Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion, Hårby Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 10. januar 2005 J.nr.: 03-33/ THA Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion, Hårby Kommune. Fyns Amt har den 11. november 2003 truffet afgørelse om, at udvidelse af dyrehold (svin) fra 125 DE til 190,7 DE på ejendommen matr.nr. 2a Mullerød By, Dreslette, beliggende Gl. Skolevej 10 i Hårby Kommune, kan gennemføres uden udarbejdelse af et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, jf. 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) med senere ændringer. Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, Øksnebjerg Lokalkomite, har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Ejendommen ligger i landzone sydøst for Snave. I forbindelse med udvidelsen bygges der en ny stald på ca m 2, med delvis spaltegulv og mekanisk ventilation. Den nye stald placeres i tilknytning til eksisterende staldbygninger. Afstanden fra staldanlægget til den nærmeste enkeltbolig i landzone er ca. 150 m. Ansøgeren har et udspredningsareal på 138 ha, heraf 38 ha ejede og 100 ha aftalearealer. Harmonikravene efter husdyrgødningsbekendtgørelsen er således opfyldt. Fyns Amt har efter en samlet vurdering af det konkrete projekt fundet, at der hverken af hensyn til grundvand, natur eller overfladevand ses at være grundlag for at kræve udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Det fremgår af sagen, at udvidelsen af husdyrholdet på ejendommen forudsættes gennemført med en række miljøforanstaltninger, der vil få af-

2 2 gørende betydning for påvirkningen af natur- og vandmiljø med fosfor og kvælstof. Miljøforanstaltningerne omfatter optimeret fodring og ændret sædskifte. Amtet har baseret sin afgørelse på følgende vurderinger af miljøpåvirkningerne: Fosfor: Der vil ske en forøgelse af overskudstilførslen af fosfor til udspredningsarealerne på ca. 140 kg fosfor/år. Kvælstof: Ændring i sædskiftet (4 ha med efterafgrøder eller 3 ha med frøgræs) vil betyde en reduktion af udvaskningen på skønsmæssigt 100 kg kvælstof/år. Reduceret indhold af kvælstof i husdyrgødningen vil medføre en reduktion i udvaskningen på ca. 130 kg kvælstof/år. Den ansøgte udvidelse af husdyrproduktionen vil skønsmæssigt betyde, at ejendommens samlede tab af kvælstof til luft, natur- og vandmiljø forøges med ca kvælstof/år, fordelt på et forøget luftbåret tab af ammoniak på ca. 900 kg kvælstof/år og et forøget vandbåret udvaskningstab på ca. 200 kg kvælstof/år. Skønsmæssigt 45 % af udvaskningstabet - svarende til ca. 90 kg kvælstof/år vil blive udledt til vandområderne Åkrog Bugt og Nørrefjord/Helnæs Bugt. Vandområder: Ca. halvdelen af udspredningsarealerne ligger i oplandet til Åkrog Bugt. Den sydlige del af Åkrog Bugt indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde Maden på Helnæs og havet vest for (EFhabitatområde). Den anden halvdel af udspredningsarealerne ligger i oplandet til Nørrefjord/Helnæs Bugt. Åkrog Bugt og Nørrefjord/Helnæs Bugt er i amtets recipientkvalitetsplan (Regionplan ) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Hvor de naturlige betingelser er til stede er området endvidere målsat til gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Den sydlige del af Åkrogen og ud for Helnæs har Nørrefjord en skærpet målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Områderne er sårbare overfor tilførsel af næringsstoffer, og målsætningen for vandområderne er dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og luften. En merbelastning med næringsstoffer til vandområderne vil være i strid med målsætningen for områderne. Andre naturområder: Ca. 250 m vest for ejendommen ligger moseområdet Snavedam (moseområde 1), der er A-målsat som havende international/national betydning i amtets naturkvalitetsplan (Regionplan 2001-

3 3 2013). I moseområdet er der partier med overgangsfattigkær og bl.a. forekomst af plantearterne Mose-Pors, der er meget sjælden i Fyns Amt, Trindstænglet Star (sjælden) om Vinget Perikon (relativ sjælden). Et andet moseområde (moseområde 2) ligger ca. 270 m øst for ejendommen, og er B-målsat som havende national/regional betydning i amtet naturkvalitetsplan. Moseområdet er af typen overgangsrigkær og der er bl.a. forekomst af den fredede orkidé Maj-Gøgeurt. Udspredningsarealerne grænser op til et overdrev (naturområde 4 - Skelbjerg) sydvest for ejendommen. Overdrevet er A-målsat som havende international/national betydning og er karakteriseret ved at være ugødsket og gammelt med tuer af Gul Engmyre. Overdrevet er artsrigt med bl.a. forekomst af den frede Skov-Hullæbe. Udspredningen af husdyrgødning kan medføre en forøget emission og afstrømning af næringsstoffer til overdrevet. Den aktuelle baggrundsbelastning med atmosfærisk kvælstof i området udgør 20,3 kg kvælstof/ha/år (DMU 2002). Hertil kommer et lokalt bidrag som følge af den eksisterende husdyrproduktion i området. Amtet har vurderet, at de omhandlede naturområder har en tålegrænse i størrelsesordenen kg kvælstof/ha/år. Grundvand: Samtlige udspredningsarealer ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser eller nitratfølsomme områder. Klage fra Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening, Øksnebjerg lokalkomité, har anført følgende klagepunkter, der efter foreningens opfattelse tilsammen bør medføre, at projektet er VVM-pligtigt: Fosfor: Det er betænkeligt, at der tillades en forøgelse af fosforudledningen på 140 kg årligt, og en samlet udledning på ca. 260 kg årligt, idet fosfor ophobes i jorden og udvaskes i grundvandet. Kvælstof: Udvidelsen medfører et forøget luftbåret tab af kvælstof på ca. 900 kg/år og et samlet luftbåret tab fra ejendommen på kg kvælstof/år. Undersøgelser viser, at det meste ammoniak afsættes i en radius på 300 m omkring bygningerne. Inden for denne radius ligger moseområde 1 Snavedam (ca. 250 m) samt et B-målsat moseområde (ca. 270 m).

4 4 Naturområder: Moseområde 1 Snavedam er i Regionplanen A- målsat som område af international/national betydning med højeste prioritet indenfor genopretning, udbygning og pleje, herunder også forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt. Mosen er desuden en del af et særligt biologisk interesseområde ned mod Nørrefjord/Helnæs Bugt med mange store A-målsatte, artsrige og værdifulde naturområder med sjældne rød- og gullistede arter. For eksempel Fyns Amts største population af den kødædende plante Vibefelt, store bestande af Leveurt, Eng- Klaseskærm, Butblomstret Siv samt de fredede orkideer Maj-Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt og Sump-Hullæbe. Endvidere er forekomsten af Mose-Pors sandsynligvis den eneste i Fyns Amt, da bestanden ved Arreskov Sø ikke har kunnet genfindes. Til trods for den høje målsætning og amtets vurdering af, at tålegrænsen for mosen er overskredet, gives der tilladelse til, at Snavedam med udvidelsen både bliver påvirket af ekstra kvælstofnedfald fra staldbygningerne og fra udbringningen af gyllen. Der er ikke fastsat gødningsfrie zoner langs de lange strækninger af udspredningsarealerne, der støder op til mosen. Moseområde 2 er B-målsat som værende af national/regional betydning og med meget høj prioritet indenfor genopretning, udbygning og pleje, herunder forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningen er opfyldt. Moseområdet vil blive stærkt påvirket af kvælstofnedfaldet fra staldbygningerne foruden at en del af mosen desuden er helt omkranset af udspredningsarealerne. Der er heller ikke her udlagt gødningsfrie zoner, selvom tålegrænsen er overskredet. Overdrevet Skelbjerg (naturområde 4) er A-målsat. Tålegrænsen for overdrevet er overskredet, og der er ikke krævet gødningsfrie zoner omkring overdrevet. Umiddelbart nord for gården ligger en tidligere stævningsskov med mange dertil relaterede sjældnere arter foruden flere arter af de fredede orkideer. Skoven vil blive påvirket af såvel kvælstofnedfald og udbringning af gyllen.

5 5 Overfladevand: Udspredningsarealerne ligger både i oplandet til Åkrog Bugt og Nørrefjord/Helnæs Bugt. Åkrog Bugt er målsat som fiskevand til lyst- og erhvervsfiskeri samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og opvækstområde for fisk. Den sydlige del af Åkrog Bugt indgår i det internationale EF- Habitatsområde Maden på Helnæs og havet vest for og er desuden målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Målsætningen er ikke opfyldt og enhver merbelastning vil være i strid hermed. Udpegningen af habitatområdet forpligter Danmark til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget for. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at bevare status quo. Der skal arbejdes for at sikre målsætningen med tiltag både indenfor og udenfor selve habitatområdet. Nørrefjord/Helnæs Bugt er også målsat som fiskevand til lyst- og erhvervsfiskeri og med en skærpet målsætning ud for Helnæs som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Målsætningen er ikke opfyldt og enhver merbelastning med næringsstoffer vil være i strid med målsætningen. Vandområdet er en tærskelfjord og er af den grund ekstra sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Husdyrtætheden: Der har været og er mange etableringer/udvidelser af husdyrproduktion i området, og amtet har ikke taget højde for den kumulative effekt på afgørelsestidspunktet. Klage fra Danmarks Sportsfiskerforbund Foreningen har anført, at udvidelsen vil berøre 3-områder, hvor tålegrænserne allerede er overskredet og målsætningen ifølge regionplanen ikke er opfyldt. Den øgede udvaskning af kvælstof vil tillige påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Endvidere har amtet ikke vurderet den kumulative effekt i henhold til VVM-direktivet. Amtets bemærkninger til klagerne Amtet har bemærket, at der er foretaget tiltag til begrænsning af det øgede tab af ammoniak fra produktionen. Vedrørende naturområderne har amtet bemærket, at moseområde 1 (Snavedam) vurderes at have en tålegrænse i størrelsesordenen kg kvælstof/ha/år. Efter udvidelsen vurderes produktionen at give en lokal af-

6 6 sætning på 1,9 kg kvælstof/ha/år, hvilket svarer til en forøgelse på ca. 0,4 kg kvælstof/ha/år. Sammen med baggrundsbelastningen på 20,3 kg kvælstof/ha/år giver dette en samlet belastning på ca. 22,2 kg kvælstof/ha/år. Moseområde 2 vurderes til at have en tålegrænse i størrelsesordenen kg kvælstof/ha/år. Efter udvidelsen vurderes produktionen at give en lokal afsætning på 4,3 kg kvælstof/ha/år, hvilket svarer til en forøgelse på ca. 0,8 kg kvælstof/ha/år. Sammen med baggrundsbelastningen på 20,3 kg kvælstof/ha/år giver dette en samlet belastning på ca. 24,6 kg kvælstof/ha/år. Et udbringningsareal grænser op til overdrevet ved Skelbjerg, der ligger sydvest for ejendommen. Tålegrænsen for overdrevet vurderes til at være i størrelsesordenen kg kvælstof/ha/år. Overdrevet vurderes at få en merbelastning med ammoniak fra udbringningsarealet i størrelsesordenen 0-0,4 kg/år. Hertil kommer risikoen for overfladeafstrømning i forbindelse med kraftige regnskyl og jorderosion. Nordvest for ejendommen ligger et lille skovområde, der er registeret som fredskov. Derudover har amtet intet kendskab til skovområdets værdi eller følsomhed. Efter udvidelsen vurderes produktionen at give en lokal afsætning på 3,6 kg kvælstof/ha/år, hvilket svarer til en forøgelse på ca. 0,9 kg kvælstof/ha/år. Sammen med baggrundsbelastningen på 20,3 kg kvælstof/ha/år giver dette en samlet belastning på ca. 23,9 kg kvælstof/ha/år. Vedrørende den kumulative effekt har amtet oplyst, at man ved en fejl har vurderet husdyrtætheden i oplandet til at være 0,8 DE/ha dyrket areal. Husdyrtætheden er henholdsvis 1,2 DE/ha i Åkrog Bugt og 1,0 DE/ha dyrket areal i Helnæs Bugt. Amtet fastholder imidlertid ud fra en samlet vurdering, at produktionsudvidelsen ikke er VVM-pligtig. Ansøgeren Ansøgeren har anført, at husdyrgødningen fra produktionsudvidelsen vil blive udspredt på de nye 48 ha gylleaftaler beliggende ved Hagenhøj. De nye arealer grænser ikke op til målsatte naturområder, så det er alene merbelastningen af ammoniakfordampningen fra stald og lager, der skal vurderes.

7 7 Ansøgerens konsulent har indsendt nogle beregninger vedrørende tab af ammoniak, der viser, at påvirkningen af moseområde 1 Snavedam vil blive på 0,3 kg kvælstof/ha/år, og at der for moseområde 2 er tale om en stigning på 0,6 kg kvælstof/ha/år. Endvidere har konsulenten foretaget nogle fosforberegninger, der viser, at fosforoverskuddet vil blive på 25 kg/år. Amtets bemærkninger til beregninger fra ansøgers konsulent Amtet har fastholdt amtets egne beregninger for forøgelsen af ammoniakfordampningen og fosforoverskuddet som følge af produktionsudvidelsen. Udtalelse fra Danmarks Miljøundersøgelser(DMU) Naturklagenævnet har i denne og en anden af nævnets sager bedt DMU om en udtalelse om anvendelsen og betydningen af fastsatte tålegrænser for 3-områder, og hvilke konsekvenser en overskridelse af disse grænser har for naturområderne. Det fremgår bl.a. af denne udtalelse fra DMU, at der i ejendommens nærområdet findes naturområder med overskridelser af tålegrænsen. Der skal derfor som minimum foretages en vurdering af den ekstra belastning som følge af det ansøgte. Dette fremgik ikke af amtets afgørelse. I amtets bemærkninger til klagerne er der imidlertid foretaget en vurdering af den ekstra belastning. De beregnede ekstra belastninger ligger for de fleste naturområder (lige) under 1 kg N ha -1 år -1. Betydningen af den ekstra belastning vil klart afhænge af, om moseområderne også indeholder nogen af de mere følsomme (under-) typer. Det kunne fx være tilfældet for Snavedam mose, der ifølge amtet også indeholder partier med overgangsfattigkær og dermed muligvis ligger i den mere følsomme ende med tålegrænse ned til 10 kg. Den samlede belastning fra den lokale husdyrproduktion, som amtet beregner til 1,9 kg, kan over tid medføre en væsentlig påvirkning af områdets tilstand. Den beregnede ekstra belastning på 0,4 kg som følge af den ansøgte udvidelse vil formentlig ikke i sig selv på kort sigt medføre væsentlige ændringer i områdets tilstand, men en forøgelse af belastningen vil forkorte den tid, hvor områdets naturværdier kan bevares. Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til udtalelse fra DMU Danmarks Naturfredningsforening har anført, at de fleste 3-områder på Vest- og Sydfyn for længst har nået deres tålegrænse. Foreningen påpeger, at på grund af den akkumulerede næringsstofbelastning er selv de A-målsatte naturområder præget af mandshøje næringskrævende arter. Alligevel giver amtet tilladelse til yderligere belastning af både A- og

8 8 B-målsatte naturområder, selvom det vurderes, at tålegrænsen er overskredet. Foreningen er enig med DMU i, at der kræves et vist datagrundlag og kendskab til det konkrete område for at vurdere betydningen af en overskridelse. Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets samtlige 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Marie Louise Andreasen, Poul Søgaard, Ole Pilgaard Andersen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet udtaler enstemmigt: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan amtets afgørelse alene påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om et projekt er omfattet af planlovens 6 c, stk. 1, hvorefter større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt regionplanretningslinjer med tilhørende redegørelse, indeholdende en vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVM-redegørelse). Nærmere regler herom findes i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse), med senere ændringer. Det er desuden et retligt spørgsmål, om amtets afgørelse opfylder kravene i samlebekendtgørelsen. Ifølge samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, skal forslag til regionplanretningslinier for de i bekendtgørelsens bilag 1 angivne anlæg - ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg - ledsages af en VVM-redegørelse. Bilag 1 omfatter bl.a. anlæg til husdyrproduktion med en kapacitet for mere end 250 DE, dog 270 DE, hvis mindst 90 % heraf stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg. Reglerne i samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, gælder også for de i bekendtgørelsens bilag 2 angivne anlæg herunder anlæg til intensiv husdyravl - når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2. Ifølge bilag 2, nr. 13, er ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendte, er udført

9 9 eller er ved at blive udført, omfattet af bekendtgørelsens 3, stk. 2, når de kan være til skade for miljøet. VVM-reglerne om husdyrproduktion indebærer, at der ved en planlagt produktion på mere end 250 DE (270 DE hvis mindst 90 % heraf stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg) altid skal udarbejdes en VVMredegørelse, mens der ved produktioner på 250 DE (270 DE) eller derunder kun undtagelsesvist skal laves en sådan redegørelse. Det er herved forudsat, at de generelle miljøregler (om udbringningsarealer til gylle, afstand til beboelse m.v.) normalt er tilstrækkelige til at sikre miljøet ved de mindre produktioner. Grund til undtagelsesvist at kræve en VVM-redegørelse ved en mindre produktion vil navnlig kunne foreligge ved en placering af produktionen/udbringningsarealerne i et særligt miljøfølsomt område, f.eks. et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Ved vurderingen af, om et i samlebekendtgørelsens bilag 2 angivet anlæg må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der tages hensyn til kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3, dvs. projektets karakteristika og placering samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Miljøpåvirkningen fra det konkrete projekt skal i den forbindelse bl.a. sammenholdes med baggrundsbelastningen (den kumulative effekt), jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 1. Det vil sige den eksisterende miljøpåvirkning fra bl.a. andre husdyrproduktioner i området. Det betyder, at et yderligere anlæg, der ikke i sig selv vil påvirke miljøet væsentligt, i kumulation med baggrundsbelastningen kan have en miljøpåvirkning, der må anses som væsentlig og dermed udløse VVM-pligt for projektet. Naturklagenævnet har forstået amtets vurdering således, at projektet må antages at kunne få indvirkning på miljøet, men at indvirkningen ikke kan betegnes som så væsentlig, at projektet er VVM-pligtigt. Et flertal på 8 af Naturklagenævnets medlemmer finder, at udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen med en merbelastning af højt målsatte og sårbare naturområder som de omhandlede - der i forvejen er belastet over naturens tålegrænse - med en ammoniakdeposition i den af amtet anslåede størrelsesorden, indebærer en så væsentligt påvirkning, at der bør gennemføres en nærmere undersøgelse af anlæggets indvirkning på miljøet (VVM).

10 10 I vurderingen er det lagt til grund, at den eksisterende baggrundsbelastning i området er 20,3 kg kvælstof/ha/år, at tålegrænsen for det A- målsatte område 1 (Snavedam) af amtet er vurderet til at være kg kvælstof/ha/år og af DMU er vurderet til at være 10 kg kvælstof/ha/år, og at tålegrænsen fra det B-målsatte moseområde 2 er vurderet til kg kvælstof/ha/år. Flertallet finder under disse omstændigheder ikke at kunne lægge afgørende vægt på, at merpåvirkningen med ammoniak fra det aktuelle projekt i sig selv er beskeden. Mindretallet på 2 medlemmer (Anders Stenild og Jens Vibjerg) finder, at merbelastningen er for lille til at kunne udløse krav om tilvejebringelse af VVM-redegørelse og stemmer derfor for at opretholde amtets afgørelse. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning ændrer Naturklagenævnet herefter Fyns Amts afgørelse af 11. november 2003 således, at produktionsudvidelsen kræver tilvejebringelse af regionplanretningslinier med tilhørende VVM-redegørelse. På Naturklagenævnets vegne Tessa Harbo Andersen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.