Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til forløbet

Transkript

1 Velkommen til forløbet Skoleledere og -forvaltning i Greve 30. oktober 2014

2 Uddannelse: - Lærer, - PD i organisationsudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig forvaltning) Joberfaring: - lærer i 14 år, - 7 år som udviklingskonsulent i skoleforvaltning i 2 forskellige kommuner, - i KLEO siden 2000, heraf 6 år som leder af konsulentområdet - fra 2012 chefkonsulent i Ledelse & Organisation/ KLEO 2

3 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM - en STYRINGSREFORM Helle Bjerg & Dorthe Staunæs: Læringscentreret Skoleledelse

4 Skolereformen som en LÆRINGSREFORM Styrket fokus på læring som fagligt læringsudbytte > bedre resultater i dansk & matematik Styrket fokus på læring som potentialisering > alle skal blive så dygtige de kan Potentialiseringen gælder også organisering og medarbejdere: læringsmiljøet: understøttende undervisningsaktiviteter/bevægelse/flere timer & mere tid/differentiering/trivsel/ professionelle: mere og bedre undervisning/mere og bedre samarbejde Bjerg & Staunæs (2014) 4

5 Skolereformen som en STYRINGSREFORM Fra kanon til testresultater Fra input til output: effekt-styring & potentialitets-styring Hvornår er eleverne blevet så dygtige som de kan? Hvornår har medarbejderne og skolen udfoldet sit fulde potentiale? Bjerg & Staunæs (2014) 5

6 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte ledelse af læring. Fx Levin (2008), Majgaard (2013) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 6

7 Mit opdrag Ønsket fra Greve kommune er at etablere et ledelsesudviklingsforløb, hvor den nye skolereforms intentioner og krav bliver omdrejningspunkt for et praksisnært udviklingsforløb, der med udgangspunkt i den nyeste forskning på skoleledelsesområdet kombineret med konkrete værktøjer, ruster skoleledelserne til udviklingen af den nye skole. Kodeordene i forløbet er altså praksis og konkret. 7

8 Ledelsesforløb for skoleledelser og forvaltning i Greve temadag Internat Internat 1. og 2. temadag 30. og 31. oktober temadag kl november temadag kl december temadag kl januar 2015 kl marts 2015 Om styring og præsentation af CALL 7. temadag kl marts og 9. temadag 23. og 24. april 2015 Tilbagemelding på CALL 8

9 Der findes viden om, hvordan der skabes transfer mellem forløb og praksis? Før forløb i organisationen Efter forløb i organisationen Forhandling af forløb Mobilisering af ledelse og kompetente organer Fokus på forventningsafstemning, målsætning, målforpligtelse Opbyg intentionalitet, motivation og mening Selve forløbet Undervisning, udforskning, træning, udveksling - og med kobling til praksis Det handler om anvendelse af det lærte = ændring af adfærd: Efterspørger og anerkender dagligdagen ny viden, nye færdigheder og ny adfærd? Inspireret af Brinkerhoff og Wahlgren 9

10 Mål for dagen I opnår viden om de komplekse omstændigheder skolereformens mål skal realiseres i At I med afsæt i denne viden kan se, hvad I som skoleledere med fordel kan fokusere på for at fremme elevernes læring Min plan for i dag Om generelle tendenser i det danske samfund og folkeskolens opgave anno 2014 Om styringen af folkeskolen i 2014 Om den aktuelle internationale forskning i skoleledelse 10

11 Dagens (fortsatte) program Oplæg 1: Om generelle samfundstendenser Sumning v. bordene Pause Oplæg 2: Om børn og familier Sumning Pause Oplæg 3: Om skolens kerneopgave Sumning og fælles opsamling på formiddagen Frokost Oplæg 4: Om styring af folkeskolen Sumning v. nye borde Pause Oplæg 5: Om forskning i skoleledelse Opsamling på dagen i Ledelsesteamene inkl. pause Fælles opsamling 11

12 Først lidt med den store pensel Det moderne projekt I løbet af 1700-tallet Overtroen, traditionen og vanen Kritik: nedbryder og opløser intention sikker, rationel viden tvivlen risikosamfundet 12 12

13 Er vi så i det moderne eller post-moderne? Det moderne I løbet af 1700-tallet Det videnskabeligt underbyggede og rationelt begrundede Centralisering, specialisering, bureaukratisering Det post-moderne Nye tendenser efter 1968: Brud, diskontinuitet Individualisering Internationalisering Spontanitet Frihed Moderne og postmoderne tendenser trækker hver sin vej, men eksisterer side om side Bogason

14 Mere om postmoderne tendenser Ændringstempoet er enormt Intens komprimering af tid og sted Kulturel mangfoldighed Teknologisk kompleksitet National uvished Videnskabelig usikkerhed Andy Haregreaves

15 Den kulturelle frisættelse Traditionerne Normerne Værdierne Autoriteterne Andy Haregreaves

16 Autoritetsforhold De elektroniske medier - back stage - information forskelle mellem børn og voksne mindskes - ophævelse af videns monopol Rolle person - den professionelle må mobilisere sin personlighed, sine personlige og faglige kvalifikationer - legalitet / legitimitet 16

17 Sumning ved bordene til kl. Hvad tænker I om det moderne og det postmoderne? Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK oktober 2014? 17

18 Pause til kl. 18

19 Historisk blik på børn Det onde eller vilde barn barnet skal disciplineres Det uskyldige barn - barnet skal beskyttes (Rousseau 1762) Det formbare barn barnet skal formes Det naturligt udviklende barn barnet skal stimuleres, men de voksne ved bedst Barndom som position børn skal ses som ligeværdige medspiller Warming: Børneperspektiver 2011

20 En aktuel forståelse af børn og barndom Børn ses som sociale aktører og kompetente fortolkere af deres eget liv Børn ikke skal betragtes som becomings ud fra et foruddiskonteret voksent endemål, men som beings Barndom forstås som historisk og socialt konstitueret Kampmann 2006

21 Børns rettigheder Børn har ret til: At have en mening At give udtryk for den Ikke at blive slået At blive støttet og hjulpet At få et godt liv Ikke at blive diskrimineret jf. FN s børnekonvention 1989

22 Vigtige artikler fra konventionen Artikel 2 - diskrimination: alle børn skal behandles lige uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog mv. Artikel 6 ret til livet: børn skal sikres overlevelse og udvikling Artikel 12 børneperspektiv: børns skal høres og har krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed

23 Børneperspektiver Barnet kan forstås som: Informant En, der har en viden Med-indflydelse Medspiller En, der har en mening Med-bestemmelse Aktør En der har kompetence til selv at handle Selv-bestemmelse Per Schultz Jørgensen (2000) 23

24 Gode grunde til at beskæftige sig med børneperspektiver Politisk: børn er medlemmer af et demokratisk samfund Socialt: børn ved bedst på nogle områder, der handler om dem selv Pædagogisk: børn lærer mere, når de selv er inddraget Dannelsesmæssigt: børns karakterdannelse forudsætter ansvar og rettigheder. Per Schultz Jørgensen (2013)

25 Så lidt om den moderne familie To grundlæggende udfordringer for familien: Den ene handler om stabiliseringen af den voksnes personlighed Den anden om opdragelsen af børnene Per Schultz Jørgensen

26 Den moderne familie Den gamle familie afgik ved døden i 1960 erne og 1970 erne. Nu er det almindeligt med: dine, mine og vores børn - og lige fra ingen mor/far til to mødre/fædre Den danske børnefamilies samlede bidrag til arbejdsmarkedet ligger i toppen i Europa De nye værdier Tolerance angives af 87 pct. som en særlig vigtig egenskab at opmuntre hos børn mod 14 pct., der angiver lydighed Ansvarsfølelse ligger også højt med en prioritering fra 81 pct. I bunden ligger gamle dyder som sparsommelighed, kristen tro og hårdt arbejde med prioritering af henholdsvis 9 pct., 8 pct. og 5 pct. af danskerne. Per Schultz Jørgensen

27 Mere om den moderne familie Også en rastløs familie - Et familieliv, der udfolder sig som levende og åbne processer Kræver struktur: Aftalerne skal fungere og overholdes Aftalefamilien er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed Balancen kan tippe og føre til stress, depression, familiekonflikter eller til dårlig trivsel hos børn. I 2008 mener f.eks. 55 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne, at arbejdet er meget vigtigt. Ift. familien, er de tilsvarende tal henholdsvis 83 pct. og 93 pct. Den moderne familie er altså også intenst fokuseret på at udgøre en tryg og stabil følelsesmæssig ramme for voksne hårdt arbejdende forældre Per Schultz Jørgensen

28 Opdragelsesværdier Tolerance, ansvar og selvstændighed er de højest placerede opdragelsesværdier. Men et træk som gode manerer spiller en klart stigende rolle siden forstået som at kunne opføre sig ordentligt og være social. Vi er som samfund i gang med et stort projekt, der hedder: en ny familie i en individualiseret verden. Per Schultz Jørgensen

29 Mere sumning til kl. Kan I genkende beskrivelserne af synet børn og den moderne familie? Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK, september 2014? 29 29

30 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca Velfærdsstat ca erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig) Konkurrencestat 1990 erne -?? Person (bruger) (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til individualitet Dannelse til tilværelsesoplysning Uddannelse til arbejdsduelighed Fællesskab Nation (ved national identitet) Demokrati (ved deltagelse) Sammenhængskraft (ved arbejde) Ret Frihed (garanteret ved ret) Lige mulighed (til oplysning) Lige mulighed (til arbejde) 30

31 Fra velfærdsstat mod konkurrencestat Konkurrencestaten: søger aktivt at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i den globale konkurrence søger at gøre den enkelte ansvarlig for eget liv og ser fællesskabet knyttet til arbejdet og frihed, som frihed til at realisere egne behov fremmer dynamik har indbygget den uendelige reform i den politiske proces, og den måde det offentlige er organiseret og ledet på er mere internationalt orienteret. Arbejder aktivt på at påvirke de internationale omgivelser både i EU og resten af verden for at varetage de nationale interesser I velfærdsstaten er medborger-rollen det centrale, hvor det i konkurrencestaten er det at være på arbejdsmarkedet, at være nyttig i samfundsøkonomien. Ove K Petersen (2011) 31

32 Folkeskolens kerneopgave: at danne og skabe trivsel og mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Min sammenskrivning af folkeskolens formålsparagraf som jo ikke er ændret! 1 - lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj

33 Lidt om dannelse i skolen Elevens alsidige udvikling ser vi (og UVM) som dannelse i folkeskolesammenhæng Dannelse kan forstås som: Den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på (Hammershøj 2013) Vi er på vej fra en tysk til en mere angelsaksisk tradition. Fra fokus på livsduelighed i mere bred forstand til øget fokus på arbejdsduelighed jf. Ove Kai Petersen

34 Hildebrandt og Fibæk

35 Mål for dannelse kunne fx være Der er dannelsesmål indbygget i fagenes kompetencemål i de nye Fælles mål At eleven kan: Se verden fra nye perspektiver Fortælle om dilemmaer Udfordres af dilemmaer og træffe valg Involvere sig aktivt Eksperimentere og afprøve 35

36 Udfordringer ift. dannelsesopgaven Hvor går grænsen mellem skolens og forældrenes opgave ift. dannelse? Hvordan kan vi bevare opmærksomhed på skolens dannelsesopgave i en tid med fokus på effekt? Hvordan kan vi beskrive og evaluere dannelse, uden at stemple eller karakterisere eleverne med egenskaber - så vi fastholder troen på udvikling og forandring?

37 Sumning v. bordene Hvad tænker I om skolens dannelsesopgave? Hvordan arbejde I med den? Er der noget, I har brug for at skærpe/udvikle/ændre? Side 37

38 Frokost til kl. 38

39 Om styringen af folkeskolen i 2014

40 Skolereformen som en STYRINGSREFORM Fra kanon til testresultater Fra input til output: effekt-styring & potentialitets-styring Hvornår er eleverne blevet så dygtige som de kan? Hvornår har medarbejderne og skolen udfoldet sit fulde potentiale? 40

41 Det var det med den kerneopgave! Div. Vejledere Undervisning Samvær med voksne Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne, skabe trivsel samt mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Skolehjemsamarbejde Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Forældreperspektiv 41

42 Arbejdets tilrettelæggelse Ledelsen skal orkestrere alt dette Div. vejledere Samvær med voksne Undervisning Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne og skabe trivsel samt mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Skole-hjemsamarbejde Forældreperspektiv Politiske mål 42

43 Via styringen skaber forvaltningen rammer for ledernes orkestrering Styringsværktøjer er ikke uskyldige/neutrale Ledelsen skal orkestrere alt dette Arbejdets tilrettelæggelse Ressource-personer Undervisning Samvær med voksne Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Kerneopgaven Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Medarbejderperspektiv Skolehjemsamarbejde Politiske mål Forældreperspektiv 43

44 Tendenser i den (aktuelle) offentlige styring i DK Styring af økonomi, rammer og kontrol Men stadig fokus på: økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer - kontrol ledelse som fag uafhængigt af profession. mellemlederen tættere på forvaltningen Styring af kerneopgaven Altså - nyt fokus på: velfærdsinstitutionens (skolens) grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle 44

45 Søjle 2 er til dels en reaktion på søjle 1 : NPM har aldrig leveret ift. styring og udvikling af velfærdsområdets kerneopgaver På mange måder tegner der sig en kløft af fremmedgørelse mellem velfærdssamfundets frontmedarbejdere og de officielle styringsteknologier. Hele denne kløft er tegn på, at vi ikke har skabt en dialog om det, vi oplever som væsentligt i velfærden. Fremfor at diskutere det væsentlige i indhold og kvalitet, kommer vi til at diskutere det målelige penge og formalia! Klaus Majgaard (2011)

46 Det er ikke nødvendigvis let I skal gøre, hvad NPM og forvaltningen siger og I skal sætte fokus på og udvikle kerneydelsen Systemets svar på dilemmaet er: Ledelse 46

47 Sumning ved bordene frem til kl. Hvordan passer det generelle billede til jeres situation i Greve? Hvilken betydning har den kommunale styring for jeres håndtering af kerneopgaven? Hvad kunne med fordel ændres/udvikles? 47

48 Om forskning i skoleledelse

49 Skolereform Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen som en LEDELSESREFORM: - Fordring om at skulle lede efter læring: som et fast mål for læringsudbyttet som et mål der hele tiden flytter sig fordi potentialerne gør det Hvordan bliver skolen elever, ledere, lærere og pædagoger bedre til det vi kender - og til det vi endnu ikke ved, hvad er? Helle Bjerg & Dorthe Staunæs: Læringscentreret Skoleledelse

50 Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat til læringsmålsstyret undervisning - Omsat til at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser, observationer ) både lærere og ledere - Omsat til fokus på læringsmiljø trivsel & klasseledelse i læringens tjeneste + bevægelse - Omsat til andre organiseringer: holddeling/fordybelse/åben skole Bjerg & Staunæs (2014) 50

51 og også hvordan dette kan understøttes organisatorisk via: - Fælles mål og visioner - Øget samarbejde mellem lærere (fagteam/årgangsteam) / og tværprofessionelt - Ledelse på den enkelte medarbejder i organisationens billede - Reorganiseringer - af inddelinger af eleverne; af undervisningstiden, af samarbejdsflader - Brug af vejledere/ressourcepersoner i pædagogisk ledelse Bjerg & Staunæs (2014) 51

52 ? Men - hvad siger forskningen egentlig om sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes læringsudbytte? 52

53 Tre ledelsesformer Instruerende ledelse Transformativ ledelse Distributiv ledelse Hvordan kan skolen, ifølge den internationale forskningslitteratur, og med de nævnte ledelsesformer, bevæge sig hen imod more powerful forms of schooling (Leithwood & Louis, 2012). Lonni Hall

54 Instruerende ledelse - hvor kommer begrebet fra? Introduceret i USA af Ronald Edmonds: Effektive skoler har næsten altid skoleledere med en instruerende ledelsesform Der blev angiveligt ikke fundet studier, som påviste effektive skoler uden en instruerende ledelse. (Edmonds, 1979) (Sammons et al. 1995: 17) Opstod angiveligt i et parløb med the effective schools reserach i erne. Ledelsesformen blev introduceret internationalt i 1980 erne. Lonni Hall

55 Instruerende ledelse Lederen har konkret daglig fokus på kerneopgaven. Lederen går direkte ind i konkret daglig praksis, med en fokus på den enkelte elev og hendes faglige fremskridt sammen med læreren. Der er påvist effekt på elevernes læringsudbytte ved denne ledelsesform Lonni Hall

56 Transformativ ledelse Lederen skal gå efter at styrke lærernes engagement og relationerne i organisationen, sådan at man inspireres til at arbejde med den fælles opgave som langsigtet orienteringspunkt (Burns, 1978 m.fl.). Lederen har en væsentlig rolle i at skabe følgeskab, sådan at alle i fælleskabet arbejder efter skolens mission. Dvs. der styres via medarbejderens oplevelse af engagement, mening og retning Stor vægt på lederens ansvar for at organisationen lykkes (Fullan 2003) erne omtales som det årti, hvor ledelsesformen for alvor vandt genklang i den internationale skoleledelsesdiskurs (Hallinger et al., 1992). Lonni Hall

57 Transformativ ledelse Ledelsesformen relateres til læringsudbytte ved, at det antages at motivere medarbejderne - ved at sætte høje forventninger i forhold til det gode formål, som antages at lede til høje præstationer - som så styrker elevernes læringsudbytte Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses er engagement hos medarbejderne Lonni Hall

58 Den distributive ledelsesform Ses som en nyskabelse og angives som tidens svar på de komplekse udfordringer skolen står i (Goldstein, 2003 m.fl.) Distributed leadership is undoubtedly the leadership idea of the moment (Harris 2008: 13) Lonni Hall

59 Den distributive ledelsesform Lederen skal understøtte lærere i selv at være ledere en opgave de gerne vil påtage sig Lederen bør overlade pædagogiske beslutninger og praksisser til læreren, fordi hun er tættest på eleven, ved bedst, og angiveligt er optaget af at forbedre elevernes læring Èn leder alene ikke kan have ansvaret for at matche og arbejde med de komplekse udfordringer skolen står i Ledelsesformen kan siges at være defineret ved relationer, som således angives til at være en grundlæggende præmis for, hvordan ledelse lykkes Lonni Hall

60 Distributiv ledelse Den distributive ledelsesform grundes og udvikles angiveligt langt mere ved teoretisk elaborering end på empiri. Antagelsen ses at være, at den lærende organisation virker videre ud til eleverne Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses, angår den lærende organisation Lonni Hall

61 Hybrid?--- begyndelsen på en slags konklusion på læsningen Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes læringsudbytte skal styrkes. Der må også medgå den distributive og transformative ledelsesform. Faglig ledelse 2,0! Lonni Hall

62 Tal med naboen Transformativ ledelse Pædagogisk Distribueret ledelse - Genkender i disse ledelsesformer & ledelsesbegreber i jeres praksis? Faglig ledelse 2,0 62

63 Drøftelse i det enkelte ledelsesteam til kl Hvad er de vigtigste pointer, vi tager med os fra i dag? Hvad er godt og værd at bevare i vores aktuelle måde at bedrive ledelse på? Hvad kunne vi med fordel gøre mere af/udvikle/ændre? 63