Affald&&&adfærd& *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde&

Transkript

1 Affald&&&adfærd&! *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde&!!!!!! Aske!Dedenroth!Forsberg! Bodil!Signe!Wedele! Jeppe!Jul!Garnak!! Pernille!Spangsberg! Sebastian!Oscar!Rogaczewski! Tess!Thurøe!! Vejleder:!Jonas!Egmose!Mortensen! Roskilde!Universitet! Det!samfundsvidenskabelige!basisstudie!! Hus!22.2,!3.!semester!2011!

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 4 BEGREBSAFKLARING 5 1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL 13 2 METODOLOGI VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KRITISK REALISME I VIDENSKABSTEORIEN ANTHONY GIDDENS & STRUKTURATIONSTEORIEN VORES ONTOLOGI VIDENSKABSTEORIENS BETYDNING FOR TEORIVALG EPISTEMOLOGISKE ANTAGELSER KRITIKPUNKTER AF SAMMENKOBLINGEN AF KRITISK REALISME OG GIDDENS METODISKE OVERVEJELSER POSITIONERING TIL GENSTANDSFELTET TVÆRFAGLIGHED BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEORI EMPIRI ANALYSESTRATEGI VURDERING AF PROJEKTET 34 3 TEORI SOCIOTEKNISKE SYSTEMER SPORAFHÆNGIGHED ÆNDRINGER I ET SOCIOTEKNISK SYSTEM JOHN THØGERSEN: MOTIVATION EVNE MULIGHED ADFÆRD MODELLEN ANTHONY GIDDENS STRUKTURATIONSTEORI AGENTEN HANDLINGER 44 2

3 3.3.3 STRUKTURER SOCIAL PRAKSIS 46 4 ANALYSE DEL 1: AFFALDSHÅNDTERING SOM SOCIOTEKNISK SYSTEM I KØBENHAVNS KOMMUNE REGLER OG ORDNINGER KØBENHAVNS KOMMUNES FORPLIGTELSE OG BORGERNES PLIGTER DISTRIBUTION SYSTEM: AFTALER MELLEM KØBENHAVNS KOMMUNE OG RENOVATIONSFIRMAER TILGÆNGELIGHED BRUGERPRAKSISSER SPORAFHÆNGIGHED DELKONKLUSION DEL 2: BORGERPERSPEKTIVET MILJØHENSYN FORPLIGTELSE SOCIALE RELATIONER VICEVÆRTEN TILGÆNGELIGHED OG INFORMATION DELKONKLUSION 80 5 DISKUSSION SYSTEMET OG DET NÆRE VIDENSKABSTEORETISKE UDFORDRINGER 85 6 KONKLUSION 87 7 PERSPEKTIVERING 90 LITTERATURLISTE 92 BILAG 96 3

4 Indledning I følgende projektrapport behandles affaldssortering i to udvalgte gårdmiljøer i Københavns Kommune. Formålet med dette er at opnå indsigt i hvilke faktorer, der har betydning for en forbedring af affaldssorteringen. Vi kigger i den forbindelse både på borgerens adfærd og det omkringliggende affaldssystem, som borgeren indgår i. For at identificere og karakterisere vigtige faktorer for affaldssortering inddrages Frank W. Geels teori om sociotekniske systemer, Anthony Giddens strukturationsteori og John Thøgersens model for adfærd. Teorierne benyttes i sammenspil med vores egen producerede empiri, i form af fem kvalitative interviews med borgere fra de to udvalgte gårde og to interviews med gårdenes viceværter. Gårdene som er genstand for vores undersøgelse er: Dalføret E/F og Andelsboligforeningen VIBO. 4

5 Begrebsafklaring Affald: Ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.) (EUR- lex - - DA, 2011) Sortering: Opdeling af affald i forskellige fraktioner. Affaldsbehandling: Den behandling, der sker med affaldet, efter affaldet er indsamlet. (Affaldsplanen 2008: 141) Affaldsfraktion: Del af samlet mængde affald, der er af samme materiale, fx er alt glas en affaldsfraktion. (Affaldsplanen 2008: 141) Affaldshåndtering: Det, der sker med affaldet. Den måde, man varetager affaldet på ved alle de aktiviteter, der er forbundet med affaldets indsamling ved affaldsproducenten (virksomheden, borgeren), dets transport og eventuel omlastning. (Affaldsplanen 2008: 141) Bæredygtighed: I Brundtland rapporten fra 1987 defineres bæredygtighed som det der skaffer mennesker og miljø det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Man taler typisk om både over miljø, social og økonomisk bæredygtighed, men i Affaldsplan 2012 bruges begrebet om miljømæssig bæredygtighed. (Affaldsplanen 2008: 141) Dagrenovation: Den del af affaldet fra en husholdning, der forbrændes (fx madrester, mælkekartoner mm). (Affaldsplanen 2008: 141) Deponering: Når affaldet lægges til opbevaring på fx en kontrolleret losseplads. (Affaldsplanen 2008: 141) 5

6 Genanvendelse: Når affald bruges igen efter en form for behandling (fx papir der opløses i vand, renses, sis og bliver til æggebakker). (Affaldsplanen 2008: 142) Genbrug: Når affaldet bruges igen i samme form som oprindeligt (fx skylning og rensning af flasker, der så anvendes igen). (Affaldsplanen 2008: 142) Husholdningsaffald: Alt det affald, en almindelig husholdning producerer, fx dagrenovation, papir, glas, storskrald (gamle møbler) m.m. (Affaldsplanen 2008: 142) Kildesortering: Sortering af affald i fx glas, papir, metal etc., der hvor affaldet dannes (ved kilden). (Affaldsplanen 2008: 142) Pvc: Forkortelse for PolyVinylClorid. Pvc findes i plastmaterialer og indeholder miljøbelastende stoffer, som giver problemer ved forbrænding. (Affaldsplanen 2008: 143) Restaffaldet: Det affald, der er tilbage, når alt det affald, der findes ordninger for, er sorteret fra. (Affaldsplanen 2008: 143) 6

7 1 Problemfelt København som miljømetropol København har et mål om at blive verdens førende miljømetropol i 2015: Vi sætter et mål for en udvikling frem til 2015, fordi vi ønsker, at København skal være et eksempel til inspiration. København skal vise andre, hvordan et grønnere bymiljø i praksis fører til et bedre liv. Til gavn for byernes og verdens borgere. Til gavn for nuværende og kommende generationer. (Miljømetropolen, 2007: 1). Planen for at nå målet indeholder forslag til indgreb på mange forskellige områder. Heriblandt er håndteringen af affald en vigtig post. Ifølge Københavns Kommune har de siden 1990 erne haft et af verdens bedste affaldssystemer og kommunen vil gerne forbedre sig (Miljømetropolen 2007: 2). I planen for miljømetropol i 2015 sættes der fokus på affald i det offentlige rum, men Københavns Kommune har også fokus på affald og håndteringen af dette i private husholdninger. Det ses bl.a. i deres nyhedsbrev AFFALD KBH, der oplyser om mulighederne for sortering i både villaer, rækkehuse og lejligheder. (AFFALD KBH 2011: 7-8) Spørgsmålet er, hvad der i praksis bliver gjort i forhold til affaldssortering; hvilke faktorer har her en betydning, og hvorfor er dette interessant at undersøge? Klima og miljø i perspektiv Klima og miljø er i dag centrale emner på den nationale og internationale politiske dagsorden. Hvis nuværende såvel som kommende generationer skal kunne have glæde af kloden, må der ske en erkendelse af, at problemstillinger omkring klimaforandringer og knappe ressourcer ikke kan negligeres. Det er nødvendigt at mindske udledningen af drivhusgasser og dermed mindske den globale opvarmning, der truer både dyr og mennesker. Samtidig må overforbruget af jordens ressourcer reduceres ved bedre udnyttelse og genanvendelse. Ønsket om at nedbringe forureningen og forbedre udnyttelsen af ressourcerne kompliceres dog af den høje status, som vækst og forbrug har i det moderne samfund. (Bæredygtig Udvikling, 2011) Dette forbrug medfører, at 7

8 nye produkter skabes, hvormed der samtidig opstår en tilsvarende mængde gamle produkter, som ikke længere opfylder behovene eller har mistet deres relevans for forbrugerne. Affald er et problem for miljø og klima Affald afspejler den måde vi lever på. Jo mere vores forbrug stiger, desto mere stiger mængden af affald også. Derfor er det vigtigt at sortere affald med henblik på genanvendelse og genbrug (Affaldsplanen, 2008: 35). Meget affald indeholder skadelige stoffer, som er farlige for miljøet, når det forbrændes. Derfor er sortering et nødvendigt led i behandlingsprocessen af affald, da det formindsker forbrændingen, der bruger energi og udleder CO2 (ibid.). Ved at prioritere genanvendelse og genbrug kan belastning af klima og miljø også mindskes (Klima og Miljø, Affald, 2011). Der er derfor vigtige ting at have fokus på, når man tænker affaldshåndtering i et bæredygtigt perspektiv. Det kan både være forebyggelse, nedsættelse af affaldsproduktionen for at begrænse vores brug af ressourcer og mindre emballage for at nævne nogle vigtige faktorer. Derfor er vi i denne projektrapport bevidste om, at der produceres i store mængder og derved genereres meget affald, hvilket gør det relevant at arbejde med, hvordan affald håndteres. Sortering af affald Sorteres affaldet rigtigt tabes færre ressourcer og CO2 udslippet nedbringes, hvilket skåner klimaet og miljøet (Miljø og Klima, Affald, 2011). Fokus på genanvendelse og genbrug og dermed en reducering af dagrenovationsmængden vil ikke kun spare penge, men vil også være til fordel for miljøet. For, at dette fokus skal fungere i praksis må det sikres, at sorteringen fungerer optimalt, hvilket vil sige, at mulighederne for og viljen til affaldssortering skal være til stede (Affaldsplanen, 2008: 34). Når der er fokus på, at dagrenovationsmængden reduceres, er det grundet vigtigheden i, at der forbrændes mindre af og i stedet genbruges mere. Hvis eksempelvis aviser og reklamer bliver sorteret fra dagrenovationen og smidt i en papircontainer, vil det blive 8

9 sendt til genanvendelse i stedet for forbrænding. Papir kan nemlig genanvendes op til fem gange, hvilket vil spare energi i forhold til at skulle producere nyt (Affaldsplanen, 2008: 35). Den rette sortering af affald vil også betyde, at det farlige affald og affald til genbrug og genanvendelse sorteres fra og derved ikke bliver sendt til forbrænding. På den måde kan man opnå mere genbrug og undgå, at unødvendige forurenende stoffer udledes og derved belaster miljøet (ibid.). Københavns affaldsplan Det står klart, at øget affaldssortering er nødvendig i bestræbelserne på at værne om miljøet og sikre bedre udnyttelse af udtømmelige ressourcer. København har et ønske om, at byen skal gå forrest og være til inspiration for andre: København skal være en af de storbyer i verden, som er længst fremme med miljøinitiativer inden for alle felter. Miljø skal i endnu højere grad end i dag være bærende for Københavns kultur, byliv og identitet. (Miljømetropolen, 2007: 1) Affaldshåndtering har en stor miljømæssig betydning. I Danmark er affaldshåndtering en kommunal opgave, og i København er det en del af kommunens bæredygtige plan om at blive verdens førende miljømetropol i 2015 (Miljømetropolen, 2007: 15). København var blandt de sidste otte i konkurrencen om at blive Europas mest miljørigtige by 2011 (Stockholm og Hamburg bliver Europas første miljøhovedstæder, 2011). Dog er der stadig et stykke vej igen, før København kan kalde sig førende på området. Storbyerne Stockholm og Hamburg er eksempler på byer der er længere fremme. Stockholm vandt som de første prisen som årets europæiske miljørigtige storby i 2010 og Hamburg fulgte efter i Begge byer vandt på grund af deres rene luft, livskvalitet hos indbyggerne og ikke mindst deres integrerede og udviklede affaldssystemer med henblik på miljø og bæredygtighed (European Green Capital Green Cities Fit for Life, 2011). København vil gerne opnå samme resultater som Stockholm og Hamburg og har derfor fortsat fokus på, at affaldssortering skal være bæredygtig og at kommunens borgere skal deltage aktivt i håndteringen af affald. Denne strategi bunder bl.a. i, at der i årene 9

10 op til 2009 forekom en stigning i affaldsmængderne, og at denne stigning blev forudset til at fortsætte i perioden med i alt tons affald (Affaldsplanen, 2008: 21). Initiativerne og målsætningen i affaldsplanen bygger på denne prognose og ønsket er dermed at forhindre denne stigning gennem fokusområder, hvor blandt andet øget sortering er en vigtig faktor (ibid.). I Københavns Kommunes affaldsplan er håndteringen af affald mere end blot at rydde gader og bebyggelse for affald. Affaldshåndtering forbindes med alt fra genbrug og minimering af forbrug til sortering, fjernelse og den efterfølgende behandling af affald. Før har kommunens fokus været etableringen af sorteringsmuligheder, men nu er planen at oplyse borgerne om disse muligheder, og hvordan de benyttes for at forbedre sorteringen i kommunen. Samtidig ønsker kommunen et nedsætte CO2- udslippet og her er sortering en vigtig faktor (Affaldsplanen 2008: 34). På denne måde er det både op til kommunen og den enkelte borger at opnå en god sortering i et miljørigtigt perspektiv. Der er et stort potentiale til at øge affaldssortering, hvilket Københavns Kommune også lægger vægt på. Undersøgelser viser, at virksomheder og borgere i København kan blive bedre til at sortere (Affaldsplanen 2008: 35). Det viser sig, at 30 % af den indsamlede dagrenovation fra københavnske husholdninger enten er genanvendeligt eller uegnet til forbrænding; altså, kan der hentes en stor miljø- og ressourcemæssig gevinst ved at sortere disse procentdele af affaldet fra (ibid.: 35-36). Affaldssortering i baggårde Vi finder det interessant at se på en stor producent af affald, nemlig de private husholdninger. Kigger man på behandlingen af Danmarks samlede mængde affald ses det af nedenstående figur 1, at flere af målene for 2012 er nået (Affaldsstatistik for København : 19). 10

11 Ovenstående figur viser altså den samlede behandling af affald. Hvis man derimod fokuserer på behandlingen af dagrenovation fra husholdningerne er billedet et andet. Som det ses af ovenstående figur 2, er målet for genanvendelse og grænsen for forbrænding af affald fra husholdninger endnu ikke opnået (Affaldsstatistik 2007 og 2008: 29). Derfor er det relevant at have fokus på private husholdningers sortering af affald, da den enkelte borgers indsats har markant betydning, hvis målsætningen for genanvendelse af affald skal indfries. Dette er med til at forstærke relevansen af, at undersøge enkelte borgers sortering. 11

12 Den private husholdning er imidlertid en omfattende størrelse og det er derfor interessant, at sætte fokus på en bestemt type af private husholdninger. I undersøgelsen; Looking Up International recycling experience for multi- occupancy households 1 identificeres etageejendomme, som særligt svære at forbedre affaldssorteringen i: The issues and problems associated with achieving improved recycling levels in multi- occupancy housing are not new. Since the earliest days of kerbside recycling schemes, such housing has shown significantly poorer recycling performance than that of single family homes. (Looking Up, 2010: 3) Det er i den forbindelse, at vi har valgt at fokusere vores undersøgelse af affaldssortering til at omhandle etageejendomme i København og dertilhørende gårdmiljøer. Flere aspekter såsom fysiske afstande til containere og muligheder for sortering i og udenfor husstande er med til at skabe udfordringer for den nødvendige affaldssortering. Tilgængelighed og indstilling fra beboeren vil derfor have stor betydning (Looking Up, 2010: 3). Derfor vil vi sætte fokus på, hvilke faktorer der er i spil i forhold til affaldssortering i gårdmiljøer og hvilken rolle de spiller. Adfærd og tilgængelighed På baggrund af ovenstående problemfelt vil fokus for denne projektrapport derfor være på at undersøge borgernes affaldssortering i københavnske gårdmiljøer. Vores undren går på, hvordan sorteringen kan forbedres gennem kendskab til borgernes adfærd og systemet omkring borgeren. For at ændre adfærden overfor affaldssortering er det nødvendigt både at have fokus på de fysiske strukturer, samt oplysning og vilje til at udføre affaldssorteringen. 1 Undersøgelsen Looking Up er foretaget af SITA, som er en engelsk virksomhed, der arbejder for at reducere mængden af affald og i stedet genanvende ressourcer (Welcome SITA UK, 2011). 12

13 1.1 Problemformulering Ovenstående problemfelt leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke faktorer er afgørende for forbedringen af affaldssortering i københavnske baggårde? Vi anser problematikken omkring begrænset affaldssortering som værende dualistisk. Således har vi en hypotese om, at både systemet omkring affaldssortering og borgeren har afgørende betydning for at forbedre sorteringen af affald. En samlet løsning på sorteringsproblemet mener vi kræver kendskab og viden om begge elementer og det er på denne måde vi ønsker at besvare vores problemformulering. Det er i sidste ende op til den enkelte borger at foretage de handlinger som udgør sortering af affald. I forhold til problemstillingens dualisme opfatter vi borgeren som en del af et system og samtidig som en individuel aktør. Samspillet mellem samfundets strukturer, dets borgere og deres indbyrdes påvirkning, er derfor afgørende for borgerens handling. Vi forstår på den ene side strukturer, nærmere betegnet affaldssystemet, som en del af det sociotekniske system i form af bl.a. de fysiske sorteringsmuligheder, der er tilgængelige for borgeren. På den anden side arbejder vi samtidig med sociale strukturer som har indflydelse på borgerens handlinger. 1.2 Arbejdsspørgsmål For at besvare vores problemformulering, der omhandler vores dualistiske forståelse af affaldssortering, har vi fundet det relevant at udforme to arbejdsspørgsmål, hvor det ene fokuserer på strukturerne og systemet og det andet på borgeren: 1. Hvordan kan affaldshåndteringen i Københavns Kommune beskrives som et socioteknisk system og hvordan har strukturerne betydning for borgerens affaldssortering? Vi har med dette arbejdsspørgsmål fokus på, hvordan borgeren fastholdes i det sociotekniske system. 13

14 2. Hvad ligger til grund for borgerens handlingsmønstre i forhold til affaldssortering og hvordan kan disse handlingsmønstre påvirkes med henblik på forbedring? Vi har med dette arbejdsspørgsmål fokus på, hvilke handlinger borgeren udfører i forbindelse med affaldssortering, og hvad der ligger til grund for de handlinger. Samtidig ønsker vi at belyse, hvordan det er muligt at påvirke disse handlinger med henblik på forbedring af affaldssortering. 14

15 2 Metodologi Metodologien omfatter både videnskabsteori og metode, og fungerer som styringsredskab for problemorienteret projektarbejde (Fuglsang & Olsen (red.) 2004: 29). I dette kapitel vil vi præsentere de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, som danner rammen om projektet. Vi vil starte med at reflektere over vores videnskabsteoretiske positionering og dennes betydning for problemformuleringen, og den undersøgelse vi gennemfører. Dernæst vil vi udfolde vores metodiske refleksion, som omhandler måden, hvorpå vi studerer vores genstandsfelt. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabsteori handler overordnet om, hvorledes man kan definere videnskab, og om hvorvidt det er muligt at opnå sand viden. Hvad er virkeligheden, hvordan erkender vi den, og hvorledes kan vi producere gyldig viden på baggrund af disse antagelser? Disse ontologiske og epistemologiske diskussioner er afgørende for videnskabeligt arbejde (Fuglsang & Olsen, 2009: 7-30). Der er flere måder, hvorpå man kan arbejde videnskabsteoretisk i problemorienteret projektarbejde. Vi inddrager i denne projektrapport videnskabsteori som udgangspunkt, idet vi undersøger affaldssortering med fokus på struktur/aktør dualismen i samfundsvidenskaben, og med det udgangspunkt har vi valgt vores teori (Olsen & Pedersen 2009: ). Vi blev tidligt i processen opmærksomme på, at det er relevant at beskæftige sig med struktur/aktør dualismen for at opnå en forståelse for, hvilke faktorer der er afgørende for affaldssorteringen i københavnske baggårde, hvilket er afspejlet i vores arbejdsspørgsmål. Vi sætter med det første arbejdsspørgsmål fokus på strukturerne, hvor vi i andet arbejdsspørgsmål tager udgangspunkt i aktøren og undersøger borgerperspektivet. 15

16 Det er med baggrund i den ontologiske forståelse i kritisk realisme, at vi undersøger systemet omkring affaldssortering, som borgeren indgår i. For at sætte fokus på aktørperspektivet inddrager vi Anthony Giddens strukturationsteori. Giddens har et andet ontologisk udgangspunkt end kritisk realisme i forhold til studiet af den sociale verden. Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt består således af to positioner, som vi benytter i analysen, da de udtrykker to forskellige tilgange til struktur/aktør dualismen. Vi finder dem interessante at kombinere, for på den måde at komme rundt om flere perspektiver af vores genstandsfelt. Arbejdet med at styre og gennemføre projektet med kritisk realisme og Giddens har affødt en række videnskabsteoretiske diskussioner og refleksioner (Olsen & Pedersen, 2004: ). Vi har samlet de videnskabsteoretiske refleksioner i dette kapitel, men vil dog senere i diskussionen, kapitel 5, på baggrund af vores analyse, yderligere reflektere over, hvad vores videnskabsteoretiske valg har betydet for vores undersøgelsesresultater. I de følgende afsnit vil vi redegøre for, hvordan de to videnskabsteoretiske positioner danner en ramme for projektet, og diskutere deres forskelle og lighedspunkter. Desuden vil vi argumentere for, hvordan de komplimenterer hinanden i forhold til vores fokus i undersøgelsen. Vi vil også behandle muligheden for opnåelse af sand viden, og i forlængelse heraf kvaliteten af den viden, det er muligt at komme frem til i studiet af virkeligheden Kritisk realisme i videnskabsteorien Kritisk realisme introduceres af Roy Bhaskar i 1970 erne, som et opgør med positivismen, der i 70 erne mødte bred kritik (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 7). Som navnet antyder skal kritisk realisme ses som et opgør med tidligere former for realisme. Kritisk realisme fastholder imidlertid det afgørende udgangspunkt i realisme, som er, at virkeligheden er en realitet (Jespersen, 2004: 146). Virkeligheden opfattes som eksisterende uafhængigt af vores iagttagelser af den, hvilket ligeledes vil være vores tilgang til strukturelle betingelser for affaldssortering. 16

17 Erkendelsesmæssigt udformer Bhaskar kritisk realisme som et opgør med empirisk realisme. Den empiriske realisme associerer han med positivismen, der har det synspunkt, at virkeligheden kan erkendes udtømmeligt ved hjælp af menneskets sanser. Det som ikke kan iagttages med sanserne eksisterer ifølge denne realistiske tankegang ikke. Derudover kombineres empirisk realisme, af klassiske empirister, med den opfattelse, at det er videnskabens rolle at beskæftige sig med enkeltstående begivenheder og deres sammentræf, med det formål at identificere mønstre og formulere lovmæssigheder. Denne opfattelse af videnskab fordrer, at virkeligheden er karakteriseret ved at bestå af empiriske regelmæssigheder. Det er disse ontologiske og epistemologiske forståelser som Bhaskar kritiserer empirismen for. (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: ) Ontologi og epistemologi Den kritiske realisme adskiller sig fra de andre realistiske videnskabsopfattelser i forhold til ontologiske spørgsmål ved at mene, at man må forstå nogle dybere lag end de umiddelbart eksisterende for at forstå virkeligheden, og at fænomener aldrig kan skilles fra den samfundsmæssige kontekst fænomenet er placeret i (Halkier, 1999: 90). Virkeligheden opfattes som indeholdende tre domæner. Det empiriske domæne består af menneskets erfaringer og observationer, hvilket i sammenhæng med vores projekt udgør den del af affaldssystemet som benyttes eller opleves, samt de erfaringer som borgeren har med systemet. Det faktiske domæne består af de fænomener og begivenheder, der eksisterer uafhængigt af om de erfares eller ej, hvilket er identisk med vores syn på affaldssystemet, som vi anser for at eksistere uanset borgerens eller andres interaktion eller observation af disse. Det tredje domæne, det virkelige domæne, adskiller kritisk realisme fra andre realistiske videnskabsteoretiske retninger, ved at bestå af ikke observerbare strukturer og mekanismer, som har betydning for de fænomener og begivenheder, der viser sig på det faktiske domæne. Det virkelige domæne kommer blandt andet til udtryk i vores projekt ved, at vi ser på sociale relationer såvel som begrænsende strukturer, som ikke umiddelbart kan observeres (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 23-25). 17

18 Det er i forlængelse af opfattelsen af de bagvedliggende fænomeners betydning, at det er nødvendigt at arbejde med forståelsen af virkeligheden som et åbent system. Med opfattelsen af virkeligheden som et åbent system adskiller kritisk realisme sig fra empirisme, da man ikke tror på, at der kan forekomme empiriske regelmæssigheder i åbne systemer. Videnskabens essens består, inden for kritisk realisme, i bevægelsen fra viden om manifeste fænomener til viden om de strukturer og mekanismer, der genererer disse fænomener. (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 32). Der er hermed en opfattelse af, at virkeligheden indeholder et dybt og ikke observerbart lag af strukturer og mekanismer, som videnskaben skal forsøge at afdække. (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 25-28). Denne tilgang til virkeligheden er særligt interessant for vores projekt, da vi kombinerer fokus på aktørens rolle i systemerne med et forsøg på at afdække de bagvedliggende strukturer, som vi anser for at dække over betydelige faktorer i forhold til affaldssortering. Epistemologien ligger i kritisk realisme inden for den transitive dimension, som består af transitive objekter såsom teori, modeller, begreber osv., der benyttes på et givent tidspunkt i videnskabeligt arbejde. Bhaskar betegner disse objekter som råmaterialer, hvorved det menes at i produktionen af ny viden, er allerede eksisterende viden uundværlig. Videnskab skal i kritisk realisme forstås som en vedvarende social aktivitet; og viden som et socialt produkt, som individer må genskabe og omdanne, og som individer må trække på og bruge i deres egne kritiske udforskninger (Bhaskar, 1997: 248). Det epistemologiske fokus i kritisk realisme er at undersøge de dybere strukturer og mekanismer, da disse har afgørende betydning for fænomener og begivenheder på det faktiske domæne. For at kunne forstå de ting vi kan observere direkte, er det nødvendigt at opnå en forståelse af de strukturer og mekanismer, som former dem (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 31). For at vi i vores projekt kan forstå aktørens affaldssortering og hvilke faktorer, der er afgørende for dette, må vi undersøge de 18

19 bagvedliggende strukturer og normer. Kritiske realister kan epistemologisk betegnes som relativister, da de vedkender, at viden er socialt frembragt og derfor foranderlig. Der kan derfor ikke opstilles sandhedskriterier for viden. Her distancerer kritisk realisme sig fra andre realistiske opfattelser, som mener at objektiv erkendelse er mulig. Viden kan aldrig betegnes som sikker eller definitiv i kritisk realisme (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 33-35) Anthony Giddens & strukturationsteorien Sociologen Anthony Giddens forsøger med sin strukturationsteori at skabe en kobling mellem filosofien og sociologien (Kaspersen, 1996: 38-39). Videnskabsteoretisk er Giddens inspireret af den post- positivistiske kritik og den moderne hermeneutik, hvor ontologiske spørgsmål kommer i fokus og afløser epistemologiske spørgsmål. Giddens mener ikke, at videnskab skal fokusere på, hvordan virkeligheden erkendes. Derimod må man forstå, at vi selv er en del af virkeligheden, og at denne erkendes gennem vores sprog. Virkelighedens beskaffenhed bør ifølge Giddens stå centralt i videnskabsteorien og fagvidenskaber (Kaspersen, 1996: 14-15). Strukturationsteorien er et forsøg på at skabe en social ontologi, der kan sige noget om den sociale virkeligheds beskaffenhed. Med sit hovedfokus på ontologien har Giddens videnskabsteoretiske placering ligheder med den kritiske realisme. Som nævnt vægter kritisk realisme ligeledes ontologien højest, hvilket udspringer af ideen om, at der er en virkelighed som er adskilt fra vores erkendelse af den (Kaspersen, 1996: 16-17). På trods af lighedspunkter kan Giddens ikke betegnes som kritisk realist. I forhold til spørgsmålet om, hvorledes samfundet kan studeres ud fra principper fra naturvidenskab, arbejder Giddens med en klar distinktion. Han har en klar adskillelse mellem natur og samfund, hvorimod Bhaskar med kritisk realisme ser ligheder i studiet af naturen og samfundet (Kaspersen, 1996: 16-17). En anden central forskel mellem Giddens og kritisk realisme er i forhold til ontologien. Der er enighed om udpræget fokus på ontologien, men opfattelsen af virkelighedens beskaffenhed er forskellig. Med strukturationsteorien forsøger Giddens at dekonstruere dualismen mellem strukturer og aktører. Strukturationsteorien er både et opgør med strukturalismen og 19

20 funktionalismen, der ifølge Giddens hænger fast i strukturerne og glemmer aktøren. Samtidig er det et opgør med handlingssociologien, som han mener, lægger for meget vægt på aktøren som det eneste eksisterende. Giddens mener, at virkeligheden skal forstås som en sammenkobling af struktur og aktør, hvor man ikke kan skille de to begreber ad, da de er indlejret i hinanden (Kaspersen, 1996: 36-37). Det er i den forbindelse, at vi kan inddrage Giddens i vores projekt, da vi ønsker at se, hvordan virkeligheden udformer sig i feltet mellem aktør og struktur. Strukturationsteorien ligger dermed i forlængelse af den opfattelse vi har af affaldssortering i projektet. Vi er dog opmærksomme på, at Giddens ser aktører og strukturer som to sammensmeltede størrelser, hvorimod kritisk realisme adskiller dem (Kaspersen, 1996: 36-37) Vores ontologi Projektets genstandsfelt er affaldssortering i københavnske baggårde. Herunder er fokus at identificere hvilke faktorer, der indvirker på affaldssorteringen og er afgørende for en forbedring af den eksisterende sortering. Som nævnt i afgrænsningen af problemformuleringen anser vi problematikken om affaldssortering som dualistisk i den forstand, at både strukturer og aktører hver for sig og i sammenspil er afgørende for borgerens handlinger, der udgør den praktiske del af sorteringen. For at studere samfundet og den sociale verden, og herunder de strukturer og aktører, der er afgørende for affaldssorteringen, finder vi det relevant at trække på to forskellige ontologiske forståelser af den sociale virkelighed. I forlængelse af kritisk realisme mener vi, at der eksisterer nogle fysiske strukturer, der har indflydelse på affaldssorteringen uafhængigt af vores erkendelse af dem. Hermed indtager vi en realistisk opfattelse af virkeligheden, da den fysiske tilgængelighed til skraldespande er noget reelt, der udgør en struktur, som påvirker affaldssorteringen. I forhold til studiet af den sociale virkelighed fastholder kritisk realisme dualismen ved at tænke strukturer og aktører som adskilte størrelser og mene, at strukturerne eksisterer uafhængigt af aktørerne. 20

21 Kritisk realisme fastholder, at de sociale strukturer eksisterer forud for aktørernes handlinger, men samtidig medvirker aktørerne til at omdanne og genskabe strukturerne (Buch- Hansen & Nielsen, 2005: 53) Med kritisk realisme vil vi således se på, hvordan affaldshåndteringssystemet er med til at påvirke borgerens affaldssortering. Derudover finder vi det interessant at undersøge affaldssortering ud fra et borgerperspektiv. Det er baggrunden for, at vi finder det relevant at inddrage Giddens strukturationsteori. Giddens har med sin strukturationsteori en anden ontologisk forståelse af den sociale verden og struktur/aktør dualismen, da han som beskrevet ikke mener, at man kan adskille strukturer og aktører. Det er i følge Giddens aktørerne som reproducerer og forandrer strukturerne. Udgangspunktet ligger derfor i aktørerne, da der ikke kan være tale om strukturer uden aktører Videnskabsteoriens betydning for teorivalg De to forskellige ontologier afspejler sig i vores teoretiske afsæt for opgaven. I forlængelse af kritisk realisme inddrager vi Frank W. Geels teori om sociotekniske systemer. Ud fra denne teori opfattes virkeligheden som bestående af sociotekniske systemer, som aktøren er en del af. Heri ligger en ontologi, der svarer til kritisk realisme, hvor strukturerne eksisterer uafhængigt af aktørerne, som handler inden for disse. Giddens ontologi tager derimod udgangspunkt i aktøren, og dermed bidrager teorierne med en anden tilgang til vores projekt. I Giddens strukturationsteori er strukturerne indlejret i aktørerne. Det er gennem aktørernes handlinger og sociale praksis, at strukturerne reproduceres. Ved gentagelse af den sociale praksis opstår et socialt system. Aktørerne udgør dermed det sociale system, hvorimod de i teorien om sociotekniske systemer opfattes som en del af et større omkringliggende system Epistemologiske antagelser De epistemologiske antagelser handler om, hvordan genstandsfeltet kan undersøges og hvilken viden, der kan opnås på baggrund af undersøgelsen. Samtidig er 21

22 epistemologien en refleksion over relationen mellem forskeren og det der undersøges. I epistemologi tales om skellet mellem objektivisme og perspektivisme. Objektivismen mener, at der kan opstilles kriterier for opnåelse af sand viden, mens perspektivisme afviser muligheden for sand viden, da erkendelse anses for historisk og kontekstafhængig (Olsen & Pedersen, 2009: 150). Vores position i den kritiske realisme, har som beskrevet kort under afsnittet om det transitive, den betydning for epistemologien, at al viden opnås via nye erkendelser på baggrund af gammel viden. De eksisterende strukturer er mulige at afdække gennem observation og kategorisering af tilgængelige skraldespande, undersøgelse af den fysiske indretning af gårdmiljøet og skraldespandenes placering i gården. På den anden side forestiller vi os også at viden, holdninger og italesættelse spiller en stor rolle for sorteringen. Disse sociale strukturer har i sammenhold med aktørerne betydning for, hvorledes der affaldssorteres. Med denne todelte tilgang mellem det direkte observerbare og de underliggende strukturer og mekanismer placerer vi os i forlængelse af den kritiske realisme, der på den ene side har en realistisk opfattelse af virkeligheden, hvor nogle eksisterende strukturer kan identificeres, og samtidig kritiserer positivismens entydige fokus på en objektiv sandhed. Vi er bevidste om, at vi med vores ontologiske udgangspunkt i den kritiske realisme ikke er i stand til at opnå erkendelse af en endegyldig sandhed (Jespersen, 2004: ). Vi kan dermed ikke argumentere for at vi kan identificere den bedste måde at løse problemet med affaldssortering på. Derimod er det vores hensigt, gennem tolkning af vores interviews og analyse af supplerende materiale, at nå frem til et kvalificeret og reflekteret bud på, hvilke faktorer, der påvirker sorteringen Kritikpunkter af sammenkoblingen af kritisk realisme og Giddens Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvad ideen er, med at inddrage to videnskabsteoretiske perspektiver på det genstandsfelt, som vi undersøger. Ifølge Bryman (2008: 604) er det i videnskab centralt, at man arbejder konsistent, og dermed 22

23 argumenterer han for, at man ikke har fordel af at arbejde ud fra to ontologiske udgangspunkter. Vi mener dog, at det problemorienterede projektarbejde har indbygget argumenter for, at tværfaglighed er interessant i forhold til at kunne angribe en problemstilling fra flere vinkler. Dermed opnås en bredere forståelse af genstandsfeltet gennem inddragelse af forskellige perspektiver. I den forbindelse giver det mening, at tage udgangspunkt i to videnskabsteoretiske positioner, da de i forhold til affaldssortering bidrager med forskellige forståelser af struktur/aktør dualismen, og dermed kaster lys over to sider af problemstillingen. De fokuserer begge både på strukturen og aktøren, men med hver sin vægtning, og dermed mener vi at kunne opnå en bredere forståelse af affaldssortering ved brug af to perspektiver. 2.2 Metodiske overvejelser I dette kapitel vil vi beskrive og reflektere over de valg, som vi har truffet i projektarbejdet. Vi vil behandle de teoretiske og empiriske overvejelser og herunder argumentere for de valgte teoriers sammenhæng, samt kvaliteten af empirien. Herefter vil vi præsentere vores analysestrategi, der beskriver hvordan vi udfolder besvarelsen af vores problemformulering og arbejdsspørgsmål gennem analysen. Slutteligt vil vi lave en kvalitetsvurdering af projektrapporten Positionering til genstandsfeltet Vores udgangspunkt for at skrive dette projekt ligger bl.a. i en undring over, hvordan Københavns Kommune, trods mål som miljømetropol og grøn by, endnu ikke har nået deres mål inden for affaldssortering. I forhold til affaldssortering er det derfor interessant at undersøge, hvilke strukturer og aktører der er på spil og hvordan de påvirker hinanden. Denne undring har ført til, at vi ønsker at undersøge, hvordan affaldshåndtering som socioteknisk system og borgerens handlingsmønstrer påvirker affaldssorteringen i baggårdene. I vores problemformulering vælger vi at bruge formuleringen hvilke faktorer er afgørende for forbedringen af affaldssortering. På den måde har vi en normativ tilgang til projektet, i det vi har taget stilling til, at den 23

24 affaldssortering, som foretages nu, ikke er tilstrækkelig. Derfor ønsker vi at undersøge, hvordan denne affaldssortering kan forbedres. Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er udtryk for den måde, hvorpå vi vælger at positionere os i forhold til dette projekt. Vi er klar over at andre, der arbejder indenfor samme felt, kan have positioneret sig anderledes, hvilket har betydning for det resultat man kommer frem til. I vores tilgang til problemstillingen har vi valgt at inddrage både adfærdsperspektivet og sociale systemer i forbindelse med fysiske strukturer. Vi kunne i den forbindelse have valgt, at fokusere undersøgelsen på kun et af disse aspekter, men vi er interesseret i at opnå en forståelse af affaldssortering, der inkorporerer begge. I arbejdet med projektet vil vi være opmærksomme på vores tilgang til undersøgelsen, og vi vil kritisk reflektere over tilgangen og eventuelle fordomme i udarbejdelsen af projektet Tværfaglighed Den dualistiske tilgang til projektet som vores problemstilling bygger på, lægger op til en tværfaglighed mellem henholdsvis PRR 2 og sociologi. Vi vil ved hjælp af teori fra vores PRR- kursus beskrive affaldshåndtering som et socioteknisk system og forklare, hvordan dette system fastholdes sammen med borgerne. Vi vil samtidig ved hjælp af teorier fra sociologien belyse grundlaget for borgernes handlingsmønstre, og hvordan disse handlingsmønstre kan ændres. Denne fagkombination betyder at vi kan anskue vores problemformulering fra flere forskellige perspektiver, nemlig både fra systemet gennem PRR og borgeren gennem sociologien Begrundelse for valg af teori Vi vil i følgende afsnit begrunde vores valg af Frank W. Geels teori om sociotekniske systemer, John Thøgersens model og Anthony Giddens strukturationsteori. Teorierne vi har valgt understøtter hinanden, men bidrager også hver især med forskellige perspektiver som er interessante at inddrage. Som vi beskrev i tidligere afsnit om vores videnskabsteoretiske refleksioner, er de valgte teorier interessante i forbindelse med 2 Planlægning, rum og ressourcer 24

25 struktur/aktør dualismen, da teorierne har forskellige tilgange til denne problematik. Det er denne diversitet som vi vil inddrage i undersøgelsen, da vi mener den kan bidrage til at opnå en bredere forståelse for problemstillingen omkring affaldssortering. Teorien om sociotekniske systemer har vi valgt at benytte, fordi den giver os mulighed for at opnå en forståelse for affaldshåndtering som et system, som de enkelte københavnske baggårde er en del af. Teorien gør det muligt for os at karakterisere det sociotekniske system, som vores interviewpersoner befinder sig i og beskrive den sporafhængighed, som borgerne er fastlåst af. Ved at undersøge det sociotekniske system er det muligt at beskrive, hvordan de interviewede borgere er påvirket af det system de er en del af. Vi har valgt at anvende Thøgersens model om motivation, evner, mulighed og adfærd i vores projekt, da vi mener, at modellen er relevant i analysen, fordi den bidrager til forståelsen af borgernes adfærd. Vi bruger således Thøgersens model til sætte interviewresultaterne ind i en teoretisk ramme, hvormed vi kan identificere betydningen af faktorer som motivation, handling, evner, muligheder, i forhold til borgernes adfærd. Ud over Thøgersens model inddrager vi Giddens strukturationsteori, med henblik på at forstå betydningen af aktørernes handlinger og undersøge samspillet mellem strukturer og aktører fra et borgerperspektiv. Som vi tidligere har beskrevet, anser vi årsagerne til manglende affaldssortering som en dualistisk problemstilling, som både er strukturelt bestemt, men hvor aktøren ligeledes spiller en afgørende rolle, og vi ser derfor at løsningen på problemstillingen skal ske i et samspil mellem strukturer og aktører. I den forbindelse har vi valgt strukturationsteorien, som forsøger at overskride denne dualisme, og teorien er derfor interessant at inddrage for at forstå, hvad der har betydning for borgernes affaldssortering. 25

26 Ovenstående er begrundelserne for vores valg af teori. Som nævnt understøtter vores teorier hinanden på flere områder. Teorien om sociotekniske systemer indeholder en dualisme ved at arbejde med systemer og strukturer, hvori aktører handler. Derved kan vi med teorien om sociotekniske systemer undersøge forholdet mellem struktur og aktør, med fokus på strukturerne og det omkringliggende system. Giddens arbejder også med forholdet mellem aktør og struktur, men hvor de i sociotekniske systemer udgør en dualisme, ser Giddens det som en dualitet. I dualiteten anses aktør og struktur for at være uadskillelige, i det strukturerne udgår fra aktøren, hvori de er indlejret. På den måde vil de to teorier understøtte hinanden, med henblik på at belyse flere forskellige vinkler af vores problemstilling. Samtidig understøtter Thøgersens model begge ovenstående teorier, da både muligheder, evner, motivation og adfærd er elementer, som kan identificeres i teorierne Fravalg af teori På trods af at Giddens er en af vores hovedteoretikere, har vi fravalgt at bruge Giddens modernitetsanalyse om det refleksive menneske. Dette fravalg begrundes med, at vi i projektet har fokus på forholdet mellem struktur og aktør i forhold til aktørens handlen, og her finder vi strukturationsteorien mest relevant. Dermed ikke sagt at teorien om det refleksive menneske ikke kunne bidrage med relevante perspektiver i forhold til aktørens handlen, men for at sikre at få et begrebsapparat, som vi ville være i stand til at operationalisere i forhold til vores interviews, har vi valgt at begrænse os fra dette. I forhold til vores undren om miljø- og bæredygtigheds betydning for motivationen til at affaldssortere kunne det også have været relevant at inddrage Ulrich Becks teori om risikosamfundet. Med samme begrundelse som ovenfor, har vi fravalgt dette, da vi mener et skarpere fokus er med til at styrke fortolkningen af interviewene. Til sidst har vi i forbindelse med udvælgelsen af projektrapportens teori, haft overvejelser om inddragelse af teorier om hverdagsliv. Med hverdagsliv som analytisk begreb menes der primært det sociale rum, hvor aktøren tager del i at danne og reproducere meninger i deres tilværelse, og hvor man forsøger at indfange den komplekse 26

27 sammenhæng mellem individniveau, mellemmenneskeligt niveau og samfundsniveau (Halkier, 1999: 48f). Giddens berør med sit syn på hvordan handlinger skabes, nogle af de samme felter, hvorfor vi ikke fandt det nødvendigt at inddrage et mere specifikt hverdagslivsperspektiv Empiri For at få produceret en specifik viden om en bestemt problemstilling, skal der foretages bestemte valg i forhold til den empiri, man ønsker at bruge. Med udgangspunkt i vores problemformulering finder vi det interessant og relevant at interviewe beboere i baggårde i København. Samtidig kan vi også bruge interviewene i forhold til analysen af det sociotekniske system, da borgeren er en del af dette system. Fravalget af den kvantitative forskningsmetode beror sig på målet om at sige noget specifikt om et emne og ikke noget generelt, og vores ønske om at opnå en forståelse for aktørernes livsverden (Kvale, 2008: 41). Gennem vores interviews kan vi få adgang til informationer, som ikke kan findes andre steder. Her er der tale om, at vi gennem interviews med beboere søger at få indblik i deres opfattelse af og holdninger til affaldssortering, samt hvordan de i hverdagen tænker over og udfører affaldssortering. Hermed kan vi, i forhold til at fastslå de eksisterende muligheder for affaldssortering i gården, komme til en forståelse af, hvordan beboerne opfatter og benytter sig af disse muligheder, og hvordan tilgængeligheden af skraldespandene og andre faktorer i baggården synes at påvirke deres adfærd. Vi bliver altså lukket ind i deres livsverden og præsenteret for observationer og overvejelser, som vi ikke ellers kunne have fået adgang til gennem kvantitativ metode. I forbindelse med vores undersøgelse af København som et socioteknisk system benytter vi, udover vores interviews, supplerende empiri. Her har vi blandt andet brugt information fra Københavns Kommunes hjemmeside, lovgivningstekster og rapporter omhandlende affaldshåndtering. Denne type empiri benytter vi for at få indsigt i kommunens regulering af affaldshåndteringen, og finde ud af hvordan systemet er 27

28 bygget op og fungerer. Empirien giver os mulighed for at få indblik i hvilke faktorer, der er med til at forme rammerne omkring affaldssortering Kvalitet af empiri I vores projekt har vi foretaget interviews i to forskellige baggårde i København. Disse gårde er udvalgt på baggrund af en henvisning fra affaldskonsulent i Københavns Kommune, Lillian Bonnevie, ud fra kriterier om, at begge gårde skulle have samme sorteringsmuligheder. Vi ønskede ikke gårde som var eksemplariske i forhold til affaldssortering, men heller ikke gårde som havde meget begrænsede sorteringsmuligheder. Derudover skulle gårdene ikke være ens, og der måtte gerne være forskel på de to gårde i forhold til f.eks. viceværtens arbejde med affaldssortering og hvor meget beboerne i gården sorterede. Kommunen satte os i forbindelse med viceværterne i forskellige gårde, og derefter var det i samarbejde viceværterne fra to af gårdene, at vi fik kontakt til personer som ønskede at deltage i vores undersøgelse. Denne proces har medført, at vi ikke selv har været herre over hvilken oprindelse, alder, uddannelse osv. vores interviewpersoner havde. Derudover har vi oplevet, at alle de personer, der har sagt ja til at blive interviewet, er personer som går op i at sortere deres affald. Vi oplevede også, at personer ikke ønskede at deltage i interviewene, da de ikke følte, at de kunne bidrage eller havde noget at sige om emnet. Det ligger også i forlængelse af tidligere undersøgelser om affaldssortering, hvor noget tyder på, at der er en bias som følge af, at de der ikke ønsker at deltage er mindre positive end de er deltager (Thøgersen, 1995: 27). Som resultat af udvælgelsesprocessen og interviewpersonernes svar fandt vi, at det i mindre grad end forventet var muligt at sige noget om forskellene mellem de to baggårde, men at det derimod var muligt at undersøge hver interviewperson individuelt og derfra drage konklusioner. En kritik af vores empiri er, at vi ikke har opnået den repræsentativitet, vi ønskede. Kun en ud af fem interviewpersoner er en mand, alle fem er udenfor arbejdsmarkedet og én er under uddannelse. Interviewpersonerne afspejler derfor ikke beboersammensætningen i København. Det væsentlige i at rejse denne kritik er at 28

29 gøre opmærksom på, at vores resultater ville have haft en højere validitet, hvis vores interviewpersoner havde haft en mere repræsentativ profil. Vi ønskede oprindeligt at bruge kvantitativ datamateriale fra Københavns Kommune til udvælgelsen af gårdene, men det var ikke muligt at producere eller finde empiri, der var tilstrækkelig til at belyse vores problemstillinger. Vores interviewresultater er derved af en anden karakter end først forventet, hvilket har resulteret i, at analysen ikke munder ud i en komparativ analyse af to gårde, men i stedet en analyse af de enkelte interviewpersoner. Det er dog stadig muligt at sammenligne de forskellige interviews og derved udlede konklusioner om affaldssortering Interviewguide Ud fra vores problemformulering og underspørgsmål udviklede vi fire forskningsspørgsmål, som præciserede det vi ville undersøge. Interviewguiden har vi udarbejdet med udgangspunkt i henholdsvis vores forskningsspørgsmål og vores teori, og på den måde mener vi at have sikret at interviewet berør alle relevante emner, både i forhold til viden, vaner og opfattelsen af fysiske strukturer. Interviewguiden er vedlagt som bilag 1. Rent praktisk gør vi i interviewet brug af det semi- strukturerede interview. Dette giver os mulighed for at få et indblik i borgerens livsverden idet, vi ikke laver et fuldt ud styret interview, men giver plads til at respondenten kan trække interviewet i en anden retning end forventet, og dermed få mulighed for at tale om lige netop de emner, der indenfor vores brede overemne har betydning (Kvale, 2008: 43). Vi forsøger dermed ikke at tvinge bestemte svar ud af interviewpersonen, men forsøger at åbne samtalen op. Det er selvfølgelig med det forbehold, at vi har nogle mål for interviewene, hvorfor vi vil forsøge at stille fokuserende spørgsmål, hvis respondenterne ikke berører de områder vi ønsker, eller hvis interviewpersonen berører uventede emner, som vi ønsker uddybet. Vi forsøger at gøre dette uden at lægge ordene i munden på respondenten, men beder denne om at uddybe i forhold til 29

30 deres tidligere svar. Kvale kommer her med en fin beskrivelse af det semi- strukturerede interview: Det nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål og indebærer en særlig tilgang og teknik; det er semi- struktureret det er hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema (Kvale, 2008: 45). Ved hjælp af ovenstående tilgang, samt dertilhørende interviewguide har vi tilegnet os brugbar information, som senere i projektet danner grundlag for en analyse af interviewpersonernes adfærd vedrørende affaldssortering. Interviewsituationen Interviewene foregik i interviewpersonernes hjem, og vores interview var som beskrevet ovenfor semi- struktureret. Dette mener vi, har hjulpet til at interviewpersonen har følt sig tilpas, og at situationen har virket uformel. Et enkelt interview skiller sig ud ved at interviewpersonen ønskede at være anonym og ikke ønskede at blive optaget, hvilket betyder at interviewet ikke er blevet transskriberet. I forbindelse med interviewene har vi registreret gårdenes indretning. Dette er sket gennem direkte iagttagelse, men vi har også foretaget mindre telefoninterview med de to viceværter. De har givet detaljer om indretningen og de sorteringsmuligheder beboerne har. Grunden til, at dette har interesse for os er, at det hermed er muligt at undersøge om beboerne er klar over hvilke muligheder de faktisk har for at sortere deres affald, hvordan de benytter sig af de muligheder og hvordan gården er en del af det sociotekniske system Behandling af empiri For at kvalitative interviews er relevante for et videnskabeligt arbejde er det afgørende, at der gennemføres en kritisk og reflekteret analyse af dem, for dermed at kunne drage selvstændige konklusioner. For at sikre kvaliteten af tolkningen og formidlingen af interviewresultaterne, er kvaliteten af forberedelserne, interviewguide og interviewsituationen afgørende. Det er vigtigt at de til- og fravalg, som vi har foretaget i arbejdet med vores interviews, fremstår tydeligt i projektrapporten. 30

31 Gennemsigtigheden i arbejdet er et vigtigt kriterium for de kvalitative forskningsinterviews gyldighed, pålidelighed og troværdighed. De håndværksmæssige færdigheder er i denne forbindelse af stor betydning (Kvale & Brinkman, 2009: 186, 273). Troværdighed i interviews For at skabe troværdighed omkring brugen af kvalitative interviews er det afgørende at reflektere over, hvordan man som forsker, er med til at påvirke de data som produceres. Både interviewsituationen, spørgsmålenes udformning og måden, hvorpå intervieweren agerer, har indflydelse på resultatet. Det er klart at man som forsker bærer på nogle fordomme, som tages med ind i interviewsituationen, såvel som de påvirker forarbejdet og det følgende analysearbejde. Kriteriet om gennemsigtighed i forhold til forskerens påvirkning af det undersøgte felt er centralt for hermeneutikken, som vi benytter i forbindelse med vores interviews. Hermeneutikken tager afstand fra fænomenologiens ideal om at gå til feltet med en ren tavle for at kunne undersøge fænomenerne som de viser sig for en. I hermeneutikken argumenteres for, at man altid har nogle fordomme, som vil påvirke det undersøgte felt. Disse fordomme takles ved at behandle dem eksplicit, således at betydningen af vores forforståelse er synlig. I analysen er vi således åbne omkring vores fordomme. Transskribering og kodning Vi optog vores interviews, og transskriberede dem derefter. Transskriberingen er ikke foretaget af den samme person, og der vil derfor kunne findes forskelle i layout i de respektive transskriberinger. Kriterierne for udarbejdelsen er dog de samme, og der er fokus på de samme ting i transskriberingerne. En af vores interviewpersoner ønskede ikke at interviewet blev optaget, og interviewet blev derfor i stedet refereret i hånden. Det har resulteret i, at der ikke er direkte citater fra dette interview. 31

32 I analysearbejdet med interviewene har vi valgt at benytte kodning. Kodning indebærer, at der knyttes et eller flere nøgleord til et tekstafsnit. Dette har vi gjort for, at vi i vores analyse kan udpege og identificere præcis de afsnit og udtalelser der har relevans for analysen. Vi har valgt at bruge følgende nøgleord: vicevært og boligforening, vaner, bevidsthed om miljø, muligheder, borgerens egen indretning, her går det galt for borgeren, borgeres vurdering af muligheder for forbedring, forpligtelse, påvirkning fra sociale relationer, tilgængelighed, kampagner og information. Selve kodningen og refleksionerne over kodningen blev først påbegyndt efter interviewene var foretaget. Nøgleordene blev udviklet da vi skulle påbegynde vores analyse. De blev valgt i forhold til, hvad der skulle vægtes højest og hvilket hovedfokus vi havde i vores opgave. I analysen henvises der ikke til interviewpersonerne ved navn, men i form af initialer. Disse initialer passer alle til et kodet og transskriberet interview. Interviewpersonerne bliver derfor henvist til som BP, CM, DK, JD og LL. Derudover vil der findes et transskriberet interviews med en af viceværterne, som også henvises til med initialet AN. Interviewet med den anden vicevært findes som lydfil med initialet KE og er derved ikke transskriberet. Alle interviews er vedlagt som bilag Analysestrategi I dette afsnit vil vi beskrive, hvilken analysestrategi der benyttes i projektrapporten. Det præsenteres, hvordan vi arbejder med en abduktiv tilgang til koblingen mellem empiri og teori i vores analyse. Derudover gives en beskrivelse af, hvilket teoretisk og empirisk grundlag vi benytter i besvarelsen af hvert arbejdsspørgsmål. I arbejdet med at tilrettelægge vores interviews og udforme vores interviewguide har vi benyttet en hermeneutisk tilgang. Det skal pointeres, at hermeneutikken ikke fungerer som en del af vores videnskabsteoretiske grundlag, men alene som en del af vores metodiske værktøjer i arbejdet med vores kvalitative interviews og i analysen og tolkningen af disse. I tråd med hermeneutikken tror vi på, at alle bærer fordomme og har en forforståelse, som altid tages med og har betydning for ens forståelse af verden 32

33 (Højberg, 2004: 322f). Dette skyldes, at man gennem sit liv danner og arver bestemte syn på verden og de fænomener som man præsenteres for. Hvis individet er åben for ny viden sker der en udvidelse af horisonten, men også en sammensmeltning af to forståelseshorisonter. Derfor mener vi at kunne bruge hermeneutikken i først udarbejdelsen af interviewene, men også i interview situationen, hvor vi ønsker at være åbne for ny viden og senere selv skabe ny viden, som det er mulig for os at videreføre og derved udvide både vores, de interviewede og læserens forståelse. I vores analyse arbejder vi med en abduktiv tilgang, når vi besvarer vores arbejdsspørgsmål og problemformulering. Vi arbejder ikke udelukkende ud fra et empirisk materiale for at kunne formulere nye teoretiske sammenhænge på baggrund af vores observationer. Samtidig har vi ikke udelukkende arbejdet ud fra en bestemt teori og derigennem formuleret hypoteser, som vi har søgt be- eller afkræftet i empirien (Bryman, 2008: 6-13). Vi søger derfor i vores arbejde med vores empiri og teori ikke kun at forstå det vi ser, men også at forstå det der ligger bagved (Pedersen & Olsen, 2009: 151). Det er i den forbindelse med henvisning til den kritiske realisme, at vi undersøger, hvilke underliggende faktorer der er afgørende for affaldssorteringen. Vi har indsamlet den viden vi fandt nødvendig for at kunne opstille og diskutere hypoteser. Ved at arbejde med allerede bestemte teorier sammen med vores indsamlede empiri er det muligt for os at formulere ny viden. Gennem vores abduktive tilgang bygger vores analyse og i sidste ende vores konklusion på flere forskellige observationer, som vi i løbet af empiriindsamlingen har foretaget (Olsen, 2007: 458). Ved at arbejde abduktivt får vi udledt et svar eller en konklusion som er relevant i sammenhæng med vores empiri og undersøgelse. Vores konklusioner er dermed kontekstafhængige og derfor begrænsede af vores empiriske grundlag (Olsen, 2007: 459). I projektrapporten behandles de to arbejdsspørgsmål i hver sin analysedel, således, at første arbejdsspørgsmål besvares i analysedel et og andet arbejdsspørgsmål i 33

34 analysedel to. I første analysedel undersøger vi affaldshåndteringen i København som socioteknisk system. Herunder karakteriserer vi hvordan strukturerne, som systemet udgøres af, har betydning for borgernes sortering af affald og for hvordan borgerne fastholdes i systemet. I arbejdet med at analysere og beskrive affaldshåndteringen i København, benytter vi Geels teori om sociotekniske systemer, og inddrager også Thøgersens model. Det empiriske grundlag for denne del af analysen er primært materiale fra Københavns Kommune som omhandler affaldssystemet. Vi inddrager derudover vores interviews med de to gårdes viceværter, samt i nogen grad vores interviews med borgerne. I analysedel to undersøges de interviewede borgeres handlingsmønstre; hvad der ligger til grund for deres handlinger og hvorledes det er muligt at påvirke deres handlingsmønstre. I denne analysedel fungerer vores fem interviews som den primære empiri, men interviewene med viceværterne inddrages også. I analysen af vores interviews inddrager vi Thøgersens model om motivation, evner, mulighed og adfærd og Giddens strukturationsteori Vurdering af projektet For at opnå en samlet vurdering af vores projekt er det nødvendigt at redegøre for projektets reliabilitet, validitet og generaliserbarhed (Bryman, 2008: 31). Vi henter vores erkendelsesgrundlag fra kritisk realisme, hvilket medfører at validiteten i vores projekt ikke afhænger af om vores viden er reproducerbar, som er et afgørende kriterium for validitet i naturvidenskaben. Det skyldes, at viden i kritisk realisme altid ses som værende kontekstafhængig, og vi søger i stedet at sikre validitet gennem en metodisk pålidelig fremgangsmåde, hvor den tekniske og metodemæssige gennemførsel af undersøgelsen har bidraget til kvalitet og undgåelse af fejlslutninger. Vores interviews blev foretaget på baggrund af en interviewguide udarbejdet med fokus på både teori og forskningsspørgsmål, og alle interviews er derefter blevet kodet. Vores arbejde med interviews har hermeneutiske træk, i det vi erkender at have en forforståelse, som vi har forsøgt at være bevidste om, og ved at de er gennemført 34

35 semistruktureret. Gennem analysen af vores interviews har vi forsøgt at være meget bevidste om hvilke valg vi har truffet, og gøre disse valg synlige. I et problemorienteret projekt sikres reliabilitet i høj grad gennem en logisk og transparent opbygning af projektet. Derudover har vægtningen mellem teori og virkelighed også betydning i forhold til at sikre, at de fortolkninger, der finder sted, er tro over for empirien. Som beskrevet ovenfor har vi forsøgt at tydeliggøre de valg vi har truffet i forbindelse med analysen af interviewene, og denne gennemsigtighed er med til at sikre reliabiliteten i projektet. Derudover er vores analyse bygget sådan op, at vi meget tydeligt viser hvilken teori vi bruger. I diskussionen forholder vi os til de resultater vi er kommet frem til i analysen, hvilket er med til at sikre en kritisk refleksion over teoriernes muligheder og begrænsninger. Kvalitativ generalisering kan foretages både på baggrund af udvælgelseskriterier, som sammenligning med andre lignende undersøgelser eller som teoretisk generalisering (Kvale, 2008: ). Som tidligere beskrevet er udvælgelsen af de interviewede udført i samarbejde med viceværten i de forskellige gårde, og ikke med de krav til repræsentativitet, vi gerne ville have haft. Det betyder, at der skal tages forbehold i forhold til hvorvidt de konklusioner vi kommer frem til vil kunne generaliseres til at dække andre baggårde i København. I forhold til tidligere undersøgelser, så har bl.a. Thøgersens gennemgang af danske undersøgelser om affaldssortering i perioden 1983 til 1993 (Thøgersen, 1995) været med til at danne grundlag for vores tilgang til feltet, men det har ikke været muligt sammenligne vores resultater med nogle af disse, da ingen af dem har samme udgangspunkt. 35

36 3 Teori Vi vil i dette kapitel præsentere de teorier, som inddrages i projektrapporten og benyttes i besvarelsen af vores problemformulering og arbejdsspørgsmål. Først redegør vi for Geels teori om sociotekniske systemer, hvor der lægges vægt på sporafhængighed, da det er centralt for vores fokus i analysen. Herefter præsenteres John Thøgersens Motivation evne mulighed adfærd model og Thøgersens baggrund for udarbejdelse af den. Slutteligt redegøres for Anthony Giddens strukturationsteori og herunder forklares begreberne: Agenten, agentens bevidsthedsniveauer, Giddens handlingsbegreb og social praksis. 3.1 Sociotekniske systemer Med teorien om sociotekniske systemer forsøger Frank W. Geels at give et samlet billede af, hvordan sociotekniske systemer er fastgroede i utallige aspekter af vores samfund, samt hvad man kan gøre for at ændre dem (Geels, 2004: 897). Teorien om de sociotekniske systemer danner i projektet en baggrund for vores undersøgelse, og er med til at forklare og kortlægge det eksisterende system. I forhold til affaldssortering ønsker vi primært at bruge teorien til at undersøge, hvorfor det kan være svært at ændre et eksisterende sociotekniske system. Dette sker ved hjælp af begreberne sporafhængighed og regime. Teorien præsenterer dog en lang række sammenhængende begreber, som alle er vigtige for at forstå teorien, og de vil derfor kort blive præsenteret nedenfor. I define ST- systems (sociotechnical- systems (red.)) in a some- what abstract, functional sense as the linkages between elements necessary to fulfil societal functions (e.g. transport, communication, nutrition). (Geels, 2004: 900) Ifølge Geels er der ingen præcis definition af, hvad et socioteknisk system er, da det kan tage mange forskellige former. Grundlæggende kan det sociotekniske system dog forstås som et sammenhængende system, der både består af produktionssystemer og anvendelsessystemer, og altså indeholder både producent og forbruger. Kendetegnende for disse systemer er, at de varetager en nødvendig funktion i 36

37 samfundet, som vi ikke kan være foruden. I forhold til tidligere teorier om tekniske systemer fremhæver Geels, at det i teorien om sociotekniske systemer er vigtigt både at have fokus på producenten og forbrugeren, i stedet for kun på førstnævnte (Geels, 2004: 898). Figur 3 Meta- coordination through socio- technical regimes, Geels (2004): 905. I et socioteknisk system er der en række forskellige aktørgrupper eksempelvis kommunalpolitikere, forbrugere, forskere osv. Alle de forskellige grupper har hver deres norm- og regelsystem, som dækker over, hvordan de opfatter det sociotekniske system, dets muligheder og deres rolle i systemet; dette betegner Geels som et regime. Et socioteknisk system udgøres af en række regimer, som gælder inden for forskellige institutioner. Overordnet taler Geels om et metakoordinerende regime, som består af en række under- regimer. Regimet, affaldssortering, udgøres derfor af et politisk regime, et borger regime osv. (jf. figur 5). ST- regimes can be understood as the deep- structure or grammar of ST- systems, and are carried by the social groups. (Geels, 2004: 905) I analysen uddybes, hvordan vi konkret ser de forskellige regimer i forhold til affaldssortering Sporafhængighed En af hovedpointerne i Geels teori er, at sociotekniske systemer er svære at ændre. I den forbindelse er sporafhængighed et vigtigt begreb. Sporafhængighed viser sig i tre forskellige forhold: Det første forhold udgøres af de regler og institutioner, som findes i et samfund og er med til at bestemme aktørens handlinger, og derfor fremmer disse også en sporafhængighed. Regler/love og institutioner gør, at når aktøren skal løse 37

38 problemer eller finde viden, søger de i en bestemt retning og hos bestemte institutioner. Med andre ord tænker vi kun i baner inden for det eksisterende regime. Det andet forhold, der har stor betydning for sporafhængighed er netværk mellem forskellige aktører. Ofte har aktørerne, der arbejder indenfor det sociotekniske system, skabt en gensidig afhængighed, som gør, at de ønsker at bevare dette system. I forhold til affaldssortering kunne det eksempelvis være aftaler mellem kommunen og de firmaer, der henter affaldet. Det tredje forhold er de eksisterende tekniske strukturer, som fastholder en sporafhængighed indenfor det sociotekniske system. Der er en stor afhængighed mellem forskellige produkter og processer, så hvis et firma ændrer sin produktion, skal det modtagende firma af det ændrede produkt tilsvarende ændre sin produktion. Dette er en proces, som kræver mange ressourcer, og derfor er den med til at fastholde en sporafhængighed. (Søndergård m.fl., 2009: 293) Ændringer i et socioteknisk system Det er dog på trods af stærkt forankrede sociotekniske systemer muligt at skabe et sporskifte og danne et nyt system. For på trods af disse systemer er der hele tiden eksempler på, at ny teknologi har erstattet eksisterende 3. Her kan nævnes mobiltelefoni til fordel for fastnet og e- mail i stedet for post. For at forstå, hvordan sporskifte kan ske, kan det hjælpe at anskue teorien ud fra forskellige lag. Landskabet, er det øverste lag og udgøres af eksogene faktorer, som danner de overordnede rammer for det sociotekniske system. Ændringer i landskabet kan oppe fra presse ændringer igennem i det sociotekniske system og herefter i regimerne. I forhold til affaldssortering er det eksempelvis, når EU vedtager et nyt affaldsdirektiv, som Danmark skal tilpasse sig, eller en ressourcekrise, som vil ændre værdien af affald (Affald og genanvendelse Danmarks Naturfredningsforening, 2011). 3 Her er der ikke kun tale om teknologier, der har været bedre i miljømæssigt sigte, men ny teknologier generelt. 38

39 Regimet er som udgangspunkt stabilt, men der sker løbende processer på forskellige niveauer. For bevidst at skabe ændringer i det sociotekniske system, argumenterer Geels for, at dannelsen af nicher kan være et skridt på vejen. I nicher kan ny teknologi, politik og brugerpræferencer blive udviklet. Disse nicher er ofte beskyttede rum, hvor det er muligt at udvikle, kassere og genopbygge ny teknologi og viden. Her er der mulighed for erfaringsdannelse og læring. En niche kunne være en boligforening, der beslutter at lave en mere omfattende affaldssortering f.eks. ved hjælp af et nyt opbevaringssystem. Det kunne også være et firma, der arbejder med at udvikle et sorteringssystem, der sorterer affaldet automatisk. Fra disse nicher kan man udlede en masse erfaringer, og personerne involveret i nicherne, kan være med til at udbrede systemet. Derved bliver det muligt for de nye teknologier at finde fodfæste og skabe ændringer i systemet. For at dannelsen af nicher er mulig, er det dog nødvendigt, at de forskellige interessenter mødes. Samtidig gør regler og love opstarten af en niche besværlig og dyr. På forskellige måder kan man forbedre mulighederne for opstart af en niche, og dermed får teorien et governanceaspekt, hvor man gennem netværksstyring kan åbne op for ændringer af de sociotekniske systemer. De ændringer der sker af det sociotekniske system, kan både tage form af radikale eller inkrementelle ændringer (Geels, 2005: 914). Systeminnovation er radikale ændringer af systemet gennem nye innovative ideer, som f.eks. afskaffelse af emballage. Der er ikke blot tale om et re- design som optimerer systemet, altså en inkrementel ændring, men et brud med tidligere teknologier og hermed et fundamentalt skift, hvor produktionen og resultatet bliver ændret (Søndergård, 2009: 292). Derimod er systemoptimering en optimering af allerede eksisterende systemer og produktioner. Nicher kan både forårsage radikale eller inkrementelle ændringer. De forbedringer som vi vil søge efter i vores projekt vil være inkrementelle. 39

40 3.2 John Thøgersen: Motivation evne mulighed adfærd modellen Figur 4 Motivation evne mulighed adfærd modellen, Thøgersen (1995): 20 På baggrund af en række miljøundersøgelser har John Thøgersen, professor fra Århus Handelshøjskole udviklet motivation evne mulighed adfærd - modellen. Han redegør for, hvordan miljøundersøgelser tidligere enten har koncentreret sig omkring personlige motiver eller eksterne stimuli. I den forbindelse argumenterer han for, at disse forhold ikke kan skilles ad, da det ville kræve, at aktøren havde fuldstændig frie valg. Disse valg kan kun træffes af en aktør med en tilstrækkelig viden. Det er dog de færreste miljørelevante aktiviteter, hvor disse forhold gør sig gældende for aktøren (Thøgersen, 1995: 19f). Det har ført til, at man ofte har set en meget lav sammenhæng mellem holdninger og adfærd (ibid.) I vores projektrapport har vi at gøre med en problemstilling, som vedrører den private husholdning, og hvor man ikke kan tvinge den enkelte til en bestemt form for handling. Derfor er aktørens motivation meget relevant med henblik på at skabe bedre affaldssortering. 40

41 På baggrund af tidligere forskningsprojekter, der havde deres oprindelse i 1980 erne og som begyndte at supplere den personlige motivation med faktorerne, evner og muligheder, har Thøgersen udviklet sin model (Thøgersen, 1995: 20). I modellen er miljøvenligadfærd afhængig af tre forskellige faktorer: Aktørens motivation består af to komponenter: En individuel holdningsdannelse og den sociale norm. Disse vægtes forskelligt hos den enkelte og danner tilsammen den samlede intention for at ville sortere sit affald. Holdning skabes gennem en række opfattelser f.eks. lugtgener ved affaldssortering eller konsekvenser for miljøet. Derfor er betydningen af borgerens holdning afhængig af den viden borgeren har om konsekvenserne af en given handling (Thøgersen, 1995: 25). Sociale normer bestemmes på samme måde, og er ifølge Thøgersen ( ) baseret på personens viden om eller opfattelse af relevante ressourcepersoners meninger om, hvad han eller hun bør gøre, vægtet med personens villighed til at handle i overensstemmelse med referencepersonens normer (ibid.: 25). Muligheder dækker over de fysiske muligheder. De omstændigheder hvorunder en aktør kan handle. Det kan i forhold til vores problemstilling være adgang til containere og den mulighed der foreligger borgeren i at komme af med sit affald. Thøgersen lader evner betegne den viden og de vaner den enkelte har i forhold til den givne problemstilling. Viden er centralt i forbindelsen med miljørigtig adfærd, da den som udgangspunkt forudsætter en viden om konsekvenserne af adfærden. Vaner og manglende viden kan samtidig have betydning for, at borgere ikke handler i overensstemmelse med deres ønske om at handle miljørigtigt. Selvom retningen på pilene i Thøgersens model går fra de beskrevne faktorer til adfærden, så går der også pile den anden vej. Personer som ikke har en udtalt holdning til affaldssortering, kan ved påvirkning af eksempelvis regler i boligforeningen udføre handlingen, som i dette tilfælde kendetegnes ved sortering af affald, og i kraft 41

42 af dette ændre vaner og opnå ny viden og opfattelse. Tidligere forskning i miljøadfærd viser, at uden ændringer i holdninger og opfattelser, er det usandsynligt at adfærden ændrer sig (Thøgersen, 1995: 21). 3.3 Anthony Giddens strukturationsteori Som beskrevet i vores metodologiske afsnit, tager vi bl.a. ontologisk afsæt i kritisk realisme. Vi arbejder således ud fra erkendelsen af, at en reel fysisk verden eksisterer, og at den også er der uafhængigt af vores fortolkning af den. Når vi samtidig henter vores ontologi fra Anthony Giddens, og benytter hans strukturationsteori, bliver det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at vi, når vi omtaler strukturer, ikke omtaler fysiske elementer, som man fysisk kan røre ved. I stedet ser vi, at eksistensen af strukturer forudsætter aktøren, i hvem de er indlejret, og hvorigennem de får liv via fortsat reproduktion. I dette teoriafsnit vil vi beskrive forholdet mellem aktør 4 og struktur, med udgangspunkt i Giddens strukturationsteori. Vi vil benytte Giddens teori om aktøren og dennes bevidsthedsniveauer, samt den opfattelse af handlinger og strukturer, som Giddens præsenterer. Vi vil ligeledes præsentere de tilhørende begreber, med henblik på at benytte Giddens begrebsapparat senere hen Agenten Agenten i Giddens strukturationsteori er den vidende og kyndige person, som Giddens anser for ikke kun at være bærer af strukturerer, sådan som klassiske strukturteorier ser det. Agenten ses derimod som værende tilstrækkelig vidende til, at vedkommende kan påvirke de eksisterende strukturer og derved ændre dem. Dette syn på agenten er en afgørende faktor for Giddens social praksis begreb, som vi kommer ind på senere. 4 Giddens veksler mellem begreberne aktør og agent, men vi bruger i projektrapporten udelukkende begrebet aktør, da dette ligeledes benyttes i teorien om sociotekniske systemer. Dog bruger vi i forbindelse med præsentationen af Giddens teori begrebet agent for at være tro mod hans teoretiske værk. 42

43 Agentens bevidsthedsniveauer Giddens arbejder med en række bevidsthedsniveauer, som han anser den kyndige agent som værende i besiddelse af. Vi vil benytte disse niveauer til at beskrive baggrunden for vores agenters handlinger og opnå viden om, hvordan borgerne skal påvirkes for at skabe ændringer i deres handlinger. Den praktiske bevidsthed er det bevidsthedsniveau, hvor agenten besidder viden, som vedkommende ikke nødvendigvis umiddelbart kan redegøre for, og som sjældent formuleres eksplicit (Kaspersen, 1995: 55). Der er i høj grad tale om rutiner, som eksempelvis at putte skraldet i skraldespanden eller gå ud med skrald. Diskursiv bevidsthed er, til forskel fra det praktiske bevidsthedsniveau, der hvor agenten eksplicit beskriver baggrunden for sine handlinger, f.eks. hvorfor vedkommende putter madaffald i skraldespanden. Det kan formuleres eksplicit på flere måder, f.eks. som forklaring på, at madaffald kan samle bakterier, hvis det bliver gammelt og ligger i køkkenet i stedet for at forlade boligen, eller fordi det er praktisk, at affaldet ligger i skraldespanden og ikke fylder på bordet. Italesættelsen på det diskursive bevidsthedsniveau, giver agenten mulighed for at overveje sin adfærd, og i forlængelse heraf enten ændre eller undlade at ændre sin handling. Grænserne mellem den diskursive og praktiske bevidsthed er ikke skarpt opstillet. Der er i begge niveauer tale om bevidst viden, og niveauerne kan påvirke hinanden, således at praktisk viden f.eks. kan formuleres eksplicit, og dermed blive diskursiv, hvorefter rutiner kan ændres, og hermed kan den praktiske bevidsthed så påvirkes. Hvor de bevidste niveauer er nærmere hinanden, er skillelinjen til det tredje og sidste niveau; det ubevidste niveau, noget større. På det ubevidste niveau, følger handlinger ubevidste motiver, bestående af viden som er fortrængt eller fremstår i fordrejet form, og derfor kan denne viden ikke uden videre gøres til bevidst viden (Kaspersen, 1995: 56). 43

44 3.3.2 Handlinger Giddens anser handling som en fortsat række af begivenheder, frem for enkeltstående, sådan som handlingssociologien ellers ofte beskriver (Kaspersen, 1995: 58). Agenten oplever ikke den enkelte begivenhed selvstændigt, medmindre vedkommende bliver konfronteret med den, i så fald kan den enkelte handling isoleres i agentens tanker. Den kyndige agent handler intentionelt i de fleste sammenhænge, men agentens formål med de fleste handlinger er ikke eksplicit formuleret. Det skyldes, at Giddens anser de fleste handlinger som værende placeret i det praktiske bevidsthedsniveau. Giddens opdeler agentens handlingsproces i tre dele, henholdsvis refleksiv handlingsregulering, handlingsrationalisering og handlingsmotivation (Kaspersen, 1995: 56). Refleksiv handlingsregulering foregår almindeligvis på det praktiske bevidsthedsniveau, og dækker over de handlinger agenten konstant foretager intentionelt, men uden at være eksplicitte omkring det. For eksempel det at gå på gaden og regulere sine bevægelser, således at vedkommende ikke går ind i andre. På trods af, at agenten er kyndig og handler intentionelt, pointerer Giddens, at agenten langtfra kender alle konsekvenserne af sine handlinger, og at der altid vil være utilsigtede konsekvenser af enhver handling. Handlingsrationalisering er nært beslægtet med den refleksive handlingsregulering og den foregår ligeledes primært på det praktiske bevidsthedsniveau. Hvor den refleksive handlingsregulering behandler den intentionelle del af handlingsprocessen, behandler handlingsrationaliseringen imidlertid forholdet mellem handling og forståelse af årsagen eller konsekvenserne heraf, eller mere præcist: agentens evne til at håndtere dette forhold (Kaspersen, 1995: 60). Ligesom med den refleksive handlingsregulering, foregår denne proces konstant, som regel uden at blive behandlet eksplicit. Handlingsmotivation er den sidste del af handlingsprocessen. I og med, at Giddens anser de fleste handlinger som værende rutineprægede, foretages mange hverdagshandlinger uden motiver. Giddens finder årsagen til de mange rutineprægede 44

45 handlinger i behovet for ontologisk sikkerhed. Begrebet ontologisk sikkerhed henter Giddens fra psykologien, bl.a. inspireret af Freud. Agenten tillægges et behov for ikke at komme på dybt vand, og derfor agerer vedkommende på afprøvede måder, altså gennem rutiner. De tre handlingsprocesbegreber fremstiller samlet handlinger som en masse af begivenheder, der normalt ikke adskilles selvstændigt. Handlinger er i høj grad præget af rutiner, og det giver dem derfor en reproducerende karakter. Handlingers utilsigtede konsekvenser samt agentens diskursive bevidsthed skaber imidlertid mulighed for, at agenten kan handle eller tage valg om at undlade at handle. Således giver Giddens handlingsteori agenten mulighed for at handle på en måde, som ændrer strukturerne. Da agenten ikke kender alle konsekvenser af sine handlinger, vil ændrede handlinger fører til utilsigtede konsekvenser. De utilsigtede konsekvenser betyder nye utilsigtede situationer, hvor der er et nyt behov for handling, og hvor aktøren således igen må tage valg om at intervenere eller undlade at intervenere (Kaspersen, 1995: 60) Strukturer I Giddens strukturationsteori er strukturer flyttet fra at være en ydre ramme omkring agenten, til at være en integreret del af agenten. Strukturerne eksisterer således ikke som et selvstændigt element, men derimod ved at blive konstant reproduceret af agenten. Strukturer består af regler og ressourcer, og benyttes af agenten til at producere og reproducere det sociale liv (Kaspersen, 1995: 66) Dette opgør med det traditionelle strukturbegreb gennem flytning af strukturen fra det ydre til fordel for at være indlejret i agenten, fører således til opfattelsen af, at agentens handling såvel er skabende for strukturer, som den er resultatet af strukturerne. Af denne strukturdualitet skabes sociale systemer. Sociale systemer er mønstre af handlinger som gentages igen og igen, på tværs af tid og rum, f.eks. når en beboer producerer affald som lægges i en affaldscontainer, der tømmes af 45

46 renovationsarbejdere. Dette mønster gentages, og gør social praksis til et socialt system. (Kaspersen, 1995: 56) Social praksis På baggrund af ovenstående skal begrebet social praksis forstås som det medierende begreb mellem handling og struktur (Kaspersen, 1995: 53). Det er resultatet af samspillet mellem strukturerne og agenten, hvis handlinger på samme tid produceres af og reproducerer strukturerne. 46

47 4 Analyse Vores analyse er i følgende kapitel opdelt i to dele. Første del af analysen vil være en besvarelse af første arbejdsspørgsmål og anden del af analysen en besvarelse af andet arbejdsspørgsmål. Vi vil i første del af analysen tage udgangspunkt i kritisk realisme og på den måde starte med at se på den virkelighed vi berører i vores genstandsfelt. Vi vil derfor i første del af analysen kategorisere affaldshåndtering som et socioteknisk system i København. Vi vil ved hjælp af teorien om sociotekniske systemer identificere, hvilke regimer som udgør affaldshåndtering som et system i København. Vi vil til sidst inddrage borgerens plads i dette system og hvordan borgeren fastholdes. I anden del af analysen bevæger vi os fra det overordnede sociotekniske system og tættere på borgeren. Denne del af analysen bærer præg af, at vi både arbejder ud fra en kritisk realistisk vinkel, hvor vi søger at forstå nogle af de dybere lag som eksisterer, samtidig vil vi med udgangspunkt i Giddens teori søge at belyse den sociale virkelighed, som skabes gennem interaktion og social praksis. Vi vil derfor i denne del af analysen undersøge hvad der ligger til grund for borgerens handlingsmønster i forbindelse med affaldssortering og hvordan disse påvirkes. Her vil vi bruge Giddens teori om social praksis, agentens bevidsthedsniveauer og handlinger. 4.1 Del 1: Affaldshåndtering som socioteknisk system i Københavns Kommune Med udgangspunkt i Geels teori vil vi identificere affaldshåndtering som et socioteknisk system i København. Dette har vi gjort dels på baggrund af den viden vi har opbygget om feltet og dels gennem teorier om og eksempler på sociotekniske systemer for andre områder end affaldssortering. Vores viden har vi fået gennem læsning af tidligere analyser omhandlende affaldshåndtering, f.eks. Forbrugeradfærdsundersøgelse med miljømæssigt sigte fra Miljøstyrelsen (Thøgersen, 1995) og Dagrenovationens sammensætning fra Econet (Econet, 2006). Gennem interviewene og vores undersøgelse har vi fundet, at der findes forskellige elementer der har betydning for affaldssortering, hvilket har resulteret i udarbejdelsen 47

48 af nedenstående figur. Det er altså forskelligt fra element til element, hvor teoretisk og empirisk begrundede de er. Teorien om sociotekniske systemer indeholder mange forskellige dele, og i vores indsamling af empiri har vi prioriteret empiri, som tager udgangspunkt i borgeren. Markedssystemer!! (alt!vi!køber!er!i! emballage)! Regler&og&ordninger&& (KK s&forpligtelse&og& borgernes&pligter)& Brugerpraksisser& (én&skraldespand& under&vasken).& Socioteknisk!system!for! affaldshåndtering! Distribution 7system& (aftaler&mellem&kk&og& renovationsfirmaer)& Tilgængelighed& (sorterings7 muligheder&i& gården)& Kulturel!og!symbolsk! mening!(skrald!som! noget!ulækkert,!kun! fattige! bruger )! Figur 5 Socioteknisk system for affaldshåndtering I figuren ovenfor har vi illustreret, det vi ser som de væsentligste elementer i det sociotekniske system for affaldshåndtering. Med disse elementer er de vigtigste dele af produktions - og brugersiden repræsenteret, sådan som Geels understreger, at det er vigtigt. I det følgende kapitel vil vi beskrive de enkelte elementer i det sociotekniske system, og i det omfang det er muligt, det bagvedliggende regime. Elementerne markedssystemer og kulturel og symbolsk mening, vil vi ikke lave en nærmere analyse af, da det ville kræve et andet fokus, end det vi har for vores indsamlede empiri. De er dog stadige vigtige at have med i figuren, da teorien om sociotekniske systemer netop søger at forklare den kompleksitet, der udgøres af alle de forskellige elementer til sammen. Vi vil derfor kort begrunde hvorfor de er medtaget i vores figur. 48