RELATIONER I EN JOBSAMTALE Hos virksomheden Rare Wine

Transkript

1 RELATIONER I EN JOBSAMTALE Hos virksomheden Rare Wine Humanistisk Informatik 2. semester Gruppe 48 Aalborg Universitet Vejleder: Antje Gimmler Sigrid Schøning Jensen Lonnie Ilum Christensen Sofie Rokkedal Kaalund Tobias Nilsson Kathrine Lollesgaard

2

3 Titelblad Relationer i en jobsamtale hos virksomheden Rare Wine AALBORG UNIVERSITET Maj 2014 HUMANISTISK INFORMATIK 2. semester Vejleder: Antje Gimmler Gruppe 48 Anslag: Sigrid Schøning Jensen Lonnie Ilum Christensen Sofie Rokkedal Kaalund Tobias Nilsson Kathrine Lollesgaard

4 Indholdsfortegnelse Del I: Introduktion 7 Indledning 8 Problemfelt 9 Empiri 10 Temarammeredegørelse 11 Læsevejledning 14 Del II: Metode og Teori 17 Metode 18 Hermeneutik 19 Teori 23 Konversationsanalyse 23 Pragmatisk Sprogbrugsanalyse 28 Perspektiv 30 Non-verbal Kommunikation 32 Ansigtsarbejde 33 Del III: Analyse 39 Åbning på samtalen of privatliv 40 Ansøgers CV 44 Jobfunktionen 48 Fragt 51 P specificerer sine kompetencer Løn Opsamling 66 Del IV: Diskussion og Konklusion 69 Diskussion 70 Konklusion 72 Litteraturliste 74

5

6 6

7 Del I: Introduktion I denne første del følger en række afsnit, der vil fungerer som en introduktion til dette projekt. Der er en indledning samt et problemfelt, som sammen vil indsnævre vores fokus område. Derefter er der et afsnit der omhandler vores empiri, samt vores måde at gå til den på, efterfulgt af en temarammeredegørelse, der forklarer hvordan denne opgave tager udgangspunkt i de kursusgange vi har haft på 2 semester. Sidst har vi skrevet en læsevejledning der forklarer projektets opbygning. God Læselyst. 7

8 Indledning I løbet af de seneste år har Danmark været påvirket på den økonomiske front. Finanskrisen har blandt andet ført til en eksplosiv stigning i ledigheden på arbejdsmarkedet. Men hvordan har samfundet taget imod denne ændring? For i takt med, at antallet af ansøgninger stiger, får virksomhederne en større magt til at fra- og tilvælge ansøgere som de lyster. Det formodes, at en virksomhed altid vil søge de mest kompetente medarbejdere. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er inden for en overskuelig rækkevidde at finde det, når der gennemsnitlig sendes op mod ansøgninger pr. opslået stilling. Mange virksomheder forsøger at spare tid og kræfter ved at benytte sig af rekrutteringsfirmaer til at udføre grovsortering, med henblik på at indskrænke ansøgninger til eksempelvis 10, som alle besidder de ønskede kompetencer. Det betyder, at hvis man som ansøger er så heldig at nå igennem dette nåleøje, så er det i høj grad fordi, at man er valgt ud fra sine faglige kompetencer. Hvis en ansøger først er kommet igennem dette nåleøje, og er blevet inviteret til samtale, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om ansætter i højere grad ønsker at vurdere ansøgeren ud fra et mere personligt plan. At indgå i et job hænger nødvendigvis ikke kun sammen med at indeholde et specifikt sæt af kompetencer. Det kan også, beskrives som værende bestemt ud fra et personligt aspekt. En virksomhed kan eksempelvis i lige så høj grad eftersøge en person, der besidder nogle specifikke personlige egenskaber, og som kan indgå i et bestemt arbejdsmiljø eller team. Det der tales om i en samtale, kan således være påvirket af det, ansætteren gerne vil vide. Netop dette aspekt, har virket som en motivationsfaktor for dette projekt, og har været vores interesse for at undersøge en jobsamtale - og ikke hvilken som helst anden type samtale. Det der tales om under en samtale til fx en familiefødselsdag eller hos frisøren, er forskelligt fra de emner, der bliver bragt op under en jobsamtale. Målet for en jobsamtale kan være at udveksle tidligere joberfaringer, at diskutere forskellige holdninger eller at fortælle om sig selv. I alle tilfælde vil der stræbes efter at opbygge en fælles forståelsesramme. Dette projekt tager udgangspunkt i en fascination af den relation, der kommer til udtryk, når der snakkes inden for forskellige emner. Emner skal her forstås, som de forskellige samtaleemner, der forekommer undervejs i samtalen, som vi har inddelt i seks overordnede kategorier. Rare Wine A/S En jobsamtale kan være en meget privat samtale, og dermed kan det være en svær opgave at få tilladelse til at observere en sådan situation. Gennem en af gruppens bekendtskaber, lykkedes det at få åbnet for en sådan mulighed. Vi fik tilbudt at videoobservere en jobsamtale hos firmaet Rare Wine A/S. Et vinfirma, der blev grundlagt i 2006, og som hovedsageligt forhandler eksklusive og sjældne vine til både indland og udland. Størstedelen af hverdagens arbejde foregår på nuværende tidspunkt via korrespondance, hvilket har betydet en mulighed for at holde antallet af ansatte på et minimalt plan. Udover ejeren er der ansat en revisor og en deltids hjælpe-dreng. Firmaet har over årene haft en stabil, men markant vækst hvilket har resulteret i, at de nu søger en ny medarbejder til at indgå i deres team. Stillingen der skal besættes er en stilling som logistik- og lageransvarlig. ( 8

9 Problemfelt Jobsamtaler er en vigtig del af en virksomheds kommunikation. Det er vigtigt, at jobsamtalen danner fundament for en god beslutning for ansætter, så virksomheden kan finde den ansøger, der passer bedst til stillingen. Der kan dog imidlertid være en udfordring i den relation, der er imellem ansætter og ansøger. Denne relation kan vanskeliggøre muligheden for, at der kan opstå dialog. Vi vil definere, hvorledes vi betegner dialog senere i projektet. I Dialog i jobsamtaler - nødvendig, men umulig? skriver Dahl og Rams, at der i princippet er mulighed for 4 typer af relation mellem to personer. De sætter dem op i følgende skema: Social/Psykologisk Symmetrisk rollerelation Asymmetrisk rollerelation Symmetrisk menneskelig relation A B Asymmetrisk menneskelig relation (Dahl, P. N. & Rams, M. L., 2000, s. 294) Rollerelationen er symmetrisk, hvis mennesker er socialt ligestillet - hvis de har samme magtbeføjelser i og med deres placering i et socialt system. Den menneskelige relation er symmetrisk, hvis de er psykologisk ligeværdige - hvis de udviser den samme respekt for hinandens personlige grænser og integritet. (Dahl, P. N. & Rams, M. L. (2000) s. 294) I en jobsamtale vil den sociale rollerelation dog altid være asymmetrisk, i og med, at der er en formel magtrelation. Det er ansætteren, der har indkaldt til samtalen, og det vil som udgangspunkt ligeledes være ansætteren, der sætter rammerne, og styrer samtalens forløb. Dette adskiller jobsamtalen fra almindelige samtaler, hvor der ikke på forhånd er en fast, formel magtrelation. I vores eksempel er der flere ansøgere til samme stilling. Havde dette ikke været tilfældet, kunne man forestille sig en situation, hvor ansøgeren måske var særligt eftertragtet, og at beslutningen derfor lå hos denne. D C Det er dog som nævnt ikke tilfældet her. Yderligere vil vi for at besvare anden del af vores problemformulering, anvende teori omkring dialog. For kort at opridse dialogkonceptet som vi anvender det, vil der her følge en kort gennemgang af nogle vigtige aspekter og begreber inden for dialog. Vi tager udgangspunkt i Helle Alrø og Marianne Kristiansens kapitel 7: Et dialogisk perspektiv i bogen Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner (2006). Her vil vi tage udgangspunkt i deres fremlægning af Martin Bubers dialogsyn. Han differentierer mellem en Jeg-Det-relation og en Jeg-Du-relation. En samtale med en Jeg- Det-relation mellem de deltagende parter er en samtale, hvor man instrumentaliserer den anden part, med det mål at pleje egne interesser. Et eksempel kan være, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet, og derefter henvender dig til en veninde med et mål om, at hun skal give dig ret i dine beklagelser. En Jeg-Du-relation er derimod en relation, hvor man møder hinanden som mennesker, og er oprigtigt interesseret i hinandens meninger og holdninger (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 205 & 233) Alrø og Kristiansen definerer derudover dialog som (...)undersøgende, læringsorienteret uforudsigelig og risikofyldt, fordi samtalens resultat ikke er givet på forhånd. (Alrø, H. & Kristiansen, M., 2006, s. 204) Hertil knytter Alrø og Kristiansen (2006) en række andre begreber, som har indflydelse, eller som kan være værd at overveje i en diskussion om dialog. Det første er Strategi. Dette er især relevant i forhold til vores specifikke empiriske grundlag. Når der tales om dialog, er det væsentligt at tage med i overvejelsen, om parterne har et strategisk grundlag, for det de gør i samtalen. I forbindelse med vores indledende tanker kunne vi forestille os, at P som ansøger, har en strategi, der inderbærer at overbevise eller overtale ansætterne R og M om, at han er den rigtige til jobbet. Et andet aspekt som også er værd at overveje, er konteksten. Det er væsentligt at vurdere dialog i forhold til den ramme, der omgiver 9

10 kommunikationen. I vores tilfælde er der tale om en jobsamtale. Derfor må de formelle, sociale og kulturelle normer, der gælder inden for en jobsamtale, tages med i vores overvejelser. I en samtale mellem venner ville det umiddelbart springe i øjnene, hvis det kun var den ene part, der stillede spørgsmål, og den anden der svarede. I en jobsamtale er det dog forventeligt at ansætteren styrer ordet og sætter dagsordenen. Med det i mente har vi formuleret vores problemformulering således: Hvordan kommer den formelle og den menneskelige relation til udtryk i en jobsamtale, er der i praksis mulighed for en symmetrisk menneskelig relation, på trods af en asymmetrisk formel relation og kan dette bane vej for, at der kan opstå dialog? Vi arbejder altså med to typer af relation, som vi aktivt vil forholde os til, og undersøge hvordan kommer til udtryk. Den ene af disse, den sociale relation i form af den formelle magtrelation, er givet på forhånd og vores forventning er, at den altid vil være til stede. Uanset samtalens udfald, vil det være ansætteren, der har det sidste ord. Det er ansætteren, der til sidst skal tage en beslutning om, hvorvidt ansøgeren får stillingen. Spørgsmålet er således, om det er muligt, at der kan være tale om en symmetrisk menneskelig relation på trods af den asymmetriske formelle relation. Vi vil undersøge dette ved i første omgang, ud fra en håndfuld teoretiske perspektiver, at belyse hvordan de to relationer kommer til udtryk. Herefter vil vi vurdere, om der er tale om en symmetrisk menneskelig relation, samt til sidst, i forhold til den forudgående analyse, diskutere om der er tale om dialog. Vi er klar over, at vi med vores analyse ikke kan belyse generelle tendenser, som kan strækkes ud over jobsamtaler som helhed, men at det er en unik situation vi analyserer. Det er vigtigt at understrege, at det er relationen mellem ansøger og ansætter der undersøges. I den pågældende jobsamtale er der to repræsentanter for firmaet til stede, deres interne relation vil ikke være fokus for dette projekt. Deres interne relation kan dog i nogle tilfælde have indflydelse på relationen mellem de to og ansøgeren, og i disse tilfælde har vi medtaget det, da det er relevant for vores projekt. Vi vil heller ikke kigge nærmere på de tre parters individuelle rolle, vi har konstateret at disse er givet på forhånd i henhold til deres roller som ansøger og ansættere. Empiri I det følgende afsnit præsenteres, hvordan vi har valgt de relevante uddrag til analysen, og hvad disse uddrag indeholder. Vores empiri består som nævnt af en jobsamtale hos virksomheden Rare Wine a/s. Jobsamtalen omhandler en stilling som logistik-og lageransvarlig. I den pågældende samtale er der i alt 3 personer til stede: ansøger, samt de to medarbejdere virksomheden består af. I vores transskription fremgår de tre personer under bogstaverne R, M og P. P er ansøgeren, R er direktør, og M er økonomiansvarlig. Jobsamtalen varer samlet set ca. 40 minutter. For at besvare vores problemformulering har vi udvalgt i alt 17 minutter og 30 sekunder fordelt over hele samtalen, som vi har fintranskriberet. På den måde har vi et udpluk fra samtlige af de emner, de når igennem i løbet af samtalen. Vi har udvalgt forskellige steder for at kunne undersøge, hvordan relationerne på forskellig vis kommer til udtryk, når de taler om forskellige ting, samt for at kunne undersøge om relationen ændrer sig undervejs. Vi vil nu kort opridse, hvad de udpluk vi har udvalgt, handler om for at give et overblik over vores empiri. Udplukkene skal ses som en hjælp til at forstå den fulde samtale, og dermed den kontekst der senere vil blive analyseret ud fra. Vi har inddelt udplukkene med overskrifter som beskriver handlingen. 10

11 Åbning på samtalen og privatliv I første udpluk starter R og M med at byde P velkommen. R forklarer kort, at det var fedt at de kunne afholde jobsamtalen netop denne dag, da de ugen efter skal på forretningsrejse. Herefter følger en kort samtale om P s privatliv; hans bopæl og han fritidsaktiviteter. Ansøgers CV Næste udpluk er, hvor de gennemgår P s CV. Vi har valgt et sted midt i dette emne. Her taler de om P s gamle stillinger, hvoraf flere viser sig at være relevante for stillingen som logistik-og lageransvarlig. P har meget taletid. Jobfunktionen Her forklarer R og M om virksomheden, og hvad det er, de helt præcist efterlyser i den stilling, der skal udfyldes. De forklarer om, hvordan de selv håndterer lagerarbejdet, hvad ulemperne er ved dette, og hvordan det påvirker, de andre opgaver de har. Derudover forklarer R, hvordan han ser, at ansvarsområdet kan udvikle sig med tiden. Fragt I dette udpluk fortsætter de med at snakke om fragt. R fortsætter med at fortælle om, hvad deres udfordringer er, og hvordan P evt. kan hjælpe med dette. Det er på mange måder en fortsættelse af det forrige emne. P specificerer sine kompetencer I dette udpluk er det P, der fører ordet. Han starter med at bede om kuglepennen for at tegne videre på en model, R tidligere har tegnet. P fortæller i dette afsnit, hvordan han tidligere har håndteret logistik-og lagerarbejdet i andre stillinger, og hvordan det kan optimeres i forhold til Rare Wines eget lager. Løn Det sidste udpluk handler om lønforhandling. Her starter R og M med at spørge ind til P s lønforventninger, for derefter at skitsere deres tanker mht. løn. Herefter følgere en længere samtale, hvor P udtrykker sine tanker omkring stillingen og samtalen som helhed. Temaramme redegørelse I dette afsnit vil vi kort opridse temarammen for dette semester. Der vil være en kort gennemgang, af de kursusgange vi har haft, samt hvordan de hver især har bidraget til udarbejdelsen af dette projekt. Her følger et kort citat fra studieordningen, der beskriver hvad målet for 2. semester på Humanistisk Informatik er: Uddannelsernes 2. semester arbejder med kommunikation som proces, idet der arbejdes med hvordan kommunikation foregår i direkte eller medierede interpersonelle relationer i institutionelle sammenhænge. Målet er, at den studerende skal opnå teoretisk viden om og analytisk kompetence i at arbejde med kommunikationsprocesser set i forhold til den professionelle kontekst, som de er indlejret i. Den studerende skal desuden oparbejde kompetence i at tilrettelægge og udvikle interpersonelle kommunikationssituationer. (Studieordning, Det humanistiske Fakultet, AAU (2014) s. 17) Citatet fra studieordningen understreger, at den kommunikation der skal analyseres i projektet, skal være interpersonel og foregå i en professionel sammenhæng. På 2. semester har vi overordnet haft modulet Kommunikationsprocesser, og under dette modul har vi haft følgende kursusgange: Analyse af interpersonel kommunikation, Fortolkning af interpersonel kommunikation, Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser, Kvalitative metoder og Fagets videnskabsteori som hver især varetager visse aspekter af det samlede moduls opgaver og mål. Samtlige af disse kurser har bidraget med indhold, som kunne være relevant for projektarbejdet. Her følger en kort gennemgang af de forskellige kursusgange og deres formål: 11

12 Analyse af interpersonel kommunikation: Formålet med kurset er at kvalificere analyser af interpersonel kommunikation på mikroniveau - dvs. i forhold til hvad der konkret er på færde i samtalen. (Kjær, M. Kappelgaard, L. & Alrø, H. (2013) Analyse af interpersonal kommunikation) Det er altså i denne kursusgang at vi er blevet præsenteret for de teoretiske tilgange vi har brugt i vores analyse herunder konversationsanalyse og pragmatisk sprogbrugsanalyse Fortolkning af interpersonel kommunikation: Formålet med kurset er at bidrage til udviklingen af en teoretisk og metodisk bevidsthed om, hvad valget af en bestemt psykologisk teori kan betyde for tolkningen af en given empiri. (Dahl, P. N. (2013) Fortolkning af interpersonelle medier) Her er vi blevet præsenteret for de mere fortolkende og psykologiske perspektiver på interpersonel kommunikation, det er bl.a. under denne kursusgang at vi er blevet præsenteret for relationsperspektivet som vi har udformet vores problemformulering efter. Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser: Formålet med kurset er at give et indblik i de kommunikative, kontekstuelle og multimodale forhold, der gør sig gældende for social interaktion og interpersonel kommunikation i medierede sammenhænge. Det er endvidere målet, at den studerende opnår erfaring med at studere og analysere kommunikation i medierede sammenhænge. (Raudaskoski, P. Krummheuer, A. Kjær, M. & Andersen, T. F. (2013) Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser) Denne kursusgang har ikke bidraget med noget konkret til vores projekt. Da vi ikke arbejder med medieret kommunikation har vi ikke fundet det relevant. den forskningsmetode vi benytter i dette projekt i form af den kvalitative metode. Det har også været i denne kursusgang at vi er blevet præsenteret for videoobservation som empirisk grundlag. Fagets Videnskabsteori: Formålet er at præsentere de studerende for nogle centrale humanvidenskabelige forskningstraditioner og begrebsrammer, de kan reflektere forholdet mellem teori, empiri og metode op imod. (Mølholm, M. (2013) Fagets Videnskabsteori) Dette fag bygger videre på 1. semesters videnskabsteori. På 2. semester har fænomenologi, socialkonstruktionisme og socialkonstruktivisme været i centrum. Med udgangspunkt i ovenstående temarammeredegørelse, har vi på baggrund af vores problemformulering inddraget de kursusgange der har været relevante ift. til vores problem. I dette introduktions afsnit har vi præsenteret det problem og den undren, som ligger til grund for vores projekt. Derudover har vi præsenteret vores empiri, og de uddrag der er grundlaget for vores analysen. I det følgende afsnit vil vi behandle i projektets metode og teorier. Kvalitative metoder: At opnå en grundlæggende forståelse af kvalitative metoder og observationsmetoder med fokus på at indsamle, fastholde og analysere data. (Raudaskoski, P. Krummheuer, A. & Krogager, S. (2013) Kvalitative metoder - observation og videoobservation) Det er i denne kursusgang vi er blevet præsenteret for 12

13 13

14 Læsevejledning I dette afsnit har vi skrevet en kort læsevejledning, hvor vi kort vil gennemgå de forskellige afsnit i projektet. Til højre ses en model, vi har lavet for at visualisere opbygningen i håbet om at gøre det nemmere at få et overblik. omhandlende dialog. Det vil vi sætte i spil med henblik på at besvare anden del af vores problemformulering. Her konkluderes der samlet på de to dele af opgavens problemformulering med henblik på at nå en samlet konklusion. Projektet indledes med et mere generelt samfundsmæssigt perspektiv, der har til opgave at belyse projektets problemstilling på et mere generelt plan. Samtidig fører dette indledende afsnit til en uddybelse af vores motivation for at undersøge projektets problem. Dernæst følger en præsentation af projektets problemfelt. Her inddrages teoretikeren Martin Buber og P. N. Dahl og M. L. Rams som et led til at udforme vores problemformulering samt den tilhørende undren og afgrænsning. Slutteligt følger en præsentation af empiri og semesterets temarammeredegørelse. I del to vil vi præsentere vores videnskabsteoretiske grundlag og hele projektets metodiske fundament. Vi tager udgangspunkt i den kvalitative forskningsmetodik og vi vil under dette afsnit belyse, hvordan denne er blevet anvendt projektet igennem. Efterfølgende vil vi uddybe vores videnskabsteoretiske afsæt i hermeneutikken og inddrage, hvorledes dette har haft effekt på vores tilgang til empirien. Slutteligt vil følge en redegørelse af de teoretiske perspektiver, vi ønsker at lægge ned over analysen. Disse vil blive anvendt som redskab for den efterfølgende analyse. Del tre er selve analysen. Her vil alle de præsenterede teorier sættes i spil med henblik på at besvare første del af vores problemformulering. De væsentligste pointer i analysen bliver opsummeret, og leder videre til diskussionen. I det fjerde afsnit følger afslutningen. Her fortsætter vi med en diskussion, hvor vi vil inddrage Martin Bubers teoretiske perspektiv 14

15 Del I: Introduktion Indledning Problemfelt Empiri Temarammeredegørelse Læsevejledning Del II: Metode og Teori Metode Konversationsanalyse Pragmatisk Sprogbrugsanalyse Perspektiv Non-verbal Kommunikation Ansigtsarbejde Del III: Analyse Analyse Opsamling Del IV: Diskussion og konklusion Diskussion Konklusion 15

16 16

17 Del II: Metode og Teori I det følgende afsnit vil vi gennemgå vores metodiske fundament, samt den teori vi benytter os af i vores analyse. Først følger en forklaring af vores metode, vores videnskabsteoretiske tilgang, og vores håndtering af den indsamlede empiri. Derefter vil vi gennem gå de fem teorier vi har valgt at arbejde med. 17

18 Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores metodiske tilgang og fundament. Vi vil beskrive vores kvalitative forskningsmetode, samt hvilken betydning denne har for projektarbejdet. Vi vil også beskrive vores videnskabsteoretiske ståsted i hermeneutikken. Her vil vi redegøre for filosofien, samt uddybe hvordan den hermeneutiske tilgang aktivt kommer til udtryk løbende i vores projektarbejde. Som en af byggestenene i vores undersøgelsesdesign har vi foretaget nogle valg i forhold til projektets metode. Vi har valgt at benytte den kvalitative forskningsmetode. Dette valg har vi både truffet ud fra vores empiri, målet for studieordningen på 2. semester, og vores egen personlige interesse for de konkrete kommunikative processer, en kvalitativ tilgang kan åbne op for. Vores mål for dette projekt stræber ikke efter muligheden for at kunne generalisere ud fra vores undersøgelser efterfølgende. Vi er klar over, at vi ved at bevæge os dybt ned i sproget, og ved at anvende et dybere og fortolkende niveau over undersøgelsen mister generaliserbarheden. I stedet er det vores ønske at behandle vores empiri som noget både specifikt og unikt og dermed opnå forståelse for den konkrete kommunikationssituation. Vi søger dermed en forstående tilgang, hvor vi i modsætning til de kvantitative undersøgelsesformer ikke søger kausaliteten, men derimod intentionaliteten hos både ansøgere og repræsentanterne for virksomheden hvor jobsamtalen finder sted. I bogen Kvalitative Metoder, en grundbog, forklares det indledningsvist, hvordan den kvalitative forskning er Forpligtet på en menneskelig verden af mening og værdi og interesserer sig for menneskelige aktørers egne perspektiver på og beretninger om denne verden (Brinkmann, S & Tanggaard, L., 2010, s. 18). For at vi som forskere kan undersøge et andet menneskes perspektiv, og den menneskelige verden af mening som vedkommende agerer ud fra, er det nødvendigt, at vi både medtager subjektets observerbare adfærd samt de ydre begivenheder, der former subjektets verdensforståelse. Hermed kommer kontekstbegrebet ind i vores undersøgelse, og fastslår vigtigheden af, at aktørerne i empirien forstås i relation til den kontekst, der omgiver dem under optagelserne af vores empiri. Vores medtagelse af kontekstbegrebet markerer en vigtigt pointe i forhold til vores valg om at arbejde kvalitativt. En kvantitativ undersøgelse stræber mod en isolation af konteksten, og dette vil fratage os muligheden for at undersøge nogle dybere og muligvis ikke-synlige lag i vores undersøgelse (Karpatschof, B., 2010, s , 416). I tråd med konteksten for jobsamtalen giver den kvalitative forskningsmetodik os yderligere en mulighed for, at medtage forståelseselementer, der ikke er direkte observerbare. Her tænkes der på vores anvendelse af et fortolkende plan. Vi har valgt at medtage dette fortolkende niveau i vores undersøgelse, da vi igennem en vekslen mellem manifeste og latente lag får muligheden for at komme endnu dybere ned i den forstående tilgang, vi bestræber os på at følge. Gennem vores anvendelse af et fortolkende plan, åbner vi dermed også yderligere op for, at vores subjektivitet får lov til at blive en ressource i analyseprocessen. Vi er dermed klar over, at vi ved at medtage fortolkende teorier og begreber foretager nogle valg, der afspejler vores subjektivitet. Vi kan ikke slippe af med vores interforbundethed med vores erkendelser og erfaringer omkring verden. Derimod ønsker vi, igennem vores kvalitative undersøgelsesform, at inddrage, problematisere og belyse vores subjektivitet i forhold til formningen af projektet (Karpatschof, B., 2010, s. 419). Dette vil vi gøre ved at fremlægge præmisserne, vi selv lægger til grund for de svar, vi får 18

19 på vores problemstillinger. På denne måde ønsker vi, at præmisserne for vores iagttagelser og konklusioner synliggøres, så de dermed bliver diskutable. Vores forskersubjektivitet bliver dermed ikke et problem, men en synlig medspiller under tilblivelsen af vores undersøgelsesresultater. Selve emnet forskersubjektivitet har været genstand for stor diskussion i gruppen under projektets startfase. Vi var meget optagede af at forholde os så objektivt til empirien som muligt. Vi valgte derfor at filme empirien uden, at vi på forhånd havde dannet en problemformulering, der kunne cementere vores fokuspunkter. Vi prøvede derfor at lade os inspirere af Grounded Theory og den videnskabsteoretiske fænomenologi. Vi var fascinerede af den åbne tilgang, hvor teorien ikke bliver presset ned over empirien, men derimod opstår under en vekselvirkning mellem en induktiv og en deduktiv arbejdstilgang. Da vi kom længere frem i processen oplevede vi, at målet med Grounded Theory stred imod de arbejdsmetoder og den tilgang, vi allerede havde startet med. Vi var interesserede i filosofien bag Grounded Theory, men ikke i hverken arbejdstilgangen eller målet om at udvikle egen teori. Fænomenologiens insisteren på at sætte parentes om vores forforståelse og se fænomenet som det optræder, har vi dermed overholdt i projektets indledende fase. Det kan derfor siges, at vi i projektets startfase har arbejdet eksplorativt, men i selve arbejdet med empirien har vi i langt højere grad arbejdet hermeneutisk. Dette i forlængelse af vores inddragen af vores forskersubjektivitet som nævnt tidligere i dette afsnit. Hermeneutik I det kommende afsnit vil vi kort redegøre for den hermeneutiske filosofi og metode for derefter at beskrive, hvordan denne har haft indflydelse på vores samlede projektarbejde. Hermeneutikken arbejder med, hvordan vi forstår, fortolker og skaber mening ud af de fænomener, der omgiver os. I modsætning til det naturvidenskabelige fakultet beskriver det humanistisk videnskabelige fakultet hvordan vi ikke blot kan lade vores tolkninger og konklusioner bero på et fornuftsbetonet og logisk fundament. I stedet må vi ofte lede ud over det fænomen vi beskæftiger os med, for at forstå dets rette mening. (...)den omhandler forståelsen som den udfolder sig i hele spektret af menneskelig omgang med verden. Den undersøger med andre ord hvad der altid sker når vi fortolker og forstår (Gulddal, J. & Møller, M., 1999, s. 10) Dialogisk Forståelse Centralt for hermeneutikken er, at man ser forståelsen som en dialogisk proces. Denne måde at anskue forståelsesprocessen stammer fra Friedrich Schleiermacher, der i sit arbejde med at definere hermeneutikkens rolle nåede frem til, at man kun kan uddrage mening af delene ud fra helheden, og kun forstå meningen af helheden ud fra delene. Denne vekslen mellem del og helhed har lagt til grund for den cirkulære bevægelse, der ofte illustrerer den hermeneutiske forståelsesproces med, også kaldet den hermeneutiske cirkel. (Gulddal, J. & Møller, M., 1999, s. 19) Delenes betydning kan altså kun tolkes ud fra konteksten. Man må som læser og fortolker derfor være klar på at omjustere den forståelse man har af en given tekst, i takt med at man lærer mere omkring forholdene, der omgiver den. Dette være sig både internt i en tekst; et afsnit kan opnå ny betydning når det sammenholdes med et senere afsnit. På samme måde kan teksten som helhed opnå ny forståelse når 19

20 den sammenholdes med samfundsmæssige, kulturelle eller forfatterens psykiske omstændigheder ved tekstens tilblivelse. (Gulddal, J. & Møller, M., 1999, s. 19) Hans-Georg Gadamer Hans Georg Gadamer tilføjer endnu en dimension til den hermeneutiske cirkel. Gadamer mener, at vi alle har en forståelseshorisont, som vi medtager i processen, når vi forsøger at forstå nye ting. Denne forståelseshorisont består af alle de erfaringer, vi som levende og tænkende væsner gør os igennem vores liv. Den begrænser sig dog ikke kun til erfaringer, den dækker også over både tanker og følelser, samt alle andre måder vi forstår os selv, hinanden og vores omverden på. (Pahuus, M., 2012, s. 151 og 153) Derudover mener Gadamer, at alle tekster har en sag, et anliggende som er det personen eller teksten gerne vil opnå. Gadamer mener, at vi for at forstå en tekst, er nødt til at forstå tekstens sag, og dette kan kun ske, hvis vi forstår den kontekst teksten er omgivet af. Gadamer forklarer det ved at sige, at vores egen og tekstens forståelseshorisont nødvendigvis må overlappe hinanden, før der kan opstå forståelse. Dermed ikke sagt, at vi skal være enige i tekstens sag, men vi må nødvendigvis forstå de strukturer, inden for hvilke denne sag kan eksistere. Det samme gælder, når vi skal forstå hvad et andet menneske siger til os. Det er ikke nok at forstå ordene og sætningens grammatiske og sproglige betydning. Vi må også forstå den handling, der ligger bag, hvad personen ønsker at opnå gennem det sagte, i forhold til den kontekst hvori det siges (Pahuus, M., 2012, s. 152). Når denne fælles forståelse opstår, sker der det, Gadamer kalder en horisontsammen smeltning, da fuld forståelse af en tekst udvider ens egen forståelseshorisont. Horisontsammensmeltningen betyder ikke nødvendigvis, at personen skal se sig enig i tekstens sag for at forstå den, men at der kan opnås ny viden, når den fulde forståelse sker (Pahuus, M., 2012, s ). Forståelse og fortolkning er en vedvarende og løbende proces, der aldrig stopper. Der vil i overensstemmelse med den hermeneutiske cirkel altid kunne udledes ny forståelse af et fænomen, når det sættes i nyt lys. Vores hermeneutiske tilgang Vores hermeneutiske tilgang kommer til udtryk allerede i udformningen af vores problemformulering og i specificeringen af vores problemfelt. Grundlaget for vores undren er en på-forhånd-eksisterende viden om, at der i jobsamtaler er en iboende asymmetri i form af en formel magtrelation. Denne viden stammer fra en samfundsmæssig baggrundsviden, dels af hvordan jobsamtaler fungerer, og dels den internationale økonomiske situation som påvirker det forhold de fleste mennesker har til det at have et fast arbejde. I det analytiske arbejde kommer den hermeneutiske tilgang også i høj grad til udtryk. I analysen har vi gentagne gange måtte gå tilbage og tillægge nogle handlinger en dybere betydning end først antaget, når de ses i forhold til en større helhed. Et konkret eksempel fra vores analyse er i starten hvor ansætteren R, retter blikket mod ansøgerens CV, der ligger foran ham. I første omgang tillagde vi ikke dette nogen dybere mening, men senere i analysen har det vist sig, at han gentager dette ritual, hver gang han styrer samtalen videre til et nyt emne. På den måde får dette ritual ny betydning, når det sættes i nyt lys. Der er mange eksempler på dette i vores analyse, og det har været styrende for vores samlede forståelse. Arbejdet med vores empiri I forhold til fastholdelsen af vores empiri har vi yderligere foretaget et metodisk valg. Kommunikation er flygtigt, og forsvinder i det samme nu, hvori det er gennemført (Alrø, H & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005, s. 75). 20

21 Den interpersonelle kommunikation vi ønsker at analysere og fortolke på, vil derfor være umulig at fastholde uden et hjælpende redskab. Vi har taget et valg om at anvende videomediet og flere faktorer har spillet ind på denne beslutning. Videomediet kan både indfange den kommunikation, der foregår verbalt såvel som non-verbalt. Gennem både billeder og lyd får vi dermed muligheden for at foretage en dokumenteret næranalyse. Vi kan gennem gentagne afspilninger indfange vigtige detaljer i kommunikationen, samt vedlægge et dokumenterende belæg for vores iagttagelser. Udover en medtagelse af både det auditive og visuelle i kommunikationen giver videomediet et billede af de naturlige omgivelser, der både har dannet rammen samt en del af konteksten for empirien. Som det ligeledes beskrives i Helles Alrøs Videoobservation, er vi klar over at videooptagelser ikke er identiske med den autentiske situation (Alrø, H & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005 s ) Vi er derfor opmærksomme på, at kameraets synsfelt sætter en grænse for, hvor meget det er muligt for os at observere efterfølgende. Ligeledes har vi inden optagelsernes start taget et valg om, hvor vi har ønsket at placere kameraerne, og dermed har vi også udelukket andre vinkler og perspektiver fra det naturlige rum. Det er yderligere vigtigt at notere sig, at en videoobservation udelukker den kinæstetiske oplevelse af kommunikationen, som eksempelvis kunne være følesansen eller stemninger i lokalet. (Alrø, H & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005, s.76 Vores behandling af stemningsskift i jobsamtalen vil derfor blive et subjektivt element og forekomme på baggrund af vores medtagelse af et fortolkende niveau i projektet. Til videooptagelsen har vi anvendt to videokameraer, der henholdsvis har haft fokus på ansøgeren og de to ansættere. Vi havde stillet udstyret frem til optagelse og tændt kameraerne inden jobsamtalernes begyndelse. Vi tog dermed et bevidst valg om ikke at være til stede under optagelserne, da vi mente at dette ville påvirke naturligheden i samtalesituationen yderligere. Vi er klar over, at kameraernes tilstedeværelse i sig selv kan påvirke samtalesituationen, men vi vil afgrænse os fra at uddybe denne indflydelse yderligere. I forlængelse af vores anvendelse af videomediet har vi yderligere anvendt transskription for at fastholde empirien efterfølgende. Vi har valgt at transskribere datamaterialet for at opnå muligheden for at studere alle ord, sætninger og bevægelser på detaljeniveau. Som det forklares i Helle Alrø & Lone Dirckinck-Holmfelds Videoobservation (2005), kan man overordnet stille det krav til en transskription, at den skal gengive det, der faktisk siges og gøres (Alrø, H. & Dirckinck-Holmfelds, L., 2005 s. 81) Dette krav har vi dermed forsøgt at efterleve i vores transskriptioner, men vi er samtidig klar over de udfordringer, der følger med. Vi har eksempelvis inddraget det non-verbale gennem små beskrivelser i stikordsform, da vi finder dette aspekt lige så meningsdannende som det verbale i forhold til vores kommunikative fokus. Der findes ingen officielle standarder for, hvorledes det non-verbale skal beskrives. Beskrivelserne af bevægelse og lyd vil derfor til dels blive afhængig af vores subjektive oplevelse som transskribenter (Alrø, H. & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005 s. 81) En anden usikkerhedsfaktor vi har mødt, har været pauser og kortere ophold i samtalen. Denne udfordring beskrives således: Man kan registrere pausers længde, men pauser kan også have meget forskelligt indhold. Det er derfor nok så meget karakteren af pausen, der er interessant for forståelsen af dens funktion i kommunikationen. Det kan desuden være endog særdeles svært at afgøre, hvem pausen tilhører (...) (Alrø, H. & Dirckinck-Holmfeld, L., 2005 s. 82). Vi har bestræbt os på at angive pausernes længde med præcision, men vurderingen af, hvem der er pausens ejermand, vil igen afspejle transkribentens subjektive opfattelse. For at tydeliggøre vores transskriptionsmøn- 21

22 ster og ønske om ensartethed har vi sammenfattet en symbolvejledning, over de symboler vi fandt anvendelige under transskriptionen. Detajlegraden i transskriptionen er sat ud fra de krav, vi mener vores kommunikative analysefokus stiller til præcisionen af gengivelsen. Vi har ikke transskriberet den verbale kommunikation ud fra dansk standard. Vi har derimod medtaget eventuel dialekt og den direkte ordlyd, der kunne høres ud fra videoobservationerne. I det følgende ses den symbolvejledning, vi har udarbejdet i forbindelse med vores transskibering af videomaterialet. Symbolvejledning Punktum. Indikerer et tydeligt talestop Understreget ord Tekst Indikerer, at ordet udtales med mere tryk end det, der ellers siges Stjerner om tekst *Tekst* Indikerer, at ordet udtales med lavere volume end det, der ellers siges Fed tekst Tekst Indikerer, at der tales med højere volume end det, der ellers siges To stjerner om tekst **Tekst** Indikerer, at ordet udtales med hviskende stemme Kolon : Efter vokal indikerer, at bogstavlyden trækkes ud Klammer om tekst [Tekst] Indikerer, at der tales i overlap med det, der er angivet med klammer i linien ovenover Tal i parentes (0.6) Indikerer pause i talen, på det antal sekunder der er angivet i parentesen Punktum i parentes (.) Indikerer mikropause i talen på under ¼ sekund Tom parentes ( ) Tilkendegiver, at der bliver sagt noget vi ikke forstår Dobbelt parentes ((Tekst)) Tilkendegiver gestik Pil nedad Indikerer, at der tales med højere volume end det, der ellers siges Pil opad Indikerer, at ordet udtales med hviskende stemme 22

23 Teori De efterfølgende afsnit vil tage udgangspunkt i de teorier, der indgår i projektets analyse. Teorierne vil fungere som analyseredskaber til at analysere på, hvordan de to relationer kommer til udtryk, når samtalen bevæger sig ind på de forskellige emner i jobsamtalen. Teorierne, der præsenteres under følgende teoriafsnit, adskiller sig dermed fra de teorier vi præsenterer under vores problemfelt. Teorierne, der blev præsenteret under vores problemfelt, fungerer derimod ikke som analytiske værktøjer, men nærmere som et teoretisk perspektiv vi vil diskutere og belyse projektets overordnede problemformulering ud fra. I teoriafsnittet indrages Konversationsanalysen også forkortet: CA (conversation analysis). Konversationsanalysen er et værktøj, der kan belyse den strukturerede orden, en samtale følger. Ligeledes inddrages den pragmatiske sprogbrugsanalyse. Denne teori beskæftiger sig med sprogbruget i sig selv, og hvorledes mening kan dannes i sammenspillet mellem sprog og kontekst. Men for at forstå meningen bag det sagte er det relevant at undersøge fra hvilken synsvinkel, den enkelte aktør anskuer verden. Derfor finder vi det relevant at inddrage teori omkring perspektiv. Det er dog ikke alt, der kan analyseres ud fra det verbale. Vi vil derfor belyse, hvordan kropssproget og ikke-mundtlig kommunikation kan bidrage med et vigtigt betydningslag i samtalen. Dette vil vi gøre ved at inddrage teori om nonverbal kommunikation. Slutteligt vil vi indrage teori fra Erwing Goffman, og ad denne vej åbne for et mere fortolkende niveau. Vi vil her anvende hans teori om ansigtsarbejde, og interaktion set som en teatermetafor - frontstage og backstage. Konversationsanalyse Konversationsanalysen er en sprogvidenskabelig disciplin, der rent grundlæggende interesserer sig for den mellemmenneskelige sociale og kommunikative adfærd. Konversationsanalysen benytter sig af optagelser og transskriptioner af samtaler. Her igennem søger tilgangen at afdække regelmæssigheder for sociale normer og menneskelige fortolkningsprocesser, når mennesker samhandler under interaktion. Deraf kommer også termet Talk-in-interaction (Stax, T. B., 2005, s. 173). Der vil igennem projektet også blive refereret til tilgangen som CA (conversation analysis). For at forstå hensigten med en CA-funderet tilgang samt vores begrundelse for at anvende elementer der fra i vores analyse, er det nødvendigt at have en viden om grundprincipperne bag tilgangen. Vi vil derfor kort redegøre for et historisk indblik i konversationsanalysens tilblivelse samt præsentere etnometodologien som den videnskabsteoretiske forankring af konversationsanalysen (Stax, T. B., 2005, s. 169). På baggrund af den indledende introduktion af traditionerne bag konversationsanalysen vil vi dernæst præsentere de grundlæggende antagelser inden for tilgangen. Vi vil slutte teoriafsnittet af med at give en kort og præcis beskrivelse af de udvalgte begreber fra konversationsanalysen, vi vil benytte i projektets kommende analyse. Historisk overblik og redegørelse for etnometodologien Konversationsanalysen tog form i løbet af 1960 erne, hvor den blev grundlagt af sociologen Harvey Sacks. Sacks var drevet af en antagelse om, at dagligdagens interaktion var et organiseret fænomen, og at almindelig samtale 23

24 bar præg af en dyb struktur og orden (Steensig, J., 2010, s. 287). Udover at være hans videnskabelige drivkraft var disse antagelser også et vidnesbyrd om hans videnskabsteoretiske forankring i etnometodologien. Etnometodologien er en retning, der i 1974 blev beskrevet af Harold Garfinkel som studiet af praktiske aktiviteter, af common-sense viden, af dette og hint og af den praktiske organisering af tanken (Stax, T. B., 2005, s. 170). Spørgsmålene etnometodologien er optagede af, og søger svar på er, hvad interaktion mellem mennesker er, og hvordan den kan analyseres. Et vigtigt princip for analysen af interaktion er, at den må undersøges som et selvstændigt niveau. Det er dermed væsentligt, at interaktionen ikke reduceres til et udtryk for noget bagvedliggende eller ses som et biprodukt af noget andet (Stax, T. B., 2005, s. 169). Tobias Børner Stax forklarer i bogen Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler: Etnometodologisk konversationsanalyse (2005), hvordan: Etnometodologien fokuserer på den konkrete situation, hvor mening praktisk og faktisk skabes s Fokus bliver derfor på fremgangsmåden mennesker følger, når de i interaktion producerer handling og skaber mening. Det etnometodologiske perspektiv bygger ligeledes på tre antagelser, der vidner om den interaktionskarakter en CA-analyse sigter efter. Den første antagelse går på den lokale orden. Som det forklares i Stax s Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler: Etnometodologisk konversationsanalyse (2005), så er: (...) den orden der søges identificeret i analysen, netop praktisk, hverdagslig og allestedsnærværende. (Stax, T. B., 2005, s. 171.) Her er dermed tale om en orden, som de samtalende benytter sig af, for at skabe mening for både sig selv og hinanden gennem dagligdagsaktiviteter. Enhver handling vil derfor også give mening for den person, som handlingen er rettet imod. Den anden antagelse handler om at de praksisser som aktører udfører i en konkret situation, er situeret fornuftigt (Stax, T. B., 2005, s. 171). Herved antager man, at ingen handlinger eller interaktion er irrationel, uudgrundelig eller uforståelig. Aktøren vil derimod altid, på en forståelig og situeret måde, handle fornuftigt set ud fra sit perspektiv og den konkrete situation. Den tredje og sidste antagelse går på, hvorledes aktørerne vil fremstille sig selv i roller under interaktionen. Vi vil referere til denne antagelse ud fra Sacks (1992) begreb om gøren roller. Interaktionen mellem aktører kan og skal ikke gøres til et spørgsmål om, hvem aktøren essentielt er. Det handler i stedet om, hvad aktøren projicerer. Ifølge denne antagelse, har vi som mennesker, ikke en kerne af personlighed, der kan rumme hvem vi er. Vores person afhænger i stedet af situationen, konteksten og af de personer, der er til stede i det givne øjeblik. (Stax, T. B., 2005, s. 171) En anskuelse af de konversationsanalytiske begrebsværktøjer er vigtig at forstå i relation til denne etnometodologiske filosofi og tradition, der netop har dannet grundlaget for tilgangens udvikling. Ud fra ovenstående eksplicitering af de etnometodologiske perspektiver vil vi nu beskrive konversationsanalysens eget formål og relevans for vores projekt. Med de konversationsanalytiske briller på vil det interaktionelle fokus for kommunikationen, dermed hvile på de sociale handlinger som mennesker foretager gennem samtaler. Konversationsanalysen vil forklare de procedurer og forventninger, der anvendes af aktørerne, både gennem produktionen af egen tale og fortolkningen af andres tale. I et citat fra Heritage understreges både den etnometodologiske forankring og det sociologiske perspektiv for CA-tilgangen: Den mest fundamentale antagelse (...) er at al social handling og interaktion ses som udtrykkende organiserende, stabile og gentagende strukturelle mønstre. Disse organiseringer skal behandles som strukturer på et selvstændigt niveau og som grundlæggende sociale i deres 24

25 karakter (Stax, T. B., 2005, s. 172). Princippet omkring interaktionens organisering og systematik betyder dog ikke, at man kan forudsige en samtale eller et interaktionsforløb. Aktørerne er medproducenter af, hvordan en orden opretholdes, men de har også mulighed for at nedbryde eller ændre den (Stax, T. B., 2005, s. 172). Kontekst Når der arbejdes med konversationsanalyse, arbejdes der ligeledes med en præcis og specifik definition af kontekstbegrebet. Vi vil kort redegøre for, hvordan denne kontekstforståelse skal defineres, når vi igennem projektet medregner kontekstuelle faktorer til vores anvendelse af CA-begreber. Konteksten er ikke noget eksternt, der går forud for samtalen eller betinger strukturen deraf. Derimod er konteksten lokalt produceret og løbende orienteret mod den faktiske interaktion. Konteksten kan på denne måde ses som toleddet, da den både indfanger det, der er gået forud for den konkrete taletur, men også retter sig imod de institutionelle rammer, der kan aktiveres, og trækkes ind gennem samtalen (Stax, T. B., 2005, s. 175). Sekventialitet I tråd med kontekstbegrebet kommer også begrebet om samtalens sekventialitet. Overordnet kan sekventialitetsbegrebet beskrives som samtalens struktur. Denne struktur indbefatter både måden, hvorpå samtalen er organiseret, taleturernes fordeling og reglerne for hvordan man deltager i den konkrete samtale (Steensig, J., 2010, s ). Selve handlingen for samtalen kan også opdeles i mindre handlingssekvenser. Disse sekvenser kan ikke adskilles fra konteksten, da denne både indbefatter det, der er gået forud for hver sekvens samtidig med, at den aktuelle sekvens vil være kontekstkonstruerende i sig selv (Steensig, J., 2010, s. 297). Mange typer af sekvenser vil igennem dagligdagens aktiviteter vise sig som genkendelige handlingsforløb. Dette kan eksempelvis være simple sekvenstyper som et svar til et spørgsmål eller en hilsen, der besvares med en hilsen (Steensig, J., 2010, s. 297). Begreber inden for konversationsanalyse Udover det konversationsanalytiske perspektiv på kontekst tilbyder CA-tilgangen et bredt begrebsapparat til selve analysedelen. Her vil nu følge en kort og præcis gennemgang af de CA-begreber, vi vil trække på i vores projekt. Taleture Alle verbale handlinger udføres i taleture, og hver taletur består af turkonstruktionsenheder. En turenhed kan blot være et enkelt ord, men det kan også bestå af flere sætninger oven i hinanden. Alle samtaler forløber gennem en vekslen mellem aktørernes taleture. En taletur kan også forkortes TCU (turn-constructing unit), og kan præcist formuleres som Det en deltager siger fra han/hun begynder, til han/hun holder op (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s. 35). Imellem disse taletursenheder (TCU er) vil der forekomme flere steder, hvor det er muligt for samtaledeltagerne at registrere såkaldte Færdiggørelsespunkter (PCP er - possible completion points). Ligeså forekommer der også overgangsrelevante steder i samtalen, der vil blive betegnet som (TRP er - transission relevant place) (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Fordeling af taleture Ofte vil en samtale forløbe på en måde, hvor de medvirkende kommunikatorer skiftes til at have retten til at sige noget. Administrationen af hvem der har ordet, går også under den engelske term turn-taking. I en kommunikationssituation kan der både forekomme øjeb- 25

26 likke med tavshed, og steder i samtalen hvor de kommunikerende taler i munden på hinanden (Steensig, J., 2010, s. 294). Vi har medtaget en lille model over de mulige fordelinger af taleture, der kan forekomme under en kommunikationssituation (Alrø, H. & Kristiansen, M., 1998, s. 12). 1. A er interesseret i at bevare ordet, og B er ikke interesseret i at overtage det. 2. A er interesseret i at afgive ordet, og B er interesseret i at overtage det. 3. A er interesseret i at bevare ordet og B er interesseret i at overtage det. 4. A er interesseret i at afgive ordet, og B er ikke interesseret i at overtage det. Overlap I tråd med fordelingen af taleture kommer begrebet om overlap. Dette forekommer når to talere, taler på samme tid. Dette forekommer dog sjældent i længere tid, da vi netop administrerer ordet, ved at skiftes til at have taleretten (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Ytringspar og præferencer Efter en afsluttet taletur vil den næste taler i rækken ofte have mulighed for flere alternative handlinger. Ud af disse handlingsmuligheder vil én ofte være den oplagte og mest uproblematiske. Selvom ordet præference kan bringe associationer til ordets hverdagsbetydning, som noget der foretrækkes, skal begrebet forstås som noget strukturelt i samtalen. Første del af et ytringspar kaldes FPP (first-pair-part), mens responsen eller anden-delen af et ytringspar kaldes for SPP (second-pair-part). Et eksempel på et ytringspar kan være et spørgsmål efterfulgt af et svar (Steensig, J., 2010, s ). En SPP kan både være foretrukken og uforetrukken. Eksempelvis vil der efter en anmodning (FPP), enten kunne følge en imødekommelse eller en afvisning (SPP). Her vil imødekommelse af anmodningen være den foretrukne second-pair-part, mens en afvisning af anmodningen vil være den uforetrukne second-pair-part. Det er dog vigtigt at bemærke, at det i andre kontekster kan være muligt, at en afvisning vil være den foretrukne second-pairpart. (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s ). Præferencebegrebet kan også gå på selve turdesignet. Her kan begrebet vise noget om første par-delens form eller anden par-delens form. Konversationsanalytiske forskere har beskrevet hvorledes, præferencer kommer til udtryk i en samtale. Dispræfererede ytringer vil ofte blive leveret med tøven, forsinkelse og længere forklaringer. Omvendt vil de præfererede ytringer ofte komme præcist, direkte og uden tøven (Steensig, J., 2010, s ). Et eksempel på dette kan være følgende ytringspar, hvor der både forekommer en foretrukken second-pair-part og et præfereret turdesign: A: Vil du med i biografen? B: Ja, det vil jeg gerne. Omvendt kan der også forekomme en foretrukken second-pair-part, der leveres med et dispræfereret design: A: Vil du med i biografen? B: Eh (0.2) ja men (0.1) jo okay. Præsekvens Begrebet om præsekvens handler om, hvordan det reelle hovedspørgsmål kan stilles efter en såkaldt præsekvens (Nielsen, M. F. og Nielsen, S. B., 2005, s. 76). Et eksempel kan være som følgende, hvor A indleder med en præsekvens i første tur, inden det egentlige hovedspørgsmål falder i A s anden tur. A: Skal du bruge bilen i aften? B: Nej hvorfor? A: Jeg tænkte om jeg kunne låne den? B: Det er i orden. 26