BoGodt A/S har på sin side fradrag for de afholdte udgifter. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 260 f. samt p. 178 ff.

Transkript

1 1 Rettevejledning til sommereksamen 2000 Opgave 1 Spørgsmål 1.1: Beklædning: Ved at få stillet beklædning til rådighed i forbindelse med arbejdets udførelse opnår medarbejderne i BoGodt A/S en privatbesparelse. Værdien af denne besparelse skal principielt beskattes som et personalegode, jf. LL ' 16, stk. 1. Der kan i den forbindelse henvises til afgørelsen TfS LSR. Personalegodet bør imidlertid henføres under bagatelgrænsen i LL ' 16, stk. 3, idet godet overvejende er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Da besparelsen for Anton Andreasen sammenholdt med de nedenfor nævnte vaccinationsudgifter ikke overstiger det regulerede grundbeløb i LL ' 16, stk. 3, udløser godet ingen beskatningsmæssige konsekvenser for Anton Andreasen. BoGodt A/S har på sin side fradrag for de afholdte udgifter. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 260 f. samt p. 178 ff. Influenzavaccination: Udgiften til influenzavaccination udgør et personalegode for Anton Andreasen, der principielt skal beskattes. Godet må imidlertid anses for omfattet af bagatelgrænsen i LL ' 16, stk. 3, idet godet må anses for ydet overvejende af hensyn til den ansattes arbejde, og er dermed skattefrit for Anton Andreasen.

2 2 BoGodt A/S har fradrag for den samlede udgift, jf. SL ' 6 a. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 260 f. samt p. 178 ff. Avisabonnement: Spørgsmålet omhandler afgrænsningen mellem de fradragsberettigede driftsomkostninger og de ikke fradragsberettigede private udgifter. Udgiftens relation til indkomsterhvervelsen bør således diskuteres, jf. SL ' 6 a. Det bør på den baggrund statueres, at der er tale om en privat udgift, der ikke har den for fradrag fornødne relation til indkomsterhvervelsen. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til TfS H, hvor det tilsvarende blev fastslået, at de samlede udgifter til avisabonnementer ikke fandtes at overstige, hvad der kunne anses for sædvanligt i en privat husholdning. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 287 ff. Ejendomssalg: Opgaven kræver en stillingtagen til, hvorvidt salget af den private bolig sker som led i næring. Da ejendommen er erhvervet på et tidspunkt, hvor AA drev selvstændig virksomhed med køb og salg af udlejningsejendomme, vil ejendommen automatisk indgå i AAs næringsbeholdning af ejendomme, og der foreligger således en klar næringsformodning. Spørgsmålet er herefter, om næringsformodningen kan afkræftes. Ifølge praksis er det muligt at afkræfte en næringsformodning i forbindelse med salg af den private bolig, hvis ejendommen har været benyttet privat i en årrække på 5-6 år, og salget

3 3 samtidig er forårsaget af private årsager. Ejendommen har været ejet i knap 3 år og sælges grundet separation. Som udgangspunkt kan næringsformodningen derfor ikke antages at være afkræftet, hvorfor ejendommen må anses at tilhøre AA s næring. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken betydning det har, at salget sker med et tab, idet afståelse med tab muligvis tilsiger, at afståelsen sker af private årsager. Den rigtig gode besvarelse kommer ind på denne problemstilling og spørgsmålet, om der gælder en næringsformodningsregel@, når ejendommen sælges med tab. Der henvises til TfS Ø. Løsningen er ikke ganske utvivlsom. Idet ejendommen alene har været ejet i knap 3 år, foreligger der i nærværende sag en stærk næringsformodning, og ejendommen må derfor, uanset gyldigheden af den omvendte næringsformodningsregel, antages at være erhvervet og solgt i næring. Afståelsen skal herefter bedømmes efter reglen i SL ' 5, jf. ' 6. Tabet på de kr. kan herefter fradrages i Antons personlige indkomst. (Antager den studerende, at der ikke foreligger næring, sker bedømmelsen efter EBL. Der er herefter ikke fradrag for det opgjorte tab, jf. EBL ' 8 e.c.) Litteratur: Skatteretten 1, p. 487 ff. og p. 474 ff. Tilbage er spørgsmålet om periodiseringen af ejendomshandelen. Som udgangspunkt skal ejendomssalget periodiseres til slutseddelens underskrift, dvs Spørgsmålet er imidlertid, om de 2 betingelser gør aftalen suspensiv. Betingelsen om købesummens betaling, der beror på parternes forhold, anses ikke for at have suspensiv virkning, hvilket de studerende bør besvare korrekt. Mere tvivlsomt er betingelsen om vedtagelsen af lokalplanen. Idet det oplyses, at der er tale om en meget

4 4 omstridt lokalplan, kan vedtagelsen af denne ikke antages at være påregnelig, og betingelsen må derfor anses for suspensiv, således at periodiseringen skal ske i år Dersom den studerende når frem til, at betingelsen ikke har suspensiv virkning, må dette ikke anses for en grov fejl. Afgørende er, at den studerende ser problemstillingen. Litteratur: Skatteretten 1, p. 465 ff. Spørgsmål 1.2: Hobby/selvstændig: Det bør indledningsvis diskuteres, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller hobbyvirksomhed. Under henvisning til, at der siden 1997 er sket annoncering, at forretningen blev momsregistreret, at forretningen foregår fra lejede lokaler, samt oplysningen om, at istandsættelsen og det efterfølgende videresalg havde vist sig at være en god forretning, og endelig at underskuddet i 1999 primært synes forårsaget af den uheldige forretning med Karsten Koks, bør det statueres, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er tale om en samlet konkret vurdering. De af Anton Andreasen afholdte udgifter kan herefter fratrækkes i indkomstopgørelsen også for indkomståret 1999, uanset at driftsresultatet i dette indkomstår var negativt. Kursgevinst/tab: Ved salget af den istandsatte Jaguar erhvervede Anton Andreasen et gældsbrev på Karsten Koks på kr , der imidlertid som følge af Karsten Koks= økonomiske vanskeligheder og som led i en samlet kreditorordning nedskrives med 50% d.v.s. til kr Anton Andreasen realiserer dermed et kurstab, der

5 5 kan fratrækkes i medfør af KGL ' 14, stk. 1, jf. KGL ' 17, da fordringen er erhvervet som vederlag i næring. Karsten Koks realiserer på den anden side en kursgevinst som følge af, at hans gældsposter nedskrives. Eftersom gælden ifølge opgavens oplysninger alene er nedskrevet til kursværdien, udløser kursgevinsten imidlertid ingen skattemæssige konsekvenser for Karsten Koks, jf. KGL ' 24, stk. 1. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 211 ff. samt p. 566 ff. Spørgsmål 1.3: Børnebidrag: Anton: Spørgsmålet omhandler Antons fradragsret for børnebidrag jf. LL ' 10. Betingelserne for fradrag er S at barnet ikke varigt opholder sig hos bidragyder S at bidragene faktisk er betalt. Et barn anses ikke at have varigt ophold hos bidragyder, selvom barnet midlertidigt opholder sig mere hos den bidragspligtige. Tore opholder sig ikke varigt hos bidragyder i 1999, idet han ikke har folkeregisteradresse hos Anton, og idet opholdet hos Anton i sygdomsperioden kun er midlertidigt. Bidragene for august og september 1999 er betalt og er herefter fradragsberettigede. Fradrag kan opnås for normalbidraget + de 200%, medmindre beløbet står i misforhold til hans økonomiske formåen, hvilket intet tyder på. Fradrag for bidrag i Berits sygdomsperiode kan formentlig ikke

6 6 foretages,idet almindelige forsørgerudgifter afholdt direkte til Tore ved hans ophold hos Anton Andersen ikke kan anses som bidrag, der løbende er udredt, og Anton Andersen kan derfor ikke opnå fradrag for bidrag i perioden 1. oktober 1999 B 31. december Der henvises herved til TfS Det afgørende for besvarelsen er imidlertid, at problemstillingen om betaling diskuteres. Anton Andersen har således alene fradrag for betalte ydelser dvs 2 x kr. = kr. i Tore: Børn er selvstændigt skattepligtige jf. KSL ' 5 stk. 1 og skal medregne betalte underholdsydelser, der overstiger normalbidraget til deres skattepligtige indkomst jf. LL ' 10 stk. 1, 4. pkt. Tore skal således medregne kr. for august og september 1999, i alt kr. Litteratur: Skatteretten 1, p Salg af Skoda: Besvarelsen bør statuere, at Berit ikke er skattepligtig af salgsprisen 8000 kr. for bilen, jf. SL ' 5 a. Berit skal ikke beskattes af restværdien 2000 kr. Anton er formentlig ikke skattepligtig af de 2000 kr., idet der ikke kan anses at foreligge en skattepligtig gave p.g.a. manglende gavemiljø, jf. SL ' 4 c. Opgave 2 Spørgsmål 2.1 Det bemærkes indledningsvist, at det samlede vederlag for

7 7 gigantshowet er skattepligtigt, jf. SL ' 4. Opgaven afkræver i første omgang en stillingtagen til fradragsretten for diverse udgifter afholdt i forbindelse med showet, jf. SL ' 6, stk. 1, a. Udgifter til materiale og løn er klart fradragsberettigede som driftsomkostninger, jf. SL ' 6, stk. 1, litra a. Tilsvarende gælder udgifter til advokat og revisor. Større tvivl er der med hensyn til udgiften til erhvervsastrologen. Man kan således diskutere, om denne udgift i stedet har karakter af en ikke fradragsberettiget privatudgift. Da vi imidlertid får oplyst, at der er tale om en erhvervsastrolog, som er ekspert på reklameområdet, må udgiften anses at have den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen og er derfor fradragsberettiget, jf. SL ' 6, stk. 1, litra a. Udgifter til diverse litteratur på kr. må tilsvarende anses for fradragsberettiget. Litteraturen er indkøbt for at få inspiration til det forestående år 2000 show. At bøgerne ikke konkret har kunnet tilføre noget nyt kan ikke have betydning for fradragsretten. Udgiften på kr. til to-dages kurset anses for fradragsberettiget for Carl, jf. SL ' 6, stk. 1, a. Ingeniøren er ikke skattepligtig af kurset, jf. SL ' 4, jf. LL ' 16, da kurset har den fornødne relation til arbejdet. Anvender den studerende LL ' 31, der først er gældende fra , må dette ikke anses for en fejl. Litteratur: Skatteretten 1, p. 179 ff. Dernæst skal der tages stilling til periodiseringen af indtægter og udgifter i forbindelse med showet.

8 8 Det sædvanlige udgangspunkt for periodiseringen af indtægter og udgifter er retserhvervelses-/pligtpådragelsesprincippet. Herefter vil indtægter og udgifter løbende skulle periodiseres i takt med, at de erhverves/afholdes. I den rigtig gode besvarelse diskuterer den studerende, om reglerne for igangværende arbejder, herunder reglerne for advokater og revisorer og andre liberale erhverv, jf. TScirkulære , kan finde anvendelse her. Dette må antages at være tilfældet. Efter disse regler kan skatteyderen vælge at indtægtsføre totalhonoraret i færdiggørelsesåret, ligesom de til projektet direkte forbundne udgifter først fradrages på dette tidspunkt. Litteratur: Skatteretten 1, p. 234 ff. og 247 ff. Spørgsmål 2.2: Rentefradrag: Spørgsmålet omhandler fradragsret for renteudgifter for solidarisk hæftende debitorer. Elna hæfter stadig overfor kreditforeningen for gælden, idet der ikke er sket en gældsovertagelse og hun har derfor som udgangspunkt stadig fradragsret for halvdelen af renteudgifterne. Den rigtig gode besvarelse anfører dog, at fradragsretten muligvis begrænses til renteudgifter for den del af gælden, som den enkelte debitor i det indbyrdes forhold mellem debitorerne antages at hæfte for. Da Martin må anses ved indbyrdes aftale at have overtaget Elnas andel af ejendommen og den tilsvarende gæld kan han derfor muligvis tilkendes fradragsretten for alle renteudgifterne. Der henvises til TfS

9 Det bemærkes, at det ikke bør trække ned i vurderingen, hvis den studerende ikke kommer ind på denne problemstilling. Litteratur: Skatteretten 1, p Spørgsmål 2.3: Aktier SysCorp A/S Næring: Det bør forudsættes, at Martin ikke er næringsdrivende med køb/salg af aktier. Lønaccessorium, køberet: Værdien af køberetten skal ved udnyttelsen i 1999 beskattes som et lønaccessorium jf. SL ' 4 og LL ' 28. Værdien af køberetten er forskellen mellem udnyttelseskursen kr. og markedskursen kr. dvs kr. Litteratur: Skatteretten 1, p. 285 ff. Salg 3. april 1999, nominelt , ABL ' 2: Ikke-næringsaktier Afståelsestidspunkt 3. april 1999 nominelt kr. aktier Anskaffelsestidspunkt FIFO jf. ABL ' 5 stk. 2 er 1. februar Aktierne har således været ejet under 3 år, ABL ' 2. Afståelsessum: kr. Anskaffelsessum: gennemsnitsmetode da aktierne er unoterede

10 10 Nominel aktiebeholdning anskaffelsessum 1.feb april I alt Anskaffelseskursen for aktier erhvervet ved udnyttelse af aktiekøberetten svarer til udnyttelseskursen med tillæg af lønaccessoriet. Anskaffelsestidspunktet for aktier erhvervet ved udnyttelse af aktiekøberet er tilsvarende udnyttelsestidspunktet. Den gennemsnitlige anskaffelseskurs er /2.000 = 165 Gennemsnitlig anskaffelsessum /4 = kr. Avance: kr. Kapitalindkomst jf. PSL ' 4 Det bør statueres, at afståelsestidspunkt for resten af aktierne er konkursens afslutning 1. juni 2000, tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør jf. TfS , uanset beløbet må anses for tabt allerede 1. august Afståelsen skal opdeles i to dele, idet aktiebeholdningen består af aktier ejet i mere end tre år og aktier ejet i mindre end tre år. Resterende anskaffelsessum kr. Resterende nominel værdi kr. Afståelse 1. juni 2000 af aktier erhvervet 1. februar 1997, ABL ' 4: Da afståelsen 3. april 1999 jf. FIFO-princippet omfattede aktier erhvervet 1. februar 1997 er der ved konkursens afslut-

11 11 ning aktier for kr. nominelt tilbage, der er ejet i mere end tre år. ABL ' 4 finder anvendelse. Tab på kr. (500 x 165) fradrages i skattepligtig alm. indkomst, da aktierne er unoterede jf. ABL ' 4 stk. 4, dvs formentlig i anden positiv aktieindkomst, uanset hvorfra aktieindkomsten stammer. Negativ aktieindkomstskat fratrækkes i slutskatten. Litteratur: Skatteretten 1, p Afståelse 1. juni 2000 af aktier erhvervet 1. april 1999, ABL ' 2: Aktier erhvervet ved udnyttelse af aktiekøberet anses erhvervet på udnyttelsestidspunktet dvs 1. april Aktierne er dermed under tre år, og ABL ' 2 finder anvendelse. Tab på kr. (nom til kurs 165) Kildetabsfradrag jf. ABL ' 2 stk. 2, dvs fradrag i avancer på ' 2-aktier. Fremførselsmulighed. Litteratur: Skatteretten 1, p. 533.