Bacheloropgave i dansk. Udvikling af elevernes kommunikationskritiske kompetence igennem et undervisningsforløb i multimodale tekster

Transkript

1 Bacheloropgave i dansk Udvikling af elevernes kommunikationskritiske kompetence igennem et undervisningsforløb i multimodale tekster Af Shawn Nikitai Darnell Ottesen Studienummer: LA

2 Indhold Indledning Problemformulering Metode Beskrivelse af empiri Redegørelse Nøglekompetencer og literacy Multimodalitet Web 2.0 Kommunikationskritisk kompetence Analyse af reklamer Analyse af empiri Undervisningsforløb Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bilag side 3 side 4 side 4 side 6 side 12 side 12 side 14 side 20 side 23 side 31 side 37 side 42 side 45 side 46 side 47 side 48 2

3 Indledning Min motivation for valg af dette emne tager udgangspunkt i den samfundsmæssige virkelighed vi alle er en del af, hvor vi dagligt bombarderes med reklamer via en række forskellige medier. Der investeres millioner af kroner i reklamer, som skal få os som forbrugere til at købe produkter, og som spekulerer i hvordan der kan skabes behov i os, som vi ikke havde i forvejen og ingen kan undgå at blive påvirket mere eller mindre af reklamerne. De ikke bare opfordrer os til at købe deres produkter de manipulerer også med os som modtagere. Jeg mener, at det er essentielt at kunne forholde sig kritisk til andres udsagn og påvirk- ninger og kende og kunne argumentere for sit eget ståsted, således at man i mindre grad bliver påvirket af manipulation. Hvis man ikke udvikler den kommunikationskritiske kompetence, så kan man blive et let bytte for de mange påvirkninger man udsættes for. I forbindelse med indførelsen af OECD s PISA test i skolen er der stort fokus på literacy, hvilket er et begreb, som jeg mener indeholder kompetencer, der giver eleverne de nødvendige værktøjer til at forholde sig kritisk. Da reklamer består af multimodale tekster, er det et nødvendigt stofområde at beskæftige sig med for eleverne. Dette øgede fokus på multimodalitet og kompetencer bliver også præsenteret i det nyeste udkast af fælles mål i dansk, hvor indholdsområderne er delt op i kompetencemål for de forskellige alderstrin. Der er bl.a. følgende mål for elever i 7-9 klasse: Eleven har viden om genretræk og multimodalitet 1 De fleste elever har stor erfaring med de nyeste medier udenfor skolesammenhæng herunder Web 2.0 hjemmesider, hvilket udfordrer skolen i, hvordan den kan inddrage elevernes viden om de nye medier. En kompetence som jeg mener er nødvendig for at kunne forholde sig kritisk til manipulation, er den kommunikationskritiske kompetence, og jeg vil derfor i denne opgave fokusere på, hvordan denne kompetence kan udvikles igennem et undervisningsforløb med multimodale tekster. 1 %20de%20samlede%20maal%20i%20dansk%20efter%20kompetenceomraade%20ny.as hx 3

4 Problemformulering Oprindelig problemformulering: Hvordan kan læreren igennem et undervisningsforløb gøre eleverne bevidste om reklamers manipulation? Her hvordan multimodale reklamers forskellige modaliteter kan fortolkes individuelt og som en del af helheden for at gennemskue afsenderens hensigter? Jeg har igennem min gennemarbejdelse fundet relevante fagtermer som kommunikation- skritisk kompetence og Web 2.0, som jeg mener kan gøre min problemformulering mere konkret. Samtidig har jeg valgt at fokusere på, hvordan man kan analysere og ændre i modaliteterne for at gennemskue afsenderens hensigter. Dette mener jeg udbygger min problemformulering og gør den mere dækkende for det jeg vil undersøge. Ændret problemformulering: Hvordan kan læreren igennem et undervisningsforløb i multimodale tekster som reklamer og Web 2.0 hjemmesider udvikle elevernes kommunikationskritiske kompetence? Herunder hvordan de multimodale teksters forskellige modaliteter kan analyseres og ændres for at gennemskue afsenderens hensigter? Metode Jeg har indsamlet min empiri gennem to kvalitative semi- strukturerede fokusgruppeinter- views med en gruppe med tre drenge og en gruppe med tre piger. Jeg har taget udgangs- punkt i Emil Kruuses bog Kvalitative forskningsmetoder til at lave mit interview. Mit fokus i de to interviews er at opnå indsigt i elevernes livsverden og deres syn på reklamer. 2 Derudover benytter jeg sociologen D. Schumanns råd til intervieweren, hvor informanten fortæller om sin livsverden, og intervieweren stiller åbne spørgsmål og lytter til svarene samt udforsker interessante områder 3. Dette gør det til et semi- struktureret interview, da spørgsmålene ikke virker begrænsende, men interviewer følger informantens udsagn og uddyber denne. Samtidig kan intervieweren have overordnede temaer, som skaber en 2 Kruuse, 2007, s 144 f. 3 Kruuse, 2007, s

5 semi- struktureret interviewform. Jeg vil komme med en beskrivelse af elevernes udsagn i mit empiriafsnit, og senere vil jeg analysere og fortolke elevernes udsagn og sætte dem ind i en teoretisk sammenhæng for at finde ud af, hvilke analytiske redskaber og kompetencer de har. I interviewet har jeg lavet en interviewguide, som jeg bruger i mit semi- strukturere- de interview. Temaer Uddybning Forforståelse af genren reklamer. Hvilke reklamer kan du godt lide? Hvorfor? Hvilke kan du ikke lide? Reklamer i hverdagen, reklamers påvirkning Egne investeringer på baggrund af reklamer. Reklamer og etik Skoleundervisning i reklamer Dannelsesaspektet Den kritiske forbruger Den kritiske borger Hvor møder du reklamer i hverdagen? Tror du reklamer påvirker dig? Hvordan? Eksempler? Har du oplevet at se/læse en reklame og derefter gået ud og investerede i reklamens produkt? Er det i orden ar bruge nøgne piger som blikfang? Børn? Er det i orden at overtale folk til at købe en vare? Bruge underbevidstheden i overtalelsen? Er du blevet undervist i reklamer i skolen? Hvordan? Hvad lærte du om reklamer? Hvordan lærer man at beskytte sig mod reklamers skjulte overtalelse? Hvordan skal skolen undervise i reklamer? Skal der være regler for reklamer? Reklamers virkemidler, afsender modtager forhold (målgruppe) Information om interviewpersonerne Ved i hvad virkemidler betyder? Kan i komme med eksempler på reklamer, hvor de bruger virkemidler? Hvordan kan en reklame ramme en bestemt målgruppe? Hvilke interesser har du? Dyrker du noget 5

6 sport i fritiden? Beskrivelse af empiri De to fokusgrupper blev præsenteret for en Coca Cola Zero og Coca Cola Light reklame for at få deres umiddelbare indtryk af reklamerne, og derigennm får de mulighed for at trække på deres forforståelse. Om Zero-reklamen - 1:35 Informant 3: Den virker lidt overdrevet. Informant 2: Jeg synes også den er meget speciel. Informant 3: Øhm.. Det virker som om at, hvis man drikker den, så kommer det til virke som om, at du får succes i livet. Informant 1: Men alle de der Zero- reklamer de har noget overdrevet over sig - også de nye. Det virker ikke bare som om at alting bliver lidt bedre, de bliver meget bedre. Om Light- reklamen følte de, at den var ungdommelig og frigjort, samtidig med at de syntes den var dejlig at se. Informant 3: Den er meget fri. Man kommer til at tænke meget frit, når de vælter rundt i maling. Informant 1: Den er sådan meget glad. Jeg kom til at smile den er dejlig at se. Informant 3: Også på en eller anden måde meget ungdom. Der er ikke nogen gamle mennesker. Drengegruppen mente, at Coca Cola Zero reklamen var overdrevet og lover, at tingene bliver væsentligt bedre, hvis man drikker den. Efterfølgende havde jeg bygget min interviewguide op i temaer, hvor målet var at få indsigt i elevernes forforståelse og livsverden. Virkemidler - 6:40 6

7 Informanterne viste indsigt i reklamernes virkemidler ved at sprogliggøre og komme med konkrete eksempler på, hvilke virkemidler der er. Pigegruppen udtalte følgende. Informant 4: Det er sådan en reklame, hvor der er sådan nogle animationsting der synger, og den er virkelig sød. Den har vi spillet mange gange i klassen. Interviewperson: Er det så sangen der gør, at i får lyst til Informant 4: Ja, den er nem at synge med på og så tænker man tilbage det er levevis det skal vi ha og fordi man tænker det er sjovt. Interviewperson: Så det er både humoren, og det er også selve sangen, som appellerer til jer? Informant 4: Det er også mest humoren. Informant 5: Også bare sangen. Interviewperson: Hvad tænker i omkring det med at bruge humor? Hvorfor tænker i at det virker på jer? At i får lyst til at købe noget, fordi der er humor i. Informant 5: Altså jeg husker bedre en reklame, hvis der er noget sjovt, hvis der f.eks. er en sjov sang eller mange sjove replikker i. Informanterne viste indsigt i, hvordan den auditive og humoristiske del kan muliggøre, at den lagrer sig i hukommelsen. De er bevidste om, at de får sangen på hjernen, fordi de kender teksten og kan synge med, hvilket gør at de har lyst til at høre sangen frivilligt. Egne investeringer på baggrund af reklamer - 7:08 I drengegruppen havde en af informanterne erfaring med køb af et produkt på baggrund af en reklame, som havde inspireret købet. Informant 1 havde for tidligere i interviewet givet udtryk, at reklamer for Playstation 3 spil påvirkede ham. Interviewperson: Har I oplevet at se eller læse en reklame og derefter har I faktisk gået ud og købt det produkt, der er blevet reklameret for? Informant 1: For det meste har jeg set spillet først og derefter reklamen for det, så der påvirker det mig ikke. Men jeg har prøvet det før, hvor jeg så et spil og så tænkte jeg at det 7

8 ser fedt ud og så købte jeg det. Det viste sig så, at de havde overdrevet en lille smule i reklamen, så det var faktisk ret kedeligt, men reklamen fik mig til at købe det faktisk. Informanten var altså skuffet over produktet, da han ikke følte at reklamen og produktet hang sammen. Senere i interviewet faldet emnet på, hvilke virkemidler der gjorde at informanten købte spillet. Virkemidler - 8:46 Informant 1: ja. Alle de vilde tidspunkter var bare i filmsekvenser, men selve spillet var rigtig kedeligt, det var bare de der meget få præcise filmsekvenser, som de havde klippet sammen, og så synes jeg det så fedt ud. Informant 3: I f.eks World of Tanks (et computerspil), så tænker man at man ser det fra andre vinkler, men du ser det egentlig bare bagfra, men når man bare har reklamen, så ser man at det var fra alle vinkler, det kan man ikke i spillet. Informanterne påpeger, at dele af de to reklamer indeholder filmsekvenser og forskellige kameravinkler, som ikke er mulige at benytte, når man spiller spillet. Pigegruppen snakkede om, hvordan man kan forholde sig kritisk til reklamer. Den kritiske forbruger - 21:40 Interviewperson: Hvordan tænker I, at man lærer at beskytte sig imod reklamens skjulte overtalelse? Det her vi snakkede om tidligere med virkemidler. Hvordan beskytter man sig selv mod det? Informant 4: Man kan være mindre naiv. Man kan lade være med at tro på alt det de siger, for det er jo ikke altid, det er rigtigt. Det gjorde jeg i hvert fald med den der Elgiganten reklame, for der gik jeg ind på nettet for at læse om den ja anmeldelser og sådan. Og så stod der sådan noget med småt. Interviewperson: Må jeg spørge om noget? Gå ind og læse en anmeldelse.. Hvad er det inde på Trustpilot? Informant 4: Nej jeg gik bare ind på Elgigantens hjemmeside og så på, hvor mange stjerner det tilbud havde fået, og hvad folk havde skrevet om den. 8

9 Interviewperson: Så det er hvor der faktisk er andre brugere, der måske køber den, som har skrevet, hvad de synes om den og hvad de synes om tilbuddet, og så har de på en eller anden rangeret den efter, hvor godt et tilbud det er? Informant 4: Ja og så nogle gange siger de nogle ting, sådan noget med, altså med mobiler, at det er helt vildt billigt, men så er der sådan noget med, at det er uden abonnement eller så er det noget med en masse ting man ikke lige tænker over, når man ser tilbuddet. Så det skal man også lige tænke over. Jeg synes også altid, det er en god ide, hvis man kan komme til det, at købe sådan nogle ting i butikker. Sådan har jeg det i hvert fald, for så kan man lige gå ned og snakke med ham og man kan få sådan face to face. Og om det nu passer og sådan noget. Interviewperson: I stedet for at det bare er online? Informant 4: Ja. Den kvindelige Informant benytter de andre brugere på Elgigantens hjemmeside til at determinere, om det er et fordelagtigt tilbud. Ved at se de andre brugeres vurdering af tilbuddet og udsagn forholder hun sig kritisk til, hvad tilbuddet indebærer. Derudover føler informant 4, at der er fordele ved at købe produkter i butikker i stedet for online, da man kan henvende sig til en ansat og få besvaret sine spørgsmål om produktet. Reklamer er tidligere i interviewet blevet beskrevet af informanterne som en genre de møder mange steder i deres liv. Jeg stillede derfor spørgsmålet om, hvordan skolen skulle undervise i reklamer ifølge dem. Informanternes syn på hvordan der skal undervises i reklamer i skolen - 23:12 Interviewperson: Hvordan tænker I at skolen skal undervise i reklamer, hvis I skulle komme med et bud? Informant 4: Jeg tænker ikke, at det er en særlig stor del af undervisningen. Informant 6: Det er ikke sådan vigtigt Jeg ved det ikke Jeg tænker ikke det er så vigtigt som de andre ting som man skal lære. Interviewperson: Man kan jo sige, at reklamegenren er en genre for sig selv og det er en stor genre, og I sagde jo selv lige, hvor I ser reklamer overalt. Så føler I, at man burde bruge mere tid på det. 9

10 Informant 4: Nej Jeg synes, vi har været inde på sådan noget dansk Gyldendal. Informant 5: Hvis vi skulle lære noget nyt, så gad jeg godt at se, hvordan professionelle lavede dem. Coca Cola jeg synes virkelig det er nogle gode reklamer de har. Fordi ellers så har vi lært det mest grundlæggende om reklamer. De kvindelige Informanter giver udtryk for, at de føler at undervisning i reklamer skal prioriteres lavere, da de føler at andre ting burde prioriteres højere, og de har den grundlæggende viden om reklamer. Informant 5 giver dog udtryk for, at processen i, hvordan reklamer bliver produceret kunne være spændende at få indblik i. Eleverne blev i slutningen af interviewet præsenteret for reklamen igen for at observere, om de har opnået en ny indsigt og viden af hinanden gennem interviewet, så de har nogle andre/flere fortolkninger af reklamen. Efterfølgende respons til Zero og Light reklamen 38:56 Informant 3: Nu synes jeg Coca Cola Light reklamen er lidt ironisk, fordi jeg ville ikke vælge Light frem for noget andet. For hvis man endelig skal være som man er, så ville jeg hellere sige, at jeg ville tage det ekstra på og have den med sukker. Informant 1: Ja, men der er også det der med, at de i starten siger: du kunne godt lide i går, du kan godt lide i dag, men så når man drikker Coca Cola Light, så elsker du ting! Informant 3: Ja, hun kronrager sig selv, fordi at er sådan hun godt kan lide at være. Jeg ved ikke, om der er noget i den der Light, som fremhæver ens personlighed. Interviewperson: Det du lidt er ude i, er det at de måske lover lidt ekstra egenskaber uden Informant 3: Ja, at du lige pludselig tør være dig selv. Jeg ville ikke vælge en Cola Light, fordi den er ikke mig, så ville jeg hellere have en almindelig cola, fordi at det der er sådan en diet coke, der er ikke noget som helst i. Informant 1+2: Nu kan du elske. Informant 3: Ja, nu har du fået en Light, nu må du klippe dig skallet, fordi nu har du gjort dig selv en tjeneste. Informant 2: Du kan flyve. Du kan glide rundt i maling. Du får frihed ved at drikke Light. 10

11 De mandlige informanterne stiller sig kritisk overfor reklamens budskab, da de føler at den lover mere, end hvad den kan holde. De påpeger, at de billeder der anvendes, hvor kvinden klipper håret, flyver eller glider rundt i maling, er et udtryk for, at man får frihed af at drikke Light, som symboliserer frihed. Efterfølgende respons på Zero og Light reklamerne - 30:11 Interviewperson: Så det lagrer sig måske i underbevidstheden på jer eller hvad tænker I? Hvis I kigger på sådan en reklame, hvad er det så for nogle virkemidler de bruger i f.eks. Light reklamen? Informant 4+5+6: Sangen og billeder og gode videoer, godt lys og romantik. Interviewperson: Ja, der er nogle der kysser på et tidspunkt. Informant 4: Ja, og der er nogle der danser og har det sjovt. Interviewperson: Så det er nogle følelser den hiver frem? Informant 4+5: Ja De kvindelige informanter er bevidste om nogle af Coca Cola Light reklamens forskellige virkemidler som sangen, billederne, scenerne, lyset og romantikken. De mener samtidig, at den fremhæver nogle følelser, som bliver afspejlet i scenerne, hvor personerne viser glæde og har det sjovt. Til Coca Cola Zero reklamen udtaler de følgende: Interviewperson: Hvis I så kigger på Zero- reklamen, hvad tænker I den bruger af virkemidler? Informant 4: Sex Den er sådan lidt dramatisk. Men jeg synes mest at Zero handler om cola og Light handler om glæde. Jeg synes også, at Zero den reklamerer mere for produktet i stedet for bare glæde. Interviewperson: Hvis vi tænker på, nu snakkede vi tidligere om målgruppe. Hvis I skulle komme med et bud på en målgruppe på de to reklamer. Informant 4: Aldersgruppe? Interviewperson: Ja det er både alder, det kan være køn. 11

12 Informant 4+5: Jeg tror mest, at Light er for piger, fordi det trækker lidt mere på følelserne. Jeg tror det er piger på vores alder og lidt ældre. Og Zero det er for mænd. Interviewperson: Og hvorfor er det lige mænd den rammer? Informant 4+5: Fordi der er en kvinde med der er ret køn, og det er ham manden, der lige får hende. Ja, den er sådan helteagtig. Drengenes drøm tror jeg. Interviewperson: Har I lagt mærke til i starten står der starring our hero, og så kommer der også starring the ex girlfriend. Informant 4+5+6: Ja. Interviewperson: Kender I det her fra en anden genre med de her Zero reklamer? Informant 5: Altså hvordan? Interviewperson: Nu tænker jeg på de virkemidler de bruger. Informant 4: Altså sange og sådan noget? Jeg synes det er svært at huske, der er virkelig mange reklamer. Man har mange eksempler, man glemmer dem bare. Jeg synes der er helt vildt mange reklamer, hvor de forfører hinanden det er der rigtig mange der gør. Informanterne giver udtryk for, at Coca Cola Zero reklamen har mere fokus på produktet end Coca Cola Light reklamen har, hvor det er følelsen af glæde, der er mest fremtrædende. I samtalen om målgruppe pointerer de kvindelige informanter, at Coca Cola Light henvender sig til kvinder på deres alder og lidt ældre, hvorimod Coca Cola Zero reklamens målgruppe er mænd, da den kvindelige person er attraktiv, og hovedpersonen fremstilles som en helt, hvilket er noget, der tiltaler mænd. Redegørelse Nøglekompetencer og literacy OECD er en organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, som har udviklet PISA- testen. Efter den første Pisa- undersøgelse i 1997, blev der nedsat en anden gruppe kaldet Definition and Selection of Competencies (DeSeCo), som havde til mål at finde ud af, hvilke nøglekompetencer der skal til for at kunne begå sig i vidensamfundet. DeSeCo kom frem til følgende nøglekompetencer: 12

13 At kunne benytte værktøjer interaktivt. Evnen til at: - bruge sproget, symboler og tekster interaktivt - bruge viden og information interaktivt - bruge teknologi interaktivt. Interagere i heterogene grupper. Evnen til at: - kunne relatere til andre - kunne samarbejde i grupper. - kunne håndtere og løse konflikter. Handle selvstændigt. Evnen til at: - kunne arbejde indenfor det store billede - kunne forme og udføre livsplaner og personlige projekter - forsvare og håndhæve rettigheder, interesser, grænser og behov. 4 Den norske forfatter Jon Smidt påpeger, at disse nøglekompetencer giver eleverne mulighed for at deltage i demokratiet samt at kunne tænke og handle selvstændigt og kunne interagere med forskellige typer multimodale tekster og teknologier. Literacy er en del af nøglekompetencerne, der fordrer at eleverne kan læse multimodale tekster. Eleverne skal samtidig være i stand til at samarbejde med andre personer og kunne løse konflikter. I forbindelse med udviklingen af disse kompetencer vil eleverne blive dannet til selvstændige kritiske menneske i et demokratisk samfund, hvor folk har forskellige meninger. Diskussionen om dannelse har dog i den engelsksprogede del af verden haft fokus på en lignende diskussion, hvor literacy har en dannende effekt. 5 Følgende citat dækker over begrebet innovative literacy : 4 Smidt, 2010, s. 11. f. 5 Smidt, 2010 s

14 Its innovative literacy concept concerned with the capacity of students to analyse, reason and communicate effectively as they pose, solve and interpret problems in a variety of subject matter areas; 6 Det handler om, at literacy dækker over mere end at kunne læse og skrive. Eleverne skal kunne analysere, skabe mening og kommunikere, imens de løser forskellige typer opgaver. Jon Smidt fremhæver, hvordan det at kunne bevæge sig i tekster og sætte tekster i bevægelse er en beskrivelse af, hvordan literacy og dannelse hænger sammen i det følgende citat, hvor han beskriver betydningen af at kunne bevæge sig i tekster og sætte tekster i bevægelse : Den svenske lese- og skriveforskeren Caroline Liberg(2004) snakker om betydningen av å kunne <<Bevæge seg i tekster>> og <<å sette tekster i bevægelse>>. Det er ingen dårlig beksrivelse av literacy og danning. 7 Den engelske forfatter Gunther Kress problematiserer literacy begrebet, når det bruges som læse-, skrive- eller computer- literacy, da der ikke er en entydig forklaring på, hvornår man f.eks har opnået skrive- literacy. Der skal et meningsfyldt objekt/opgave til, for at man kan udføre en kompetent handling. For at vise at en elev har computer- literacy, skal eleven stilles en opgave som f.eks. at lave en Powerpoint præsentation om Anden Verdenskrig. Igennem udarbejdelsen af Powerpoint præsentationen kan eleven nu vise, at han har computer- litarcy ved at udføre en række handlinger, så der kommer et meningsfyldt objekt som output. Med denne handling bliver literacy en kompetence, der først kan blive bevist gennem en kompetent handling 8. For at udvikle disse nøglekompetencer - herunder literacy - igennem et multimodalt undervisningsforløb vil jeg redegøre for begrebet multimodalitet. Multimodalitet Multimodale tekster findes mange steder i vores tid. Det kan være en hjemmeside, hvor der er flere forskellige repræsentationsformer som tekst, lyd, billede, video osv. I fælles mål 6 s. 3 7 Smidt, 2010, s Kress, 2012, s. 6 f. 14

15 kaldes repræsentationsformer for udtryksformer. 9 Disse forskellige repræsentations- former har forskellige måder at forholde sig til indholdsområdet, hvilket kaldes modaliteter, som er et udtryk for afsenderens holdning eller vurdering ift. et sagsforhold. Modaliteterne påvirker hinanden, så tekstens budskab bliver det samlede udtryk af modaliteterne. For at finde modaliteterne må man finde ud af, hvad der er meningsbærende i den aktuelle situation. Udfordringen ved at analysere modaliteter vil være, at de altid bærer præg af kommunikationssituationen og den kulturelle kontekst. Det vil sige, at hvis der bruges grafisk design til at få et logo til at ligne dansk folkepartis (DF) logo, så vil modaliteten give mening for en dansker, der har indsigt i dansk politik, men ikke give mening for en brasilianer, der ikke kender DFs logo, fordi vedkommende kommer fra en anden kultur og ikke har viden om den danske kultur. 10 Gunther Kress benytter sig af begreberne materiel form og den kulturskabte organiseringsmåde til at adskille modaliteterne. Materiel form beskriver de materialer vi bruger til at udtrykke os med. Det kan være kroppen, lyden, farverne eller skærmen. Den kulturskabte organiseringsmåde omhandler den måde man organiserer sig og skaber mening i en bestemt kultur. Det kan være kropssprog, hvor samme udtryk kan tolkes forskelligt i forskellige kulturer, eller det kan være skriftsprogssystemet 11. Begreberne kan hjælpe til at analysere, hvad afsenderen bruger af materialer til at kommunikere med, hvor organiseringsmåden kan fortælle noget om, hvilke tilvalg og fravalg af udtryksformer, som afsenderen har valgt at bruge. Redundans viser sammenspillet mellem to modaliteter f.eks. tekst og billede. De repræsenterer begge indholdet i større eller mindre grad. Funktionel specialisering er et 9 Gissel, 2011, s Løvland, 2010, s 1 11 Kress, 2003, s

16 andet brugt begreb, hvor modaliteterne giver to forskellige indholdsforståelser, men sammen giver de en anden forståelse. 12 Modal affordans beskriver de forskellige repræsentationsformers fordele og begrænsnin- ger. Billedet kan vise hvordan folk så ud i 80 erne, mens skriften kan beskrive deres levevilkår og beskrive samfundsnormer. 13 Anne Løvland præsenterer fire samspilsdimensioner, der kan være imellem modaliteterne. Disse fire samspilsdimensioner er: rytme, komposition, informationskobling og dialogisk relation. Rytme handler om, hvordan en tekst læses. Når man f.eks. læser en bog, er der overskrifter og derefter fortsætter fortællingen. Der er en rød tråd i teksten, hvilket får den til at hænge sammen. Brud på rytmen i en gyserfilm overrasker, da modtageren forventer den samme rytme, men får i stedet skærpet opmærksomheden i kraft af et chok. Dette kan også bruges til at fremhæve særligt vigtige informationer. Komposition handler om, hvordan strukturen er i teksten, filmen eller lydfilen. En onlineside vil have en klar komposition med det vigtigste indhold skrevet med en stor overskrift og mindre nyheder med en mindre overskrift. Dette giver læseren en klar tilgang til at sortere i, hvilken nyhed der er den største nyhed. Informationskobling viser noget om sammenspillet mellem modaliteterne og hvordan de kan påvirke hinanden, så det giver en anden betydning. Et billede af en børnesoldat kan have to forskellige udtryk afhængigt af, hvilket musikstykke der afspilles til billedet. Hvis musikken er sørgelig, vil det give et sørgeligt udtryk, men hvis musikken derimod har en positiv stemning, kan samspillet mellem de to modaliteter give et andet udtryk. Dialogisk relation kan opfordre læseren til at interagere med modaliteterne. Det kan f.eks. være i et skydespil, hvor man bliver nødt til at reagere på det, der sker på skærmen 14. Disse teorier om multimodalitet er med til at give nogle redskaber til at forstå og analysere multimodale tekster. Som lærer er man med til at give eleverne redskaber til at kunne 12 Kress, 2003 s Gissel, 2011, s Løvland, 2010, s

17 analysere teksterne. Samtidig kan eleverne have ressourcer inden for medier, som læreren med fordel kan trække ind i undervisningen. Elevers multimodale ressourcer Børn i nutidens samfund er digitalt indfødte, hvilket vil sige, at de er født ind i en verden med elektroniske medier, og det er en del af deres livsverden fra de bliver født 15. De har en stor mængde tavs viden, som de ikke altid selv er bevidste om. De kan have indsigt i, hvordan man lægger et lydspor ind over billeder, eller hvordan man bruger programmet Photoshop til at ændre et billedes udtryk. Denne viden kan læreren være med til at aktivere ved at udvikle et undervisningsforløb, der rammesættes således at denne viden bliver taget i brug. Marianne Würtz har i en observation af henholdsvis en 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse lavet en undersøgelse om elevers multimodale læseerfaringer, og hvordan de anvendes i et multimodalt undervisningsforløb. Undersøgelsen tager udgangspunkt i 1. klasse, der arbejder med at fortælle historien om de Tre Bukke Bruse i en multimodal tekst ved at anvende billeder og lyd. I en 2. klasse digtede de selv et eventyr, og en 3. Klasse arbejdede med multimodale selvportrætter. Formålet med undervisningsforløbet i 1. klasse var følgende: At give eleverne mulighed for at anvende deres uformelt tillærte mediekompetencer fra fritidens mediebrug i undervisningen og at kvalificere disse med fokus på samspillet mellem billede og lyd 16. I undervisningsforløbet rammesatte læreren det således, at han tog nogle billeder i forskellige perspektiver og udsnit, men eleverne valgte selv, hvilken opstilling billederne skulle have. Fra denne database af billeder valgte eleverne fem billeder, som de skulle bruge i deres multimodale tekst. De indsatte herefter billederne i programmet Photo Story, hvorefter de selv stod for den narrative del af fortællingen ved at de indtalte et lydspor henover billederne Würtz, 2010, s Würtz, 2010 s Würtz, 2010, s. 2 17

18 For at eleverne fik en kohæsion i fremstillingen krævede det, at eleverne havde multimodal læse- og skrivekompetence, herunder hvilke skrivestrategier de kunne benytte sig af. De skulle være bevidste om, hvordan billede og lyd hang sammen, og hvordan de kunne ændre på de to elementer, hvis det ikke gav det samlede udtryk, som de ønskede. De kunne ved at ændre i modaliteterne finde ud af, hvilken af de afprøvede ændringer der gav det ønskede udtryk. Dette var med til at give dem en indsigt i, hvordan de valg, som de foretog ændrede betydningen 18. Analyse og evalueringsredskab som læreren kan anvende Inden undervisningsforløbet startede læreren med en spørgeundersøgelse, om eleverne havde computer hjemme og om de var bevidste om, at man kunne spille musik til billederne - dette for at opnå en indsigt i elevernes forudsætninger for at arbejde med multimodale tekster og computer. Derefter lavede han en brainstorm om emnet med klassen. 19 Læreren benyttede sig efterfølgende af tre analyseredskaber til at få et indblik i elevernes læseerfaringer: elevtekster, observation og elevsamtaler. I lærerens analyse af elevprodukterne kan læreren opnå indsigt i, hvilke valg eleverne har truffet, og hvordan de har udnyttet platformenes potentiale. I 2. klasse havde en elevgruppe lavet en fortælling om Prinsen og prinsessen, som var blevet lavet i computerprogrammet PowerPoint, hvor eleverne igennem udvælgelsen af billeder skabte en optrapning af dramatiseringen ved at benytte billeder med forskelligt perspektiv og billedudsnit. Dette viste at eleverne havde viden om, hvordan man opbygger spænding. De havde derudover en fin sammen- hæng mellem tale og billeder hvilket viste, at eleverne havde opfyldt målet om at sammensætte en multimodal tekst som fungerede 20. Ved brug af observation kunne læreren opnå indsigt i elevernes arbejdsproces, hvor læreren samtidig kunne notere sine observationer i en logbog, så de ikke bliver glemt. En elevgruppe fra 1. klassen ville gerne benytte syv billeder i stedet for fem for at præsentere alle karakterer i starten af historien, så modtageren ikke bliver overrasket over at der pludselig sad en trold under en bro. De ville derudover gerne have et billede af trolden, der falder ned fra broen, da produktet ellers kunne virke mangelfuldt, idet modtageren ikke 18 Würtz, 2010 s Würtz, 2010, s Würtz, 2010, s

19 ville se et visuelt billede af, hvad der skete med trolden. Dette vidner om, at eleverne var bevidste om afsender- modtager forholdet, da eleverne forsøgte at undgå, at der ikke var billeder af centrale handlinger i teksten 21. Marianne Würtz bruger begrebet tavs viden i sin artikel. Begrebet er udviklet af filosoffen Michael Pollanyi, som i sin bog The Tacit Dimension beskriver tavs viden som vores evne til vurderings-, genkendelses- og forståelsesprocesser. Det kan være viden, vi ikke er bevidste om vi har og som kan være svær at forklare. Et eksempel på dette kan være, når en fod- boldspiller rammer bolden rigtigt, så bolden stryger i mål, så kan fodboldspilleren have svært ved at beskrive, hvordan han ramte den rigtigt. Fodboldspilleren har igennem træ- ning af sin sparketeknik fået opbygget en vurderings-, genkendelses-, og forståelsesproces for, hvornår han rammer den rigtigt 22. Marianne Würtz påpeger, at elevsamtalen kan afdække, hvordan eleverne anvendte udtryksformerne og skabte refleksioner hos eleverne over deres produkt og skrive- strategier. Læreren havde mulighed for at tage udgangspunkt i elevernes produkter i en analyse på klassen, hvilket gav eleverne mulighed for at stille sig kritiske og distancerede over for deres eget produkt, og om hvilke valg de havde truffet i processen. Analysen kan være med til at skabe en forbindelse til elevernes egen viden om multimodale tekster som TV og computer, som de havde tilegnet sig udenfor skolesammenhæng. I 1. klasse viste det sig, at en elev igennem elevsamtalen havde benyttet sin tavse viden til at udvælge, hvilket slutbillede der skulle være ved at lave et totalbillede i sidste billede, da det er sådan de plejer at gøre i film, sagde eleven. Dermed trak eleven på sine erfaringer for at tage et valg, og selvom eleven ikke var bevidst med termerne nær og total, var han bevidst om, hvordan det har indvirkning på en scene 23. Elever med forudsætninger inden for IT kan med fordel inddrages som power users, hvor de hjælper de andre elever med at bruge specifikke digitale programmer 24. Dette udnytter elevens tavse viden. I multimodale skriveforløb er det nødvendigt, at læreren kan påtage 21 Würtz, 2010, s Schön, 2013, s. 28 f 23 Würtz, 2010, s Würtz, 2010, s. 5 f. 19

20 sig en anden lærerrolle kaldet den horisontale og vertikale lærer, hvilket handler om, at læreren udnytter elevernes viden om emnet og trækker det ind i undervisningen dette er horisontalt. Læreren kan igennem sin faglighed sikre, at der komme kvalitetsindholdige produkter ud af det dette er vertikalt. Dermed skabes der et læringsmiljø, hvor vi deler viden mellem hinanden, og eleverne føler deres viden er en ressource. Den viden som Marianne Würtz præsenterer viser, hvordan man som lærer kan trække på elevernes ressourcer, som de har tilegnet sig udenfor skolesammenhæng. Samtidig viser det konkret, hvordan et multimodalt undervisningsforløb kan forløbe, og hvilke didaktiske overvejelser man skal have øje for. I forlængelse af denne viden er begrebet Web 2.0 et væsentligt begreb at beskæftige sig med, da det er en stor del af elevernes livsverden uden- for skolesammenhæng. I det følgende kapitel vil jeg beskrive, hvad Web 2.0 indebærer. Web 2.0 I vor tids hurtigt udviklende videnssamfund kan det være en udfordring at klassificere nyskabte medier eller genrer. Internettet blev i lang tid anvendt på en måde, hvor hjemmesider var fastlåste for brugerne, og hvor kun distributøren kunne ændre i indholdet. Dette medførte, at afsenderne determinerede det indhold, som de fandt relevant. Udviklingen af hjemmesider har dog taget fart, og brugerne af hjemmesider har nu til dags langt større mulighed for at interagere med hjemmesiderne og i visse tilfælde selv skabe eller ændre tekst, så indholdet ændres f.eks på en hjemmeside som wikipedia.dk. Denne mulighed for interagering i de nyere hjemmesider har fået betegnelsen Web 2.0, da man i den oprindelig udgave af Web 1.0 ikke kunne interagere med hjemmesiderne, hvilket er blevet muliggjort i Web 2.0. Web 2.0 bliver defineret af den danske forfatter Jørgen Asmussen på følgende måde: Mange- til- mange kommunikation Brugerne skaber selv indholdet nedefra og op Flere skriver på samme indhold, enten i samarbejde eller distribueret Åbenhed for andres redigering og genbrug af materiale, afsagt ejerskab Stadigt flow, skabelse, om- skabelse og re- mediering af materiale 20

21 Brug og genbrug af indhold og ressourcer på tværs af kontekster Brugerne er aktive i udvælgelsen af indhold og ressourcer frem for passive modtagere af indhold udvalgt af andre man taler om informations pull i stedet for informations push 25. Web 2.0 har en bestemt karakteristik, som skal være tilstede for at det kan kendetegnes som Web 2.0. Websiderne skal være åbne, hvilket betyder at brugerne kan producere, redigere, flytte og genanvende data. En andet kendetegn er mange- til- mange kommuni- kation, hvilket vil sige, at der er mange afsendere der sender et indhold ud og mange modtagere af dette indhold. Brugerne er med til at skabe indholdet på hjemmesiden nedefra og op. Der er en implicit forståelse af, at de data der lægges ud kan anvendes og genanvendes af forskellige brugere. Hjemmesiderne gør det muligt at genanvende data fex ved at indsætte en avisartikel fra en anden hjemmeside ind i Web 2.0 hjemmesiden. Dette gøres i f.eks. Facebook, hvor man har et såkaldt news feed, der viser nyheder om venners aktivitet, udvalgte grupper og sider man har synes godt om. Her vil et link til en anden hjemmeside, blive præsenteret med overskrift og hvilken hjemmeside linket er fra, så brugeren kan få et overblik over, hvad linket indeholder 26. I news feed et på Facebook udvælges stof, som bruger føler er interessant. Man trækker det hen til sig, hvilket Jørgen Asmussen kalder for pull. I Web 1.0 hjemmesider vil der være nyheder som brugeren kan føle er irrelevante, men som der bliver skubbet over mod brugeren. Dette kaldes et informations push, da afsenderen determinerer, hvilket stof der vises for brugeren 27. Når karakteristikken således er opridset, kan vi opdele Web 2.0 hjemmesider i en række grupperinger med tilhørende eksempler af konkrete hjemmesider: Wikier Wikipedia Wikier er opslagsværker hvor brugerne kan skrive om et selvvalgt område, hvor de er med til at definere og beskrive enkelte ord som f.eks. syntaks eller historiske begivenheder som f.eks. den spanske borgerkrig. Alle brugere på sådanne hjemmesider har mulighed for at 25 Asmussen, 2011, s Asmussen, 2011, s Asmussen, 2011, s

22 redigere eller ændre i indholdet, hvilket gør wikier til kollaborative hjemmesider, hvor brugerne i samarbejde definerer indholdet 28. Blogs blogger.com Kommunikationen i en blog går fra en person ud til mange, så den bryder her med karakteristikken om mange- til- mange kommunikation, men da der er mulighed for at knytte kommentarer til bloggen, bliver den derved mange- til- mange kommunikation. Den viden der bliver skabt er nedefra og op, da det er skribenten og ikke udvikleren af hjemmesiden, der skaber indholdet 29. Sociale networking-sites Facebook, Twitter, Arto. Det primære mål med disse hjemmesider er sociale netværk, hvor hver bruger han sin egen profil. Man finder andre brugere og knytter venskaber med dem. Brugerne kan skabe et image af dem selv ved at udbygge profilen, og gennem billeder, links og venners kommen- tarer giver et udtryk for, hvem man er. Sider som Facebook har udviklet sit formål til ikke kun at opretholde og vedligeholde venskaber, men også skabe kontakt mellem mennesker og give brugeren mulighed for at melde sig ind i grupper og deltage i f.eks. virtuelle demonstrationer 30. Fildeling-sites YouTube Disse er hjemmesider, hvor man kan dele sine videoer, tekstdokumenter eller billeder. Sådanne sites er åbne og bliver skabt af brugernes mediedeling, som vi f.eks. ser på YouTube, hvor brugerne selv indsætter videoerne. Der er mulighed for interaktion imellem brugerne gennem kommentering af videoerne, hvilket blot forudsætter, at man opretter en profil for dermed at have muligheden for kommentering 31. Læringspotentialer i arbejdet med Web 2.0 Eleverne kan gennem Web 2.0 mediet udvikle deres faglighed ved skriftligt at skulle formulere fagligt indhold. Dette kan gøres på en wiki hjemmeside f.eks. Wikipedia, hvor 28 Asmussen, 2011, s. 42 f. 29 Asmussen, 2011, s. 50 f. 30 Asmussen, 2011, s Asmussen, 2011, s 65 f. 22

23 eleverne skal sørge for at deres tekst forholder sig neutralt til et stofområde, da rammerne for Wikipedia er, at teksterne skal være neutrale, og man skal derfor ikke komme med egne holdninger, men i stedet beskrive stoffet så neutralt som muligt. Dette kan udfordre elevernes forståelse af det faglige stof, da eleverne kan have forskellige forståelser af det faglige stof og for at kunne give faglig feedback til en anden elevs forståelse af et emne, kræver det stor indsigt om emnet. Dette kan være med at skabe refleksion hos eleven, da det udfordrer elevens eget forståelse af indholdet. Derfor vil en skriftlig vurdering af en anden elevs tekst være læringsrigt, da det udfordrer elevens egen forståelse. At arbejde med multimodale tekster, hvor der indgår lyd, billeder og tekst, vil have en relevans, da dette kan tilgodese elever med begrænset skriftlige egenskaber, da de ikke bliver begrænset af deres manglende skrivefærdigheder, hvis de f.eks. skal lave en video. Dette giver læreren en indsigt i de skriftligt svage elevers faglige forståelse af et emne, da deres forståelse af emnet kan være fyldestgørende og de igennem en video får mulighed for at vise det 32. Med denne viden om, hvad Web 2.0 hjemmesider er, vil jeg komme ind på en væsentlig kompetence kaldet kommunikationskritisk kompetence, som elever må besidde for at kunne forholde sig kritiske til medier. Kommunikationskritisk kompetence Medium (medie) betyder imellem eller i midten. Men ordet medie har flere betydninger i dag. Jeppe Bundsgaard tager udgangspunkt i den terminologi, som folk der arbejder med mediedidaktik benytter for at skabe en konsensus for, hvad medier er. For at medier ikke kommer til at dække over mange forskellige indholdsområder vil jeg benytte mig af de seks termer JB benytter sig af: Medium eller medie bruges i denne sammenhæng om udbyderne som TV 2, Ekstra Bladet osv. Institution er der hvor teksten er blevet produceret af en eller flere personer f.eks. TV 2 Tekst kan f.eks. være teksten på en hjemmeside. 32 Asmussen, 2011, s. 75 f. 23

24 Genrer. Teksterne indeholder forskellige genrer. Har træk som form, indhold og kommunikationssituation. Teknologi (medier). Computer- og TV- skærmen, kroppen og luften (lyd). Repræsentationsformer også kaldet udtryksmodalitet er f.eks. billeder, lyd, tekst, eller video. 33 Denne opdeling skaber en konsensus, således at alle begreberne er klart definerede i stedet for alle at indgå under betegnelsen medier. I nogle sammenhænge vil det give mening at beskrive teknologi og repræsentationsformer som en platform. En computerskærm som viser et computerspil vil både være en teknologi, og samtidig er der en specifik repræsentationsform i form af en række billeder, som brugeren kan interagere med. For at vide hvilke kompetencer eleverne skal tilegne sig for at begå sig i det nutidige og fremtidige samfund kan vi se på, hvilke udfordringer vores samfund har med massemedier og kommunikation med elektroniske teknologier. Jeppe Bundsgaard peger her på fire udfordringer, som mediedidaktikken kan arbejde ud fra, og som kan give læreren en skitse til, hvilke kompetencer eleverne skal tilegne sig for at have den fornødne parathed til at kunne handle i en situation med medier, hvor eleverne både skal have den nødvendige viden, kunnen, villen og orienterethed til at kunne handle 34. Strategisk Relationer Information & Fiktion kommunikation multimodalitet Udfordringer Kommerciel. Social kommuni- Søgning, Vi fortæller om os Ideologisk. kation med nye udvælgelse, selv og verden. Livsstilorientere- teknologier i nye kritik, billeder, Fiktion er ofte de. repræsentations- levende kommercialiseret. former. Stadigt billeder, layout Fiktion er mere komplekse osv. verdensbilleder. 33 Bundsgaard, 2010, s. 8 f. 34 Bundsgaard, 2010, s

25 og omfattende (i tid og sted) sociale netværk. Strategisk kommunikation har fokus på, at modtageren skal handle eller gøre, som afsenderen har tiltænkt. Denne form bruger forskellige virkemidler, hvilket kan gøre det svært at gennemskue, hvis modtageren ikke har tilstrækkelige kompetencer til at analysere, forholde sig kritisk og gennemskue afsenderens hensigter. Relationer mellem mennesker kan i det moderne samfund giver nogle udfordringer i kraft af, at mennesket nu kan kommunikere med andre på trods af stor geografisk afstand. Dette skaber en ansigtsløs kommunikation, hvilket kræver at eleverne opnår de påkrævede kom- petencer til at kunne magte denne form for kommunikation, da det ellers kan ødelægge en relation, hvis modtageren ikke kan læse afsenderens tekst dybt og indsigtsfuldt. Information og multimodalitet omhandler den udfordring det kan være for elever, at f.eks. læse tekster på hjemmesider, der kan omfatte mange genrer, og det er dermed nødvendigt, at de kan analysere genrerne individuelt og derefter vurdere den samlede holdning/bud- skab i teksten. Fiktion handler om udfordringen i at afsendere skaber en fortælling om deres opfattelse af verden. Dette bliver ofte brugt på Facebookprofiler, hvor afsenderen laver en status- opdatering. Som modtager er det vigtigt, at man kan gennemskue om ytringen kunne være fortalt anderledes, og om den bidrager ved at fortælle den gode og kærlige historie 35. Med denne opdeling af udfordringer kan læreren nu bedømme, hvilket indhold eleverne skal arbejde med i skolen. Der vil være flere platforme som kan være relevante at arbejde med, da hver platform har fordele og ulemper i deres kommunikation. Fire typer platforme: Platforme Massemedier Semi- interak- Mono- Multi- interaktive (envejs) tive (få- mange) interaktive (ansigt ansigt) 35 Bundsgaard, 2010, s

26 (ansigtsløst) Typiske TV, aviser, World Wide E- mailsystem, Kroppe, eksempler blade, radio, Web (YouTube, mobiltelefon, videokonference. biografer, hjemmesider) Facebook, fora. computer. Massemedier (envejs kommunikation) kan f.eks. være TV- avisen, der viser menneskers følelser igennem billeder og samtidig giver en auditiv dimension i kraft af en nyhedsvært og rapporter. Et andet massemedie er aviser, som kan fortælle lange handlingsforløb, der omvendt ofte vil være mindre interessant at høre om i en TV- avis end i en skreven tekst. Begge institutioner er kendetegnet ved, at det koster meget at producere, og derfor er det kun et begrænset antal institutioner, der har midlerne til at bruge denne formidlingsform. Semi-interaktive (få eller mange modtagere) kan være på internettet, hvor der kan være en eller flere afsendere. Det koster meget lidt at producere tekster og kan derfor benyttes af mange personer. Mono-interaktive (ansigtsløs kommunikation) kan være på Internet forums eller sociale communities (Facebook, Twitter) og er kendetegnet ved, at man kommunikere gennem én repræsentationsform, som typisk er tekstbaseret. Multi-interaktive (ansigt til ansigt) kan foregå i samtalen mellem to mennesker, hvor kroppen bruges som et medium til at snakke, lave mimik og gestik eller proxemik (nærhed- fjernhed). Videosamtaler hvor torsoen vises kan også indgå under denne platform 36. Disse forskellige platforme kan indeholde fire overordnede genrer: Genre Offentlige Semi- offentlige Private tekster Fiktive tekster tekster tekster Typiske Avisnyheder, Forumtekster, E- mail, sms er, Spillefilm, eksempler TV- nyheder, chat, personlige dagbog, breve novellefilm, dokumentar, hjemmesider, animationsfilm, 36 Bundsgaard, 2010, s

27 reality- shows osv., strategisk kommunikation (Reklamer, politikeres og virskomheders kommunikation blogs. tegnefilm, fanfiction, computerspil. Offentlige tekster går ud til et bredt publikum. Det er aviser, TV- avisen og reklamer osv. Det er disse genrer, som typisk bliver brugt i folkeskolen, når man underviser i medier Semi-offentlige tekster kan gå ud til et stort publikum eller et lille. Denne genre består af blogs, chat, hjemmesider. I Private tekster er der få modtagere. Det kan være e- mails, dagbog, breve. Fiktive tekster kan være spillefilm og computerspil. Disse tekster er til et bredt publikum, men modsat de offentlige tekster, så er de fiktive. For at anvende denne viden i praksis opfordrer JB til at arbejde med produktion og konsumption af forskellige genrer inden for medier. Derudover kan eleverne benytte tre forholdsmåder i deres tilgang til teksten: kommunikationskritisk kompetence, kontekstorienterede og fortolkning. Kommunikationskritisk kompetence bliver defineret af JB som følgende: Kritik kommer fra græsk og betyder oprindeligt kunsten at bedømme eller undersøge grundigt. Kritik skal således ikke forstås som noget negativt. Kritik kan sagtens være en konstruktiv handling, som har til hensigt at gennemskue hvordan noget hænger sammen, for at kunne handle mere hensigtsmæssigt fremover 37 Den kritiske tilgang medfører til at eleven kan gennemskue afsenderens hensigter og kan derefter tage stilling til, hvordan han/hun vil agere til f.eks. en reklame der forsøger at sælge et produkt. Hvis eleven føler at reklamens argumenter for at købe varen er valide, så 37 Bundsgaard, 2013, s

28 kan de foretage det valg at gå ud og investere i produktet. Men der er flere kompetencer og analytiske redskaber, der knytter sig til den kommunikationskompetence herunder: En sproglig analyse hvor tre begreber gør sig gældende: Metaforer, sproglig modalitet og deixis. Metaforer er når en afsender bruger metaforer kan det skabe en værdiladet tekst, hvor afsenderens holdning kommer til udtryk. Ved at analysere på metaforerne, kan vi finde de markører som er med til at give teksten det samlede udtryk. Ved at bruge en metafor som regelryttere, vil der være en underliggende betydning af, at disse personer blot følger reglerne, uden selv at reflektere over om reglerne skal gradbøjes i den konkrete situation. Sproglig modalitet kan være i et læserbrev, hvor bestemte ordvalg viser skribentens holdning til det pågældende emne. Det kan være ord som opfordre, foreslå eller befale, som alle kan insinuere, at læseren f.eks. skal deltage i en demonstration, men de ved at bruge et ord som opfordre, så vil modtageren opfatte det som et forslag uden nogen form for tvang. Hvis skribenten i stedet bruger ordet befale, så vil det skabe en situation, hvor modtageren føler at de bliver presset til at deltage. Deixis oprindelige betydning kommer fra græsk og betyder finger og betyder at pege. Dette begreb bruges at sætte fokus på ord i f.eks en skreven tekst, hvor ordet jeg peger på skribenten, mens et ord som du peger på modtageren. I en tekst hvor ordet vi indgår peger dette vi på en bestemt gruppe, som kunne være lærerstuderende eller retskafne borgere. Ved at analysere, hvem vi et er giver det mulighed for at analysere, om der er nogle underforståede forståelser af hvem vi er. Hvis vi et er de retskafne borgere, så vil der implicit ligge en forståelse af, at de borgere der begår kriminalitet ikke er den del af dette vi 38. For at eleverne kan arbejde med (udtryks)modalitet indebærer det, at eleverne er i stand til at lave en modalitetsanalyse, hvilket indeholder at kunne analysere levende billeder, layout, musik, grafik osv. og hvordan de medskaber teksten Bundsgaard, 2009 s. s Bundsgaard, 2009, s 51 28