FRIGIVET TIL INTERNETTET

Transkript

1 VERSION 1.0 FBE-FD U 2008/ (Bedes anført ved henvendelser) Frederikssund Kommune Natur og Miljø Torvet Frederikssund epost@frederikssund.dk Eft.: Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen Hærens Operative Kommando Emne: Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn - Etablering af bevægelig målbane. Ref.: a. FBE skrivelse j.nr. 2008/ af 3. april b. FBE skr. j.nr. 2009/ af 5. november b. Frederikssund Kommunes skr. j.nr af 10. november Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) søgte ved ref. a Frederikssund Kommune om landzonetilladelse, jf. Planlovens 35 til etablering af en bevægelig målbane i Jægerspris Skydeterræn. FBE søgte samtidig dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3. Da Jægerspris Skydeterræn er udlagt som habitatområde nr. 235, skal ansøgningen om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 ligeledes behandles efter bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Efter aftale med Miljøcenter Roskilde har FBE udarbejdet et forslag til ny placering af den bevægelige målbane således, at denne nu er placeret uden for strandbeskyttelseslinien, jf. ref. b. Postadresse: Arsenalvej Hjørring CVR: EAN: Telefon Telefax fbe@mil.dk Internet

2 Frederikssund Kommune anmoder ved ref. c. om en uddybende begrundelse for, at banen ikke kan placeres et andet sted i eller udenfor Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, hvor den ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. De militære behov for anlæggelse af målbanen: Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn opstod i forbindelse med, at artilleriet i 1882 begyndte skarpskydninger på private jorder. I 1892 oprettedes en egentlig skydelejr. Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn har således været anvendt af forsvaret i mere end 117 år. I alle disse år, er der udført anlæg og nedtagning af skydeanlæg efter de træningsbehov, som forsvarets enheder havde på et givet tidspunkt. Etableringen af en bevægelig målbane er en naturlig videreudvikling af skydeterrænets aktiviteter. En videreudvikling, der har afgørende betydning for forsvarets mulighed for at uddanne soldater til indsættelse i internationale operationer. Det øgede internationale engagement og karakteren af de missioner, som forsvaret i dag deltager i, har medført et øget behov for skydeuddannelse og skydetræning for forsvarets personel. Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn er i dag det eneste som kan tilgodese de behov som de sjællandske kamptropenheder har, for fremadrettet at kunne gennemføre enhedsskydninger på delings- og underafdelingsniveau. Nye våbensystemer vil fremadrettet stille krav om etablering af nye baner og faste anlæg. Enhedsskydninger bliver gennemført meget dynamisk og med en tættere koordination mellem afsiddet personel og skydning fra køretøjer. Dette stiller krav om større arealer til gennemførelse af den enkelte skydning. På Sjælland er det alene Jægerspris Skyde- og øvelsesterræn, der kan dække hærens behov for skydninger, herunder enhedsskydninger og skydning med hærens nye infanterikampkøretøj (IKK), der alene er placeret på Sjælland. Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn kan aktuelt ikke tilbyde relevante skydeanlæg til indøvelse af skydninger mod bevægeligt mål for IKK. Erfaringen fra Afghanistan viser, at det er af stor vigtighed, at enhederne får mulighed for at gennemføre uddannelse efter princippet Train as You fight. Det er muligt at gennemføre dette princip i Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, selv når der tages hensyn til kulturminder og terrænets øvrige naturlige begrænsninger. Anvendelsen af Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn virker samtidig som en nødvendig aflastning for Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn og Borris Skydeterræn, der begge anvendes op til den øvre kapacitetsmæssige grænse. Det skal understreges, at den bevægelige målbane i Borris Skydeterræn ikke kan anvendes i forbindelse med de ønskede skydninger med IKK, da disse kræver et større fareområde. Den bevægelige målbane i Oksbøl skyde- og Øvelsesterræn er placeret i nedslagsområdet på Kallesmærsk Hede. Når målbanen er i brug blokeres der for muligheden for at anvende store dele af terrænet til andre formål. Såfremt en bevægelig målbane ikke etableres i Jægerspris, vil det få afgørende betydning for hærens styrkeproduktion på Sjælland, da Jægerspris Skyde- og øvelsesterræn som tidligere anført er det eneste terræn på Sjælland, hvor det er muligt at etablere en bevægelig målbane. Såfremt banen ikke etableres, vil det påføre enhederne væsentlig rejsetid, som igen vil fragå den rådige uddannelsestid, og dermed påvirke soldatens uddannelse til international tjeneste. 2

3 Det er undersøgt, om banen eventuelt kunne placeres i et andet øvelsesterræn på Sjælland. Det har ikke været mulig at finde en alternativ placering, da ingen andre arealer opfylder de minimumskrav for afstand, der er behov for. I forbindelse med etablering af en bevægelig målbane i Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, har FBE efter yderligere undersøgelser accepteret at flyttet banen ud af strandbeskyttelseslinien, selv om det giver begrænsninger i form af kortere skudafstand. DMUs konsekvensvurdering og bemærkninger hertil: Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i forbindelse med projektet udarbejdet en konsekvensvurdering for udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område 235. Jægerspris Skydeterræn, ved forslag om etablering af en bevægelig målbane. DMU påpeger i rapporten både projektets positive påvirkninger, de neutrale påvirkninger og de negative påvirkninger af habitatnaturtypernes tilstand ved etablering af den bevægelige målbane. DMU konkluderer: Forslaget kan således, hvis det gennemføres, have både positive, neutrale og negative påvirkninger for habitatnaturtypernes tilstand og for bilag II og IV arterne i projektområdet og for udpegningsgrundlaget for habitatområdet som helhed. Nogle af disse påvirkninger har direkte effekt her og nu, mens andre påvirker indirekte, og atter andre har varige langtidseffekter. Da der på landsplan er tale om habitatnaturtyper med ugunstig og en habitatart med usikker bevaringsstatus, bør det overvejes at følge udviklingen af de positive, neutrale og negative påvirkninger, såfremt forslaget iværksættes. FBE skal hertil oplyse, at i den senest reviderede drifts- og plejeplan for perioden fremgår det, at der i området er registreret en meget betydelig spredning af Salepgøgeurt, så Jægerspris Skydeterræn nu rummer Danmarks største forekomst af arten. I 1996 taltes 253 eksemplarer i en del af området, og i 1997 taltes ikke mindre end 1253 eksemplarer indenfor hele området. Endvidere har Bakke-gøgeliljen haft gavn af den vedvarende pleje i form af slåning. Drifts- og plejeplanen nævner bl.a.: specielt et fugtigt engareal vest for Smedehuse og radiotårnet er blevet slået og ryddet maskinelt for vegetation i 1996/97 for at skabe frit udsyn fra morterstillingen og skydestillingen for 25 mm maskinkanon i skyderetningen mod vest. Dette har gavnet engfloraen på stedet. I maj 1997 fandtes her bl.a. en ny bestand af den truede orkidéart Bakke-gøgelilje på ca. 60 planter. Med rydning af en betydelig bevoksning med hovedsagelig birk og efterfølgende pleje som overdrev, forventes spredning til dette nye område af de tre arter af gøgeliljer. De af DMU afgivne bemærkninger om negative påvirkninger af naturtyperne, vil blive indarbejdet i projektet, så arbejderne udføres på de biologisk mest hensigtsmæssige tidspunkter af året. Det skal desuden understreges, at FBE vil fjerne uønskede invasive arter, såfremt der bliver behov herfor. Fældning af fredskovsarealet har fundet sted, og området fremstår nu som et område, der yderligere vil forbedre områdets naturværdier. DMU har i sin rapport redegjort for den for naturen mest hensigtsmæssige måde at etablere målbanen på: Ved etablering af den bevægelige målbane bør græs- og lyngtørven graves af i sin helhed i en dybde, så mineraljorden nås. Mineraljorden kan anvendes til at opbygge beskyttelsesvoldene. For at give det naturlige vegetationsdække størst mulighed for at kunne regenerere, for at undgå erosion og for at kamuflere jordvoldene bør græs- og lyngtørven genanvendes i de områder, hvor den er afgravet. Ved etablering af remiseanlægget bør græs- 3

4 og lyngtørven afgravet på stedet genanvendes til at dække taget og de skrå jordvolde, der omgiver anlægget. Ved at genvende græs- og lyngtørven kan den indeholdte frøpulje sikre mulighed for, at de lokale plantearter kan sprede sig til banetracéerne og genskabe det oprindelige plantedække, som det sker ved det tilsvarende anlæg i Borrislejren. Dog vil knolde af salepgøgeurt og andre orkidéarter næppe kunne overleve flytningen, da jordbundsforholdene på beskyttelsesvoldene vil være tørre end på det oprindelige voksested. Ved behov for suppleringsmateriale til opførsel af beskyttelsesvoldene bør der så vidt muligt anvendes mineraljord af samme beskaffenhed, som den lokale. Den ekstra mineraljord kan hentes fra udgravningen til remiseanlægget, fra etableringen af kørevejen på køre- og skydearealet eller på steder på skydeterrænet, hvor der er vandhuller i forvejen. Ved afgravning her kan der etableres lavvandede vandhuller med lav bredhældning, som kan supplere de eksisterende yngle- og fourageringsvandhuller for frøer og vandsalamandre. Opførelsen af beskyttelsesvolde vil give krybdyr herunder markfirben en mulighed for at søge pladser til dvale, overnatning og solbadning samt fouragering, da der vil opstå huller i vegetationsdækket, når græs- og lyngtørven genanvendes. Dette kan desuden have en positiv effekt ved at skabe levesteder for en række varmeelskende insekter, der ikke indgår i udpegningsgrundlaget. Der kan foretages en del rydning af opvæksten af vedplanter med hensigt på at genskabe lysåbne forhold og give overdrevs- og hedevegetationen mulighed for at brede sig. Overdrev og hede er vegetationstyper, der er fremkommet som følge af lang kontinuerlig drift, hvor vegetationsdækket holdes lavt f.eks. ved græsning og høslæt. For at opnå en udpining af jordbunden i hugstområderne, bør den afhuggede vedmasse i videst muligt omfang fjernes fra området, så de naturlige jordbundsprocesser ikke nedbryder den til bl.a. næringsstoffer. Hvor stor en andel af de arealer, som forslås ryddet for vedplanter, der potentielt er overdrev og hede, må bero på en konkret vurdering i felten. DMU har den 6. juli 2009 telefonisk vurderet, at ud fra et umiddelbart skøn vil naturen være retableret inden for en 5-årig periode. Med henvisning til DMUs anbefaling, ser FBE intet til hinder for at følge disse anbefalinger på dette område, således at indgrebet i naturen foretages så lempeligt som muligt. I forbindelse med flytningen af målbanen ud af strandbeskyttelseslinien vil de negative påvirkninger af habitatnaturtyperne i standbeskyttelseslinien ikke være væsentlige. FBE kan yderligere tilføje, at kørevejen langs sporene kun er planlagt etableret for at få materialer til etablering af jordvolden, herunder græstørv. Såfremt Frederikssund kommune anbefaler det, kan materialerne fremskaffes ved etablering af f.eks. vandhuller eller fra den planlagte vej øst for Tyskergrøften. Kørevejen der anlægges øst for Tyskergrøften udføres ved hjælp af knust beton, og vil fremtræde som grusvej, og ikke virke skæmmende på arealet. Konklusion: Sammenfattende finder FBE, at DMU s konsekvensvurdering sammenholdt med øvrige registreringer på Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn viser, at etableringen af en bevægelig målbane vil betyde et status quo eller endda en forbedring af bevaringsstatus for de væsentligste arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura Da der således er tale om væsentlige positive og kun meget få negative påvirkninger af naturen i Natura 2000-området, skal FBE anmode Frederikssund Kommune om de nød- 4

5 vendige tilladelser til anlæggets etablering, så de danske soldater i internationale missioner hurtigst muligt sikres optimale uddannelsesmuligheder, med deraf følgende personelsikkerhed. FBE står gerne til rådighed med yderligere oplysninger. E.b. Jan Boll Jespersen Fg. divisionschef Internt:FBE-DDA-04; FBE-CHLSEJPL; FBE_CHSKYJP; FBE_CHFDD; FBE_CHFD; FBE_CHLSCNS; 5