Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 13. december 2011 kl Mødelokale 2
|
|
- Margrethe Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 13. december 2011 kl Mødelokale 2
2 Dagsorden: Siden sidst Teknisk forundersøgelse af vådområdeprojekt Ryå Orientering om og besigtigelse af minnivådområde Vand- og Naturplaner Analyser af drænvand Jammerbugt Kommunes Helhedsplan (kommuneplan) Slåning af vejrabatter Brugertilfredshedsundersøgelse Eventuelt Tilstede: Jens Christian Golding Arne Andersen Knud Nørgaard Christian Larsen Ole Larsen Gitte Clausen Lars Eriksen Ditte Svendsen Carsten Winding Henrik Damsgaard (ref.)
3 Siden sidst. Kommunalt jord. Forvaltningens orientering taget til efterretning. Ved salg af kommunale naturarealer skal den eksisterende adgangs mulighed sukres ved at den tinglyses på ejendommen. Naturstyrelsen benytter denne mmulighed. Kommunale bygegrunde, herunder dem hvor kommunen har foranlediget huset nedrevet, skal plejes så de ikke er til gene for de omkringboende. Forvaltningen opfordres til at informere mere om de naturpleje aktiviteter som gennemføres. eventuelt gennem mindre artikler, der lægges på den kommunale hjemmeside. 1
4 Teknisk forundersøgelse af vådområdeprojekt Ryå. De tekniske forundersøgelser af Jammerbugt Kommunes vådområdeprojekt ved Ryå er afsluttet. Undersøgelserne viste, at projektet kun kunne reducere 55 kg N / ha / år hvor kravet er 113 kg N / ha / år og omkostninger vil være 1250 kr. / kg N hvor kravet er 866 kr. / kg N. I forbindelse med Grøn Vækst er der blandt andet fastsat et mål om en samlet kvælstofreduktion på tons via etablering af op til ha vådområder. Heraf påregnes vådområder i oplandet til Limfjorden at bidrage med i alt 415 tons. Kravet til de nye vådområder er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha. Jammerbrugt Kommune har undersøgt de tekniske muligheder for at etablere et vådområde ved Ryå med et samlet areal på ca. 330 ha. Da de omkringliggende enge ved Ry Å allerede i dag er temmelig vandlidende er det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre væsentlige ændringer af vandstanden i vandløbet. Forundersøgelserne har derfor koncentreret sig om, at undersøge mulighederne ved reduceret vedligeholdelse. De to scenarier, som er undersøgt er: Scenarie 1. Vådlægning af undersøgelsesområdet ved lukning af dræn og grøfter, hvor dette er hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende naturværdier. Desuden gennemføres der i muligt omfang omlægning af ikke fiskevandmålsatte vandløb, således at hele eller dele af vandløbenes vandføring ledes ud over engområderne, ligeledes under hensyntagen til eksisterende naturværdier. Scenarie 2. Indeholder samme elementer som scenarie 1, men der suppleres med reduktion af det årlige antal grødeskæringer i Ryå fra 2 til 1, alternativt til ingen grødeskæring. Forundersøgelsens indledende beregninger viste imidlertid, at faldet i Ryå gennem undersøgelsesområdet er så ringe, at en reduceret vandløbsvedligeholdelse kun kan ændres fra 2 til ingen årlig grødeskæring på en 670 meter strækning i den nedstrøms ende af undersøgelsesområdet, uden at påvirke arealer beliggende opstrøms og dermed udenfor undersøgelsesområdet. Herunder også arealer beliggende langs tilløbet Albæk, der løber til Ryå ca. 600 m opstrøms undersøgelsesområdet. Beregninger viste ligeledes, at det ikke er muligt, at gennemføres fysiske ændringer på Ryå inden for undersøgelsesområdet, uden at større arealer opstrøms vil blive påvirket. Dermed kunne forundersøgelserne reduceres til kun at omfatte scenarie 1. Resultaterne af N-beregningerne viste derefter, at kvælstoffjernelsen ved at gennemføre scenarie 1 er relativ lille, primært fordi det direkte opland til undersøgelsesområdet er lille i forhold til det store område, der vil blive påvirket ved lukning af dræn og grøfter. Det vil derfor være nødvendigt med supplerende tiltag, såfremt kvælstoffjernelsen skal bringes op på et niveau på 113 kg N/ha/år. I forundersøgelserne er det derfor også undersøgt hvorvidt, det er muligt at tillede kvælstofholdigt vand fra ikke fiskevandsmålsatte tilløb (specielt tilløbet Skiveren i den opstrøms ende) til undersøgelsesområdet, uden at dette vil påvirke større arealer udenfor undersøgelsesområdet. Endeligt er det vurderet, hvorvidt hel eller delvis fjernelse af de balker, der ligger på begge sider af vandløbet, vil kunne medføre en bedre vandudskiftning i engene ved oversvømmelse (og dermed større kvælstoffjernelse) set i forhold til de eksisterende forhold. 2
5 De projekterede ændringer bestod dermed overordnet af en afrømning af de vandløbsnære balker til niveau med det omgivende terræn ud mod åen, afbrydelse og tilkastning af afvandingsgrøfter i en afstand på op til ca. 50 m fra åen samt afbrydelse og omledning af dræn inden for projektområdet. Det kunne beregnes, at det påvirkede areal vil udgøre 386,2 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 36,9 ha. Ved vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 147,4 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 120,5 ha, 48,9 ha og 32,5 ha. Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel 1. Der kan fjernes i alt godt 21 ton N/år, svarende til ca. ca. 3,3 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på ca. 55 kg N/ha/år. Tabel 1. Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet ved Ryå. Kvælstoffjernelse Projektområde, ha 386,2 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 7,9 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 6,8 N-fjernelse ved ændret arealanvendelse 6,4 N-fjernelse i alt, ton/år 21,1 N-fjernelse, kg/ha/år 55 Forundersøgelserne viser altså, at de særlige forhold omkring Ry Å medfører, at et eventuelt vådområdeprojekt vil påvirke 386 ha, hvor det vil være muligt at fjerne 55 kg N/ha/år. Som nævnt skal vådområdeprojekterne i Limfjordens opland gennemsnitligt fjerne 113 kg N/ha/år for at opfylde målene i Grøn Vækst. Et mål som altså langt fra kan opnås i et vådområdeprojekt ved Ry Å. Ud over kvælstofeffektiviteten er det desuden et krav at de samlede omkostninger til realisering af det enkelte vådområdeprojekt ikke overstiger 866 kr/kg N. På grund af den lave kvælstofreduktion vil de samlede realiseringsomkostninger pr kg fjernet kvælstof i vådområdeprojektet blive relativt høje. Der er visse usikkerheder ved opgørelse af dette beløb, men det er skønsmæssigt vurderet, at de samlede omkostninger pr. kg fjernet kvælstof i et vådområdeprojekt ved Ry Å vil være ca kr/kg N. Det kan hermed konkluderes, at kvælstofeffektiviteten ved gennemførelse af et vådområdeprojekt ved Ry Å er relativ lav og væsentligt mindre end det gennemsnitlige niveau på 113 kg N/ha/år som krævet i Vandoplandsplanen og at omkostningerne til en realisering på denne baggrund er tilsvarende højere end den øvre grænse for projektgennemførelse på 866 kr/kg N. Forvaltningens orientering taget til efterretning. 3
6 Orientering om og besigtigelse af minnivådområde. Orbicon har nu etableret sit forsøgsanlæg (minivådområde) som skal undersøge mulighederne for at reducere kvælstof mængden i vandet fra små grøfter. Med udvikling af konceptet minivådområder er det tanken, at overfladevand fra marker kan renses før det havner i vandløb, søer og marine vandområder. Som navnet antyder, kræver de et relativt lille areal for at fungere. Princippet i konstruktionen af minivådområder er, at lede drænvand fra marker til forbundne bassiner, der på hver sin måde opfylder behovene til rensningen af drænvandet. Forbassin Forbassinet konstrueres, så det optimerer bundfældningen af sand, silt og partikelbundne næringsstoffer. Bassinet designes så det tilgodeser planter, padder, smådyr, fugle og vildt. Matricebassin Fra forbassinet bliver vandet infiltreret i en specielt opbygget matrice, hvor især vilkårene for, at nitrat kan blive omsat til luftformigt kvælstof er tilstede. Matricen er en tre-dimensionel enhed (modsat et oversvømmet engareal), der kan bestå af forskellige aktive biologiske, øvrige organiske og mineralske komponenter, som hver især opfylder kravene til de relevante mikroorganismer, der findes i de naturlige vådområder. Det er matricebassinet der er hele grundidéen med minivådområder, idet en tre-dimensionel struktur giver en kolossal overflade hvorpå bakterier kan vokse. Dette fænomen er kendt og meget benyttet i for eksempel rensningsanlæg for spildevand og i de traditionelle rodzoneanlæg. Et matricebassin på 400 m2, som er én meter dybt, vil have et overfladeaktivt areal nogenlunde svarende til et oversvømmet engareal på m2 (= 3-5 hektar). Klaringsbassin Efter at vandet har passeret matricebassinet, er der intet ilt tilbage i vandet. Dette er en forudsætning for at processen med at reducere nitrat til luftformigt kvælstof kan foregå. Så for at få ilt tilbage i vandet, inden det løber ud i recipienten, skal der ske en vis genbeluftning, enten biologisk med planter i bassinet eller fysisk med fald, faskine eller lignende fra afløbet. Yderligere materiale vedr. projektet kan findes på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: Sagen genoptages på et senere møde. 4
7 Vand- og Naturplaner. Vand og Naturplanerne er nu udsendt i en 14 dags høring blandt myndigheder og berørte lodsejere. I de nye planer, der nu er udsendt, har flere af de tekniske indvendinger som blev fremsendt i forbindelse første høringsrunde, taget til efterretning. Naturstyrelsen har nu rettet vand- og naturplanerne efter den offentlige høring, som sluttede midt på året. Der er ved denne revision taget hensyn til en række af de faktuelle fejl og tekniske indvendinger, som blev indsendt i forbindelse med den seneste offentlighedsfase. Der en række ændringer for vandløbsstrækninger. Der gælder både klassifikation og de tiltag som skal iværksættes i planperioden. På mødet vil status for den kommunale gennemgang af de nye revurderede planer blive fremlagt. På Naturstyrelsens hjemmeside kan man via kort se hvilke ændringer, der er gennemført i forhold de tidligere planer. (Se bilag). Den nuværende høringsperiode er begrænset til 14 dage og kun for myndigheder og berørte lodsejere. Der vil efterfølgende blive gennemført en 4 ugers offentlig høring. Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Lov nr. 932 af 24/ Sagen genoptages på næste møde, med en orientering om arbejdet med de kommunale vand- og naturhandleplaner. 5
8 Analyser af drænvand. Landbrugets organisationer har startet et projekt med henblik på dokumentation af indholdet af næringsstoffer i drænvand LandboNord gennemfører sammen med en række landmænd en aktion for at måle kvælstofindhold i drænvand, åer med videre. Baggrunden er at foreningen tvivler på de oplysninger, myndighederne har givet i forbindelse med vandplanerne. Planen er at samle resultaterne fra alle de landmænd, der vil være med, og bruge dem i dialogen med myndighederne og på den måde påvirke, hvordan de sætter ind i forhold til vandmiljøet, så man kan sætte ind, hvor det gavner mest. Videncentret for Landbrug har udviklet et koncept, til udtagning af vandprøver for at kunne dokumentere kvælstofudvaskningens størrelse. Landbrugsorganisationernes repræsentant i Grønt Råd Ole Larsen orienterer om projektet. Ole Larsens orientering taget til efterretning. Sagen genoptages når der er nye oplysninger. 6
9 Jammerbugt Kommunes Helhedsplan (kommuneplan). Jammerbugt Kommunes Planstrategi, der danne baggrund for arbejdet med udarbejdelse af en ny helhedsplan, er nu vedtaget. I Planstrategien angives de temaer som der skal fokuseres på og de overordnede rammer for udarbejdelsen af den nye helhedsplan. Planstrategi og strategi for klima og agenda 21 blev vedtaget ved kommunalbestyrelsens møde i september Strategierne er bygget op omkring fire temaer: Jammerbugt Kommune er et attraktivt sted at leve og være I Jammerbugt Kommune benytter og beskytter vi natur og landskab I Jammerbugt Kommune hæver vi uddannelses- og kompetenceniveauet I Jammerbugt Kommune er klima og Agenda 21 på dagsordnen Til udmøntning af strategierne er udarbejdet en køreplan, som fastlægger en proces med udarbejdelse af et mere konkret handlingskatalog forankret i de forskellige politiske udvalg. Processen forventes afsluttet med et borgermøde i marts måned På borgermødet vil de enkelte udvalg præsentere indsatser og handlinger til udmøntning af planstrategi og strategi for klima og agenda 21. Borgermødet vil samtidig være opstarten på en idéfase på 8 uger til Helhedsplan13. I idéfasen i marts-april måned 2012 vil borgere og foreninger mv. kunne komme med input til den forestående revision af helhedsplanen og andre indsatser i de enkelte udvalg. Køreplan for Helhedsplan Orientering taget til efterretning. Sagen genoptages når der nyt i sagen. 7
10 Slåning af vejrabatter. Enkelte kommuner har forsøgt nye måder at slå vejrabatterne. Baggrunden er et forsøg på at kombinere trafiksikkerhed og naturhensyn. Enkelte kommuner har på forsøgsbasis ændret deres praksis for at slå rabatterne. Baggrunden for forsøgene er et forsøg på at kunne kombinere trafiksikkerhed med et ønske om at højne naturværdierne på vejrabatterne. Herlev og især Furesø Kommuner har gennemført forsøg med ændret vedligeholdelse. Furesø Kommunes flerårige forsøg ( ) blev gennemført i samarbejde med en lokal naturorganisation et rådgivende firma og en forsker fra Århus Universitet. Forsøget viste at i en næringsrig vejkant domineret af vild kørvel og draphavre, sikrer en tidlig slåning (ultimo maj/primo juni) grønne vejkanter hele sommeren, gode forhold for de lavtvoksende arter, blomstring i sensommer til bl.a. anden generation sommerfugle og insekter. Derforuden reduceres mængden af græspollen kraftigt. Vejkantforvaltning, der inkluderer slåning sidst i maj på næringsrige strækninger, fremmer dermed en alsidig natur. Det giver rekreative oplevelser og reducerer problemer med græspollen. Hvis næringsrige vejkanter ikke slås eller kun slås om efteråret, fremmes konkurrencestærke arter som vild kørvel og draphavre. Det sker på bekostning af lavtvoksende og mindre konkurrencestærke arter. Vejkanterne mister artsmangfoldighed. Invasive arter som sildig og kanadisk gyldenris begunstiges ligeledes af en sen slåning. Forvaltningen vil gerne at Grønt Råd drøfter muligheden for at rådet i samarbejde med forvaltningen udarbejder forslag til en ny og eventuelt mere differentieret politik for pleje af vejrabatterne langs de kommunale veje. %20sl%C3%A5ningstidspunkt%20og%20botanisk%20udvikling_Anna%20Bodil%20Haldpdf.pdf else%20i%20fures%c3%b8%20kommune_rapport.pdf Forvaltningen orienterer om nuværende praksis på næste møde i Grønt Råd. Rådet vil på det tidspunkt overveje om der bør udarbejdes en politik for den kommunale praksis. 8
11 Brugertilfredshedsundersøgelse. Forvaltningen skal gennemføre brugertilfredshedsundersøgelse blandt forvaltningens brugere. Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningens virksomhedsplan skal forvaltningen årligt foretage brugertilfredshedsundersøgler. Det er et led i forvaltningens kvalitetssikringssystem. Grønt råd havde i januar 2011 en evaluering af rådets arbejde. Brugertilfredshedsundersøgelsen skal ses som en opfølgning på denne evaluering. Der er ikke formkrav til hvorledes undersøgelsen skal gennemføres, så rådets medlemmer opfordres til at overveje en status for rådets arbejde samt hvorledes rådet kan blive bedre- Rådets sammensætning: Den nuværende sammensætning giver rådet en bred repræsentation. Ikke behov for flere medlemmer af rådet. Rådets møder: Som udgangspunkt er 4 møder om året et passende antal. Hellere flere møder med færre sager. 3 4 timers varighed af møder er passende. Møder skal som udgangspunkt ligge om formiddagen. Gerne besigtigelse af de projekter, der har været forelagt Grønt Råd, herunder Grønne partnerskaber. Eventuelt besigtigelse sammen med TMU. Rådets arbejde: Rådet skal være rådgivende for det politiske udvalg. Sammensætningen med organisationsrepræsentanter giver mere balancerede udtalelser. Grønt Råd skal ikke være mere opsøgende, de enkelte repræsentanter kan bringe sager for rådet. Det er godt, at Grønt Råd er repræsenteret i andre råd og arbejdsgrupper. Rådets medlemmer vil gerne orienteres, evt. via mail, når der er afholdes borgermøder. Dagsordener, referater og information. Der skal fortsat udarbejdes et beslutningsreferat fra rådets møder. Bedre information til borgerne om rådets arbejde. Rådet skal have en mere synlig plads på Jammerbugt Kommunes hjemmeside. Dagsordener og referater skal hurtigere lægges på hjemmesiden. Teknisk Forvaltningen vil gerne orientere om forvaltningens arbejde ved møder i foreninger m.m. 9
12 Eventuelt. Nols Sø. Grønt Råd ønsker en orientering om status for Nols Sø og de undersøgelser, der er foretaget i Nols Sø. Næste møde. Forvaltningen indkalder til møde i februar måned
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 27. januar 2011 kl. 09.00 Mødelokale 1
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 27. januar 2011 kl. 09.00 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Evaluering af Grønt Råds arbejde.... 2 Vand og Naturplaner.... 4 Retablering af Bisbækken....
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl. 9.30 Mødelokale 1
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Driftsplan for de statslige arealer i Vendsyssel... 2 Handleplan for bekæmpelse af Bjørneklo... 3 Status
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 13. august 2010 kl Mødelokale 2
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 13. august 2010 kl. 09.00 Mødelokale 2 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Retablering efter råstofindvinding i Jetsmark området.... 2 Minivådområde.... 4 Vådområdeprojekter....
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 24 november 2008 kl Mødelokale 2
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 24 november 2008 kl. 9.30 Mødelokale 2 Dagsorden: Siden sidst....1 Grønt Partnerskab Oasen...2 Friluftsliv i Jammerbugt Kommune...3 Jammerbugt kommunes skiltning
Læs mereLindenborg å udspring
Lindenborg å udspring Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Mariagerfjord Kommune Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, lancerede
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. december 2012 kl. 9.30 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Grøftekanter langs de kommunale veje.... 2 Indvinding af hvidt sand.... 3 Kommunens rolle i forhold
Læs mereReferat. Grønt Råd. - Jammerbugt Kommune 28. august 2012 kl Mødelokale 1
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28. august 2012 kl. 12.00 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Grøftekanter langs de kommunale veje.... 2 Havvindmølleparker i Jammerbugten.... 3 Orientering
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereFly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereDagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl Mødelokale 1
Dagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl. 13.00 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Vandplaner.... 2 LIFE projekt Rigkilde.... 3 LIFE projekt St. Vildmose.... 4 Grønt Råds sammensætning....
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereGørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Midtjylland
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige
Læs mereVådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)
Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins (6 juni 2019) Formål med kvælstofvådområder At genskabe naturlige hydrologiske forhold for derved at mindske kvælstofudledningen
Læs mereLerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version
Lerkenfeld Å Forundersøgelse i kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv lancerede den tidligere regering Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er at
Læs mereVesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland
NOTAT Projekt Vådområdeprojekt i Simested Ådal Projektnummer 1391400234 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland Korrektion af højdemodel
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereBradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Bradstrup Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres vådområdeindsatsen
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM-redegørelse for Vådområdeprojekt i Simested Å mellem Hannerup og Simested Bro Den 19. marts 2015 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet)
Læs mereSimested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å midt Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereElkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune
Læs mereBilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland
Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereLimfjordsrådet. Helhedsplan
Limfjordsrådet Helhedsplan Helhedsplan for vandløbssystemer (ekspertudvalget): Kommunerne forpligtes til at udarbejde helhedsplaner for hvert af de vandløbssystemer som er særligt følsomme for konsekvenser
Læs mereDagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at sagen tages
Læs mereDagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at ansøger
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL Formål med fosforvådområde PRÆSENTATION Fosforvådområder Indhold af teknisk forundersøgelse FORMÅL At
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs mereSimested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune
Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs
Læs mereRegionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø
Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Gørup Enge. Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Gørup Enge Vådområdeprojekt 1 Gørup Enge EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand & Naturressourcer i Aarhus, om at gennemføre
Læs mereOphør af grødeskæring har navnlig betydning for arealerne beliggende langs de nedstrøms arealer med lave faldforhold.
Kortfattet beskrivelse af vådområdeprojektet i Alling Ådal fra Brusgård og Gammel Ølstvadbro til Ny Rævebro v. Vester Alling - formål, indhold og konsekvenser. Det her beskrevne projekt blev af Århus Amt
Læs mereSerup Kær. Teknisk forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune
Serup Kær Teknisk forundersøgelse af vådområde Lemvig Kommune Indledning og baggrund Forundersøgelsen af Serup Kær skal give et grundlag til at vurdere, om der kan etableres et vådområde der kan fjerne
Læs mereBjørndal Kær. Forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune
Bjørndal Kær Forundersøgelse af vådområde Lemvig Kommune Indledning Forundersøgelsen af Bjørndal kær skal belyse og fremkomme med forslag til, hvordan der i projektområdet kan etableres et vådområdeprojekt.
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. september 2015 kl Mødelokale 1
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 10. september 2015 kl. 13.00 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 LIFE projekter.... 2 Retableringsplan for genbrugspladser.... 3 Status 3 genregistrering....
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 25 februar 2008 kl Mødelokale 2
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 25 februar 2008 kl. 9.30 Mødelokale 2 Dagsorden: Sidste års sager.... 1 Vandløb og vandløbsadministration... 4 Natur- og vandplaner... 5 Nols Sø... 6 Handleplan for
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereTorsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Torsted Sø Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Rebild Kommune
Læs mereOrientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Grønt Råd 22. marts 2018 Hvorfor vådområder Historisk forringelse af tilstanden bl.a. i vandmiljøet i kystnære områder VRD kræver gode økologisk
Læs mereBiskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen
Biskæret Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Morsø Kommune
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereVandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereBaggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.
Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 21012014 Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø. Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereDet Grønne Råd Referat
Det Grønne Råd Referat til mødet den kl. 12:30 i Administrationsbygningen i Hurup, Kirkevej 9, Hurup, Mødelokale 2 Medlemmer: Esben Oddershede (V) Marianne Davidsen Galsgaard Hans Henrik Hust Søren Johnsen
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. april 2010 kl Mødelokale 2
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. april 2010 kl. 09.30 Mødelokale 2 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Vand og Naturplaner.... 2 Vindmøller ved Klim.... 3 Invasive dyrearter og skadevoldende vildt....
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL
TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL PRÆSENTATION Indhold af teknisk forundersøgelse Projektgrænsen Projektforslag Konsekvensberegninger TEKNISK
Læs mereHøring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs merePlaner for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen
Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,
Læs mereRosborg Sø projektet - Konklusionsreferat af mødet med lodsejere og organisationer den 20. november 2007 i Krogsgårde
Mødedeltagerne og de øvrige indbudte Feldborg Statsskovdistrikt J.nr. SNS-4332-00116 Ref. jepsc Den 13. december 2007 Rosborg Sø projektet - Konklusionsreferat af mødet med lodsejere og organisationer
Læs mereReferat Forum Tid Sted Deltagere Afbud Mødeleder Referent Udsendt Sagsnr./Dok. nr.
Referat Forum Embedsmandsgruppen Tid 1. september 2017, 10.00 14.00 Sted Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, lok. 159 Sekretariat: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereMøde den 2. november 2016 i Vandoplands-Styregruppens Politikergruppe
Oplandskommunerne i Isefjord og Roskilde Fjord oplandet REFERAT Center for Byg og Miljø Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø F 4646 4615 H www.lejre.dk Anne-Marie Geert Kristensen Natur og Miljø D
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs merePROJEKTER I NATURGRUPPEN
PROJEKTER I NATURGRUPPEN OMKLASSIFICERING AF VANDLØB Odense Kommune planlægger at ændre klassificeringen af en række vandløb. Ændringer fra offentligt til privat vandløb kaldes en nedklassificering Det
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereVurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs mereNatur- Miljøteamet er sekretariat for Grønt Råd og varetager formandskabet for Grønt Råd.
Notat 27. januar 2011 Dok. nr. 5998875 Sags id. 863351 Teknik og Miljømyndighed Natur og Miljø Dan Raahauge BERETNING FOR GRØNT RÅD 2009-2010 T 54676426 Grønt Råd blev oprettet af Byrådet i 2007. Grønt
Læs mereSKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereAnsøgning modtaget 14. marts 2017
Ansøgning modtaget 14. marts 2017 Ansøgning om tilladelse til at etablere en mættet randzone på hos Jesper Thomsen, Intrupvej 2 7800 Skive, Matr.nr.: 11f, V. Lyby By, Lyby. Jesper Thomsen, SEGES og Landbo
Læs mereMidtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav
Midtmarksrende Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø Det Sydfynske Øhav Juni 2016 Projektnavn Formål Placering/ lokalitet Vådområdeprojekt Midtmarksrende Projektets formål er at reducere kvælstofudledningen
Læs mereBaggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d
Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 24022014 Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d. 1032014 Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings vedtagelse af
Læs mereNatura 2000 handleplan - gennemførelse
Natura 2000 handleplan - gennemførelse type: Fagområde De kommunale Natura 2000-handleplaner skal gennemføres i perioden 2013 2015. Kommunen er ansvarlig for at handleplanerne gennemføres. Det drejer sig
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereAnmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse af vådområdeprojekt i Alling Ådal mellem Robdrup og Vester Alling.
Til Randers kommune Favrskov kommune Syddjurs kommune Norddjurs kommune Fussingø Statsskovdistrikt J.nr. SNS-434-00109 Ref. kjelj Den 20. marts 2007 Anmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017
Læs mereReferat af mødet i de politiske følgegrupper for vandoplandene 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen d. 23. marts 2012
Til medlemmer, suppleanter m.fl. af de politiske følgegrupper for vandoplandene 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 25 00 www.vordingborg.dk
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereHolme Å. Der er i forundersøgelsen regnet på 2 løsninger: Løsning A: Holme Kanal nedlægges og Holme Å tilføjes hele vandføringen.
Dato 17-04-2015 Dok.nr. 52465-15 Sagsnr. 13-15350 Ref. Jan Pedersen Holme Å Varde Kommune fik i efteråret 2014 udarbejdet en forundersøgelse, der skulle belyse muligheden for at gennemføre en vandløbsrestaurering
Læs mereScreening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt
Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt Emne Beskrivelse / data Bemærkning Projekt nr. Projekt navn Formål Vådområdeprojekt ved Eskelund Mose i Nordfyn Kommune Som led i vådområdeaftalen
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Odder Å / Rævs Å. Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Odder Å / Rævs Å Vådområdeprojekt 1 Odder Å / Rævs Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Odder Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand & Naturressource afdelingen
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021
Læs mereRealiseringen af projektet forudsætter godkendelse efter vandløbslovens 16 om regulering af vandløb jf. vandløbslovens 17
SEGES Att: Frank Bondgaard Center for By, Land og Kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg www.faaborgmidtfyn.dk fmk@faaborgmidtfyn.dk Tlf. 72 530 530 Dato: 08-06-2018 Godkendelse efter vandløbsloven til omlægning
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mereReferat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 14. juni 2016 kl Mødelokale 5
Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 14. juni 2016 kl. 12.30 Mødelokale 5 Dagsorden: Siden sidst.... 1 LIFE projekter.... 2 Helhedsplan for Ryå.... 3 Revision af Natura 2000-områderne i Jammerbugt....
Læs mereTil stede: sagsbehandler
Katrine Foss-Pedersen Den 10.03.2011 Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Den 2. marts 2011 kl. 15.00 Lokale 2 Lundbakvej 5, Pandrup 1 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden... 4 2. Godkendelse af
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereAssens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Der er gennemført en teknisk forundersøgelse.
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Sag nr. 15/398 Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Jordfordeling i forbindelse
Læs mereProjekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø
Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion
Læs mereReferat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 10. december 2013 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup
18.12.2013 Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 10. december 2013 kl. 15.00 Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden... 4 2. Godkendelse af og opfølgning
Læs mere