Facebook. Adfærd, ansvar og ansættelsesret en guide for virksomheder, der ønsker en politik for medarbejdernes brug af Facebook

Transkript

1 Facebook Adfærd, ansvar og ansættelsesret en guide for virksomheder, der ønsker en politik for medarbejdernes brug af Facebook

2 Indhold Kapitel 1 Facebook en introduktion 3 Kapitel 2 Friends will be friends 4 Om Facebook-venskaber Kapitel 3 We are family 6 Om online-fællesskaber Kapitel 4 Just another brick in the wall 8 Om statusopdateringer Kapitel 5 This is how we party 10 Om billeder på Facebook Kapitel 6 Working 9 to 5 12 Om tidsfordriv på jobbet Kapitel 7 Don t mess with me 13 Facebook-politikker og ytringsfrihed Kapitel 8 Push the button 15 Om offensiv brug af Facebook Kapitel 9 What to do 16 Norrbom Vinding anbefaler Kapitel 10 Trouble is 18 Hvis det alligevel går galt Kapitel 11 Tretrinsraketten 19 Hvordan kommer vi i gang? Kapitel 12 Hvad kan Norrbom Vinding hjælpe med? 20 Bemærk venligst, at indholdet af folderen ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Vi stræber efter, at al information er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for Norrbom Vinding.

3 Om denne folder Kommer det arbejdsgivere ved, hvad medarbejderne laver i fritiden? Som udgangspunkt nej. Fritiden er vores egen. Men skejer medarbejderne ud på den offentlige opslagstavle Facebook, ser det anderledes ud. For så er virksomhedens renommé på spil. Hvis arbejdspladsen ønsker at være på forkant med situationen, er der derfor god grund til at overveje, om der bør laves en politik for medarbejdernes brug af Facebook og andre sociale medier. Derfor har Norrbom Vinding lavet denne folder. 1

4 Langt de fleste danske virksomheder har it-politiker, men kun ca. 15 % har retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal gebærde sig på Facebook og lignende. Kilde: Boersen.dk, februar

5 Kapitel 1 Facebook en introduktion The story of my life Facebook er det mest benyttede sociale medie i verden. Det er stedet, hvor vi kan skrive historien om os selv. Det er storytelling for nybegyndere. Det er let men bliver nemt kompliceret. For grænserne for, hvad vi hver især har lyst til at dele med andre, er forskellige. Og ikke alle er opmærksomme på, at det ikke kun er vennerne, der læser med. Pressen henter de gode historier, hvor den kan. Og sagen er den, at når først informationen er out there, er skaden ofte sket. For kunder, klienter, leverandører og andre samarbejdspartnere fra arbejdslivet er også online. Fadæser på nettet kan give medarbejderen ridser i lakken. Er ridserne dybe nok, kan det også gå ud over virksomhedens brand. I de mest grelle tilfælde kan der blive behov for pr-mæssig omlakering. Det er derfor altid bedre at forebygge end at helbrede. Kilde: Lamebook.dk 3

6 Kapitel 2 Friends will be friends om Facebook-venskaber Vennekategorier Facebook blev lanceret i 2004 af Mark Zuckerberg, en universitetsstuderende fra Harvard. Sitet var i første omgang tænkt som et kommunikationsforum for de studerende. Siden blev Facebook gjort tilgængelig for alle. Det er nu måden, man kan holde kontakten med gamle venner, studiekammerater eller kolleger. Brugerne kan inddele deres venner i grupper afhængigt af, hvem de ønsker at dele hvad med. Nogle udvælger sig en lille skare deres A-venner. Andre har både A- og B-venner, så der også er en gruppe for de mere perifere bekendtskaber. Og så er der de brugere, som ukritisk deler alt med alle, og for hvem vennekredsen ikke kan blive stor nok. Ingen arbejdsgiver kan have noget imod, at medarbejderne har et stort netværk. Men det er en god idé, at virksomheden i sin Facebook-politik gør medarbejderne opmærksom på, at nogle Facebook-venskaber kan være uhensigtsmæssige eller decideret problematiske i forhold til arbejdspladsen. Det er derfor en god idé at huske medarbejderne på at overveje de tre R er renommé, respekt og relationer inden venskabsanmodninger på Facebook accepteres. Renomméet Venskaber hører som udgangspunkt privatlivet til. Men hvis venskaberne stilles til skue på nettet og skader medarbejderens renommé, ser billedet anderledes ud. Vejen fra medarbejderens ry til virksomhedens brand er nemlig ultrakort i en digitaliseret verden. En arbejdsplads kan ikke tage for givet, at medarbejderne tænker på den sammenhæng. Det er her, Facebookpolitikken kommer ind i billedet. Den vil kunne sætte problemstillingen på dagsordenen og gøre det lettere for virksomheden at skride ind over for uhensigtsmæssige venskaber. Respekten I mange stillinger er omverdenens respekt for medarbejderens personlige integritet en forudsætning for, at medarbejderen kan lykkes i jobbet. Upartiskhed, saglighed og faglighed er tre sider af samme sag. Hvis venskaber på nettet kommer til at så tvivl om medarbejderens neutralitet og loyalitet, er det problematisk. 4

7 Det kan derfor være fornuftigt at gøre medarbejderne opmærksom på, at respekten kan gå fløjten, selvom venskabet reelt kun er perifert. For hvordan ser det egentlig ud, hvis læreren er Facebook-ven med sine elever? Bankrådgiveren med sine kunder? Indkøberen med sine leverandører? Og socialrådgiveren med sine klienter? Relationerne på arbejdspladsen Relationer på arbejdspladsen er helt naturlige. Rykker relationerne på arbejdspladsen ind på nettet, er det dog ikke længere kun en sag medarbejderne imellem. Så længe omgangstonen er ordentlig, er det problemfrit. Men i det øjeblik kammertonen får en mislyd, kan det i allerhøjeste grad blive arbejdsgiverens hovedpine. Udvikler net-chatten sig til sladder og mobning, har virksomheden nemlig pligt til at skride ind. For negative ytringer på Facebook er lige så skadelige for arbejdsmiljøet som dem, der florerer på kontorgangen. Ven med chefen Der er også særlig god grund til at overveje, om en virksomheds ledere kan være Facebook-venner med deres underordnede. For hvordan opfatter chefen det, hvis medarbejderen takker nej til en venneanmodning, fordi medarbejderen ikke ønsker at dele privatsfæren med chefen? Skaber det gnidninger i det professionelle forhold? Hvis et venskab alligevel etableres, skal lederen overveje tre ting: Kan Facebook-venskabet svække hans eller hendes autoritet? Kan den svære samtale blive endnu sværere, når arbejdsfællesskabet har udviklet sig til et cyber-venskab? Kan der trækkes en grænse, så lederen ikke får så mange personlige oplysninger, at han eller hun kommer på kant med helbredsoplysningsloven og persondataloven? Der kan selvfølgelig også være visse fordele ved, at en leder er ven med sine medarbejdere på Facebook. Den oplagte fordel er, at lederen har en mere uformel og venskabelig forbindelse til medarbejderne. En anden fordel kan være, at lederen hurtigere kan få kendskab til mobning, illoyale handlinger og lignende. Lederen har dermed en mulighed for at reagere på eventuelle faresignaler. Men har medarbejderne begrænset lederens adgang til væg, billeder mv., er Facebook-venskabet ingen garanti for, at lederen kan tage hånd om problemet i tide. 5

8 Kapitel 3 We are family om online-fællesskaber Facebook er mere end et virvar af venskaber på kryds og tværs. Det er også en hjemmeside, hvor brugerne mødes i virtuelle grupper og på såkaldte fansider. Her plejes forskellige fællesskaber, som samler sig om alt fra interessen for rapkæftede tv-kokke til CO2-neutrale grupper, der kæmper mod papirspild. Grupper og fansider kan være grobund for nye bekendtskaber, måske endda for forbindelser, der kan udnyttes i arbejdslivet. Men særligt fansiderne er oftest lidt overfladiske udtryk for, at medlemmerne ønsker at signalere deres eget ståsted i livet og at de er med der, hvor det sker. Hold tungen lige i munden Selvom brugernes bevæggrunde for at melde sig ind i grupper og koble sig op på fansider til tider er drevet af modeluner, er visse fællesskaber mere sprængfarlige end andre. I et demokrati er det en selvfølge, at arbejdsgivere ikke blander sig i medarbejdernes politiske ståsted. Men der er dog grænser. For signalerer medarbejdernes tilmeldinger til grupper og fansider ekstremistiske holdninger, kan det støde mod virksomhedens etik og værdigrundlag. To folketingspolitikere opdagede for nylig konsekvenserne af en uovervejet gruppetilmelding negativ pressedækning! Facebook er skam også rykket ind på Christiansborg. 6

9 Politikere for løverne Socialdemokraterne har kaldt til elektronisk gruppemøde. Dagsordenen er god opførsel på Facebook. Initiativet er sat i værk for at imødegå, at den socialdemokratiske folketingsgruppe kommer til at begå samme fodfejl, som Steen Gade og Kamal Qureshi. De to SF-folketingspolitikere var nemlig indtil for nylig medlem af Facebook-gruppen Danmarks Løver modstandsbevægelsen mod DFs besættelsesmagt. På gruppens side er Pia Kjærsgaard billedmanipuleret ind i en naziuniform med hagekors. Begge har beklaget. Kilde: DR UPDATE, april

10 Kapitel 4 Just another brick in the wall om statusopdateringer Alle brugere har en væg på deres Facebook-profil. Væggen er den opslagstavle, hvor brugeren selv kan skrive opdateringer, og hvor vennerne kan skrive beskeder og kommentarer til opdateringerne. Statusopdateringerne på væggen bliver altså et udstillingsvindue for, hvad brugeren har på hjertet af stort og småt. Her har brugeren mulighed for at profilere sig selv og glæde sig over alle vennernes hilsner. Væggen kan ses af en begrænset kreds eller af alle, alt efter hvordan brugeren har sat profilen op. Brugeren kan slette de uønskede kommentarer på sin væg. Arbejdsgiveren kan derfor med rimelighed forvente, at medarbejderen holder øje med væggen og fjerner upassende opdateringer og hilsner. Uro på Borgen Venstres pressemedarbejder Ditte Okman måtte fratræde sin stilling, da hun blandt andet postede følgende bemærkninger på sin Facebook-profil: Om sig selv i 3. person: synes, at det sværeste ved at arbejde for Venstre er, at hun ikke kan være ligeså ond i sine updates som før Om sin holdning til skattereformen: har lige talt med SKAT, og elsker den nye skattereform. Hurraaaaaa, I love you Kristian Jensen Og jaja, det er synd for de fattige, men jeg er altså stadigvæk glad på egne vegne! 8 Kilde: JP.dk, april 2010

11 En politiassistent kom på kant med diskriminationslovgivningen, fordi hun skrev dumme perkere på sin hjemmeside, da hendes friweekend blev inddraget. Ifølge straffeloven er det nemlig forbudt at håne og nedværdige mindretal. Det kom til at koste hende jobbet. Kilde: Ritzau, december 2009 Fluen på væggen Facebook er et demokratisk kommunikationsforum. Men det er et forum uden redaktør. Der er frit valg på alle hylder, fordi grænserne for, hvad der er god takt og tone, har rykket sig med de sociale mediers indtog. Det kan være problematisk, fordi der i dag er så kort vej fra tasterne hjemme i stuen, til det skrevne er tilgængeligt worldwide. Det er derfor en vigtig opgave for arbejdsgiveren at gøre medarbejderne opmærksom på den sammenhæng. For arbejdsgivere kan ikke regne med, at alle medarbejdere er opmærksomme på, at det, der i deres øjne er tilfældige bløp på Facebook, kan have arbejdsgiverens interesse. Den gyldne regel Langt de fleste medarbejdere forstår godt arbejdsgiverens behov, når de bliver præsenteret for dem. Men det kan være svært at holde sig på dydens smalle sti, hvis ingen har anvist stien eller betrådt den tidligere. Derfor er der god fornuft i, at arbejdsgivere klæder de ansatte på, så de ikke træder forkert ved et uheld eller som resultat af tankeløshed. En helt enkel tommelfingerregel, som de fleste virksomhedspolitikker kan læne sig op ad, er: Skriv ikke noget, som du ikke ville e til pressen, forretningsforbindelser, venner og familie. 9

12 Kapitel 5 This is how we party om billeder på Facebook Facebook er et visuelt medie, hvor strandbilleder og videoklip fra Roskildefestivalen er ingredienser, der pepper mange brugeres profiler op. Men der er ikke altid overensstemmelse mellem, hvilke billeder medarbejderne vælger at præsentere på deres profil, og hvilke arbejdsgiveren synes er passende for medarbejdernes arbejdsimage. Det er brugeren, der bestemmer, om billederne skal kunne ses af alle eller kun af vennerne. En tredje variant kan være, at brugeren på forhånd har begrænset, hvilke venner der kan se billederne. Jo mere lukket kredsen er, des mere minder billederne på Facebook om et gammeldags fotoalbum, som i filmrullernes tid blev vist frem, når der var familiekomsammen. En variant er, at brugeren kan bestemme, at venners venner har adgang til billederne. Det svarer i realiteten til, at billederne er offentligt tilgængelige for den enkelte bruger er naturligvis ikke herre over, hvem der er i vennernes vennekreds. Billeder af medarbejderen kan også figurere på andre brugerprofiler, hvis man er blevet fanget af en kameralinse uden at ane uråd. I de tilfælde har medarbejderen ingen indflydelse på, om billederne er offentligt tilgængelige. Tagging Når billederne er lagt på en brugers profil, kan man lave en elektronisk angivelse af, hvem der smiler til fotografen. Det kaldes for tagging. Ingen kan undgå at blive tagget, heller ikke hende den stille i hjørnet, der ikke tog del i festlighederne, men ved et uheld kom med på fotografiet. Og med kameraets indtog i mobilverdenen er risikoen for et uheldigt snapshot stor. På brugernes egne profiler bestemmer de selv, hvem de tagger sig sammen med. Men problemet opstår, hvis andre tagger dem i uheldige situationer eller tagger dem som en helt anden. Det kan være en uskyldig morsomhed, men det kan også skabe uforudsete komplikationer. I værste fald kan en medarbejders udseende blive koblet sammen med de vandrehistorier, der følger et bestemt navn. 10

13 Smil du er på Facebook er blandt andet selviscenesættelse på højeste plan. Men det handler også om omdømme. Derfor er det givtigt for alle parter, hvis medarbejderne overvejer, om billederne fra weekenden tåler dagens lys, og om de kan misforstås? Fritid er naturligvis fritid. Men det er en ren win win-situation, hvis medarbejderne finder en balancegang, der tilfredsstiller deres eget ønske om at dele ud af gode oplevelser og arbejdsgiverens ønske om, at medarbejderne respekterer arbejdspladsens image. 11

14 Kapitel 6 Working 9 to 5 om tidsfordriv på jobbet Det er et statistisk faktum, at sociale netværkstjenester stjæler nogle minutter af kontormedarbejderes tid hver dag. Det kan virke som tyveri ved højlys dag. Man kan imidlertid også vælge at betragte Facebook-tiden som et tiltrængt frikvarter, hvor medarbejderne klarer tankerne men det må selvfølgelig ikke tage overhånd. Hvad der er acceptabelt på den enkelte arbejdsplads, er op til arbejdsgiveren at definere. Men det er vigtigt at understrege, at uanset om arbejdsgiveren ønsker at forbyde forbruget i arbejdstiden, regulere det eller give det frit, er han eller hun i sin gode ret til det. En fristende løsning kunne være at lave et forbud. Men forbud løser ikke de problemstillinger, der knytter sig til medarbejdernes adfærd på Facebook i fritiden. Derfor undgår virksomhederne ikke at tage debatten på arbejdspladsen. 34 % logger på Facebook i arbejdstiden 31 % logger på Facebook mellem 1-29 minutter i arbejdstiden. Kun 1% er logget på mere end en time Samlet set koster Facebook-forbruget danske virksomheder 10,8 milliarder kr. årligt i tabt arbejdsfortjeneste. Kilde: Undersøgelse af danskeres Facebook-vaner: Webbureauet Dwarf og analyseinstituttet Userneeds, marts

15 Facebook-bruger i retten Du skal dø din sæk sådan skrev en borger om sin sagsbehandler. Og fulgte op med Du står på min dødsliste. Borgeren fik HK s princip om nultolerance over for trusler mod offentligt ansatte at føle. Og måtte ruske tremmer i 10 dage. Kilde: Berlingske.dk, marts 2010 Kapitel 7 Don t mess with me Facebook-politikker og ytringsfrihed Den svære balancegang Det gode spørgsmål er altid, hvor grænsen går mellem utidig indblanding og hensynet til arbejdspladsens omdømme. Dilemmaet er særligt tydeligt for offentligt ansatte. Her står især Folketingets Ombudsmand vagt om ytringsfriheden for både ledere og andre medarbejdere. Men det forhindrer ikke den offentlige arbejdsgiver i at indskærpe: at tavshedspligten naturligvis også gælder, når medarbejderen færdes på de sociale medier at medarbejderne bør være opmærksomme på, om eksempelvis et gruppemedlemskab vil gøre andre usikre på medarbejderens professionalisme og faglighed. Ikke for arbejdsgiverens skyld men for medarbejderens. 13

16 Forebyggelse er guld Visse personalegrupper skal være mere varsomme med, hvad de lægger ud på deres profil, end andre. Medarbejdere, der sidder i frontlinjen og bliver konfronteret med pressede og forurettede borgere eller kunder, kan nemlig risikere at blive mødt med trusler som: Jeg ved, hvor dit barn går i skole. Så selvom billederne af børnene, parcellen og hunden kan forekomme helt uproblematiske i forhold til ansættelsesforholdet, kan det være givtigt at tage sine forholdsregler. Det gode råd til medarbejdere i frontlinjen er derfor: Pas på dig selv på nettet så bliver det lettere for os som arbejdsgiver at passe på dig. 14

17 Kapitel 8 Push the button om offensiv brug af Facebook Facebook hører ikke kun privatlivet til. Flere og flere virksomheder og myndigheder vælger også at benytte mediet professionelt. Reklame Nogle kommunikationsmedarbejdere bruger Facebook som en dynamisk reklamesøjle, hvor de poster deres præfabrikerede budskaber. Men der er også eksempler på, at arbejdsgivere opfordrer medarbejderne til at være ambassadører for deres arbejdsplads ved at præsentere arbejdslivets glæder på deres private Facebook-profiler. Det er skjult reklame, men det virker. Vælger virksomheden den strategi, skal arbejdsgiveren selvfølgelig tilpasse Facebook-politikken derefter. Videndeling Enkelte virksomheder er gået så vidt, at de anvender Facebook som intranet. De opretter grupper, så virksomhedens medarbejdere kan videndele i interne fora. På den måde håber virksomhederne at gøre intern kommunikation til noget sjovt og ikke til et tidskrævende og surt onde. Sikkerhedsaspektet Inden en virksomhed vælger en liberal Facebook-politik, skal den overveje it-sikkerhedsaspektet. For det nytter ikke med en hands off-politik, hvis det giver it-afdelingen søvnløse nætter. Tag derfor altid en snak med it-afdelingen, inden ledelsen fastlægger rammerne for en ny Facebook-politik. 15

18 Kapitel 9 What to do Norrbom Vinding anbefaler Værdier Facebook-politikken skal afspejle virksomhedens værdigrundlag. Har man at gøre med en meget ekstrovert virksomhed, hvor mediet anvendes som markedsføringsredskab, skal politikken strikkes anderledes sammen, end hvis man har at gøre med en virksomhed, der er mere konservativ i sin tilgang til visuelle medier. Behov En arbejdsgiver kan sagtens have brug for en politik uden at være klar over det. En pilotundersøgelse blandt medarbejderne kan hjælpe med at kortlægge, hvordan billedet ser ud og det giver et bedre grundlag for at vurdere, hvad der skal stå i politikken. Kommunikation En Facebook-politik kan dårligt udarbejdes uden grundig dialog med medarbejderne. For en Facebook-politik handler langt hen ad vejen om forventningsafstemning og udveksling af synspunkter. Den sunde politik vil sikre, at virksomhedens brand ikke kommer i fare, og samtidig være så tilpas liberal, at den ikke skræmmer unge medarbejdere væk. Uddannelse Øvelse gør mester. Derfor er det fornuftigt, at arbejdspladsen uddanner sine medarbejdere i hensigtsmæssig Facebook-adfærd. Uddannelse klæder nemlig medarbejderne bedre på til ikke at begå download-brølere, som kan lægge hele virksomhedens it-system ned. Samtidig lærer medarbejderne at mestre den gode tone og fravælge uheldige gruppemedlemskaber og venneanmodninger. 16

19 Hands on Arbejdsgivere skal huske at have helt styr på ret og vrang, inden de tjekker en medarbejders it-vaner. Ellers risikerer de at få med Datatilsynet at bestille. Her er et par eksempler på ting, arbejdsgiveren godt må blande sig i: Hvis en medarbejder har oprettet en gruppe i firmaets navn uden tilladelse Hvis en medarbejder ikke formår at skelne private udtalelser fra udtalelser i arbejds medfør Hvis en medarbejder kommer til at tale over sig i forhold til virksomhedsrelaterede forhold Hvis en medarbejder har postet morsomheder eller det stik modsatte fra kontoret Hvis en medarbejder kritiserer en kollega, chef eller forretningsforbindelse. 17

20 Kapitel 10 Trouble is hvis det alligevel går galt Politikker gør det naturligvis ikke alene. Overholdes Facebook-politikken ikke, står arbejdsgiveren over for præcis samme spørgsmål, som hvis andre politikker overtrædes: Hvordan skal der reageres over for medarbejderen? Selvom de sociale medier er et relativt nyt fænomen, er det klassiske ansættelsesretlige svar: Det beror på en konkret vurdering. Arbejdsgiveren skal altså vurdere overtrædelsens karakter og den reelle og potentielle skadevirkning. Et lidt uheldigt billede fra privatlivet klares nok bedst med en uformel snak. Men har medarbejderen brugt Facebook-profilen til grov mobning af kollegerne, illoyal omtale af virksomheden eller videregivelse af forretningshemmeligheder, er det naturligvis ikke udelukket at bortvise medarbejderen. Imellem disse yderpunkter ligger den skriftlige advarsel og opsigelsen med varsel. Der er endnu ikke meget retspraksis om ansættelsesretlige sanktioner over for medarbejderes uheldige ageren i det elektroniske univers. Men den retspraksis, der er, tager sit afsæt i den traditionelle ansættelsesretlige vurdering.

21 Kapitel 11 Tretrinsraketten hvordan kommer vi i gang? Forståelsen skabes i processen. Den gode køreplan for politikkens tilblivelse kan derfor se sådan ud: 1. Start med de ledelsesmæssige overvejelser: Er der behov for restriktioner? Retningslinjer? Eller bare gode råd? Ønsker ledelsen at tilskynde medarbejderne til at benytte Facebook? 2. Dialogen med medarbejderne: Find ud af, om medarbejderne har en helt anden opfattelse af god netadfærd end ledelsen Har de styr på den gode tone på Facebook? Eller kaster de sig bare ud i den virtuelle verden uden bekymring for, om andre end de nærmeste venner følger med i stort og småt? 3. Når debatten er taget, skal Facebook-politikken formuleres: Afspejler politikken virksomhedens værdisæt i øvrigt? Er der den balance mellem frihed og restriktioner gode råd og håndfaste krav, som arbejdsgiver ønsker? Har intern eller ekstern HR-juridisk ekspertise været taget med på råd, så politikken ikke bliver ulovlig, fordi den eksempelvis krænker medarbejderens ret til privatliv? 19

22 Kapitel 12 Hvad kan Norrbom Vinding hjælpe med? På arbejdspladser findes der mange interne regelsæt. Lige fra dresscodes til mobilpolitikker. Det er nyttigt med retningslinjer, men de har ringe effekt, hvis medarbejderne ikke efterlever dem. De fleste politikker kan arbejdsgivere udarbejde på egen hånd. Men lige netop Facebook-politikken er speciel, fordi den vedrører medarbejdernes færden i fritiden. Derfor er medarbejdernes accept et afgørende element, hvis Facebook-politikken skal virke. Vi anbefaler derfor, at Facebook-politikken bliver til gennem dialog. Det betyder også, at Facebook-politikker aldrig bliver en standardvare, som man kan købe fiks og færdig hos sin rådgiver. Alligevel kan der være god fornuft i at få Norrbom Vinding til at assistere i processen. For vi har overblikket. Vi sikrer, at alt væsentligt er med og alt overflødigt skåret fra. Vi sikrer, at persondataloven overholdes, og at politikken er så klar, at den kan håndhæves, hvis en ansættelsesretlig håndtering af situationen bliver nødvendig. De sociale medier er kommet for at blive. De hører privatsfæren til, men bliver let en sag for arbejdsgiveren, fordi grænsen mellem medarbejdernes professionelle virke og privatlivet udviskes i cyberspace. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgivere forholder sig til fænomenet Elsebeth Aaes-Jørgensen 20

23 Hvad de siger om Norrbom Vinding: Brimming with talent employment boutique Norrbom Vinding Law Firm, member of ius laboris, is accepted by peers and clients alike as the unquestionable leader and right at the cutting edge. Citat: European Legal 500. This renowned specialist firm covers all aspects of employment and labour law and is at the forefront of competitors minds as outstanding, very thorough and dedicated to the field. The firm attracts significant clients as a result of its concentrated expertise: It has the deepest knowledge of employment matters in Denmark and houses the leading lawyers in the area, agreed one client. Citat: Chambers Europe. Norrbom Vinding Amerikakaj Dampfærgevej København Ø Tel info@norrbomvinding.com