Referat fra 1. møde i telesårklinikergruppen

Transkript

1 Referat fra 1. møde i telesårklinikergruppen Dato: Vor ref.: Dato: Fredag den 8. februar 2013 Sted: Deltagere: Café Cuckoo s Nest, Odense Poul Erik Jakobsen, Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Lone Buck, Sygehus Thy-Mors Dorthe Villadsen, Aalborg Kommune Jeanett Brændstrup, Center for den diabetiske fod, Region Midtjylland Helle Lauritsen, Regionshospitalet Silkeborg Jane Hampton, Aarhus Kommune Anna H. Jakobsen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Knud Yderstræde, Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Hanne Schreiner-Østerbye, Odense Kommune Karina Lai Andersen, Slagelse Kommune Anders Laursen, Bispebjerg Hospital Nina Bækmark, Hillerød Hospital Pia Due Hvillum, Høje-Taastrup Kommune Isabella Glarborg, Hillerød Kommune Eskild Henneberg, Dansk Selskab for Sårheling Susan Jørgensen, KvaliCare Simon Freiberg, KORA Jane Clemensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom Rikke Viggers, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Tanja Marie Nørgård, Frederikshavn Kommune Karsten Fogh, Dermatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Hanne Steffensen, Silkeborg Kommune Gregor Jemec, Dermatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Margaret Hunt, Sorø Kommune Marie Louise Sensnæs, Københavns Kommune Referat: 1. Velkomst, præsentation og forventningsafstemning og kommende møderække, ved Jane Clemensen Velkomst v. Jane. Det har været en lidt udfordrende proces at få arrangeret det første møde. Medlemmerne til gruppen har skullet udpeges, og der har været både politiske og økonomiske overvejelser. MedCom kan desværre ikke give kompensation for medlemmernes arbejdstid, men kun betale for transporten.

2 Dette er en beslutning, som styregruppen har truffet. Det er planen at afholde 4 møder i denne gruppe. Præsentationsrunde. Jane foreslår, at vi laver en CC-liste, hvis man har ledere eller andre, der gerne vil holdes orienteret om projektet. Man må endelig sige til, hvis der er brug for, at Jane eller Dorthe fra MedCom foretager en opringning til ens leder for at retfærdiggøre, hvorfor det er vigtigt, at man sidder med i gruppen. 2. Generel status for projektet samt tidsplan, ved Dorthe Skou Lassen Dorthe fortalte kort om processen omkring udpegningen af medlemmer til gruppen. Specielt udpegningen af de kommunale repræsentanter har været vanskelig, da KL ikke har været organiseret på området i forvejen. Derfor er udpegningen af de kommunale repræsentanter foregået i samarbejde mellem MedCom og KL. Digitaliseringsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, National Sundheds-it, KL, Danske Regioner og MedCom står bag projektet. Baggrunden for projektet ligger som initiativ nr. 3 i den nationale telemedicinske handlingsplan mellem regeringen, Danske Regioner og KL. Der er bevilliget 30 mio. kr. til projektet, som kører fra MedCom har projektledelsen. Forud for projektet har der været demonstrationsprojekter fra januar 2010 til juni Der er påvist gevinster, som er udgangspunkt for en national business case og en national handlingsplan. Dorthe præsenterede de forventede gevinster og identificerede behov. Der er etableret en styregruppe bestående af repræsentanter fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Fonden for Velfærdsteknologi, NSI, Danske Regioner, KL, lokal styregruppeformand fra hver region udpeget i fællesskab af region og kommuner samt MedCom. Projektmidlerne allokeres af styregruppen, men det er absolut holdningen, at pengene skal ud og arbejde. Styregruppen ønsker at stille nationalt fælles it-værktøj til rådighed, finansiere udvikling i det fælles it-værktøj, afsætte beløb til støtte af licensudgifter for både kommuner og regioner og medfinansiere regionale udbredelseskoordinatorer. Samtidig har regioner og kommuner en lokal medfinansiering. Dette er aftalt mellem parterne i forbindelse med den nationale handlingsplan for telemedicin. Der blev spurgt til medfinansiering af udstyr. Dels har mange kommuner allerede mobilt udstyr, og udviklingen inden for mobiltelefoner og andet mobilt udstyr foregår løbende, og det er vanskeligt at matche det samlede behov, som den enkelte kommune har i forhold til alle de opgaver og arbejdsgange, kommunen ønsker at understøtte med mobilt udstyr. Telemedicinsk sårvurdering vil ofte kun være en delmængde af det samlede behov. Samtidig vil priserne ofte kunne forhandles bedre i den enkelte kommune i forhold til kommunens samlede behov. Projektet kan komme med anbefalinger af udstyr, men de forskellige organisationer beslutter selv, hvilket udstyr der indkøbes. I projektet arbejdes der med at give støtte til 3 uddannelsesområder: At tage et godt billede, uddannelses- og kompetenceudvikling samt uddannelse i det nationale it-værktøj. Dorthe præsenterede den overordnede tidsplan. I sommeren 2014 er planen, at mindst 80 % af kommunerne har telemedicinsk sårbehandling i drift med mindst 40 % af relevante patienter omfattet. Præsenterede ligeledes en tidsplan frem til sommeren 2013, da mange af de nationale opgaver skal løses i denne periode. Den 4/3 afholdes ekstra styregruppemøde, hvorefter MedCom regner med at kunne præsentere den valgte leverandør. Valg af leverandør var planlagt til den 1. februar 2013, men udbudsprocessen har krævet ekstra udredning af prismodeller. Dorthe præsenterede udbredelsen af plejenet fra Dansk Telemedicin i kommunerne baseret på data fra september 2013, men Danmarkskortet vil formentlig se anderledes ud om et par måneder, da flere kommuner har oplyst, at de har købt licens, men ikke har systemet i daglig drift i fuld skala. Eskild Henneberg spurgte til, hvor de praktiserende læger er i hele dette arbejde. Det er helt klart et 2

3 spørgsmål, vi bør diskutere i denne gruppe. Flere efterspørger de praktiserende læger som part i den telemedicinske kommunikation. Det er naturligt at analysere de praktiserende lægers rolle og gerne invitere repræsentant med i arbejdet, når klinikergruppen skal arbejde med anbefalinger i forhold til visitation til sårbehandling. MedCom har gjort KL opmærksom på, at man ved overenskomstforhandlingerne med PLO skal overveje det telemedicinske samarbejde. Hvis ikke vi får dem med i gruppen, bør de helt klart holdes orienteret. Nina har erfaring med at sende kopi til egen læge, når hun behandler sårpatienter. Nina kunne fortælle, at i Helsingør Kommune er det suverænt de praktiserende læger, der varetager sårbehandlingen, med mindre patienterne er sengeliggende. 3. Formål og kommissorium for klinikergruppen: Formålet for projektet er at udbrede telemedicinsk sårbehandling i alle kommuner og regioner med henblik på at frigøre tid i kommuner og regioner, effektivisere behandlingen og forbedre kvaliteten i behandlingen. Jane skitserede projektets organisering. Gennemgik ligeledes projektets udfordringer: uensartede henvisningsprocedurer, manglende koordinering, nye roller, tilstrækkelig volumen, praktiserende læger, dobbeltregistrering, billedkvalitet, ledelsesopbakning og tværsektorielt samarbejde. I projektet fokuseres på diabetiske fodsår og venøse bensår, men det har været diskuteret, om man ikke lige så godt kunne tage andre sår med. Det ville også være med til at øge kompetencerne jo flere sår, man behandler, jo større erfaring. Formålet med gruppen er at være rådgivende i forhold til styregruppe og projektsekretariat. Gruppen består af klinikere fra regioner og kommuner, der har arbejdet (eller skal arbejde) med telemedicinsk sårvurdering. Hovedopgaverne for gruppen er kvalificering af baseline, udarbejdelse af forslag til kompetenceudvikling, udarbejdelse af forslag til visitationsretningslinjer samt udarbejdelse af forslag til kvalitetsparametre til evalueringen af projektet. Vi talte lidt om de kommende mødedatoer. Det vil være svært at finde nogle dage, hvor alle kan komme. Man må gerne sende en suppleant, hvis man ikke selv kan deltage. Det blev aftalt at afsætte dato til et 5. møde, da det er nemmere at aflyse et møde end at planlægge et ekstra møde sent i forløbet. Jane gennemgik de forskellige organisationers ansvarsområde. Evalueringen vil foregå i et samarbejde med ekstern partner og med klinikergruppen som sparringspartner. Projektet kan følges på MedComs hjemmeside på Næste møde i gruppen er planlagt til 1. marts og vil dreje sig om kompetenceløft og uddannelse. Der blev talt en del om valg af leverandør. Udgift til leverandør planlægges finansieret af projektet i projektperioden, og der skal findes en finansieringsmodel for leverandør efter projektperioden. MedCom har erfaringer med nationale modeller for finansiering i forhold til video og det internetbaserede sundhedsdatanet. 4. Hvert regionsområde går sammen og laver en fælles status over erfaringer Region Syddanmark: Har næsten udrullet telemedicin på projektniveau og har oplevet alle hurdlerne. Sparringen på området er brugbar. Kører ph.d.-projekt på telesår. Region Nordjylland: Store geografiske forskelle i regionen. Ingen erfaring i Aalborg, men vil meget gerne være med til at få projektet sparket i gang. Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer. Hvad med fodterapeuterne? Går i gang med projekt i Thisted til april og har Rolf Jelnes fra Sønderjylland med. Har egen styregruppe. Sygeplejerskerne skal undervises i marts måned af en sårsygeplejerske. Der blev talt om fordele og ulemper ved forskellige modeller for, hvordan man kører telemedicinsk 3

4 sårvurdering. Region Hovedstaden: Hillerød har kørt i mange år. I Bispebjerg-området foregår sårbehandlingen suverænt i hjemmeplejen. Region Sjælland: Der har været et projekt med Vordingborg og ambulatoriet i Roskilde. Sorø og Holbæk kommuner kører en lille smule telemedicin. Tanken er, at projektet skal køres fra Roskilde, hvad angår visitation. Der er positiv stemning, og folk vil rigtig gerne i gang. Regionen holdt kick off-møde for samtlige kommuner den 18. januar Region Midtjylland: De praktiserende læger skal holdes orienteret, men behandlingen foregår mellem region og kommune. Sygehusene er nødt til at frigive ressourcer, og de vil miste patienter og dermed penge i regionerne DRG-takster. Har brug for at vide, hvilke kommuner i egen region, der har system til telemedicinsk sårvurdering. Det er rigtig vigtigt at have patientperspektivet med og kvaliteten af behandlingen. MedCom bør være konsekvent i deres benævnelse af projektet telemedicinsk sårvurdering. Dorthe fortæller, at der er et arbejde i gang på nationalt plan omkring DRG-takster for telemedicin. Der er udstyr på trapperne, som kan tage 3-dimensionelle billeder. Vi kan overveje et indlæg om emnet fra projektet på OUH. 5. Fremlæggelse fra hvert område Se punkt Baseline, oplæg ved Dorthe og KORA Baseline tages op 3 gange i løbet af projektet her i starten, omkring 2014 og ved slutningen af projektet. Evalueringen af projektet vil foregå i henhold til retningslinjerne fra Fonden for Velfærdsteknologi. Man vil skele til MAST, som er en model for evaluering, som er lavet i Region Syddanmark i forbindelse med et EU-projekt. Monitorering af gevinstpotentialer. Baselinekvalificering af business case. Kvalificering af baseline vil foregå vha. værktøj og assistance fra KvaliCare, sparring med Region Syddanmark, assistance fra KORA, og det er planen at gennemføre baseline x 3. Metoden er baseret på skrivebordsstudier, indsamling af data, estimeringsworkshop og valideringsworkshop samt dialog mellem parterne og godkendelse via følgegruppe. Business casen bygger på mere end 100 forudsætninger. Dorthe fremhævede de mest afgørende. Det er aftalt med KL og Danske Regioner, at de mest betydende og usikre parametre i business casen kvalificeres i første fase af initiativet. Den nationale implementering kan derfor genovervejes. Knud spurgte, om man tænker nye teknologier ind i projektet. Aktuelt er dette ikke planen, men en god idé at præsentere nye teknologier for klinikergruppen. Der blev talt lidt om synkron og asynkron telemedicin. Patienterne savner ved den asynkrone kommunikation kontakten med behandleren. I forhold til kørsel bør man ikke kun tænke på tiden, der bliver brugt, men også udgiften til kørsel. Det er vanskeligt at få beskrevet patienternes kørselstid, hvis man kan trække data på dette via kørselsregistreringerne i sygehussystemerne, da der kan være samkørsel, og den største gene er nok ventetiden på kørsel. 7. Diskussion og kvalificering af udkast til baseline Simon Feilberg kommer fra KORA, som er Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og er en fusion mellem DSI, AKF og KREVI. Det antages, at diabetiske og venøse sår vil blive inkluderet indenfor telemedicin, 4

5 sårhelingstiden reduceres med 40 % og lavere i sygehussektoren. Sygehusaktiviteten for diabetiske og venøse sår skal opgøres før og efter implementering af telemedicin. Baseline opgøres både med direkte og afledt aktivitet, herunder amputationer, sårinfektioner, antal indlæggelser, liggedage og genindlæggelser. Der kigges endvidere på antal ambulante besøg og procedurer samt DRG-takster for både indlagte og ambulante. Simon gennemgik de diagnoser, man vil fokusere på, men her kan være en problematik i forskellig registreringspraksis. Se i øvrigt præsentation. Nina: Snakker vi om et diabetisk fodsår, eller er det et sår hos en diabetiker? Det er diabetiske fodsår. Hvis man skal tælle patienterne på aktionsdiagnose, kræver det, at diagnosen er kodet rigtigt. Knud: Hvis man måler på aktivitet målt i DRG-takst i henholdsvis 2012 og 2014, vil der kunne være en forskel i DRG-taksten. Man kan jo måle 2014-aktiviteten i 2012-tal. Lone: Der vil også kunne ske en øgning i DRG-registreringen pga. øget kendskab til betydningen for DRG-takseringen. Nina spurgte lægerne, hvor mange venøse bensårspatienter, der egentlig er diagnosticeret. Hun synes egentlig ikke, at hun har så mange patienter med den diagnose. Pia fortæller, at de i deres kommune bruger rigtig meget energi på at forebygge venøse bensår og dermed ikke får så mange patienter med diagnosen venøse bensår. I kommunen har de et mål om, at venøse bensår skal være helet indenfor 12 uger, og hvis det går sådan, vil de aldrig bruge sårhelingscenteret. Det vil de som regel kun gøre, hvis der går mere end 12 uger. Simon vil meget gerne i dialog med gruppen omkring, hvilke diagnoser der skal inddrages, og hvordan der skal registreres. Dorthe oplyser, at baseline skal levere fakta, og hvis der ikke kommer ret mange venøse bensår med i projektet, så er det en faktuel information. Man kunne håbe på, at man så kunne inddrage nogle andre former for sår i projektet. Knud bemærker, at nogle patienter med diabetiske bensår vil falde ud af projektet, hvis de fx får foretaget en amputation, og det vil så betragtes som en succes i det telemedicinske projekt, men er det ikke i virkeligheden!!! 8. Præsentation af uddannelseskoncept ved KvaliCare Susan Jørgensen kommer fra KvaliCare. Læs om KvaliCare her: Udspringer tilbage i 1996 fra et vestsjællandsk projekt, hvor de var nogle stykker, der gik sammen for at finde ud af, hvordan de kunne samarbejde bedre om sår imellem kommuner og sygehuse. Susan har oprettet en kode for alle deltagere, så de har fået adgang til de ting i systemet, som giver mening. E-learning-systemet holder hele tiden styr på, hvor langt man er. Hvis gruppen har input til værktøjet, vil Susan rigtig gerne høre om det, da det så kan bygges ind i systemet. Værktøjet er udviklet til kommunen og det personale, der er ude hos patienterne ikke bare sårsygeplejersker, men alle sygeplejersker. Der ligger materiale fra KvaliCare i de mapper, der er uddelt til deltagerne i dag. Hvis der i gruppen er enighed om, at KvaliCare vil være en god idé, vil MedCom indgå kontrakt med KvaliCare. Der er også et administrationsmodul, så administrator og evt. distriktsledelsen kan gå ind og se, hvor langt de forskellige brugere er i deres uddannelsesforløb. Knud spurgte, om man overveje at lave en form for blog i systemet, så man kunne have glæde af at sparre med hinanden. Det er noget, man vil kigge nærmere på i KvaliCare. LMS er et learning management system, som mange bruger. Hvis ens LMS er scormkompatibelt, kan andet e-learning lægges på LMS. KvaliCares e-learning kan således lægges på andre LMS. KvaliCares sårkoncept består af en baselineanalyse, opbygning af netværk, gennemsyn af lokaltilpasset e-learning med tests samt opdatering og effektmåling. Susan gennemgik, hvad de enkelte punkter under sårkoncept indeholder. 5

6 Der er også lavet en App til smartphone/pda. Det betyder, at man, når man står ude hos patienten, lige kan slå op, hvordan det nu er, man fx lige gør med et diabetisk fodsår. Dette er der også lavet kode til deltagerne til. Man er altid velkommen til at ringe til Susan, hvis man har problemer med systemet. Flere deltagere fik installeret KvaliCares mobilapp i forbindelse med mødet. 6