Gammel Strandvej Aalborg Med støtte fra Tlf.: /

Transkript

1

2 Udarbejdet af Udarbejdet for Gammel Strandvej Aalborg Med støtte fra Tlf.: /

3 1. Indledning Fremgangsmåde Målgruppe og turismetendenser Behovsdrevet turisme Overskuelighed og unikke oplevelser Kvalitetstid Pakkeløsninger Interessepunkter og målgruppens sammensætning Målgruppe: Autentisk oplevelse/oplevelser med kultur Målgruppe: Den langsomme ferie/tid til forkælelse Det sociale element på tværs af målgrupperne Opsamling Koncept og kommunikation Overordnede konceptrammer Konceptnavn Længden af oplevelsen Antallet af rejsende Overnatningsmuligheder Afstande/transport Spisesteder Samarbejdspartnere Kommunikation Reklame på internettet Internettet under bestillingen Brochurer og trykt materiale hos turistorganisationer Mobilteknologi i forbindelse med oplevelsen Sociale medier Klar kommunikation og tilgængelighed Kulturferiepakken Gennemgang af kulturferiepakken Temaer i kulturferiepakker Gastronomi Specialøl Historisk byudvikling Kunst Kunstnere og kunstnerkolonier Fiskeklynger Kirke-tema Anden Verdenskrig Skandinavisk krigshistorie Vesterhavet - modstander og medspiller Skibsforlis Arkitektur Tre bud på kulturferiepakker Historisk Helse i Sæby I Anden Verdenskrigs fodspor Beskrivelse på pakkens forside Tidsplan Turens indhold Bjesk og Brændevin Beskrivelse på pakkens forside Tidsplan Turens indhold Litteraturliste Rapporter Internetkilder... 50

4 give en idé om, hvordan man kan sammensætte kulturferiepakker efter disse turistbehov, og hvordan den overordnede strategi bør være for at sikre turistens interesse i Toppen af Danmark med specielt fokus på kulturoplevelser og bymiljøer i Lysets Land. Baggrunden for dette idékatalog er Toppen af Danmarks udviklingsprojekt Naturen+ et projekt igangsat af Hjørring, Frederikshavn og Læsø Kommuner, som skal bidrage til udvikling af turismesektoren i Toppen af Danmark. Et led i Naturen+ omhandler emnet Seværdigheder og Bymiljøer, hvor der satses på lokale og autentiske kulturoplevelser på tværs af destinationerne i Toppen af Danmark. Hensigten med projektet er, ved at vise de besøgende de unikke oplevelser som området byder på, at tiltrække flere turister til Toppen af Danmark og samtidig at formidle de mange spændende og specielle historier, som der findes mange af i Vendsyssel. Toppen af Danmark er allerede en af turisternes mest foretrukne destinationer, når det gælder ferie. Vi har de lange hvide strande, det specielle lys som har inspireret mange kunstnere igennem tiden, sommerlande, spændende shoppingmuligheder og de venlige lokale. Turisterne har igennem længere tid benyttet sig af de mere traditionelle tilbud, som Toppen af Danmark's aktører tilbyder; badning ved stranden, besøg på museer og shopping i gågaderne. Der er dog blandt verdens turister ved at ske en markant udvikling i opfattelsen af, hvad en "god ferie" skal indeholde. Denne udvikling er vigtig at tage med i betragtning, når man i fremtiden udvælger oplevelser, som skal appellere til turisterne. Man ser i verden således en klar tendens i retning af, at turisterne efterspørger unikke afgrænsede oplevelser, som har et gennemgående tema som fællesnævner 1. Turisterne foretager valg af destinationer og oplevelser, som tydeligt viser, hvad man får for sin tid og penge. Toppen af Danmark og dennes aktører bør derfor overveje, hvilke oplevelser der er specielle og unikke for området og sørge for at kommunikere dette klart ud til modtageren for at appellere bedst muligt til denne. Dette idékatalog skal være med til at 1 Fremtidens rejsebehov VisitDenmark, 2011 God læselyst! Som første led i dette idékatalog vil vi fokusere på den målgruppe, som Toppen af Danmark ønsker at satse på i forhold til kulturferiepakker. Vi inddrager forskellige rapporter, som beskriver Toppen af Danmarks turister og deres ønsker og behov på ferien. Dernæst indhenter vi ekspertviden på området igennem personer, som har med kulturelle oplevelser i Vendsyssel at gøre til dagligt. Denne ekspertviden hentes igennem nogle af de mange museums- og kulturformidlere, som dagligt beskæftiger sig med kulturformidling og med den målgruppe, som Toppen af Danmark ønsker at nå. Vi gør desuden brug af Bunker43's egne erfaringer på kulturområdet igennem talrige projekter blandt nogle af de mest markante turismeaktører i Vendsyssel. På baggrund af ovenstående kommer vi med forslag til et overordnet koncept for sammensætningen, implementeringen og salget af kulturferiepakker i Toppen af Danmark. Vi vil desuden lave tre konkrete forslag til kulturferiepakker, som inddrager forskellige kulturelle oplevelser fra Vendsyssel i konstellationer, som giver mening for turisten, og som vil få denne til at vælge Lysets Land som sin næste feriedestination. 1

5 behov. Man kan sige, at rejsebehovet er gået fra at være destinationsdrevet til behovsdrevet 2. Før konceptet for kulturferiepakkerne kan udvikles, er det afgørende at klarlægge målgruppen for disse hvem er det, vi vil have til at købe pakkerne? Der er fra Toppen af Danmarks side et ønske om at koncentrere sig om kulturoplevelser i bymiljøer med fokus på lokale, autentiske tiltag. Dette ønske sætter nogle rammer i forhold til valget af målgruppe og dermed de virkemidler og temaer, som man skal tage i brug over for målgruppen. I det følgende vil vi derfor gennemgå en række generelle tendenser for at skabe en forståelse for den moderne turist. På grund af den voksende globale velstand er forbrugerne i verden i dag blevet et selektivt og sofistikeret segment. Turisten ønsker således produkter, hvor det er meget tydeligt, hvad man får for sin tid og penge. Turisten vil have specielle, spændende og unikke oplevelser, som de ikke føler, de kan opleve andre steder. Turisten er meget bevidst om, hvad han/hun vil have og vælger gerne forskellige ferier, som hver især tilfredsstiller et specielt behov 3. Ifølge rapporten "Fremtidens rejsebehov", udviklet for VisitDenmark i 2011, drejer ferien sig ikke længere kun om den typiske afslapning ved stranden eller i sommerlandet. Turisten ønsker nemlig i stigende grad oplevelser, der bryder med deres hverdag, og som tilgodeser de mange forskelligartede behov, som turisten har. Afslapning kan være et af disse behov, men der er mange andre behov, som søges tilgodeset. De samme turister kan således på et enkelt år tage på vidt forskellige typer rejser. Disse rejser kunne have forskellige temaer som fx: luksusafslapning i et wellnesscenter i Norge, bunker-rapelling ved Vesterhavet i Danmark og ølsmagningstur i Tyskland. Inden for turismesektoren sker der således for tiden et markant skift i tilgangen til ferier og de oplevelser, de skal byde på. Man er gået fra, at turisten er drevet af interessen for en destination til at være drevet af turistens Mange mennesker i verden i dag oplever en hverdag, der for de flestes vedkommende består mere og mere af arbejde. Med denne forøgelse af arbejdsbyrden får man mindre tid til familie, venner og fælles oplevelser med disse. Mange mennesker føler derfor et vigtigt behov for at komme væk fra hverdagens stress og jag og tilbringe mere tid sammen med deres familie og venner i ferien 4. Feriepakker er eksempelvis et udmærket redskab til at få denne sociale begivenhed udfoldet. Man kan her under trygge og afgrænsede forhold opleve et interessant tema, som er specielt sammensat, så det passer sammen og underholder mest muligt - uden at man nærmest selv skal bevæge en finger. 2 Fremtidens rejsebehov VisitDenmark, Fremtidens rejsebehov VisitDenmark, Fremtidens rejsebehov VisitDenmark,

6 Man ser endvidere et behov for afgrænsede og overskuelige pakkeløsninger blandt forbrugere i dag. Man vil gerne have oplevelser i samlet form, som er lette at forholde sig til. Oplevelserne er nærmest blevet et produkt, som man kan tage ned fra hylden og betale for - og det er populært! Dette kommer specielt til udtryk i produkter fra firmaer som Smartbox og Bellevue Tours, der har specialiseret sig i netop samlede ferie- og oplevelsestilbud, som man kan købe i form af fysiske bokse, der findes i supermarkeder og boghandler. Hangen til denne overskuelige og simple pakkeløsningsform skyldes bl.a. den stressede hverdag, som mange mennesker føler, at de har nu til dags. I en travl og hektisk hverdag er pakkeløsninger således en let tilgængelig valgmulighed, som gør det hurtigt og let at planlægge kvalitetstid med familien eller vennerne. Man undgår at skulle bruge mange timer på internettet for at finde frem til noget, man gider, og samtidig at skulle bestille fire forskellige steder. I rapporten På ferie i Danmark, udarbejdet for Toppen af Danmark i 2010, beskrives de typer af mennesker, der holder holder ferie i Danmark. Som man kan se i skemaet herunder, er der en overrepræsentation af de to målgrupper Voksne 40+ uden børn og Børnefamilier. Det er altså disse målgrupper, som man skal være specielt opmærksom på, da man ved at appellere til dem vil ramme flest mulige potentielle kunder. Turisten ønsker desuden i høj grad specialisering inden for pakkeløsningerne. Mange turistdestinationer koncentrerer sig derfor nu til dags om konceptferier med ét emne. En konceptferie kunne fx være maratonløb, som kombineres med en miniferie, en Anden Verdenskrigs-ferie hvor man besøger historisk vigtige steder i forhold til krigen, eller gourmet-ferier hvor man smager på et lands traditionelle mad og vin. Endnu et vigtigt element i forbindelse med turisters rejser handler om tilpasning af oplevelser. At pakkeløsningerne er populære blandt turisterne, er der ikke nogen tvivl om. Man ser dog også en tendens i retning af, at turister på længere ferieture ønsker at have mulighed for at ændre på nogle af faktorerne i oplevelserne. Man vil på disse ferier, som typisk varer en uge eller mere, gerne have muligheden for at vælge og fravælge elementer i sin ferie. Kilde: På ferie i Danmark Toppen af Danmark,

7 I rapporten "Profilering af årstiderne", udviklet for Toppen af Danmark i 2012, nævnes nogle målgrupper, som passer til konceptet med kulturferiepakker 5. Disse målgrupper har en række ønsker og behov, som er nævnt herunder. Der skal være tale om en helhedsoplevelse - dvs. at der også skal være mulighed for gastronomiske oplevelser på højt niveau. Økologi og miljømæssig bæredygtighed. Autentiske oplevelser i form af at genopdage og opdatere den danske kultur og identitet. At oplevelsen går "under huden", og at gæsten føler, at han/hun har fået et indblik bag facaden. Dele oplevelsen med rejsefællen. Et højt serviceniveau og stor imødekommenhed og gæstfrihed blandt personalet og/eller de lokale. Nærhed og enkelthed - at være tæt på det lokale (ægte) liv. Ikke-konstruerede og konstruerede autentiske oplevelser. Ikkekonstruerede er eksempelvis en gåtur i Skagen by med indsnusning af stemningen, og en konstrueret autentisk oplevelse er eksempelvis et besøg i museumsbunkerne på Bangsbo Fort i Frederikshavn. Normtilegnelse (især tyskere) - opleve dansk historie og danske værdier. En tredje målgruppe, "Social ferie/socialt samvær med familie og venner", fokuserer i modsætning til de andre to målgrupper mere på det sociale element som en central del af ferien og mindre på selve aktiviteterne. Dog har vi medtaget målgruppen kort her, da vi kan se et tydeligt behov for at få integreret sociale elementer i feriepakker generelt. Det sociale optræder altid i forskelligt omfang på tværs af ferietyper, eksempelvis på wellness-ferier, og samtidig er det som nævnt et element, der lægges mere og mere vægt på, når turisterne planlægger deres ferie. Behovet i kulturferiepakker vil hermed ikke være at integrere det sociale element som omdrejningspunkt, men i stedet bare at integrere det som dele af feriepakkerne. Tid til sig selv og sin partner er i højsædet. Fokus er på at øge den mentale, fysiske og åndelige sundhed på samme tid. Afslapning og ro er i højsædet. Ønske om højt serviceniveau. "Hive stikket ud". Et refugium, hvor man kan trække sig tilbage og lade op. Skønne omgivelser - inde og ude. Alt skal være meget velholdt - gerne med et autentisk præg f.eks. Læsø Kurbad. Mulighed for ophold med overnatning såvel som dagsophold. 5 Profilering af årstiderne Toppen af Danmark, 2012 Samlede pakkeløsninger med indhold, som deler en fælles temastruktur, interesserer turister. Det er vigtigt at holde tema-stilen hele vejen igennem, da det er det, som turisten har valgt produktet ud fra og dermed interesserer sig for. Det er vigtigt for turisten at få at vide, hvad han og hun får for sin tid og penge. Når en kulturferiepakke sammensættes, skal den derfor være præcist beskrevet og afgrænset med en fast pris, så turisten ikke er i tvivl om indholdet. Det, man skriver i pakkebeskrivelsen, skal kunne efterleves i selve oplevelsen ellers skuffes turisten, hvilket kan være meget svært at rette op på efterfølgende. Temaet kan have forskelligt indhold, men det unikke, autentiske, specielle og velfortalte appellerer til mange. Hvis oplevelsens temaer 4

8 kommunikeres effektivt, kan man overbevise mange om, at oplevelsen kunne have interesse for dem, også selvom temaet måske ikke normalt tiltaler turisten i særlig høj grad. Nærheden og det enkle er noget, der tiltaler mange turister. Man bør henvende sig primært til Voksne 40+ uden børn og Børnefamilier, da disse er de største målgrupper. Feriepakkerne skal enten vare én dag, så turisten kan tilvælge dem, hvis man har lyst til en impulsiv kulturoplevelse på den ferie, man allerede er på, eller også skal feriepakken vare en forlænget weekend altså max 3 overnatninger. Det sociale i oplevelsen er et vigtigt element. Kulturferiepakken bør derfor lægge op til dette i de forskellige elementer, som oplevelsen skal bestå af. Hoteller og evt. vandrerhjem er steder, som vil appellere til turisten, hvis der er tale om et ophold på 2-3 overnatninger. Restauranter og mad er dele af ferien, som turisten lægger meget vægt på. Maden skal indtænkes, så det passer til målgruppen, temaet, tidspunktet på dagen og den geografiske placering. 5

9 forslag til, hvad man vil kunne kalde det, og hvilken grafisk profil der vil kunne fungere: Vi gennemgår i dette afsnit en overordnet plan for, hvordan kulturferiepakkekoncepter skal være sammensat for at have de bedste vilkår og appellere mest muligt til turisterne. På baggrund af samtaler med nøglepersoner fra kulturinstitutioner i Vendsyssel ved vi, at der før har været nogle forsøg med pakkeløsninger, men det er ikke lykkedes ordentligt at få løsningerne implementeret. Grundene til dette findes blandt andet i at få åbningstider og koordinering til at spille sammen mellem de forskellige institutioner og derudover specielt i at kunne få nok besøgende samlet til rundvisninger og lignende. Dette vil vi afhjælpe ved at skabe oplevelser, som turisten i højere grad selv kan være medspiller i. Dog vil der altid være muligheden for at kunne anvende eksempelvis turistguides i pakkeoplevelserne som en tilkøbsmulighed, da disse kan give oplevelsen et stort løft, og samtidig støtter man op om de lokale kulturinstitutioner. Lysets Land TemaTours Lysets Land TemaTure Lysets Land Kul-tur Lysets Land kultur Lysets Land Opleveren Lysets Land Oplevelser Lysets Land Unika Lysets Land Hemmelige steder Lysets Land Vendsyssel Hemmeligheder Lysets Land Feriepakker I dette idékatalog anvender vi som eksempel konceptnavnet TemaTours, som det ses i logoet herunder: For at opnå en genkendelighed og gennemslagskraft i forhold til danske og udenlandske turister er det vigtigt for Toppen af Danmark at skabe en identitet omkring konceptet kulturferiepakker og evt. andre feriepakketilbud. Man bør derfor sørge for at kommunikere klart ud, at man har et nyt og interessant tiltag, som hører under Toppen af Danmarks brand. Navnet på et sådant produkt kan lyde på mange forskellige måder, men vi har herunder givet nogle Det er som nævnt et vigtigt element for Pakkeløsningen må ikke vare turisten at have en overskuelig, afgrænset mere end 3 overnatninger, og pakkeløsning, som holder det samme temaet skal fastholdes hele tema hele vejen igennem. Denne vejen igennem. temapakkeløsning kan dog kun være i dens ensartede temaform, hvis man holder længden af den til en begrænset periode. Grunden til dette er, at turister ikke kan koncentrere sig om ét emne i længere tid ad gangen - også selvom det er et emne, der interesserer dem meget. Bliver ferien således længere end en forlænget weekend (omkring 3 overnatninger), vil der træde andre faktorer i kraft i forhold til turisten. Turisten har nemlig ud over lysten til afgrænsede temaferier også behovet for at kunne 6

10 tilrette ferien, og dette behov stiger, jo længere ferien bliver. Turisterne, der opholder sig længere tid på en ferie (omkring en uge eller mere), vil ofte lade sig påvirke af subjektive faktorer som vejr, økonomi, humør osv. 6 Det vil sige, at turisten vil lade sig påvirke af humøret og måske midt i en oplevelse finde emnet uinteressant og forlade det. Man kan undgå dette ved at holde oplevelsen til en afgrænset periode på omkring 2-3 overnatninger. En god idé vil være at lave både endagspakkeløsninger og pakkeløsninger, som passer til forlængede weekendture. Endagspakken vil fungere som en løsning, turisten kan vælge som supplement til den ferie, han/hun allerede er på. Man vil således, hvis man mangler underholdning midt i sin ferie, kunne købe en kulturferiepakke, som man kan tage sin familie med på. Den anden pakkeløsning på max 3 overnatninger er den anden mulighed, som vi mener, man bør satse på fra Toppen af Danmarks side. Denne løsning er kortvarig nok til, at turisten ikke begynder at lade sig påvirke negativt af turens fastsatte rammer, men lang nok til at man vil kunne nå at få formidlet det fastlagte kulturtema tilstrækkeligt over for turisten. Dermed fastholder man turistens interesse hele vejen igennem, uden at han/hun begynder at "kede sig" med det samme tema. Man ser desuden denne tidsafgrænsede tendens blandt nogle af de firmaer, som beskæftiger sig allermest med formidlingen og salget af denne form for tilbud: Smartbox. I Smartbox beskæftiger man sig med salg af færdiglavede pakkeløsninger med forskellige temaer som fx: Vinsmagning, Actiontur og Wellnessophold. En fællesnævner for disse oplevelser, om de foregår i Danmark eller i udlandet, er, at de stort set alle indeholder under 3 overnatninger. Mange af Smartbox's oplevelsesture har således navne som "Romantisk Weekend" eller "Wellness Weekend". I rapporten På ferie i Danmark angives Der skal primært sigtes mod den gennemsnitlige rejsegruppe-størrelse familiesammensætninger af til 3 personer. Man kan dermed se, at enten 2 eller 4 personer. børnefamilier præger feriebilledet i Danmark. Det er dog vigtigt at lægge mærke til, at den andenstørste turistgruppe, Voksne 40+ uden børn, står for hele 39% af alle besøg. Det er derfor disse to målgrupper, det vil give mest mening at satse på. En gennemsnitlig dansk familie har 1,8 børn, norske familier har 1,8 børn i gennemsnit, svenske 1,7 børn i gennemsnit, engelske 1,7 børn i gennemsnit og tyske 1,3 børn i gennemsnit, og man kan derfor med fordel lave to former for pakker: Én pakke til to personer (Voksne 40+ uden børn) og én til familier med fire personer (far, mor og to børn). Der vil selvfølgelig i mange tilfælde være flere konstellationer, som vil være fornuftige at tage højde for i oplevelsen og i bookingfasen. Her vil det være nødvendigt at give mulighed for at lave tilkøb til ekstra personer i kulturferiepakkerne eller at justere antallet af deltagende personer ned. I en gæsteundersøgelse lavet for Toppen af Danmark 7 svarer 43% af de adspurgte, at overnatningskvaliteten er en "meget vigtig" grund til valget af destination. Man vil altså fra Toppen af Danmarks side skulle indtænke en vis form for standard i de overnatningsmuligheder, som man vælger at gøre brug af til kulturferiepakkerne. Valget af overnatningsform er forskelligt i forhold til, hvilket land turisten kommer fra. Som man kan se i skemaet herunder, er camping for danske turister en populær overnatningsform. Når det gælder norske og svenske turister, foretrækkes hoteller på ferien. Af tyske turister foretrækker hele 80% at benytte sig af feriehuse som overnatningsform. 6 Segmentanalyse af potentialet for fugleturisme i Toppen af Danmark, Gæsteundersøgelse Toppen af Danmark 7

11 Kilde: Gæsteundersøgelse Toppen af Danmark Kilde: Gæsteundersøgelse Toppen af Danmark Det er altså forskelligt, hvilken form for overnatningssted turisten vælger i forhold til nationalitet. De ovenfor viste grafer tager dog ikke højde for, hvilke overnatningsformer der foretrækkes, hvis ferien er af kortere form som den fx vil være på en kulturferie-weekend i Danmark. Graferne repræsenterer nemlig også ferie i almindelig forstand dvs. ferier som varer omkring en uge. Man vil dog kunne bruge tallene til at se mere generelt, hvilke overnatningsformer de forskellige nationaliteter foretrækker. Desuden kan man i næste model her se, hvor de personer, som blot vælger én-dagskulturferiepakker, typisk overnatter. Dette vil man kunne bruge i forhold til markedsføring mv. Overnatningsform i forhold til tid kan ses på den følgende graf og er med til at give et godt billede af, hvordan turisten foretrækker forskellige former for overnatning alt efter, hvor lang tid han/hun skal være i Danmark. Der er således flest turister, som foretrækker hoteller ved 2-3 overnatninger, men også vandrerhjemmene er populære ved 3-3,8 overnatninger. Det vil altså typisk være et af disse overnatningssteder, som man burde satse på i forhold til kulturferiepakkerne. Kan man desuden finde et overnatningssted, som har en form for tilknytning til konceptferien - geografisk, historisk, andet - vil det være en fordel, da konceptet vil føles mere gennemgående og gennemtænkt. Dog skal man stadig tage prisen for overnatning i betragtning for at sikre, at ferieturen også bliver økonomisk attraktiv. 8

12 Set i forhold til kulturferiepakker er det vigtigt at understrege, at turisterne er villige til at køre forholdsvist langt (evt. udflugter på over 50 km) ud fra deres hotel/feriehus/andet for at prøve kulturoplevelsen. Som man kan se på skemaet her, vil en del turister bevæge sig inden for 50 km af deres overnatningssted. Dette svarer til afstanden fra Frederikshavn til Hirtshals (47,5 km) og Kilde: Gæsteundersøgelse Toppen af Danmark er altså en passende afstand, når man ser på spredningen af de tilbud, som Toppen af Danmark tilbyder, der alle ligger inden for overkommelig afstand. Da kulturferiepakkerne kun er af max 3 overnatningers varighed, skal man eksempelvis ikke satse på, at turisten ønsker at flytte fra hotel til hotel, da dette vil være for besværligt i forhold til de få overnatninger, som pakken strækker sig over. Oplevelserne skal altså ligge inden for køreafstand af et overnatningssted, som geografisk ligger inden for de sammensatte oplevelsers rækkevidde. Det vil altså være muligt at sammensætte en række kulturoplevelser på tværs af geografien i Toppen af Danmark og dermed opnå et grundlag for en større og mere gennemført oplevelse, som inkluderer flere områder af Vendsyssel. Det vil være en fordel at lade placeringen af overnatningsstedet være tæt på diverse tilrejsemuligheder, heriblandt færgeovergange, så man tilgodeser så mange forskellige turister som muligt og eksempelvis gør det let at komme til og fra landet. Ifølge rapporten På ferie i Danmark er det at spise på restaurant noget, som turisten gør ofte 8, og dette er altså et vigtigt element for de besøgende. I samme rapport står desuden, at Muligheden for at spise dansk mad er vigtig, specielt for udenlandske turister, men man skal sørge for, at spisestederne har relevans både temamæssigt, historisk og geografisk. 37% af udenlandske turisters motiv for at vælge Danmark som rejsedestination er muligheden for at nyde dansk mad 9. Man bør derfor i de sammensatte kulturferiepakker vægte restaurantbesøg højt og bør samtidig overveje, hvilke restauranter der vil passe godt til målgruppen, og hvilket tidspunkt af dagen i forhold til, hvor de befinder sig på turen. Er man fx på en kulturferietur, hvor temaet er fiskeri i kystbyerne i Vendsyssel, vil det være naturligt at indtænke en frokost, som indeholder forskellige fiskeretter. Dette vil være med til at højne hele oplevelsen og følelsen omkring hele temakonceptet. Det er desuden en stor fordel for hele sammenhængen i turen, hvis spisestedet har en historisk eller geografisk sammenhæng med kulturferiepakken. Samtidig er man nødt til at inddrage åbningstider inden og uden for sæsonen, hvis disse er skiftende, og få dette til at passe ind i pakkeplanen, så pakken kan sælges så meget af året som muligt. 8 På Ferie i Danmark, På Ferie i Danmark,

13 For at sikre at satsningen på feriepakke- Samarbejdspartnere skal være løsninger fra Toppen af Danmark bliver involverede i feriepakkekonceptet, så gæsterne altid får modtaget så godt som muligt, er det vigtigt, at de delelementer, som pakkerne den oplevelse, de har betalt for. består af (restauranter, hoteller, kulturtiltud, kommunikation i forskellige former), forekommer så ensartede og konsekvente som muligt. Turisten skal altså have en følelse af, at når de vælger en pakke med temaet Kulturoplevelser i Lysets Land, så har alle deloplevelser en form for tilknytning og kommunikationsform synligt til fælles. Det er desuden vigtigt at sørge for, at de samarbejdspartnere, man ønsker at gøre brug af i kulturferiepakkerne, er af en vis standard. Hvis man skriver i pakken, at der serveres lækre lakseroulader til forret, kan det ikke nytte noget, at der bliver serveret halvgamle fish n'chips i stedet. En dårlig oplevelse for turisten er meget svær at rette op på, og da det er Toppen af Danmark, der er den umiddelbare afsender af kulturferiepakkerne, vil flere turister sikkert forbinde den dårlige oplevelse med dem og deres brand. Det er derfor fra Toppen af Danmarks side vigtigt fra starten af at klarlægge, hvilke retningslinjer og forpligtigelser underleverandører har over for Toppen af Danmark og omvendt, hvilke krav Toppen af Danmark skal opfylde. Selvom den gennemgående kvalitet i pakken som nævnt er vigtig, er det også vigtigt, at man i samarbejde med turismeaktørerne får lavet en god samlet pris på pakken. Dette kan være en udfordring men dog ikke en uoverkommelig én og man må så vidt muligt forsøge at forhandle sig frem til rabatter de enkelte steder. Her er det jo samtidig en fordel for de enkelte aktører og deres område, at de bliver inkluderet i kulturferiepakkerne og dermed har udsigt til flere besøgende. Fra turistens synspunkt får rabatterne i feriepakken også stor betydning, i og med at de kan se en ekstra fordel i at vælge pakken frem for at arrangere turen selv og ende med lidt højere udgifter. For at nå turisten bedst muligt både før og under oplevelsen er det vigtigt at anvende de kommunikationskanaler, som han/hun ofte omgås og er mest tilpas med. Herunder gennemgås de kommunikationsmidler og -metoder, vi mener, man primært bør anvende i forbindelse med kulturferiepakkerne for at opnå den største effekt. Langt de fleste af turisterne, som besøger Lysets Land, finder deres informationer og inspiration til ferien på internettet 10 og i flere tilfælde på de forskellige turistorganisationers websites. For at nå turisterne og skabe en interesse omkring kulturferiepakker og derigennem et muligt køb vil man derfor med fordel kunne satse en del af markedsføringen på internettet i form af reklamer på forskellige relevante sider. Dette kan også gøres på Toppen af Danmarks eget website, via reklamebannere på forsiden, som med bevægelige elementer og effekter kan gøre turisten opmærksom på de nye kulturferiepakker. Denne reklame kan desuden indeholde animerede elementer, hvilket kan tage form af små filmklip, som bevæger sig på skærmen, og som vil drage den besøgendes blik endnu mere mod reklamen og altså give indholdet større mulighed for at blive valgt af turisten. Fængende grafik og levende billeder er vigtige elementer for at fastholde brugeren og skabe en positiv stemning omkring et produkt som kulturoplevelserne Kendskabsanalyse Lysets Land Analyse og Idekatalog Strategi vedr. digital formidling af naturoplevelser Toppen af Danmark

14 til, at det kan hænge sammen med så stor en valgfrihed for turisten. Valgfriheden for turisten kan desuden også bare ligge i det udvalg af feriepakker, der måtte komme i Toppen af Danmark med tiden. På denne måde vil turisten have mulighed for at vælge mellem fx forskellige feriepakker og på denne måde få tilfredsstillet sit ønske om at have valgfrihed i ferien. Det er dog vigtigt at understrege, at bannerreklamer skal laves med omtanke, da de, hvis de laves uhensigtsmæssigt og indeholder for mange hurtigt bevægende elementer osv., i stedet kan virke forstyrrende og negativt på den mulige kunde og dermed have den modsatte effekt af det ønskede. Turisten skal, ud over at have muligheden for at læse om feriepakken på Toppen af Danmarks website, også være i stand til at købe pakken online direkte fra Toppen af Danmarks website. Dette køb skal fungere let og intuitivt for ikke at skræmme turisten væk fra købet. Når købet er foretaget, og man får adgang til pakkens indhold, skal man desuden være klar over, at flere turister kan være interesseret i at kunne printe sin kulturferiepakke og dens indhold ud derhjemme på egen printer, hvorfor indholdet skal kunne leveres i et format, som kan gemmes eller printes. Hvis der er mulighed for det, kan man lade enkelte elementer i pakken være justerbare på websitet, så turisten selv kan vælge og dermed føler, at han/hun har været med til at skabe oplevelsen. Dette kunne være et valg mellem tre hoteller eller tre forskellige restauranter. Dog ligger der en problematik heri, i og med at man her gør turistens proces med feriepakkekøbet mere kompliceret, så det vil være vigtigt at holde denne valgfrihed på et begrænset niveau. Hermed vil man opnå en ligevægt mellem turistens ønske om at sammensætte sin egen ferie og ønsket om en enkel og nem pakkeløsning. En anden problemstilling er den udfordring, der vil ligge i at få flere forskellige kombinationer af turismeaktører til at spille sammen og tilbyde nok fleksibilitet I flere målgruppesegmenter er der også indikationer på, at man søger informationer i brochurer og trykt materiale, som man fx finder ved turistkontoret 12 her er der mest tale om endagsoplevelser på ferien. Det er derfor en fordel, at selve kulturferiepakken udformes som en slags reklame i sig selv. Den skal være indbydende, spændende og appellere til den målgruppe, som i løbet af en ferie i Danmark har lyst til at prøve en endagsoplevelse, hvor der er tænkt på det hele. Fordelen ved at lade det trykte materiale fungere både som reklame og samtidig som selve den informationspakke, man skal have med rundt på turen, er, at løsningen virker mere som et færdiglavet produkt, man kan tage ned fra hylden og tage med sig, hvilket appellerer til turisten 13. Samtidig vil Toppen af Danmark kunne spare penge på de trykte materialer ved at lave reklame og produkt i ét. 12 Analyse og Idekatalog Strategi vedr. digital formidling af naturoplevelser Toppen af Danmark Fremtidens Rejsebehov

15 Selvom internettet er et vigtigt redskab for turisterne i den indledende og planlæggende fase, er brochurer hos turistorganisationer altså stadig en meget vigtig kommunikationskanal for turisterne, når de først er på ferie. Dette skyldes også, at de føler, at den er transporterbar og let at hive frem, hvis man er i tvivl om noget på turen. Man bør derfor stadig satse på at placere brochurer og andet trykt materiale på de turistdestinationer, hvor man i forvejen reklamerer. Hvis man ønsker kulturferiepakkerne eksponeret ekstra i forhold til andre oplevelser, kan man med fordel benytte sig af eksempelvis en brochurestander. Denne vil give mulighed for at samle Toppen af Danmarks produkter ét fysisk sted og samtidig give muligheden for at vise det store sortiment af feriepakkeløsninger, som Toppen af Danmark med tiden måske får. Derudover tiltrækker en enkeltstående brochurestander selvfølgelig mere opmærksomhed fra turister end en hylde med blandet brochuremateriale. I forbindelse med inspirationssøgningen til den næste ferie vil der også være en del, som finder inspiration og interesse i traditionelle reklamer i turistbladene, som udgives af de forskellige turistaktører. Man bør derfor også overveje at reklamere for kulturferiepakkerne på traditionel vis i turistblade som fx Toppen af Danmarks Ferie på toppen af Danmark. Mobilteknologier som smartphone-applikationer og smartphone-websites er noget, der har vundet meget frem de seneste par år. Teknologierne har en række fordele, men også ulemper, som man bør overveje i forhold til kulturferiepakker i Toppen af Danmark. En af fordelene er, at man vil kunne benytte sig af, at mange mennesker nu til dags har en smartphone med sig på ferie. Hertil kan man udvikle en app, der kan anvendes til den oplevelse, man har købt. App'en vil fungere ved, at man først downloader den over internettet og herefter indtaster sit unikke idnummer i denne. Ud fra nummeret finder app'en ud af, hvilken pakkeoplevelse man har købt, og den vil efterfølgende hente supplerende lydmateriale (speak osv.) ned på mobiltelefonen sammen med et eller flere digitale kort over pakkeoplevelsens område. Når man er ude på oplevelsen, kan app'en ved hjælp af smartphonens GPS igangsætte speak, supplerende billedmateriale og tekst, når turisten når til bestemte GPS trigger points 14. Derudover kan turisten løbende se på det downloadede GPS-kort i app'en, så man ikke farer vild på turen. Ulempen ved at satse på mobilteknologi er, at udenlandske turister er meget tilbageholdende med at anvende 3Gnettet 15, der er nødvendigt for at downloade materialet til kulturferiepakkerne, da dette net er meget dyrt at anvende, når man er uden for sit eget lands 14 GPS-koordinater der udløser en bestemt handling i mobilapplikationen. 15 De sociale medier og rejser Visitdenmark

16 grænser. For at imødegå dette problem kan man opstille trådløse internethotspots, som gør det muligt for turisten at downloade alt materiale gratis (forudsat at man har et unikt id-nummer) og med meget få handlingstrin for brugeren. Denne løsning kan dog kun foregå meget lokalt med en rækkevidde på omkring meter fra hotspottet. Det vil således ikke være noget, som man kan anvende i stort omfang ud over måske som en service ved turistinformationernes lokaler. For at kunne kommunikere på målgruppens egne præmisser bør man overveje at benytte sig af sociale medier som fx Facebook. Ved at lade en turist dele sine positive oplevelser på Facebook vil man kunne sprede budskabet om kulturferiepakker i turistens eget netværk. Dette vil være et vigtigt markedsføringstiltag, da personlige influenter som familie og venner er noget af det, der kan påvirke en købsbeslutning mest 16. Man bør derfor indtænke en række forskellige måder i kulturferiepakkerne, hvorpå man kan få folk til at dele eller like oplevelserne på Facebook. En af disse kunne være ganske enkelt at opfordre til det i kulturferiepakken. Hvis turisten har haft en behagelig tur med en af Toppen af Danmarks kulturferiepakker, vil man også være interesseret i at dele det med sine venner. En anden og mere systematiseret måde, hvorpå man kan overtale de besøgende til at dele eller like kulturferiepakkerne, vil være ved at lokke med rabatter på fremtidige feriepakker fra Toppen af Danmark. Klar kommunikation og tilgængelighed er vigtige parametre for at nå både målgruppen Voksne 40+ uden børn og Børnefamilier. Målgrupperne har nemlig en tendens til at vælge og fravælge forskellige oplevelser på baggrund af subjektive parametre som humøret og oplevelsens tilgængelighed. Det vil 16 De sociale medier og rejser Visitdenmark altså sige, at man for at nå målgruppen skal sørge for, at kulturferiepakken og kommunikationen omkring den er meget klar og intuitiv i alle de kommunikationsled, som skal bære den frem 17. Et af de steder, hvor det er vigtigt at håndhæve disse parametre, er i den tidlige udvælgelsesfase, hvor turister vælger og fravælger deres næste oplevelse eller ferie. Da internettet som sagt er en af turistens mest foretrukne inspirationskilder, er turistorganisationens website og måden, kulturferiepakkerne kommunikeres på her, utrolig vigtige elementer. Forvirres eller påvirkes turisten negativt over kommunikationen på et website, kan det lynhurtigt betyde fravælgelse af Toppen af Danmark som destination. Man skal altså sørge for, at de oplevelser, som man ønsker, at kunden skal reagere på, er kommunikeret meget klart ud til turisten. Der skal ikke på et website være nogen ulogisk eller kompliceret menu- eller side-struktur, da dette vil kunne forvirre målgruppen og hurtigt vil kunne få ham/hende til at fravælge oplevelsen og søge mod lettere tilgængelige oplevelser. Der er desuden stadig en del ældre turister (som der bliver flere og flere af), der ikke er superbrugere af internetsider og strukturen på dem, men som dog trods alt stadig bruger websites til inspiration. Disse mennesker vil også hurtigt fravælge en destination/aktivitet på baggrund af et uoverskueligt website. De afgørende elementer i den klare kommunikation handler ikke kun om struktur og enkelhed, men også om grafisk genkendelighed. Her er det vigtigt, at man får skabt en grafisk identitet, hvor specifikke elementer går igen i samtlige digitale platforme, der anvendes til kommunikationen. Dette kunne eksempelvis være et Toppen af Danmark-logo, som man kan gøre genkendeligt i forhold til kulturferiepakker ved at udforme det som beskrevet i kapitlet Overordnede konceptrammer. På denne måde vil brugeren kunne genkende afsenderen, og der skabes en rød tråd igennem kommunikationen. 17 Segmentanalyse af potentialet for fugleturisme i Toppen af Danmark

17 Visse transportmuligheder udelukker vi som integrerede dele af kulturferiepakkerne, da det nemt kommer til at begrænse målgruppens valgmuligheder frem for at øge dem. Ved eksempelvis at integrere færgeoverfart i en pakke vil man pludselig være nødsaget til at lave forskellige versioner af pakken målrettet norske og svenske turister, og derudover vil tyske turister skulle vælge dette element fra. I sidste ende vil dette resultere i en øget kompleksitet i pakkeudformningerne og dermed modsige det grundlæggende princip, der består i at gøre det hele enkelt for turisten. Dog kan man i et online-system automatisk give turisten forslag til færgeoverfarter eller lignende, som passer til den feriepakke, turisten vælger. Det er et vigtigt element for turisten, at den samlede proces i forbindelse med inspirationssøgningen og bestillingen af kulturferiepakkerne foregår så enkelt og overskueligt som muligt. Man bør derfor sørge for, at turisten bliver taget i hånden fra første øjeblik, han/hun kaster sit blik på og til han efter 3 dages ferie når glad og tilfreds hjem fra ferie i Toppen af Danmark. Desuden er det i kulturferiepakken vigtigt at finde en balance, mht. hvor tæt pakket hele programmet skal være. Der skal efterlades nok luft i programmet til, at man ikke føler, at man stresser rundt for at nå det hele, og derudover muliggør dette jo også, at man som turist kunne blive fristet til at lægge noget af sin økonomi i det lokale butiksudbud også selvom man allerede har købt en feriepakke med alt inkluderet. Dog er det selvfølgelig vigtigt, at man når hele programmet og dermed får en sammenhængende og spændende totaloplevelse, så det er nødvendigt at fastlægge en tidsplan for turisten. Af praktiske årsager og hovedsageligt på baggrund af åbningstiderne hos de forskellige turistaktører i Vendsyssel er det svært at lave pakker, der foregår hen over en weekend. Dagspakker vil i mange tilfælde ikke kunne placeres på søndage og heller ikke kunne strække sig over hele lørdage, da turistaktørerne enten holder lukket eller lukker for tidligt til, at turisten kan nå at få det hele med i dagsprogrammet. I disse tilfælde vil det være en god idé at erstatte nogle af disse elementer med ekstramateriale, som turisten får med sig på turen eksempelvis en smartphone-applikation eller bare uddybende papirmateriale. 1: Turisten finder en kulturferiepakke på internettet eller hos turistinformationen i en by Som det første ser turisten pakkeoplevelsen på enten Toppen af Danmarks hjemmeside eller hos en turistaktør i Vendsyssel. Den fysiske pakke har en forside, som præsenterer pakken og dens indhold kort, overskueligt og indbydende. Turisten beslutter sig for enten at købe en pakkeoplevelse, som varer en dag, eller én, som varer flere dage. Turisten betaler for oplevelsen og får derefter et unikt id-nummer, som han/hun skal gemme. Dette kan eventuelt både blive udleveret på skrift og på sms sidstnævnte gennem en online platform lavet til formålet. Det er vigtigt for turisten, at pakkeløsningerne er færdiglavede, og man derfor ikke selv skal ind og bestille de forskellige hotelværelser, frokoster, museumsbesøg osv., men i stedet bare skal bestille og betale ét sted. Derfor går turisten nu ind på samme website, hvor pakkeoplevelsen blev bestilt, og indtaster sit unikke id-nummer. Herefter får man mulighed for at vælge en dato, hvor oplevelsen skal finde sted, og ved hjælp af et par enkelte klik har man nu gjort sin pakke klar til brug og fastsat en dato hertil. Man kan få en eller sms med dato-informationer efterfølgende, så man husker dem. Eventuelt kan man også åbne op for muligheden for, at personalet på 14

18 kulturferiepakkens fysiske købssted kan taste turistens valgte dato ind i et online system, så turisten kan fastsætte en dato, allerede når pakken købes. For at sikre at underleverandører som hoteller og restauranter er forberedte på turistens ankomst, vil det være en god idé at implementere et system, som automatisk giver besked og sender booking til de forskellige underleverandører, så snart en turist har bestilt en kulturferiepakke, hvor deres ydelse indgår i. Derudover skal der fremgå på de længere ture på omkring 2-3 dage, at man skal booke en dato senest X antal dage før oplevelsesturens start. Dette skal gøres for bedre at forberede de forskellige aktører og sikre, at der er ledig hotel- og restaurantplads. Bestiller turisten en kulturferiepakke på internettet, vil det være fordelagtigt at give ham/hende muligheden for at printe pakkens indhold ud på turistens egen printer. På denne måde kan turisten selv medbringe de informationer, der er nødvendige på turen, og samtidig sparer Toppen af Danmark udgiften til det trykte materiale selv. Det vil for nogle af feriepakkernes vedkommende være en fordel at lave bestillingssystemet på internettet fleksibelt, så turisten har mulighed for at tilvælge og fravælge forskellige elementer som hoteller og restauranter efter ønsker og behov. På denne måde får turisten, hvad han/hun ønsker, og samtidig får de følelsen af, at de selv har sammensat dele af pakken. Denne løsning bør kun implementeres på online-versionen af pakkebestillingen og ikke på de trykte brochurer, som befinder sig i turistinformationerne rundt omkring i Vendsyssel. Muligheden for at ændre på forskellige forhold vil kun være relevant og økonomisk rentabel at implementere i de længere feriepakker, og det vil heller ikke for turisten kunne betale sig at ændre på de korte og ukomplicerede én-dags-oplevelser. pakkebeskrivelse, som han har enten fra internettet eller fra turistkontoret. I pakkebeskrivelsen kan man se alt fra klokkeslet, sted og en beskrivelse af stedet, til hvorfor netop dette sted er relevant og interessant i sammenhængen. Pakkebeskrivelsen vil desuden på bagsiden have et kort, som viser alle de vigtige formidlingspunkter på ruten. Med pakkebeskrivelsen i hånden vil turisten således selv kunne bevæge sig ud på oplevelser i landskabet og følge den foruddefinerede rute. En nærmere beskrivelse af en komplet oplevelse findes i kapitlet Tre bud på kulturferiepakker. Id-nummeret, som turisten har fået udleveret tidligere, anvendes af de forskellige turismeaktører undervejs til at godkende turisten og klikke dem af i et simpelt online-system, således at det registreres, at de enkelte elementer i pakkeoplevelsen er blevet anvendt og dermed ikke kan anvendes igen. Dette trin kan dog spares de fleste steder, da pakkerejsen allerede via onlinesystemet har booket i kundens navn, men dette bør dog stadig være tilgængeligt for at give en ekstra følelse af sikkerhed og kontrol i forbindelse med systemet. 3: Opsamling på oplevelsen Turisten opfordres i pakkebeskrivelsen til at like oplevelsen og evt. uploade stemningsbilleder fra turen til Facebook eller Toppen af Danmarks hjemmeside. Dette er med til at skabe reklame for Toppen af Danmark og samtidig skabe et levende og dynamisk miljø omkring konceptet kulturferiepakker. Det at minde de besøgende om deres positive oplevelser i Toppen af Danmark vil desuden være en meget stor faktor i forbindelse med at få turisten til at vælge samme destination og måske oven i købet samme kulturferiepakkeløsninger igen 18. 2: Turisten ankommer til feriedestinationen Turisten ankommer til den ifølge feriepakken planlagte feriedestination. Med sig har turisten medbragt det unikke id-nummer samt den udskrevne 18 På ferie i Danmark

19 Da alle mennesker er forskellige, er det svært at ramme temaer, som vil kunne interessere alle. Nogle af de appellerende elementer, som dog går igen i mange af turisternes udtalelser i undersøgelser, er, at den unikke, autentiske, specielle og velfortalte historie virker interessant for mange. De temaer, som vi har nævnt i dette afsnit, forsøger derfor at overholde denne generelle regel. Således vil hvert tema kunne appellere til flere turister, end man normalt ville forvente. I afsnittene herunder forekommer der temaer, som måske ikke for alle lyder som unikke oplevelser, men vi sætter så i stedet temaerne i nye sammenhænge og formidler dem på anderledes måder, og på denne måde bliver oplevelsen alligevel unik og interessant for turisten. Desuden har vi fokus på at anvende temaer, der vil kunne benyttes bredt og være til rådighed hele året rundt. Vi fravælger således i de nedenstående temaer tids-specifikke events såsom teaterforestillinger, koncerter og generelt enkeltstående events, da vi ikke vurderer det til at være økonomisk rentabelt at satse på sådanne pakker. Fokus er herunder på at lægge grundstenene til langtidsholdbare, men dog interessante og usædvanlige, kulturferiepakker, der kan sælges og benyttes det meste af året. De følgende temaer er udarbejdet på baggrund af samtaler med nogle af de mest markante kulturinstitutioner i Vendsyssel samt vores egen erfaring inden for turismen og de forskellige turismeaktører i Vendsyssel. Velegnet til: 1 dag Geografi: Skagen Målgruppe: Fortrinsvist voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Skagen Havn, Skagen Fiskeauktion, Pakhuset i Skagen Man vil i denne form for kulturferiepakke kunne formidle den interessante historie om fiskens vej fra havet og til det middagsbord, hvor man spiser den ved. Man vil kunne inddrage fiskeriets historie i Skagen hvilken betydning det har haft for byen, forskellige fangstmetoder, et besøg på en fiskekutter, et besøg på Skagens Fiskeauktion og til sidst et besøg i køkkenet for kort at se, hvordan fisken bliver tilberedt, hvorefter man kan sætte sig til bords og nyde en fiskeret med en ny og mere fuldendt viden om historien bag. Med denne form for oplevelse vil man kunne guide de besøgende rundt i Skagen by på nogle lokaliteter, som ikke bliver set af turisten på en typisk ferie. Velegnet til: 1 dag Geografi: Hjørring Målgruppe: Voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Bryghuset Vendia Dette tema til en kulturferiepakke vil kunne involvere de besøgende ved at lade dem komme bag facaden på Bryghuset Vendia i Hjørring. Man vil kunne lade de besøgende høre om bryggeriets historie og smage på de råvarer, som øllet brygges på. Efterfølgende vil man kunne få forklaret, hvilken type mad de forskellige øltyper passer godt til. Til sidst vil man kunne sætte sig til rette i den restaurant, som ligger i forbindelse med bryggeriet, og få serveret en menu, som passer sammen med nogle af de øl, som man naturligvis får 16

20 serveret sammen med maden. Derudover vil man eksempelvis kunne få to liter friskbrygget øl med hjem. Vendia-bryggeriet har en mere end 100 år gammel historie, så der er meget historiemateriale at anvende. Bryggeriet lukkede egentlig i 1989, men i 2006 blev nogle bygninger opkøbt, og Vendia Bryggeri genåbnede med både restaurant- og bryggerifaciliteter. De gamle bygninger er dog stadig at finde med en af de to gamle kobberkedler fra Velegnet til: 1 dag Geografi: Sæby Målgruppe: Voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Sæby Museum Dette tema til en kulturferiepakke vil kunne underholde voksne uden børn en hel dag i Sæby. Byen Sæby har en lang og interessant historie, som man vil kunne formidle til de besøgende ved at lade dem følge udviklingen både størrelsesmæssigt, arkitektonisk og industrielt, mens man bevæger sig igennem byens hyggelige gader. Man vil kunne inddrage nogle af de mange gamle huse i oplevelsen og desuden indtænke et besøg på det lokale museum, Sæby Museum, som også har udstillinger, der kan være relevante i forhold til oplevelsen. Desuden kan man knytte udvalgte restauranter med historisk relevans til ruten og på denne måde integrere spisningen i hele temaet. Ønsker man en mere dybdegående oplevelse, kan man desuden bestille en guide fra Sæby Museum, som vil kunne give én et mere gennemgående historieforløb af den interessante by. Velegnet til: 1-2 dage Geografi: Skagen, Strandby, Hjørring Målgruppe: Børnefamilier Mulige samarbejdspartnere: Skagens Museum (Malerskole i Skagen), Dot Keramik, Vendsyssel Kunstmuseum Man vil i en pakke under dette tema kunne få turisten til at booste sin kreative side ved en række kulturelle udfoldelser forskellige steder i Vendsyssel. Man vil kunne starte turen ved Skagens Museum, som afholder malerskole for børn og barnlige sjæle. Her får man lov til at male et maleri, der kommer i guldramme, hvorefter man kan tage det med hjem. Når man er færdig på malerskolen, vil man kunne nyde en frokost på Brøndums Hotel i Skagen. Efter en herlig middag kan man køre til Dot Keramik, som ligger i nærheden af Strandby. Her tilbydes smykkekurser for de besøgende, hvor man arbejder med materialer som læder, sølv, perler og meget mere. Man får efterfølgende lov til at beholde de smykker, man har lavet. Med denne kreative type kulturferiepakke bliver folk udfordret til at være kunstnere i Lysets Land et af de steder i Danmark, hvor vores mest kendte kunstnere kommer fra. Det er altså ikke nok bare at se på kunstværkerne man skal også selv være producent af dem. Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring har også et åbent værksted, hvor man har mulighed for at afprøve sine kunstneriske evner, og samtidig kan familiens voksne udforske muséet. Dette ville også være et godt bud på en oplevelse, der passer ind i temaet og tilgodeser hele familien. 17

21 Velegnet til: 2-3 dage Geografi: Sæby, Frederikshavn, Skagen, Løkken, Hjørring Målgruppe: Voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Nordjyllands Kystmuseum (Sæby Museum, Skagen By- og Egnsmuseum, Bangsbo Museum), Skagens Museum, Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring Kommune Der har igennem tiderne været en lang række markante kunstnere fra Vendsyssel. Hvem kan fx sige Skagen uden også at tænke på skagensmalerne P.S. Krøyer og Michael Ancher? Disse og flere kunstnere opholdt sig i byerne Sæby, Frederikshavn (Bangsbo Herregård), Skagen og blandt andet Løkken. Derfra kunne de få fred og inspiration til at producere deres kunstværker og samtidig være sammen med andre ligesindede kreative personligheder. Mange turister kender til de kunstværker, som malerne og digterne producerede i fx Skagen, men en anden interessant vinkel kunne være at fortælle om den kontekst, værkerne blev lavet i. Hvorfor startede mange af malerne således med at male bøgetræer i Sæby og Frederikshavn og senere med at male strande og fiskere i Skagen? Hvilken situation var Danmark i, og hvorfor havde det indvirkning på de motiver og stilarter, som kunstnerne i Sæby, Frederikshavn, Skagen og Løkken havde? Man vil i flere af kunstnernes tilfælde kunne gå i deres fodspor og se de bymiljøer, de opholdt sig i, både under produktionen af kunstværkerne og når de søgte deres inspiration. Ved at gå bag facaden på disse kendte danske kunstnere og deres kunstværker kan man således skabe en interessant vinkel i en oplevelse, som vil appellere og underholde turisten på en anderledes måde end den, som typisk formidles i forbindelse med kunstnere i Vendsyssel. I forlængelse af historierne om de mere alment kendte kunstnere fra Vendsyssel fortæller Vendsyssel Kunstmuseum desuden historier om mere lokale kunstnere i området omkring Hjørring. Dette gøres gennem projektet "I sporet på kunsten", der overordnet beskæftiger sig med fire forskellige kunstnere samt en tur omkring kirkekunst og opfordrer til at træde i kunstnernes fodspor. Her får man mulighed for at udforske kunstnernes opvækst, stilarter og de reelle omgivelser, som specifikke kunstværker er lavet i. Hjørring Kommune har desuden produceret en skulpturguide på nettet, hvor man kan gå på opdagelse i forskellige kunstneres skulpturer i hele kommunen 19. Her kan man eksempelvis se skulpturer af stenhuggeren Claus Ørntoft, der skaber skræmmende og spændende fantasivæsener i granit. Hele denne kortlægning af de eksisterende skulpturer giver mulighed for at tage ud på hele ture med udvalgte skulpturkunstværker. Velegnet til: 1-2 dage Geografi: Sæby, Frederikshavn, Skagen Målgruppe: Voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Nordjyllands Kystmuseum (Skagen By- og Egnsmuseum, Bangsbo Museum, Sæby Museum), Franks Fiskerestaurant, Pakhuset mfl. Noget af det ældste bedst bevarede byggeri, der er tilbage i Frederikshavn, Sæby og Skagen, er fiskeklyngerne. Fiskeklyngerne minder én om en tid, hvor fiskeriet for alvor var levevejen for hundredevis af mennesker langs kysten i Vendsyssel. Disse små, gamle huse rummer en lang række hverdagshistorier, som er både spændende og autentiske. Man kan således gå en tur i det, der bliver kaldt for Fiskeklyngen på Strandgade i Frederikshavn, langs Højensvej i Gammel Skagen eller øst for Sæby Kirke på Strandgade, og få informationer om livet, der var der. Man kan eventuelt kombinere udflugterne med besøg på Skagen By- og Egnsmuseum eller Sæby Museum. Som et godt supplement til gåturene kan man desuden lade

22 turisterne spise på fiskerestauranter som Franks Fiskerestaurant i Sæby eller Pakhuset i Skagen. Velegnet til: 1-3 dage Geografi: Sæby, Hjørring, Frederikshavn, Skagen, Hirtshals Målgruppe: Voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Sæby Museum I dette kulturferietema vil man kunne fremvise nogle af de flotte og interessante kirker, som vi har i Vendsyssel. Eventuelt kan man supplere en sådan tur med en turistguide, der har en mere dybdegående viden inden for området. I denne type kulturferiepakke kan man fokusere på den funktion, kirken har haft i forhold til det samfund, den har befundet sig i gennem tiden. Desuden knytter der sig mindre kendte, men specielle, historier til de forskellige kirker i Vendsyssel, og dem ville det være interessant at kunne fortælle undervejs på en kulturferie i de forskellige bymiljøer. Som eksempel kan nævnes Sct. Catharinæ kirke i Hjørring, der er opkaldt efter den hellige Catharina af Alexandria, som blev halshugget af kejser Maxentius i år 307, fordi hun ikke ville afgive sin kristne tro. Alternativt kan man også med kirketemaet fokusere på de forskellige arkitektoniske stilarter, der er tydelige i specielt kirkebyggeri, men man ville være nødt til at krydre dette med fortællinger og utraditionelle indgangsvinkler. Sæby Kirke er som et andet eksempel desuden et interessant sted at inkludere på en bytur med kirketema, blandt andet på grund af dens størrelse, men også fordi den rummer et stort antal meget specielle kalkmalerier, der fortæller en række bibelske historier. Dette foregår gennem mange farver, symbolik og interessante personportrætter. Velegnet til: 2-3 dage Geografi: Frederikshavn, Skagen, Hirtshals Målgruppe: Børnefamilier og voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Bangsbo Fort, Skagen Bunkermuseum, Hirtshals Bunkermuseum På grund af Hitlers planer om en uigennemtrængelig mur mod de allieredes angreb på fastlandet under Anden Verdenskrig var hele vestkysten af Danmark og specielt Nordjylland et vigtigt led i det, som Hitler kaldte for Atlantvolden. Mange byer som Hirtshals, Løkken, Skagen og Frederikshavn har derfor store, imponerende og interessante bunkeranlæg i eller omkring byerne, som til sammen fortæller en meget interessant historie om et tidspunkt i Danmarks historie, der ændrede hverdagen drastisk for alle mennesker i landet. Man vil med denne type oplevelsespakke kunne skabe en speciel og interessant vinkel på oplevelsen ved at fortælle historien fra de forskellige parter i krigens side. Man vil således kunne fortælle en personlig historie om den danske indbygger fra Søndergade i Frederikshavn, som ser den tyske soldats tilstedeværelse som værende provokerende og stødende, men samtidig fortælle historien om den tyske soldat, som af sin overordnede får strenge ordrer på at kontrollere folk ved en kontrolpost og dermed uden velvilje blive nødt til at skulle forstyrre mennesker på vej til arbejde. Ved at se krigen fra forskellige vinkler kan man inddrage turisten i en interessant oplevelse i bymiljøer i Vendsyssel, hvor man forsøger at forklare de forskellige holdninger og opfattelser, der var under Anden Verdenskrig. Denne type af oplevelser er noget af det, som turistorganisationerne fortæller, altid er populære både blandt voksne uden børn, men også i høj grad børnefamilier. 19

23 Velegnet til: 1-3 dage Geografi: Frederikshavn, Hals Målgruppe: Børnefamilier og voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Bangsbo Museum, Krudttårnet (Bangsbo Museum), Hals Museum Velegnet til: 1-2 dage Geografi: Skagen, Hirtshals Målgruppe: Børnefamilier og voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Rubjerg Knude (Vendsyssel Historiske Museum), Hirtshals Museum, Skagen By- og Egnsmuseum Den interessante krigshistorie, der binder de skandinaviske lande sammen, kan fungere som et effektivt oplevelsestema i en kulturferiepakke. Dette feriepakketema vil kunne inddrage interessante lokationer som Krudttårnet i Frederikshavn samt en udstilling på Bangsbo Museum, som omhandler forskellige aspekter af krigene. I forbindelse med udstillingen på Bangsbo Museum er der desuden mulighed for at prøve en digital skattejagt, De Glemte Kriges Sti 20, der formidler netop historien om de mange krige, som de skandinaviske lande har deltaget i enten mod hinanden eller med hinanden. Ved at lade de besøgende opleve historien om de skandinaviske krige vil man kunne formidle den vigtige betydning, Frederikshavn har haft i krigene, og omvendt, hvilken betydning krigene har haft for Frederikshavn som by. Hals Skanse, den tidligere forsvarsbebyggelse, har desuden haft betydning i nogle af de samme skandinaviske krige, så denne kunne også anvendes under dette tema. Hals Museum formidler desuden om dette, og der er stadig mange dele af skansen, som man kan se og gå rundt iblandt. Derudover vil blandt andet restauranten Skovgaards Raaling i Hou være et godt bud på et spisested i forlængelse af turen. Dette sted har eksisteret gennem mange skandinaviske krige og holder således til i en af Danmarks ældste privatejede bebyggelser fra Byerne langs vestkysten har igennem tiderne altid skulle kæmpe for at overleve naturens voldsomme kræfter fra Vesterhavet. Samtidig har havet og fiskeriet forsynet dem med indtægter og en levevej. Ved at lade turisten gå langs Vesterhavet og mærke sandet under fødderne og vinden i håret og lade dem besøge den tilsandede kirke eller resterne af Mårup Kirke kan man give en forståelse for, hvordan Vesterhavet har været en enorm forhindring for byerne på vestkystens udfoldelsesmuligheder. Når man ved Vesterhavet forsøgte at bygge noget op, blev det ofte tilsandet i løbet af kort tid eller faldt måske i havet. Man vil desuden kunne lade turisten besøge nogle af byerne på vestkysten, hvor man stadig hiver fiskebåde op på stranden som ved Lønstrup. Man vil desuden kunne inddrage Hirtshals Museum, som har en interessant udstilling ved navn Hirtshals ved Havet, der netop omhandler det hårde liv ved Vesterhavet og en bys forsøg på at bygge en havn mod alle odds for at kunne drive industrifiskeri og dermed opnå velstand. Udstillingen på Hirtshals Museum indeholder desuden en database, skibeterlastetmed.com, på en touchskærm, som fortæller om nogle af alle de skibe, der er gået ned i havet ved Jyllands vestkyst endnu et bevis på de kræfter som naturen har i dette område. Med denne kulturferiepakke kommer turisten til at forstå baggrunden for de samfund, der eksisterer på vestkysten. 20 Til danske og svenske turister 20

24 Velegnet til: 1-2 dage Geografi: Frederikshavn, Skagen, Hirtshals Målgruppe: Børnefamilier og voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Bangsbo Museum, Skagen By- og Egnsmuseum, Skagen Fyr, Pakhuset, Hirtshals Museum, Hirtshals Fyr Velegnet til: 1 dag Geografi: Skagen Målgruppe: Voksne uden børn Mulige samarbejdspartnere: Skagen By- og Egnsmuseum, Skagens Museum, Brøndums Hotel Den nordlige del af Vendsyssel har et af Danmarks farligste farvande, som mange skibe igennem tiderne har måttet sande. Igennem tiden er hundredevis af skibe gået ned med mænd og last, og dette giver anledning til en lang række spændende historier, som vil være god underholdning for mange turister. Man kan starte turen på Bangsbo Museum i Frederikshavn, hvor man har en skibsudstilling, som blandt andet indeholder galionsfigurer fra skibe, der er forlist i havene omkring Vendsyssel. Man vil kunne fortælle om sømænd fra Frederikshavn og Hirsholmene, som har kunnet tjene ekstra penge ved at sejle ud og prøve at slæbe skibe fri, der var stødt på grund på nogle af de sandrevler, der er langs kysten. Man vil desuden kunne inddrage et besøg på Skagen Fyr for at vise turisten, hvordan man forsøgte at beskytte skibene mod de farlige rev omkring Skagens Gren. Turisten vil desuden kunne besøge Pakhuset på havnen til en frokost, hvor man også kan se kopier af nogle af de galionsfigurer, som forliste skibe har haft i forstavnen af skibet. Man vil desuden kunne inddrage Hirtshals Museum, som har en udstilling, der inkluderer en stor skibsvragsdatabase og en udstilling omkring Hirtshals Fyr. Denne kulturferiepakke vil inddrage turisten i nogle af de meget dramatiske og spændende historier, der eksisterer blandt de mange skibsvrag langs Vendsyssels kyst. Skagen er et oplagt sted at udforske forskellige arkitektoniske stilarter gennem tiden. Inspirerende arkitekter som Ulrik Plesner og Thorvald Bindesbøll har sat sine tydelige præg på bybilledet tilbage omkring 1900-tallet, hvor disse interessante personligheders arkitekturstil blandt andet kan ses på Brøndums Hotel og de charmerende fiskepakhuse. Som en interessant indgangsvinkel kunne man, udover at vise deres værker og fortælle om dem, også fortælle om deres liv på et mere personligt plan. Det vil være oplagt at knytte en turistguide til en sådan kulturferiepakke, men man kan også anvende smartphone-baseret formidling med billeder, tekst og lyd. Til spisning (middag eller aften) på denne tur kan man lade specielt Brøndums Hotel og også en af de mange restauranter omkring havnen være en del af programmet. Brøndums Hotel vil være den perfekte opfølgning på netop dette emne, da man på helt nært hold vil sidde i de omgivelser, som Ulrik Plesner har grundlagt i sin tid. 21

25 Informationerne i kulturferiepakkerne her skal ses som et supplement til den information, der findes på de forskellige steder, som turisten besøger på sin tur. Derfor vil man altid kunne finde uddybende eller andre vinkler på turens besøgssteder undervejs. Desuden giver en turistguide også dybdegående information i et af pakkeeksemplerne herunder. Pakkeløsningerne i deres fysiske hyldeprodukt-form vil udadtil have en forside, som skal være med til at reklamere for pakken ved meget kort at beskrive, hvad pakken indeholder. Overskriften skal kort og hurtigt fortælle, hvilken oplevelse man får, hvis man køber pakken. Inde i pakken vil der være den beskrivelse, som turisten skal have med på selve turen altså en forholdsvist detaljeret beskrivelse af de deloplevelser, som pakken består af. Kulturferiepakkerne herunder er udarbejdet på dansk, men vil selvfølgelig i den endelige udgave skulle udarbejdes i andre sprogvarianter først og fremmest på de mest fremtrædende sprog blandt turisterne i Danmark. Det vil være oplagt, at pakkerne optræder lidt forskelligt på tværs af de forskellige sprog, da man skal tage udgangspunkt i det enkelte land, man sigter mod, og hvilke forudsætninger og viden de kommer til Danmark med. Eksempelvis har forskellige lande varierende tilgange til Anden Verdenskrigs-historien. De følgende eksempler på kulturferiepakker vil med Toppen af Danmarks ønskede justeringer kunne tages i brug og implementeres som en del af Toppen af Danmarks satsning på området. Efter aftale med Toppen af Danmark har vi herunder opstillet to kulturferiepakker, som foregår i ét geografisk område, og en kulturferiepakke, som foregår flere steder på tværs af geografien i Lysets Land altså tre pakker ialt. Den første pakkeoplevelse er konceptualiseret grafisk for at illustrere, hvordan selve pakken kan tage form. De sidste to pakker vil blot være beskrevet, men vil dog som færdigt produkt være bygget op efter samme designkoncept. Det er værd at nævne i forbindelse med pakkeløsningerne her, at priserne hos forskellige turismeaktører skifter en gang imellem. Her har man selvfølgelig allerede forhandlet priser på plads til kulturferiepakkerne, men man skal selvfølgelig være forberedt på at opdatere priserne med tiden og lægge nye pakkepriser ud til turistorganisationer og på bestillings-websitet. Af samme grund er det også vigtigt, at man fastsætter en holdbarhedsdato på kulturferiepakkerne, således at der allerede fra udgivelsen er fastsat en udskiftningsdato. Herefter kan man så løbende tage priserne op til overvejelse. 22

26 23

27 24

28 25

29 26

30 27

31 Pakken indeholder: Denne kulturferiepakke giver en familie mulighed for at opleve historien om Anden Verdenskrig fra nye og anderledes vinkler på en måde, der både underholder børn og voksne. Her kommer man desuden vidt omkring i Vendsyssel og oplever lokale krigstidsfortællinger fra tre forskellige byer Frederikshavn, Skagen og Hirtshals. Turen giver både mulighed for at lære en masse, men også mulighed for at gå på opdagelse selv og være medskaber af hele oplevelsen. Pakken her begrænses lidt hen over året på grund af åbningstiderne ved de forskellige turistaktører, men en god vurdering er, at man vil kunne bruge denne kulturferiepakke både i sommersæsonen og i skuldersæsonerne. Der er indsat en smule valgfrihed og luft i programmet nogle steder, da vi vurderer det som en fordel, når vi har at gøre med en familietur, hvor flere personers behov skal stilles. Den 9. april 1940 krydsede tyske styrker den danske grænse og markerede begyndelsen på Danmarks besættelse under Anden Verdenskrig. Med denne pakke får I en række spændende og unikke historier fra en af de mest markante perioder i Danmarks historie Anden Verdenskrig. Allerede fra første dag af invasionen var Nordjylland et meget vigtigt punkt i Tysklands angrebsplaner, og flere byer fortsatte med at være betydningsfulde for de tyske styrker igennem hele krigen. Med denne pakke vil I opleve nogle af de mange spændende historiske steder og personlige fortællinger, som Vendsyssel har at byde på. Pakken indeholder en sammensat tur, hvor man ser den tyske besættelsesmagts indvirkning på tre byer i Vendsyssel Frederikshavn, Skagen og Hirtshals. Pakken søger at forklare den almindelige byboers syn på besættelsesmagten under krigen, men samtidig også at have den menige tyske soldats syn på krigen med. Ophold på DanHostel i Frederikshavn, 3 overnatninger plus morgenmad og alt inkl. på værelset Indlogering sker dagen før turens påbegyndelse, så I er klar til turen morgenen efter. På den sidste dag checker I ud fra hotellet om formiddagen. Turen slutter tidligere denne dag, så I har tid til jeres hjemtur. 1. dag Frederikshavn Brunch på Restaurant Møllehuset Besøg på bunkermuseet Bangsbo Fort, der tydeligt vidner om besættelsestiden Besøg på Det Jyske Modstandsmuseum Gåtur i Frederikshavns gader med besøg og gennemgang af historiske steder i forhold til Anden Verdenskrig Aftensmad på Restaurant Moby Dick 2. dag Skagen Brunch på Jakobs Café i Skagen Gåtur igennem nogle af Skagens gader, hvor der fortælles spændende krigstidshistorier, der ikke kendes af mange Valgfri tur op i Danmarks andenhøjeste fyrtårn, Skagen Fyr det grå fyr hvor der er udsigt ud over den tidligere befæstede kystlinje Besøg på Skagen Bunkermuseum Udforskning af Skagens befæstningsanlæg langs Grenen Aftensmad på De 2 Have 3. dag Hirtshals Brunch på Café 2 En tur til Hirtshals Fyr der har en af landets bedste udsigter ud over Hirtshals' befæstningsområde samt havet En tur til Bunkermuseet Hirtshals Udforskning af befæstningsanlægget og løbegravene i Hirtshals Antal personer: 2 voksne + 2 børn Pris: kr. Varighed: 3 dage 28

32 Dag 1 Frederikshavn Brunch på Restaurant Møllehuset Besøg på bunkermuséet Bangsbo Fort Besøg på Det Jyske Modstandsmuseum på Bangsbo Museum Hindenburg Lager en fortælling fra en lille pige Tysk soldat i Frederikshavn Horst Lange Aftensmad på Restaurant Moby Dick Dag 2 Skagen Brunch på Jakobs Café Krigstidshistorier fra Skagens gader Tur til udsigtspunktet Skagen Fyr det grå fyr Besøg på Skagen Bunkermuseum Udforskning af Skagens befæstningsanlæg langs Grenen Aftensmad på Brøndum Hotel Dag 3 Hirtshals Brunch på Café Udsigt over befæstningsområdet fra Hirtshals Fyr Besøg på Bunkermuseet Hirtshals og udforskning af befæstningsanlæg og løbegrave Afrejse tak for denne gang befæstningsområder i Danmark, Bangsbo Fort, som var et af de vigtigste områder for nazityskerne under Anden Verdenskrig. Ikke langt fra hvor I sidder nu, har der stået tyske soldater og holdt øje med, hvem der nærmede sig det vigtige område på de høje bakker syd for Frederikshavn, som bliver kaldt for Pikkerbakkerne. Pakken inkluderer: 4 x "Early Brunch" Punkt 2 Bangsbo Fort Bangsbo Fort ligger en 5 minutters køretur væk lige syd for Frederikshavn. Når I kommer op til fortet, skal I ud på en historierundvisning med en guide kl. 13. Her vil I finde ud af, hvorfor de tyske styrker var så interesserede i Frederikshavn og Nordjylland generelt allerede den første dag i krigen. Der vil blive fortalt om, hvorfor tyskerne placerede de store bunkeranlæg på toppen af bakken, samt om Tysklands grunde til at angribe Danmark, Danmarks rolle under krigen, hverdagen under krigen og Frederikshavns rolle under krigen. Der vil efter rundvisningen være mulighed for at gå rundt i det spændende og helt unikke område på Bangsbo Fort, hvor de fleste bunkere frit kan udforskes af jer. Pakken inkluderer: Dag 1 Frederikshavn Punkt 1 Møllehuset Guidet rundvisning kl Adgangsbillet for 4 personer til Bangsbo Forts udstillinger Som det første på turen starter vi med brunch på Restaurant Møllehuset. Møllehuset ligger kun få hundrede meter fra et af de største 29

33 Punkt 3 Det Jyske Modstandsmuseum Efter at have fået en grundig introduktion til Anden Verdenskrig og Frederikshavns rolle herunder vil vi fortælle jer mere om modstandsaktiviteten i området. Frederikshavn havde nemlig en modstandsbevægelse, der under krigen både foretog illegalt bladtrykkeri, sabotage- og spionageaktivitet samt transport af flygtninge til Sverige. Disse opgaver og aktiviteter blev udført af modige borgere, der ikke uden videre ville finde sig i nazityskernes tilstedeværelse. På denne måde foregik alle modstandsaktiviteterne organiseret og planlagt på hemmelige lokationer rundt omkring i Frederikshavn. Man skulle dog hele tiden tage sig i agt for de mange stikkere, der fandtes rundt omkring blandt den danske befolkning og hele tiden udgjorde en stor trussel på livet for modstandsbevægelsen. I skal i bilen igen og køre ned til Bangsbo Museum. Her skal I ind på Det Jyske Modstandsmuseum og se, hvordan det var at være modstandsmand under Anden Verdenskrig. Dette foregår i en dyster udstilling, hvor I kan se rigtige eksemplarer af illegale blade fra krigstiden, våben, flyrester, billeder og spændende historier samt et oplevelsesrum, hvor I ser en gengivelse af en våbennedkastningsscene. Punkt 4 Hindenburg Lager en fortælling fra en lille pige Efter besøget på Bangsbo Fort skal I køre i bil ned til Frederikshavn by. Der vil være parkeringsmulighed ved Skandiatorv midt i byen eller ved Skippergade ved busstationen. Bemærk mht. parkering, at bilen skal stå omkring 5 timer her. Vi skal nu gå en tur ned igennem Frederikshavn og samtidig høre om nogle af de steder og bygninger, som har haft med Anden Verdenskrig at gøre i sin tid. Frederikshavn var, som I også fik at vide på Bangsbo Fort, under krigen en vigtig by for den tyske værnemagt. Byen havde med sin store havn og forholdsvist korte rute til Norge en perfekt lokation til de krigsoperationer, som tyskerne havde planlagt. Dette gjaldt specielt angrebet på og fastholdelsen af Norge og det at have befæstede byer som en del af den såkaldte Atlantvold, som Hitler havde udtænkt som beskyttelse mod de allieredes mulige invasion. Hvis I går til punkt 4 på kortet (Skippergade 19 i Frederikshavn), vil I kunne se det område, der under Anden Verdenskrig hed Hindenburg Lager. Der ligger i dag politistation, posthus og banegård m.m., men under Anden Verdenskrig var Hindenburg Lager et kæmpestort område, hvor soldater, som skulle til og fra Norge med transportskibe, opholdt sig. Der var plads til flere tusinde soldater i barakkerne, som var blevet opført her i området. En dansk pige ved navn Anne-Margrete Bang boede i Danmarksgade 23 og kunne derfor se over på Hindenburg-området, hvor de tyske soldater på vej til Norge opholdt sig. Hun har fortalt om, hvordan hun med faderens kikkert sad og kiggede ned over Hindenburg Lager og udpegede nogle piger, som var blevet for venlige over for de tyske soldater det som man under krigen kaldte for feltmadrasser. Disse piger var meget upopulære under og lige efter krigen, da man mente, at de havde forrådt Danmark ved at sove med fjenden. Disse informationer kunne så videregives til andre, så man vidste, hvem af de lokale piger man skulle passe på at snakke for meget med, da de ville kunne stikke én. Frederikshavn Havn blev i stor udstrækning brugt af tyske krigsskibe både som almindelig krigshavn, men også som en reparationshavn hvor tyske skibe 30

34 kunne få repareret nogle af de skader, som de pådrog sig på deres missioner. Under besættelsen havde havnen trafik af tyske transportskibe, tankskibe, destroyere, minelæggere, forpostbåde, ubåde og andre skibe, så det var en stor og vigtig havn for tyskerne. Netop fordi havnen var af så stor betydning for tyskerne, havde man sørget for at beskytte den så godt som muligt. Besættelsesmagten opførte således befæstningsanlæg på havnen. Det blev til 9 svære betonbunkere og et utal af mindre bunkere. Nord for Hindenburg Lager blev anlagt et kanonbatteri bestående af fire danske 75mm-kanoner, som tyskerne havde overtaget fra Danmark under besættelsen. På Nordre Mole i den nordlige ende af havnen blev opsat en 50mm-kanon til at bekæmpe fjendtlige skibe, der ville entre havnen. Havneindsejlingen blev forsynet med et stålnet, der kunne lukke for trafik ind og ud af havnen også under vandet. Sidst og ikke mindst blev alle havnekajer mineret, og der blev endda placeret store miner under vandet i og uden for indsejlingen. Minerne kunne bringes til eksplosion fra en lille bunker på det ene molehoved og fra en bygning på havnepladsen. Alle veje, der førte til havnen, blev spærret med betonmure (som på billedet der er fra Tordenskjoldsgade), hvoraf nogle var indrettet til passage, der dog kunne lukkes for. Alt blev indrettet til, at havnen kunne gøres til en modstandsrede, og det var også tyskernes navn for havnen nemlig Widerstandsnester Hafen. Det var altså alt i alt en meget stærkt befæstet havn og by under Anden Verdenskrig. Punkt 5 Tysk soldat i Frederikshavn Hvis I går til punkt 5 på kortet Danmarksgade, gågaden kommer I til at gå igennem en del af Frederikshavn, hvor der også har været meget tysk aktivitet under Anden Verdenskrig. For at forstå krigen er man nødt til at se den fra forskellige vinkler. Det var nemlig langt fra alle tyske soldater, som ønskede at deltage i krigen og angribe fremmede lande, men de havde ikke noget valg, da de fik ordre fra deres overordnede og derfor blev nødt til at adlyde. De tyske soldater kunne blive sendt mange forskellige steder hen i Europa, hvor Tyskland førte krig. Et af disse steder var Frederikshavn i Danmark. Flere af soldaterne var således mange hundrede kilometer væk fra deres familie og hjemstavn og blev sat til at udføre opgaver, som de måske ikke en gang havde lyst til. Menneskers opfattelse af forholdene under krigen afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Mens Anden Verdenskrig var ensbetydende med rationering og varemangel, fik tyske soldater nærmest julelys i øjnene ved mødet med udbuddet i de danske butikker, der var langt bedre end hjemme i Tyskland. Hverdagen for en tysk soldat i det besatte Danmark var, sammenlignet med andre steder hvor man kunne komme hen som tysk soldat under krigen, således nærmest et himmerige. Det var et slaraffenland af mad, drikke, musik og andre varer, som man ikke kunne få fat i i Tyskland under krigen. Den tyske soldat Horst Lange fortæller således: Jeg kunne ikke komme mig over min forbavselse ved mine første besøg i de omtalte musik- og pladeforretninger. Plader og atter plader, frem for alt et utal af amerikanske og engelske af enhver art fra de berømte mærker. (...) Det var helt ufatteligt! Horst Lange fortæller desuden, at: Kød og andre levnedsmidler kunne fås uden rationeringskort og i tilstrækkelige mængder. Madvarer og tøj var også det største ønske for soldaterne, så langt kronerne slog til. Selvom de tyske soldater følte, at der var rigeligt af alt, var rationeringen dog til at føle på for den danske befolkning, der før krigen havde været vant til meget bedre forhold. Der blev indført rationering på en lang række varer, for at de kunne slå til blandt befolkningen. Mange varer udgik af sortimentet, og man fandt derfor på flere erstatningsvarer af svingende kvalitet for at imødekomme behovet. En af disse varer var fx kaffe. 31

35 Som besættelsen udviklede sig mere og mere voldeligt i Danmark, blev man nødt til at foretage foranstaltninger for at værne sig mod skud og vildfarende sprængstykker i gaderne. Mange forretninger prøvede derfor med brædder og plader at dække deres facader til. Dette var fx tilfældet på Danmarksgade 64, hvor kaffehandleren havde fundet en kreativ måde at dække facaden til på, men samtidig have en indbydende forretning. Nu for tiden ligger der en Danske Bank-afdeling og en Sportmaster-butik. Også hos isenkræmmer Victor Sørensen i Danmarksgade 63 kunne man se, hvordan man havde sikret sig med små vinduer, hvor man havde mulighed for at slå låger for vinduerne, hvis der var ekstra meget farlig aktivitet i byen. Det var ikke alle frederikshavnere, der fandt sig ubetinget i tyskernes tilstedeværelse. Således fortælles der om, hvordan det igennem hele besættelsen kom til små sammenstød mellem tyskerne og den lokale befolkning. Både på gaden og på værtshuse kunne man således se masseslagsmål, hvor berusede fiskere og tyske marinesoldater lod sig provokere til at gå i kødet på hinanden. Hos politiet i Frederikshavn blev der på to et halvt år således registreret i alt 68 sammenstød mellem lokale borgere og folk fra værnemagten. Så Frederikshavn var i besættelsesårene langt fra nogen fredens havn. Gå en tur ned igennem Frederikshavns gågade og se nogle af de mange spændende forretninger, som byen stadig byder på den dag i dag. Forestil jer samtidig, hvordan byen har været under Anden Verdenskrig, da byen og havnen var fyldt med tyske soldater, og man skulle have et adgangskort for bare at bevæge sig rundt i byen. Vi er lidt heldigere i dag! Punkt 6 Aftensmad på Restaurant Moby Dick Kun få minutters gang fra den havn, som værnemagten under Anden Verdenskrig brugte til sine missioner i Kattegat ligger den hyggelige restaurant Moby Dick. Restauranten serverer både skaldyr og oksekød. Om sommeren er det muligt at sidde i restaurantens hyggelige baghave. Pakken inkluderer: 4 x Moby Dick Buffet Efter turen Efter en veloverstået middag kan man med fordel gå en tur ved den hyggelige havn og se på nogle af de mange spændende skibe, som lægger til ved en af de mange kaje i havnen dagligt. Nyd at I kan gå rundt i området uden at blive antastet af en tysk soldat, som vil se jeres adgangspapirer eller råber efter jer, fordi I er ude efter mørkets frembrud. 32

36 Dag 2 Skagen De tyske besættelsestropper ankom til Skagen d. 9. april om eftermiddagen og ændrede med et slag den driftige fiskerby. Det store englandsfiskeri, der havde givet gode penge, stoppede, og selv hjemmefiskeriet truedes, da tyskerne udlagde miner i Nordsøen. Faren ved at tage på havet blev pludselig endnu større, og både under og efter krigen blev mange skagenskuttere minesprængt. Tyskland havde en interesse i Skagen, da den havde en havn, hvorfra man kunne sejle til Norge og fortsætte invasionen der. Byen var desuden et vigtigt punkt i den Atlantvold, som Hitler havde planer om at bygge for at imødegå de allieredes invasion af det europæiske fastland. Punkt 1 Brunch på Jakobs Café I starter med brunch på Jakobs Café, der ligger centralt i Skagen. Stedet serverer både indendørs og udendørs, hvor de har en hyggelig terasse. Parkering findes ved Fakta på hjørnet af Skolevej og Chr. Xs Vej, og der skal påregnes ca. 3 timers parkering. Herefter bevæger I jer ned ad Skolevej, indtil I kommer til Jakobs Café ca. 150 meters gang fra parkeringspladsen. Inkluderet i pakken: 2 x "Stor brunchtallerken" 2 x "Lille brunchtallerken" Punkt 2 Krigstidshistorier fra en lokal familie Efter en veloverstået brunch skal I bevæge jer sydpå ad Skolevej igennem den spændende midtby hvor de tyske soldater i sin tid har patruljeret og benyttet sig af butikkernes store udbud af varer. Når I når til hjørnet af Skolevej og Østre Strandvej, skal I stoppe ved det gamle sømandshjem på Østre Strandvej 2. Omkring Skagens centrum finder man også spændende fortællinger, hvis man graver dybere i historien og lytter til folk, der har været her under besættelsen og har set og mærket nazityskernes tilstedeværelse på egen hånd. Således kan vi høre historien om en lille familie fra Skagen ikke længe før Anden Verdenskrigs afslutning 21. Historien fortælles af sønnen Kurt, der har oplevet de tyske soldaterpatruljer, de militære køretøjer igennem byen og de illegale radionyheder fra London. De tyske soldater havde blandt andet fået opsat små mandskabsbunkere inde i byen, hvorfra de patruljerede op og ned ad gaderne. Dog skal vi først se lidt længere tilbage i tiden. Som nævnt tidligere skal I stoppe ved det gamle sømandshjem på Østre Strandvej 2 (punkt 3 på kortet). Når I når dertil, kan I læse videre her. Punkt 3 Om Kurts fars møde med besættelsesmagten Skagen Sømandshjem, som I ser her, har eksisteret siden 1909 og huset mange forskellige mennesker. Under Anden Verdenskrig husede stedet også en del tyske soldater, som blandt andet blev sendt hjem herfra ved 21 Historien heri har sit ophav i fortællinger og billeder fra Skagen Lokalhistorisk Forening og Skagen By- og Egnsmuseum 33

37 krigens afslutning. Men mere om det senere. I skal nu bevæge jer østpå ad Østre Strandvej, indtil I kommer til Holstvej, hvor I skal dreje til venstre. Når I går hen ad Østre Strandvej, vil det være en god idé at tage en afstikker ned til havnen, som I har på højre hånd. Her vil I se steder, hvor der har været meget trafik under krigen både fra tyskernes og de danske fiskeres side, men også fra modstandsfolk der har hjulpet med at smugle jødiske flygtninge og hemmelige informationer ud af landet. Mens vi bevæger os østpå tæt på havnen, skal vi tilbage til 1943 og høre historien om Kurts far, der var fiskeskipper. I starten af 1943 havde han lige modtaget sin nye kutter EMKE fra Langø Værft, og han befandt sig med kutteren i Hundested, da tyskerne den 29. august 1943 overtog resterne af den sænkede danske flåde. Han og besætningen blev samme dag arresteret af tyskerne, der kom ombord med et hold bestående af en Oberfeldtwebel og fem menige. Han fik en pistol i nakken med besked om at starte op og sejle kutteren til Gilleleje. To dage senere, den 2. september, blev han af tyskerne taget med ind til København, hvor han fik udleveret en tysk passértilladelse, der gav ham tilladelse til at rejse hjem til Skagen. Den danske maskinmester ombord saboterede senere samme dag maskinen ved at hælde sukker i forbrugstanken, hvilket resulterede i, at kutteren i lang tid måtte ligge inaktiv, uden at tyskerne kunne bruge den. Kurts far fik et job som skipper på en anden kutter fra Skagen og fiskede resten af krigen fra Skagen. De områder, de kunne fiske i, var meget begrænsede på grund af minefare. Så efter 1943 var han aldrig i Nordsøen, men fiskede mest i Kattegat, hvor kutterne fra Skagen af og til mødte svenske fiskekuttere, som de kunne købe snus, tobak og andre rationerede varer af. Disse møder mellem danske og svenske fiskekuttere blev også brugt til at overføre informationer og flygtede jøder fra havnene i Sæby, Frederikshavn og Skagen. Dette vidste tyskerne efterhånden godt, så derfor blev der af og til lavet spotcheck i kutterne, før de sejlede på fiskeri, og igen når de kom ind fra havet. De fandt dog aldrig noget hos Kurts far. EMKE blev senere af tyskerne overgivet til Fyr- og Vagervæsenet og bemandet med personel fra Søværnet. Første fører var søløjtnant Peter Wethje, som benyttede lejligheden til at smugle jøder og meddelelser til Sverige. Dette fik dog en brat afslutning, da søløjtnant Peter Wethje og besætningen i maj 1944 blev arresteret af tyskerne efter at have foretaget en illegal persontransport til Høganäs i Sverige. Søløjtnant Wethje og besætningen blev fængslet og sendt til Frøslevlejren. Søløjtnant Peter Wethje blev senere sendt til en koncentrationslejr i Tyskland, hvilket han heldigvis overlevede. Resten af besætningen forblev interneret i Frøslevlejren indtil befrielsen. Punkt 4 Befrielsen i Skagen Fra Østre Strandvej drejer I til venstre op ad Holstvej og fortsætter, indtil I når til Hotel Petit Skagen. I står nu på et sted, hvor der i sin tid var opsat en tankspærring, som det også ses på billedet her. Disse var opsat mange steder rundt omkring i de forskellige byer, hvor de tyske soldater patruljerede, og på denne måde blev byerne til dels afspærrede fra omverdenen. Nogle bygninger her ser anderledes ud, end de gjorde dengang, men bygningen, der huser Hotel Petit Skagen, ligger her stadig og ligner stort set sig selv fra dengang. Gå mod vest og følg kortet tilbage til parkeringspladsen. På vej tilbage til bilen og eventuelt på køreturen videre skal I høre om befrielsen den 5. maj set med Kurts families øjne. 34

38 Hele dagen d. 4. maj 1945 er der gået rygter rundt i byen om krigens afslutning, og om aftenen, efter at Kurt er gået i seng, står han op og lister sig op til stuen og hører med, mens familien samles om radioen. Som så mange andre dage lyttes der på radioen illegalt til London for at høre sidste nyt fra krigen. Hele dagen i dag har der stort set ikke været tyskere at se i gaderne, hvor de ellers plejer at marchere ned ad Vinkelvej fra deres mandskabsbunkere for enden af vejen, og stemningen har i det hele taget været speciel. Pludselig klokken startede oplæser Johannes G. Sørensen nyhedsudsendelsen, og mens han fortalte en helt masse om krigen, som ikke sagde Kurt noget, var alle inde i stuen tavse. Kurt stod klar til at løbe nedenunder, hvis hans mor skulle komme ud. Klokken lød det pludselig inde fra stuen: "Her er London, her er London - I dette øjeblik meddeles det, at feltmarskal Montgomery har meddelt den allierede overkommando, at alle fjendtlige styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark, herunder Helgoland og de frisiske øer, har overgivet sig til den 21. armégruppe med virkning fra kl. 8 i morgen den 5. maj." Budskabet blev efterfulgt af tonerne fra kongesangen "Kong Christian stod ved højen mast", men kongesangen blev nu overdøvet af jubelråb inde fra stuen, og Kurt kunne høre, at de dansede rundt derinde. Lige som Kurt skulle til at trække sig tilbage, gik døren op, og onkel Willy stod i døren efterfulgt af Kurts far. Onkel Willy, der altid havde et godt humør og altid var fuld af narrestreger, sagde med et stort smil: "Nå, din lille bandit, du lytter nok ved dørene - skulle du ikke være i seng?" Kurt fik dog i dagens anledning lov til at være lidt længere oppe, og da han kom ind i stuen, var hans mor i gang med at rulle mørklægningsgardinerne op. Hun havde stadig ikke set Kurt, som stille listede ind, mens Kurts far og onkel Willy gik ud for at hente nogle øl og en flaske snaps, der var gemt til lejligheden. Pludselig opdagede hun Kurt, der sad i en lænestol og sagde: "Hvad laver du her, knægt - skulle du ikke være i seng?" "Nej", sagde Kurts far, der netop kom ind i stuen med øl, snaps og en flaske Kijaffa, "han har i dagens anledning fået lov til at være oppe lidt endnu." Mens Kurts far satte øl, snaps og Kijaffa på bordet, kunne Kurt se, at mørklægningsgardinerne hos Jørgen Ottesens og Peter Madsens forældres huse på Vinkelvej blev fjernet, og der blev tændt lys i alle stuerne. Senere, da Kurt kort kiggede ud af vinduet, kunne han se, at alle husene i nærheden havde fjernet mørklægningsgardinerne og tændt lys i stuerne. Der blev nu skålet rundt om bordet, og Kurt fik et glas saftevand, så han kunne skåle med de andre, og fik så besked på at skrubbe i seng, så snart han havde drukket ud. Næste dag listede Kurt og en af hans venner ned i byen, hvor der var lidt optøjer og hørtes enkelte skud forskellige steder. Nede i byen var de vidne til, at en flok unge fyre klippede håret af nogle unge piger og jagede dem ned igennem byen, mens de råbte "feltmadras" og "tyskertøs" efter dem. Der var tale om de piger, som I hørte om dagen før, der var blevet lidt for venlige over for tyskerne under krigen, og det havde længe vakt vrede blandt modstandsmænd og de andre lokale. Kurt forstod ikke på det tidspunkt, hvad det hele gik ud på, og hvorfor pigerne fik denne hårde behandling, og det må da også have været en underlig oplevelse for en lille dreng. På denne måde kan man sige, at krigen ikke bare kan gengives sort og hvidt. Der er mange vinkler på besættelsestiden, og der er sket mange forfærdelige ting på den tid. Nogle dage senere har Kurt, under skarpt opsyn af tjenestepigen i huset, stået ude ved havelågen og set, at der kørte en del lastbiler rundt på Chr. X's Vej og Vinkelvej. På ladet var der en masse bevæbnede mænd, nogle i uniform med hjelm på, og andre civile med en sort blankskygget kasket - alle med armbind. 35

39 Derudover kom der de følgende dage efter befrielsen en masse ældre tyske soldater gående og cyklende ned ad Chr. X's Vej på vej hjem til det sønderbombede Tyskland. De fleste var belæssede med deres udrustning - dog uden våben, men også med en del ting som de havde stjålet, mens de var soldater i Skagen. De kom kørende i hestevogne, i biler og på motorcykler, og nogle havde gamle barnevogne og trillebøre, som de havde fyldt op med alt muligt, som de kunne bruge, når de kom hjem. Men de kom ikke så langt, for umiddelbart før de kom til Vester Opsyn, blev de stoppet af modstandsbevægelsens folk, der undersøgte, om de havde afleveret alle deres våben, inklusive bajonetter. Derefter blev biler, motorcykler, cykler, barnevogne og alt det, der ikke var personlig udrustning og ejendom, taget fra dem, hvorefter de fik besked på at gå de ca. 400 km til grænsen. Nogle af tyskerne nåede dog at komme afsted, før modstandsbevægelsens folk var på plads ved Vester Opsyn. De blev dog hurtigt trætte af at slæbe på udrustningen og de stjålne ting, hvorfor de smed mange af tingene i grøftekanten mellem Skagen og Frederikshavn. Punkt 5 Udsigtspunktet Skagen Fyr det grå fyr Tilbage ved bilen skal I køre ud til punkt 5 på kortet Skagen Fyr. Dette fyr fra 1858 er Danmarks andenhøjeste med en højde på 46 meter, og hvis I har mod på det, kan I som en del af pakken her gå ind og op til toppen af tårnet. udsigtspunkt, hvor I kan se et meget stort stykke kystlinje og helt ud omkring Grenen. På denne måde kan I se, hvordan den tyske besættelsesmagt har bygget bunkere hele vejen rundt langs kysten en del af det der også kaldtes for Atlantvolden, som skulle forsvare kystlinjen mod en fjendtlig invasion. Inkluderet i pakken: Adgangsbillet for 4 personer til Skagen Fyr Punkt 6 Skagen Bunkermuseum For at få både et lokalt og internationalt perspektiv på verdenskrigshistorien skal vi nu køre hen til et lille sted ved navn Skagen Bunkermuseum ikke langt fra Danmarks nordligste punkt, Grenen. Dette er et lidt anderledes sted, hvor I får en lidt bredere vinkel på Anden Verdenskrig, men der fortælles også lokale historier og vises spændende genstande, der er blevet efterladt efter besættelsestiden. Desuden fortælles de velkendte fiskerhistorier om transporten af flygtninge og modstandsfolk, og I kan finde en model over hele befæstningsområdet på Grenen. Inkluderet i pakken: Adgangsbillet for 4 personer til Skagen Bunkermuseum Herfra har I det perfekte 36

40 Punkt 7 Udforskning af Skagens befæstningsanlæg Nu skal I køre en smule længere mod nord og parkere ved den store parkeringsplads. I befinder jer meget tæt på Danmarks nordligste punkt, Grenen. Her har I nu mulighed for at gå rundt langs kysten og med egne øjne se resterne af bunkeranlæggene, der ligger rundt omkring. Der er mange forskellige af slagsen, og I kan frit gå på opdagelse rundt i området. Punkt 8 Aftensmad på De 2 Have I skal nu tilbage til stedet, hvor I har parkeret bilen. Samme sted ligger der en restaurant ved navn De 2 Have, hvor I skal spise aftensmad. Fra denne restaurant er der desuden udsigt ud over befæstningsområdet på Grenen. Når I sidder komfortabelt og venter på aftensmåltidet, kan vi jo passende vende tilbage til Kurts familie og dagene lige efter Danmarks befrielse fra Nazitysklands besættelsesmagt. Dagene efter Danmarks befrielse fortalte Kurts far hver aften til aftensmaden om alt det, som skete nede i byen, og Kurts ører stod på stilke for at få det hele med. Han fortalte, at det nu vrimlede med modstandsfolk, og at der også var dukket nogle få politibetjente op. De havde, siden tyskerne havde taget deres kollegaer i september 1944, skjult sig på bondegårdene i oplandet og dér samarbejdet med de få aktive i modstandsbevægelsens M-gruppe - en lokal aktiv gruppe der blev kaldt Marling-gruppen, som på daværende tidspunkt lavede sabotage mod tyskerne. Af de mange modstandsfolk, der dukkede op den 5. maj, fortalte Kurts far, var det kun nogle ganske få, der havde været aktive under krigen. Resten var medløbere, som, nu da tyskerne havde tabt, var blevet modstandsfolk og kom frem i lyset. Kurts far sagde, at han kendte navnene på de fleste aktive og havde gjort det længe, men det var jo ikke noget, man snakkede om før nu. Én af dem var, fortalte han Kurts mor og barnepigen, Alex Jørgensen, som var den sejlmager, Kurts far havde købt udstyr til kutteren hos. Han fortalte også, at der den 5. maj, dagen efter kapitulationen, var nogle unge tyske SS-soldater, som var indkvarteret på Sømandshjemmet, der ikke ville aflevere deres våben og udrustning. De var dog kommet på andre tanker, da de lokale modstandsfolk truede med at angribe dem. Derudover var der, fortalte han, også mange i Skagen, som under krigen havde arbejdet for tyskerne, enten frivilligt eller tvunget. Sømandshjemmet, der bliver nævnt her, er det, som I gik forbi tidligere i dag. De, som havde været mest tyskervenlige og havde tjent tykt på tyskerne, blev sammen med stikkere hentet i deres hjem og samlet nede på Brøndums Hotel, som også havde været okkuperet af tyskerne under krigen. Her blev deres identitet undersøgt af politi og modstandsfolk, hvorefter de blev kørt til fængslet i Frederikshavn. Til formålet havde modstandsbevægelsen lavet et landsdækkende arkiv, som lå klar til at blive brugt, når krigen sluttede. Desværre blev der i den forbindelse også taget uskyldige med, som ikke havde gjort noget noget 37

41 som man først fandt ud af, da rygterne om dem allerede var spredt ud over hele byen. Inkluderet i pakken: 4 x 2-retters menu (frit valg mellem 3 hovedretter og 3 desserter spørg i restauranten) Efter turen Når I kommer mætte ud fra De 2 Have efter en veloverstået tur i Skagen, skulle I gerne vide ting om Anden Verdenskrig, som I ikke var klar over før, og det er måske nemmere at forestille sig, hvordan livet under besættelsen har været for de lokale i et fiskersamfund som i Skagen. I dag kan I være glade for, at I rent faktisk kan komme tilbage til DanHostel i Frederikshavn på mindre end en time i stedet for at blive stoppet af soldater ved en af vejspærringerne i Skagen. og Vesteuropa. Da kyststrækningen i vest ikke måtte blive for sårbar over for eventuelle engelske angreb, blev kystbatterier et vigtigt led i forsvaret af kysten herunder også i beskyttelsen af havnen i Hirtshals. Punkt 1 Café 2 Som det første i dag vil vi invitere på en lækker brunch på den hyggelige Café 2. Mens I spiser, kan I nyde den smukke udsigt ud over Vesterhavet og Hirtshals Havn den samme havn som var én af grundene til, at den tyske værnemagt byggede et enormt bunkeranlæg skjult i klitterne omkring Hirtshals. Inkluderet i pakken: Dag 3 Hirtshals 2 x brunchtallerken (til i alt 4 personer) Da Danmark d. 9. april 1940 blev besat af den tyske værnemagt, havde tyskerne ikke nogen plan om at tildele Hirtshals nogen speciel rolle i besættelsen af landet. Men da Hirtshals Havn i vinteren 1940/41 lå isfri, til forskel fra de øvrige havne i Nordjylland, øgedes opmærksomheden omkring byen, hvor der nu fra havnen blandt andet blev transporteret sild fra Norge til Tyskland via Hirtshals. I takt med at Hirtshals Havn fik større betydning for tyskerne, skulle forsvaret af havnen ligeledes udbygges. Tyskland var dog kommet i besiddelse af så lange kyststrækninger gennem erobring af land i Nord- og Vesteuropa, at den tyske flåde hverken havde materiel eller mandskab nok til at beskytte hele strækningen. Ydermere havde tyskerne planlagt et angreb på Sovjetunionen, hvilket ville betyde, at langt de fleste tropper ville blive rykket østpå fra Nord- 38

42 Punkt 2 Hirtshals Fyr Med maven fuld kan I nu køre mod sydvest, hvor I på adressen Fyret 2 finder det imponerende Hirtshals Fyr. Dette fyr blev under Anden Verdenskrig brugt af de tyske styrker som observationstårn mod de allierede og man kan godt forstå hvorfor. Fyret er nemlig 35 meter højt og ligger desuden højt over havoverfladen, så man kan se meget langt fra fyret, hvilket naturligvis var en fordel for de tyske styrker. De, der har lyst til at se den imponerende udsigt for enden af de 144 trin, må meget gerne gå op i fyret. Fra fyret kan man i retningen nordøst se Hirtshals by med havnen, de mange fiskebåde og havneterminalen for ColorLine, der sejler til Norge. I retning vest kan man se det smukke Vesterhav, som strækker sig langt ud i horisonten. Det er denne horisont, som tyske vagtposter har stået og spejdet ud over for at udpege allierede fly og skibe. Mod syd kan man se det store bunkerområde, som tyskerne opførte i krigsårene med over 70 bunkere med forskellige funktioner. Imellem mange af bunkerne er der løbegrave, hvor de tyske soldater kunne komme forholdsvist sikkert frem og tilbage mellem bunkerne under et eventuelt angreb. På billedet her kan I se en tysk soldat, som står vagt i fyrtårnet og kigger i retning nordøst mod Hirtshals by. Han stod altså samme sted, som I står lige nu, for 70 år siden. Når I har set jer godt omkring fra fyret, kan I gå ned fra fyret igen og gå mod Bunkermuseet ca. 200 meter i retning nordøst i forhold til fyret. Inkluderet i pakken: Adgangsbillet for 4 personer til Hirtshals Fyr Punkt 3 Hirtshals Bunkermuseum og det omkringliggende bunkerområde I en mandskabsbunker tæt ved Hirtshals Fyr har man indrettet et lille bunkermuseum, der på simpel, men effektiv, vis fortæller om det enorme bunkeranlæg, som de tyske styrker byggede for at forsvare Hirtshals Havn og som en del af Atlantvolden. På museet kan man se, hvordan indretningen og hverdagen så ud for en typisk menig soldat. Man kan på en række ophængte plancher se billeder fra området under krigen. Både opbygningen af bunkerområdet, men også hverdagen er afbildet i de autentiske rum. Efter besøget på bunkermuseet er det tid til at bevæge sig ud i området syd for fyret for på egen hånd at udforske de mange spændende bunkere og deres funktion. Når man langt nok sydpå, er det muligt at komme ned på den flotte sandstrand, hvorfra man kan se, at nogle af de store, grå betonbygninger fra krigen langsomt er ved at glide i havet. Det lader til, at det hav, som de tyske soldater frygtede, at den allierede invasion skulle komme fra, og derfor byggede bunkerne ved, omsider er ved at få tag i de tyske stillinger og hive dem i havet. 39

43 Efter oplevelsen... Vi håber, at I på denne tur har fået et indblik i den omfattende og meget spændende historie, som knytter sig til den vendsysselske kyst i forbindelse med besættelsen. De tyske styrker byggede på de kun 5 år, de var i landet, over 7500 bunkere, og mange af disse lå i Vendsyssel. Dette siger noget om de tyske styrkers frygt for en allieret invasion i Danmark, som så senere skulle kunne angribe Tyskland fra siden. Like os på Facebook og få 10% rabat på din næste ferie! Hvis du synes godt om Lysets Land TemaTours, hvorfor så ikke dele det med dine venner på Facebook, så de kan få glæde af samme gode oplevelser. Vi belønner med 10% rabat på din næste TemaTours ferie! Gå ind på: facebook.com/tematours Mange af de grå bunkere, som ligger tilbage rundt omkring i landet, har historier at fortælle. Disse historier minder os om en tid, hvor hele verden var i krig, og mennesker gjorde forfærdelige ting mod hinanden. Store dele af befolkninger og samfund blev udryddet eller forfulgt blot på grund af deres politiske overbevisning eller race. Det er vigtigt at huske på de historier og fortællinger, som bunkerne gemmer på. Kun ved at huske på det, der skete i fortiden, vil man kunne undgå krig i fremtiden. Vi håber, at I har haft en god tur, og at I har fået nye og spændende perspektiver på Anden Verdenskrigs historie. Derudover håber vi, at I i fremtiden endnu en gang vil overveje at benytte jer af Lysets Land - TemaTours. Del dine oplevelser med andre! Har du og din familie haft en god ferieoplevelse og taget billeder af den? Så kan I uploade billederne til Lysets Lands hjemmeside og være med i lodtrækningen om en TemaTours-ferie for to personer. Se mere på 40

44 Denne kulturferiepakke giver én mulighed for at opleve Vendsyssels lange historie omkring brændevinsproduktion og bjeskfremstilling. Samtidig gøres oplevelsen personlig ved, at man hen mod slutningen af turen er medproducent i en bjeskfremstilling og får sin helt egen flaske bjesk med hjem. Dog er der visse nødvendige begrænsninger på denne tur: Grundet Hirtshals Museums åbningstider vil det kun være muligt at skabe den komplette oplevelse 2-3 dage om ugen uden for sæsonen, men dog 4-5 dage om ugen inden for sæsonen (maj-august). Derudover gør åbningstiderne på Hirtshals Kro det heller ikke muligt at prøve kulturferiepakken i vintermånederne og frem til påske. Det betyder dog, at pakken stadig kan opleves ca. fra april og frem til slutningen af november. Da der på Hirtshals Museum ikke er alkoholbevilling og dermed ingen mulighed er for at sælge færdiglavet bjesk til de besøgende, får man i stedet som en del af entrébilletten mulighed for at blande muséets bjeskessenser i en flaske Brøndum-snaps, som man i starten har fået udleveret ved sit besøg på Bryghuset Vendia. Dette giver desuden den positive effekt, at man under hele turen kan glæde sig og se frem til, at flaskens indhold bliver til bjesk. "Jeg vil nok hellere have et glas brændevin, thi det er for tidligt at drikke øl" Således lyder det fra Per Degn i "Erasmus Montanus". I 1500-tallet var brændevinsproduktionen i landet så udbredt, at regeringen måtte gribe ind. Brænderiet var så populært på den tid, at det i højere kredse ligefrem blev anset for upassende, hvis man ikke drak sig overordentligt beruset ved sociale sammenkomster. Denne kulturferiepakke byder på en spændende oplevelse gennem brændevinens og den vendsysselske bjesks oprindelse og historie. Besøg en række vigtige historiske steder i Hjørring og afslut med en smagsoplevelse i Hirtshals, hvor du selv får mulighed for at producere din helt egen bjesk. Hvis man er i bil, bør personen bag rattet ikke drikke alkohol! Alternativt kan man lade bilen stå og benytte offentlig transport i stedet. Pakken indeholder: Frokost på Bryghuset Vendia (med valgfri bjesk/brændevin) Besøg på 3-4 steder i Hjørring hvor brændevinsproduktionen foregik Krydderurteguide til egen bjeskfremstilling En tur til Hirtshals Museum hvor du kan lave din egen bjesk og tage den med hjem Krydderurtejagt i Lilleheden Klitplantage Aftensmad på Hirtshals Kro (med valgfri bjesk) Antal personer: 2 voksne Pris: 790 kr. Varighed: 1 dag Frokost på Bryghuset Vendia Gåtur ud omkring historiske steder i Hjørring: De tidligere Ths. P. Olesens brænderi, Aktiebrænderiet og Høyrups brænderi, der alle tre lå op langs Nørregade, samt Segelckes brænderi på Springvandspladsen Knap en halv times køretur til Hirtshals Museum, hvor I får lavet en flaske bjesk helt efter eget valg af ingredienser og får mulighed for at lære meget mere om den lokale kryddersnaps Valgfri aktivitet: Urtejagt i Lilleheden Klitplantage på jagt efter ingredienser til egen bjeskfremstilling (ved hjælp af den vedlagte guide). Hvis denne aktivitet fravælges, kan man i stedet udforske Hirtshals på egen hånd Aftensmåltid og bjesk på Hirtshals Kro, hvor bjesken har en lang historie 41

45 I Danmark er de ældst kendte redskaber til brug ved destillation fundet ved udgravning af den nu forsvundne herregård "Bjørnkær" ved Odder. De går tilbage til slutningen af 1200-tallet, da gården ejedes af Marsk Stig. I løbet af 1500-tallet bredte brændevinstilvirkningen sig ud over hele landet. Man havde nu fundet ud af at bruge korn som grundlag for tilvirkningen, og brændevinen blev billigere og en folkedrik i lighed med øl og vin. Det blev så almindeligt, at regeringen måtte gribe ind. I 1551 forbød man enhver udtapning af brændevin på helligdage før middag. I 1593 udstedtes et påbud om, at landsting skal begynde kl. 7 om morgenen, om vinteren dog kl. 8, fordi kongen havde erfaret, at mange af hans undersåtter blandt både adel, borgere og bønder mødte drukne og forårsagede tumulter og klammeri. Det var brændevin, man startede med først på dagen for senere at fortsætte med øl og vin. I "Erasmus Montanus" siger Per Degn således: "Jeg vil nok hellere have et glas brændevin, thi det er for tidligt at drikke øl". Efterhånden som det blev mere almindeligt at drikke brændevin, anskaffede man på bøndergårdene remedierne til destillation. Brændevinstøjer blev hos småfolk lavet af træ og pottemagerarbejde, men hos de mere velhavende var de af kobber. I 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet blev det i højere kredse anset for upassende, hvis man ikke drak sig overstadigt beruset ved gæstebud, og dette eksempel blev troligt fulgt af alle samfundsklasser. Da det gik af mode i de højere sociale lag, begyndte regeringen at overveje, hvordan man kunne modvirke landalmuens tiltagende forarmelse, og der blev i 1665 indført en skat på brændevinskedler. Senere, i 1672, kom en bestemmelse om, at man kun måtte brænde til husbehov og ikke sælge, og kroerne, som skulle sælge brændevin, blev forpligtet til at hente den brændevin, som de ikke selv brændte, i købstæderne. I 1689 kom en afgørende ændring, idet købstæderne fik eneret på at brænde brændevin, og al brænden på landet blev afskaffet. konsumptionsvæsenet fik ret til at foretage husundersøgelser efter brændevinsredskaber inden for 2 mils afstand af købstæderne, og man prøver igennem resten af århundredet at komme de ulovlige brænderier til livs. Det førte til mange sammenstød mellem øvrighederne og bønderne. Der er også eksempler på, at bønderne betalte en afgift til tolderen for at få ham til at blive væk. Forsvarerne for den fri brænding gjorde gældende, at den rug, vendelboerne avlede, var så uren og blandet med ukrudtsfrø, at den ikke var afsættelig. Derimod var den meget anvendelig til brændevinsbrænding. Tidligere, da bonden selv måtte brænde, solgte han en del af brændevinen og fodrede sine svin med masken og tjente derved lidt. I 1843 kom så plakaten om aflevering af brændevinsredskaber. Der var fængselsstraf for ikke at følge påbuddet. Dette blev stærkt støttet af købstædernes brændevinsbrændere, og denne gang lykkedes det at komme det ulovlige brændevinsbrænderi til livs. Det var dog ikke kun på grund af de strenge straffe, at bønderne afleverede deres brændevinstøjer. Det var også fordi, at det hjemmebrændte brændevin ikke længere kunne konkurrere med det fabriksfremstillede, og kvaliteten af kornet var blevet forbedret, således at det nu kunne sælges. I 1816 skal der have været 17 brænderier i Hjørring. I 1835 var tallet indskrænket til 6 og i 1847 til 4. Disse fire har i sin tid været Thomas P. Olesens brænderi, Aktiebrænderiet, Høyrups brænderi og Segelckes brænderi. De tre førstnævnte havde alle til huse på Nørregade, som var en meget aktiv handelsgade med stor produktion af brændevin. En ting var dog, hvad der blev forordnet en anden hvordan det blev efterlevet. Det blev indskærpet flere gange, således i 1719 da 42

46 Punkt 1 Bryghuset Vendia Selve bryggeriet Vendia har en lang historie, der strækker sig helt tilbage til 1883, hvor Thomas P. Olesen, der ejede et brændevinsbrænderi på Nørregade, som den første var formand for stedet i 36 år. I 1989 lukkede bryggeriet, og i 2006 blev nogle af bygningerne genåbnet under navnet Bryghuset Vendia. På Bryghuset Vendia starter I med en frokost og en lokalt produceret bjesk eller øl, og herefter vil I føle jer klar til at tage ud på turen og udforske byen. Desuden får I udleveret en flaske, som I skal medbringe på resten af jeres tur. Flasken vil senere blive lavet om til jeres helt egen bjesk. Pakken inkluderer: 2 x "Dagens højtbelagte" (spørg betjeningen) 2 x 2cl bjesk eller 2 x 0,5l specialøl (andet kan tilkøbes) En 70cl-flaske som I får med på resten af turen, og som senere bliver lavet om til jeres egen flaske bjesk Punkt 2 Thomas P. Olesens brænderi Vi bevæger os et lille stykke nordpå op til Østergade, drejer til venstre ad denne vej og følger den mod nordvest. Længere oppe ad vejen drejer I til højre ad Strømgade, til venstre ad Vestergade og til højre ad Nørregade. Følg højre side af Nørregade mod nord, indtil I kommer til nr. 30. Her lå Ths. P. Olesens Gård, opkaldt efter den mest kendte ejer af brænderiet. Dette blev oprettet af Thomas Pedersen, kaldet Thomas Smed. Han levede fra 1772 til Han var en meget driftig mand, som startede en mængde virksomheder i Hjørring. Foruden brænderiet bl.a. en vognfabrik og et teglværk. Han hjalp i 1830 A.F. Heidemann med oprettelsen af et jernstøberi og oprettede selv i 1843 et jernstøberi i Nygade det der senere blev til Brüels Jernstøberi. Heidemanns jernstøberi leverede i 1845 dampmaskiner til de tre brændevins-brænderier i Hjørring. De blev brugt helt frem til århundrede-skiftet den sidste på Ths. P. Olesens brænderi blev først udskiftet i I 1846 blev brænderiet overtaget af Niels Olesen. Han ejede en mølle i Lendum. Han drev både brænderi og avlsbrug, og han omlagde brænderiet fra gammeldags sædbrænderi til kartoffelbrænderi. Det var også ham, der byggede de fleste af de bygninger, der står endnu. Et ældre bindingsværkshus blev i 1854 afløst af det nuværende grundmurede forhus, og den søndre sidelænge var færdig i Her var brænderiet. Det nordre sidehus var færdigt nogle år senere og indeholdt beboelse, vognhus, hestestald og pakrum. Hans søn, Thomas Peter Nielsen Olesen, var født i Lendum d. 9/ og arbejdede hos faderen, allerede mens han gik i skole. I 1853 opholdt han sig hos Isidor Henius på Aalborg Spritfabrik for at blive videreuddannet, og 43

47 derefter overtog han pladsen som bestyrer hos sin far. Niels Olesen døde i 1861, og Thomas P. Olesen ledede derefter brænderiet og avlsbruget for sin mor, indtil han selv overtog det i Brænderiet var kendt både i Niels Olesens og Thomas P. Olesens tid for sin "Kartoffelbrændevin". Det var den, Frederik VII roste, da han på en af sine rejser spiste på Flauenskjold Kro. I 1887 gik man over til også at fremstille pressegær, som i nogle år var en stor eksportartikel til England, indtil englænderne selv kom ind på at lave gær. Thomas P. Olesen var en meget udadvendt mand. Han var ivrig højremand, og fra 1869 til 1909 sad han i Hjørring Byråd og havde stor indflydelse på byens udvikling. Det var også ham, der i 1883 var med til at oprette bryggeriet "Vendia", hvis formand han var fra starten og til sin død i Hans søn, Martin Olesen, født 1871, der var uddannet cand.pharm., var med i firmaet fra I 1918 blev brænderiet overtaget af "A/S De Danske Spritfabrikker" og nedlagt. En yngre bror til Thomas P. Olesen var C.A. Olesen, der som ung cand.pharm. kom til Aalborg Spritfabrik og var den ledende kraft ved oprettelsen af "A/S De Danske Spritfabrikker", hvis direktør han blev ved stiftelsen i Dette firma opkøbte efterhånden samtlige brænderier i hele landet og koncentrerede produktionen på nogle få fabrikker. Fabrikken fik monopol i 1923, og det blev først ophævet i Punkt 3 Aktiebrænderiet Vi bevæger os nu over på den anden side af Nørregade, følger den i stedet sydpå igen og skulle meget hurtigt nå til nr det der tidligere hed nr Her finder I stedet, der tidligere husede det såkaldte "Aktiebrænderiet". Dette brænderi blev oprettet i 1841 af konsul Lars Schibsbye, der boede på hjørnet af Nørregade og Store Kirkestræde. Konsul Schibsbye døde i 1853, og i 1855 ejedes brænderiet af Jens. Chr. Nielsen. Side- og bagbygninger er opført i 1855 og årene derefter. Brænderiet var i det nuværende nr. 29, og side- og bagbygningerne bag nr. 27 var indrettet til stald, lo, lade og vognremise. Disse bygninger står næsten uændrede. Jens Chr. Nielsen døde i 1874, og hans enke har åbenbart drevet brænderiet videre i nogle år. I 1878 står Christen Andresen som ejer blev det omdannet til aktieselskab under navnet "Hjørring Aktie-Dampbrænderi". I 1905 blev brænderiet overtaget af "A/S De Danske Spritfabrikker" og nedlagt. Ths. P. Olesens brænderi havde i mand i arbejde, i mand, i mand og i mand. 44

48 I 1855 beskæftigede brænderiet 4 mand, i mand, i mand og i mand. Siden 2008 har bygningerne her i stedet huset Håndværkernes Hus, som er et frivilligt værksted, hvor der bliver lavet meget forskelligt håndværk efter gamle traditioner. Selvom der ikke er brænderivirksomhed her længere, kan man stadig i høj grad mærke stemningen i de gamle bygninger. I caféen i Håndværkernes Hus er det muligt at købe et stykke kage eller lignende til turen, hvis det har interesse. Punkt 4 Høyrups brænderi Længere nede ad Nørregade finder vi stedet, hvor der engang lå Høyrups brænderi. I dag er der dog ikke meget at se her. Dette brænderi blev allerede nedlagt før 1875, og der er ikke meget information at finde om det. Det lå på adressen, der hed Torvet 2, hvilket den dag i dag er det, der hedder Nørregade 14. Det oprindelige sted blev grundlagt i 1808 af købmand Høgsted, hvorefter Hans Høyrup overtog stedet i Dette gik herefter igennem et par familiegenerationer, men tilsyneladende ikke som brænderi længere end til 1875 højst sandsynligt som resultat af presset fra den større brændevinsindustri. Punkt 5 Segelckes brænderi Vi følger nu Nørregade sydpå og drejer til venstre ad Søndergade, hvor vi herefter drejer til højre ad Kongensgade. Følg denne vej sydpå, indtil I kommer til Hjørring Station, hvor I skal dreje til venstre. På venstre hånd vil I se stedet, der for lang tid siden husede Segelckes brænderi, som var et af de helt store brændevinsbrænderier i 1800-tallet og et lille stykke ind i 1900-tallet. Brænderiet blev ifølge historien grundlagt omkring 1835 af Lars Schibsbye. Det blev senere overtaget af Axel Rosenkrantz Segelcke. Han var født d. 21/ som søn af proprietær Ejlert Bornemann Segelcke, som havde hovedgården "Kærsgaard" i Tornby Sogn. Axel Segelcke var gift med Marie Schibsbye, født 18/ Foruden brænderiet drev han et omfattende landbrug. Han købte Vittrupgården med 200 tdr. land på "Heden" øst for byen og døbte den til "Mariespris". Senere købte han yderligere 400 tdr. land på "Heden" og opførte i 1858 gården "Axelholm". Typograf Carl Glotz fortæller i sine erindringer fra 1870'erne, at Segelcke fra toppen af tårnet på brænderiet i kikkert kunne se, hvad man foretog sig på Axelholm. Carl Glotz fortæller endvidere, at bygningskomplekset ikke pyntede i kvarteret, da der på den ubebyggede del af grunden ud mod Springvandspladsen altid lå store kuldynger. I 1870 blev Obels Tobaksfabrik, der lå øst for brænderiet, nedrevet for at give plads for Jernbanegade, og hjørnet af Springvandspladsen og Jernbanegade blev derefter bebygget i Segelcke døde i 1885, og virksomheden blev drevet videre af hans enke. Fra 1888 blev der også fremstillet gær og sprit. I lighed med Thomas P. Olesen eksporterede man en del gær til England i de år. I 1894 blev firmaet omdannet til aktieselskab under navnet "Aktieselskabet A.R. Segelcke Hjørring", og det eksisterede til 1918, da det blev overtaget af "A/S De Danske Spritfabrikker" og nedlagt umiddelbart efter. 45

49 forstår jeg til fulde, hvorfor Jeppe drak". Virksomheden beskæftigede i mand, i mand og i mand. Brændevinsbrænderierne var en af de dominerende grene inden for byens erhvervsliv i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1868 var de tre store brændevinsbrændere (hvis vi ser bort fra Høyrup) de højst beskattede i byen med indtægter på ca rigsdaler hver omtrent det samme som byens højeste embedsmænd tjente. På billedet herover, som er taget omkring , ses Segelckes brænderi på Springvandspladsen set fra Strømgade. I venstre side ses springvandet med de to petroleumslygter med "Triumfbrændere". Huset i midten ligger på sydsiden af Søndergade. Den store bygning i venstre side eksisterer endnu ombygget til beboelse og forretninger som Jernbanegade 2. I 1908 lod brænderiet indregistrere en snaps, "Gammel Dansk Snaps". Da spritfabrikkerne i 1918 overtog brænderiet, overtog de også rettighederne til dette navn, og det blev genoplivet i 1964, da "Gammel Dansk Bitter Dram" blev lanceret. En række af datidens kendte personer, bl.a. Jeppe Aakjær, Carl Alstrup, Robert Svendsen og Gustav Wied, udtaler sig desuden anerkendende om Gammel Dansk Snaps. Carl Alstrup skriver eksempelvis: "Efter at jeg har smagt Gammel Dansk Snaps, I et stykke tid har de gamle bygninger ved Springvandspladsen huset spillestedet Sysseltinget, men i 2011 måtte det hele lukkes ned på grund af bygningens hårdt medtagne stand. I dag ser alt anderledes ud, men hvis man ser på billederne fra brændevinsbrænderiets tid, kan man stadig fornemme stemningen, når man står på stedet. Punkt 6 Lav jeres egen bjesk Når I er kommet tilbage til bilen eller det transportmiddel, I nu er ankommet i, skal I køre en lille tur nordpå til Hirtshals, nærmere bestemt Hirtshals Museum. Køreturen tager ca. 25 minutter, og der er mulighed for parkering lige over for muséet. Hirtshals Museum er specielt kendt for den vendsysselske kryddersnaps bjesk, som i bund og grund er brændevin lavet på forskellige klitplanter. Planter som det er muligt selv at plukke i den danske natur. 46

50 Inde på muséet kan I kigge jer lidt omkring. Først og fremmest finder I på muséet en lille afdeling, der kun omhandler bjesk og bjeskproduktion i Hirtshals og omegn gennem tiden. Hør om den lokalt kendte og anerkendte Signe Hansen, der igennem tiden har produceret utallige bjesker og bjeskopskrifter. Tidligere, i tiden før den store udbredelse af moderne medicin, anvendte man bjesk til at kurére alverdens forskellige sygdomme. Man mente, at bjesk produceret på bestemte plantearter var helbredende og eksempelvis kunne hjælpe én af med dårligt blodtryk. Det er både blevet betegnet som "forebyggende medicin" og af Signe Hansen selv som "et kosttilskud". Selvom nogle af de anvendte plantearter i bjeskfremstillingen faktisk har dokumenteret medicinsk virkning, understreges det dog, at Hirtshals Museum officielt kun laver bjesken for den gode smags skyld. På muséet finder I et bjesk-rum, hvor der står et stort udvalg af bjesk-essenser med alle forskellige slags ingredienser fra den lokale natur. Når I viser jeres personlige nummer fra denne pakke, får I lov til selv at vælge ingredienser fra muséets store udvalg til jeres helt egen flaske bjesk, der blandes ud fra den medbragte flaske snaps og muséets bjesk-essenser. Efter turen tager I denne flaske med hjem og kan nyde indholdet senere til minde om en god tur igennem Vendsyssels brændevinshistorie. Tiden, der skulle være til overs efter besøget her, kan I bruge på at udforske muséet eller lade muséets ansatte gøre jer klogere på bjeskproduktion og bjeskens lokale historie. Pakken inkluderer: Bjesk-essenser af eget valg hvor I får lavet jeres medbragte flaske om til ægte Hirtshals-bjesk Punkt 7 Urtejagt i Lilleheden Klitplantage Dette er en valgfri aktivitet, der egner sig bedst til forårs- og sommer-månederne, men en hvilken som helst dag med nogenlunde vejr kan være en god dag til en vandretur i Lilleheden Klitplantage, der ligger lige i den østlige udkant af Hirtshals. Brug det medfølgende sti-kort, hvis I har problemer med at finde vej i terrænet. Lilleheden Klitplantage var et sted, hvor den førnævnte lokallegendariske Signe Hansen kom meget. Her er det muligt både at slappe af og nyde naturen, men også at finde krydderurter til fremstilling af bjesk, hvilket selvsagt også var én af grundene til, at Signe befandt sig her fra tid til anden. Der er altså her ikke kun tale om en almindelig vandretur i naturen. I skal finde den inkluderede bjeskfremstillings-guide frem, hvor I kan læse alt om de forskellige krydderurter, og hvordan man anvender dem til at lave sin egen bjesk. Derudover kan I læse, hvor I kan finde de forskellige urter, og hvilke urter I bedst kan finde på lige præcis det tidspunkt, hvor I er afsted på turen. Efter dette besøg kan I kalde jer selv kommende bjeskfremstillere, og I 47

51 tager et lille stykke af den lokale Hirtshals-kultur og Vendsyssels mindre kendte hemmeligheder med jer hjem. Hvis vejret ikke egner sig til dette besøg på det tidspunkt, hvor I er ude på Bjesk og Brændevin-turen, er I velkomne til at tage forbi denne eller en af de omkringliggende klitplantager en anden dag. Husk bjesk-guiden og kortet, der medfølger her det vil hjælpe jer godt på vej og sikre, at I får en god tur. Held og lykke med jeres egen bjeskfremstilling! Punkt 8 Aftensmåltid og bjesk på Hirtshals Kro Det tidligere Hirtshals Kro er den dag i dag en del af Hotel Hirtshals. Hirtshals Kro består af både en restaurant og en pub, hvor sidstnævnte er åben næsten hele året rundt, mens restauranten er åben fra påske og indtil vinter. I finder Hotel Hirtshals og den gamle Hirtshals Kro på Havnegade i den nordlige ende af byen, oppe langs havnen. Hirtshals Kro har i forskellige former eksisteret og udskænket for de lokale helt tilbage til omkring 1769, men har først fået en reel krobevilling i På den tid hed byen ikke Hirtshals, men Lilleheden. Hirtshals Kro har gennem tiden været tilholdssted for både kunstnere, forfattere og fiskere og desuden den kendte ingeniør Jørgen Fibiger, der i sin tid stod for det store havnebyggeri i byen. Bjesken har i meget lang tid været en fast del af Hirtshals Kro, og det har været serveret i rigelige mængder til digtere, kunstnere og fiskere igennem Hirtshals' historie. En af de personligheder, der ofte blev serveret for, og som var en flittig gæst på dette sted, var den lokale kunstner Lars Nielsen, der var født i Lars Nielsen beskæftigede sig meget ofte med at portrættere og karikere lokale kendisser, og når der skulle afregnes på et maleri eller en tegning, foregik dette ofte delvist i stedets krostue, hvor bjesken traditionen tro var en fast bestanddel. Den dag i dag kan man desuden se en stor samling af Lars Nielsens malerier og karikaturer på kroen. Og det er i denne selvsamme krostue, at I nu skal indsnuse næsten 250 års historie, mærke stemningen og nyde et godt måltid mad akkompagneret af den lokale bjesk. God fornøjelse! Efter oplevelsen... I har fået spændende dele af Vendsyssels historie helt tæt på kroppen, og I har set, hvor meget brændevinsproduktionen har betydet for Vendsyssel, og specielt området omkring Hjørring, i sin tid. Samtidig tager I et stykke af Vendsyssels historie og gamle traditioner med hjem. Det, I tager med hjem, skal ikke bare være brændevin på flaske. Dette skal have været en anderledes oplevelse, I vil huske, og en oplevelse, der har givet jer ny viden og forhåbentlig lysten til selv at eksperimentere med den traditionsrige vendsysselske bjesk. 48