialt 5/ '/ 5 I 7 Tabel XXXVI. (Kristiansund N.) Årsager til den kl. stempling pa slagterie t. Sygdomme og feil.- -,;" --. rl' '7't 'r= '.= C; I. Ek c) rc Afmagring Ialt

196 85 Tabel XXXVII. (Kristiansund N.) Årsager til kassation pà slagterie t. Sygdomme og feil IljerteKekbetændelse, traumatisk Ialt I årets lob er anskaffet et mikroskop med tilbehør. Tilførselen har været noget mindre end foregående år, da jo nedslagtningen ifjor var usædvanlig stor grundet de mislige åringer. Der har i årets lob blevet eksporteret en betydelig mængde til Kristiania, ligesom hermetikfabrikken forbruger nokså meget. Fraregnet det, som de byen anlobende damp O seilskibe kjober, bliver kjodforbruget i byen forholdsvis lidet. Grundet den stærke udførsel og den mindre tilførsel har kjodpriserne steget ganske betydeligt til omtrent det dobbelte af det vanlige. Hvad behandlingen af kjødet angår, så synes den at blive bedre og bedre. Slagterbutikkerne er gjennemgående meget gode, og slagterne lægger meget an på at holde det så renlig og pent som mulig. 5. Larvik. Kjødkontrollens bestyrer, amtsdyrlæge J. A Furuholmen, indberetter bl. a. følgende: Jeg tiltraadte kontrollorbestillingen som konstitueret den te juli og blev fast ansat den de september 90. Lønnen er kr. 00,00 aarlig. Der er ingen fast assistent, men fra iste september indtil aarets udgang afgives for de to ugentlige torvdage tirsdag og fredag en mand til hjælp fra brandvæsenet. Denne ordning er forsaavidt mangelfuld, som der paa torvdagene den øvrige tid af aaret, navnlig om fredagene, var stor tilførsel af kjød, sau der tiltrængtes ligesaa meget hjælp da, som om hosten, og folgen har for mit vedkommende været, at jeg, for at kunde tilendebringe kontrollen i betimelig tid for torvehandelen, har været nødsaget til at bruge hjælp, leiet for egen regning. Bortbringelsen af det kasserede kjød besørges af brandvæsenets folk. indtil sidste vaar blev kjødet destrueret paa det af kommunen benyttede elektrieitetsverk ; men efter at dette er nedlagt maa kjødet nedgraves, hvilket sker paa af de kommunale lossepladse udenfor byen. I det kommende år vil der blive gjort forsøg paa at faa kjødet opbrændt ved et af byens større brug.

197 86 Kjødkontrolstationen flyttedes i slutningen af aaret 900 til en dertil opfort bygning paa Jæ,gersborgløkken, hvor kommunen har erhvervet en større tomt, der eventuelt med tiden ogsaa kan afgive plads for et kommunalt slagtehus. Bygningen indeholder kontrollokale og kontor ; men der mangler rum til opbevaring af det kasserede kjød. Midler hertil savelsom til indlægning af vand i kontrollokalet er endnu ikke blevet bevilget. Derimod er stationen ihøst bleven forsynet med elektrisk lys. Kjødtilførselen var i årets to sidste maneder noget storre end det foregaende fix og priserne var høie. En del af kjødet solgtes til opkjobere fra Porsgrund og Skien og enkelte torvdage før jul skeede der opkjob af flesk til Tønsberg. Kjødets kvalitet kan neppe betegnes som mere end middels, da der især oin sommeren og høsten tilføres en hel del meget tarvelig vare af lam og ungkreaturer, idet disse er altfor smaa og magre, naar de slagtes. Til gjengjæld kommer der en del bedre vare af oksekjød og tår fra de nærmest liggende bygder udover høsten og vinteren. Af flesk er tilførselen, om ikke stor sa dog tilstrækkelig til byens egen forsyning, da forbruget af fersk flesk tilsyneladende er nokså lidet, tiltrods for at kvaliteten er god og priserne for oksekjødet uforholdsmæssig ho le, især for ringere vare. Kvaliteten af det indførte danske kjød har øiensynlig forbedret sig meget siden den i Danmark påbudte eksportkontrol fik stone effektivitet ; men kjødet fremkommer ofte i en alt andet end pyntelig tilstand pa grund af transporten. De fra udlandet tilførte lain og får havde ogsaa ofte et misligt udseende nærmest som følge af, at de ikke var tilstrækkelig afkjolede og tørre før afsendelsen, ligesom kvaliteten heller ikke altid var rosværdig. Et forhold, hvorpå jeg finder at burde gjøre opmerksom, er, at der allerede i den korte tid, jeg har bestyret kjødkontrollen, to gange er sket misligheder ved udstedelsen af attester for slagteheste. Det forste tilfælde angår en gammel hest, som i den af eieren og to naboer udstedte bevidnelse angives «altid at have været frisk» og «har i den tid, den har været i nuværende eiers besiddelse ea. 0 ar ikke brugt nogen medicin». Ved undersøgelsen her paa stationen viste det sig, at hesten havde svære sarkomatøse svulstmasser udgaaende fra nyreregionen ud gjennem baglaaret, saa kjødet maatte kasseres. Pa nær, mere forespørgsel oplystes da, at hesten i nogen tid havde været halt og i den sidste tid endog havt vanskelighed ved at reise sig. Attesten, der rimeligvis var udstedt i god tro, var paategnet af vedkommende lensmand, og saaledes tilsyneladende i ønskelig orden. Det andet tilfælde angår en hest, som i den medfølgende attest, ligeledes udstedt af eieren og to naboer samt paategnet af lensmonde'', angives. at «den var frisk og har ikke faet nogen medicin». Ved undersøgelsen fandtes kjødet blodfuldt og af misligt udseende, hvorfor det afvistes til brug som svinefode. På opfordring gav eieren og. de to naboer mode pa kontrolstationen, hvor der oplystes, at hesten, tre dage for slagtningen fandt sted, var kommen hjem fra en byreise og siden ikke havde kunnet reise sig.

198 87 Tabel XXXVIII. (Larvik.) Xrsager til den id. stempling pft stationen. Sygdomme og feil,.:.:', -.' c,,t, ;-- rt rt ---:, S.' R r---', w.& Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Afmagring og gl Bedervet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Benskjoihed Beskadigelse, ydre Brystbetændelse, traumatisk Bugbindebetændelse, traumafisk Fodselsbes -rwr Gulsot fljertesa!kbetendelse, traumatisk Kakeksi Kalvningsfeber Mangelfuld afblodning Mavesygdom Navlearebettendelse. Nyresygdom Nodslagtning Overdrift I Rachitis Septiske tilstande Trommesyge Tuberkulose Vattersot Brok Spædkalve under 8 it 0 dage Ç.. / 5 / - Ì 9 00 latt J 7' 9' /95 V

199 88 Tabel XXXIX. (Larvik.) Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil,r r-, f -c-l a 7,t 7.-.!.,.,, a) rcl A fmagrin(r Rachitis Odem Spxdkalve 6 Ialt 7 Tabel XL. Larvik.) rsager til kassation udenfor stationen. ;. Sygdomme og feil PZ: CL) 7 R,.,L Nødslagtning Ialt Den matte saledes skydes inde i spiltauget. Sygdommen havde, saavidt jeg kunde skjonne, været forfangenhed i forbindelse med betændelse i bøiesenerne, hvilken sidste lidelse hesten havde lidt af i længere tid. byen findes slagterier og 6 polsemagerier, der med passende mellemrum blive inspicerede Slagtehusene ere tildels gamle og mangelfulde; men polsemagerierne ere forholdsvis bedre, især i de to af dem er renligheden aldeles upåklagelig. Polsefabrikationen tiltager efter opgivende ar for år og indførselen af disse varer aftager.

200 89 6. Moss. Stadsdyrlæge a Schmidt indberetter bl. a. følgende: Med hensyn til lokale, funktionærer og lønningsforhold er ingen forandring fra det i årsberetning for 900 beskrevne foregaaet. Ifølge tabellerne er i beretningsåret behandlet ialt 7 V kroppe, der efter gjennemsnitsvægt for: Okse 0 kg. Hest 00 Svin 0 Får 5 Spædkalv. Gjodkalv 0 udviser det samlede kvantum kjod at udgjøre ca kg. Deraf : Norsk kjød udgjort G 97 / krop kg. Svensk do. do.» >, Dansk do. do. 59/i » Det samlede kvantum i året 900 var beregnet, til kg., altsaa differancen kun ca. 000 kg. (nøjagtig 989 kg.). Efter slagternes neppe sikre opgivender skulde det tit nabobyerne og i omegnen solgte kjød udgjøre ialt kg. til preserving afgivet 6» kasseret 77» ialt 7 9 kg. der fradraget det samlede behandlede kvantum viser forbruget ialt at have været 09 0 kg. Antages folkemængden at have udgjort paa det nærmeste indbyggere, udkommer således et forbrug pr. individ af ea. 5 kg. Differencen her mellem dette og forrige beretningsår ca. 5 kg. pr. individ mindre ter antagelig dels hidrore fra en sterkere suppleren af behovet med indførte præparerede (saltede, røgede og preserverede) kjodvarer, men dels og hovedsagelig fra de sterkt forhøiede priser ph alle torvførte kjødvarer, hvilket har tvunget særlig de mindre bemidlede konsumenter til sterke indskrænkninger i sit tidligere forbrug. D et t or vfør te kjød har hovedsagelig bestået af norsk vare med en forholdsvis liden indblanding af svenske, hvilke sidste hidrøre fra dyr indkjobte levende i Fredrikshald og slagtede her. Stavanger amt har leveret det væsentligste af det her torvførte fhrekjod.

201 90 eservingsfabrikernes kjødforsyning liar hovedsagelig besttet af kjød indfort i slagtet tilstand fra Jylland over Fredrikshavn, tilligemed en forholdsvis liden indblanding af norsk kjød. Dette merkelige forhold er betinget af, at det danske kjød leveres de norske preservinger af danske slagtere til en pris medindbefattet told, fragt etc af kr. 0,60 til kr. 0,7 pr. kg. (sammenlign de nedenfor anførte torvpriser i beretningsiiret). Et mindre parti gjødkalvkjød indkjøbt af her torvført vare er også anvendt i heromhandlede retning. Det tør være berettiget at udtale, at det antal syge kroppe, der har været fi'enistillede for kontrollen og lavstemplet eller kasseret, idethele må betegnes som en forholdsvis liden del af det samlede kvanttun, sammenlignet med tilstanden i kontrollens første tid. Heller ikke er der hverken i forrige eller dette beretningsår forekommet noget tilfælde, hvor eieren liar foranlediget sundhedskommissionens indskriden. Bybefolkningons stigende interesse for kjødkontrolinstitutionen, og den dermed voksende phseen, at intet ustemplet kjød forhandles, tør hertil for en meget væsentlig del have været medvirkende. Tuberkulose synes i beretningsåret at være i betydeligt aftagende. enkelte gårde i Rygge og Råde herreder må vistnok sygdommen betegnes som fremdeles stationær. Fra en gård på Jeløen og ligeså i Rygge har været fremstillet en henholdsvis ung ko og en okse ved kontrollen, med lokal tuberkulose; begge disse oplystes at være indkjøbte som kalve fra en storgård i Rygge. Denne sygdom har i alle i beretningsåret forefindende tilfælde kun optrådt som lokal og således alene foranlediget den kl. stempling og delvis kassation. Ledlidelser har været fundet i knæleddet og tildels endog forgrenet opad til hofteleddet, der så tillige har været angrebet, så lårets bedste og værdifuldeste kjød har måttet kasseres. Sygdomsårsagen antages at være følgende De til liv bestemte kalve opbindes ph bås mangesteds allerede dage à uger,o'amle, efter fra fødselen af at være tildelt opholdssted i en binge af ea. ri intr.s vidde, og således manglende aldeles anledning til bevægelse, den det unge dyr sa absolut nødvendig tiltrænger. At dette virker aldeles hemmende og svækkende på sene- og muskeludviklingen er en selvfølge. Senere opbindes det voxne dyr i en bås, hvis gulv har en altfor sterk heldning forfra bagtil, hvilken tvinger dyret til i nær 9 måneder af året opstaldningens almindelige varighed i disse egne uafladelig under stående stilling at anstrenge sine baglemmer for at modarbeide virkningen af skraplanet, hvad der er en ligesaa almindelig forekomst som den før nævnte lille binge og fortidlige opbinding'. Begge disse lige unaturlige som uheldige forhold må, særlig hos ikke sterkt byggede individer, virke til udvikling af disse lidelser. Min erfaring har tilfulde stadfæstet, at hvor man lader kalvene det første halve leveår få bevægelsesfrihed, og senere under opstaldning stilles pct omtrent vandrette båsgulve, der er denne sygelighed ukjendt. For tidlig slagtede eller umodne kalve forekom fremdeles i ikke lidet antal, men har dog været saa sterkt i aftagende, at denne art slagt nu vil kunne beregnes efter en gjennemsnitswegt af mindst 6 kg. istedetfor tidligere kg.

202 9 Tor v priser paa kj dvarer: Oksekjød pr. kg. la% 0,85 kr.,00 Hestekjød 0,0 a 0,50 Flesk 0,95 A,05 Farekjød,00 A,0 Spædkalvkjod 0,60 A 0,70 Gjodkalve»,00»,0 Kjødforretning er i forretningsaret drevet af 9 slagtere, hvoraf i bosat i Rygge tæt ved bygrænsen, polsemagere, og omtrent 0 udsalg ; i basaren og de øvrige i forening med kolonial- eller husholdningshandel. Af restauranter er drevet foruden i byens A 5 hoteller tillige saakaldte spisekvarterer. Inspektion i slagterier etc. har jevnlig fundet sted uden dog at have givet anledning til extraordinære forføininger. I renlighedsforholdene er fra tidligere vel merkbare forbedringer indtrådt i de sidste par ar, men lader dog endnu adskilligt tilbage at ønske. Tabel XLI. (Moss.) _Årsager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil () Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre _Diarrho6 Fodselsbesvær Hj erteswk betam del se, traumatisk Kakeksi Ledsygdom Mavesygdom. Nødslagtning. 0 verdrift Rachitis Tuberkulose Lungekatarrh Umoden (ell. fortidlig slagt) 5 svensk. Ialt 5 5

203 ! j 9 Tabel X LII. ( Moss.) ;isager til kassation p stationen. Sygdomme og feil C.)!!.., ci) cc g re g!),-i,.z.7; ' (!) C) Cr.! ri;! r. h..., E 7! ct re, g,,a, r= ' F- CL ts,,z!) Afmagring. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 5 Benbrud Beskadigelse, ydre Gulsot Hjertestekbetlendelse, traumatisk 6 Ledsygdom Nodslagtning Tuberkulose 8 Leversygdom Abort Tali, 7 5 ' Hvoraf svensk. Hvoraf dansk. Hvoraf 6 svenske. Tabel X Ult. (Moss.) Årsager Iii den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil (b,--.., r. r-c-dc$ ' r"c -.- ascu rc '', R CL) re f: -",0 CL ' (b.,. Halskatarrh 0 vedrift Rachitis Tuberkulose Umoden (ell. foltidlig slagt) Ialt Alle danske. Hvoraf svensk.

204 9 Tabel MAN. (Moss.) Årsager til kassation udenfor stationen. Sygdomme og feil o c/ rj) ; > Beskadigelse Ledsygdom Kalvningsfeber I Kraft Tuberkulose Leversygdom Ialt I 5 Hvoraf svenske og dansk. svensk.hvoraf svenske og danske. 7. Porsgrund. Som kiodkontrollor fangerede dyrlæge H. Piro fra 7de december 90 denne bar indsendt tabellarisk oversigt over kontrollens virksomhed i det forlobne år. Tabel X IA. Porsgrund.) :Visager til den kl. stempling på stationen. Sygdomme og feil () cr, C/ *C." P- Almorm lugt, brunstlugt.. A fmagring 5 Bedwrvet eller slet behandlet, skiddent )iarrli ei Kake -ksi Mangelfuld a fblodning.. Nyresygdom Rachitis '/,euk æmi Um odne Ialt '/

205 9 Tabel XLVI. (Porsgrund.) Årsager til kassation pa stationen. Sygdomme og fei l a) r ,.) a ''-',-/:. ;-.ct -t.,, --- ) -,-- '-cå r=..-.), P- c> 7, -b rt za ---, r ā)?:j -r-,' Bedærvet eller slet behandlet, skicldent..... Diarrhoë Fødselsbesvær Navleårebetændelse Ufuldbårne l l Ialt Tabel XLVII. (Porsgrund.) Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil rn r/ a) C/ Abnorm lugt, brunstlugt.. Afmagring 6 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 9 Beskadigelse, ydre Diarrhoë Kakeksi Mangelfuld afblodning. Nyresygdom Rachitis Vattersot.. Lungeodem Umodne Ialt 9 7 5

206 95 Tabel XL VI I. (, 'orsgrund.) Visager til kassation udenfor stationen. Sygdomme og feil, cn.,-. k Bedærvet eller slet behandlet, skiddent / Diarrho6. Kakeksi NavleArebefiendelse Tuberkulose li fuldbti me Ialt /i 8 Tabel IL. (Sandelljord.) Årsager til den kl. stempling pa stationen. Sygdomme og feil ri a r-c't Abnorm lugt, brunstlugt 7 Afmagring Bedervet eller slet behandlet, 6 skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Diarrhoë Hjertesækbetamdelse Jurbettendelse Kalvningsfeber Mangelfuld afblodning Nyresygdom Overdrift Rachitis Tuberkulose 7 Ialt 8 0 / Hvoraf danske. Hvoraf dansk.

207 96 s. Sandefjord. Kontrolløren, T. Lekven, indberetter folgende Tilforselen har dette år været noget mindre end forrige, hvilket har sin naturlige årsag i, at forholdene er gået tilbage til det normale. Grundet det gode foderår her i omegnen klager slagterne over mangel på slagtedyr og høie priser. Kvaliteten er for de norske varer gjennemgående som forrige år. De danske derimod adskillig bedre, ph samme tid som indførselen derfra har været storre end nogensinde tidligere. Med hensyn til de ptibudte kontrollapper for indforsel fra Danmark er som regel de fleste væk ved ankomsten hertil, kun ståltråden og blyplomberne er igjen. Dette kommer vel af, at fornævnte lapper er gjort af for dårligt materiale. Tabel L. (Sandefjord). Årsager til kassation p stationen. Sygdomme og feil c=.( F?, Abnorm lugt, brunstlugt. Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 8 Benbrud 5 Beskadigelse, ydre Brystbetændelse Bughindebetændelse, traumatisk. Borsygdom Diarrhoi; Fødselsbesvær Iljertesakbetcendelse Jurbeftendelse Ledsygdom Navleårebetændelse Nyresygdom 7. Overdrift Septiske tilstande Tuberkulose 0 UfuldlArne Vatters Dt Ialt 5 0

208 97 9. Sarpsborg. Dyrkege A. Schumann indberetter folgende Kjodkontrol fluides pa samme sted og åbningstiden er den samme som tidligere, hvilken ordning ma siges at være den heldigste, hvad tid og sted angår. Af det undersøgte kjød har det meste været gjennemgående godt, undertiden kan enkelte kjodforsendelser have været noget medtagne på, grund af reise enten med jernbane eller lang kjøring. Ikke sa få okseskrotter kommer fra Sverige, en del spædkalve og kun enkelte fa svin. Af sygdomme, som giver anledning til Neu kl. stempling eller til kassation, er tuberkulosen hyppigst, dernæst kommer purulente perikarditer hos kvæget, rachitis hos svinet og andre tilfældige sygdomme. Tuberkulose forefindes ikke sjelden i hovedet hos svin, hvilken da giver anledning til delvis kassation eller oftere stempling med den klasse. Alle spædkalve stemples med den klasse uanseet kvaliteten, hvilket har sin grund deri, at de næsten altid bliver slagtet straks efter fodselen. 0. Skien. Kjodkontrolloren, dyrlæge N. Wiborg, har indsendt folgende tabeller angående lavstempling og kassation ved kjødkontrollen i Skien.

209 98 Tabel LI. (Skien). Årsager til den kl. stempl ing pa stationen. Sygdom me og feil cf) cp () 7., Abnorm lugt, brunstlugt.i Absces (byld) Afmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Beskadigelse, ydre Blodurin Brystbetændelse, traumatisk Borsygdom Diarrhoë Fødselsbesvær Gulsot Hj ernelidelser rbettendelse I Mavesygdom Navl eiirebetwnde se Nyresygdom Nedslagtning Septiske tilstande Tarmlidelser. Trommesyge Tabel LII. (Skien). Ialt I 6 ii 6 rsager til kassation pa stationen. 79 Feil og sygdomme a.)., -,, r"c', Abnorm lugt, brunstlugt. <- Elg Brystbetændelse Fødselsbesvær.., Navleitrebetwndelse Nyresygdom Nedslagtning Svulster. Tuberkulose Ialt / 6

210 99 Tabel LI I. (Skien). Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil ci) f o ;- 'ii..-,--, cs z r-= S: P 't C) W C) *, r= "CI P 7 :-..: 9,? CD P= P PI g) T., Diarrboi, Fodselsbesylur Gulsot Kalvningsfeber Nyresygdom Tarmlidelser Ramie - h/ Tabel LIV. (Skien). Årsager til kassation udenfor stationen. P., 7 r-- ct P7..;.- X Sygdomme og feil C.: rt rt ;-, ai 0 rt P.,. Y (:.: '"-r,' - Absces \ -byld) Afmagring Diarrboi_l Fodselsbeswer Rodsyge Tarmlidelser Tuberkulose / lait /. Stavanger. Kontrollens bestyrer, dyrlæge J. Smith, indberetter folgende : 90 har kjodkontrollens personale og hnningsforhold været som de foregående år. Tilgangen pa oksekjød har været betydelig mindre end året for, men for de andre kjodsorters vedkommende har der ikke været nogen videre forandring.

211 00 Grundet den knappe tilførsel og de ualmindelig hoie priser er der indført endel oksekjød fra Danmark, og en fabrik hav, soin foregående Ìi, modtaget nogle sendinger oksekjød fra Mosjøen. Som priserne nu står, klager fabrikerne stærkt over tolden på udenlandsk kjød. Eksporten af fårekjød til Kristiania liar været større end noget tidligere hr, idet de usædvanlige priser gjorde, at lier nedsaltedes mindre kjød til husbrug. Forrige hr sendtes der omtrent fårekroppe, men ihr er der antagelig sendt Kjødet skal gjenneingiende være kommet godt frein, og der klages ikke over nogen større transportbeskadigelse. Kvaliteten har været over den sædvanlige, og kroppene har pa grund af den fortrinlige eftersommer været tungere end almindeligt. Der regnedes i host, at kroppene var henimod kilo tungere end vanligt. Priserne holder sig høie på alt kjød, og nogen billig slagtetid liar her ligeså lidt været denne host, som den forrige. Af smitsomme sygdomme er k a tarrh a lfeb er påtruffet en gang. Grundet oksetinter er 6 fald kjød nedsaltet ph stationen. Sareo sp or i die r har forekommet forholdsvis sparsomt dette år. Hvor de har været tilstede i mængde, har de været forkalkede, så det ser ud, soin deres forekomst er periodisk. For år siden voldte de meget bryderi, forrige år betydelig mindre, og dette år endnu mindre. Det synes ikke urimeligt at antage, at sareosporidiekimene gjennem blodstrømmen føres omkring i legemet, og at kun de kommer til udvikllnp.- som afleires i nærheden af muskeloverfladen, særlig under ribbens- og bughinderne, samt i hudmusklerne. Der tinder neppe nogen vandring sted, thi deres længderetning følger altid overfladens plan, og det er aldrig bemerket, at de har stået lodret på beklædningshinden, eller at de har været i færd med at gjennembore denne. Der påtræffes ikke sarcosporidier, som er i opløsningstilstand; enten ligger de 0, hele, at de kan skjæres frein, eller også er de mer eller mindre forkalkede. Det nye eksportslagteri blev ikke taget i brug denne host, da såvel gulve soin mange andre ting tog langt længere tid, end ingeniøren havde påregnet. Nu er bygningen ganske færdig, og der står kun igjen at brolægge og tætte gjødselkjfelderen. Der bevilgedes til bygning og udfyldning kr ,00, og senere bevilgedes kr ,00 til brolægning. Efter meddelelse fra stadsingeniøren vil der blive ca. kr. 000,00 tilovers af disse belob, og disse penge vil da blive anvendt til at forsyne slagtehallen med kreaturbomme, saa hallen kan benyttes både til storfæ og til småfæ. Eksportslagteriet består af en slagtehal af mur, to hængehaller af træværk, saint en gjødselkjælder under slagtehallens søndre ende. Slagtehallen er 5 meter hoi, 8 meter bred og 6 meter lang med aabent tag forsynet med rytter. Den sondre del af hallen over gjødselkjælderen indtages af 0 skyllekummer med tilhørende borde og kroge til ophængning af indmad. Den øvrige del optages i midten af fåregarder, men er forøvrigt beregnet på de forskjellige slagtearbeider. Gulvet er lagt i cement,

212 0 Tabel LV. (Stavanger.) Ai sager til den kl. stempling pa stationen. Sygdomme og feil 0 SZI - ;, -.L rt re::: 7.:,t Cl.., 7.: rt.., --,',..., "` < -; -, Absces (byld Afmagring Bedærvet eller slet beliandlei, skiddent Benbrud Beskadigelse, ydre Bughindebetvendelse, traumafisk Borsygdom Fødselsbesvær fjernelidelser Kalvningsfeber Ledsygdom Mangelfuld afblodning Mavesygdom Nyresygdom Tarmlidelser Tinter Vattersot Ikke tuberkulose lungelidelser Mindre vel udviklet Wtne, halvnine, gravamlre. 0 7 Ialt og væggene er stålpudsede i mandshoide. På liver side fører skyvedøre indtil en hængehal 0 meter lang, 0 meter bred og meter hoi. Hver hængehal har 0 krogrækker med 6 kroge på liver række. Der er således for tiden plads for 00 fårekroppe i hængehallerne, men hvis det bliver nødvendigt, kan der skaffes god plads for mindst det halve antal til. Gulvene er her ligeledes af cement, og tagene er rigeligt forsynede med luftpiber. Alle gulve ligger på et a6ntykt lag sammenpukket kampesten. Gjodselkjoelderen er ca, meter hoi dens band ligger i heide med almindelig vandtand. Den består af gjødselbinge og kjorebane, og liar særskilt nedkjørsel og opkjørsel. Ved denne ordning med særskilte hængehaller vil kjødets holdbarhed antagelig forøges betydeligt, da kroppene undgår at hænge i slagtedampen, og luften i lwengehallerne ikke fora-

213 O reuses ved tømning og rensning af indvoldene. }loran eksportslagteriets sydside løber en 50 meter lang kai for kreaturskibene. Der er indsendt andragende om bevilgning til fårestalde og fjøs. Stadsingeniøren arbeider fortiden med tegninger og overslag, og forhåbentlig vil også, denne bygning kun.ne tages i brug til høsten. Slagt ekr eatur assur a neen har i 90 omfattet 7 86 kreaturer med 5 øre som præmie, og liar således havt en indtægt af kr. 965,5. U -dgiften var kr. 5,88. Assurancen omfatter selvfølgelig kun kreaturer, der tilsyneladend er ganske sunde. De største udbetalinger falder på tintet kjød. Assurancekassen er en stor behagelighed for alle parter, og når der blot haves skarp indsigt med, at ingen vitterlig syge dyr «lares» på kassen, vil den uden tvivl kunne bestii med denne forsvindende lille præmie. Tabel LVI. (Stavanger.) Årsager til kassation pa stationen. Sygdomme og feil CD ee rt 7,',:', 7.),g p.l --, I i- -,..., G W,...) P. Absces (byld), ppemie.. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent Benbrud Bughindebetændelse Borsygdom Gulsot Kalvningsfeber Katarrhalfeber Ledsygdom.. Nyresygdom Nodslagtning Selvdøde Tarmlidelser UfuldbArne 5 Unemie Ialt 0 i 0

214 0 Tabel Lilt. (Stavanger. Årsager til den kl. stempling udenfor stationen. Sygdomme og feil a) -,-. n : a.) w 7 a). G ' Absces (byld). 9 A fm agring '7 0 BedFervet el ler slet behandlet, skiddent Benbrud Beskadigelse, yd re ughindebetændelse, traumatisk Bughindebetændelse, af anden Arsag Fodselsbesvær nisot J urbetændelse Kalvningsfeber Ledsygdom 0 Mangelfuld afblodning. Mavesygdom Nyresygdom Overdrift Parasiter (Sarcosporidier) S v ulster Tarmlidelser Tinter Vattersot 57 Ikke tuberkulose lungelidelser Mindre vel udvikl et... -Ctne, halvrt"tne, gravædre. 6 - Fedtnekrose Ialt 7I Hvoraf dansk.

215 0 Tabel LTHI. (Stavanger.), rk.rsager til kassation udenfor stationen.. 9.,6. Sygdomme og feil. ci 7, ()., P. (f - Absces (l)y(, pyannie. fmagring Benbrud Bughindebetiendelse lljernelidelser Kakeksi Kalvningsfeber Ledsygdom Selvdode Svulster Ufuldbarne 5 Ialt 8 5. Tromso. Som kontrollør har ogs dette år fungeret en ikke veterinærkyndig, nemlig Ø. Ostenseit. Angaende kjodkontrollens virksomhed henvises til tabellerne A--D.. Trondlijem. Dyrlæge G uthornt Bang indberetter om kontrollens virksomhed folgende Kjodkontrollen har i 90 været drevet omtrent som i tidligere âi, i samme lokale og med lignende betjening. Kjødtilforselen liar været betydelig mindre end tidligere og særlig har dette været tilfældet i høstmånederne. Dette hænger sammen med, at besætningerne i de trondhjemske distrikter er formindskede ved tidligere ars nedslagtlinger, og at fremdeles meget kjød sendes herfra til hovedstaden selv om priserne her har været lige sa hoie; endvidere liar vi i afvigte år imtittet undvære tilforselen fra Nordland, som har en meget stor betydning for det trondhjemske kjødmarked.

216 05 Tabel LIX. (frondhjem). Årszriger til den kl. stempling pt stationen. Sygdomme og feil Cll 7a c`5 rcz A bnorm lugt, brunstlugt.. Absces (byld) / Afmagring / 5 Bedærvet eller slet behandlet, skiddent / 8 78 Benbrud 6 / Beskadigelse, ydre 6 Blodurin Brystbetændelse, traumatisk Bughindebetundelse, traumatisk 7 / Borsygdom l i/ Diarrhoi' Fødselsbesvær Hjertesækbetwndelse. traumatisk Hudsygdom / Vi Kalvningsfeber Ledsygdom 6 / Mavesygdom Nyresygdom / / j, Nødslagtning Rachitis Tarmlidelser Tuberkulose 9 /i Ialt V 9 8 Behandlingen a' kjødet lader fremdeles meget tilbage at ønske, selv om den er blevet noget bedre. Det er især nordlændingerne, som synes at have fttet oinene op for hvilken betydning en ordentlig behandling af kjødet har. Det kjød, der gjennemgående behandles dårligst, er hestekjødet og spædkalvekjodet. Det første tilsvines ofte med blod og gjødsel; spædkalvene slagtes ofte umiddelbart efter fødselen og bliver gjerne hængende dagen over for at tenke inden man uleiliger sig med at flan dem og- tage indvoldene ud. Af tilfælde, der kan have nogen interesse, kan kun nævnes kjør, som kom fra et brænderi i nærheden af Trondhjem. De var meget magre med

217 06 kontasioner hist og her over kroppen. Skar man ind pft disse steder fandt man faste, gullige, ostede infiltrationer mellem musklerne ; enkelte steder antog disse infiltrationer en mere geleagtig konsistens og var blandet med blod. Enkelte muskler var degenererede, ganske gragule af farve, med et tort, sprødt præg. Kjertlerne var stærkt svulne, af farve og konsistens som en klump friskt tilberedt vindueskit. Jeg kunde ikke ved mikroskopisk undersøgelse komme til nogen vished om sygdommens natur, men hørte senere fortalt, at sygdommen antoges at være smitsom. Tabel LX. (Trondhjem). Årsager til kassation på stationen. Sygdomme og feil CS CS Ta' Absces (byld) li A rmagring Bedærvet eller slet behandlet, skiddent 0 00 Benbrud / Beskadigelse, yd re / Brystbetændelse. traumatisk - af anden rsag I. Bughindebetwnd else, traumatisk /5 Gulsot Mangelfuld af blodning Mavesygdom / Nyresygdom Nodslagtning Selvdøde Septiske tilstande Tarmlidelser Trommesyge Tuberkulose 87 Ufuldbårne Vattersot tideni / Tall 6 / 6

218 07. Tønsberg. Dyrlæge A. Krage/ud indberetter om kontrollen folgende: Kontrollen liar arbeidet uforandret soin foregaende år. Tilførselen af kjød har været lidt mindre end forrige i, der er undersøgt kroppe mindre end Tabel LX (Tønsberg). Arsager til den kl stempling pa stationen. Sygdomme og feil. PC, P"c; Aktinomykose (strålesop).. Bedærvet eller slet behandlet, skiddent.. Benbrud Beskadigelse, ydre Bughindebetamdelse,traumatisk af anden årsag Ilorsygdom 6 Diarrhoi Fødselsbesvær Hjernelidelser Itjertestekbetaendelse, traumatisk Hjerteswkbetwndelse, a f anden Arsag ludsygdom Jurbetændelse Kakeksi Kalvningsfeber Ledsygdom Mangelfuld afblodning. Mavesygdom 6 Nyresygdom Nødslagtning Rachitis 7 Tuberkulose Lårkuler Hovkræft Forfangenbed Leverbetændelse Hvoraf dansk. Talt I 9 0 7

219 08 Tabel TAIL (stansberg)..rsager til kassation pa stationen. Sygdomme og feil r,--,!...i ",:i 'o.,,--,-,-i i-i- Cf) CZ,. - Benbrud leskadigelse, ydre Buglandebetamdelse,traumatisk af anden 'trsag Diarrhoi' Kakeksi. Septiske tilstande Svulster Tuberkulose Larkuler Levereareinom. i Dansk. Talt 0 ifjor. Tilførselen sker hovedsagelig fra de omliggende landdistrikter. Per tilfores heller ikke så få kroppe, der er stemplet i andre byer, sciledes fra Kristiania, Horten, Sandefjord, Larvik; desuden indføres endel fra Danmark. Kjodet har gjennemgående været pent behandlet og som regel indsyet i rene, hvide lagener. Kvaliteten liar gjennemgående været ganske bra, men kjødet af de mange udmelkede, gamle melkekjør, som tilføres, er ofte magert, senefuldt og lost og byder selvfølgelig en mindre næringsværdi, end kjød af yngre dyr. Nar disse gamle kokroppe ikke viser noget sygeligt og ikke er egentlig kakektiske, si bliver de stemplet med iste kl. Behandlingen af dyrene under selve slagtningen er i de senere ar betydelig forbedret, omtrent alle bedover nu dyrene ved slag i panden og udtapper blodet ved stik i bringen, ligeledes undgåes, savidt mulig, at stode eller slå dyrene lige for slagtningen. Slagterne her i byen kjører som regel sine slagtedyr i levende tilstand til slagteriet, hvorved kjødet får et penere udseende, end når de skal ga lang vei. Bestemmelsen angående attestation af slagteheste har vist sig heldig; som regel undersøger jeg im alle slagteheste i levende live, hvorfor betales kr.,00 pr. hest, og hvorved anden attestation bortfalder. Fra Danmark er hovedsagelig indfort yngre kjør og kviger. Kvaliteten har været god og behandlingen gjennemghende pen; i den varme tid om sommeren har dog lijodet under transporten fået et dårligt udseende.

220 IlL Offentlige bestem meiser vedrørende veterinærvæsenet og kjødkontrolleng A. Plakater, rundskrivelser ni. v.. Cirkulwre fra direktøren for det civile veterincervtesen af 6te juni 90 ang(iende tuberkulinp-over og nedslagtning af tuberkuløst kvæg ()gsti for indevturende budgettermin er der i lighed med foregående ar af stortinget bevilget et belob, der efter landbrugsdepartementets nærmere bestemmelse bliver at anvende som bidrag til eiere af kvægbesætninger til dtekkelse at tab ved nedslagtning af tuberkuløst kvæg. Bidraget er forudsat at kunne tilstaes med indtil halvdelen af det ved nedslagtningen forarsagede tab samt kun at komme de kvtegeiere tilgode, der ønsker at nedslagte de dyr, der efter offentlig tuberkulin-undersøgelse erklæres tuberkulose eller mistænkte. Forsåvidt en kvxgeier efter offentlig tuberkulin-undersogelse ønsker at nedslagte sine tuberkulose eller mistænkte dyr og til delvis dækkelse af det derved forvoldte tab agter at søge bidrag af statskassen, har han at underskrive en ansøgning, hvoitil blanket erholdes ved henvendelse til vedkommende dyrlæge. Blanketten udfyldes forovrigt af dyrlægen, der tillige besvarer de til ham rettede spørgsmål, der skal tjene til belysning af, hvorvidt nedslagtning må ansees ønskelig eller nødvendig. Derpaa sender dyrlægen ansøgningen til lensmanden, der efter paafort besvarelse af det til ham stillede spørgsmal sender den til amtmanden til -videre oversendelse hertil. Såfremt andragendet indvilges, har lensinanden ved sagens tilbagekomst til ham sparest muligt efter samrad med dyrlægen at beramme en dag til dyrenes v urdering og nedslagtning. Dyrene bliver af dyrlægen og en af lensmanden opnævnt taxationsmand at ansætte til den værdi, som de antages at have som uaugrebne af tuberkulose. Fra denne verdi trakkes verdien af linden og slagtet. De slagtede dyr skal undersøges af dyrkuge, og forsavidt noget dyr findes angrebet af tuberkulose i sa hoi grad, at kjødet ansees utjenligt til menneskeføde, skal dyritegen eller lensmanden påse det brændt eller nedgravet, ligesom de ved slagtningen forøvrigt fundne tuberkulose dele al' dyret sparest muligt nia ophrtendes eller forsvarlig nedgraves.

221 '0 Dyrlxgen har snares' muligt at indsende en noiagtig beretning om den efter slagtningen foretagne undersogelse til veterinærdirekt men, idet det påsees, at hvert dyr identificeres med vedkommende dyr p de for tuberkulinprøver anordnede skemaer., For sit arbeide med vurderingen og undersøgelsen m v. af de slagtede dyr er dyrlægen berettiget til foruden skyds- og kostgodtgodtgjorelse efter skydsloven at beregne kr. og kr. pr. døgn i henhold til husdyrlovens og. Angående fremgangsmåden ved udførelse af tuberkulin-undersøgelser henvises til den af mig før udfærdigede og i veterinær-aarsberetningen indtagne anvisning til tuberkulin-undersøgelse af kvægbesætninger. Kun skal tilføjes, at der er bragt i handelen særlig for tuberkulin undersogelser konstruerede thermometre, som i væsentlig grad forkorter arbeidet med målingerne, idet temperaturen kan affieses allerede efter minuts forløb. Til veiledning ved bedømmelsen at udfaldet af tuberkulinprøverne meddeles folgende: Er proven rigtig iværksat og udfort, vil der ved bedommelse af, hvorvidt et dyr har reageret for tuberkulinpodningen eller ikke, blive at tage hensyn til dyrets alder, dets temperatur for indsproitningen, forskjellen mellem begyndelsestemperaturen og den hoieste temperatur, tidspunktet for dette maximums indtræden i forhold til podningstidspunktet samt temperaturkurvens måde at stige og falde på på begge sider af hoidepunktet. Intet dyr bor podes, som ikke viser normal temperatur eller som har tydelig feber. Den øverste grænse for den normale legemsvarme hos voksent kvæg kan sættes til 9,5 C. og for kalve under 6 måneder indtil 0 C., men den normale temperatur svinger iahnindelighed mellem 8-9 hos kveg over 6 måneder og 8,5 O-9,5 O hos yngre dyr. Friske dyr kan podes, selv om de på grund af begyndende kalvningstegu har en noget forhoiet temperatur. Er der forøvrig noget at bemerke ved noget dyr, bor dette antegnes på temperaturlisten. Ved en typisk reaktion vil temperaturen, oftest efter en ringe nedgang i de forste timer efter sproitningen, sædvanligvis efter 6-8 timers forløb begynde at stige; stigningen viser sig oftest jevnt tiltagende gjennem flere timer indtil maximum nåes ved te-de-5de time for derefter after jevnt at falde ned til det normale, inden timer er forlobet siden podningen. Stigningen til maximum er sædvanligvis noget kortvarigere end faldet ned til det normale. Maximumstemperaturen kan dog i enkelte tilfælde indtræffe nogle timer såvel for som efter det ovenfor anførte tidspunkt. I tvilsomme tilfælde bor målingen finde sted så hyppig som mulig, i tilfælde hver time; forovrigt bor der måles hveranden time i den kritiske tid. Ilvis temperaturen, som ovenfor anført, på en typisk måde fra det normale er steget til 0 C. og derover og temperaturen for podningen ikke har overskredet 9,5, må dyret ansees for at være tuberkuløst. Dyr, der viser maximumstemperatur mellem 9,5 og 0, må ansees for at have reageret, nr forskjellen mellem begyndelses- og maximumstemperatur er mindst ; er forskjellen i dette tilfælde mindre, kan der alligevel -were grund til at erklære dyret «mistænkt», særlig når besætningen tæller mange tuberkulose dyr og dyret er gammelt og magert. Temperaturstigninger, som ikke når op i 9,5, kan ikke betragte s som tuberkulinreaktion hos k v æ g.

222 Hvis dyrlægen finder bedommelsen vanskelig eller tvilsom, bør han, førend han udtaler sig for besætningens eier, indhente min afgjorelse. Omsproitninger af tvilsomt reagerende dyr kan foretages, liar der er forlobet mindst maneder siden forrige podning, men dyret ma i denne tid isoleres og behandles som tuberkulost; sadan omsproitning vil dog ikke kunne foretages pa offentlig bekostning uden efter særskilt tilladelse. Omsproitning af sikkert reagerende dyr er ganske unødvendig og unyttig. Jeg benytter anledningen til at indskjærpe nødvendigheden af, at meddelelse om resultatet af all e tuberkulinundersøgelser hurtigst muligt indsendes pa de dertil bestemte skemaer. Nærværende veiledning bedes tilstillet de i hr. amtmandens embedsdistrikt Praktiserende dyrlæger og lensmænd.. Cirkulære fra direktøren for det civile veterincemesen af 7de oktober 90 angående rigtig postadresser : Da der pa grund af feilagtig adresse pa de til veterinærdirektør-embedet og veterinærlaboratoriet indsendte skrivelser o.. ofte indtræffer forsinkelser og misforståelser, skal man herved gjøre opmerksom pa, at alle skrivelser, forespørgsler og indberetninger vedrørende veterinærvæsenet bør adresseres til «direktoren for det civile veterinærvæten, landbrugsdepartemente tv. Præparater, (ler der indsendes til undersøgelse eller opbevaring saint rekvisitioner om tuberkulin bliver derimod at adressere til eterinærlaboratorie Personlig adresse lydende pa navn bor selvfølgelig kun benyttes i private breve.. Cirkulære fra landbrugsdepartementet af 8de oktober 90 angaende forandring i kjodkontrolreglernes 9. Plakaten at 6de næstfor lyder : I kraft af lov om kommunale slagtehuse, kjødkontrol m v. af 7de juni 89, C bestemmes herved den forandring i plakat af 5te november 895, indeholdende nærmere forskrifter til gjennemførelse af den ved nævnte lov og lov at' 7de juli 895 omhandlede kjødkontrol, at plakatens 9 herefter skal lyde saledes: 9. Kjød af hornkvæg indført fra Danmark, skal ved fret]; visningen til kontrol være ledsaget af attest fra dertil autoriseret dansk dyrlæge om, at det ikke er bedærvet og ikke hidrører fra dyr, der er sa afmagrede, at deres kjod ikke kan ansees egnet til menneskeføde. Der skal tillige på hver kvart eller halve krop være paaheftet med staltrad en seddel med paskrift «Kjeld, godkjendt til udførsel», underskrevet af vedkommende autoriserede dyrlæge med navn, bopæl og datum. Staaltraden skal were forsynet med en plombe, pa den ene side merket K. K.», på den anden «Danmark». Denne plakat træder straks i kraft. Hvorefter alle vedkommende sig underdanigst have at rette.

223 Bi lag l. B. (sikeltlemle love og bestemmelser. Lov af de juli 89, cfr. loy af 6de mai 899 out foransialininger mod smitsomme husdyrsygdomme. Kapitel. Om ondartede smitsomme sygdomme. `,.;. Folgende smitsomme sygdomme blandt husdyrene skal være undergivne det offentliges særlige forsorg, nemlig : kvægpest; m i tb rand og dermed ligeartede sygdomme ; hundegalskab; s ii i v e; specifik mund- og klovsyge; ondartet lungesyge og ondartet katarrhalfeber hos hornkvæget; kopper og skab hos fret; svinepest og rodsyge hos svinet; Skulde nogen anden sygdom blandt husdyr antage en smitsom eller ondartet karakter eller stone udbredelse, eller skulde nogen af de her opregnede sygdomme optræde ondartet eller vinde udbredelse hos andre dyr end de nævnte, kan kongen udvide bestemmelserne i denne paragraf til også, at omfatte disse sygdom me. Ligeledes kan kongen, når dertil findes grund, bestemme, at en sygdom, der hidtil liar været gjenstand for det offentliges indgriben efter denne paragraf, skal behandles som en mildere smitsom sygdom efter bestemmelserne i nedenstående kapitel.. Er noget husdyr angrebet eller clod af en af de i omhandlede sygdomme, eller er der sandsynlighed for, at så er tilfældet, skal enhver, der som eier eller på anden måde har i besiddelse sådant dyr, snarest muligt tilkalde en autoriseret dyrlæge eller derom gjore anmeldelse, i byerne til politimesteren, pa landet til lensmanden, fra hvem meddelelse uopholdelig- skal ske til en autoriseret dyrlæge. Dyret bliver, indtil dyrlæge kommer tilstede, s'ividt omstændighederne tillader det, at holde afsondret eller indespærret.

224 kvægpest er udbrudt, skal enhver indenfor en af amtmanden nærmere bestemt afstand boende eier eller opsynsmand over drøvtyggende dyr uden ophold anmelde ethvert tilfielde af indvortes sygdom, som måtte indtræffe i hans besætning blandt de nævnte arter af dyr.. Den praktiserende dyrlæge, der modtager meddelelse om eller under sin praksis påtræffer et tilfælde af nogen af de i I omhandlede sygdomme, skal snarest muligt på stedet undersøge tilfældets beskaffenhed og træffe de foranstaltninger, som er fornødne til forebyggelse af smitte, såsom afsondring og indespærring af syge og mistænkte dyr, nedgravning eller tilintetgjørelse af døde dyr og smitteforende affald samt rensning og desinfektion. Privatpraktiserende dyrlæge er dog kun forpligtet til at foretage undersøgelse, når tvingende grunde skjennes at være tilstede. Dyrlæge skal, når han har undersøgt et tilfælde af nogen af de i omhandlede sygdomme, snarest muligt til øvrigheden indgive beretning om det ved undersøgelsen fundne sygdomstilfælde, med oplysning om, hvad der er foretaget eller anordnet for at modarbeide sygdommen og hindre dens udbredelse. Privatpraktiserende dyrlæge, der efter modtagen anmeldelse afslår at foretage undersøgelse, skal snarest muligt oversende anmeldelse til øvrigheden.. Dyrets eier eller besidder er forpligtet til at efterkomme ethvert ham i henhold til denne lovs bestemmelse givet pålæg ; forsåvidt det ikke frivillig efterkommes, kan politiet lade det fornødne udfore for vedkommendes regning.. Politiet er forovrigt forpligtet til at yde fornoden bistand ved de i.henhold til denne lov pibudte foranstaltningers gjennemforelse. ;,; 5. Amtmanden har, når hail modtager underretning om noget tilfælde af de i nævnte sygdomme, at træffe de forfoininger, som efter omstændighederne ma ansees phkrævede for at hindre sygdommens udbredelse ; finder han det fornødent, kan han lade den besætning, i hvilken sygdomstilfældet er forekommet, samt de besætninger, hvortil smitte kan antages overført, sætte under offentligt tilsyn, indtil sygdommen eller smittefaren er ophørt. Sålænge en besætning er under offentligt tilsyn, kan amtmanden a) påbyde eftersyn af vedkommende besætning ved dyrlæge, så ofte som omstændighederne kræver det; b) forbyde, at dyr og smitteforende gjenstande bortføres fra stedet, samt at uvedkonimende tilstedes adgang; ved kvægpest kan han forbyde alt unødvendigt samkvem mellem smittede og smittefrie dele af distriktet; e) forbyde, at noget nyt dyr indføres i en besætning, i hvilken der er forekommet tilfælde af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, mund- og klovsyge, snive eller svinepest; til fornoden kontrol hermed kan han lade optage fortegnelse over og mærke de til vedkommende besætning borende dyr. Amtmanden kan derhos d) under særlige omstændigheder forbyde benyttelse af beiter og andre steder som kan formodes at være smittede;

225 e) under særlige omstændigheder påbyde optagning og fornyelse af gulve, vægge og lignende i rum, hvor smittede dyr har stået, samt tilintetgjørelse al smittebefængte gjenstande, såsom hø, halm, redskaber og lignende, f) for by eller herred, hvor eller i hvis nærhed hundegalskab forekommer, ved offentlig bekjendtgjørelse påbyde, at enhver hund skal enten holdes forsvarlig bunden eller indespærret eller være forsynet med mundkurv af nærmere angivet beskaffenhed, eller under særlige omstændigheder blot kunne fores pa offentlig vei eller gade i bånd af voksen person, selv om hunden er forsynet med mundkurv; g) nar nogen farsot vinder større udbredelse, ved dyrlæge lade foretage almindelig undersøgelse af besætninger i den udstrækning, so n måtte findes nødvendig; h) palægge vedkommende by- eller herredskommune at rense og desinficere stalde og vandingssteder, som er til offentlig afbenyttelse. 7. Vedkommende regjeringsdepartement har at a) foreskrive de nærmere forholdsregler, der udkræves til forebyggelse af smitte, såvel i sin almindelighed som ved de enkelte sygdomme, samt afgive bestemmelser for dyrlægernes forhold med hensyn til reiser, indberetflinger m. v.; b) give forskrifter til forebyggelse af smitte blandt husdyr ved dyrskuer markeder og lignende samt ved transport af dyr inden landet; e) give bestemmelse angående benyttelse af produkter af syge dyr. Departementet kan derhos d) under særlige omstændigheder forbyde afholdelse af markeder eller større dyresamlinger i distrikter, hvor farsot blandt husdyr er herskende, eller hvortil smitsom sygdom kan frygtes indført; e) under særlige omstændigheder forbyde, at dyr fores fra en landsdel til anden, eller gjøre adgangen dertil afhængig af sadanne forsigtighedsregler, som matte ansees fornødne for at hindre overførelse af smitte ; f) ved udbrud af hundegalskab påbyde, at for større eller mindre dele af landet alle hunde skal holdes forsvarlig lænkede, bære mundkurv eller føres i band; g) ved udbrud af kvægpest påbyde afspærring af det af sygdommen angrebne distrikt; h) ved udbrud af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, mund- og klovsyge og svinepest påbyde nedslagtning af hele besætninger, hvori sygdommen optræder. 8. Vaccination af besætning mod nogen smitsom sygdom ma ikke finde sted uden tilladelse af vedkommende regjeringsdepartement. Nar det kan antages, at en farsot derved hurtigere vil kunne stanses, kan departementet påbyde vaccination af de for smitte udsatte besætninger samt fastsætte en godtgjørelse til dyrlægen for hvert podet dyr. 9. Enhver dyreeier er pligtig til at lade ham tilhørende døde dyr og smitteførende gjenstande tilintetgjøre eller nedgrave. Til brug i sådant oiemed

226 5 skal enliver kjøbstadskommune anskaffe en af vedkommende regjeringsdepartement godkjendt indretning eller nedgravningsplads. Også ladesteder med særskilt kommunestyre savelsom landkommuner med tæt bebyggelse kan af kongen pålægges den samme forpligtelse. Fornoden grund kan af kommunen efter tilladelse meddelt af kongen fordres afgivet mod erstatning, der i mangel af overenskomst bestemmes ved almindelig takstforretning. I kommuner, hvor sadan indretning eller nedgravningsplads enten ikke haves eller i tilfældet ikke kan benyttes, skal (lode dyr og smitteforende gjenstande efter dyrlægens anordning tilintetgjøres eller nedgraves på eierens egen grund eller hvis dertil ikke er anledning pa anden grund, hvor det med mindst ulempe for dens eier eller bruger kan foregå. Er ved foranstaltningen nogen ulempe forårsaget grundens eier eller bruger, skal vedkommende kommune yde erstatning, hvis størrelse i mangel af overenskomst bestemmes ved skjøn afholdt efter de i lov om veivæsenet af 5de september 85 fastsatte regler. Kapitel. Om nedslagtning og erstatning. 0. Ved mistanke om kvægpest, kvægets ondartede lungesyge eller svinepest kan amtmanden påbyde nedslagtning af indtil tre dyr for ved obduktion af disse at erholde vished om sygdommens natur. De dyr, om hvilke det efter en dyrlæges erklæring må ansees for afgjort, at de er angrebne af en af de nævnte sygdomme, skal efter amtmandens foranstaltning dræbes, medmindre vedkommende regjeringsdepartement påbyder det modsatte. Enhver hest, som efter dyrlæges erklæring er angreben af snive, skal dræbes. Dyr, angrebet af hundegalskab, skal dræbes ; hund eller kat, som er bidt af noget af hundegalskab lidende dyr, skal ligeledes dræbes.. Eieren er, med de nedenfor nævnte begrændsninger, berettiget til at erholde erstatning for de dyr, som ved det offentliges foranstaltning dræbes på grund af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge, snive, svinepest og mundog klovsyge. Dyr, der ved obduktion ikke viser spor af disse sygdomme, erstattes med det fulde beløb, hvortil de pa nedenangivne måde er værdsatte. Dyr, der ved obduktion findes angrebne af kvægpest, kvægets ondartede lungesyge eller mund- og klovsyge, erstattes med to tredie d el e, dyr, der ved obduktion findes angrebne af snive eller svinepest, med holy del en af det belob, hvortil de pa den nedenfor nævnte made er værdsatte. Dyr, der er (lode som folge af tvungen vaccination, erstattes med deres fulde værdi.

227 6. Forsavidt eieren ved indførsel fra udlandet af smittede dyr, ved overtrædelse af givne forholdsregler eller pa, anden made selv har forskyldt skaden, erholder han ingen erstatning. Ret til erstatning for dyr, nedslagtede efter offentlig foranstaltning, er derhos betinget af, at de har opholdt sig mindst 6 maneder inden landets graffiser, medmindre det kan godtgjøres, at de pa en eieren uforskyldt made er smittede efter at være indførte her til landet. Erstatningskrav ix6,' fremsættes forinden nedslagtningen. Erstatningsbelobet inh i intet tilfælde overstige kr. 00,00 for halvdelen af et enkelt dyr, kr. 00,00 for to tredieparter og kr. 600,00 for det hele dyr.. De dyr, der blir at dræbe efter foranstaende bestemmelser, skal, forsavidt erstatningskrav derom fremsættes, værdsættes af en politiembedsmand (pa landet af lensmanden) i forening med to af ham dertil opnævnte mænd, -Dyrene ansættes til den værdi, de antages at have som uangtebne af sygdommen, hvorfra trækkes værdien af det dræbte dyr, forsavidt det helt eller delvis kan benyttes.. Det dræbte dyr skal, savidt fornødiges, obduceres af en af det offentlige antagen dyrlæge., soin &mien] amtmanden skal tilstille vedkommende regjeringsdepartement en beskrivelse af obduktionsforretningen. Fieren er berettiget til for egen regning at tilkalde en autoriseret dyrhege for at være tilstede ved obduktionen og. deltage i afgjørelsen af spørgsmalet, om dyret liar været angrebet af den antagne sygdom. Er der tvil eller meningsforskjellighed herom mellem dyrlægerne, afgjøres sagen af en af departementet opinevnt sagkyndig. Kapitel. O mo mildere smitsomme syg. domine.. Folgende sygdomme hos husdyrene henregnes til de mildere shutsomme, ligeoverfor hvilke efterstaende regler kommer til anvendelse, nemlig: Lungesyge, influenza, kværke, strengel, mundsyge og be sk el e r sy ge hos hesten, skab og kopper hos andre dyr end faret, smitsom klovsyge hos ifiret, ri n g or in hos alle husdyr, harsækmider hos hunden, fe bersy g do in in e af smitsom karakter, tuberkulose. i) :Nied hensyn til disse sygdomme gjøres det eieren eller den, der pa hans vegne forer tilsyn med dyrene, til pligt a) at anmelde for en autoriseret dyrlæge eller for politimesteren eller lensmanden, nar nogen of disse sygdomme måtte vise sig i halts besætning, ikke at lade dyr, der antages angrebne, of nævnte sygdomme, fore pa markeder, til dyrskuer, pa fremmed boite eller i fremmede, fjos eller stalde;.) ed kgl. resol. at' de juni.90 er kast Ding, optaget ).zindt disse sygdonnne.

228 7 (log skal det være tilladt fra eierens fjøs at sælge sadanne dyr til slagt eller at fore dem til handelsmarkedet til egen afsondret afdeling for at sælges til slagt medmindre departementet anderledes bestemmer for de enkelte sygdomme. Politimester eller lensmand, der har modtaget sådan meddelelse som liti'. a nævnt, har at indsende meddelelse til vedkommende dyrlæge. Finder dyrlægen, at sygdommens optræden er af foruroligende beskaffenhed, indsender ban aumeldelsen til amtmanden. Finder amtmanden det nødvendigt for at hindre sygdommens videre udbredelse, kan han lade forholdene p.a stedet undersøge af dyrlæge og efter dennes forslag give forskrifter angaende afsondrings- og desinfektions-foranstaltninger. ", 5. Vedkommende departement kan give almindelige bestemmelser angående de ntermere foranstaltninger for hver enkelt af de i nævnte sygdomme samt angående anvendelse og salg af kjød og melk fra syge dyr. Departementet kan derbos bestemme, at dyr, som i henhold til litr. b er afhtendet til slagt, og som senere antræffes levende hos iiy besidder, skal inden en fastsat frist, i fornødent fald ved offentlig foranstaltning, kunne pabydes nedslagtede for besidderens regning. 6. Kongen kan bestemme, at andre sygdomme end de ntevnte skal henføres under bestemmelserne i dette kapitel. Kapitel. Om indforsel og udforsel at dyr. 7. Kongen kan forbyde in dforsel af dyr og smitteførende gjenstand fra fremmede lande eller landsdele, fra hvilke smitsom husdyrsygdom kan frygtes indfort. Han kan anordne, at indførsel af dyr kun nia finde sted over bestemte havne eller steder, påbyde, at indførte dyr skal undersøges af dyrlæge og hensat i kvarantæne pa vedkommende importørs bekostning, paliegge eieren af indforte dyr at udrede betaling for sundhedsundersøgelse efter en fastsat takst samt anordne, at dyr, der ved indførselen findes angrebne af smitsom sygdom, eller som har været udsat for smitte, nedslagtes uden erstatning. Han kan overhovedet foreskrive de nødvendige forholdsregler for at 'Andre indførsel af smitsom husdyrsygdom.,`$ 8. I særskilte tilfælde kan vedkommende departement tillade indforsel af enkelte dyr eller gjenstande fra lande, fra hvilke indførsel er forbudt. 9. Kongen kan med hensyn til u dførs el af husdyr give sadanne forskrifter og træffe sadanne foranstaltninger, soin matte findes nødvendige for at forebygge, at der her fra landet udføres husdyr, der er mistænkte eller kan mistænkes f at lide af eller overfore smitsom sygdom, og at de herfra til udlandet afsendte dyr under transporten udsættes for sadanne sygdomme. Han kan anordne, at udførsel af husdyr kun ma finde sted fra visse bestemte steder i riget.

229 8 For undersøgelse af dyr bestemt til udførsel, såvel som for undersogelse og desinfektion af vedkommende skib kan det pålægges henholdsvis afsenderen og skibets forer at udrede betaling efter takst. For de skibe, der benyttes til sådan udførsel, kan kongen give nærmere regler angående deres indredning og nødvendige forsyning med foder og drikkevand for dyrene, ligesom han overhovedet kan træffe anordninger for at sikre dyrenes forsvarlige behandling under reisen. 0 Kongen kan anordne, at jernbanevogne og fartøjer, som benyttes til transport af dyr, tilligemed de dertil hørende indretninger og redskaber skal renses og desinficeres efter hver sådan benyttelse. Omkostningerne hermed udredes af den, for hvis regning jernbanen eller fartoiet drives. Kapitel 5. Om eftersyn ved markeder o... Amtmanden kan foranstalte, at der ved markeder og andre større samlinger af husdyr inden amtet er dyrlæge tilstede for på det offentliges vegne at fore tilsyn med, at intet af de der fremstillede husdyr er angrebet af nogen smitsom sygdom. Amtmanden kan påbyde, at handyr, der frembydes til almindelig bedækning, skal på eierens bekostning underkastes et sundhedseftersyn af autoriseret dyrlæge, som i tilfælde har at udstede attest for dyrets fuldkomne sundhed. Kapitel 6. Om omkostninger og deres udredelse m. v.. Udgifter, som på grund af denne lovs forskrifter foranlediges ved smittede eller for smitte mistænkte dyrs regt, afsondring og desinfektion, ved desinfektion af tøs, siald, redskaber og deslige, ved døde dyrs nedgravning eller tilintetgjørelse, udredes af vedkommende dyrs eier. De med de syge dyrs kurbehandling forbundne omkostninger udredes ligeledes af dyrets eier, medmindre vedkommende amts-, kjøbstads- eller ladestedskommune den sidstnævnte, forgyidt den har eget kommunestyre måtte fatte særlige bestemmelser desangående for de enkelte smitsomme sygdomme. I tilfælde af uformuenhed hos eieren afholdes disse udgifter af vedkommende amts-, kjøbstads- eller ladestedskommune, denne sidste, forgyidt den har eget kommunestyre. Erstatning til eierne af dyr, nedslagtede efter bestemmelserne i kapitel, og de udgifter, der foranlediges ved de i omhandlede værdsættelsesforretninger samt ved nedslagtninger, udredes, forgyidt angår dyr, der ikke findes angrebne af nogen sygdom, for hvilken nedslagtning kan finde sted, eller forsåvidt angår dyr, døde som følge af tvangen vaccination, af statskassen, men for-

230 9 såvidt de findes angrebne af nogen siidan ovennævnt sygdom, med det halve af statskassen og med den anden halvdel af vedkommende amtskommunes, kjøbstads eller ladesteds kasse, den sidste kun, når ladestedet har særskilt kommunestyre. PA, samme måde som i sidstnævnte tilfælde og efter sådan værdsættelse som i bestemt gives vedkommende eier erstatning, JAI' det for at hindre smittes videre udbredelse måtte ansees nødvendigt at tilintetgjøre sinittefarlige gjenstande som huse, husiudredninger, foder, redskaber o.. Alle andre udgifter ved foranstaltninger efter denne lovs bestemmelser udredes af vedkommende amtskommunes, kjobstads eller ladesteds kasse, forsåvidt ikke noget andet er eller matte blive fastsat. Dog falder omkostningerne ved afspærringsforanstaltninger ligeoverfor fremmede lande statskassen tillast, ligesom kongen for hvert enkelt tilfældes vedkommende kan bestemme, at udgifterne ved de i 7 omhandlede foranstaltninger skal udredes af statskassen. Endelig udredes den for tvungen vaccination fastsatte godtgjørelse til dyrlægen samt skydsgodtgjorelse for reiser i det offentliges tjeneste efter denne lov af statskassen.. For forretninger i det offentliges tjeneste efter denne lov tilkommer privatpraktiserende dyrlæge kr.,00 for hver forretning samt i tilfælde af reiser skyds- og kostgodtgjorelse ; som én forretning regnes, hvad dyrlægen under én reise på en gang foretager på et enkelt sted. Dyrlæge, der er ansat i et amts tjeneste med fast løn af vedkommende amtskommune, tilkommer for forretninger i det offentliges tjeneste efter denne lov kr.,00 for hvert døgn, han dermed er sysselsat, samt i tilfælde af reiser skydsgodtgjørelse. For obduktion af en hest eller et stykke storfæ tilkommer dyrlægen derhos kr. 6,00, for obduktion af et dyr af mindre art kr.,00, dog således, at han for på én dag udførte obduktioner ikke kan oppebære over kr. 0,00. For kontorundersogelse i det offentliges tjeneste tilkommer dyrlægen kr.,00, forsåvidt offentlig reise eller obduktion derved undgåes. Amtmanden kan, forsavidt reise i samme anledning eller obduktion inden samme besætning uden nødvendighed er gjentaget uden ordre af øvrigheden, helt eller delvis negte udbetaling af forretningsgodtgjørelse, kostgodtgjørelse og obduktionshonorar, ligesom skydsgodtgjørelsen i samme tilfælde kan negtes. Dyrlægen tilkommer ikke nogen forretningsgodtgjørelse for vaccination af besætninger efter påbud af departementet eller for undersøgelse af indførte eller udførte dyr udenfor den for hvert podet eller undersøgt dyr fastsatte takst. Dyrlægen tilkommer heller ikke skyds og i tilfælde kostgodtgjørelse for reise til undersøgelse af import- eller eksportdyr, medmindre reisen er foretaget efter særskilt rekvisition af det offentlige. For offentlige indberetninger, obduktionsbeskrivelser, attester, erklæringer og lignende tilkommer der dyrlægen ingen særskilt betaling.. De i henhold til denne lovs bestemmelser opnævnte vurderingsmænd tilkommer for de af dem udførte forretninger hver en godtgjørelse af kr.,00 pr. dag.

231 0 Kap itel 7. Om autoriserede dyrueger. Husdyr, angrebne af ondartet smitsom sygdom, fareskab undtaget, ma ikke tages under behandling at andre end autoriserede dyrlæger. 6. Enhver autoriseret praktiserende dyrlæge skal efter hvert us udlob inden en at departementet fastsat frist *fluent amtmanden afgive til det regjeringsdepartement, hvorunder det civile veterinærvæsen er henlagt, en efter mermere bestemmelse affattet beretning om sin virksomhed sont dyrlæge i det forlobne år. Udebliver indberetningen udover den fastsatte tid, kan amtmanden forehegge vedkommende dyrlæge en mulkt for hver uge, som oversiddes. Ligeså skal enhver autoriseret dyrlæge ved tilflytning til eller fraflytning fra et distrikt derom indsende meddelelse til departementet gjenmein vedkommende an) tmand. Kapitel 0 in straffebestemmelser. 7. Overtrædelse eller undladelse af at efterkomme de i denne lov eller de i kraft af samme givne og offentliggjorte bestemmelser elici andre på, behorig måde givne påbud bliver, såfremt forseelsen ikke efter den almindelige lovgivning er belagt med strengere straf, at straffe med boder eller fiengsel. Sagerne blir at behandle pa den for politisager foreskrevne måde. Dyr eller gjenstande, som forsoges indforte eller er indforte her til landet i strid med noget i henhold til 7 udfærdiget forbud eller anden ifølge denne paragraf given bestemmelse, eller som forsoges udforte i strid med 'loge') i henhold til 9 given forskrift, forbrydes til fordel for statskassen, foravidt ikke bliver at tiliatetgjore. Hund, som antræffes ude med tilsidesættelse af noget i anledning af hundegalskab givet påbud, skal ved politiets foranstaltning optages og dratbes enten straks eller inden en af politiet given frist, inden hvilken den kan indloses af eieren mod erlæggelse af opbevaringsomkostningerne. Ligeså kan ethvert dyr, som patræffes ude med tilsidesættelse af nogen bestemmelse i denne lovs kapitel eller noget ifølge udfærdiget påbud, Mir det findes angrebet af nogen der nævnt smitsom sygdom, ved politiets foranstaltning dræbes uden erstatning til eieren. 8. Privat praktiserende dyrlæger skal, nar de under forretninger for det offentlige gjor sig skyldige i misligheder, som, begåede at dyrlæger med offentlig ansættelse, vilde være strafbare som forbrydelser i embede eller bestilling, straffes med boder eller fængsel.

232 Kapitel 9. Om lo yens ikrafttræden m. v. 9. Denne lov træder i kraft den iste januar 895. Fra samme tid ophæves lov af 0de mai 88 angiende foranstaltninger i anledning af ondartede smitsomme sygdomme blandt husdyrene, lov af 5de septbr. 85 angående foranstaltninger mod skabsyge blandt får og geder og de i henhold til sidstnævnte lov udfærdigede bestemmelser samt lov af de juni 890 angående forholdsregler mod udforsel af syge busdyr. De i medhold af nævnte lov af 0de mai 88, dens, sidste punktum givne bestemmelser og de i medhold af samme lovs 8 udfærdigede indførselsforbud samt de i nedhold af nævnte lov af de juni 890 udfærdigede bestemmelser bliver fremdeles indtil videre i kraft.

233 Bilag. Lov om kommuuale slaglehuse, kjodkontrol m. v. af 7e juni 89, jvfr. lov af 7de juli 895 og lov at aug I kommuner, for hvilke der er indrettet slagtehus, hvis beliggenhed og plan er godkjendt af kongen, kan kommunestyret med kongens samtykke påbyde, at al slagtning af nærmere oestemte arter af husdyr, hvis kjød skal benyttes til menneskefode, skal foregå i det kommunale slagtehus. PA samme måde kan fastsættes, at al )nnde med nærmere bestemte arter af levende husdyr inden en kommune skal foregå under kontrol på dertil bestemt torv eller plads.. I enhver kjøbstads- eller ladestedskommune med over 000 indbyggere skal alt inden kommunen slagtet eller til samme indført kjød, der skal benyttes til menneskefode, undersøges af kommunal kjodkontrollor, der såvidt muligt bør være eksamineret dyrlæge. Er sådan undersøgelse foretaget i den kommune, hvorfra kjødet udføres, kan kongen bestemme, at den bortfalder i de kommuner, hvortil indførsel finder sted. ) Efter andragende fra kommunestyret kan det af kongen bestemmes, at kjød af dyr, der slagtes inden dele af kommunen, som ikke er bymæssig bebyggede, og hvor kontrollens gjennemforelse på grund af deres afstand fra kontrolstationen vil falde uforholdsmæssig besværlig, kan fritages for undersøgelse af kommunal kjødkontrol, når kjodet, ifølge erklæring, afgiven af den, for hvem det slagtes, alene skal benyttes af denne og hans husstand. Efter beslutning af kommunestyret og med kongens samtykke kan sådan kontrol påbydes også for kjøb- og ladesteds-kommuner med ikke over 000 indbyggere. Det samme gjælder landkommuner, dog således, at i sådan kommune kun det kjød, der udbydes til salg inden kommunen, kan forlanges kontrolleret.. Kjød, som af kommunal kontroller findes tjenligt til menneskefode, skal stemples. Findes det utjenligt dertil, skal det ufortøvet beslaglægges og ikke tilbageleveres vedkommende, forinden det er gjort uskadeligt for den menneskelige sundhed eller ubrugbart som næringsmiddel. Hvis beslaglagt kjod, som ikke tilbagefordres, af vedkommende kommune blir udnyttet til teknisk brug istedetfor at tilintetgjøres, har eieren krav på en forholdsmæssig godtgjorelse. Den kommunale kjedkontrollors afgjorelse kan indankes for stedets sundhedskommission, hvis ordfører i tilfælde ufortovet skal gives fornoden underretning. Kfr. kgl. resol. af 9de august 807.

234 g,. Når slagtetvang indføres efter I, pligter vedkommende kommune at give erstatning for den værdiforringelse, som de for slagtebedrift inden kommunch lovlig opferte bygninger og indretninger måtte lide ved ikke længere at kunne benyttes efter sit øjemed, forsåvidt bedriften lovlig der har været drevet og ved slagtetvangens indførelse endnu drives. Erstatningen fastsættes i tilfælde ved lovligt skjøn, optaget for kommunens regning. Overskjøn må forlanges inden uger ; omkostningerne derved udredes efter de almindelige regler. Erstatningskrav ma i tilfælde være fremsat inden tre ma,neder efter slagtetvangens indførelse. 5. For benyttelse af slagtehus eller torv, bestemt til handel med levende husdyr, kan kommunestyret med kongens samtykke for mindst et ar ad gangen fastsætte bestemte afgifter. Disse ma, dog ikke være hoiere end fornødent til renter af den kapital, som er anvendt til vedkommende anlæg samt til dækkelse af driftsomkostningerne. Ønskes den i omhandlede undersøgelse udfort i slagteri eller andetsteds udenfor kontrolstationen, skal dertil were adgang til sadanne tider og mod stdan godtgjørelse, som af kommunestyret med kongens approbation bestemmes. I kommuner, hvor offentligt slagtehus ikke er oprettet, skal vedkommende kommunestyre ansætte særskilt kontroller pa det sted, som slagterborgere eller kjodhandlere andrager om, pa betingelse af, at disse refunderer kommunen de udgifter, som medgar til sidan kontrollørs aflønning. Lønnens størrelse bestemmes af kommunestyret med departementets approbation. I tvivlsomme tilfælde skal kjødet uden udgift for kommunen frembringes til den kommunale kontrolstation. 6. Nærmere forskrifter til gjennemførelse af denne lov kan gives af kongen eller den, han dertil bemyndiger. 7. Overtrædelser af de i denne lov eller med hjemmel givne forskrifter Otales af politiet og straffes med boder fra kr.,00 til kr. I 000,00.

235 Bilag. Kjegikontrolregler, rasisalle Ted plakat af :ite november S95. plakat al' Neu november S96, plalial af die og. af 9de august S97, plakat af 0de oktober 900 og plakat af 6de oktober 90. i T enhver kommune, hvor der er indført kjødkontrol i henhold til lov af 7de juni 89, jfr. lov af 7de juli 895, skal alt ferskt, rat slagtekjod af storfæ (herunder indbefattet kalve), fir, geder, heste og svin, der agtes afhændet som menneskefode inden vedkommende kommune, undersøges af kommunal kjodkontrollør og i tilfælde stemples.. Forsavidt undersøgelse og stempling foretages i den dertil af vedkommende kommune indrettede kontrolstation, skal den udfores gratis ; hvis undersøgelsen og- stemplingen derimod foretages udenfor den kommunale kontrolstation, kan der herfor afkræves en af kommunestyret fastsat godtgjørelse.. Dyr, slagtede i en kommune, hvor kontrol i henhold til ovennævnte love er indført, men bestemte til udførsel til udlandet eller til andre kommuner indenlands, skal være fritaget for undersøg-else og stempling- i den kommune, hvorfra udførselen finder sted. Dog skal organer eller dele af sådanne dyr, der agtes forhandlede inden den kommune, hvori slagtningen er foregået, undersøges og stemples.. Heste, der slagtes i en kommune, hvor kontrol finder sted, for at benyttes til menneskefode, skal enten være undersøgte og merkede umiddelbart for slagtningen af en dyrlæge, som udfærdiger sundhedsattest, eller synede af to troværdige mænd, der afgiver skriftlig erklæring om, at dyret ikke lider af nogen sygdom. Indføres hesteslagt udenbysfra, skal der pa samme vis medfolge sundhedsattest og merke fra dyrlæge eller to navngivne wend; sundhedsattesten skal ved undersøgelsen af kjødet fremvises for kjødkontrolloren. Forsåvidt nogen af disse attester er udstedt af anden end dyrlæge, skal der medfølge attesten en bevidnelse fra vedkommende steds politi om, at manden er politiet bek,jendt som troværdig. 5. Intet kjed skal undersøges og stemples, medmindre det, hvis det stammer fra hest, svin og; hornkvæg (undtagen kalve) fremlægges i mindst en tlerdedels krop (for- eller baderding), og- hvis det stammer fra kalv, får eller ged, fremlægges i mindst halve kroppe, delte efter længden. MeJ bagparter skal folge nyrerne i organisk sammenhæng. Forsåvidt indførsel af lose tunger finder sted, skal disse vedheftes hver til sit slagt. På samme vis skal muligens medfølgende organer (net, lever, hjerteslag o..) tilhøre det slagt, hvormed de fremføres. Dog kan kommunestyre med approbation af vedkommende regjeringsdepartement fastsætte regler, ifølge hvilke storre dele af slagt, eller flere organer

236 5 end her nævnt kan kræves fremlagte for kontrolloren. Ved undersøgelse udenfor kontrolstation af kjød af dyr, slagtede inden vedkommende kommune skal samtlige dyrets organer være tilstede, og særskilt for hvert dyr fremvises for kontrolloren. 6. Ved undersøgelsen bestemmes, om kjødet er tjenligt til menneskefode. I tvivlsomme tilfælde kan kjødet under forsvarlig opbevaring tilbageholdes ved kontrolstationen. Ved undersøgelse udenfor stationen kan i sådanne tilfælde afgjorelsen udskydes indtil timer, mellemliggende helligdag heri ikke medregnet. 7. Enhver, der fremstiller kjød til undersøgelse, skal paa kontrollorens forlangende meddele, hvad der er ham bekjendt om slagtet, såsom eierens navn, hvorfra dyret er kommet, om dyret for slagtningen har været sygt o.. 8. På slagt, der fremføres til kontrol, ma ikke brystafdelingens storpulsåre være bortskåret, heller ikke itler og syge eller bedærvede partier. Heller ikke må brysthinden eller bughinden være bortskåret. 9. Kjød af hornkvæg, indfort fra Danmark, skal ved fremvisningen til kontrol være ledsaget af attest fra dertil autoriseret dansk dyrlæge om, at det ikke er bedærvet og ikke hidrører fra dyr, der er så, afmagrede, at deres kjød ikke kan ansees egnet til menneskefode. Der skal tillige på hver kvart eller halve krop være påleftet med ståltråd en seddel med påskrift «kjød, godtkjendt til udforsel», underskrevet af vedkommende autoriserede dyrlæge med navn, bopæl og datum. Ståltråden skal være forsynet med en plombe, på den ene side merket «K. K.», på, den anden «Danmark». 0. Slagtekjød, der findes tjenligt til menneskefode, skal stemples med det dertil bestemte stempel ; stempelmerkerne skal anbringes i så stort antal og på sådanne steder, at der ved den i handel og vandel vanlige opdeling af slagtet findes mindst et merke på' hver del.. pa, kjød af slagtedyr, slagtet inden en kommune, hvor kontrol, er indfort, og undersøgt i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer således tilstede, at der ingen tvivl er om, at organerne tilhorer det foreviste slagt, skal, når kjødet i enhver henseende findes sundt og ubetinget tjenligt til menneskefode, anbringes stempelmerker i blå farve og ov al form; sådanne stempler, hvis tverdiameter skal være 6 cm., og hvis høidediameter skal være.5 ein., skal indeholde foruden kommunens navn (helt eller forkortet) tillige tegnene I Kl. : forste klasse) B. : bykontrol), se hosstående tegning. Kl. (Kommunens navn). B. 5

237 6 Pa kjød af slagtedyr, der enten er indført adenbysfra, eller slagtet inden byen, men fremført til kontrol uden tilstedeværelse af dyrets samtlige organer, skal, ntir kjødet i enhver henseende antages sundt og ubetinget tje nlig til menneskefode, anbringes stempelmerke i b ti, far ve og t rek a n t et f o r m; stidanne triangulære stempler, hvis grundlinie skal være 6 cm., og hvis sider skal være 5 cm., skal, foruden vedkommende kommunes navn tillige indeholde tegnene I Kl. (a: forste klasse) L landskontrol), se hossttiiende tegning. (Kommunens navn).. pa kjød, der ved undersøgelse findes at lide af mangler i sanitær henseende (stisom abnormt lugtende eller slet behandlet kjød, kjød af afmagrede dyr, kjød af dyr, der kan sees at have lidt af sygdom), men hvor den tilstedeværende mangel ved omhyggelig tilberedning ikke antages at kunne betinge fare for den menneskelige sundhed, skal der, hvis kjødet hidrører fra dyr, undersøgte i vedkommende slagteri med dyrets samtlige organer stiledes tilstede, at der ingen tvivl er om, at organerne tilhører det foreviste slagt, anbringes stempelmerker *i sort far v e og r und for m, hvis diameter skal være 6 cm. Stempelmerket skal afstemple foruden vedkommende kommunes navn tillige tegnene II kl. (a : den klasse) B (a bykontrol), se hosstående tegning.

238 7 _ I I vis kjødet derimod fremstilles til kontrol, uden at samtlige organer er tilstede, eller hvis det er indfort udenbysfra, skal der, under samme betingelse som ovenfor i denne paragraf mevnt, anbringes merker i sort farve og k v a- dratisk form; kvadratets sider skal were 5 em., og merket skal afstemple, fornden vedkommende kommunes navn, tillige II Kl. (o : den klasse) L (' ) landskontrol), se hosstaende tegning. I R. Kl. (Kommunens navn). L.. Ved beslutning af kommunestyret, approberet af vedkommende regjeringsdepartement, kan det bestemmes, at kjød, stemplet med den klasses stempel, skal forhandles i egne lokaler, der betegnes som udsalgssteder for den klasses kjød.. Kjed, der findes at være utjenligt til menneskefode, skal af kontrolloren ufortøvet beslaglægges. Kjod, der fremstilles til kontrol uden at tilfredsstille de i, 5, 8 og 9 nævnte fordringer, skal, forsfividt det ikke som utjenligt til menneskeføde beslaglægges, afvises fra kontrollen ; på samme vis skal der forholdes, hvis oplysninger, der kræves afgivne i henhold til 7, negtes. 5. Beslaglagt lijod kan med nedenanforte begrænsning tilbageleveres vedkommende eier, efterat det iforveien af kontrolloren er gjort ubrugeligt til menneskefilde ved indsnit og ophugning samt overheldning af petroleum eller anden lignende væske. Forsavidt beslaglagt kiwi ved gjennemkogning kan gjøres tjenligt til menneskeføde, kan det ligeledes tilbageleveres eieren, efterat gjennemkogning pa eierens bekostning og under kontrollorens opsyn har fundet sted. Dog skal, hvis der i nogen kommune findes indretning, tjenlig til teknisk udnyttelse af beslaglagt kjod, sadant kunne beholdes af kontrollen, safremt kjødet ikke af eieren tilbagefordres, mod udbetaling til ham af en godtgjørelse efter en almindelig takst, fastsat af kommunestyret. Kjød, som under transport eller behandling kan medføre fare for den menneskelige sundhed eller give anledning til udbredelse af ondartet smitsom husdyrsygdom, må ikke tilbageleveres, men skal af kontrollen forsvarligt opbevares, indtil det kan destrueres ved dampkogning, opbrænding eller nedgravning.

239 8, 6. Den kommunale kontrolstation skal holdes i,ben for undersogelse og stempling af kjød alle hverdage i sct lang tid, som vedkommende kommunestyre bestemmer. 7. Ved enhver kontrolstation skal der fores en protokol over alt kjød, der fremføres til kontrol ved kontrolstationen, samt en anden protokol over alt kjød, der undersøges udenfor kontrolstationen. vedkommende protokol anføres rekvirentens navn, kjødets oprindelse (om det kommer fra indlandet eller udlandet og i tilfælde fra hvilket distrikt), undersøgelsens datum, kjødets art og. størrelse samt undersøgelsens resultat. Der skal tillige ved stationen fores regnskab over de for undersøgelse udenfor stationen indbetalte afgifter. Stemples noget kjød med den klasse, skal grunden hertil kortelig anføres i den dertil i protokollen bestemte rubrik. pa samme made forholdes, hvis dele af fremstillet kjød bortskjæres og beslaglægges, selv om kjødet forøvrigt erholder iste klasses stempel. Forøvrigt skal der for beslaglagt kjød anføres kjødets vegt, dagen, når dyret er slagtet, de iagttagne sanitære mangler, beslaglæggelsens grand samt hvorledes der efter beslaglæggelsen er fremgået med kjødet. 8. Den af kontrolløren angående kjødets stempling eller beslaglæggelse trufne afgjørelse kan af rekvirenten påankes til sundhedskommissionens afgjørelse. Rekvirenten skal da på stedet protestere mod undersøgelsens resintat. Det pagkeldende kjød skal forsvarligt opbevares. Rekvirenten har ved skriftlig henvendelse til sundhedskommissionen at kræve dennes afgjørelse, hvilken bliver at afgive snarest muligt. Kontrolløren skal underrettes om tiden for sagens afgjørelse og har adgang til da at være tilstede og begrunde sin kontrolbestemmelse. 9. I bykommuner, hvor kjødkontrol overensstemmende med ovennævnte love er indført, må kjød, der omfattes af disse bestemmelser, ikke falbydes eller sælges eller, forsåvidt ikke den i lov af 7de juli 895 I,, den passus, bestemte fritagelse for undersøgelse er givet, overhovedet benyttes til menneske føde, medmindre det af vedkommende bys kommunale kjodkontrollor er under søgt og stemplet. I landkommuner, hvor kjodkontrol i henhold til mevnte love matte indføres, ma kjød, der omfattes af disse bestemmelser, ikke falbydes eller sælges, medmindre det af vedkommende kommunes kontrollør er undersøgt og stemplet. Kjødvarers frembringelse på torv i torvtiden eller deres henlæggelse i udsalg for kjødvarer bliver at anse som falbydelse. 0. Overtrædelse af de i disse bestemmelser givne forskrifter bliver at påtale af politiet og at straffe med boder fra 000 kroner (kfr. lov af 7de juni 89 7). ) _Kopf. cirkul :ere fra landb rugsdepa Hem ent et al 0(e okf o her 900.

240 Bilag. Nugbeldende (iste Jun 90) bestemmelser angående indforsel af husdyr (kfr. Plakat af 6te juni 89, e januar 899, de december 900, de februar og de november 90). A. Hest e kan indføres: ) fra Sverige på betingelse af, at der medbringes et for hvert enkelt dyr af politimyndighed bekræftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret har opholdt sig i de sidstforløbne 6 måneder i Sverige, samt at det er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom. Skyds- og trafikheste, der passerer grændsen for atter at vende tilbage til Sverige, rammes ikke af ovenstående forskrift. ) fra alle andre lande paa betingelse af: a. at der medfølger et for hvert enkelt dyr af vedkommende lands politimyndighed eller af norsk konsul bekræftet sundhedspas, hvoraf det fremgår, at dyret er sundt og ikke antages at overføre smitsom sygdom, samt b. at ethvert dyr ved ankomsten til norsk toldstation undersøges af autoriseret norsk dyrlæge og af ham erklæres sundt. B. Dr ø v t yggere kan indføres fra Sverige på folgende betingelser : a.. Indførselen skal finde sted a) pr. jernbane eller søværts direkte til Fredrikshald eller Kristiania eller ad nærmeste landevei til Præstebakke eller Kornsjø jernbanestation, hvorfra dyrene snarest muligt pr. jernbane fores videre til Fredrikshald ; b) ad Allinginoveien eller over Svinesund gjennem Bergs herred ad nærmeste vei direkte til Fredrikshald.. Det skal ved en af autoriseret svensk dyrlæge eller politimyndiglied udstedt attest godtgjøres, at dyrene kommer fra et distrikt, liver der ikke for tiden optræder eller i de sidst forløbne 6 måneder har optrådt smitsom mund- og klovsyge eller ondartet lungesyge, saint at dyrene ikke i de nærmest forudgående 6 måneder er indfort fra udlandet.. Dyrene skal være merkede eller i attesten således beskrevne, at deres identitet kan tilfredsstillende konstateres.. Dyrene skal ved ankomsten fores til de indhegnede, for sådant øjemed reserverede kvægtorve, hvor de bliver at underkaste undersøgelse ai vedkommende kommunale dyrlæge. 5. Det kvæg, der agtes solgt som livdyr, skal opstaldes på det kommunale fps i 8 timer, helligdage ikke iberegnet, og i denne tid undersoges med tuberkulin.

241 0 6. Det kvæg, der ved denne undersøgelse findes lidende af eller mistænkt for tuberkulose, merkes i linden med et indbrændt tydeligt T, og disse dyr skal, forsavidt de ikke af importøren fores tilbage til Sverige, ikke af hændes uden til slagtning, der i tilfælde skal finde sted inden 0 dage efter undersøgelsen. 7. Det kvæg, der indføres for at sælges til slagt, skal pa samme vis merkes med et i huden indbrændt tydeligt S. 8. De med «T» eller «S» brændemerkede dyr, skal, hvis de ikke føres tilbage til Sverige, ikke bortføres fra kvægtorvet, førend vedkommende eier af dyret skriftlig har forpligtet sig til at påse dyret slagtet inden 0 dage.. Kvæg, der ved undersøgelse tindes fri for tuberkulose, skal pa en ioinefaldende made være merket med ordet «Smid» samt arstallet for den stedfundne undersøgelse. 0. Som erstatning for de med herom handlede undersøgelse, merkiming, opstaldning og fodring af dyrene samt anskaffelse af tuberkulin, instrumenter, fjosets rensning og desinfektion m. v. forbundne omkostninger, skal vedkommende kommune ræve berettiget til at afkræve importøren en af kommunestyret fastsat og at' departementet for det indre godkjendt afgift for hvert dyr.. Departementet for det indre bemyndiges til forøvrigt at fastsætte nærmere bestemmelser angående den her omhandlede imports ordning med hensyn til dyrenes undersøgelse eg merkning samt attester og protokoller m. v. b. Forøvrigt forbydes indførsel af drøvtyggere storfæ, far, geder og. andre dvortyggende dyr) fra alle la nd e, med undtagelse at' de russiske havne ved Nordishavet og. det hvide hav, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Rensdyrtrafikken til Norge rammes ikke af dette forbud. ornkvæg t o r f) f i r og geder forbydes indførte fra F i u- m ar k e n til rigets øvrige distrikter. C. Svin forbydes indført fra all e lan de med undtagelse af de under litr. B, b nævnte russiske havne, hvorfra det er tilladt at indføre disse dyr til Finmarken. Fra Finmarken forbydes svin indført til rigets øvrige distrikter. unde forbydes indført fra all e land e med undtagelse af Sverige og. Danmark, fra hvilke lande indførsel kan ske pa betingelse af, at der med.- følger et af vedkommende lands politimyndighed udfærdiget bevis, hvoraf fremgår, at vedkommende dyr har opholdt sig mindst i 6 måneder inden vedkommende land, og at det i henhold til en af autoriseret dyrlæge udstedt erklæring ikke antages at overføre smitsom sygdom. Iltinde, der tilhører eierne af svenske renhjorder og. i følge med disse passerer Finland pk gjenneingang fra Sverige, rammes ikke at dette forbud.

242 E. Huder og ski nd skal det indtil videre were tilladt at indføre f r a verige 0, betingelse af, at der medfølger varen et af svensk politimyndighed udstedt bevis eller en af importøren udstedt skriftlig erklæring om, at huderne og skindene er indkjøbte i Sverige og ikke indførte dertil i raa tilstand fra andre lande. Forøvrigt er indforsel af rå dele af dro v- ty gger e og af svi n, såsom uberedede skind og huder (tørrede og saltede huder og skind derunder ikke indbefattede), utilvirkede, utilberedede og urensede h?tr og børster samt muler og klover forbudt fra alle lande. Indførsel af usaltet eller utilberedet kjød og flesk samt usmeltet talg skal være forbudt fra Østerrige, Italien, Grækenland, Tyrkiet, fra Rusland med undtagelse af indførsel til Finmarken fra de ved Nordishavet og det hvide hav beliggende havne, samt fra alle lande udenfor E uropa. Indførsel af g r æ s, h o og halm til four age forbydes fra alle lande undtagen fra Sverige og Danmark samt til Finmarken fra de russiske havne ved Nordishavet og det hvide hay. Brugte fjosredskabor forbydes indført fra aile lande, medmindre det godtgjøres, at de er sikkert desinficerede.

243 Bi lag 5. Nugjwidende (Iste juli 90) regler for udførsel af heste, hornkvag, wan, fair og geder fra Norge. (konf. plakat af 9de september 89, plakat af 8de,juni 895 og plakat de august 896).. Heste, hornkvæg. svin, får og geder, som med skib agtes udforte til udlandet, skal nmiddelbart forinden indskibningen i vedkommende eksportfartøj pa afsenderens bekostning undersøges af den dertil af vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge og. må kun indskibes, saafremt det ved undersøgelsen befindes, at de ikke frembyder tegn til at lide af nogen smitsom sygdom, og der heller ikke er nogen grund til at formode, at de ved berorelse med smittede dyr eller på anden made nylig kunde være smittede af sådan sygdom. Herom skal af dyrlægen afgives attest til afsenderen.. Umiddelbart efterat dyrene er undersøgte og godkjendte, slippes de enten ombord eller ind i en særskilt indhegning, såat berøring med de ikke undersøgte dyr undgåes. Samtidig forsynes hvert dyr med et merke, der betegner, at det er undersøgt og kan udføres. Dyrenes antal og kjøn, samt merkets art anføres i den sundhedsattest, som af dyrlægen udstedes.. Forsavidt undersøgelse foretages umiddelbart før indskibning i lokalskib, der skal gå til eksportstedet, er ny undersøgelse ved ankomsten hertil unødvendig, såfremt enten dyrene i lokalskibet er holdt afsondrede fra andre ikke undersøgte dyr, eller samtlige ombordværende dyr er undersøgte og fundne fri for sygdom, og dyrene fra skibet overføres enten direkte til eksportskibet eller til den i nævnte indhegning.. Ethvert skib, som agtes anvendt til udførsel som under nævnt, skal for hver reise på det første sted, hvor det her i landet indtager dyr, undersøges af den dertil af vedkommende amtmand antagne norske dyrlæge eller, forsiividt ingen sådan der findes, af stedets politi. Finder den, der har anstillet undersøgelsen, grund til at anse skibet for smittefarligt, må dyr ikke indtages, forinden det er behørig desinficeret. Forsåvidt drøvtyggere eller svin agtes udført, skal desinfektion af skibet i ethvert tilfælde finde sted, førend dyrene indskibes. For hver gang skibet er bleven undersøgt og godkjendt, skal attest herom afgives til skibets forer. Lindersogelsen og desinfektionen sker pa skibets bekostning.

244 5. For dyrs undersøgelse med merkning betaler afsenderen til dyrhegen for hver forretning : for hver hest indtil et antal af 0 kr..00 over dette antal hvert stykke hornkvæg over I/. ar »- under / 0.5 mindre dyr (svin, får, geder) for et antal af til og med 00 dyr. 0.5 pr. stk. de næste 00 dyr 0. - det overskydende antal Betalingen beregnes efter det samlede antal dyr, soul samme eksperter rekvirerer undersøgten gang. For den i omhandlede undersøgelse af skibet betaler skibets fører dyrlægen eller vedkommende politifunktionær kr..00. Ligesi meget betales dem for at Oise skibets desinfektion, forsåvidt denne ikke kan linde sted samme dag som undersøgelsen. 6. Departementet for det indre bemyndiges til i tilfælde at give nærmere bestemmelser angående de her nævnte foranstaltningers gjennemforelse.

245 Bi lag 6. Ansøgning om tuberkniin-undersogelsejj offentlig. bekostning. Smign. bestemmelserne i busdyrloven af de,juli.89, kap. og kap. Undertegnede ansøger herved om at erholde min kvægbesætning, bestitende af okser voksent kvæg og ungdyr og kalve, tilsammen: dyr undersøgt med tuberkulin pa offentlig bekostning. rndersogelsen agtes udført ved dyrlæge, som dertil bar erklieret sig villig' la de af det offentlige fastsatte vilkr. Efter foretagen undersøgelse fouligter,jeg niig til. snarest mulig at skil le de tu b erk u i øs e s amt d e for tuberkulose mi s- tienk t e dyr fra den sunde del af besætningen, enten ved at hensætte disse i et andet smittefrit rum, eller ved at lade opføre en tæt skillevæg mellem begge afdelinger efter behørig desinfektion af den afdeling af fjøset, der er bestemt for de sunde dyr, eller efter omstændighederne pt anden for smitte betryggende made at holde den syge og- sunde afdeling skilt fra hinanden.. savidt mulig- at h in d re, at smitte over fores fra den syge til den sunde del at besætningen ved at anvende særskilte vandings- og fodringskar og idetheletaget swrskilt stel for begge afdelinger, samt ikke at lade de angrebne og mistænkte dyr komme på fælles beite med de sunde dyr,. at lade det af tuberkulose smittede fjos behørig desinficere, alt i tilfælde efter nærmere anordning af veterinæradministrationen; A. snarest mulig at lade slagte sådanne dyr, der efter dyrlægens nærmere undersøgelse findes lidende af,jurtuberkulose eller almindelig udbredt tuberkulose med lungetæring eller afmagring og. ikke at sælge eller til min husstand benytte melk fra sådanne dyr uden i kogt tilstand. ikke at sælge noget angrebet eller mistænkt dyr uden til slagt, samt ikke at sælge noget hjemmeslagtet tuberkuløst dyr, uden at (forsiividt dertil er anledning) dyret af dyrlæge eller ved forevisning på kjodkontrolstation er fundet tjenligt til menneskefode, G. at lade de til opdræt bestemte nyfødte kalve straks hensætte i et smittefrit rum og underkaste en tuberkulinprøve, for de indsættes blandt de sunde dyr, og ikke fodre dem med melk fra tuberkuløse dyr uden i kogt tilstand (dog kan.de nyfødte kalve i de første to degn gives rit modermelk, juret er sundt og moderen idethele taget kun i ringe grad er angreben af tuberkulose),

246 5 7. ikke at indsætte nyindkjobte dyr i den sunde del af besætningen, med mindre de ved forudgaende tuberkulinprøve er fundet fi i for tuberkulose, 8. at lade de angrebne og mistænkte dyr forsyne med et braltdemerke. Besætningen er for undersogt med tuberkulin i året A n m. Andragendet mil, kun inflate li e i e besætningen, ikke enkelte eller nyindkjøbte dyr. (GArdens navn) (-[erred) (Amt) (Datum)... (Tydelig underskrift): Andragendet bekreftes og anbefales : (Den undersogetule (l yriwges un(lerskrift) Til landbrugsdepartementet. A n m. )enne ansogning indsendes gjennem vedkommende amtniand til landlirugsdepartementet.

247 P LT.putaaspu puns 6 ' L-.tttqlmodds -, t c,- -pu!.toj,-.-) 0,, --, r.e,. Q)pl,..,. r,--, re 'OSO p,--,,= '..,-.,.; CL), (),fa g '.f) e-:-i t C L g cp "-laisa 0 I, g, -g 7 g - rt r: -turvirp Eld -, c,. Q) ,',-, a) g a.,,-,--, a) a)...tapp. r-- rt - '; a),.., Ø;.:,,, --., o a) 7:.unti a),. -' b- s a) m t+, et : a.)p., g,-, ;- t.c,,-, E.?,,,, a),.. o Q) ;) C,) cl.,,,,,,t dc.) a) tz E PI bl) a) 7- )J) F-t ;s tf, 0 r-,. Cri,',-, 7-,.. ;:..- t... F-, 7, r-t,, a) a) -,,,f tip ;-, Elci c ). o o J f -t ci.).0, F _Q),S,,e!,.,-.. '77 ;- a) vi.;),-7- = - - -, Q) bi) --i - betr,be Q) c-.) a.,,v, ;:l QQ CC..-., r-, cq..,,.,- Q) re re.7 0 E g r.t ct w._ o,-, -:., -- b k,r) c;) P- ', -i

248 Bilag 8. Anvisning til tuberkulinundersogelse af bestetninger. Tuberkulinet forsendes i flasker i ufortyndet og steril tilstand. Det må opbevares på et mørkt, kjoligt og tort sted, og holder sig da virksomt i meget lang tid. Til undersøgelse anvendes til et voksent dyr (hest, kvæg eller svin) 50 centigram (-5 dråber eller 5/0 kubikcentimeter), til ungdyr 0 centigram (8- dråber eller /0- /0 kubikcentimeter), til kalve og nyfødte dyr 0 centigram (6 drüber eller / o kubikcentimeter) efter dyrets størrelse og alder. Den for hvert dyr bestemte dosis tilblandes i det oieblik, den skal benyttes, med rent og i forveien kogt vand i et rent, kogt vinglas. Bekvemmere er det dog, hvis man har en afdelt storre injektionssproite, at blande den til vedkommende besætning bestemte mængde tuberkulin med det nødvendige kvantum vand på engang på en storre flaske i et forhold af i til 0 (0 Vo således, at der i en fortynding af 5 kubikcentimeter kommer 50 centigram tuberkulin). Af denne fortynding vil altså, når sprøiten ruminer 0 kein., 5 km. være passende dosis for et stort voksent dyr, kcm. for et mindre voksent dyr, km. for et ungdyr og km. for smådyrene. Fortyndingen holder sig dog ikke længe uden at dekomponeres, hvorfor den enten må tillaves brugsstedet eller også i hjemmet - dage iforveien og isåfald tilsættes / o/o karbolsyre. Førend indsproitning foretages, må samtlige dyrs temperatur være malt; målingen foretages ved et maks i malt h e r mom ete r, der holdes godt inde i endetarmen i minuter, ) hvorefter thermometret trækkes langsomt ud og temperaturen aflæses noiagtigt og noteres. Man må være forsynet med thermometer for hvert 0 dyr, foruden nødvendig reserve. Til måling af 0 dyr iberegnet aflæsning, nedskrivning af temperaturen, rengjøring af thermometret (det aftorres bedst med en klud dyppet i lysol-, kreolin- eller sublimatoplesning) samt dettes indoljning, medgår for en øvet mand ca. / time. ) Glem ikke at slå kviksedvsoilen ned mellem hver gang thermometret benyttes! Efterat samtlige dyrs temperatur er målt, foretages indsproitningen af tuberkulinet. Den bor helst ske på halsen, efterat huden iforveien er afbarberet samt renvasket med et desinfektionsmiddel ( Vo lysol-, karbol- eller kreolinoplosning, Am) sublimatoplosning). Injektionssproiten, hvis stempel maa være ) Der fåes nu i handelen thermometere, der kan atheses allerede efter minuts forloh, hvorved megen tid kan indspares.

249 8 af et materiale, der taler kogning, ne't iforvejen were kogt. Man bor have mindst sproiter og sproitespidser. Spidsen stikkes igjennem huden, hvorefter sproiten sættes til spidsen og den nødvendige dose indsproites. Spidsen rengjøres for hver gang ved at dyppes i ren koghed olie eller i et desinfektionsmiddel. Indsproitningen bor foretages enten mellem 6-0 om aftenen eller S om morgenen. Dyrene ma under undersøgelsen were i ro Oa tioset; -7 timer efter indsprøitningen påbegyndes temperaturmålingen igjen, og der fortsættes med denne hv er a nd en tim e. Dyr, der ved nråling indtil den de time tindes at have givet sikkert tegn på', at være tuberkulose, behøver ikke at males mere, medens dyr, der ikke har reageret eller hvis reaktion er tvivlsom, ma måles indtil den 7de til de time efter indsproitningen. Dyrlægen ma enten selv foretage målingen eller lade denne foretage af wend, som af ham er givet den til temperaturmålingen nødvendige anvisning og hvis malinger han isåfald personlig ma kontrollere. Det ma påsees, at dyrene ikke vandes umiddelbart foran en måling. Brunstige dyr viser ofte en højere temperatur end normalt, dog vil den ikke af denne grund stige over 0. Undersøgelsens resultat anføres pa, det dertil bestemte skema og indsendes snarest muligt til veterinær-direktøren. (Konf. forøvrigt rundskrivelse fra veterinærdirektøren af 6te juni 90 side 09).

250 r, 7,,,, (..). * c. :; 7 ; E'' r T., e'',{ '`.' %';' 7ci) 7) S p -, p, (I') _I.::, g a) 7:, c,,--, C,. u),-g ::).0,7, Z.: ci.-,,-c C,, ;7:, c..,ft g ci.) g t -- a., rr'' (), 9,--.'.,.., z F- -. C.) 0 -g 9 " r-c apop g opiamp aucto.l`duil opop olgoup ouio..-0>ut.; opop 7- c., olgoup autio&cru r I opop r' 6" oicixdp r. CL) ba ct) 7: a.) bf).) a.) -, otuto.f.iittu apop c olciaup ot ( toaht.t:,) p 0 ).- 'ill c.) a> 0 ( 0.-),-,-, CI) pr.-0cl,-, ott(i.`.7u:,,; <.,r. C.,, El I rci bi) C.,,,-,,-,,..., r--i --) z..,. ':.:,' 7 '-' w.i 0 /I ct., r;

251 Bilag 0.Skema no.. fra undertegnede dyrlæge i Indberetning til am t direktøren for det civile veterintervirsen.. Sygdom :. hos hvilken art af husdyr. antal angrebne:. døde : 5. eller dræbte : G. den angrebne besætnings størrelse 7. gardens navn (i by eller ladested, gade og nr.): 8. herred (by) : 9. hvorvidt dyret er død pa havnegangen eller fjøset. 0. når dyrlægens tilsyn har fundet sted :. hvorpå den stillede sygdomsdiagnose grunder sig : (her anføres i korthed savel symptomer i levende live som de ved obduktionen fundne sygdomstegn :. hvorvidt mikroskopisk undersøgelse er foretaget :. hvorfra smitten antages at skrive sig:. kort angivelse af, hvad der er foretaget til forebyggelse af smittens udbredelse : den 9 Navn: Bopæl : Aiim. For hver sygdom og for hvert slags husdyr benyttes et skema.

252 Bilag II. Uddrag af lov om offentlige ljenestemiends skyds- og kostgodtgjorelse af 0de juli S9, Af denne lov hidsættes:,,`;. Skydsgodtgjørelsen bliver at beregne efter følgende regulativ: Pr. kilometer. Pr. sjømil. Landskyds. Badskyds. a.5 Tilsigelsesstat ion. Fast station. Tilsigel sess tat ion. Fast station. - Ore. Ore. Ore. Ore. Ore. Ore livor befordring alene kan ske sadel, klov eller med ren, eller hvor den reisemle alene kan komme frem tilfods, og hans toi m. v. må bæres, er vedkommende berettigot til, formlen den ham efter regulativet tilkommende godtg,jørelse fra fast station, at erholde erstattet efter regning, hvad han har erlagt i nødvendige udgifter til befordring af sit toi samt for veiviser, hvor sadan er benyttet, og desuden, hvad han i befordring for sig selv har erlagt udover nævnte regulativsats. Ligeledes er forsåvidt angår befordring udenfor de almindelige skydsniter forovrigt, tillands eller tilvands, den reisende berettiget til erstatning for havte udgifter udover den ham tilkommende regulativsats fra fast station. Samme regel gkilder også under reiser de almindelige skydsruter, forsåvidt nødvendigt forretningsmæssigt ophold mellem stationer pa samme kræver en tid udover den, hvori de skydsende er forpligtet til at vente. Forsavidt i distrikter, hvor befordring alene kan ske ved ren, den reisende benytter egne ren, bliver den ham tilkommende skydsgodtgjorelse at bestemme af kongen. ) 9. Foruden den foran bestemte skydsgodtgjørelse, der også indbefatter tilsigelsespenge samt leie at bad og andre reiseredskaber, erholder samtlige tjenestemænd erstatning efter regning for nodvendigt u(ilwg til befordring i) (0.. kgl. resol. af 0 te 900 anglencle skydsgod tgj orel se for offentl ige t jenesteimends be to rd ring flied egne Fen. 6

253 a. af medfort nødvendig bagage, hvilken godtgjørelse dog ikke må overstige den vedkommende tjenestemand tilkommende skydsgodtgjorelse for egen befordring. b. af fornoden bagage mellem bopæl eller forretningssted og det sted, hvor skydsbefordringen begynder eller ender, C. af egen person ombord til og iland fra dampskib, samt udlæg af bom-, bro-, brygge- og færge-penge og for soveplads i jernbanevogne, forsåvidt reisen er foregået om natten, og sådan plads er benyttet. Ved reise på jernbane eller med dampskib tirståes ingen anden godtgjørelse for befordring end i,, og i nærværende paragraf bestemt.. Den mindste veilængde, som ma reises, når godtgjørelse for skyds, såvel tillands som tilvands, skal kunne fordres, er km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbage. Skydsen godtgjøres kun for den virkelige veilængde, dog så, at for de strækninger, hvor skydsbetaling erlægges efter en stone veilængde end den virkelige (se lov om skydsvæsenet af de juli 89?, 0), tilkommer der tjenestemanden skydsgodtgjorelse efter denne forøgede veileengde. 5. G-odtgjørelse for befordring med dampskib skal beregnes efter den afstand, hvorefter passagerbilletten betales. (Dyrlægen har kostgodtgjørelse efter die klasse, nemlig kr..00). (Konf. 8). 8. På reiser med dampskib skal de til Iste klasse horende tjenestemænd være berettigede til at erholde i kostgodtgjorelse kr. 7.00, de til den klasse hørende kr. 6.00, de til die klasse horende kr og de til de klasse horende kr..00 for hvert døgn, i hvilket reisen med dampskib har varet uafbrudt mindst 6 timer. Samme kostgodtgjørelse tilkommer der dem også under ophold i kjobstad eller ladested på forretningsreiser, under hvilke de må opholde sig i byen i mindst timer. Det samme gjælder for sammenhængende ophold på dampskib og i by i tilsammen mindst timer.. Den mindste veileengde, som såvel tillands som tilvands må reises, når kostgodtgjørelse skal kunne fordres, er km. fra den reisendes bopæl eller 6 km. tilsammen frem og tilbage.. Døgn efter denne lov regnes fra det klokkeslet, da reisen påbegyndes. Dele af et døgn på, 5 timer og derover regnes for helt døgn; dele af et døgn paa mindre end 5 timer medregnes ikke. Dog tilkommer vedkommende kostgodtgjørelse, når den hele på en reise tilbagelagte veilængde udgjor mindst 0 kin., selv om dertil ikke er medgået 5 tinier. 0. Regninger over skyds- og kostgodtgjorelse, som efter denne lov tilkommer nogen af det offentlige, skal, forsåvidt ingen tidsbestemmelse på andet sted matte were givet, være indsendt til vedkommende myndighed i det seneste inden seks måneder efterat sagen eller forretningen er tilendebragt, da i mangel fordringen ikke godtgjøres af det offentlige.

254 . Bilag. Skemaer til veiledning ved udfærdigelse af regninger for reiser i veterinærvwsenets anliggender. Regning over undertegnede tilkommende skydsgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 Dato. Fra til (Herunder bliver veilængderne at opføre station for station). Km. landskyds. Km. Vtdskyds. ni Pil -,-q,,:t g. '-c.,,-,.9-, til c', ct c,,.. (,) 7_, ' - _,,,,.-,-.,!..- ( -7 v, 7- c,, E, ; pr.,,,.,,,, a 6 øre. 0 ore. 7 ore 0 ore. be Beisens øiemed. (Herunder bliver at anfore grunden for hver foretagen reise og i gj entagelsestilfælde grunden til, at det har været anseet nødvendigt at gjentage reisen). I henhold til foranstående beregning tilkommer der mig for reiser i kvartal følgende godtgjørelse: For kilometer landskyds it 6 øre kr. ) à0»» ) bådskyds it 7 )»,., à0».» - jernbane it 6.»» dampskib it 0 * Udlæg. Tils. skydsgodtgjørelse. kr. Tilsammen kr. hvilket be-lob bedes mig anvist til udbetaling, idet det attesteres: at de ovenir anførte veilungder er virkelig reiste; at reiserne er foretaget ad den vei og pa den mhde, hvorpå de med mindst udgift for det offentlige kunde ske; at en til den beregnede forstærkede bådskydsgodtgjørelse svarende skyds liar været nødvendig og er bleven benyttet, at reisen ikke uden skade har kunnet udsættes, samt at der på samme biid ikke har været befordret nogen anden til skydsgodtgjørelse berettiget ; at ingen andre forretninger, for hvilke skydsgodtgjørelse tilkommer mig, er udført pd ovenauførte reiser ; at de opførte udlæg bar fundet sted og været nødvendige; at reiserne er anseet nødvendige i det offentliges interesse for at virke til forebyggelse af smitsom husdyrsygdom og fh den standset. den 9 (Amts -)Dyrkege.

255 Regning over undertegnede tilkommende skydsgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 i anledning af tuberkulinundersogelser. Km. landskyds. Km. bhdskyds..5) Dato. Fra til (Henn -icier bliver veikeng-clerne at opføre station for station.),j> 6 ore. 0 ore. 7 ore., 0 ore. I henhold til foranstaende beregning tilkommer der mig for reiser i kvartal folgende godtgjørelse : For kilometer landskyds h 6 ore.. kr. k0»»» bhdskyds h 7, I» h 0 D»» - jernbane it 6»» ) dampskib h 0», Tils. skydsgodtgjørelse kr. Udlæg Tilsammen kr. hvilket beløb bedes mig anvist til udbetaling, idet det attesteres: at de ovenfor anførte veilængder er virkelig reiste at reiserne er foretaget ad den vei og på den mide, hvorpti de med mindst udgift for det offentlige kunde ske. at en til den beregnede forstærkede badskydsgodtgjørelse svarende skyds har været nødvendig og er bleven benyttet, at reisen ikke uden skade bar kunnet udsættes, samt at der på samme båd ikke har været befordret nogen anden til skydsgodtgjørelse berettiget ; at ingen andre forretninger, for hvilke skydsgodtgjørelse tilkommer mig, er udfort på ovenanførte reiser; at de opførte udlæg har fundet sted og været nødvendige; at reiserne er udførte til foretagelse af offentlig tuberkulinundersøgelse eller til inspektion af de til forebyggelse af tuberkulose givne forskrifters gjennemforelse. den 9 (A m ts-) Dyilmge.

256 5 Regning over undertegnede tilkommende kostgodtgjorelse for reiser i veterinærvæsenets anliggender i kvartal 9 Dato. Afreist Klokkesi et. Hj emkommen. Dato. Klokkesl et Antal døgn. Godtgjørelse., Kr. Ore. Reisens lcengde i kilometer. Tils. den 9 (Anits -)Dyìlreqe.

257

258 La lutte actuelle contre la tuberculose bovine. Par 0. Malm, docteur en médeeine, directeur du service vétérinaire.

259

260 T. Introduction. Parmi les grandes questions sociales la hitte contre les ravages de la tuberculose s'est placée au premier rang. En ce qui concerne la tuberculose humaine, la lutte n'est guère, pour le moment, qu'un combat d'avant-garde oit l'attaque cependant dans les différents pays, est en train de revêtir des formes déterminées. Les efforts pour enrayer la tuberculose humaine doivent, pour le présent, se borner A, saisir les cas infectants (déclaration obligatoire), empêcher la contagion (soins de propreté, hospitalisation, désinfection) et A, guérir les cas initials (sanatoriums). En outre, il faut créer des dispensaires suivant le système français. Ces institutions joueront un très grand rôle dans le soulagement de la misère causée par la tuberculose et contribueront à neutraliser l'action des éléments contagieux. Enfin il ne faut pas oublier certaines mesures modernes d'ordre social et d'hygiène par lesquelles la santé publique peut être améliorée, ralimentation et le bien-être du peuple rendus meilleurs, la souffrance adoucie et le sens de l'hygiène développé. ( tes derniers efforts n'ont guère, jusqu'à présent, donné de grands résultats, mais leur efficacité doit, la fin, se faire sentir d'une manière plus parfaite; d'ailleurs les dépenses qu'ils entraînent sont moindres que celles que nécessitent la plupart des procédés préconisés contre la maladie. L'Angleterre offre un exemple éclatant de la vérité de ce fait. En ce qui concerne la tuberculose humaine, on peut dire que les mesures prises jusqu'à présent ont été, le plus souvent, dues à, l'initiative privée et, plus rarement, comme en Norvège, au concours de retat. indépendamment des procédés mentionnés ci-dessus pour la lutte contre la tuberculose, les efforts pour limiter ou dépister la tuberculose animale jouent également un r6le important dans cette lutte. En outre des considérations sanitaires s'appliquant purement à, l'homme, d'autres considérations viennent s'y rattacher au point de vue économique de l'agriculture. Tandis que ces dernières, d'un cilté, donnent à la question un poids d'autant plus grand que le rendement de l'agriculture est augmenté d'autant plus qu'il y a moins de maladies parmi les animaux domestiques elles font surgir, d'un autre eté, toute une série de difficultés. Car, on ne doit pas oublier que la lutte ne doit être conduite ni

261 50 avec trop d'énergie ni en employant des procédés trop coercitifs qui ne sauraient être en rapport avec les moyens de l'etat, le mode d'exploitation agricole du pays et les intérêts économiques particuliers. Peser exactement ces considérations et les adapter au besoin des différents pays sera toujours une affaire difficile. Aucune méthode ne pourra être appliquable fi tous, non plus que celle choisie dans tel pays ne pourra y être constamment en usage. Le système devra donc être réglé d'après la propagation de la maladie et les conditions économiques du pays. Il pourra être intéressant de donner ici un aperçu de la lutte actuelle contre la tuberculose dans les différents pays et, en particulier, de montrer sa situation en Norvège au double point de vue des réglements et des résultats découlant de ces derniers. La discussion qui s'éleva après le congrès de Londres de 90, d l'occasion de l'opposition de Koch contre la transmission de la tuberculose bovine à, l'homme et réciproquement, a seulement servi d éclairer la question, car de nombreuses expériences faites en France, Hollande, Danemark, Amérique et Allemagne ont montré, d'une part, la possibilité de la transmission de la tuberculose humaine au bétail et, d'autre part, la forte virulence du bacille des bovidés; elles ont également montré la probabilité qu'une série de cas tuberculeux chez l'homme, et principalement chez les enfants, sont causés par l'infection à travers le canal digestif par des produits tuberculeux provenant du bétail, et, enfin, l'apparition de cas de tubercnlose chez l'homme occasionnés par contage direct dû d des animaux tuberculeux. J'espère moi-même pouvoir bientôt faire connaître une série d'expériences faites avec des bacilles tuberculeux de l'homme et avec ceux d'animaux inoculés d des veaux, moutons, chèvres et porcs, lesquelles expériences confirmeront que le bacille tuberculeux est toujours identique à lui-même. Autant que je sache, c'est L y dtin de Bade qui, le premier, à réclamé l'intervention des pouvoirs publics dans la lutte contre la tuberculose des bovidés. Pans un article paru, en 88, dans (farchiw f. wiss. u. prakt. Thierheilk.» il demandait qu'on exigeât la déclaration dc tout cas de maladie tuberculeuse, l'isolement de l'animal atteint, la désinfection de la place qu'il occupait dans l'étable, de même interdiction d'envoyer sur le marché des animaux suspects, prescription de ne consommer le lait que cuit, saisie de la viande provenant d'animaux affectés de tuberculose généralisée, abatage de ceux fortements atteints, tandis que les sujets moins attaqués pourraient être engraissés, enfin, assurance obligatoire en vue des dommages causés. Ainsi qu'on le voit ces mesures vont bien plus loin que celles demandées par B a n g, en 885, dans son traité sur le lait tuberculeux ( ). En effet le savant danois s'était borné à montrer que la tuberculose doit être combattue en fortifiant et en donnant de la vigueur aux animaux, en éloignant ceux manifestement atteints de tuberculose dans les poumons, l'intestin ou l'utérus et en désinfectant l'étable. IVme compter endu du Laboratoire expérimental de l'eeole sup. vét. danoise.

262 5 Quand, en 890, la tuberculine fut découverte, les principaux vétérinaires des différents pays d'europe reconnurent immédiatement que ce procédé serait le plus précieux auxiliaire dans la lutte contre la tuberculose bovine. Les indications et les propositions A ce sujet arrivèrent de tous oltés, mais l'honneur d'avoir pris, le premier, les mesures officielles dans ce sens revient au Danemark où, comme on le sait, Bang a pris l'initiative d'une lutte graduelle et méthodique contre la tuberculose des bovidés. La lutte en Danemark. La communication de K o ch sur sa tuberculine date, ainsi qu on sait, de l'automne 890. Les premières observations de Bang concernant ' emploi de la tuberculine contre la tuberculose bovine parurent au printemps de l'année suivante. Dans sa communication sur quelques expériences relatives A la valeur du diagnostic par la tuberculine il avançait que ce procédé pouvait être employé A combattre la tuberculose «dans tous les cas oit il est nécessaire d'avoir la certitude que les sujets reproducteurs ainsi que les animaux destinés A l'élevage sont absolument indemnes de tuberculose.» Après avoir fait de plus nombreuses expériences et s'être tenu au courant de celles entreprises dans les autres pays sur la puissance du diagnostic par la tuberculine, Bang s'exprimait sur la manière A suivre pour l'employer. La méthode devait, selon lui, non seulement viser A limiter ou A faire diminuer la tuberculose des bovidés, mais encore A la faire disparaître. Il posa les principes suivants Tous les veaux doivent être soumis A la tuberculine de bonne heure ( ou semaines après leur naissance), ceux qui réagissent doivent être isolés et engraissés pour l'abatage. Les sujets reconnus sains doivent être tenus rigoureusement séparés et ne consommer que du lait cuit et, en même temps, être élevés d'une façon saine et vigoureuse. Ils doivent être de nouveau soumis A l'épreuve de la tuberculine avant d'être employés A la reproduction et les taureaux doivent la subir au moins une fois chaque année. Par contre, il admettait la nonnécessité de soumettre A la tuberculine les animaux de travail étant donné que chez ces derniers la tuberculose était trop propagée et que, d'ailleurs, plusieurs d'entre eux, bien que tuberculeux, n'en étaient pas moins propres A accomplir, pendant des armés, le travail qu'on leur demandait. Bang faisait ressortir qu'on ne devait avancer qu'avec prudence dans la lutte d'éradication de la tuberculose ; tous les efforts devaient d'abord tendre A l'amélioration de la prochaine génération. La lutte devait avoir pour base la seule bonne volonté du propriétaire sans moyens coercitifs. Telle fut la méthode de B a n g, laquelle, dans sa forme essentielle, rappelle celle d'o ste r t ag qui vient d'être instituée en Allemagne.

263 5 Les efforts de Ban g amenèrent le vote de la loi danoise du avril 89 qui mit A la disposition du ministre compétent lute somme annuelle de couronnes ( ) ponr aider les propriétaires qui voudraient employer la tuberculine pour la lutte contre la tuberculose. Cette aide pécuniaire ne fut accordée au propriétaire que pour les expériences par la tuberculine faites sur les animaux (l'élevage et seulement si les conditions d'isolement étaient satisfaisantes. Pour celles concernant les animaux d'exploitation le propriétaire devait lui-mème en snpporter les frais. Par isolement satisfaisant on exigeait, que les animaux sains fussent placés A part dans une partie distincte ou qu'ils fassent séparés par une cloison ne communiquant pas avec le reste de l'étable. Pendant la marche évolutive de la question, ce système fut modifié ou plutot élargi de telle sorte que Bang, en 896, dans son article du Deutsche Zeitsch. f. Thiermed. sur la tuberculose des bovidés (vol. XXII, p. 0), put préciser ainsi les principes de la méthode inoculer A la tuberculine toute l'étable, o séparer les animaux qui réagissent des non réagissants, 0 abattre ceux manifestement malades soit aussitot soit après l'engraissement, 0 élever les veaux des animaux qui ont réagi, mais qui paraissent sains ou qui ne sont que légèrement atteints, 5 éloigner ces veaux immédiatement après leur naissance de l'étable infectée et les protéger contre une contagion ultérieure, désinfection minutieuse de l'étable des animaux sains, 7 expérience A la tuberculine des animaux sains une ou deux fois par an. En somme, la méthode consiste en l'injection de tuberculine, en l'isolement et la désinfection et en des mesures prophylactiques A opposer A la contagion par le lait. La tuberculine servant aux expériences était, au début, payée par le vétérinaire A raison de frc. 0,70 la dose. Dans son compte rendu de 89 sur les expériences, Ba ng plaida pour la modération relativement aux exigences de l'isolement et l'affouragement séparé; il regardait comme le devoir du gouvernement d'aider le propriétaire d'animaux A combattre la maladie, mais non d'édicter des mesures de police trop sévères, attendu que c'est principalement une cohabitation intime et une étable mal aérée et insalubre qui sont surtout la cause de la propagation de la maladie. La loi danoise du avril 89 précitée ci-dessus fut, plus tard, remplacée par celle très importante du 6 mars 898 dont les principales dispositions sont les suivantes : La somme annuelle mise A la disposition du ministre pour les expériences A la tuberculine est portée de à, couronnes ; cette somme est allouée pour l'ensemble des bestiaux et non, comme par le passé, aux seuls sujets destinés A l'élevage. Les propriétaires qui ne remplissent pas les prescriptions édictées relativement A l'isolement sont tenus de restituer la part qui leur a été accordée. Tontes les bêtes cornes importées doivent, avant les ( ) La couronne -= frc. 8.

264 5 5 jours qui suivent leur anivée, être soumises A la tuberculine dans les établissements de quarantaine destinés A cet effet et, si elles réagissent, elles doivent être réexpédiées ou bien abattues sous le contrille des autorités. Les étables de quarantaine, de meule que les expériences A la tuberculine, sont aux frais de l'etat. L'inoculation peut être omise pour les animaux destinés A la boucherie, toute fois ces derniers devront porter une estampille et être abattus avant le 0C jour. Les vaches atteintes de mammite tuberculeuse doivent être sacrifiées suivant certaines mesures contre une indemnité au propriétaire, indemnité répondant au /i de la valeur de l'animal comme bete de boucherie et A la / de la valeur de la viande si cette dernière est reconnue impropre A l'alimentation publique. Défense aux laiteries de donner pour la nourriture des animaux du lait qui n'a pas été chauffé au moins A 85 C. Les impuretés du lait déposées sur les parois de l'appareil centrifuge doivent être brûlées. _Enfin le lait importé de l'étranger doit, au préalable, avoir été chauffé A 85 C. Dans un amendement A cette loi, présenté en 90 par le gouvernement, le degré de chauffage fut abaissé de 85 A 80 ; l'amendement s'applique aussi au lait de beurre et au petit lait. -Il fut proposé en même temps ce changement remarquable, A savoir que l'importation de la tuberculine serait défendue si elle n'était adressée A des pharmaciens qui ne la délivreront, ensuite, que sur ordonnance ; les vétérinaires pour leur usage- ne pourront s'en procurer que dans le laboratoire de l'école vétérinaire supérieure et ces derniers ainsi que les médecins ne devront pas en céder A d'autres personnes. La commission parlementaire doutant que l'isolement des animaux réagissants ne se fit d'une manière rassurante, proposa que le vétérinaire examinant eût, sous peine d'amende, A veiller A ce que celle-ci fût organisée de favn satisfaisante avec menace, dans le cas contraire, de porter l'affaire devant le directeur du service vétérinaire. il fut en même temps proposé que l'indemnité relative A l'abatage des animaux atteints de mammite tuberculeuse fût portée de A 8; enfin le petit lait se vit affranchi de l'obligation d'être chauffé. Le réglement sur la délivrance de la tuberculine avait pour but, en donnant une garantie contre toute tentative de fraude A l'aide d'injection de tuberculine, d'empêcher que les animaux affectés pussent, par suite de l'immunisation, etre reconnus sains aux expériences ultérieures, fait de nature A porter préjudice tant A l'exportation des animaux vivants qu'a rendre incertaine la situation sanitaire du bétail du pays. Le projet, avec les amendements ci-dessus, fut voté par la Chambre (Folk e- thin g) le mars 90. Mais pendant la discussion de la loi devant le Sénat (L a nd st h i ng), le projet se heurta A, une résistance aussi particulière qu'intéressante motivée par le paragraphe interdisant l'introduction et le libre commerc e de la tuberculine. On objecta que les agriculteurs du Jutland avaient fait entendre de vives protestations contre cette disposition de la loi comme devant porter un grand préjudice A l'agriculture du pays. Dans la partie ouest du Jutland la tuberculine était si couramment employée et regardée comme si utile et désirable qu'on la

265 5 considérait comme un article de nécessité absolu. Le député de cette contrée soutint que tout propriétaire de bestiaux devait avoir la possibilité de pouvoir se servir de la tuberculine afin de se rendre compte si quelques-uns de ses animaux réagissaient et, ainsi, de les engraisser et de les vendre pour l'abatage sans être, pour cette constatation, obligé de s'adresser au vétérinaire, pour qui le paragraphe de la loi allait créer un monopole et des dépenses pour le cultivateur. Le défenseur de cette motion ne pensait pas non plus que cela prit être regardé comme un abus si un propriétaire, devant expédier un animal en Allemagne, le soumît A une grande dose de tuberculine d'abord et qu'il répétât l'opération pour éprouver si l'animal réagissait en arrivant dans ce pays. La loi fut. renvoyée A une commission de neuf membres pour prendre l'avis des sociétés agricoles et la discussion en demeura ainsi pendante au parlement. D'après le rapport de B a n g, communiqué au congrès vétérinaire scandinave tenu l'année dernière A Copenhague, II a été procédé, en Danemark, jusqu'en juin 90 et aux frais de l'etat, A des expériences portant sur les animaux de 5 87 étables ; les animaux de 9 90 furent soumis une seule fois et ceux des 5 85 plusieurs fois. Le total de ces animaux s'élève A 9 ; sur ces chiffres 88 7 ont réagi, soit 5. p. 00. Le résultat des expériences au point de vue de l'éradication de la maladie est caractérisé par B ang: «infiniment divers, en plusieurs endroits excellent, mais souvent aussi médiocre.» Les expériences faites dans les années suivantes ont montré une forte décroissance. C'est ainsi que de mai 896 A juin 897 le total des animaux soumis A la tuberculine a été de et de l'année suivante, ensuite de 568 en 899, de en 900 et seulement de 8 88 en 90. Sur les couronnes allouées annuellement pour ces expériences, il en a été dépensé 5 en , 86 en et 66 en 90-90, soit donc guère plus que le / du montant disponible. Le total du bétail en Danemark est, d'après le recensement de 898 de têtes. Relativement A l'abatage qui, suivant la loi du 6 mars 898, doit avoir lieu dans le cas de mammite tuberculeuse, Ban g rapporte que, durant les ans que la loi a été promulguée, il a été envoyé au laboratoire de Copenhague respectivement 77, 8, 609 et 09 échantillons de lait pour y être analysés. Dans le nombre 07, 59, 60 et 58 ont été trouvés contenant des bacilles tuberculeux ce qui donne une proportion de mammite tuberculeuse de 5 et demi par vaches laitières. En raison de l'obligation imposée par la loi de faire chauffer A 85 0 C. le lait et celui de beurre venant des vacheries, Bang fait remarquer que la tuberculose du porc, et aussi en partie celle de veau, est devenue plus rare en Danemark. A ce point de vue il faut observer que la lutte en Danemark a commencé avec prudence ; la méthode qui, d'abord, ne* soumettait A l'exp6rience qu'une partie de l'étable est arrivée par la suite A englober la totalité des animaux. De plus cette expérience, A la suite de la revision de la loi, est devenue gratuite alors qu'auparavant elle imposait des dépenses plus ou moins grandes aux agri-

266 55 culteurs. Par contre, l'estampillage des animaux tuberculeux n'est pas prescrit ; de même que la vente de ces derniers est libre. Nonobstant Bang a pu dire avec raison dans son mémoire sur «La lutte contre la tuberculose des bovidés» (p. 87) que c'était un pas en arrière pour la Belgique que de permettre la vente d'animaux suspects comme animaux sains. Mais quand cette réforme n'a pu encore être réalisée en Danemark malgré les réclamations des vétérinaires on doit en conclure que le Danemark, qui est particulièrement un pays d'exportation et de commerce des bestiaux, ne pourrait actuellement, en raison de la fréquence de la tuberculose, supporter la perte économique qui résulterait de l'estampillage obligatoire du bétail tuberculeux. La diminution actuelle qui s'accuse dans le total des animaux soumis à, la tuberculine, en Danemark, semble indiquer que la méthode, dans la lutte contre la maladie, ne convient pas exactement à, toutes les parties du pays. Toutefois tant A cause du grand nombre d'agriculteurs éclaires qui, avec succès, sont parvenus A assainir leur bétail que par l'obligation de chauffer le lait et celle d'abattre les vaches atteintes de mammite tuberculeuse, on est, dans ce pays, arrivé, indéniablement, A de très grands résultats. La situation en Danemark oit l'éducation du peuple est si èlev6e et oit la lutte contre la tuberculose a 6t6 menée par une autorité aussi indiscutable que celle de Bang donne, en même temps, un exemple frappant en montrant combien difficile et combien longue est la lutte contre la tuberculose et combien celle-ci doit être conduite avec prudence et circonspection en ayant égard aux intérêts particuliers des agriculteurs et aux habitudes de commerce invétérées. La lutte en Norvège. Dès le mois de janvier 89 des expériences A la tuberculine furent faites aux frais de retat dans le but d'essayer son pouvoir révélateur. Ces expériences ayant donné des résultats satisfaisants, les premières conditions exigées pour l'emploi de la tuberculine furent alors la vente de la liqueur A un prix raisonnable. Dans ce but, je commençai, dans mon laboratoire, A produire de la tuberculine A l'aide de culture de bacilles A l'6tat de pureté provenant de crachats tuberculeux d'une personne phtisique et, dès 89, la production en devint si abondante qu'il fut possible de mettre son emploi en pratique. Cette tuberculine fut tenue gratuitement A la disposition des vétérinaires pour les expériences sur le bétail A la condition cependant que l'isolement et, le cas échéant, l'abatage des animaux atteints seraient observés. En mars 89, dans un discours aux agriculteurs, j'exposai les principes en vue de la lutte contre la tuberculose bovine en Norvège. A l'instigation de la loi danoise d'avril 89, je proposai, un Peu plus tard, au gouvernement le vote d'une subvention de couronnes; laquelle subvention fut allouée par le parlement de telle sorte que la lutte méthodique put commencer à partir de 895.

267 56 Les réglements prescrivirent que tous les bestiaux fussent soumis A, l'experience; l'isolement des animaux malades devait kre établi et ces derniers ne devaient pas paturer de compagnie dans les paturages communs avec les sujets sains. Les animaux souffrant de mammite tuberculeuse on d'une tuberculose clinique avec phtisie pulmonaire ou encore d'amaigrissement devaient être sacrifies le plus tot possible. Aucun animal ayant réagi ne pouvait être vendu que pour être abattu. Les veaux nés de parents tubereuleux devaient être elevs dans des endroits A l'abri de tout element contagieux et nourris exclusivement de lait provenant d'animaux sains ou de lait cuit. Tous les jeunes ainsi que les animaux nouvellement achetés devaient être soumis A la tuberculine avant d'être introduits au milieu des sujets sains. Ceux réagissant. mais sans tuberculose manifeste, pouvaient être gardes en vue de la reproduction, niais devaient être abattus dès que les circonstances le permettaient. L'experience etait entiêrement A la charge de l'etat et la tuberculine délivrée gratuitement dans mon laboratoire. Le procês-verbal de chaque experience devait être adressé immediatement au directeur du service veterinaire aux tins de critigne. A partir du 5 mai 897 il fut prescrit que tous les animaux ayant réagi dussent être marques t chaud sur la peau d'un ' et que tous ceux importes de Suêde dussent passer par les établissements de quarantaine de Christiania ou de Fredrikshald et y être soumis A fepreuve de la tuberculine. Les animaux d'importation destinés A la boucherie et ceux qui avaient réagi devaient être abattus dans les 0 jours suivant leur importation. En raison de la crainte fort répandue dans le public de consommer du lait d'animaux tuberculeux, deux grandes laiteries, lui vendaient leur lait A Christiania, exigêrent de leurs fournisseurs qu'ils dussent soumettre leurs vaches A la tuberculine afin de livrer du lait que des seuls animaux qui n'avaient pas réagi. Cette exigence donna lieu A de nombreuses expériences dans les districts, prês de la capitale, d'où venait le lait (Stange Hedemarken et Akershus). ( contre toute attente. il fut trouve qu'environ ) p. 00 du nombre des animaux etaient tuberculeux. Les mesures radicales exigées par ces deux établissements anienêrent l'abatage de nombreux animaux au grand détriment des proprietaires. A la suite de ce, fait, il s'éleva une forte opposition contre l'epreuve A la tuberculine et quelques-uns, sans raison, en rendirent les pouvoirs publics responsables. En consequence, je présentai, en 897, un projet de subvention dans le but de contribuer au dedommagement subi par les propriétaires qui abattaient, apis l'epreuve officielle il la tuberculine, les animaux qui avaient rt_tagi. Cette subvention fut accordée et, en même temps, par effet retroaetif, il fut permis de l'appliquer aux experiences anteriemes, en sorte que l'on peut dire que, depuis le commencement des épreuves, en Xorvêge, il a eté alloue une indemnité pour l'abatage des animaux tuberculeux. Cette mesure se faisait d'ailleurs d'autant plus sentir que la quantité peu nombreuse des bêtes dans les exploitations, la propagation relativement insignifiante de la tuberculose et, enfin, les conditions particulières de construction des fermes rendaient les procédés d'isolement difficiles et dispendieux et souvent eomplétement impossibles. cattait

268 57 plus cher d'isoler les animaux malades, dans des locaux distincts ou dans des stalles séparées, que de les faire abattre contre indemnité. Cette indemnité est répartie ainsi : l'animal qui a réagi est estimé à sa valeur entière ainsi qu'un sujet sain, par ex. 00 couronnes ; de cette somme est déduite la valeur de l'animal étant abattu par ex. 00 cour., la moitié de la différence, soit 50 cour. revient au propriétaire titre d'indemnité. D'un autre côté, comme les estimations officielles ont toujours une tendance augmenter la valeur de l'animal, il s'en suit que la perte réelle subie par le propriétaire est très mimine sans compter l'avantage qu'il retire. de pouvoir aussitôt reconstituer une exploitation d'animaux sains. Il est d'habitude, en Norvège, que les bestiaux de différents propriétaires paissent ensemble dans de vastes pâturages situés sur les montagnes ou bien dans les pâturages communs des fermes avoisinantes. Quand un propriétaire a soumis à la tuberculine son bétail et que son voisin refuse de suivre cet exemple il a souvent été demandé que les pouvoirs publics obligeassent ce dernier t't procéder ft cette expérience ; car, dans le cas contraire, les animaux sains du premier peuvent risquer d'être contagionnés par les animaux tuberculeux du second lorsqu'ils paissent ensemble. Diverses municipalités se sont aussi adressées au ministère de l'agriculture pour demander l'élaboration d'une loi rendant obligatoire l'épreuve f la tuberculine sur une plus vaste échelle. Le ministre n'a pas jugé, jusqu'ici, devoir en présenter un projet. On s'est contenté de renvoyer à la loi actuellement en vigueur du juillet 89 par laquelle tout propriétaire, en cas de tuberculose dans son bétail, est tenu d'en faire la déclaration ft l'autorité compétente ; cette loi interdit également l'admission des animaux qui ont réagi dans les foires, expositions ou pâturages communs si ce n'est pour y être abattus. S'il est porté la connaissance du préfet du district que la tuberculose paraît avoir atteint le bétail d'un agriculteur de l'endroit et que la contagion est z't, craindre pour les autres animaux, celui-ci est autorisé à, faire examiner de plus près la question par un vétérinaire. (tomme un examen satisfaisant n'est possible qu'avec la tuberculine le préfet, d'après la loi, peut faire procéder ft l'expérience même contre la volonté du propriétaire. Depuis le commencement des expériences, c'est-à-dire de 895 è 90, ces dernières, et suivant le procédé rapporté plus haut, ont porté sur exploitations ; sur ce nombre de 689 ont été trouvées tuberculeuses, soit une proportion de 8.8 pr. 00. Le total des animaux soumis à, la tuberculine a été de 995; 8 09 ont réagi, soit 6. pr. 00. Les expériences se répartissent ainsi : expl., tuber. 57, soit 6. Vo ; anim. soumis, 588 qui ont réagi, soit 8. Vo expl., tuber. 577, soit 7 Vo ; 755 anim. soumis, 056 ou 8. Vo »»,».6 0/a; 70»» 75».9 Vo »» 7,» 0.5%; 99»» 678 I. 6.7 Vo. 7

269 expl., tuber. 68, soit 7.8 (-70; 5 5 anim. soumis, 779 ou 5 Vo »»,» ; U05»» 70». Vo. 90 7»» 55,».5 Vo; 0»» 50».7 %. Il est A remarquer que le recensement du décembre 900 ayant fait connaître bêtes A cornes et le nombre de celles soumises A l'expérience ayant été de 000 en 7 / ans, soit par an ou.8 pr. 00 du total, il faudrait donc, dans ces proportions, au moins 7 ans avant que la totalité des bestiaux en Norvège fût soumise A la tuberculine et A l'abri de la tuberculose. Les expériences ont montré que tandis que chez les animaux au-dessous de 6 mois la proportion des tuberculeux était de pr. 00, chez ceux de 6 mois A an la réaction était de.5 A. pr. 00, chez ceux de A 5 ans de. A 7.0 pr. 00 et chez les plus gés de 5.6 A 0. pr. 00. Les expériences ont été faites sur toute l'étendue du territoire, mais sur une échelle qui a plus ou moins variée. Tandis que dans le Finmark, le département le plus septentrional du pays elles n'ont porté que sur 65 animaux parmi lesquels aucun n a réagi, le nombre de celles faites dans le district de Hedemarken, au coeur du pays, se sont étendues sur 6 0 sujets dont 7.9 pr. 00 ont réagi. Le district le plus infecté est celui de Kristian qui, sur 509 animaux, a donné une proportion de tuberculeux de 0.8 pr. 00. Si l'on compte d'après le nombre des étables on trouve, dans cette même province, a peu prés une étable infectée sur deux c'est-it-dire.5 pr. 00, tandis que ce pourcentage est de 6. à Buskerud,.7 A Hedemarken et s à Akershus. Il va sans dire que le nombre des bêtes dans les exploitations est très restreint; ainsi étables ont accusé seulement 995 animaux, soit une moyenne de 9 ou 0 têtes de bétail par étable. Dans les étables de 50 A 00 animaux et plus il n'est pas rare que la tuberculose atteigne un taux fort élevé jusqu'à 60 et 80 pr. 00, tandis que celles moins considérables sont fréquemment indemnes de la maladie. En ce qui concerne la tuberculose parmi les différentes races, celles indigènes sont A peu près indemnes seulement.5 A 7 pr. 00, alors que dans les étables dont les animaux appartiennent A des races mêlées principalement aux races d'airshire et hollandaises la proportion des tuberculeux est plus élevée jusqu'à 8 pr. 00. Ce fait démontre que la maladie, en plusieurs régions, a été introduite par des animaux infectés de l'étranger. Les dépenses occasionnées par les expériences se sont élevées A la fin de 90 A francs environ y compris les frais de déplacement et les honoraires des vétérinal.es, l'indemnité d'abatage et les frais d'estimation nécessités par cette dernière. On peut donc dire que chaque animal soumis A l'expérience a calté en moyenne fres. 9 A l'etat Dans quelques districts de Norvège, comme d'ailleurs un peu partout en Europe, une certaine résistance passive s'est opposée A l'expérience A la tuberculine. Les paysans norvégiens occupent une place très haute au double point de vue de l'intérêt social et de l'instruction, mais dans les contrées oit l'agriculture est

270 59 arrivée ì un plus large développement et où., par conséquence, la tuberculose est plus propagée, on nourrit une certaine crainte ì faire tuberculiniser les bestiaux cause des difficultés économiques aiguës qui en ont résulté. Peu après l'entrée en pratique, en 895, des expériences à la tuberculine un intérêt très vif s'empara de la question, intérêt provoqué en grande partie par l'agitation venant des vétérinaires et l'ardente discussion de la question de la tuberculose dans la presse. Il faut aussi ajouter que, sur ces entrefaites, vint le célèbre projet de loi de Ha nss en et Holmboe sur la lutte contre la tuberculose humaine qui fournit l'occasion à une discussion dans le corps médical et aboutit au vote de la loi du 8 mai 900 visant la tuberculose humaine. Cette loi, en autres choses, prescrit la déclaration obligatoire, la désinfection méticuleuse et l'hospitalisation obligatoire ; elle est, pour le moment, une des lois les plus avancées en ce qui concerne la lutte contre la tuberculose humaine. Ainsi qu'il est dit plus haut quelques laiteries s'étant, sous la pression de l'opinion, décidées ne recevoir que du lait provenant d'animaux indemnes de toute tuberculose, provoquèrent, par les abatages sans dédommagement auxquels elles réduisirent les propriétaires, une violente résistance et une juste critique. Mais après que l'etat eut accordé une indemnisation le nombre des expériences augmenta aussitût. Cependant dans la dernière année le total des animaux soumis à la tuberculine a de nouveau baissé, circonstance qui provient en partie du moindre nombre d'étables soumises à, l'expérience. Néanmoins les déclarations de Koch au congrès de Londres ont eu, les rapports des vétérinaires en témoignent, une grande influence dans le relâchement d'intérêt dans la lutte contre la tuberculose bovine. Toutefois il est quelques régions où les efforts pour combattre le fléau de la tuberculose sont des plus énergiques Dans la commune de Snaasen, au nord de la province de Trondhjem, oit l'élevage se pratique sur une grande échelle, la municipalité a voté de payer 5 Vo d'indemnité pour l'abatage des animaux tuberculeux indépendamment de celle allouée par l'etat. Dans d'autres cantons, les expériences sont très fréquentes et l'on peut prévoir qu'avant peu la tuberculose aura disparu de ces endroits. Quelques agriculteurs de l'ouest du pays ont, pour anéantir radicalement la tuberculose, sacrifié leur démoli et brillé les anciennes étables, bâti de nouvelles et acheté d'autres animaux. L'extention des expériences. la tuberculine en Norvège dépend beaucoup de l'intérêt que le vétérinaire du district accorde. la question. La grande étendue du pays, sa population éparse ( ), le peu d'importance numérique du bétail d'un même propriétaire et les conditions économiques font qu'un vétérinaire se trouve la tête d'une circonscription considérable où son activité a à, se déployer. Dans les parties nord et ouest un vétérinaire peut, pour cause d'un simple voyage, être obligé de rester absent de chez lui pendant ( ) 77 habitants pour 77 kilomètres carrés d'après le recensement de 900.

271 60 plusieurs jours; durant la saison d'hiver les déplacements, particuliêrement dans les districts de la côte, sont tres durs et désagréables. Soumettre toute une étable A la tuberculine est une opération des plus fatigantes qui exige un séjour prolongé sur les lieux et, en général, un travail de nuit et qui, en même temps, demande une précision scrupuleuse et un jugement critique toujours en éveil. Dans les riches districts où le vétérinaire a mie clientèle plus constante et rémunératrice avec moins de travail, celui-ci montre souvent peu d'intérêt pour la question ; il décline même avoir quelque chose A voir avec les expériences A la tuberculine trouvant trop- modeste la rétribution accordée pour ce travail. D'un autre côté dans les régions A population clair-semée les expériences reviennent si cher et exigent tant de temps que, par cette raison, le vétérinaire A peu de goût au travail. Le zèle que le vétérinaire de district apporte A la question de la tuberculine a donc sur la marche de l'affaire une action prépondérante dans sa circonscription. De même, dans le même ordre d'idées, le paiement qu'il perçoit pour son travail joue un rôle capital. L'indemnité accordée au vétérinaire n'est certainement pas grande, mais elle est cependant raisonnable eu égard aux conditions du pays. En outre de l'indemnité kilométrique il touche une somme de fres. 55 par jour pour frais de table ; de plus il reçoit des honoraires. Ces derniers sont fixés par le ministre de l'agriculture qui prend pour base le total des animaux soumis A l'expérience dans le cours de l'année et le temps qui y a été consacré. Aucun tarif par tête de bétail n'est établi car toute estimation par avance risquerait d'être fort inégale. Dans les districts très peuplés les honoraires ne sont parfois que 0 fre. 5 par animal, tandis que dans ceux de l'ouest et du nord oh la population est rare ils s'élévent jusqu'a fres. 50 et plus. D'ordinaire le ministre établit la rémunération du vétérinaire de telle sorte que celui-ci, outre l'indemnité de voyage et de nourriture, touche environ fres. 70 par jour. Que cela n'aille pas parfois sans de grandes difficultés de tenir son bétail A l'abri de toute contagion tuberculeuse l'ecole supérieure de l'agriculture d'aas en fournit un exemple typique. Au mois de juin 895 le bétail de cet établissement, composé d'animaux race d'airshire fut soumis A la tuberculine; sur 5 individus, I réagirent, soit 78 Vo. Tous furent sacrifiés successivement, l'étable désinfectée et un nouveau troupeau de race norvégienne installé A la place de l'ancien. L'épreuve de celui-ci eut lieu en mars 898 ; des 9 animaux, réagirent, soit 8.5 pr. 00 ; en octobre 899, 8 sur 6 soit 6.5 pr. 00, en mai 90, sur soit. pr. 00. Sur ces, furent abattus, le troisième fut laissé avec les sujets sains dans la même étable ayant, certainement A tort, été seulement regardé comme suspect malgré que sa température variat entre 8. et 9.9 C. et, dans le moment critique, c'est-a-dire de la me A la 8'n heure, qu'elle fût d'environ C. L'animal, placé tout le dernier A la suite des autres, demeura dans l'étable sans aucune isolation jusqu'au mois d'octobre de la même année, époque oit il fat de nouveau soumis A l'expérience et_abattu ayant manifeste-

272 6 ment réagi. L'autopsie fit connaltre une tuberculose pulmonaire. Or quand, le 7 mai 90, les autres animaux furent A nouveau soumis A la tuberculine sur 70 il s'en trouva 0, soit.8 pr. 00 qui réagirent. Cet exemple montre quelle contagion un pareil animal peut, en quelques mois, introduire dans une étable. Le résultat des épreuves A la tuberculine doit nécessairement être différent suivant la forme ou douce ou sévère de la méthode en usage. En ce qui concerne la Norvège oit, presque toujours, les animaux qui ont réagi sont abattus et oit le commerce du bétail tuberculeux est A peu prés rendu impossible par l'effet de l'estampillage obligatoire et oit, enfin, les animaux qui ont réagi ne peuvent être vendus comme animaux d'élevage, on peut, conséquemment, espérer un résultat plus rapide et plus certain que dans les pays oit les animaux tuberculeux sont soumis A moins de prescriptions. Les rapports des vétérinaires et les expériences répétées dans les étables oit précédemment on avait constaté de la tuberculose ont montré que de nombreuses exploitations sont aujourd'hui définitivement assainies de toute trace de tuberculose simplement après une seule épreuve. Il convient de placer dans un tableau distinct les expériences A la tuberculine faites dans les stations de quarantaine chez les animaux importés. Dans les dernières années l'importation en Norvège du. bétail vivant n'a été autorisée que pour les animaux venant de Suède, de plus cette importation n'a lieu que dans les étables de quarantaine de Christiania et de Fredrikshald destinées A cet usage. Depuis le 5 juillet 897, date oit la tuberculination des animaux de provenance suédoise a été obligatoire, les chiffres d'importation sont les suivants: Christiania. Fredrikshald. Total des animaux Total des animaux importés. Tuberculeux. importes. Tuberculeux , soit 6.5 O/ soit 0. /0. Bien qu'il ne soit pas A ma connaissance un seul cas où un animal indigène ayant été déclaré sain A la suite de l'épreuve officielle ordinaire ait été, peu après, reconnu tuberculeux de manière A faire supposer une erreur ou une négligence dans l'expérience, il est arrivé cependant qu'on ait constaté de la tuberculose, peu après l'expérience, chez des animaux marqués comme. sains aux stations de quarantaine. Ce fait peut être da en partie A des fautes matérielles du c6té du personnel: relevé faux de la température ou estampillage erroné. On a pu également admettre la possibilité de certaines supercheries telles que

273 6 l'échange d'un animal déjà, soumis à l'expérience contre un autre non soumis ou encore une injection de tuberculine avant l'entrée de l'animal dans l'étable, soit durant le transport en Norvège ou en Suède. On a aussi avec étonnement constaté, en plusieurs cas, que la température des animaux A leur arrivée ou pendant leur séjour A l'étable a été anormalement élevée. Jusqu'où le transport peut-il être la cause de cette élévation de température? Il est difficile de répondre A la question. Quoiqu'il en soit le régiment concernant les étables de quarantaine a encore été rendu plus sévère; ainsi les animaux avant l'injection doivent être laissés au repos, de même la tuberculine employée est très active et est injectée A forte dose. On peut donc espérer, avec l'aide d'un personnel plein de conscience, rendre l'expérience A la tuberculine sur les animaux importés aussi sûre et exacte que faire se peut. LA oh de grandes intérêts économiques sont liés A un contrôle, il se manifeste une certaine tendance A des tromperies ; mais ces fautes ne viennent pas des qualités de la tuberculine, mais bien de la négligence, de l'incapacité ou de l'indélicatesse de ceux qui s'en servent. V. L'organisation en Suède. La lutte contre la tuberculose des bovidés, en Suède, a été conduite, jusqu'a ce jour, d'après une méthode encore plus douce que la méthode danoise. Le procédé, ici, comme dans les autres pays, a été sous la double dépendance de la fréquence de la maladie et de la crainte de porter préjudice aux intérêts économiques de l'agriculture. La puissance politique, dans les dernières années, ayant été, en Suède, bien plus qu'en Norvège et en Danemark, entre les mains d'hommes obéissant A des intérêts purement agraires et, d'un autre côté, la tuberculose parmi les bestiaux des grands propriétaires, dont le nombre est assez important dans le pays, étant très propagée, on conçoit que les procédés A employer dans la lutte contre la tuberculose bovine dans ce pays doivent être, pour le présent, doux et peu tyranniques si l'on veut espérer arriver A quelque résultat. L'organisateur de la lutte a été Mr. Regné r, spécialement nommé A la direction de l'agriculture pour tout ce qui regarde cette question. D'après les rapports annuels publiés par lui, on peut voir que le début de la lutte remonte A 89, époque oit il fut alloué une somme de I 650 fres. pour la préparation de la tuberculine dans le laboratoire de pathologie vétérinaire sous la direction de M. le professeur Sv ensso n. Cette tuberculine était mise gratuitement A la disposition des vétérinaires qui désiraient soumettre le bétail à, l'expérience A la condition qu'un procès-verbal de l'expérience fût dressé ; toutefois ils n'étaient pas tenus de désigner l'étable dans laquelle l'expérience avait eu lieu. Ce crédit fut ensuite voté chaque année et considérablement augmenté,

274 6 La lutte officielle effective ne date néanmoins que du décret royal du 5 octobre 897, lequel vint se joindre A la proposition de la direction de l'agriculture. Le crédit de frcs., voté en 898 par le parlement (le gouvernement avait proposé 9 00 frcs.) indépendamment des frcs. pour mesures déjà prises, fut accordé dans le double but qu'une somme de 000 frcs. serait mise A la disposition de tous les propriétaires de bestiaux afin qu'ils pussent soumettre, s'ils le désiraient, leurs animaux A la tuberculine sans pour cela être obligés A certaines conditions telles que : isolement, désinfection, abatage, etc. Le reste, soit frcs., devait servir A récompenser les propriétaires consentant A se conformer aux règlements établis par les autorités en vue de la lutte contre la maladie. En même temps un vétérinaire-consultant aux appointements de fres. fut nommé A, la direction de l'agriculture pour tout ce qui avait trait A, la tuberculose. fut de même ordonné que les vétérinaires dussent provoquer l'abatage des animaux atteints de mammite tuberculose contre indemnité de la valeur de l'animal abattu, déduction faite de la viande pouvant être utilisée. En outre la direction de l'agriculture publiait une proclamation aux agriculteurs touchant la lutte contre la tuberculose et un prix était institué pour récompenser le meilleur écrit populaire qui paraîtrait sur la question. Deux de ces écrits furent couronnés et tirés A, environ exemplaires. Enfin par décret royal en date du février 898 il fut prescrit que le bétail importé de l'étranger, it l'exception de la Finlande, dût être soumis A la tuberculine A moins qu'il ne fût prouvé que, peu avant l'expédition, l'animal avait été soumis A la tuberculine dans son pays d'origine par des vétérinaires ou des fonctionaires suédois. Quand le crédit ci-dessus fut épuisé, le décret royal du 8 juillet 898 fit connaître que les expériences faites gratuitement devaient cesser jusqu'à nouvel ordre. Cependant à partir du I er janvier 899 il fut de nouveau possible de les continuer ; mais il fut décidé que seules les premières expériences n'entraineraient aucune obligation pour les propriétaires, tandis qu'aucune expérience répétée ne pourrait être consentie si ce n'était dans le cas où il serait nécessaire de prendre des mesures en vue d'enrayer la maladie. Les propriétaires pouvaient gratuitement soumettre leur bétail en entier ou en partie à, la tuberculine. Par décision ultérieure un aide-vétérinaire fut désigné, A la direction de l'agriculture avec fonction d'aider de ses conseils les propriétaires d'animaux qui en auraient besoin, mais seulement en ce qui se rattachait A la lutte contre la tuberculose. En ce qui concerne le paiement dû au vétérinaire il a été fixé ainsi : les frais de voyage sont A la charge de la personne qui le requiert, tandis que l'etat lui paie ses honoraires A raison de 8 fres. 0 par jour et pendant jours, I)5 une rétribution de travail s'élevant A 0 frc. 55 par animal jusqu'à concurrence de 0 et A 0 frc. 8 ensuite au-dessus de ce nombre. Si les expériences doivent porter sur un nombre supérieur A 75 animaux, le vétérinaire peut, alors, pour son travail, prendre plus que les jours fixés et, dans ce cas, c'est

275 6 A la personne qui l'emploie A payer la prolongation de son séjour ì raison de 8 fres. 0 par jour. Autant que je sache, le crédit de frcs. a été depuis alloué chaque année. La délivrance directe de la tuberculine, qui avait Cité accordée aux propriétaires d'animaux, a cessé le l er janvier 899, clr une discordance s'était révélée entre les résultats venant des expériences faites officiellement et celles faites par les particuliers. C'est ainsi que tel propriétaire avait trouvé A l'expérience son bétail absolument indemne de réaction alors que, examiné immédiatement après par le vétérinaire, ce dernier avait trouvé une proportion de 5 pr. 00 d'animaux réagissant I D'après le compte rendu de 899 on voit que la somme disponible pour cette année-a, 600 fres., a été employée A récompenser 7 propriétaires d'animaux qui ont renouvelé l'expérience A la tuberculine et pris les mesures pour l'enrayement de la maladie. La valeur des prix partagés s'est élevée entre 00 et 000 couronnes. Suivant la communication de Regnér faite au congrès vétérinaire de Copenhague de 90, il ressort que depuis 897, date du commencement des expériences officielles, il a été procédé en Suède A des expériences portant sur étables comprenant animaux ; G pr. 00 de ces derniers et 6.5 pr. 00 des étables ont réagi. Le total du bétail était en 890 de têtes. Re gnér fait spécialement remarquer, en ce qui concerne le développement de la question de la tuberculine en Suède, que les expériences auraient été loin d'atteindre un aussi grand résultat si la première épreuve avait entraîné pour le propriétaire une charge quelconque. Le total des expériences répétées, imposant au cultivateur l'isolement des animaux qui ont réagi, a porté, en 898, sur 0 étables comprenant animaux et en 90 sur 600 comprenant 7 0 animaux. Le pourcentage de réaction chez ces animaux étant seulement de 5.8 tandis qu'il était, chez ceux soumis la première fois à, l'expérience, de.6, Regnér voit dans ce résultat une preuve comme quoi la tuberculose, dans ces étables, a disparu dans la même proportion. LI est toutefois A remarquer que ces chiffres n'ont pas en eux-mêmes une force suffisante étant donné qu'il n'a pas été établi quel pourcentage de réaction les étables soumises une seconde fois à l'expérience avaient A la première. que cependant de nombreuses étables soient délivrées de la tuberculose A la suite des mesures prises, encore que celles-ci soient fort bénignes, Regnér a, en cela, parfaitement raison de le soutenir.

276 65 Finlande. La lutte, en Finlande, contre la tuberculose bovine, a été, menée d'après les procédés se rapprochant le plus de ceux employés en Norvège. H6j er fit connaître au congrès vétérinaire de 90 que, à, la suite des décrets de 897 et 898, une somme de marks avait été allouée pour procéder aux expériences à, la tuberculine à la condition que les propriétaires d'animaux se soumissent A l'obligation de faire abattre, contre dédommagement, ceux atteints de tuberculose généralisée ou de mammite tuberculeuse et de marquer et d'isoler les réagissants. Tin projet de loi visant la déclaration obligatoire et défendant en même temps la vente des animaux tuberculeux autrement que pour l'abatage n'a pas abouti. La situation malheureuse du pays au point de vue politique semble avoir aussi exerce une influence sur les mesures nécessaires dans la lutte contre la tuberculose des bovidés. De 89 à 900 il a été, durant ces 7 ans, soumis l'expérience de la tuberculine 75 7 animaux dont.7 pr. 00 ont reagi. est observer que le total des bestiaux s'élevait, en 899, it têtes Les vétérinaires accordent que la tuberculose est beaucoup plus propagée dans la partie la plus méridionale du pays et les districts du centre que dans le nord où elle n'apparaît que dans quelques étables. Quelques communes sont aussi complètement à, l'abri de la tuberculose. En Finlande, de même qu'en Norvège, les propriétaires sont très disposés à procéder aussitôt l'abatage des animaux qui ont réagi et Il 6 j e r remarque que, de cette manière, on est arrive obtenir une décroissance accentuée de la tuberculose dans les régions oit, auparavant, elle régnait d'une façon générale. Allemagne. La méthode d'ostertag. Aucune organisation méthodique officielle dans la lutte contre la tuberculose bovine n'existe en Allemagne. D'après les comptes rendus de B e r m- ba ch ( ), il ressort qu'en Prusse il a été fait, jusqu'en 90, quelques inoculations avec l'aide pécuniaire de rétat d'après la méthode de Bang sur 8 différentes étables comprenant 87 animaux. dont pas moins de 755, soit. pr. 00 ont réagi ; dans quelques grandes étables le pourcentage de réaction s'est encore montré beaucoup plus élevé. Dans une seule étable, l'expérience a été conduite jusqu'à la fin : l'étable, à, la septième année d'épreuve, ayant été trouvée saine. Dans les autres la tuberculose n'a pas disparu après la 7 me, 6me ( ) Veria aus den Jahres-Veterinär-Berichten der beamteten Thierärzte Ilir das Jahr 900 und 90, II.

277 66 et 5me épreuve ; dans deux l'experience a été abandonnée après la 'e épreuve et dans une après la. Dans 0 étables l'inoculation n'a ete faite que deux et même qu'une seule fois. La cause de l'abandon des expériences vint de ce que les proprietaires ne veulent pas prendre, en ce qui concerne la construction, les dispositions que nécessite l'isolement des animaux. Que néanmoins l'épreuve A la tuberculine puisse donner d'excellents résultats c'est précisément ce que fait ressortir le grafique des épreuves faites sur une étable d'un domaine de Mecklenburg-Schwerin envoyé A l'exposition du lait de Hambourg de 90. En 898 sur 7 animaux appartenant A cette étable 0 réagirent; en 899 seulement 6 ; en 900, sur 6 et en 90 aucun sur 07. Il convient de dire que le propriétaire n'avait nullement gardé et isolé les animaux qui avaient réagi, mais, A ce que l'on dit, les avait vendus aussitôt ou sacrifiés et s'en était procuré de nouveaux non réagissant Dans son rapport pour 900 Ber m bach s'exprime ainsi : «Les épreuves faites dans différents districts pour enrayer la tuberculose d'après la méthode de Bang n'ont pas donné de résultats satisfaisants et ceux obtenus ne sont pas en rapport avec la peine et la dépense qu'ils ont coûtés. Dans la plupart des étables il n'y a pas la place convenable pour séparer les animaux malades ou suspects et le propriétaire tient A éviter de laisser décrier son bétail par la publication des résultats des inoculations de sorte que l'on ne peut compter sur l'application volontaire de la méthode de Bang et que l'on doit chercher A mener d'une autre manière, la lutte contre la tuberculose,. On allègue aussi que la méthode de B a n g, fondée sur le principe de l'isolement et l'élimination successive des animaux qui ont réagi dont la conséquence est de diviser l'étable en deux parties de grandeur i égale, ne peut convenir dans les contrées où il se fait un commerce actif de bestiaux et où la tuberculose est très répandue comme pr. ex. dans le Jutland et en Allemagne. La méthode, en outre, est basée. sur la faculté de pouvoir vendre les animaux qui ont réagi, ce qui ne peut avoir lieu eu Allemagne ; car un propriétaire vendant un animal qui a réagi est tenu d'en avertir l'acheteur s'il ne veut risquer d'être prévenu d'abus de confiance et puni comme tel. Par ces raisons on a, en Allemagne, essaye de trouver une méthode de combat pouvant s'adapter aux conditions du pays et O s t er ta g, professeur A '']cole vétérinaire supérieure de Berlin, a, alors, élabore un procédé qui, depuis mai 900, a été employé dans les sociétés d'élevage des races hollandaises de l'est de la Prusse. De même que Ban g dans son plan primitif, Ost er tag part de ce point que seuls les jeunes animaux doivent kre soumis A la tuberculine. Les veaux, dit-il, sont dans une proportion de 98 Vo exempts de tuberculose, done si l'on peut arriver à, les tenir sains on doit avoir, en espace de quelques années, quand, peu A peu, les anciens animaux malades out été (Anilines, une exploitation «A peu près saine».

278 67 Pour empêcher que les veaux ne soient contagionnés ils doivent être, dés le deuxième jour de leur naissance, exclusivement nourris avec du lait cuit et tenus séparés des anciens jusqu'a ce qu'ils aient atteints rage où ils pourront être mêlés aux adultes. De même, pour obvier à, la contamination qui pourrait ici les atteindre, les adultes devront être deux fois par an soumis, par les vétérinaires, à un examen clinique. Les animaux qui, ò cet examen, seraient trouvés atteints de tuberculose présentant un caractère contagieux (tuberculose du poumon avec toux et sécrétion muqueuse, tuberculose de l'utérus, de la mamelle ou de l'intestin) seraient retirés de l'étable et sacrifiés. Par ce procédé qui consiste dans la préservation des bêtes saines et qui, en même temps, élimine peu à, peu celles atteintes d'affection contagieuse, la proportion des tuberculeux, dit Os t er ta g, doit être, au bout de quelque temps, si minime que l'on peut, sans perte, être quitte du reste à l'aide de l'inoculation de tuberculine. En vue de l'exécution de ce plan la société d'élevage a nommé vétérinaires dont deux sont constamment occupés aux examens cliniques tandis que les deux autres s'occupent de l'analyse de laboratoire des échantillons de crachats, sécrétions, excréments, fragments de mamelle et lait qui leur sont adresses. La société d'élevage comprend pour le moment (septembre 90) 8 étables ; du mai 900 au er octobre 90 il a été examiné 8 9 animaux dont un certain nombre à différentes reprises. Parmi ces animaux 9 ont été sacrifiés et 50 mis en observation pour cause de phtisie pulmonaire ; 86 ont été trouvés atteints de tuberculose dans l'utérus et 5 attaqués de mammite tuberculeuse; il a été éliminé en tout, en l'espace de ans /, 60 animaux sur environ 8 000, soit une proportion de.5 pr. 00. Au point de vue de l'examen microscopique des échantillons de laits il apparait que celui-ci n'est pas toujours sûr; car il peut arriver qu'un lait examiné jusqu'a, fois soit trouvé exempt de bacilles alors que l'injection de ce lait, dés le premier essai, a communiqué la tuberculose. On procède toujours, pour cette raison, en outre de l'examen microscopique du lait centrifugé A l'injection des cobayes. Dans cas il a été constaté que chez l'animal oit l'une des glandes de la mamelle était cliniquement affectée, les autres glandes, en apparence saines, sécrétaient aussi des bacilles de la tuberculose. En outre de l'inspection clinique, il est procédé en même temps, une ou deux fois par an, à l'examen du lait mêlé provenant de tous les animaux de l'étable («Gesammtmüchuntersuchung»). Le lait qui, souvent, provient de 00 animaux et plus ne peut être soumis à l'examen microscopique, la quantité en étant trop grande et les bacilles trop peu nombreux. On en prélève 80 centimètres cubes qu'on met dans une bouteille et qu'ensuite on envoie au laboratoire. Il est alors c'entrifugé pendant une / heure et le résidu est inoculé A des cobayes qui, après semaines environ, montrent une tuberculose manifeste si le lait contenait des bacilles tuberculeux. Pour que les sujets d'expérience, après inoculation, ne meurent pas avant le temps de septicémie causée par les impuretés du lait il faut avoir soin que les mamelles des animaux soient bien essuyées avec un linge très propre, que

279 68 le vase devant recevoir le lait soit lavé (ou mieux soumis A la vapeur) et que, enfin, la personne qui trait ait les mains parfaitement propres. Les premiers jets qui, toujours, sont impurs ne doivent pas être recueillis avec le reste du lait, mais mis dans un vase A part. La vache est ensuite complètement traite et, après que le lait a été bien remué, on en prélève décilitre que l'on met A part dans un seau propre. Ou procède de la même manière pour toutes les vaches et toujours en prélevant décilitre du lait de chaque animal; de ce lait mêlé on en prend alors 80 cent. cubes qu'on place dans une boutbille spéciale laquelle est ensuite envoyée, aussi vite que possible, au laboratoire de Kiinigsberg. Si dans cet échantillon de lait mêlé il est trouvé des bacilles tuberculeux il est évident qu'une des vaches de l'étable doit souffrir de mammite tuberculeuse ou de tuberculose généralisée. Il appartient alors A l'examen clinique ou, éventuellement, A l'examen bactériologique de chaque animal de le démontrer. Par ce procédé il a été constaté chaque année, depuis le commencement des expériences, une proportion de.9 pr. 00 d'animaux atteints de tuberculose pulmonaire; vient ensuite, comme forme la plus fréquente, la tuberculose de l'utérus et du vagin avec une proportion de 0. pr. 00 et, en troisième ligne, la tuberculose mammaire avec une proportion de 0.5 pr. 00 ('). Avec l'établissement du système du professeur Ost er t a g, la lutte contre la tuberculose bovine est entrée, en Allemagne, dans la période active; plusieurs autres sociétés d'élevage ont adopté la même méthode. Il est évident que le système d'o st er tag est utile et avantageux et qu'il s'adapte mieux aux conditions présentes de l'allemagne que toute autre méthode pour les raisons rappelées plus haut. Mais il est clair aussi que, par cette voie, on atteindra plus lentement au but proposé qui est une étable exempte d'animaux tuberculeux que si l'on employait la tuberculine. L'examen clinique ne pourra jamais, avec une certitude satisfaisante, faire trouver les animaux tuberculeux et comme un sujet peut être propagateur de contagion seulement pour un temps sans l'être dans un autre, les chances de laisser échapper un pareil animal seront donc en proportion très grandes. La méthode, en outre, dépend, A un haut degré, de l'examen scrupuleux et de l'habileté du vétérinaire examinant. Comme expédient ou comme commencement de lutte cette méthode peut être recommandée dans les régions où la tuberculose est très répandue, mais elle ne pourra jamais être comparée, sous le rapport de la précision et de l'efficacité, A celle basée sur l'application obligatoire de la tuberculine. On pourra certainement avec le système d'oster tag arriver A limiter la tuberculose, mais l' ex ti n c ti on de la maladie ne sera atteinte qu'a l'aide de la tuberculine. Ost er t a g le reconnait lui-même car, comme conclusion définitive de son système, il demande la tuberculinisation générale de l'étable. La méthode ( ) Bericht liber die Massnahmen der Ostpreussische Holländer Heerdbuch-Gesellschaft zur Bekämpfung der Rindertuberkulose, gestattet von Dr. Mailer und Lange, Königsberg 90.

280 69 est, d'ailleurs, dispendieuse et complexe, elle exige plusieurs vétérinaires et des laboratoires si l'on veut qu'elle agisse avec fruit. Dans un rapport publié en février 90 par une des commissions sanitaires impériales allemandes sur la tuberculose, lequel a été présenté par le chancelier de l'empire au parlement, il a été traité des mesures A prendre en vue de la lutte contre la tuberculose des bovidés. Il y est dit que le lait provenant de vaches atteintes de tuberculose généralisée ou de mammite tuberculeuse ne peut, d'après la présente législation allemande, même étant cuit, être utilisé dans. l'alimentation publique et doit être regardé comme vicié suivant la loi sur l'alimentation du mai 879. Cuit ou stérilisé il peut être permis à, l'alimentation des animaux. Le rapport ajoute qu'une lutte sanitaire contre la tuberculose bovine ne saurait donner des résultats réels que si les mesures exigées peuvent être prises sans amener une importante perturbation dans l'exploitation. L'adoption générale et complète de réglements sur lesquels tout le monde est d'accord serait A souhaiter dans cette lutte, mais elle entraînerait une trop grande réduction de la fortune publique. Tin règlement concernant la lutte contre la tuberculose bovine est actuellement en préparation au Beichsgesundheitsamt ; dans ce régiment on a fait ressortir que la prochaine revision de la loi sur les animaux domestiques devra, en ce qui concerne la tuberculose, comprendre les prescriptions suivantes: déclaration obligatoire*, constatation de la maladie par les vétérinaires départementaux; isolement des animaux malades ou suspects; interdiction de la vente de ces animaux ; 5 estampillage de ces derniers ainsi que des veaux qui en so.nt nés; 6 0. abatage des animaux malades ou suspects après un certain délai ; 7 défense d'utiliser le lait de ces animaux tant pour l'alimentation publique que pour la fabrication des produits de laiterie; 8 0 défense d'employer ce lait à la nourriture des animaux ; 9 nettoyage et désinfection méthodiques des stalles des animaux malades et des environs les plus proches. La prescription sur rabatage des animaux doit donner lieu au propriétaire : une indemnité raisonnable. VII. Les tuberculinisations dans les étables de quarantaine et la défaillance de la tuberculine. L'emploi de la tuberculine a trouvé, en Allemagne, une application particulière dans l'injection faite chez les animaux importés destinés i la boucherie. Cette mesure est basée sur le 6 de la loi relative aux maladies des animaux domestiques du juin 880 et du ler mai 89 par laquelle l'importation des animaux atteints de tuberculose est interdite sur le territoire. L'application rigoureuse de r expérience à la tuberculine en ce qui concerne le bétail vivant importé dans l'empire (comme il a lieu pour la station de quarantaine du nord du Slesvig pour les bêtes d'élevage (Magervich» ainsi nommé) est simplement louable.

281 70 La question semble néanmoins fort douteuse quand il s'agit également d'injection de tuberculine A mi betail destiné A Otre sacrifié immcdiatement apr(\s son arrivée. On devrait ici seulement se borner à un contrôle rigoureux pratiqué par le vétérinaire après l'abatage ; car les formes contagieuses de la tuberculose et celles rendant la viande impropre à l'alimentation peuvent toujours être reconnues A l'autopsie et, d'un autre côté, les formes de début et celles présentant un caractère bénin n'ont aucun intérêt sanitaire ou économique A être constatées chez les animaux de boucherie avant l'abatage. D'après la présente organisation les animaux d'importation destinés A, l'abatage subissent une quarantaine de 0 jours pendant lesquels ils sont soumis A l'inoculation de la tuberculine Pour leur séjour il est perçu 6 marks plus marks pour tuberculinisation. Quand les stations de quarantaine (comme celles d-altona et d'apenrade) appartiennent et sont exploitées par des commissionaires prives, l'organisation dans ce cas, semble avoir plutôt une tendance à servir les intérêts du protectionisme et de la politique agraire que d' ê tre.une mesure sanitaire pour le bien de la société. De plus, la pratique de la tuberculinisation chez les bêtes de boucherie semble donner lieu A une critique aussi sévère que fondée. En premier lieu il est fait, incontestablement, dans le pays d'exportation, un trafic en grand avec l'injection de tuberculine souvent it dose répétée, soit par les vétérinaires, soit par les commissionaires, sur les animaux d expédier. Et cette injection se pratique à, haute dose avec une tuberculine diluée, ordinairement achetée en Allemagne, et préparée A cet effet très souvent sans aucun soin. Pendant ma visite A une station de quarantaine il me fut raconté qu'un boeuf était mort, la veille, d'un abcès du tissu conjonctif, le long de l'oesophage, causé, suivant toute apparence, par une tuberculinisation faite peu de temps auparavant. Cette injection, qui doit être regardée comme pratiquée dans un but de fraude, peut, en quelques cas, conférer une immunité passagère encore qu'il soit bon d'ajouter que cet effet n'est pas aussi fréquent qu'on le dit, surtout si l'on observe que l'injection répétée n'est pratiquée que ou jours après l'arrivée de l'animal à l'étable de quarantaine et avec une forte tuberculine toxique. D'ailleurs la vérification si l'animal a réagi ou non a lieu d'une manière schématique A peine satisfaisante. Conformément à une déclaration du conseil technique du service vétérinaire du octobre 900 devront être regardés comme ayant réagi les animaux qui, avant l'injection, ne montrent pas une température plus élevée que C. et qui, après celle-ci, ont une augmentation d'au moins O. Sont considérés comme ayant réagi de façon douteuse ceux qui accusent une température audessus de 9.5 C. avant l'injection et une augmentation de 0.5 d 0.9 après cette dernière. Chez les veaux de moins de 6 mois une température atteignant jusqu' à 0 c' C. pt être, néanmoins, considérée comme normale. La réaction n'est jamais regardée comme ayant eu lieu que si la différence de température est de O au-dessus de la température la plus elevée avant l'inoculation.

282 7 Le releve de la température est pris 6 heures avant comme aussi immédiatement avant l'injection et, ensuite, A la 9me, me, lime et 8me heure après celle-ci. Mais lorsque la réaction doit être déterminée d'après cette méthode, il est hors de doute que de multiples erreurs peuvent se produire. En effet, la r6action, comme l'accorde le conseil technique, peut avoir lieu dès la 5'"e ou la 6me heure ou encore après la me et la 6me qui suivent l'injection; de même la température la plus haute peut se montrer dans l'intervalle oit celle-ci n'est pas prise. Mais quand l'appréciation devra se faire schématiquement d'après certaines règles de température déterminées a priori, il arrivera constamment, dans ce cas, qu'un grand, nombre d'animaux seront reconnus comme sains bien qu'ils puissent être regardés comme ayant manifestement réagi. C'est ainsi que dans les grandes stations de quarantaine on peut voir que sur 000 animaux soumis A l'expérience seulement p. 00 environ ont réagi d'après les règlements, alors que l'examen critique des courbes de la température et l'observation individuelle des animaux feraient connaître une proportion bien plus élevée d'animaux devant être regardés comme ayant réagi. Il apparaît clairement, entre autres remarques, que le fait qu'une série d'animaux qui, avant l'injection, ont accusé une température de 9.5 C, ne soient pas considérés comme ayant réagi bien que, après cette dernière, la température ait été de plus de 0 et même 0. C. ne peut être suffisant, parce que la différence de température n'a pas atteint. Quand ensuite ces animaux sont sacrifiés et examinés par l'inspecteur de la viande, il est alors trouvé un total de tuberculeux bien supérieur A celui accusé par les établissements de quarantaine, ce qui sert à incriminer la valeur du diagnostic par la tuberculine alors que ce n'est là, que la preuve de la défectuosité de la méthode pratiquée. C'est ainsi qu'en 90, il fut dénoncé dans les établissements de quarantaine d'altona, d'apenrade, de Flensburg et de Kiel 650 animaux tuberculeux sur un total de soumis la tuberculine ou.75 p. 00. A l'examen, après l'abatage, des animaux de ces établissements expédiés comme sains il ne fut pas trouvé moins de 5 0 tuberculeux sur Dans ce cas la tuberculine aurait donc montré une proportion d'erreurs de.0 p. 00. Que la chose soit impossible et que la faute réside dans la méthode et non dans la tuberculine, &est ce qui apparaît indubitablement quand on examine les tableaux des différents abattoirs. J'ai moi-même examiné un pareil tableau des résultats d'abatage d'un même envoi d'animaux adressés A abattoirs différents; tandis que dans le premier il avait été trouvé environ / p. 00 d'animaux tuberculeux, le second en accusait environ 0 p. 00, le troisième 5 p. 00 et le quatrième 0 p. 00. Pour motiver l'écart de ces résultats on avance, en autres choses, que tandis que l'inspecteur, dans le premier abattoir, portait comme tuberculeux les animaux, qui étaient tellement atteints, qu'ils devaient être saisis ou qui avaient une tuberculose avancée, les autres vétérinaires consignaient sur leurs listes, comme tuberculeux, les animaux qui révélaient le plus léger signe de la

283 7 maladie Gomme, par exemple, des grumeaux dans une glande. Les résultats des mêmes abattoirs variaient aussi suivant que le contrille avait été fait par tels vétérinaires. Le besoin de viande et la situation des prix de l'endroit doivent aussi être considérés, dans le cas présent, comme ayant une certaine influence sur la sévérite du jugement. Il se dégage de ces faits combien peu fondée serait toute allégation relative ft l'inexactitude de la tuberculine basée sur les seuls rapports des établissements de quarantaine et des abattoirs. On sait que l'un des arguments le plus souvent avancé contre l'utilite de la tuberculine est que son pouvoir de diagnostic est incertain et que le jugement basé sur la réaction provoquée par la tuberculine n'est pas toujours vrai. Quelques-uns affirment même que la proportion des erreurs peut s'élever entre 0 et p. 00. D'après mon expérience cette affirmation sur l'inexactitude de la tuberculine provient d'un malentendu. Si l'on plaçait un thermomètre sur l'animal A partir du moment oit la tuberculine a ete injectée et sans interruption pendant heures on remarquerait, à coup siir, que l'animal soumis it l'expérience, s'il était tuberculeux, accuserait toujours et infailliblement une élevation de temperature qui devrait être regardée comme un signe de réaction. Même si le relevé se faisait seulement d'heure en heure après l'injection, le résultat serait encore le même. Dans la pratique la prise de la temperature se fait d'ordinaire seulement de heures en heures ou le plus de heures en heures et seulement A partir de la 9me ou de la me qui suit l'injection. Dans ces conditions il peut se produire, entre deux prises, une augmentation très appréciable de temperature sans que celle-ci soit observée, et l'animal peut alors être regarde comme n'ayant pas donne de n'action alors que, en réalité, il a réagi. Si chez un animal qui a nettement réagi il n'est pas trouve de tuberculose, l'erreur provient toujours de l'examen et non de la tuberculine; car cette dernière ne provoque jamais chez les animaux sains ou chez ceux souffrants d'autres maladies une semblable élevation caractéritisque de la température comme celle qui est observée à, la réaction tuberculeuse. L'«inexactitude» de la tuberculine est devenue un mot d'ordre tendancieux et politique, employé par ceux qui sont les adversaires des expériences A la tuberculine et par ceux qui usent du procédé de favn malhonnête. Mais ce mot est aussi utile fi, ceux qui ont besoin de masquer leurs jugements erronés ou les résultats peu heureux des efforts faits pour assainir une étable de la tuberculose. Il est plus facile de soutenir que la tuberculine est inexacte que de reconnaître qu'on a soi-même commis une faute. Il est aussi en harmonie avec le procédé diplomatique international qui est de prétendre que, d'un pays à l'autre, jamais, en connaissance de cause, on n'a exporté des animaux tuberculeux et que le fait doit être imputable A la tuberculine si, A l'examen des animaux introduits, il s'en trouve de tuberculeux ou bien si la réaction ne se produit pas chez ceux manifestement affectés.

284 7 Quand des noms d'une notoriété incontestable dans le domaine de la science prétendent que des animaux parfaitement tuberculeux ne donnent pas de réaction, ils n'ont jamais, en réalité, produit des preuves exactes scientifiques A l'appui de leur affirmation. Je n'ai jamais, au cours de nies nombreuses expériences, rencontre pareil fait et mon expérience personnelle me donne le droit de dire que si, chez un animal tuberculeux A un haut degré, on injectait une tuberculine pure et active et à, dose suffisante et si l'on relevait fréquemment la température, par exemple toutes les / heures ou toutes les heures, on constaterait une réaction réelle. A l'exception de quelques cas rares chez des animaux où il est trouve de petits processus tuberculeux calcifiés et capsulés la réaction se produit toujours chez les animaux tuberculeux; mais ces animaux avec des processus guéris ne peuvent non plus, au point de vue sanitaire, kre considérés comme tuberculeux. il pourra aussi se produire des erreurs quand il s'agit d'animaux qui ont été l'objet d'une véritable immunité. Mais l'expérience démontre que cette dernière est tout A fait irrégulière, passagère et incertaine et qu'elle est relativement facile A faire disparaître. Ces erreurs seront d'ailleurs faciles A prévenir A l'aide de quelques régiments administratifs comme : interdiction de délivrer la tuberculine è d'autres qu'aux vétérinaires; surveillance rigoureuse de son emploi; emploi dans les étables d'importation d'une tuberculine très toxique et è grande dose; séjour prolonge des animaux dans les établissements de quarantaine ; observation consciencieuse et examen sévère des animaux pendant l'épreuve. II a été aussi avance que les animaux subissant un long transport montreraient une élévation anormale de la température, fait de nature A rendre l'épreuve è la tuberculine incertaine. L'expérience des étables de quarantaine norvégiennes semblerait aussi venir renforcer cette opinion. Cette augmentation de température est toujours passagère et, en conséquence, l'erreur peut kre prévenue en laissant les animaux au repos dans l'étable. On ne doit pas non plus, pour la même raison, injecter les animaux qui pour cause quelconque ont la fièvre. Quand ces mesures de prudence sont observées, ceux qui affirment que la tuberculine comme agent de diagnostic est infaillible, ceux-la, dis-je, ont incontestablement raison. L'affirmation que la tuberculine donne une proportion de résultats erronés de 0 A p. 00 est tout A fait dépourvue de base scientifique. Les erreurs dans une épreuve consciencieuse en pratique ordinaire jointe A l'observation du relevé de la température tontes les heures, n'arriveront pas A atteindre plus que A p. 00; et ces erreurs pourront kre complètement écartées par une épreuve répétée sur les mêmes animaux. Avec combien de facilité, en procédant au relevé seulement A partir de la 9me ou de ne heure et seulement toutes les heures, on arrive A déclarer qu'un animal n'a pas montré de réaction bien qu'il ait réagi ceci apparaît des courbes ci-après où la température est relevée d'heure en heure à partir de celle de l'injection. Le moment de celle-ci et la me heure qui la suit sont marqués d'un trait vertical sur les courbes. Il est A remarquer que dans les cas nos. et 5 l'injection a été faite intraveineuse. La réaction par injection directe dans une 8

285 .: ti 8 9Ntel?S.f 6 789/0,5678 -( -Tr rr r u. MRS MNIMINNO MM / 9 ; 567i u. MMISSIONNI00 filimmiiiiiiiiis = ININIMI a EMUS r...,0 MUNI imuumair anwarn MILIMININIMIIIN KI_MANINNI III OE II M `.anisinimmini milliiiiiiiimi WAR %0 lanialialinal MiallitinIrli IINIII MIN V.-., VISMIN MOO anier I immummruir IM NMONS III IMP MOM p s..., is glum 6hmill EMIR Ilium& IIIIININSINIIIII W M IS III MEINNIII _., IV Nam 9 'IMumalTileTra I. CRITS O MMUS, IN M IratilialIEL ansimmoffirs as vaumwal MIN IhniulleslIFANII HMI.0 7N IIIIIIIIIIIIIMISIN IMIRs ISIIIIIII INSIIIMININIS 8.9mile :?,'; 5679iPtie,? ' 5 6' I / -Li i I IIIIIIIIIIMPIIIII siumminomma i imunt mumnimmumnmmn 'vmmielmmum ma maggs inlemyin in m MINIII III % II NIA 0 0 viiiiiinni ii.ddr... NEE el. IIIIIIT MINIMINI 0 0 WM= I N ;7. nal VW is A. h b k 6,... MINA lir# +.,....Par...,,.. I 9.. Imam...w...NOMMINNO INIONNINVINN IlkidloSINIMON Os

286 75 veine se produisant beaucoup plus rapidement, on doit, en conséquence, ne pas perdre de vue cette circonstance, (Ì il peut facilement arriver, qu'au cours d'une injection précipitée A un grand nombre d'animaux sur le cou de piquer dans une veine. est regrettable que l'emploi de la tuberculine soit fait dans les stations de quarantaine allemandes de la manière qu'il est pratiqué; mais ceci est l'affaire de l'allemagne. On ne peut done en conséquence de ces faits tirer aucun argument contre Fumage en général de la tuberculine ni contre son infaillibilité comme agent de diagnostic. La seule conclusion qu'on soit autorisé A déduire est que la méthode employée est imparfaite et occasionne des erreurs et que l'inoculation de la tuberculine au bétail de boucherie est inutile et, par conséquence, ne devrait pas kre pratiquée. VIT'. La nimhode de Behring.. Dans ces derniers temps v. Behring a éveillé l'attention en déclarant qu'il était parvenu A immuniser le bétail contre la tuberculose et par la perspective que sa méthode, dans la pratique, pouvait être un auxiliaire dans la lutte contre la tuberculose des bovidés ( ). Pour arriver à, l'immunité chez le bétail, v. Behring employa au début milligramme (plus tard ) d'une culture sur sérum âgée de A 6 semaines et provenant &une culture de tuberculose humaine atténuée par semences répétées pendant plusieures années qu'il injectait dans la veine jugulaire A des veaux, agés de 5 A 7 mois, qui n'avaient pas auparavant réagi A la tuberculine. Quatre semaines plus tard l'animal recevait, de la même manière, une dose 5 fois plus grande de la ine,me culture. Cette méthode A conférer la non réceptibilité d'une maladie chez un organisme par injection, A l'état. vivant, de l'élément contagieux de la maladie, v. Behring propose de la nominer «J ennérisatio n» (d'après Jenne r, l'inventeur de la vaccine). Le mot «vaccination», ainsi qu'on sait, signifie proprement transmettre la contagion du bouton de vaccine du bétail A l'homme. Dans la langue moderne ce mot a reçu une application plus étendue (vaccination charbonneuse, vaccination pesteuse ete ); de telle sorte qu'il indique principalement Faction de conférer la non réceptibilité d'une maladie infectieuse. v. Behring fait remarquer judicieusement qu'il serait déraisonnable de désigner du nom de «vaccination» cette action d'immuniser le bétail A l'aide d'un virus humain alors que la vaccine, au sens ( ) r. Behring: Beiträge zur experiment. Therapie. Heft. 5. Tuberkulose. Die Jennerisation als Mittel mir Bekämpfung der Rindertuberkulose in der landwirthsvhaftliehen Praxis. Zeitschr. flit Thiermed. 90, VI, side. Römer: Ueber Tuberkelbacillenstammen verschiedener Ilerkunft. Marburg 90.

287 76 propre, indique précisément le contraire. Il fait aussi observer que le mot vaccine est devenu abusif, car on s'est formé cette conception fausse que la substance inoculée contenait en elle-même l'élément vaccinant alors que, ce qui a lieu A l'inoculation d'un virus vivant, n'est pas autre chose que l'action exercée sur l'organisme par la substance infectieuse absolument comme si ce dernier contractait spontanément la maladie en question. D'autre part, le mot «P as te urisati o n» ayant déjà reçu son application ne peut, non plus, être employé dans le cas présent ; v. Beh ring propose donc «J ennér isa tio n» et «j en nérise r» quand il s'agit de l'immunité par virus vivant. La non réceptibilité qui, pour un temps, peut être conférée par la substance toxique provenant du virus de la maladie correspondante (dénommée immunité passive) est appelée par l'auteur «immunisation de toxine isopathique». Je regarde comme douteux que la nouvelle dénomination de v. B ehring puisse arriver à conquérir l'assentiment général. v Behrin g dit qu'il a réussi A «j ennéris e r» le bétail contre la tuberculose dans ses expériences de laboratoire; mais il se montre très prudent sur la vitalité de sa méthode dans la pratique, car la possibilité de la contagion dans une étable tuberculeuse mi, A maintes reprises, il est absorbé et inspiré des bacilles tuberculeux est un fait qui se passe de commentaires. v. Behring est d'accord sur l'identité des différentes espèces de bacilles tuberculeux. Ceci est démontré en partie en ce que la tuberculine produite par les différentes races du bacille tuberculeux a la même action toxique et en partie par l'unité des bacilles au point de vue morphologique et dans les cultures. Les effets pathologiques après inoculation de bacilles aux cobayes et aux lapins se montrent exactement les mêmes et les bacilles de provenance humaine se laissent transmettre au bétail avec résultat positif. Il avance comme possible de renforcer par des passages répétés d'animal A animal la virulence d'une race de bacilles humains. Le fait que les bacilles de l'homme ne provoquent pas la pommelière chez le bétail ne peut être regardé comme la preuve que ces derniers appartiennent à une race autre que celle des bacilles des bovidés; car ceux-ci non plus ne provoquent pas toujours cette forme de maladie à l'inoculation. La pommelière n'est, d'ailleurs, pas autre chose qu'un terme d'anatomie pathologique pour désigner les caractères chroniques de la tuberculose bovine. Ce qui démontre que les tuberculoses bovine et humaine sont une seule et même maladie c'est qu'il est possible d'immuniser le bétail contre la tuberculose bovine à l'aide de la tuberculose humaine et, réciproquement de l'immuniser contre la tuberculose de provenance humaine A l'aide de la tuberculose bovine. De plus il est encore possible de changer les races des différents bacilles de façon artificielle et cela même dans les tubes A essai de telle sorte que la germination et la virulence en sont notablement modifiées -- comme par les cultures agglutinantes d'a r loin g. L'auteur cite que dans la province de Marburg il est des endroits oit les tuberculoses bovine et humaine sévissent ensemble de façon très marquée. En même temps qu'il rectifie quelques déclarations de son discours de Stockholm prononcé en décembre 90, il donne mie échelle

288 77 de réceptibilité de la tuberculose, laquelle commence par les cobayes et se continue par les lapins, chiens, chevaux, moutons, souris blanches et les bestiaux. Il est d'accord avec de Jong que les bacilles du bétail sont plus virulents que les autres bacilles et, en étant ainsi chez le bétail, le mouton, la chèvre, le chien et le singe, on est fondé A croire qu'il en est de même en ce qui concerne l'homme. v. Behring n'a pu néanmoins trouver jusqu'a présent pour le bétail un virus tuberculeux absolument inactif. Relativement benignes sont les cultures de bacilles tuberculeux de l'homme et de la poule, quoique ces dernières aient parfois agi très activement sur le bétail ; de même aussi les dénommés bacilles homogénisés d 'A rloin g et les bacilles desséchés du bétail auparavant atténués par un traitement A trichlorure d'iode. Les bacilles de l'homme sont rendus plus virulents quand ils ont passé par le corps de la chèvre ou du mouton. Pour l'immunisation du bétail, v. Behrin g, d'après ses communications ultérieures, emploie des bacilles desséchés sous l'action du vide provenant d'une culture de tuberculose humaine cultivée depuis longtemps dans son laboratoire. Primitivement il employait pour l'inoculation une dose de milligrammes d'une culture fraîche, tandis que maintenant il emploie milligrammes de bacilles séchés Or comme milligrammes de culture fraîche donnent, par desséchement sous l'action du vide, seulement, en moyenne, /0 de milligrammes de culture sèche, milligrammes de celle-ci représentent donc 0 fois la valeur de milligrammes d'une masse de culture fraîche et humide. v. Behring es.time que ces milligrammes de bacilles secs sont aussi riches en poison qu'un / gramme de tuberculine. Une inoculation intraveineuse de milligrammes de culture sèche détermine chez les animaux de la fièvre et de la toux qui disparaissent au bout de 0 jours. L'inoculation - peut aussi être pratiquée chez les animaux atteints d'une tuberculose au début mais sans signes cliniques. L'auteur applique maintenant sa méthode indistinctement A tous les animaux qui ne décèlent pas une tuberculose clinique sans procéder à, l'inoculation A la tuberculine. Chez plus de 00 animaux traités, Agés de A mois, il n'a jamais vu une suite dangereuse se produire. L'auteur cependant n'ose encore affirmer que sa «Jennérisation» confère réellement l'immunité contre une contagion naturelle ultérieure de la tuberculose bovine. Il ne voit là, qu'un essai ; certainement l'inoculation donne de la résistance contre l'infection d'une certaine force, mais pas à, un degré tel que les doses mortelles des bacilles des bovides puissent être supportées sans aucun danger. Il est fait, en pratique, deux inoculations, toutes deux dans la grande veine jugulaire. La seconde est pratiquée un mois plus tard avec une dose de virus 5 fois plus grande que la première. Les animaux doivent être tenus l'étable jusqu'à ce que l'épreuve de réaction soit passée ce qui demande de 0 A jours. v. Behring cite quelques essais de Thomassen ( ). ( ) Itee. méd. vétérinaire, 90, no, p. 5.

289 78 Un veau, inoculé le 9 janvier 90 avec 0 milligrammes de culture humaine, fut inoculé le juin avec 0 milligrammes d'une culture tuberculeuse bovine. Tandis que le veau témoin, inoculé avec la intline dose, mourait après le 9me jour, le premier animal résistait A l'infection. Sacrifié le 5 septembre il fut trouvé A l'autopsie de petites nodules tuberculeuses d'apparence caséeuse dans les poumons et dans une glande bronchiale. Un troisième veau fut inoculé le mars avec 5 milligrammes de bacilles d'origine humaine, puis le juin avec 0 milligrammes de bacilles du bétail et le novembre avec 5 milligrammes d'un autre bacille spécifique du bétail. A l'autopsie faite le décembre il fut trouvé de nombreux tubercules dans les poumons et dans un ganglion bronchial, tous étaient calcifiés. Un quatrième veau fut inoculé le 6 février 90 dans la chambre antérieure de avec quelques gouttes d'une culture de crachats humains. L' oeil devint tuberculeux et complètement atrophié Le septembre l'animal fut inoculé dans une veine avec 0 milligrammes d'une culture du bétail qui provoqua de la toux. réagit A la tuberculine; sacrifié le octobre on ne constata aucune trace de tuberculose dans la cavité thoracique ni dans la cavité abdominale, niais seulement une calcification caséeuse de ' eeil et &une glande rétro-pharyngale. Enfin un cinquième veau rept en injection (dans une veine?) le 8 septembre 8 milligrammes d'une culture de bacilles du bétail et le novembre 0 milligrammes de la même culture. Après un peu de fièvre et de toux, l'animal se rétablit. L'auptosie faite le novembre révéla des tubercules miliaires dans les poumons et dans les ganglions des bronches. Thomassen tire cette conclusion que par injection au bétail de cultures tuberculeuses humaines on arrive A conférer une certaine immunité. Des faits ci-dessus il résulte qu'il n'est pas encore définitivement constaté qu'une injection de bacilles tuberculeux atténués puisse conférer l'immunité. J'ai moi-m6me en 90 inoculé un veau dans une veine avec des cultures humaines atténuées, d'abord le mai A la dose de 0 centigrammes de cultures stérilisées de la me génération provenant d'une urine contenant des bacilles tuberculeux, en suite le 9 juillet avec milligramme de culture fraîche de bacilles de provenance humaine cultivés dans mon laboratoire depuis 89 (67 " génération) et, enfin, le octobre avec 7 milligrammes de la meine culture (70me génération). L'animal montra une imperceptible réaction A la tuberculine le 5 septembre. Le 6 novembre une injection sous la peau da cou fut pratiquée avec une culture tuberculeuse de baud; réagit alors fortement A la tuberculine. Il fut abattu le 0 décembre. L'auptosie ne révéla aucune trace de tuberculose après les trois premières injections ; par contre apr('.'s l'injection sous-cutanée d'origine bovine il s'était formé un abcès tuberculeux au point d'inoculation, de plus dans le ganglion scapulaire il fut constaté la présence de granulations tuberculeuses. L'animal malgré la triple inoculation avec des cultures humaines n'avait donc pas été immunise. J'ai, dans ces deux ou trois dernières années, entrepris dans mon laboratoire quelques essais sur une série de différents bacilles tuberculeux de l'homme, du bétail, du porc, du chien..et des oiseaux; ces cultures de même que quelques

290 79 organes tuberculeux ont été inoculés A veaux, moutons, chèvres, 5 porcs sans compter A un nombre d'animaux de moindre importance (poules, pigeons, cobayes, lapins, souris). sera rapporté, une prochaine occasion, les résultats de ces expériences. Les essais ont montré, que la tuberculose humaine est transmissible au bétail et peut, quelquefois, déterminer la mort des animaux, mais que les bacilles de l'homme sont, en règle générale, beaucoup moins nocifs que ceux du bétail, du porc et du chien. En admettant megne qu'il soit possible de créer expérimentalement chez le bétail une immunité contre la tuberculose A l'aide de la méthode de v. B ehri n g, celle-ci ne saurait pour l'instant susceptible d'être utilisée pratiquement dans l'agriculture, d'une part, parce qu'elle est trop complexe, trop pénible et trop dispendieuse et que, d'autre part, une injection ordinaire de bacilles tuberculeux atténués certes, niais cependant encore vivants, promenée dans l'étable ne peut, dans la pratique, kre faite sans risque de contagion pour les personnes et les animaux. IX. J im t lutte contre la tuberculose bovine dans les autres pays. En ce qui concerne la lutte contre la tuberculose dans les autres pays, la situation est, autant que je sache, la suivante: Les principes que, en Franc e, Nocar d, dés 89, dans la réunion du 9 juin de la Société centrale de médecine vétérinaire, a posés pour diriger la lutte étaient ( ) : injection révélatrice dans toute exploitation où l'on a constaté ou oit l'on redoute l'existence du mal; isolement rigoureux des animaux réagissants avec exclusion impitoyable A la reproduction ; expérience A la tuberculine de tout nouvel animal introduit dans l'étable; chauffage du lait émanant d'animaux qui ont réagi. L'épreuve de la tuberculine ne peut donc être appliquée qu'avec le consentement du propriétaire. Au congrès de la tuberculose de Berlin de 899 et A celui de l'agriculture de Paris de la même année, Nocar d a encore précisé son système: I Tuberculination de toute exploitation où a séjourné un animal tuberculeux; me séparation complke des animaux malades et des animaux sains ; tuberculination des animaux achetés au dehors ; " abatage des animaux qui présentent un symptôme quelconque pouvant être rattaché it la tuberculose ; rne recensement et marquage des animaux reconnus tuberculeux, ces animaux ne pouvant être vendus que pour la boucherie ; 5me pasteurisation de tous les sous-produits des fabriques de beurre et de fromage. Aucun usage méthodique ou officiel de cette méthode n'a été t'ait jusqu'ici en France. Cependant le, préfet de police de Paris a créé, depuis 897, un ( i) Bulletin de la soc. cent., T. X, 89, p..

291 80 bureau où les propriétaires d'animaux de la capitale et du département de la Seine, qui le désirent, peuvent s'adresser dans le but de faire soumettre leur bétail A la tuberculine. Il est délivré mi certificat de salubrité aux animaux qui n'ont pas réagi. Les expériences, qui sont gratuites, ont lieu le lundi et le vendredi sur certains marchés désignés A cet effet et sur lesquels les animaux doivent être menés ( ). Par décret en date du mars 896 il est prescrit que les animaux importés et non destinés A!a boucherie doivent être soumis A la tuberculine et, s'ils réagissent, sacrifiés immédiatement. Le bétail importé pour l'abatage est exempté, mais doit être abattu sur le lieu même d'importation. Suivant le code rural français du juin 898, chap. III, g, 6, tout animal chez qui la tuberculose est Aliment constatée» doit être abattu sur l'ordre du maire. Dans le cas oit le vétérinaire officiel est en désaccord avec le vétérinaire privé choisi par le propriétaire sur le diagnose, le préfet en nomme un troisième qui tranche la question. Conformément aux circulaires ministérielles du octobre 898 et du août 899 ainsi qu'a la note du 8 juin 900, sont compris comme ayant une tuberculose «dûment constatée», les animaux qui, après avoir réagi à la tuberculine, présentent encore des signes cliniques de la maladie, comme: toux fréquente, expectoration, gonflement des ganglions ou tubercules dans la mamelle. Il est accordé au proprtétaire pour l'abatage de ces animaux une indemnité allant du / aux / de la valeur de l'animal (loi des finances du 0 mai 899, ). On remarquera que c'est là une affaire aussi complexe que pénible. Aussi le vétérinaire départemental C o nt e ( ) dit-il très malicieusement que ces prescriptions donneraient toute garantie A l'hygiène et A la police sanitaire si certaines lois, en France, ne semblaient faites que pour ne pas être exécutées. Mall et ( ) fait observer que jamais un propriétaire ne dénoncera un de ses animaux comme étant tuberculeux avant que ce dernier ait cessé de donner du lait, c'est- A-dire quand il a cessé d'être dangereux pour les consommateurs. Fort intéressant et digne d'être imité est l'exemple donné par la société d'agriculture de la Gironde. Elle a ordonné que pour prendre part aux concours organisés sous sa direction les exposants d'animaux de l'espèce bovine devront présenter un certificat délivré par un vétérinaire diplômé constatant que les sujets amenés au concours ont subi avec succès l'épreuve de la tuberculine dans le mois précédant le concours ( ). En Belgiqu e, d'après un réglement très sévère entré en vigueur le L er janvier 896, tous les animaux qui ont réagi devaient être abattus contre indemnité. En 896, il a été soumis A l'expérience 905 étables comprenant ( i) Rec. de méd. vét. 897, p. 7. () Rev. On. de méd. vét., 90, pag () Bulletin vét., 89, p.. (,) Rec. de méd vét., p..

292 animaux sur lesquels pas moins de 9 80, soit 8,80 p. 00, ont réagi. Les. dépenses supportées de ce chef par la caisse de l'etat devenant trop lourdes, le reglement fut modifié par le décret du 0 août 897 actuellement en vigueur. Conformément à, ce décret le bétail importé non destiné A la boucherie doit être soumis A la tuberculine A la frontière et les animaux qui ont accusé une élévation de température de 0,8 C. au-dessus de la normale doivent être retournés A la frontière après avoir été marqués de trous dans le cartilage de l'oreille gauche. Les animaux qui n'ont pas réagi reçoivent une plaque de salubrité A l'oreille. Il est perçu francs pour l'expérience. Les animaux importés destinés à, la boucherie sont dispensés de l'inoculation ; ils doivent seulement être marqués A chaud sur la face antérieure de la cuisse, dans le cuir même. Le même décret interdit la vente, l'exposition ou l'échange des animaux indigènes destinés A l'élevage, atteints ou suspects de tuberculose. Ceux qui, manifestement, révèlent des signes cliniques de la maladie doivent être sacrifiés. Les animaux suspects sont isolés ; si le propriétaire le désire, il peut faire procéder A la tuberculinisation des animaux de son étable ; dans ce cas ceux cliniquement suspects sont abattus. Tandis que l'ancien réglement rendait obligatoire l'expérience A la tuberculine pour toute une étable s'il était démontré l'existence d'un sujet tuberculeux dans celle-ci, le nouveau rend l'expérience facultative, «A moins que des intérêts publics l'exigent.» Le propriétaire peut, durant un espace de ans, garder, pour l'élevage, les animaux qui ont réagi. Les propriétaires d'animaux abattus pour cause de tuberculose clinique ou après l'expérience A la tuberculine faite officiellement perçoivent une indemnité allant jusqu'à 70 A de la valeur de l'animal A l'état sain ; cette indemnité ne peut toutefois être supérieure à 50 francs. Si un animal, A l'inspection, a été saisi pour tuberculose, une indemnité de 70 /0 est accordée au propriétaire dans le cas où l'animal a été précédemment soumis A la tuberculine et de 50 Vo dans le cas contraire. Le lait et le beurre provenant d'animaux tuberculeux ne peuvent être utilisés. Les expériences A la tuberculine sont payées par l'état d'après une certaine taxe. Les indemnités allouées, conformément A ce réglement, sont très importantes, A savoir: en 897 pour animaux fres » 9 05»» » 9 055»» » 0 69»» 8 05 Il faut encore remarquer que la caisse de l'état belge a, également, depuis 89, accordé des indemnités pour les animaux abattus pour cause de tuberculose.

293 8 Suivant un décret royal en date du août 897, l'indemnité est étendue au propriétaire d'un porc quand l animal, après l'abatage, a été confisqué pour cause de tuberculose; l'indemnité est évaluée a la moitié de la valeur de ce dernier à, l'état abattu. De ce chef l'état a déboursé en frcs., en , en et en fres. Ce systéme, d'après les rapports des vétérinaires pour l'année 900, ne donne, en général, aucun résultat satisfaisant parce que, d'une part, l'indemnité allouée pour les animaux qui ont réagi est considérée comme trop modique et que, (l'autre part, la tuberculose étant tellement propagée, il est impossible dans les étables qui se renouvellent rapidement de les pourvoir d'animaux sains, non réagissants. D'ailleurs on ne dénonce jamais la tuberculose dans son étable avant que les animaux soient tellement affectés par la maladie que le propriétaire voit son avantage immédiat ì prendre l'indemnité relativement la plus élevée accore aux animaux atteints de tuberculose clinique ; mais alors ces derniers ont déjà, taut et plus propagé la contagion. Cependant dans quelques districts on a constaté une diminution sensible de la maladie. En 900 il fut décelé par la tuberculine animaux tuberculeux ; de ce nombre 675 furent abattus par ordre comme manifestement tuberculeux ou cliniquement suspects. Il est rapporté dans les comptes rendus que les expériences ont montré en Belgique que tout animal tuberculeux, non arrivé au dernier stadium da la maladie, réagissait à, la tuberculine, mais que l'exactitude du relevé de la température laissait désirer. Dans la Grande-Bretagne et en Irlande de mémo qu'en Hollande il n'a été pris, autant pl je sache, aucune mesure particulière relative la lutte contre la tuberculose bovine. Des commissions combinées nommées dans ces deux royaumes ont élaboré des projets de mesures prendre sans que ces dernières puissent tre encore regardées comme ayant conduit à, quelques disposition officielles. Il est mentionné dans le rapport de la commission anglaise (Royal Commission on tuberculosis, 898, Proceedings Part H, p. 5) que dans la province Victoria, dans l'australie anglaise, le bétail, reconnu tuberculeux, est abattu conformément au Stock Act de 890 sans allocation d'indemnité au propriétaire et sans que cette mesure donne lieu à mécontentement. En It e, en vertu de la loi du juin 90, ( ) les animaux affectés de tuberculose avec amaigrissement on de mammite tuberculeuse sont abattus contre indemnité des 8/. la valeur de l'animal. En Bosnie et Herzégovin e, d'après une prescription du février 899, ( ) les animaux souffrants d'une tuberculose clinique sont abattus. Au Canada on lit, dans le rapport sanitaire publié par le gouvernement pour les années 90 et 90, que la méthode de Bang pour la lutte ( ) Rev. gu. de lad. vét. 90, p. 56.

294 8 contre la tuberculose est arrivée 6tre très employée par la possibilité accordée de faire procéder A l'épreuve de la tuberculine aux frais de l'état quand celle-ci s'étend A tous les animaux d'une étable, A la condition toutefois que les sujets qui ont réagi soient isolés. En 898 sur 6 56 animaux soumis a l'expérience, réagirent; en sur 6 88 et en sur Il est dit également, dans le rapport ci-dessus, que la tuberculose au Canada ne se rencontre que sur une petite échelle. L'Angleterre exporte en Amérique pour l'élevage une quantité assez considérable de bestiaux, Les animaux étant très souvent, après l'expérience a la tuberculine faite dans les établissements de quarantaine, déclarés tuberculeux, il en résultait une grande perte pour les importateurs ; on fut conduit au Canada à reconnaître les certificats émanant des vétérinaires britanniques. Néanmoins le système se révéla peu sûr à telle enseigne que plus tard un vétérinaire canadien spécial fut nommé A Londres dans le but de soumettre A la tuberculine le bétail A destination du Canada. En 90 un traité fut passé entre le gouvernement canadien et le ministre de l'agriculture des Etats-Unis aux ternies du quel ces deux états reconnaissent réciproquement les certificats (le salubrité délivrés par leurs vétérinaires respectifs désignés A cet effet. En 90', au Canada, 77 animaux destinés it Otre exportés aux Etats-Unis furent ainsi soumis la tuberculine; de ce nombre 7` réagirent. Les exploitations du pays soumises cette année-là, A, l'expérience ont été très peu nombreuses, seulement 89 dont 8 réagirent. OR relate que dans les années précédentes les experiences ne se sont pas montrées satisfaisantes; entre autres raisons avancées sont les conditions particulières d'exploitation que l'on trouve au Canada. En été le bétail est lîché dans les paturages par grands troupeaux innés oit la contagion peut se développer avec facilité. Pour cette raison on a décidé, en 90, que les expériences officielles A la tuberculine n'auraient pas lieu du i r :trs au V' octobre et le vétérinaire en chef, Rut h er f or d, recommande, dans son rapport au ministre de l'agriculture, qu'il soit établi sans retard un système d'estampillage très sévère concernant le bétail qui a réagi. Aux Et at s-it n i s, oit chaque état a le droit de régler les conditions de salubrité en ce qui le concerne par des lois particulières, l'organisation pratiquée A Massa chusetts a, ainsi qu'on sait, attiré particulièrement l'attention. En 89, il fut décidé, dans cet état, d'entreprendre une sévère expérience A la tuberculine devant s'appliquer A tout le bétail. On résolut de commencer par l'est du pays et d'atteindre l'ouest en procédant de district en district; un cordon sanitaire allant du nord au sud séparait entre elles les parties inspectées de celles qui ne l'étaient pas. Aucun animal ne pouvait francher la ligne délimitant le territoire inspecte sans avoir été au préalable soumis A l'expérience et tous les bestiaux importés dans le pays par les autres états devaient passer par les stations de quarantaine et y iltre tuberculinisés. Les animaux qui réagissaient étaient sacrifiés contre indemnité égale A leur valeur entière et jusqu'a concurrence de 60 dollars autant qu'ils étaient d'origine du pays. La viande était ensuite détruite.

295 8 Ce système radical ne tint, néanmoins, pas plus qu'un an; il exigeait des sommes énormes et était pour les agriculteurs une source de pertes considérables. On revient en 896 et 899 A un système beaucoup plus doux. Il fut établi tine direction avec autorité d'inspecter de temps A autre les étables ; cette inspection devait avoir lieu au moins fois par an Les animaux suspects de tuberculose étaient isolés et soumis A la tuberculine s'il y avait nécessité; si l'animal était condamné, il était taxé et une indemnité était accordée au propriétaire. L'indemnité dans tous les cas ne devait pas dépasser 0 dollars et elle n'était due que si l'animal avait été dans les pays au moins 6 mois. Si le propriétaire avait contribue A propager la contagion l'indemnité lui était refusée. Quand un propriétaire voulait avoir recours A certaines mesures en vue de dépister la maladie, il pouvait dans ce cas faire examiner son exploitation par les vétérinaires officiels. Ces expériences ont été très peu nombreuses, le temps des inspecteurs étant absorbé par leurs inspections régulières. En 897 le total, d'après cette méthode, des animaux condamnés pour tuberculose s'abaissa A la proportion de.6 p 00 (contre.6 p. 00 avec l'ancien système) par la raison que seuls les cas de maladie avancée furent dénoncés et éliminés. En Pennsylvanie il est procédé d'après un système qui ressemble, dans son essence, A celui employé en Norvège; il est accordé une indemnité au propriétaire pour les animaux qui ont réagi dans le cas où ce dernier désire les faire abattre. L'indemnité ne peut dépasser 5 dollars pour le bétail ordinaire et 50 dollars pour certains animaux d'élevage. On dit que les résultats obtenus au point de vue de la diminution de la tuberculose ont été excellents et que les demandes d'expérience ont été bien supérieures A celles que les inspecteurs pouvaient accorder. Le bétail importé doit être soumis à la tuberculine ( ). Dans l'ill inois tous les cas de tuberculose doivent être déclarés A l'administration des animaux domestiques et les animaux reconnus atteints de maladie sont soumis A la tuberculine par les soins de l'administration; s'ils réagissent manifestement ils doivent être abattus contre indemnité allant jusqu'a la valeur entière (s'ils sont sains) et de 5 A 75 Vo suivant le degré de la maladie. A Iowa la tuberculine est employée «où la nécessité et la sécurité publique l'exigent». Les animaux qui réagissent sont marqués et isoles et ne peuvent être vendus qu'aux boucheries où la viande peut être contrôlée. Il n'est accordé aucune indemnité. 0 p. 00 de ces animaux sont dénoncés pour être confisqués l'abatage. A Kansas tous les animaux importés doivent être soumis A la tuberculine. D'ailleurs aucune législation spéciale. A Mie higa n, sur demande des autorités sanitaires locales, les animaux suspects doivent être soumis A la tuberculine et abattus ou isolés s'ils réagissent. A Montan a, dans les villes comprenant plus de habitants, les animaux, () Salmon: Legislation with reference to bovine tuberculosis. Washington 90. () Pearson and Ravenel: Tuberculosis of cattle and the Pennsylvania Plan. Pennsylvania 90.

296 85 dont le lait est vendu, doivent être pourvus d'un certificat de salubrité constatant l'expérience à la tuberculine et être inspectes tous les mois. A N e w- H a ni pshir e les animaux importes sont soumis A l'expérience et les propriétaires peuvent faire tuberculiniser leur étable aux frais de l'etat. -Une indemnité de la moitié de la valeur de l'animal est accordée quand celui-ci A réagi On retrouve les mêmes dispositions dans les états de N e w-j er se y ; N e w-y o r k et Rhod e-i sl and où l'indemnité pour les animaux abattus atteint la valeur entière ou les / de la valeur de l'animal (maximum 00 dollars). A IT t a h les animaux tuberculeux sont abattus; il n'est pas accordé d'indemnité ni procédé A l'expérience A la tuberculine. A Vermont les exploitations dans leur totalité peuvent être tuberculinisées aux frais de l'etat. Les animaux qui ont réagi sont sacrifiés pour être enterrés ou brûlés aux frais des propriétaires. Il peut cependant être accorde une indemnité pour les animaux tuberculeux (jusqu'a concurrence de 0 dollars) quand l'abatage de ces derniers est requis par ordre spécial de l'administration des animaux domestiques ( ). Résumé. A la suite de l'exposé précédent, il ressort que, présentement, des efforts sont tentés dans la plupart des pays d'europe et d'amérique pour enrayer ou supprimer la tuberculose bovine. Presque tous ces efforts sont bases sur l'emploi de la tuberculine. La méthode d'immunisation du bétail de v. Behrin g par des cultures tuberculeuses humaines n'est pas, pour différentes raisons, A recommander dans la pratique. Il n'existe pas pour le moment d'autre moyen effectif dans la lutte contre la tuberculose des bovidés que l'emploi de la tuberculine. Les systèmes mis en pratique dans les divers pays diffèrent entre eux plus ou moins ; aucune méthode n'a pu recevoir une application générale, mais, en tout cas, elle doit, dans chaque pays, s'adapter A la propagation de la maladie, aux habitudes commerciales, A la politique et aux conditions économiques de l'etat. La lutte officielle contre la tuberculose a été, pour la première fois, entreprise et mise en système en Danemark, en 89, sous l'initiative de B a n g. La méthode consistait primitivement A favoriser, par une contribution de l'etat, les expériences volontaires A la tuberculine en ce qui concernait l'élevage et A isoler les jeunes animaux sains du reste de l'étable. Plus tard, la méthode s'étendit A toute l'exploitation avec séparation et isolement, en même temps une loi rendait obligatoire le chauffage du lait A 85 C. de même que l'abatage des animaux atteints de mammite tuberculeuse. ( ) Mc. Cochran, Legislation etc.; British Congress for Tuberculosis, 90.

297 86 lie pays oit, ensuite, la I uberculose iovine a el(' combattue systematiquement par des mesures officielles itit la Norvege. Le systkne applique des 895 fut plus rigoureux que celui adopte eu Danemark en ce qu'il etait l'onde sur l'experience gratuite de tonte l'etable et. abatage des animaux affectes de tuberculose généralisée ou de mammite tuberculeuse contre indemnité, et, enfin sur l'estampillage des animaux qui n'agissaient et l'interdiction de vente de ces derniers comme animaux d'élevage. Tout animal tuberculeux dans une étable doit kre déelaré a l'autorité et le prefet peut, dans certains cas, ordonner l'épreuve a la tuberculine des animaux de l'étable. Les animaux importés sont soumis a la tuber- En Suède la méthode en usage est plus douce que la methode danoise etant donne que ce n'est seulement en cas d'une expérience répétée que le propriétaire est tenu de prendre certaines mesures en vue de l'isolement et de la désinfection, le tout répondant, essentiellement, au procédé de Ban g. En Finlande le système employé se rapproche davantage de celui pratiqué en Norvége en ce que les animaux qui ont réagi doivent kre sacrifiés. En Allemagne les expériences la tuberculine ne semblent pas pour le moment kre pratiquées sur une bien grande échelle. Dans ces dernies années quelques societes d'élevage ont tente de combattre la tuberculose d'aprés la methode d'o ster tag basée sur la sélection des veaux sains, l'examen clinique des animaux adultes et l'élimination des formes contagieuses. Cette méthode est utilisable dans les contrées où la tuberculose est trés répandue, mais, par son emploi, on atteindra lentement au but qui est l'assainissement d'une étable. En France, N o e ar d a rendu de signalés services dans la lutte contre la tuberculose. Les mesures officielles se sont bornées a rendre obligatoire l'expérience ti la tuberculine pour les animaux importés et l'abatage des animaux souffrants de tuberculose clinique. Vn systkne semblable est en vigueur en Belgique. Dans plusieurs autres états d'europe et d'amérique les mesures officielles prises sont plus ou moins variées et combatives. Les expériences la tuberculine pratiquées dans les établissements de qnarantaine sont, ml plusieurs égards, défectueuses; l'emploi de la tuberculine chez les animaux de boucherie est inutile et devrait (^,tre supprimée. La tuberculine, comme agent de diagnostic, est un moyen a peu prés infaillible; la raison des erreurs possibles qui peuvent se manifester est chercher dans les imperfections de l'examen et dans la pratique de la méthode, mais non dans la tuberculine Christiania, le I er juin 90.

298 Nr. 6. De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége) - 7. Kriminel Retspleie 897 og 898. (Statistique de la justice criminelle: Procédure) 8. Norges Handel 90. (Commerce) - 9. Folkemængdens Bevægelse II. Sammendrag. (Mouvement de la population. - Résumé.) - 0. Fagskolestatistik , og (Écoles professionnelles.) -. Skiftevæsenet 899. (Successions, faillites et biens pupillaires.) -. Folkemamgdens Bevægelse 899. (Mouvement de la population.). Norges Sparebanker 90. (aisses d'épargne.) -. Kriminalstatistik 898 og 899. (Justice criminelle) 5. Norges postvæsen 90. (Statistique postale.) 6. Fattigstatistik 899. (Assistance publique.) 7. Private Aktiebanker 90. (Banques privées par actions.) - 8. Skolestatistik 899. (Instruction publique) 9. Norges Fiskerier 90. (Grandes pêches maritimes.) Rekruteringsstatistik 90. (Recrutement.) 5. Norges kommunale Finantser 898. (Finances des communes) 5. Folketælling December 900,i. Forste Hefte: Folkemængde i Rigets forskjellige administrative Inddelinger m. 7. (Recensement. I. Population des Divisions administratives ete.) 5. Distriktsfængsler 900. (Prisons départementales.) 5. De offentlige Jernbaner 90/0. (Chemins de fer publics.) 55. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 900. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 56. Telegrafvæsen 90/0. (Télégraphes et téléphones de l'etat.) 57. Veterinærvæsenet og kjodkontrollen 900. (Service vétérinaire et inspection de la viande.) Trykt Sind ssygeasylerues Virksomhed 90. (Hospices d'aliénés.) 59. Norges Bergværksdrift 899 og 900. (Mines et usines.) 60. Arbeidslønninger 900. (Gages annuels des domestiques et salaires des ouvriers.) 6. Strafarbeidsanstalter 900/0. (Maisons centrales pénitentiaires) 6. Norges Skibsfart 90. (Navigation.) - 6. Norges kommunale Finantser 899. (Finances des communes) 6. Folkemængdens Bevægelse 900. (Mouvement de la population.) 65. Norges Handel 90. (Commerce) Skiftevæsenet 900. (Successions, faillites et biens pupillaires) Private Aktiebanker 90. (Banques privées par actions) Rekruteringsstatistik 90. (Recrutement) Norges postvæsen 90. (Statistique postale.) Veterinærvæsenet og kjodkontrollen 90. (Service vétérinaire et inspection de la viande)

299 rid Det statistiske Centralbureau har derhos bl. a. udgivet folgende Værker: Statistique internationale : Navigation maritime. I, II, III, IV. Christiania 876, 88, 887, 89. International Skibsfartsstatistik : Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania 887. Tabeller vedkommende Skibsfartsbevægelsen og Handelsfiaaderne Kristiania 897. Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Senest udkommet : Toogtyvende Aargang, 90. Kristiania 90. (Annuaire statistique de la Norage) Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Senest udkommet: Tyvende Bind, 90. Kristiania 90. (Journal du Bureau Central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle Inddeling. Afsluttet 6 Juni 00, Kristiania 90. Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v Juni 889. Kristiania 889. Do. for Tidsrummet Juli 889- December 89, for Tidsrummet Januar 89- December 89, for Tidsrummet Januar 895- December 897 og for Tidsrummet Januar 898- December 900, trykte som Tillæg til Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau, Niende Bind, Tolvte Bind, Femtende Bind og Attende Bind. Angaaende andre statistiske Værker henvises til ovennævnte Fortegnelser. Samtlige Værker er at erholde tilkjobs hos H. Aschehoug & C o., Kristiania. September 90.,