En fair europæisk landbrugspolitik for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fair europæisk landbrugspolitik for alle"

Transkript

1 32 SAMFUNDSØKONOMEN NR 2, APRIL 2011 EN FAIR EUROPÆISK LANDBRUGSPOLITIK FOR ALLE En fair europæisk landbrugspolitik for alle Det aktuelle udspil fra EU Kommissionen til reform af den fælles landbrugspolitik er på trods af et på mange måder sympatisk tankesæt for uambitiøst. Landbruget skal levere flere offentlige goder som miljø og natur og den direkte støtte bør reduceres. JETTE HAGENSEN cand.scient.soc., Det Økologiske Råd LEIF BACH JØRGENSEN civ.ing., Det Økologiske Råd EU s landbrug modtager over 50 mia. euro, hvilket er over 40 % af EU s samlede budget, i årlig støtte via den fælles landbrugspolitik (CAP). Men landbruget er samtidig årsag til en række vitale problemer: Udvaskning af næringsstoffer og pesticider forringer fortsat vandmiljø og biodiversitet, drivhusgasser fra landbruget udgør godt 10 % af den samlede udledning og 15 % af arealet i EU er i dag påvirket af erosion som følge af intensiv landbrugsdrift. Så der er et presserende behov for at målrette landbrugspolitikken mod at fremme en bæredygtig udvikling af sektoren, herunder at honorere hensyn til offentlige goder som natur og miljø. EU Kommissionen er i november 2010 kommet med et udspil til reform af den fælles europæiske landbrugspolitik. En egentlig reduktion af støtten er dog stadig ikke på dagsorden, ligesom hensyn til fair forhold på det globale fødevaremarked bliver forbigået i oplægget. Der foreslås omlægninger hen imod mere miljøstøtte. Om dette kan sikre en bæredygtig landbrugsproduktion afhænger helt af hvor vidtgående omlægningen reelt bliver. Kommissionen lægger i sit udspil også vægt på, at den fælles landbrugspolitik fremover skal sikre offentlige goder som natur, biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse, klimasikring, rekreative muligheder og opretholdelse af jordens frugtbarhed; også socioøkonomiske hensyn som beskæftigelse og opretholdelse af levevilkår i landdistrikterne samt mere forudsigelige betingelser for landbruget er med i Kommissionens udspil. Det er dog samtidig tydeligt, at de forskellige lande, regioner og produktionstyper i EU har meget forskellige interesser, der i praksis er afgørende for hvordan reformen i sidste ende kommer til at se ud. Landbrugspolitik under løbende omstilling EU's landbrug har modtaget væsentlig økonomisk støtte i årtier. Oprindelig var formålet med støtten bl.a. at sikre en tilstrækkelig mængde fødevarer i Europa efter 2. verdenskrig. Sidenhen er den blevet omlagt fra støtte pr. produceret mængde af f.eks. korn eller kød til en arealbaseret støtte, der i dag er ens for de fleste afgrøder. Denne omlægning er bl.a. sket i erkendelse af at de overskudslagre, der opstod som følge af den fælles landbrugspolitik, blev for absurde. Men der er stadig kraftige spor af den gamle ordning, idet hektarstøtten varierer mellem landene i forhold til hvor intensiv produktion de havde før omlægningen. F.eks. er støtten fortsat betinget af hvor meget kvæg den enkelte landmand havde i Det har været anerkendt forholdsvis bredt, at der var behov for disse omlægninger af den fælles landbrugspolitik i EU, ligesom det efterhånden er anerkendt, at EU s eksportstøtte og importbegrænsninger har været ødelæggende for fødevaremarkedet i verdens fattige lande. Disse handelspolitiske barrierer for ulandene er under afvikling, der ydes dog fortsat eksportstøtte bl.a. til mælkepulver og svinekød i perioder. EU Parlamentet har fordømt eksportstøtten som en grov og åbenbar overtrædelse af principperne i kohærenspolitikken for udvikling, 1 og har opfordret Rådet og Kommissionen til at standse den med det samme. 2

2 SAMFUNDSØKONOMEN NR 2, APRIL 2011 EN FAIR EUROPÆISK LANDBRUGSPOLITIK FOR ALLE 33 Landbrugsstøtten kapitaliseres i jordpriserne og forøger rentebyrden i dansk landbrug Der har ikke på samme måde været fokus på de uhensigtsmæssige konsekvenser af, at landbrugsstøtten reelt bliver kapitaliseret i jordpriserne, så prisen på landbrugsjord er meget højere end den ellers ville have været. Det er ganske naturligt, at jordpriserne afspejler det mulige udbytte fra jorden, både fra dyrkning og fra støtteordninger. Hvis ikke støtten er forbundet med en reel ydelse, som f.eks. økologistøtten, som stiller krav om opfyldelse af økologikravene, så er støtten en simpel indtægt ved at besidde eller dyrke jorden, som vil influere på prisen. Ifølge beregninger fra Det Økonomiske Råd vil prisen på jord, hvis landbrugsstøtten bliver helt afviklet, ligge på en brøkdel af prisen på jord i dag med det nuværende støtteniveau. 3 Figur 1 viser prisudviklingen for landbrugsejendomme sammenlignet med udviklingen for enfamilieshuse og ejerlejligheder. Landbrugsejendomme har fulgt den generelle meget voldsomme prisudvikling på boligmarkedet, men fra 2006 til 2008 er stigningen fortsat eksploderet i landbruget, mens udviklingen i boligpriserne stagnerede, inden det voldsomme fald i Der er selvfølgelig også en række andre faktorer der spiller ind på jordpriserne. Det gælder lempelsen af ejendomsskatterne i forbindelse med Grøn Vækst 2.0. Desuden har kravet om harmoniareal, der betyder at en husdyrproducent skal have et vist areal i forhold til den mængde husdyrgødning, der anvendes på arealet, været med til at øge efterspørgslen på jord i Danmark og dermed øget priserne især i de vestlige dele af landet, hvor der er mange husdyr. Til gengæld har den nuværende krise i land- bruget fået priserne på landbrugsjord til at falde % gennem de sidste to år. Men det ændrer ikke ved den generelle uheldige prisforøgende effekt af landbrugsstøtten. De høje priser på jord er med til at forværre økonomien især ved generationsskifte og nyetablering i landbruget. Det vanskeliggør også situationen for de landmænd der har lånefinansieret køb af jord indenfor de år, hvor priserne har været rigtig høje. De vil få problemer i det øjeblik priserne falder eller renten stiger. Dansk landbrug har p.t. en samlet gæld på 350 mia. kr., der er vokset jævnt fra 165 mia. kr. i år Mange landbrug er finansieret via lån med variabel rente, der gør dem meget sårbare overfor renteforhøjelser. NOTE 1 Kohærenspolitikken, der blev besluttet af EU i 2005, betyder at EU skal arbejde for at sikre sammenhæng mellem hensyn til FN s 2015 mål for udvikling og en række politikområder, herunder landbrug, handel, miljø og klima. Se EU Kommissionen: EuropeAid Development and Cooperation, Policy Coherence on Development NOTE 2 EU Parliament: Report on the EU Policy Coherence for Development, 2010, s. 12 NOTE 3 Det Økonomiske Råd, 2010, s. 129

3 34 SAMFUNDSØKONOMEN NR 2, APRIL 2011 EN FAIR EUROPÆISK LANDBRUGSPOLITIK FOR ALLE De svære økonomiske forhold i landbruget bliver lige nu brugt som argument for at opretholde landbrugsstøtten i EU. Men det er en meget kortsigtet betragtning, da fortsat støtte vil opretholde høje jordpriser til skade for unge landmænd, der skal etablere sig. Skal landbrugsstøtten så afskaffes helt? Ideelt set ville en landbrugssektor uden produktionsstøtte have mange fordele. Men situationen er i dag, at de forskellige lande i EU har meget forskellig holdning til landbrugsstøtten, og der er stor modstand mod dens afskaffelse. Danmark er det eneste land, der har truffet beslutning om at arbejde for en 100 % afskaffelse, mens nogle få andre lande som Storbritannien, Sverige og Holland også argumenterer for en liberalisering af landbruget via en reduktion af støtten. De allerfleste lande i EU ønsker at bevare landbrugsstøtten, for at sikre udvikling i landdistrikterne og opretholdelse af arbejdspladser og lokal fødevareproduktion. Så chancen for at støtten reelt bliver afskaffet er foreløbig nærmest ikke til stede. Støtten er specielt vigtig i lande, hvor landbruget har stor betydning for beskæftigelsen. I Rumænien er 28 % af arbejdsstyrken beskæftiget indenfor landbrug, fiskeri og skovbrug, mens andelen i Polen er ca. 14 %. 4 I Danmark er kun 2,5 % beskæftiget i primærlandbruget, mens tallet er 5,3 % hvis man tager følgeindustrien med. Lande som Danmark, Holland og Storbritannien har desuden bedre mulighed for at være konkurrencedygtige på et frit marked, fordi produktionen her er meget effektiv i forhold til mange af de andre lande, der fortsat har mange mindre eller ekstensive landbrug, f.eks. i bjergegne. Der er også stor forskel på hvor meget støtte de enkelte lande giver til hhv. direkte støtte til landmanden og til den indirekte støtte via landdistriktsmidlerne, se figur 2. I Danmark gik kun 0,4 mia. kr. eller knap 5 % af den EU finansierede landbrugsstøtte til landdistriktsstøtte i Hertil kommer den nationale medfinansiering. Over 90 % af EU støtten i Danmark gik til direkte støtte og ca. 4,5 % gik til markedsordningerne heraf ca. 2/3 til eksportstøtte. I Estland og Slovenien er det derimod over 50 % af landbrugsstøtten, der går til udvikling af landdistrikterne, og i de fleste andre af de nye medlemslande samt Østrig og Portugal er det % af landbrugsstøtten der anvendes til landdistriktsudvikling. I en række lande, specielt Belgien går en større andel til markedsordningerne, mens den direkte støtte i Storbritannien, Tyskland og Frankrig m.fl. er på over 80 % ligesom i Danmark. Størrelsen på den direkte støtte varierer også. I Danmark ligger landbrugsstøtten på 2250 kr. pr hektar om året. Hertil kommer de historisk betingede tillæg til produktion af kød, mælk og sukker m.m. Disse tillæg kan summe op til max euro (ca kr.) pr. ha men er dog typisk en hel del lavere. Den udgjorde i 2009 i alt 1,3 mia. kr. ud af en samlet støtte på 7,4 mia. kr. i Danmark. Den direkte støtte varierer fra gennemsnitligt over 500 euro (3750 kr.) i Grækenland, inkl. de historiske betalinger til under 100 euro (750 kr.) i Letland. 6 De nye medlemslande indfases gradvist over en 10-årig periode startende ved landenes optagelse i hhv (i alt 10 lande) og 2007 (Rumænien og Bulgarien). I det første år fik de 25 % af den landbrugsstøtte de gamle medlemslande har adgang til. De nye landes betalingsforpligtelse trappes op over den samme periode. Under diskussionen af Sundhedstjekket var det et massivt krav fra de 12 nye EU lande at landbrugsstøtten blev mere retfærdigt fordelt mellem de gamle og de nye EU lande. Dette blev ikke gennemført under Sundhedstjekket, bl.a. fordi det ikke var muligt at bryde budgettet på det tidspunkt. Men det blev i stedet besluttet, at der skulle kigges på dette under 2013 reformen. Det er derfor en bunden opgave i den kommende reform at blive enige om en omfordeling mellem alle EU landene. 7 Den igangværende omfordeling af landbrugsstøtten, hvor de nye medlemslandes andel af støtten øges, må forventes at føre til en lavere støtte i de gamle medlemslande. De kommende forhandlinger om reformen vil afgøre, hvor stor denne omfordeling bliver. De tidligere østeuropæiske lande med Polen i spidsen er fortaler for at en større andel af støtten går til landdistriktsudvikling. Det kan måske også ses som et modtræk mod Frankrig og Tysklands fælles reformudspil, der taler for opretholdelse af en høj direkte støtte til landbruget, med en fortsat højere støtte til de gamle medlemslande, bl.a. begrundet i højere leveomkostninger i disse lande. Der er dog også indenrigspolitiske forhold der spiller ind. F.eks. i lande som Frankrig og Spanien, hvor den siddende regering taler for en opretholdelse af en høj direkte støtte, sker

4 SAMFUNDSØKONOMEN NR 2, APRIL 2011 EN FAIR EUROPÆISK LANDBRUGSPOLITIK FOR ALLE 35 det også af hensyn til at genvinde et kommende valg. 8 Det finder i begge lande sted i Der er således en række årsager til at mange lande i EU er modstræbende overfor at afskaffe landbrugsstøtten. Kommissionen foreslår i sit udspil fra d opretholdelse af en arealbaseret basisstøtte men på et lavere niveau end i dag med krav om såkaldt krydsoverensstemmelse, hvor også krav fra kommende EU direktiver skal overholdes. F.eks. må nationale krav, der indgår i indsatsen for at opfylde Vandrammedirektivet indgå i de krav, som landbruget skal opfylde for at modtage landbrugsstøtte det kan f.eks. være krav om yderligere efterafgrøder og udlægning af randzoner langs vandløb. I lyset af den aktuelle politiske situation bør Danmark acceptere dette forslag (nr. 2 i boksen). Med dette som udgangspunkt bør støtten nedtrappes over en periode og kravene strammes via en løbende revision. Andre kræfter arbejder for mere omfattende reformer Samtidig er der i flere lande forskellige aktører, der taler for langt mere omfattende reformer. I Frankrig fremlagde den daværende miljøminister Jean-Louis Borloo i november 2010 en vision For a sustainable agricultural policy in 2013, hvorefter han trak sig som minister kort efter. Han foreslår her at opretholde landbrugsbudgettet på 10 mia. euro for Frankrig, men argumenterer for at dette kun kan forsvares med en langt grønnere CAP. I visionen går kun 30 % til direkte støtte, 40 % går til miljøtiltag herunder både økologisk produktion og f.eks. NATURA 2000 områder, og 20 % går til omstilling til bæredygtigt landbrug og grønne investeringer. 5 % går til fødevarepolitik, herunder undervisning af forbrugerne og 5 % til et sikkerhedsnet, der bl.a. kan sikre landmændene mod større prisfald og andre uforudsigelige faktorer. I Tyskland har 15 professorer i det tyske videnskabelige rådgivningsorgan for landbrugsministeriet og et tilsvarende organ for miljø efterlyst en mere vidtgående reform af CAP. Flere videnskabsfolk og tænketanke har påpeget, at CAP bør reformeres med henblik på at give landbruget incitament til at fremme offentlige goder specielt miljøhensyn, og at landbrugsstøtte der ikke har dette formål bør udfases. 10 En række miljøorganisationer sammensluttet i European Environmental Bureau (EEB) 11 argumenterer for at støtte samlede produktionssystemer som økologisk jordbrug og High Nature Value Farming (HNV), der leverer en række offentlige goder indenfor et samlet system. High Nature Value farming (HNV) omfatter bl.a. ekstensiv græsning, ekstensive NOTE 4 Eurostat Newsrelease oktober 2010 NOTE 5 EU Kommissionen: Final Report, 09 Data NOTE 6 EurActiv: Brussels outlines vision for fairer EU farm policy, NOTE 7 Helle A. Christensen: Marianne Fischer Boel: Ciolos får det svært i Landbrugsavisen d NOTE 8 Zahrnt, 2011, s. 22 NOTE 9 EU Commission: Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European economic and social committee and the Committee of the regions, NOTE 10 Zahrnt, 2011, s. 15 ff NOTE 11 EEB m.fl.: Proposal for a new Common Agricultural Policy, dec. 2009

5 36 SAMFUNDSØKONOMEN NR 2, APRIL 2011 EN FAIR EUROPÆISK LANDBRUGSPOLITIK FOR ALLE permanente og dyrkede afgrøder og blandede småskala landbrug med mange semi-naturlige kendetegn. EEB påpeger, at disse spiller en nøglerolle for at opretholde biodiversitet, karakteristiske landskaber (der er vigtigt for turisme) og er rygraden i landbrugssamfund i mange yderområder i EU. Disse systemer trues mange steder af lave indkomster. HNV er sammen med økologisk jordbrug gode eksempler på miljømæssigt og socialt bæredygtigt landbrug, der står i modsætning til fødevaresystemer, der er mindre bæredygtige, og som eksternaliserer deres miljømæssige omkostninger de producerer billigere varer, men på miljøets bekostning. EEB påviser, at landbrug, der giver miljø- og naturmæssige fordele, er ugunstigt stillet, idet CAP støtten belønner høj produktion i en historisk referenceperiode. Når arealudnyttelsen ekstensiveres for at give natur- og miljømæssige fordele, er indtjeningen ofte lavere, derfor er der behov for kompensation. Man kan se det som en historisk mulighed, at EU får et system for udbetaling af landbrugsstøtte, der kan sikre tilvejebringelsen af offentlige goder som naturpleje, drikkevandsbeskyttelse, klimasikring, rekreative muligheder og opretholdelse af jordens frugtbarhed alt sammen hensyn, der ikke bliver honoreret via markedsmekanismerne. Det betyder, at der faktisk er penge i systemet til honorering og kompensation, som kan sikre at de offentlige goder tilvejebringes og sikres. Lavere støtte giver lavere produktion Det Økonomiske Råd konkluderer, at en udfasning af landbrugsstøtten vil føre til lavere produktion. Bl.a. vil husdyrproduktionen falde % på længere sigt, og det vil føre til lavere miljøpåvirkning fra landbruget, herunder til lavere udledning af CO 2. Det skyldes, at en del af landbrugsstøtten fortsat de facto er delvis produktionsafhængig, idet man for at modtage støtte skal holde produktionsapparatet i god stand. En sådan reduktion i den animalske produktion vil gavne miljø og natur. Det vil skabe en bedre balance mellem import af næringsstoffer via foder og gødning og naturens tålegrænser for udledning af disse. Det vil kunne bidrage til at løse problemet med overskud på fosforbalancen i Danmark. Overskuddet af kvælstof er noget mere kompliceret, fordi kvælstof også kan fixeres fra luften via kvælstofsamlende planter som kløvergræs. Men alt andet lige vil det trække i den rigtige retning. I den anden ende af produktionskæden giver det også god mening at begrænse opdyrkning af arealer med soja bl.a. i Sydamerika, som går til at fodre svin og kvæg med i Europa, da dette ofte fører til fældning af regnskov, der ikke genplantes. Dette hænger igen sammen med spørgsmålet om, hvorvidt verden kan brødfødes med en sådan reduktion i fødevareproduktionen i EU. Her må der tænkes i helheder. Hvis man omlægger til et fødevareforbrug med lavere animalsk andel, hvilket samtidig kan have sundhedsmæssige fordele, vil den nødvendige fødevareforsyning kunne tilvejebringes på et langt mindre areal og med et lavere behov for foder og gødning fra andre regioner. En øget produktion af frugt og grønt samt vegetabilske proteiner i Danmark og andre dele af EU kan desuden tilfredsstille et voksende marked for regionalt producerede fødevarer, som den ses i interessen for bl.a. Ny Nordisk Mad. Endelig er der et stort potentiale for at øge fødevareproduktionen i bl.a. Afrika og Syd- og Mellemamerika, hvor der flere steder er store uopdyrkede frugtbare arealer til rådighed. Her kunne EU med rette støtte en udvikling mod en bæredygtig og stabil øget fødevareproduktion. Den nationale medfinansiering bør vendes på hovedet I dag finansieres den del af EU's landbrugsstøtte, der går til arealbaseret støtte via enkeltbetalingen, 100 % via EU. De særlige miljøstøtteordninger og øvrige ordninger under Søjle 2 kræver derimod medfinansiering fra det enkelte land. Dette forhold hænger sammen med støtteordningernes historiske udvikling og et gradvis skiftende fokus fra produktionsstøtte til en enhedsstøtte, samt med voksende integration af miljø- og naturhensyn og støtte til udvikling i landdistrikterne. Godt en tredjedel af udgifterne under Søjle 2 er finansieret af medlemsstaterne med en varierende EU andel på mellem 50 og 90 %. Man kan diskutere om de ydelser, der fremmer særlige miljøhensyn skal kræve national medfinansiering, som det er tilfældet i dag, mens den generelle indtægtsstøtte, som kun kræver overholdelse af gældende lov via krydsoverensstemmelseskravene skal finansieres fuldt ud af EU. Kommissionen foreslår, at der indenfor forskellige lande/regioner/klimaområder/bedriftstyper opstilles f.eks. 5 videregående miljøkrav, hvoraf landmændene kan vælge 3, som skal opfyldes for at få det fulde beløb inden for den direkte indtægtsstøtte under Søjle 1. Det er en god idé. Og det bliver muligt at vælge at opfylde færre end 3 krav mod en procentvis reduktion i støtten. Kravene kan være permanent græsdække, efterafgrøder, reduktion af pesticidforbrug, sædskiftekrav, braklægning mm. Et skridt i denne retning kunne også være, at særlig støtte til økologi og anden miljøvenlig produktion bliver flyttet til søjle 1, hvor der ikke kræves national medfinansiering. Bagsiden er, at der herved kommer miljøstøtte i flere forskellige former og i begge søjler. En forenkling af støtteordningerne i CAP har været ønsket af både landmænd og NGO er gennem flere år, bl.a. fordi det vil øge gennemsigtigheden og dermed legitimiteten. Den bedste løsning havde været, at man vendte ordningen på hovedet så miljøstøtteordningerne blev dækket 100 % via EU og den direkte arealbaserede produktionsstøtte for at opretholde en landdistriktsudvikling eller andet, hvor der ikke indgår egentlig honorering af offentlige goder, skulle kræve medfinansiering fra det enkelte land. Landbrugsstøtten må dog ikke være 100 % nationalt finansieret, fordi det ville kunne føre til renationalisering af støtten og konkurrenceforvridninger mellem landene i EU. Kan landbrugsstøtten blive legitim? Landbrugskommissær Dacian Ciolos har udtalt, at den nuværende landbrugspolitik åbenlyst mangler legitimitet i de europæiske befolkninger. Spørgsmålet er om det kan blive legitimt, at der ydes en vis offentlig støtte til landbrug i EU og andre lande, hvis sigtet er at sikre hensyn til natur, miljø, og andre såkaldt offentlige goder?

6 SAMFUNDSØKONOMEN NR 2, APRIL 2011 EN FAIR EUROPÆISK LANDBRUGSPOLITIK FOR ALLE 37 Landmændene udformer i høj grad deres produktion efter hvad der bedst kan svare sig. Hvis Miljøstøtten udformes så det kan svare sig at dyrke jorden bæredygtigt og sikre et bæredygtigt husdyrhold men uden at overkompensere landmændene, vil legitimiteten øges. Støtten skal altså være på det lavest mulige niveau, hvor det bliver rentabelt at drive en bæredygtig produktion med tilvejebringelse af de ønskede offentlige goder. I forbindelse med udformning af nye regler skal det sikres, at nye støtteformer ikke fører til ny kapitalisering. Derfor skal ny landbrugsstøtte være belønning for reelle ydelser frem for en direkte arealbaseret støtte. F.eks. kapitaliseres støtten til økologisk jordbrug ikke, fordi der her faktisk skal leveres en reelt anderledes og mere omkostningsfyldt dyrkningsform. Ved en handel kan støtten derfor ikke pålægges jordens pris, idet støtten også fremover er betinget af denne reelle ekstra ydelse. Det kræver at støtten justeres i forhold til en vurdering af disse ekstra omkostninger. Fødevareøkonomisk Institut har argumenteret for at tilskuddets størrelse hele tiden skal svare til den samfundsøkonomiske værdi. For at beregne denne, bør både øgede omkostninger til omlægning og til drift af miljøvenligt landbrug samt værdien af en bedre miljømæssig tilstand medregnes. Overvejelser om ændret prisdannelse bør også indgå. Sådanne beregninger vil altid kunne diskuteres, men det må ses som et argument for at evaluere metoden løbende, hvilket også gør sig gældende for mange andre samfundsøkonomiske regnestykker. Af hensyn til ulandene er der ikke tvivl om, at landbrugsstøtten bør reduceres i f. t. i dag. Der er en handelsforvridende effekt ved, at EU og andre ilande yder landbrugsstøtte og derved sikrer det enkelte landbrug en årlig basisindtægt. Selvom støtten kapitaliseres i jordpriserne, således at mange landmænd får en begrænset fordel af denne, står det under alle omstændigheder overfor, at landmænd i en række fattige udviklingslande ikke modtager nogen form for landbrugsstøtte. Støtten sikrer desuden landmænd i de rige lande en kreditværdighed, der er med til at øge investeringer i produktionsapparatet. Adskillige analyser viser, at også den landbrugsstøtte, der ikke er direkte eksportrelateret, ofte resulterer i højere pro- duktion og dermed øget eksport. Og den europæiske overskudsproduktion ender tit i verdens fattigste lande, hvor de støttede EU-produkter udbydes til priser, der ligger langt under produktionsomkostningerne. Det giver god mening at bruge penge fra CAP til at finansiere landbrugets tilvejebringelse af de offentlige goder, som kommer alle samfundets borgere til gode. Niveauet i en sådan støtte skal fastlægges, så støtten ikke kapitaliseres og det vil samtidig kræve en hel del dialog med offentligheden at finde et rimeligt niveau. Samtidig bør det kobles med en udvidet støtte til landbrugssektoren i ulande der i en årrække har været påvirket negativt af de rige landes landbrugspolitik. Kommissionen foreslår indførelse af en ny ordning for små landbrugsbedrifter: Her ydes en lavere sats, mod at der til gengæld bliver mindre administration og bureaukrati. Reelt har mange små landmænd i specielt Øst- og Sydeuropa indtil nu opgivet at søge landbrugsstøtten, fordi administrationsomkostningerne langt ville overstige støttens omfang. Denne ordning bifaldes af NGO er fra de pågældende lande, bl.a. fordi de mindre landbrug er med til at udføre en vigtig naturpleje. De historiske betalinger, der fastholder en højere støtte i de gamle EU landes mest produktive landbrugsområder, bør afskaffes hurtigst muligt. Samtidig bør langsigtet planlægning og forudsigelighed vægtes højt i den måde landbrugspolitikken udformes på, så landbruget såvel som det offentlige kan tilrettelægge investeringer og omlægninger hensigtsmæssigt. Herved minimeres risikoen for økonomiske problemer både for den enkelte bedrift og på samfundsniveau. Dette må dog ikke blive en sovepude for ikke at gøre noget nu! Endelig bør man opprioritere forskning og udvikling indenfor en helhedsorienteret bæredygtig fødevareproduktion. Det skal omhandle miljø og klima, herunder økologi, husdyrvelfærd og arbejdsmiljø, hensyn til ulande og fair markedsvilkår, samt en fornuftig kostsammensætning. Der er således brug for en politik på landbrugsområdet i EU, der reelt medtager alle disse hensyn. Helhedstænkning er afgørende. LITTERATUR EU Committee on Development, v. Franziska Keller: Report on the EU Policy Coherence for Development and the Official Development Assistance plus concept (2009/2218(INI)), Det Økonomiske Råd: Økonomi og miljø, 2010 Landbrug og Fødevarer: Fakta om erhvervet 2010 Zahrnt, Valentin: A guide to CAP Reform Politics: Issues, positions and dynamics, Ecipe working paper 2011 Nyhedsbrev fra Concorde Danmark d : Nyt udspil fra Kommissionen savner udviklingsperspektiv Folketingstidende Landbrug og Fødevarer: Landbrug og fødevareerhverv i Udkantsdanmark EurActive.com: Brussels outlines vision for fairer EU farm policy, Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri: Vejledning for enkeltbetaling 2009 EEB m.fl.: Proposal for a new Common Agricultural Policy, dec Trees Robijns, Birdlife International: Reality Check Are common agricultural Policy subsidies paying for environmental quality? EU Kommissionen: Final Report 09 Data fin_reports/fin_report_09_data_en.pdf Danmarks Statistik, Statistikbanken Eurostat Newsrelease oktober 2010

En fair europæisk landbrugspolitik for alle

En fair europæisk landbrugspolitik for alle 32 samfundsøkonomen nr 2, april 2011 En fair europæisk landbrugspolitik for alle En fair europæisk landbrugspolitik for alle Det aktuelle udspil fra EU Kommissionen til reform af den fælles landbrugspolitik

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Reformen af EU s landbrugspolitik CAP

Reformen af EU s landbrugspolitik CAP Reformen af EU s landbrugspolitik CAP Jette Hagensen En arbejdsrapport i forbindelse med projektet Teknologi og miljø i landbruget nye løsninger? Det Økologiske Råd, december 2010 Kolofon: ISBN: 978-87-92044-07-5

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter Alex Dubgaard & Jens Abildtrup Konferencen: Wilhjelm+7. Naturen og samfundet i det åbne land Arrangeret af: Wilhjelmgruppen under Danmarks Naturfredningsforenings

Læs mere

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Agenda EU s landbrugspolitik efter 2013 Hvad er de

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Reformen af den fælles landbrugspolitik Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 90 Offentligt Reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020 Teknisk gennemgang af reformen 22. november 2012 Disposition 1. Forslag

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten

Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 8. maj Sagsnr.: Dok.nr.: FVM 145

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 8. maj Sagsnr.: Dok.nr.: FVM 145 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. maj Sagsnr.: 20637 Dok.nr.: 527659 FVM 145 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. maj 2013 stillet

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 18.7.2013 2013/2097(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013

EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013 1 EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013 Carsten Daugbjerg Professor of Public Policy Director, Policy and Governance Program, Crawford School of Public Policy, The Australian National University

Læs mere

Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik.

Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0722 Bilag 4 Offentligt 20. maj 2008 Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik. I. INDLEDNING. Som opfølgning på Kommissionens meddelelse fra

Læs mere

Hvor blev verdens fattige lande af?

Hvor blev verdens fattige lande af? Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K. Sendt via til: og

Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K. Sendt via  til: og Dato 27. september 2016 Side 1 af 5 Fødevareministeriet Slotsholmgade 12, 1216 København K Sendt via e-mail til: jwp@mfvm.dk og kad@mfvm.dk Skriftlig høring af 2-udvalget vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark

Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionen Tolvmandssektionens mission, vision og strategi en langsigtet, erhvervsorienteret udviklingsplan for landbrugserhvervet i Danmark Tolvmandssektionens mission Tolvmandssektionens mission

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0227 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Sagsnr.: Den 26. juni 2007 TAHR/MIST GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FVM 117. København, den 21. februar 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: 49992

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FVM 117. København, den 21. februar 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: 49992 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 21. februar 2013 Dok.nr.: 49992 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20.02.2013 stillet følgende spørgsmål

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0625 Bilag 1, KOM (2011) 0630 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Departementet Den 8. november 2011 STS/MIST/TMBZ FVM

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere