Erhvervspolitik UDKAST! Randers Kommune. - på vej mod Randers 2016

Transkript

1 UDKAST! Erhvervspolitik - på vej mod Randers 2016 Randers Kommune

2

3 En erhvervspolitik der rager op og rager os! - forord ved borgmester Henning Jensen-Nyhuus Et erhvervsliv i fortsat vækst er forudsætningen for, at vi kan opretholde vores velfærdssamfund. Derfor har vi i byrådet formuleret en ambitiøs erhvervspolitik, der skal styrke Randers Kommunes position som vækstkommune. Kommunen skal skabe de bedste rammebetingelser for erhvervslivet, støtte op om iværksættere og levere et højt serviceniveau. For byrådet er det afgørende, at erhvervspolitikken er blevet til i en åben og innovativ proces. Vi tror på, at de gode ideer og opbakningen til at løfte sammen opstår, når mennesker med forskellige udgangspunkter mødes og meninger brydes. Derfor er det også med stor glæde at opleve borgere, virksomhedsledere, detailhandlen, Region Midtjylland, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Væksthus Midtjylland, Turistforeningen for Randers og Omegn, Randers Handelsråd, repræsentanter for uddannelses- og kulturinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, foreninger m.fl. tage engageret del i drøftelserne af, hvad der skal til for at føre Randers mod nye højder. Erhvervspolitikken er skræddersyet. Den tager sit udgangspunkt i de styrkepositioner og udfordringer, vi har i Randers Kommune. Erhvervspolitikken er nytænkende. Ikke bare rummer den mange ambitiøse projekter. Den rummer projekter, som vi tror på skaber vækst. Fire elementer er helt centrale i erhvervspolitikken: vi skal have flere højtlønnede jobs vi skal have mere uddannelse vi skal have flere iværksættere med vækstpotentiale vi skal blive bedre til innovation, at tænke nyt og anderledes, herunder bruge IT. Derudover skal vi gøre en særlig indsats overfor oplevelsesøkonomi og turisme, detailhandel og erhverv på landet. Erhvervspolitikken sammentænker uddannelses- og erhvervspolitik og hænger tæt sammen med arbejdsmarkedspolitikken. Det sker i troen på, at synergien mellem netop de områder skaber vækst og udvikling. Foran os står nu arbejdet med at sætte erhvervspolitikkens mange initiativer i værk. Det er mit håb, at vi også i dette arbejde kan løfte i flok. Erhvervspolitikken og visionen for Randers 2016 bliver nemlig kun til virkelighed gennem samarbejde. Det skal både være en politik, der rager op og rager os!

4 Indhold Fundament for erhvervspolitikken... 5 Vækstkuren Menneskelige ressourcer Iværksætteri Innovation Detailhandel Erhverv på landet Oplevelsesøkonomi og turisme... 41

5 Fundament for erhvervspolitikken Partnerskab Randers Byrådets erhvervspolitiske vision for Randers i 2016 bliver kun til virkelighed, hvis kommune, region, erhvervsråd, væksthus, handelsråd, turistforening, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsesråd, virksomheder, foreninger, organisationer, LAG m.fl. understøtter en fortsat erhvervsudvikling. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen for Randers og Omegn samt Randers Handelsråd har et særligt ansvar i implementeringen af erhvervspolitikken. De indgår samarbejdsaftaler med byrådet, der fastlægger de indsatser, der skal udføres. I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for erhvervsservice. Det betyder, at kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter overfor iværksættere og virksomheder samt igangsætte erhvervsudviklingsaktiviteter. Kommunerne kan vælge selv at drive erhvervsservice eller gennemføre aktiviteterne i regi af andre. Erhvervsservice overfor iværksættere og virksomheder har Randers Kommune valgt at gennemføre via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland. Det Lokale Beskæftigelsesråd er også en vigtig partner i udmøntningen af erhvervspolitikken. Gennem samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter sikres en fortsat udvikling af arbejdsmarkedet, så der altid er de rigtige kvalifikationer til rådighed. Med strukturreformen er der kommet øget fokus på regional udvikling og politik. Det gør sig ikke mindst gældende indenfor erhvervs- og uddannelsesområdet. Både Væksthus Midtjylland og det midtjyske EU-kontor er gode eksempler på det. Sammen med de andre kommuner i Region Midtjylland er Randers Kommune medejer af Væksthus Midtjylland og et fælles EU-kontor i Bruxelles. Væksthus Midtjylland leverer i samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd den specialiserede erhvervsfremmeindsats og er således en central erhvervspolitisk aktør for kommunen. EU-kontorets opgave er at sikre kom- 5

6 munens virksomheder og institutioner målrettet information om og hjælp til at søge finansiering og samarbejdspartnere i EU. Kommunerne opretter hjemmebaser som er EU-kontorets lokale kontaktflade. Randers Kommunes hjemmebase er et samarbejde mellem Randers Kommune ved Erhverv og udvikling, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen for Randers og Omegn samt uddannelsesinstitutionerne. Når det handler om den erhvervspolitiske indsats, lægger byrådet afgørende vægt på det regionale perspektiv. Samarbejdet med Region Midtjylland, nabokommunerne og andre relevante parter skal fremmes mest muligt. Randers Kommune vil fortsat være kendt som en erhvervsvenlig kommune med et højt serviceniveau og professionalisme. Servicen skal tilpasses det behov og de ønsker, erhvervslivet har. Derfor er dialogen med erhervslivet helt afgørende. Eksisterende netværk i regi af fx. Randers Erhvervs- og udviklingsråd meget vigtige. Men byrådet lægger vægt på også at udvikle nye dialogformer som fx. klimamålinger, tilfredshedsmålinger, virksomhedspanel m.v. Byrådet lægger også vægt på at dokumentere, hvad der kommer ud af den erhvervspolitiske indsats. Randers Byråd vil skabe gode rammer for erhvervsservice. Samarbejdsaftaler med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland skal sikre effektive og målbare resultater. Der vil være en prioritering af den service der udbydes, og en systematisk måling af de opnåede resultater. Randers Byråd ønsker at gøre de services, kommunen stiller til rådighed over for iværksættere og virksomheder mere synlige. I dag har 7 ud af 10 virksomheder ikke kendskab til disse ydelser. Samtidig har godt halvdelen af de virksomheder, der kender ydelserne, modtaget et eller flere af servicetilbudene. Virksomhederne efterspørger mere oplysende erhvervsservice. De ønsker især tilbud som foredrag, seminarer, netværk og kurser. Byrådet vælger også internationalt udsyn. Det kommer bl.a. til udtryk i samarbejdet med venskabsbyerne, hvor der bliver et særligt fokus på det erhvervsmæssige. Dialog med erhvervslivet Erhvervslivet skal have let adgang til information om kommunens serviceydelser. En målrettet information skal sikre kendskab til og forståelse for kommunens service- og myndighedsopgaver. Kommunen vil udvikle og forbedre kommunikationen med erhvervslivet. Både i mødet mellem virksomheden og medarbejderne i kommunen og i den skriftlige kommunikation. Randers Kommune ønsker fortsat at fremme digitalisering af information og service, så virksomhederne hurtigt og let kan benytte sig af selvbetjening på kommunens hjemmeside. Samtidig vil kommunen se på de enkelte procedurer i sagsbehandlingen af virksomhedernes henvendelser. Målet er at optimere sagsbehandlingen til glæde for virksomhederne. 6

7 Byrådet fremmer erhvervslivets vilkår på flere fronter Byrådet har både direkte og indirekte indflydelse på erhvervslivets vilkår. Direkte, når den enkelte iværksætter eller virksomhed får service direkte fra kommunen eller via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og/eller Væksthus Midtjylland eller når kommunen optræder som myndighed over for virksomheden, fx i forbindelse med miljø- og byggesagsbehandling. Den direkte erhvervsfremmeindsats kan også være rettet mod grupper af virksomheder, brancher eller det samlede erhvervsliv. Den indirekte indsats vedrører erhvervslivets øvrige rammevilkår, som i større eller mindre udstrækning påvirkes af kommunens politikker. Det viser sig i erhvervsklimaundersøgelsen, beskrevet i afsnittet om Vækstkuren, at der er områder, som ikke er direkte relateret til en erhvervspolitik, men som alligevel er meget vigtige for virksomhederne. Det er emner som børnepasning, infrastruktur, kultur- og fritidstilbud og bosætningsmuligheder. 7

8 Erhvervspolitikken vedrører primært de områder, hvor kommunen har direkte indflydelse på iværksætternes og virksomhedernes vilkår. Men byrådet vil i formulering af sine øvrige politikker arbejde for, at erhvervslivet i Randers Kommune sikres de bedst mulige rammebetingelser. Erhvervsjord Byrådet ønsker gennem salg af erhvervsjord at fremme en fortsat positiv erhvervsudvikling i hele kommunen. Kommunen vil som tommelfingerregel have erhvervsjord, der er klar til salg svarende til to års forventet salg. Kommunen opkøber samtidig råjord til brug for fremtidige erhvervsarealer. Der skal som minimum være ledig råjord svarende til 4-5 års forventet salg. Salget af erhvervsjord sker med udgangspunkt i følgende målsætninger: Randers Kommune tilbyder velegnede og velbeliggende erhvervsarealer til brug for alle typer af erhverv, der er forenelige med lovgivningens og byrådets miljøkrav. Randers Kommune skal altid have mindst et større erhvervsareal, der kan imødekomme også større virksomheders efterspørgsel på jord. Randers Kommune sikrer mulighed for at drive erhvervsliv både i og tæt ved Randers by samt i de mindre bysamfund Randers Kommune sælger erhvervsjord ud fra ønsket om at udvikle det lokale erhvervsliv og tiltrække nye virksomheder. 8

9 Hvad betyder Erhvervsjord Lokale erhvervsområder Nordlige hængsel Jernbane 9

10 Byrådet vil i sin planlægning af infrastruktur og kollektiv trafik tage hensyn til, at det skal være let at komme rundt i Randers (skiltning, parkering, offentlige toiletter, alternative transportmidler fx bycykler). Der skal være gode betingelser for at drive erhverv i Randers by såvel som på landet og let at komme til og fra uddannelsesinstitutionerne i Randers. Økonomien Erhvervspolitikken udstikker byrådets erhvervspolitiske kurs frem til og med Politikken rummer en lang række indsatsområder og projekter, som byrådet ønsker iværksat i den kommende fireårige periode. Der er endnu ikke taget stilling til finansiering af de enkelte indsatser og projekter, men med vedtagelsen af erhvervspolitikken har byrådet foretaget en principgodkendelse. Infrastruktur og kollektiv trafik Infrastrukturen er en afgørende forudsætning for at styrke Randers muligheder for at fastholde sin status som en vigtig del af det østjyske bybånd. Både som erhvervsby og bosætningsby. Det handler både om kollektiv trafik til bl.a. Århus, hurtige togforbindelser til København og håndtering af trængselsproblemerne i og omkring Randers. Virksomhederne er afhængige af, at arbejdskraft og varer let kan komme til og fra virksomheden. Uddannelsesinstitutionerne er geografisk placeret forskellige steder i Randers. En række ungdomsuddannelser er placeret i henholdsvis syd og nord, og de videregående uddannelser er placeret spredt i bymidten. De studerende er derfor afhængige af at kunne komme til og fra uddannelsesinstitutionerne. Erhvervspolitikken finansieres med udgangspunkt i de bevillinger, byrådet allerede i dag giver til Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen for Randers og Omegn og Randers Handelsråd. Randers Kommune medfinansierer desuden indtil 2010 indirekte Væksthus Midtjylland eftersom de statslige midler til erhvervsfremme er placeret her. Efter 2010 overføres midlerne til kommunerne som bloktilskud. Byrådet har desuden afsat en erhvervsudviklingspulje på 1,9 mio. kr. i 2008 og 3,4 mio. kr. årligt i 2009 til Puljen skal understøtte en aktiv erhvervs- og udviklingspolitik. Endelig har byrådet afsat 2. mio. kr. om året til medfinansiering af projekter i LAG Randers. Byrådet lægger vægt på at byrådets bevillinger indgår i samfinansiering med andre finansieringskilder som fx region, stat, EU, LAG, privat medfinansiering m.v. 10

11 Vækstkuren Erhvervslivets konkurrenceevne er især bestemt af præstationen indenfor områderne: menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation og informationsteknologi (IKT). Den første analyse er foretaget af Copenhagen Economics og består af 3 forskellige undersøgelser: Velstanden i Randers (et statusbillede), Erhvervslivets konkurrencekraft i Randers og Erhverv i Randers (styrkepositioner i erhvervslivet). Internationale og nationale analyser viser, at det er netop disse 4 såkaldte vækstdrivere, der forklarer forskelle i væksten i regioner og lande. De regioner og lande, der målrettet satser på vækstdriverne, klarer sig bedst. For, at få viden om erhvervslivets konkurrenceevne i Randers og et godt grundlag for at iværksætte de rigtige initiativer, har byrådet fået udarbejdet to analyser. Den anden analyse er foretaget af Epinion Capacent og er en erhvervsklimamåling foretaget blandt ca. 400 virksomhedsledere i Randers Kommune. Formålet er at få indsigt i virksomhedernes muligheder og begrænsninger for vækst, og få et grundlag for at udvikle de rigtige strategier på erhvervsområdet. Virksomhedslederne er også blevet spurgt om deres behov for og tilfredshed med erhvervsrelaterede serviceopgaver. Hovedkonklusionerne fra de to analyser er gengivet nedenfor. Analyserne er tilgængelige på >>> 11

12 I 2016 skal erhvervindkomsten pr. indbygger mindst svare til gennemsnittet i de danske bykommuner! Vi skal blive rigere vi skal have flere højtlønnede jobs I Randers tjener vi mindre end landsgennemsnittet. Velstanden i Randers Kommune, forstået som borgernes erhvervsindkomst, ligger ca. 8,5 % under landsgennemsnittet. Sammenlignet med de 9 største bykommuner ligger Randers i den lave ende. Borgerne i Horsens tjener i gennemsnit kr. mere om året, for Kolding er tallet kr. og i Århus kr. Hvis Randers var på niveau med landsgennemsnittet, ville hver beskæftiget tjene ca kr. mere om året. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. indbygger i de danske bykommuner var i kr. Figur 1.1 Velstandsniveauet i Randers og andre danske bykommuner Grunden til at vi ikke tjener mere, skal findes i erhvervssammensætningen: Flere i Randers end landsgennemsnittet arbejder i lokale erhverv som fx butikker, restauranter, håndværkere og offentlig service Lidt færre arbejder i de globale erhverv, dvs. de erhverv der orienterer sig ud af regionen i forhold til salg og indkøb. Både de beskæftigede i de lokale og de globale erhverv tjener mindre end landsgennemsnittet. 12

13 I 2016 skal andelen af de beskæftigede med en høj uddannelse mindst svare til gennemsnittet i de danske bykommuner! Vi skal have mere uddannelse Der er mange faglærte i Randers. Det er en styrke for erhvervslivet, som er vigtig at fastholde og udvikle. Uddannelsesniveauet i Randers er generelt for lavt. Det ses både blandt medarbejdere og ledere. Det er især andelen af medarbejdere med lang videregående uddannelse, der er lille. Knap halvdelen af virksomhederne har inden for det seneste år oplevet, at de ikke kunne besætte ledige stillinger med kompetente medarbejdere. Virksomhederne forventer samtidig, at denne udfordring forstærkes i de kommende år. I 2006 havde 21,5 % af de beskæftigede en høj uddannelse. Der er potentiale for at ændre dette billede i Randers. Østjylland er et område med rigtig mange uddannelsesinstitutioner både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Et simpelt gennemsnit af andelen af beskæftigede med høj uddannelse i de ti største bykommuner er 26,5%. Højtuddannede i Randers og andre danske bykommuner 13

14 I 2016 skal andelen af vækstiværksættere være i top 3 blandt de danske bykommuner! Vi skal have flere iværksættere med vækstpotentiale og flere skal overleve Mange starter virksomhed i Østjylland men alt for få udvikler sig til vækstiværksættere. Sammenlignet med de 10 største bykommuner lå Randers i den nederste tredjedel fra 2001 til 2003 målt på antallet af vækstiværksættere. Der er potentiale til at gøre det bedre! De seneste par år er der etableret rigtig mange nye virksomheder i Randers, og der er gode muligheder for at den udvikling kan fortsætte. Østjylland er det sted i landet, hvor kombinationen af muligheder for uddannelse, adgang til kapital og banklån er bedst tilstede. Vækstiværksættere i Randers og andre danske bykommuner 14

15 I 2016 skal 80% af alle virksomheder arbejde med innovation og udvikling! Vi skal tænke nyt og anderledes Virksomhederne i Østjylland har lav innovationsaktivitet. I Randers er det kun godt halvdelen af virksomhederne, der arbejder med innovation og udvikling. Virksomheder vil opleve mere vækst, hvis de bliver bedre til at arbejde i klynger og samarbejde om innovation. I Randers er det kun 42 % af virksomhederne, der indgår i et formaliseret samarbejde eller informationsudveksling med andre virksomheder. Kun knap 1/5 af virksomhederne samarbejder med videninstitutioner omkring fælles forsknings- og udviklingsprojekter. Arbejder virksomheden med innovation og udvikling Indgår virksomheden i formaliseret samarbejde eller informationsudveksling med andre virksomheder (netværk, industriklynger e.l.)? Der er potentiale for innovation i virksomhederne i Randers. Virksomhederne tilkendegiver stor interesse for og ønske om samarbejde og netværksdannelse med andre virksomheder. Østjylland har en svag IKT infrastruktur, men samtidig gode muligheder for at området kan klare sig godt fremover. Den østjyske befolkning har en god basal viden om IT og virksomhederne har god adgang til medarbejdere. Der er et pænt udbud af IKT konsulentvirksomheder, og i Østjyllands videninstitutioner er der gode IKT kompetencer. Der er knapt 600 beskæftigede indenfor IKT i Randers. Det ses nedenfor i en sammenligning med de 5 brancher, der er Randers særlige styrkepositioner. Det er en branche af en vis størrelse, som det kan betale sig at styrke. 15

16 Vi skal bygge på vore styrker Randers Kommune har en specialisering og en særlig styrkeposition indenfor 5 områder. De 5 områder er de erhvervsbrancher, hvor der er mange beskæftigede, hvor medarbejderne har høje lønninger, samt hvor erhvervene har en større andel beskæftigede i Randers, end der er på landsplan. De 5 områder udgør 14 % af beskæftigelsen i kommunen i alt og 58 % af de beskæftigede i de globale erhverv. For byrådet er det derfor vigtigt at prioritere den erhvervspolitiske indsats i forhold til de globale erhverv. En vækst i de globale erhverv giver kommunen den største vækst. Hertil kommer, at denne vækst automatisk vil skabe vækst i de lokale erhverv. De globale erhverv består af virksomheder, der orienterer sig ud af området mht. salg af varer og indkøb af input til produktionen. Det er de erhverv, som ifølge Copenhagen Economics skal være med til at øge indkomstniveauet og trække væksten i Randers. Det betyder, at virksomheder som frisører, lokale håndværkere, burgerbarer mv. repræsenterer de lokale erhverv. For byrådet er både de lokale og de globale erhverv vigtige. Men byrådet vil gøre en særlig indsats for at understøtte de 5 brancher inden for de globale erhverv, hvor Randers har en særlig styrkeposition. Det betyder, at når Randers Kommune igangsætter initiativerne beskrevet under emnerne Menneskelige ressourcer, Iværksætteri og Innovation på de følgende sider, vil det være med henblik på at udnytte de styrkepositioner, kommunen har. Erhvervspolitikkens opbygning De efterfølgende sider rummer et katalog over de projekter og indsatser, som byrådet gerne ser iværksat over de kommende fire år. Kataloget er opdelt i afsnit, der svarer til de ovenfor nævnte vækstdrivere. Endvidere er der afsnit om erhverv på landet, detailhandel, oplevelsesøkonomi og turisme maskiner maskiner og og transportmidler transportmidler fødevarer fødevarer papir papir og pap og pap stål stål og jern og jern termo termo og vindenergi og vindenergi 16

17

18 18

19 Menneskelige ressourcer For det enkelte menneske, for virksomhederne og for samfundet er de menneskelige ressourcer helt afgørende. Uddannelse og viden er måske den vigtigste forudsætning for fortsat innovation, vækst og velstand. Randers har gode vilkår i forhold til uddannelse. Der findes i kommunen ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og en designhøjskole. Derudover ligger Randers godt placeret mellem to universiteter i Århus og Ålborg. Men uddannelsesniveauet i Randers er væsentlig lavere end landsgennemsnittet. Især mangler der personer med længere videregående uddannelser. Hvis de randrusianske lønmodtagere får et højere uddannelsesniveau, vil det betyde øget vækst for den enkelte såvel som for virksomheden og kommunen. Tilsvarende vil en tættere kontakt mellem virksomhederne og videninstitutioner give mere innovation. De menneskelige ressourcer spiller derfor en væsentlig rolle i byrådets erhvervspolitik: Befolkningens uddannelsesniveau skal hæves, Randers position som uddannelsesby skal styrkes og Randers centrale placering i det østjyske innovationsmiljø mellem universitetsbyerne i Ålborg og Århus skal udnyttes strategisk. Byrådet vil særligt fokusere på at støtte initiativer, der sigter på at opbygge videnmiljøer, uddannelser, kompetenceudvikling el.lign. Det skal ske i relation til de styrkepositioner Randers har inden for: Maskiner og transportmidler, fødevarer, papir og pap, stål og jern samt termo- og vindenergi. Det kunne være et initiativ som etableringen af en Katrinebjerg-satellit i Randers - jf. afsnittet om innovation. Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende initiativer: Randers Kommune skal gå forrest Randers Kommune er med sine ca ansatte den største arbejdsplads i kommunen. Det giver kommunen et særligt ansvar. Byrådet ønsker, at kommunen går forrest i indsatsen for at styrke de menneskelige ressourcer. 19

20 Det skal ske ved: at arbejde systematisk med efter- og videreuddannelse til ledere og medarbejdere at etablere flere uddannelsesstillinger og praktikpladser i kommunen at indhente tilbud fra lokale uddannelsesinstitutioner, når fx ledere, medarbejdere, ledige m.fl. skal opkvalificeres og ved at udbygge sine relationer til uddannelses- og videninstitutioner for at udvikle de kommunale ydelser Randers som Vækstcenter For at styrke Randers Kommunes position som et vækstcenter og for at sikre, at virksomhederne på kort og langt sigt har den rette, velkvalificerede arbejdskraft til rådighed har byrådet i maj 2007 vedtaget strategioplægget Randers som vækstcenter fokus på industrien. Randers som Vækstcenter kombinerer uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatsen og sætter fokus på: de unge, uddannelse og erhvervstilknytning de ufaglærte, som skal have en faglært uddannelse og efteruddannelse af arbejdskraften i bredere forstand udvikling og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet arbejdsmarkedstilknytning for borgere med funktionsnedsættelse attraktiv bosætning for arbejdskraften Aktiviteterne tager hånd om de aktuelle og fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet i form af: øgede krav om faglært arbejdskraft lav ledighed flaskehalstendenser indenfor en lang række brancheområder mange medarbejdere vil forlade arbejdsmarkedet på grund af alder vigende interesse blandt unge for at tage uddannelse indenfor en række specifikke fagområder og frafaldet blandt unge på ungdomsuddannelserne Som et led i budgetforliget for 2008 har byrådet besluttet, at næste fokusområde er Randers som Vækstcenter fokus på den offentlige sektor. Denne plan skal vedtages i foråret Indsatsen vil have fokus på rekruttering, udvikling og fastholdelse af medarbejdere i den offentlige sektor. Randers en venlig tilflytterby Randers Kommune ønsker at være forberedt på det kommende arbejdsmarked og ser en nødvendighed i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til byen. For at imødekomme de udfordringer, der kan opstå, når udenlandsk arbejdskraft kommer til landet, vil Randers Kommune arbejde for, at det sker under gode forhold og på en sådan måde, at Randers bliver et naturligt valg. Randers Kommune tager initiativ til et projektsamarbejde mellem virksomheder, fagforeningerne, jobcentret, sprogskole, uddannelsesinstitutioner, boligforeningerne m.fl. Ideen er at markedsføre kommunen overfor udvalgte faggrupper i fx Polen og efterfølgende tage hånd om job, job til ægtefælle, sprogundervisning, bolig etc. På den måde vil både det 20

21 arbejdsmæssige, det integrationsmæssige og det familiemæssige få de bedste betingelser. Udvikling af nye erhvervsuddannelser Byrådet vil understøtte uddannelsesinstitutionerne i deres fortsatte udvikling af nye erhvervsuddannelser, der på den ene side kan matche de nye krav på arbejdsmarkedet og på den anden side sikre at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Kompetencecenter Region Midtjyllands Vækstforum besluttede i december 2007, at ét af seks nye kompetencecentre skal oprettes i Randers. Kompetencecenteret får til opgave at opkvalificere arbejdsstyrken gennem kontakt til især små og mellemstore virksomheder. Kurser, rådgivning af virksomheder og opfølgning på indsatsen skal bidrage til at hæve uddannelsesniveauet for især voksne med en kortere uddannelse. Samtidig har Handelsskolen Minerva fået bevilget over fire mio. kr. fra Undervisningsministeriet til at skabe et voksenvejledningsnetværk, der dækker Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner. Netværket skal sideløbende med kompetencecenteret sikre, at arbejdskraften i lokalområdet bliver bedre uddannet. Byrådet støtter den fortsatte udvikling af kompetencecentret. Uddannelsesgaranti Det er vigtigt for byrådet, at alle unge, der starter på en uddannelse, også gennemfører en uddannelse. Gennem et finmasket netværk og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og Randers Kommune vil byrådet være med til at garantere de unge en uddannelse og sikre kvalificeret og professionel støtte til de studerende, der har behov for det. Mentorordninger og udbygget vejledning Byrådet ønsker gennem et målrettet samarbejde med uddannelsesinstitutionerne at udbygge erhvervsvejledningen, skabe brobygning og etablere mentorordninger. Især erhvervsvejledning ved udslusning fra folkeskolen er vigtig. På den måde bliver de studerende tidligst muligt bliver 21

22 opmærksomme på muligheder og konsekvenser ved deres forskellige uddannelsesvalg De unges kendskab til ungdomsuddannelserne, herunder især erhvervsuddannelserne og de muligheder, disse uddannelser giver, skal øges. Fx kan det lokale erhvervsliv deltage i forældreinformationsmøder i folkeskolen, ligesom netværk mellem lærere i udskolingen og lærere på ungdomsuddannelserne kan udbygges. Universitet på Randers Bibliotek For at styrke Randers rolle som uddannelsesby, give de herboende studerende bedre vilkår og udbygge relationerne til universitetsmiljøet, vil byrådet arbejde for at der oprettes et studiemiljø i tilknytning til Randers Bibliotek. Flere merituddannelser Det er afgørende, at flere både unge og ældre får en videregående uddannelse. Byrådet vil derfor støtte de videregående uddannelser i Randers i arbejdet med fx at skabe flere merituddannelser. Byrådet vil også bl.a. via uddannelsesportalen hjælpe til at synliggøre de videregående uddannelser i Randers. Synlige uddannelsesinstitutioner Flere skal uddanne sig i Randers. Byrådet vil derfor i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet fortælle den gode historie om Randers som uddannelsesby. Det kan ske gennem en samlet profilering af Randers som uddannelsesby. Herunder muligheder for billige boliger, mulighederne og miljøet omkring Randers Universitet på Biblioteket, musik og cafémiljø, faste studenterarrangementer mv. Uddannelsesportalen, som Randers Kommune driver sammen med uddannelsesinstitutionerne, skal fortsat udvikles. Formålet med portalen er at give nuværende og kommende studerende mulighed for at orientere sig om de muligheder, Randers rummer som uddannelsesby. Portalen retter sig også mod personer, som ønsker oplysninger om efter- og videreuddannelse. Portalen skal desuden skabe kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsesmiljøet i byen. Det skal bl.a. ske via formidling af studiejobs, praktikpladser og erhvervsrelaterede projekter. Portalen er samtidig et uddannelsesvindue til omverdenen, som skal være med til at profilere Randers som uddannelsesby. 22

23 Iværksætteri Råsted Bryghus Randers skal være kendt for sit omstillingsparate erhvervsliv, sin driftige iværksætterkultur og de tætte relationer til videnmiljøerne. Randers Byråd vil understøtte den positive udvikling med de gode resultater i målinger som Deloittes erhvervsklimamåling og Børsens Gazellekåringer. Randers Kommune ønsker som en god iværksætterby at udnytte alle de gode historier ved målrettet at fortælle om dem. Der skal samtidig aktivt arbejdes for at skabe nye succeshistorier. Randers Kommune vil udbygge sin position som vækstkommune og skabe de bedste betingelser for iværksætteri og innovation i både de offentlige og de private virksomheder. Iværksætterindsatsen skal ske inden for alle brancher. Men de 5 brancher, hvor Randers har en styrkeposition, skal have særlig fokus. Erhvervsudviklingen skal fortsat foregå i tæt samspil med erhvervslivet og være præget af alle aktørers mangfoldighed af initiativer. REG LAB gennemførte i 2007 en analyse for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Den fortæller bl.a., at Danmark er god til den generelle erhvervsservice og rådgivning til de lokale erhverv (frisører, håndværksvirksomheder, restauranter mv.). Derimod er man stadig ikke god nok til at tilføre kompetencer og viden til de innovative iværksættere. Flere analyser viser, at vækstiværksætteriet kan fremmes ved at tilrettelægge en indsats med følgende elementer: idémodning inkubatormulighed (et fysisk sted med kontorfællesskab, rådgivning og videndeling) mentormulighed med erfarne erhvervsfolk strategisk udviklingsforløb netværksmuligheder og formidling af viden) Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende initiativer: 23

24 T. O. Stelectric Vækstvirksomheder Det er vigtigt, at ressourcerne til erhvervsfremme bruges mest hensigtsmæssigt og på en sådan måde, at størst mulig effekt nås. Kommunen prioriterer vækstvirksomheder, fordi de fungerer som lokomotiv for øvrige iværksættere. Vækstiværksættere skaber iværksætterkultur og fungerer som rollemodeller. I arbejdet udført af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland gøres en særlig indsats for at identificere virksomheder og iværksættere med vækstpotentiale. Den indsats støttes af Randers Kommune gennem den samarbejdsaftale, der indgås med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Iværksætterhus Randers Kommune igangsætter primo 2008 en forundersøgelse af mulighederne for at oprette et iværksætterhus i Randers. Forundersøgelsen foretages i samarbejde mellem Erhverv og Udvikling, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland. I undersøgelsen skal indgå erfaringer fra lignende projekter i ind- og udland. Ideen er skabt for at imødekomme de mange ønsker og behov mange iværksættere er kommet med. Der ønskes et samlingssted, et hus med en lang række faciliteter og muligheder for iværksættere. Det præcise indhold og rammerne for et iværksætterhus skal undersøges nærmere i forundersøgelsen, men de foreløbige tanker inkluderer følgende funktioner for huset: kontorfællesskab blandt iværksættere med vækstpotentiale fælles faciliteter som kantine, sekretariatsmuligheder mv. adgang til netværk og samarbejde konkrete projekter forankret på stedet (samarbejde, netværk, kurser, arrangementer) flydende arbejdspladser det vil sige at iværksættere for kortere perioder har adgang til at komme og arbejde i et åbent kontorfællesskab faglige kompetencer til stede i huset (advokater, revisorer mv.) service og rådgivning til stede også som arrangementer Iværksætterhuset skal synliggøre og styrke indsatsen overfor iværksættere i Randers Kommune. Det skal skabe bedre rammer for både at sikre god service overfor alle iværksættere og samtidig være med til at hæve antallet af vækstiværksættere i kommunen. Iværksætterhuset indeholder alle de ydelser, der tilsammen skaber vækstiværksætteri. Et hus med kombinationen af attraktive lejemål, rådgivning, videndeling mellem beboerne, og liv skabt ved arrangementer og fælles brug af faciliteter. Iværksætterhuset kan samtidig være med til at øge synligheden omkring Randers Kommunes styrkepositioner. Huset skal have særlige indsatsområder og/eller afdelinger med særlige kompetencer eller klynger. 24

25 Iværksætterhøjskole Kommunen vil i samarbejde med Den Skandinaviske Designhøjskole, Væksthus Midtjylland, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Handelsskolen Minerva, Randers Tekniske Skole m.fl. undersøge mulighederne for at etablere en iværksætterhøjskole i Randers. Netværksdannelse for iværksættere Netværk og videndeling kan være afgørende for, om iværksættere og etablerede virksomheder overlever og vokser. Man mødes med andre med samme udfordringer, får lettere adgang til viden og kompetencer og har mulighed for at finde samarbejds- og sparringspartnere. Højskolen skal via samarbejde med de bedste lærerkræfter give iværksættere intensiv vejledning, uddannelse, gensidig erfaringsudveksling, netværksdannelse og øvelse. Dermed skal højskolen bidrage til at endnu flere får succes som iværksættere. Samtidig skal højskolen være med til at styrke iværksættermiljøet i Randers, formidle de gode historier og profilere Randers som iværksætterkommune. Mentor- og sparringsforløb Randers Kommune vil i samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland udarbejde mentor- og sparringsforløb som et godt initiativ placeret i et iværksætterhus. Der eksisterer allerede mange former for formelle netværk i Randers Kommune, men ikke alle potentielle deltagere kender mulighederne og gør brug af dem. Samtidig er der behov for at arbejde med at udvikle netværkene, så de modsvarer deltagernes behov. Randers Kommune vil i samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland give iværksættere og virksomheder bedre betingelser for videndeling og for at deltage i relevante og udbytterige netværk. Indsatsen skal gøre det nemt for iværksættere og virksomheder at skabe netværk og dele viden. Nye mentorforløb skal knytte iværksættere og erfarne folk fra det etablerede erhvervsliv sammen i et stærkt netværk med den personlige relation i fokus. Erfaringer fra lignende initiativer viser, at yngre erhvervsfolk, der får sparring og støtte til at realisere deres faglige og personlige potentiale, har større chance for succes. Erfaringsudvekslingen er også givtig for den erfarne leder, der formidler sin erfaring på en konstruktiv måde og samtidig udfordres af en ny og værdiskabende indstilling fra iværksætteren. Netværksforløbene kan både være gennem traditionelt arrangerede forløb men også i form af netværkscafeer, virksomhedsbesøg og internetbaserede mødesteder. Tilbudene knyttes til den service og rådgivning, kommunen stiller til rådighed gennem Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland. Idéudvikling (rugekasser) Flere iværksættere skal overleve efter opstartsperioden, og flere skal vokse og blive såkaldte vækstiværksættere. Det skal undgås, at gode og frugtbare ideer, der kan skabe basis for vækst 25

26 og arbejdspladser, går tabt, fordi der ikke stilles de rigtige muligheder til rådighed. Randers Kommune vil være en iværksættervenlig kommune. Kommunen vil gerne motivere til iværksætteri samtidig med, at der skabes prestige omkring det at blive iværksætter. Byrådet vil i samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland igangsætte konkrete initiativer, der kan være med til at fremme iværksætterkulturen. Som et supplement til den basale grundrådgivning med forretningsplan og finansiering, der gives til iværksættere, vil Randers Kommune derfor sammen med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland udvikle en såkaldt rugekasse, der kan sikre, at de rigtige ideer kan modnes og udvikles med professionel sparring. Rugekassen skal være et samlingssted, hvor folk med iværksættertanker private såvel som offentlige, fuldtids såvel som fritidsiværksættere - kan hente hjælp, før de er klar med en egentlig forretningsplan. Iværksætterkultur Det kan være initiativer som: Randers bedste idé Udvikle ideer og konkrete events, hvor iværksætteri er i fokus. Det kunne være et arrangement og et forløb i Randersugen, hvor årets iværksætter/den bedste idé kåres. PR kampagne En positiv kampagne, der både skal være med til at lokke kommende iværksættere i gang med deres idé og skabe positiv omtale af Randers som iværksætterby. Skoleprojekt En eller to skoler i Randers udpeges til iværksætterskole og arbejder målrettet med iværksætteri i en eller flere perioder. Iværksætterkulturuge Med en messe eller festival som omdrejningspunkt kan der sættes fokus på iværksætteri på en ny og spændende måde. Det kan både være en kombination af emnet Randers bedste idé, men også som en mulighed for at Randers er samlingssted for iværksættere, investorer, fagfolk, eksperter med videre. 26

27 Innovation Green Comfort Innovation skaber nye produkter, processer, ydelser og forretningskoncepter. Arbejdet med innovation er derfor et centralt element i styrkelsen af både offentlige og private virksomheders konkurrenceevne og et helt centralt element i erhvervspolitikken. Lige nu arbejder kun ca. halvdelen af virksomhederne i Randers med innovation. Desuden er der kun et begrænset samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, og kun få virksomheder deltager i egentligt klyngesamarbejde og netværk. flettes byerne sammen i et voksende arbejdsog boligmarked, og i stadig stigende grad kan man tale om ét innovativt miljø. Potentialet ved netop den placering er unik og skal udnyttes i endnu større grad fremover. Erhvervslivet skal inspireres og motiveres til innovation, så der skabes et godt grundlag for at fremme virksomhedernes konkurrenceevne og mulighed for vækst. I indsatsen over for innovation vil Randers Kommune have særlig fokus på de 5 brancher, hvor Randers har en styrkeposition. Innovation i virksomheder fremmes af samarbejdsrelationer med videninstitutioner, netværk med andre virksomheder, adgang til lokale innovationspartnere og udbydere af erhvervsservice. Randers har gode muligheder for at fremme innovation. Randers ligger lige midt imellem to universitetsbyer og er en del af det østjyske bybånd. Fra Randers i nord til Kolding i syd Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende initiativer: Randers Kommune som drivkraft for innovation Kommunen prioriterer derfor fortsat at indgå i en række strategiske samarbejder og netværk regionalt og internationalt. Samarbejder som kommunens engagement i vækstforumarbejdet, EU-kontoret i Bruxelles, deltagelse i det østjyske bybåndsamarbejde, Djurslandkommu- 27

28 nerne og Mariager Fjord Kommunesamarbejde, Gudenåkomiteen og kultursamarbejder. Byrådet ønsker at gå foran ved at anvende innovation som redskab til udvikling og vækst. Kommunen vil som den største arbejdsplads være med til at synliggøre innovation og afprøve metoder, som kan være med til at skabe fornyelse. Randers Kommune vil derfor være med til at udvikle og deltage i innovationsprojekter i samarbejde med virksomheder og videnmiljøer. i Region Midtjylland, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, evt. repræsentanter for sygehuset og Erhverv og Udvikling. Gruppen skal konkretisere indsatsen og formulere egentlige forsøgsprojekter, hvor en række interessenter inddrages. Det vil både være lokale virksomheder, forskere fra universiteter og sygehuset. Et par eksempel på innovationsprojekter er Erhverv og sundhed og Randers Kommune som miljøkommune. Erhverv og Sundhed Randers Byråd ønsker at fremme en erhvervsudvikling under temaet erhverv og sundhed. Der forventes et væsentligt vækstpotentiale ved at satse på et erhvervsmæssigt afkast fra sundhedssektoren. Ved at koble virksomheder, forskere og sundhedssektoren sammen kan der udvikles nye produkter og services til gavn for både brugerne og erhvervslivet. Der er et særligt potentiale i Randers gennem sundhedscentret og sygehuset. Randers Kommune vil undersøge mulighederne for at igangsætte egentlige pilotprojekter inden for erhverv og sundhed med sundhedscentret og evt. sygehuset som omdrejningspunkt. Der nedsættes en gruppe bestående af Randers Kommunes afdeling for sundhed, sundhedscentret, afdelingen for Innovation og Forskning 28

29 Randers Kommune som miljøkommune Energi og miljøområdet er det område, der gennem de seneste år har haft den største vækst i beskæftigelse, omsætning og eksport i Danmark. Med de kommende internationale og nationale satsninger på energi- og klimaområdet er der et stort potentiale for yderligere vækst og udvikling. Hertil kommer, at Region Midtjylland står stærkt inden for området. Derfor er energi- og miljøområdet også en af Vækstforums megasatsninger. Energi og miljøområdet er en af Randers Kommunes styrkepositioner. Det skyldes altovervejende tilstedeværelsen af Vestas, der beskæftiger 90 % af de beskæftigede indenfor dette område i kommunen. Kommunen vil understøtte den fortsatte udvikling på området og satse målrettet på at udvikle initiativer, hvor kommunen går foran som miljøkommune. Styrkepositioner skal udnyttes Klynger og spidskompetencer er med til at gøre et område mere konkurrencedygtigt og bidrager til merværdi for et område. Lokal konkurrence, samarbejde og videndeling har en positiv indflydelse på vækst og udvikling i virksomhederne. Erhverv og Udvikling vil i samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland undersøge nærmere, hvordan man kan arbejde målrettet med klyngeudvikling for at styrke den strategiske indsats på området. Byrådet ønsker i særlig grad at satse på det lokale erhvervslivs styrkepositioner indenfor maskiner og transportmidler, stål og jern, papir og pap, fødevarer, termo- og vindenergi og IT. I forlængelse heraf vil Erhverv og Udvikling i samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland tage initiativ til konkrete initiativer, som skal styrke samarbejdet og netværksdannelserne i klyngerne. Samtidig skal initiativerne bidrage til en fortsat udvikling af de spidskompetencer, der allerede er til stede i kommunen. Desuden vil der blive arbejdet med udvikling af konkrete initiativer og projekter, der kan være med til at udnytte de styrkepositioner indenfor regionens og vækstforums megasatsninger inden for fødevarer samt energi og miljø. Randers skal være bedst til at anvende forskning, IT og ny teknologi Der skal udvikles initiativer, som fremmer samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder, der vil fremme udveksling og anvendelse af ny forskning og viden. Der arbejdes derfor med en række initiativer, der støtter op om, at Randers er et sted, hvor forskning og viden anvendes i praksis. Det er initiativer som design, erhverv og sundhed under Randers Kommune som drivkraft til innovation, Katrinebakke og IT-netværksagent. 29

30 Tulip Bosal SCA Packing Design Med Den Skandinaviske Designhøjskole beliggende i kommunen er der gode forudsætninger til stede for at sætte et særligt fokus på design i kommunens erhvervsudvikling. Byrådet ønsker at udbygge sit samarbejde med designhøjskolen og støtte tiltag, der kan styrke skolens rolle som center for design og drivkraft i forhold til at få flere virksomheder til at arbejde målrettet med design, som det fx skete i forbindelse med projektet Design Match. I løbet af 2008 udarbejdes et forslag til en generation 2 af Design Match, som kan videreføre og udvikle de positive resultater fra den første udgave af Design Match. Den netop færdiggjorte evaluering viser en overvældende positiv respons fra de deltagende virksomheder. 30

31 Inforserv IT netværksagent Midtjylland Vækstforum har besluttet at udbyde en 5-årig indsats med et samlet aktivitetsniveau på 86 mio. kr. for at styrke innovationspotentialet i samspillet mellem IT-forskning, IT-udvikling og regionens virksomheder. Indsatsen består af tre elementer: IT-netværksagenter, rekruttering til IT-uddannelser og IT-virksomheder samt internationalt netværk og samspil. Indsatsen gennemføres sammen med Alexandra instituttet og Innovation Lab fra Katrinebjerg samt IT-forum Midtjylland. Randers Kommune indgår i samarbejdet med regionen og de øvrige deltagende kommuner. IT-netværksagent projektet udgør et bindeled mellem virksomheder og forskning på Katrinebjerg. IT-netværksagenterne placeres i de kommuner, der ønsker deltagelse i projektet. De bliver bl.a. brobyggere for virksomhederne ved at matche virksomheder og videnpersoner fra forskningsmiljøer. De skal fungere som hotline for virksomhederne til videnmiljøerne og formidle kontakt mellem virksomheder og videncentre for at opstarte konkrete innovationsprojekter. Katrinebakke Randers Kommune forventer, at projektet med IT-netværksagenten kan være med til at fremme IT-miljøet i Randers. Og være en begyndelse til et IT-kraftcenter med samspil mellem IT-videnmiljøer, IT-uddannelsesmiljøer, rådgivning af iværksættere og virksomheder, der anvender nyere viden inden for IT-teknologien. Et kraftcenter, hvor de synergieffekter, der ligger i at være placeret mellem to IT-videnmiljøer i Århus og Aalborg, udnyttes til størst mulig fordel for erhvervslivet og uddannelsesmiljøet i Randers Kommune. IT som teknologi indeholder store innovationspotentialer for erhvervslivet og for den offentlige sektor. IT kan være med til at skabe helt nye produkter, processer og forretningskoncepter, og udfordringen er at få omsat disse IT-innovationspotentialer til gavn for erhvervslivet i Randers Kommune. 31

32 Udvikling af projektet igangsættes i begyndelsen af I et sådan IT-kraftcenter bør også indgå et inkubatormiljø, hvor nye iværksættere inden for IT-teknologi kan starte og få sparring med etablerede virksomheder. Derfor indgår dette projekt naturligt i Iværksætterhuset nævnt under afsnittet om iværksætteri. Netværk Randers Byråd vil fremme erhvervsudvikling og innovation gennem netværk og samarbejde. Der er lang tradition for samarbejde i Randers, og det vil kommunen bygge videre på og udvikle nye muligheder for netværksdannelse. I samarbejdsaftalen med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd vil der blive lagt vægt på udviklingen af nye metoder for lokal, regional, national og global netværksdannelse netværk, der i højere grad baserer sig på aktivering af deltagerne frem for passiv servicering. Netværk skal give mening og skabe engagement. Det skal koble både fælles interesser men også udfordre med tanker, der ikke ville være opstået uden de pågældende netværk. 32

33 Detailhandel Montain Farm Med sin gamle hyggelige midtby med de mange unik- og kædebutikker, centerområdet i Paderup med de gode parkerings- og tilkørselsforhold samt dagligvarebutikker fordelt ud over det meste af kommunen, der gør at de fleste har mulighed for at gøre de daglige indkøb tæt på hjemmet, har Randers Kommune gode forudsætninger på detailhandelsområdet. Men detailhandlen er under pres især fra Århus og Ålborg, hvorfor det til stadighed er nødvendigt strategisk at fokusere på at fastholde og udbygge detailhandlen. Vi skal værne om og udvikle styrkepositionerne og støtte nye tiltag, der sikrer Randers en god position i et detailhandelsmarked med hård konkurrence. Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende initiativer: Den fysiske planlægning Planlovens bestemmelser om detailhandel blev revideret i 2007 først og fremmest med det sigte at underbygge liv i midtbyerne og forhindre nye og større aflastningscentre. For Randers vedkommende betyder det, at rammerne til detailhandel i centerområdet i Paderup for nuværende ikke kan udvides, men at der gives nye muligheder for butikker i midtbyen. Byrådet ønsker at udnytte planlovgivningens muligheder fuldt ud og politisk vil der blive arbejdet på at få udvidet rammerne. Den nuværende detailhandelslovgivning hæmmer udviklingen i Randers Kommune. Med en koncentreret bymidte bestående af gamle i mange tilfælde fredede huse og smalle gader, er det vanskeligt at etablere nye og i særdeleshed større pladskrævende butikker i centrum. Byrådet vil sigte på at skabe en lettilgængelig bymidte med gode parkeringsmuligheder placeret rundt om hele midtbyen. På den måde kan midtbyen på sigt fredeliggøres og friholdes for gennemkørende biler. Derfor vil byrådet i sin planlægning udpege egnede lokaliteter til P-huse rundt om hele midtbyen. Kardinalpunktet for midtbyens udviklingsmuligheder er forbindelsen over fjorden. Derfor planlægger byrådet en ny bynær forbindelse over vandet. Den fysiske planlægning sker i kommuneplan og lokalplanlægningen. 33

34 Randers Midtby Randers Midtby er kommunens centrum for oplevelser og udvalgsvarer. Byrådet ønsker at midtbyen bevarer sine unikke værdier samtidig med, at detailhandlen fortsat kan udvikles. Moderne butikker skal indpasses i det historiske bymiljø. Byrådet har fokus på at øge udbuddet af udvalgsvarebutikker i midtbyen. Det er vanskeligt at indpasse moderne butikker i den gamle bykerne og især er det en udfordring at få plads til store butikker, som de nye detailhandelsregler åbner mulighed for. Midtbyens afgrænsning indenfor centerringen, områderne omkring Østervold og syd for Randers Bro har ikke plads til den fremtidige udvalgsvareforsyning. Derfor arbejdes der i kommuneplanlægningen på at udvide midtbyen syd for fjorden. På længere sigt vil nogle af arealerne på Randers Havn være omdannet til handelsog oplevelsesområde. Byrådet vil undersøge forslag og ideer til større opland for detailhandel og service i Randers. Byen og dens torve, gader og pladser skal indrettes så der er sammenhæng i bymidten og borgerne har en god oplevelse. Detailhandelsstrukturens robusthed skal støttes. Byen skal være den moderne handelsplads, der er attraktiv for de handlende og kan tiltrække både kæder og selvstændige butikker, som styrker udbuddet af detailhandel og service. Børnevenlig midtby Udover at have en værdi i sig selv er oplevelser og aktiviteter for børnefamilier en vigtig konkurrenceparameter for detailhandlen. Byrådet vil gøre en særlig indsats for at gøre midtbyen attraktiv for børnefamilier, fx gennem fredeliggørelse, indretning af de eksisterende pladser og torve m.v. Et eksempel kunne være Slotspladsen jf. nedenfor. Byrådet ser gerne, at Randers gennem en målrettet indsats fra kommune, detailhandlen, kulturlivet, foreninger m.fl. bliver kendt som børnenes by. 34

35 Østervold Renoveringen af Østervold giver en mangfoldighed af muligheder for at lave oplevelser, tiltrække randrusianere og besøgende ude fra til gavn for byens handelsliv. Byrådet vil arbejde aktivt for, at brugen af Østervold fremmes mest muligt. Eventsekretariatet skal i samarbejde med detailhandlen, kultur- og fritidslivet og andre fx professionelle eventskabere sørge for, at der til stadighed foregår aktiviteter på Østervold. Fødevaremarked Byrådet vil støtte en udvidelse af de eksisterende torveaktiviteter. Det vil bidrage til at gøre midtbyen endnu mere spændende at handle og opholde sig i og det vil kunne medvirke til at give de lokale fødevareproducenter bedre afsætningsmuligheder. Byrådet ser gerne en sammentækning af et fødevarehus (jf. afsnittet om erhverv på landet) og torveaktiviteterne. Overdækning af Slotspladsen Byrådet vil undersøge, hvordan der kan etableres en overdækning af Slotspladsen med det formål at skabe et nyt rum i byen med plads til oplevelser for ikke mindst børnefamilierne, handel, kulturelle oplevelser og cafemiljø. Ved at overdække pladsen vil udesæsonen kunne forlænges og gøre det muligt at holde på flere mennesker i midtbyen efter butikkernes åbningstid. Butikscenter i tilknytning til gågademiljøet En detailhandelsanalyse gennemført på vegne af de gamle kommuner viste, at der er behov for at etablere et overdækket butikscenter i umiddelbar tilknytning til gågademiljøet, hvis Randers ikke skal tabe yderligere markedsandele i forhold Århus og Ålborg. Byrådet vil via sin planlægning skabe grundlaget for, at et sådant center kan etableres. Bilby i Randers Mange af de eksisterende bilforhandlere har pladsmangel og svært ved at finde plads til at udvide. Samtidig vil branchen kunne opnå en synergi via fælles markedsføring, fælles aktiviteter m.v., hvis bilforhandlerne og evt. andre beslægtede butikker, værksteder m.v. samles geografisk. Byrådet har på denne baggrund, i dialog med branchen, igangsat planlægningen 35

36 af en bilby ved motorvejsafkørsel 43, Sdr. Borup. De tiloversblevne arealer, hvor bilforhandlerne bor i dag, kan finde anvendelse til bla. etablering af butikker. Erhvervsfremme Byrådet vil etablere et tilbud om erhvervsfremme til detailhandlen på linie med den service, kommunen stiller til rådighed over for de øvrige erhverv via Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland. Indsatsen skal rettes mod iværksættere, der ønsker at etablere handelsvirksomhed og mod allerede etablerede handelsvirksomheder. Indsatsen tilbydes i form af tiltag, der kan føre til udvikling og yderligere vækst. Det kan være: Gruppevis i form af relevante seminarer, temamøder, oplæg til netværksdannelse og kurser (fx som turismeambassadør) og Individuelt i form af målrettede tiltag som vejledning, sparring om forretningsudvikling, mentorordninger, generationsskiftevejledning m.v. Indsatsen skal prioriteres i forhold til de iværksættere og virksomheder, der har det største vækstpotentiale. Det kan fx ske ved en aktiv opsøgning af virksomheder med potentiale for e-handel, udvikling af unikbutikken eller udvikling fra unik- til kædebutik etc. Organisering og finansiering af indsatsen skal tilrettelægges sammen med erhvervet. 36

37 Erhverv på landet Ommersyssel Biavlcenter Byrådet ønsker at skabe rammerne for udvikling, trivsel og livskvalitet på landet for borgerne, virksomheder, foreningsliv m.fl. med udgangspunkt i kommunens særlige ressourcer og forudsætninger. Der er i 2007 etableret en lokal aktionsgruppe i Randers Kommune LAG Randers, som med støtte fra EU s landdistriktsmidler på 2.1 mio. om året skal arbejde for at fremme udviklingen i kommunens landområder. Som et første skridt i processen for at sikre levende og dynamiske landdistrikter, baseret på lokal medbestemmelse og lokalt engagement, vedtog byrådet derfor i foråret 2007 en politik for landdistriktsudvikling. Landdistriktspolitikken opstiller mål for bosætning, turisme, fritid og kultur, natur og miljø samt erhverv. Hovedmålet er, at der fortsat skal arbejdes aktivt for gode muligheder for at drive erhverv i landområderne ved at udvikle og udnytte nye muligheder og potentialer. Indsatsen falder inden for tre områder: 1. Nye og eksisterende virksomheder skal tænkes ind i oplevelsesøkonomi og turisme 2. Landbrugserhvervet skal fremtidssikres 3. Vejledning, netværk og videndeling skal styrkes Vækstforum i Region Midtjylland har i sin erhvervsudviklingsstrategi også fokus på udvikling i landdistrikterne og vil gennem en række udbud støtte projekter på området. Randers Byråd har afsat 2 mio. kr. om året til medfinansiering af projekter, der sigter på at skabe udvikling på landet. Byrådet ønsker et tæt samarbejde med LAG Randers og Region Midtjylland omkring udvikling af kommunens landdistrikter. Landbrugserhvervet er medtaget i byrådets miljøpolitik og indgår derfor ikke i erhvervspolitikken. Byrådet vil på denne baggrund igangsætte følgende initiativer: 37

38 Detailhandel Tilstedeværelsen af butikker er afgørende for bosætning og trivsel på landet. For at beskytte de mindre dagligvarebutikker i landområderne, vil byrådet være tilbageholdende med at tillade, at der etableres yderligere dagligvarebutikker langs indfaldsvejene til Randers. Hvor det er muligt, vil byrådet gøre det attraktivt at drive butik i de mindre byer. Lokale fødevarer Idet Danish Crowns hovedkontor og datterselskabet, forarbejdningsvirksomheden Tulip International begge er lokaliseret i Randers Kommune, har fødevareerhvervet en fremtrædende styrkeposition på det globale marked. Samtidig har det regionale Vækstforum fødevarer som en af sine megasatsninger og vil i de kommende år investere betragteligt i en fortsat udvikling af regionens fødevareerhverv. Byrådet vil målrettet støtte initiativer, der bakker om denne indsats. I forlængelse heraf ønsker byrådet at fremme lokal nicheproduktion, forarbejdning og salg af fødevarer produceret i Randers Kommune, typisk af mindre producenter og virksomheder. Det kan være fødevarer, der er egnsspecifikke eller bærer på en særlig historie, er økologiske, er særligt sunde eller andet. Indsatsen vil omfatte følgende projekter: Målrettet vejledning til iværksættere, der ønsker at igangsætte en produktion og/eller forarbejdning af lokale fødevarer, herunder etablering af gårdbutikker og lign. Vejledning til allerede etablerede fødevareproducenter, der har potentiale for vækst gennem udvikling af produkter, services, afsætning osv. Netværksaktiviteter mellem lokale producenter m.fl. med henblik på at skabe innovation og vækst. Som led i arbejdet med at understøtte og udvikle netværksaktiviteter mellem lokale producenter og andre, skal mulighederne i at etablere et fødevarehus som et fælles udstillingsvindue og center for koordination af de netværksunderstøttende aktiviteter undersøges nærmere. Indhold og finansiering af aktiviteterne skal aftales mellem Randers Kommune, LAG Randers, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen for Randers og Omegn samt evt. andre interesserede parter. Udnyttelse af landsbyernes specifikke potentialer Byrådet ønsker at understøtte de enkelte landsbyers erhvervsudvikling med udgangspunkt i landsbyens egne ressourcer og specifikke kompetencer. Det kunne fx være: Den kreative landsby: Fællesskab mellem fx keramikere, billedkunstnere, gallerier eller lignende. Landsby-outlet: Samling af mærkevarebutikker, der sælger ud af deres kollektioner Konsulentfællesskaber, dvs. kontorfællesskab mellem konsulenter/enkeltmandsvirksomheder eller lign. fx i nedlagte landbrugsejendomme 38

39 Kursusaktiviteter Produktion, forarbejdning og salg af fødevarer (jf. også ovenfor) Miniklynger, hvor en landsby sammen dækker fra ide over produktion, marketing, salg etc. inden for et givent område, fx hvor landsbyen har særlige historiske forudsætninger Den sunde landsby: Klyngedannelse omkring sundhed, wellness etc. Den C02-neutrale landsby Indsatsen søges tilrettelagt i samarbejde med LAG Randers, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Turistforeningen for Randers og Omegn m.fl. Byrådet vil igangsætte et forprojekt, der skal konkretisere, hvordan indsatsen kan operationaliseres. Det er hensigten, at forprojektet skal munde ud i et eller flere udbud, der kan støtte sådanne landsbyerhvervsudviklingsprojekter økonomiske, organisatorisk, med vejledning etc. Oplevelser på landet Landområderne har på grund af naturen, landsbymiljøerne og muligheden for at udnytte tiloversblevne landbrugsejendomme særlige forudsætninger for at udvikle erhvervene indenfor oplevelsesøkonomien. Byrådet ønsker i samarbejde med lokale virksomheder, ildsjæle, organisationer, LAG Randers, Randers og Omegns Turistforening, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd m.fl. at udnytte dette potentiale. Indsatsen skal dels bestå af proaktiv oplysning og vejledning til iværksættere indenfor området, fx for at få flere til at etablere Bed & Breakfast og gårdbutikker etc. Dels skal eksisterende virksomheder inden for området tilbydes målrettet vejledning og tilbud om at indgå i netværk for at tilvejebringe erfaringsudveksling, innovation og vækst. Byrådet vil undersøge muligheden for gennem udbud at udvælge og støtte projekter, der kan skabe udvikling indenfor specifikke områder. Det kunne fx være projekter, der sigter på at fremme erhvervene indenfor oplevelsesøkonomien i tilknytning til Gudenåen og Randers Fjord. I fastlæggelsen af den fremtidige turismestrategi ønsker byrådet, at der er et særligt fokus på at udvikle landområdernes potentialer indenfor oplevelsesøkonomien. Vejledning til iværksættere og virksomheder på landet Den service, som kommunen tilbyder iværksættere og virksomheder gennem Randers Erhvervs- & Udviklingsråd og Væksthus Midtjylland, har iværksættere og virksomheder på landet naturligvis også adgang til. Men i tillæg hertil ønsker byrådet en målrettet indsats, der med udgangspunkt i landområdernes særlige potentialer og udfordringer, skal understøtte en erhvervsudvikling på landet. Indsatsen skal bl.a. omfatte: 39

40 oplysning omkring det økonomisk fordelagtige i at etablere virksomhed i landbrugsejendomme samt de planlægnings-, miljø-, og skattemæssige forhold i denne forbindelse formidling af de gode historier omkring erhverv på landet facilitering af netværk for iværksættere og virksomheder på landet Indsatsen vil blive tilrettelagt i samarbejde med Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, LAG Randers m.fl. 40

41 Oplevelsesøkonomi og turisme Dansk og international økonomi drives i stigende grad af en efterspørgsel efter oplevelser og der er derfor et stort potentiale for vækst og beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomien. Byrådet vil satse bevidst på udvikling af oplevelsesøkonomien, som er en væsentlig parameter i konkurrencen om turister, borgere og arbejdspladser. Byrådet ønsker også gennem denne satsning at øge beskæftigelse, vækst og eksport. Oplevelsesøkonomi kommer til udtryk som både kultur og turisme. Kulturinstitutioner, kreative brancher og de virksomheder, der indtænker oplevelser i deres produkt, er med til at gøre Randers til et godt sted at bo og besøge. Oplevelsesøkonomi kan også virke som en innovationsdynamo for erhvervslivet gennem fx design af produkter og ydelser. På turismeområdet er der en rød tråd i visioner, strategier og indsatsområder lige fra det nationale til det lokale niveau. Den røde tråd sikres via forpligtende samarbejder på tværs af og i sammenhæng med den nationale, regionale og kommunale erhvervsfremmeindsats. Byrådet ønsker at fremme erhvervene indenfor oplevelsesøkonomien og turisme i tilknytning til Gudenåen og Randers Fjord, og ønsker et særligt fokus på at udvikle landområdernes potentialer. De kulturelle og kreative erhverv Byrådet vil arbejde for at fremme udviklingen af de kulturelle og kreative erhverv. En stadig større del af samfundets produktion og velstand kommer fra oplevelsesøkonomien, herunder de kulturelle og kreative erhverv. Det være sig fx spil, musik, design, kunsthåndværk, teater m.v. Byrådet ønsker at give de kulturelle og kreative iværksættere og virksomheder samme adgang til vejledning og støtte som det øvrige erhvervsliv. Indsatsen skal gennemføres med udgangspunkt i de særlige forudsætninger og muligheder, der gør sig gældende på området. 41

42 Galleri Gak Kulturhistorisk Museum Grundlaget for vækst inden for de kulturelle og kreative erhverv er en god kulturpolitik, der bredt stimulerer og understøtter ikke mindst børnenes og de unges udfoldelsesmuligheder på et højt niveau. Det tages der hånd om i kulturpolitikken. Når byrådet også i sin erhvervspolitik har fokus på området, er det for at understøtte, at flere tager springet til at leve af deres kreative og kunstneriske evner. For at få viden om, hvordan byrådet bedst kan medvirke til at fremme de kunstneriske og kulturelle erhverv, skal der gennemføres et forprojekt. Formålet med forprojektet er at afdække: Hvilke styrkepositioner har Randers Kommune inden for de kunstneriske og kreative erhverv - og hvilke vækstpotentialer findes der set i et erhvervsmæssigt perspektiv? Er der nicher med et særligt vækstpotentiale? Er det muligt at bidrage til, at allerede eksisterende aktiviteter får mere succes og vækst, og hvordan kan dette i givet fald gøres? Hvordan kan de eksisterende kulturinstitutioner som bibliotek, museer, musikskole m.v. indtænkes fx ved at redefinere form og indhold? 42