Informant: jeg stoppede i april sidste år, derude ja og så har jeg være lidt between jobs imens og så startede jeg her.

Transkript

1 Bilag 4 Interview med Lea Interviewer: ja først kan du lige fortælle lidt om dug selv og dit arbejde? Informant: jamen her der er jeg jo afdelingsleder, i den her børnehave og her har jeg været i godt et halvt år snart, før det var jeg på Flintskolen som skolepædagog. Interviewer: hvornår var det du stoppede så? Informant: jeg stoppede i april sidste år, derude ja og så har jeg være lidt between jobs imens og så startede jeg her. Interviewer: ja, sådan overordnet hvorfor valgte du så at stoppe? Informant: jeg valgte at stoppe fordi der rent ledelsesmæssigt blev truffet en masse beslutninger som jeg ikke følte jeg kunne stå inden for. Jeg ente med at ikke føle at man kunne går hjem fra arbejde og tænke det her er okay, altså jeg ente med at tænke; det her det er ikke et rart sted at være for børn, det skal være bedre, og det vil jeg ikke lægge navn til at jeg ikke syntes at det var godt nok. Det var fra ledelsesmæssige årsager umuligt at ændre på. Interviewer: hvad var det for nogle ting du oplevede var umulige at ændre på? Informant: jamen det har blandt andet være i forbindelse med at lave indskolingshuse og lukke sfo erne ned og rykke det hele ned på skolen. Hvor vi tidligere er kommet fra en lille sfo så blev vi lige pludselig til 256 bøn hvor jeg kunne gå på arbejde uden at vide hvem børnene var, der kunne komme forældre og hente og jeg ville ikke vide hvem det var, der var ikke styr på det på samme måde, og det kan du ikke. Det der nærværd det forsvinder når der er så mange børn, og samtidig med det det hvor vi har haft gode erfaringer med at vi har kørt det lodret, hvor man sige at man kører med og 3. klasse så man kan lære af hinanden, så blev det også ændret til at man havde 0. og så et spring op til en 2. klasse, hvor springet simpelthen er for stort til at man kan lære noget af hinanden. Det var heller ikke muligt at ændre på det. Interviewer: hvad så de arbejdsopgaver som I skulle til at varetage, hvordan oplevede du dem? Informant: jamen jeg oplevede jo en sådan indre konflikt i at jeg syntes at der gik for meget fritid væk. Altså den her tid hvor du har lov til at være og lege og dyrke den her sociale ting, også for at du rent faktisk kan fungere i skolen, den forsvandt fordi det hele blev kørt ind til at du skulle ind og være halvt underviser også selvom du faktisk ikke er lærer, så skal du være med på det. Så kan man godt sige at man på nogle steder varetog den sociale del eller prøve at opretholde det, men i bund og grund når man har været sådan et helt skolepensum igennem og det, der så er tilbage i arbejdet med relationer og lege og socialt det er væk. Børnene går hjem, der er ikke den der tid mere for når de er færdige med skolen så er de trætte. Interviewer: ja Informant: nu nåede jeg jo ikke at være så længe i skolen, for der var jeg faktisk stoppet ikke. Interviewer: så det var i processen op til at du kunne mærke at det blev for meget Informant: ja det var i processen i forhold til en idé om hvordan det ville blive, og så havde vi jo alle de her børn op til at skolereformen skulle starte og i den periode hvor de kommer ind fra børnehave og skal være der en hel sommer ferie, så også der har det været død hamrende svært.

2 Interviewer: i forhold til det at være pædagog, hvad ser du så som værende fordele og ulemper ved den nye skole reform? Informant: jeg syntes klart at det er en fordel at der er pædagoger mere med i skolen, det syntes jeg har manglet længe fordi det er en side som slet ikke er der på lærerseminaret og det besidder pædagogerne, og det er alfa omega for at få en undervisning god. Så det syntes jeg er super godt, men hele processen med at få samarbejdet op at køre, det er også en langvarig proces. Jeg nåede selv at mærke at man skulle passe lidt på med ikke at holde fast i at vi er ikke konkurrenter, man kunne have en følelse af at lærerne tænkte, nu kommer de bare og overtager det hele. Hvor det er lige som ikke den følelse de skal have, og vi skal ikke have følelsen af at komme ind og markerer os for nu skulle de vide. Altså man skulle ligesom markere hinanden fordi vi kan vidt forskellige ting, og hele det samsurium tror jeg tager mange år at få oparbejdet, men det er en god ting. Jeg syntes at det er en skidt ting at man skal ind og have en heldagsskole på den måde det er blevet til. Der er brug for fritid og der er brug for rammer hvor man kan dyrke den sociale del på en anden måde end i at det skal være i rent undervisning og det er det jeg syntes man går glip af. Interviewer: at det stykke arbejde som I har lavet tidligere i forbindelse med sfo tiden, at det bliver flyttet over i skolen? Informant: ja og det gør den så ikke for det kan ikke lade sig gøre, men man kan sige at tiden der skulle have været der den ligger pludselig i skolen i stedet for. Interviewer: ja og så bliver det pludselig nogle andre forudsætninger og rammer i skal lave det arbejde. Informant: ja og man kan sige at det sværeste for mig har nok også været at have været i noget hvor man helt ind til hjertet vidste, at det her det fungerer bare og det her er bare det bedste der overhovet findes, og man kunne se at det arbejde, man lavede med de her børn både før de skulle i skole og efter de havde fri og hele vejen, man kunne se at det forplantede sig helt ind i klasserne, man kunne se at klasserne havde et sammenhold som var unikt i forhold til de andre, som ikke arbejdede på samme måde? Interviewer: fordi I arbejdede på en anden måde på jeres sfo Informant: ja vi arbejde på at sige jamen; vi har dem her og der bliver intenst arbejdet på venskaber og alle de her ting, det var ikke fri leg fordi vi havde faste gruppetider og spiser sammen og havde en fast styret leg hver eneste dag, så alle de her ting forplantede sig i at når der kom konflikter i skolen, så havde de allerede lært det. Hvor det lære man ikke hvis børnene i skolen har et kvarters frikvarter, så er det der alle konflikterne de opstår og lærerne har hverken tid eller ressourcerne til at takle de her problemer, det er jo noget forbyggende arbejde der skal laves og det når ikke at ske så også hele en i, hvor er det ærgerligt at det forsvinder. Interviewer: ja Informant: ja så den her nok været med til at jeg tænkte jeg skal noget andet jeg skal ned i noget hvor jeg kan arbejde med pædagogik hvor man rent faktisk har mulighed for det, og der er jeg tilbage i børnehaven nu for det er der vi har muligheden for at have børnene hele dagen i den vigtigste alder. Interviewer: kan du prøve at forklare den arbejdsdag i havde på sfo en inden og den arbejdsdag du så at I skulle til at have. Informant: ja, på sof en inden der havde vi en forberedelsestid hvor vi fik snakket dagen igennem, vi havde muligheden for at få snakket om børnene, vi havde jo specialbørn også så det var også i forhold til at få

3 inkluderet dem i huset med vores normalbøn og hvad gør vi så. Vi havde en mulighed for at få planlagt dagen, hver evig eneste formiddag, og når børnene så kom fra skole, der fik de lige lidt tid til at køle af og aflevere tasker og lige slippe tøjlerne lidt, og så havde vi typisk en gruppetid, hver dag når klokken halv tre, hvor vi havde tid til at spise lidt mad og op til der lavede vi madden med dem. Det var børnene med til at lave til hele huset som var på 30 børn det sidste år. Det er også luksus og man kan sige vores normering har jo været højere fordi vi også har haft specialbørn. Så har vi hold gruppetid, så holder man med den klasse som man også går i klasse med på skolen, så er det også den klasse man holder gruppetid sammen med, så spiser man og snakker, og hvis der har været en konflikt så er det ofte der man lige gør det, man kan snakke om regler om legene, og løbende jo ældre de blev fik de også mulighed for selv at styrer det, så det er også en del af processen i at lærer dem at de godt selv kan stå for noget. Så efter vi havde spist gik vi ud og legede den leg, og nogle gange tog det en halv time og andre var det så hyggeligt at det tog en time, og så kunne forældrene få lov til at vente selvom institutionen havde lukket, fordi vi var ikke færdige med at lege. De glemte tiden og det var bare fedt. Interviewer: ja Informant: og det som det så blev til, var at de nye vi havde det var altså 5 0.klasser altså 115 børnehavebørn, der lige er stoppet i børnehaven som starter i samme hus sammen dag, og det var kaos. Det var ikke rart, altså de børn som måske har haft behov for at få lidt ekstra støtte, det kunne ikke lade sig gør. Det var processen i at skulle op i indskolingshusene den var rimelig fastlåst, der var ikke ret meget at komme med input til. Jeg tror vi brugte hele påskeferien på at samle møbler og havde vi ikke selv sagt at vi gerne ville dette, så var det ikke sket, og man kan jo ikke byde velkommen til børnene uden møbler. Så skulle vi have sagt velkommen i et byggerod. Så var vi de her fem pædagoger til de her 115 børn, og det siger jo sig selv, de kommer lige fra børnehaven hvor der er høje håndtag og lige pludselig er en sfo hvor der bare er frit, du kan bare gå og der ville kunne forsvinde 10 børn og du ville ikke opdage det, før man fik samlet børnene. Du kan jo ikke holde dem inde i en klasse en hel dag og det var det jo for de var i sommerferieperioden. Så det var hård kost, både for børn og voksne, og så startede de jo i skole og så prøvede vi at holde fast i gruppetid, men der var for mange børn. Og det var heller ikke det her med at de kom ind i en kultur som de store børn var med til at sætte, det var der ikke. Vi havde jo været vandt til at lade dem spille ludo for så var der nogle store børn, der kunne lære dem det, og vi havde ikke selv tiden til at sætte dem ned og lære det, fordi med fem mennesker, der kan du ikke sætte dig ned med et barn. Så alle de her helt fundamentale ting man skal lære når man vokser op og bliver en del af skolen såsom lege, det var der ikke tid til. Interviewer: hvordan oplevede du det i forhold til det faglige det at være pædagog? Informant: det forsvandt jo det er rent praktisk arbejde, det var vi skiller nogle konflikter vi skynder os at smøre nogle madder til 115 børn og der var ikke meget tilbage, der var selvfølgelig lidt når vi samlede klassen og så har vi de 20 børn og prøvede at lave en leg, men det drejede sig om en halv time om dagen. Hvor alt det fundamentale der skulle opbygges i sådan en sommerferie hvor man har dem fra morgen til aften, det kunne ikke blive lagt. Interviewer: fik i noget med indflydelse hos ledelsen i forhold til hvordan det skulle gøres? Informant: (lang pause) jeg tænker det blev lavet lidt som om, at det skulle se ud som om vi havde medindflydelse, men det havde vi ikke. Det var planlagt på forhånd, og så kunne vi være med til at vælge hvilken farve stolene skulle være inden for rammerne. Interviewer: hvordan fik de det til at se ud som om i havde medindflydelse?

4 Informant: jamen så holdte vi nogle møder, eksempelvis omkring det nye indskolingshus der skulle vi pædagoger så til et månedligt møde der, hvor man så skulle diskutere nogle ting, der var planlagt på forhånd, det var ikke muligt at dele det op på andre måder, det var heller ikke muligt at få fordelt børnene mere lige, hvilket gør at belastningen er benhård fordi når 0. klasserne kommer ind i et indskolingshus hvor de har lidt større børn, hvor det hus kan læne sig lidt mere tilbage grundet arbejdspresset. Vi kæmpede meget for det, vi prøvede at lave en hel dvd for at sige; prøv at hør her, vi har det og det, alt det her, det er prøvet, det fungere lad os nu gøre det der virker. Det kunne ikke lade sig gøre. Interviewer: hvad tror du det skyldtes? Informant: inden i mit lille hoved, der er det noget med at få sat foden ned og sagt hvem, der bestemmer og det kan vi ikke gøre noget ved. Det var lidt et magtspørgsmål, og så havde vi også en sfo som fungerede rigtig godt, og vi havde næsten 100 procent på vores ventelister, fordi folk ville kun have deres børn hen hvor vi var og vi havde to andre sfo er hvor der ikke var særlig mange ventelister, og så har ledelsen valgt at sige; jamen så ryster vi posen og så blander vi det hele, og så bliver det hele sikkert godt. Det holder heller ikke, man burde have sagt lad os nu se hvad der virker og så lade andre gå i samme retning. I stedet for at sige; vi blander det hele og I må ikke være sammen med jeres gamle kollegaer så I skal derop. Så vi blev også følelsesmæssigt splittet fra vores kollegaer hvor vi tænkte at det her er virkelig dem vi har samme værdiggrundlag som. Interviewer: så det handlede også om det kollegiale og det mentale ved at gå på arbejde? Informanter: ja det gjorde det, altså det var en rutchebanetur. Interviewer: så hvis du var blevet i skoleregi, ville du så skulle have været inde i undervisningen? Informant: ja altså vi har været til MUS samtaler om hvad vi ligesom kunne bidrage med, i forhold til hvilke fag vi godt ville ind og undervise i, og jeg er altså ikke skolelærer, men jeg ved at der er nogle af pædagogerne, der er inde og undervise 8. klasse i biologi eller 7. i fysik. Det har intet belæg for det, det eneste jeg ville kunne gøre i den situation er at gå ind og lave noget helt andet og sige så siger vi noget socialt og så få draget noget af det andet ind i. Så det er lidt ærgerligt, det holder ikke. Interviewer: fik i tilbudt den undervisning eller forberedende kurser til at skulle ind og varetage undervisningen? Informant: nej, jeg har ikke været på nogle kurser og jeg menes ikke at blive tilbudt det. Man har hele tiden holdt fast i at det er understøttende undervisning og at vi er der uden at skulle have ansvaret for pensum, men det er jo endt med at der står en pædagog alene. Jeg havde håbet på at man havde sagt; fint nok få puttet pædagogerne med ind i skolen, men lad dem være der sammen med en lærer, så der hele tiden er to for så er det en rigtig god kombination. Ja man kan sige at pædagogen har kompetencerne til at give et barn der måske har det lidt svært, mulighederne for at indgå i en eller anden kontekst, hvor man kan sige lærerne ved hvad de skal nå at kunne. Så hvis man kan få blandet de her to ting, så har du altså et rigtig godt fundament for at kunne få inkluderet de her specialbørn, men man kan sige det er ikke alle børn der kan være inkluderet, der er nogle der har behov for at være i et specialtilbud, og så er der nogle der kan være i det for en periode og så kan begynde stille og roligt at rykke dem ind her snakkes der om tidligere gode oplevelser ved inklusion

5 Informant: det der er målet med inklusion er at man stille og roligt rykker børnene når de er klar, og ikke bare kyler dem ind og siger; nu skal de rummes her. Det kræver jo også at resten af klassen er rustet til det. Det hele er et samsurium, der ikke fungerer. Interviewer: vi har været lidt inden på det, men i forhold til det her med pædagogprofessionen, oplever du så at der sket en ændring i den måde man tænker professionen på? Informant: nej jeg ved ikke om jeg oplever at der har være en ændring i måden man tænker den på, jeg oplever jo nok at der er kommet en ændring, fordi det ikke kan ikke lade sige gøre længere, nej det ved jeg ikke det kan jeg ikke forklare. Interviewer: nej okay, så du tænker at på den måde der har været en ændring det er at det stykker arbejde som I tidligere har lavet det kan ikke længere lade sig gøre på samme måde? Informant: nej og sådan er det vel hele vejen rundt for de pædagoger der har arbejdet på sfo er det er jo dem, der er berørt at det her. Der er jo en naturlig ændring fordi den mulighed de havde før, den har de ikke længere og flere og flere børn er jo blevet meldt ud af sfo erne fordi det bliver ikke brugt mere, så den profession er der vel næsten ikke længere. Sfo pædagog det er ved at være en uddød race, der måske halvanden- to timer tilbage, når de kommer, og der er det allerede bestemt at noget af den tid skal brugs til lektiehjælp, så der er ikke meget at komme efter. Som udgangspunkt der vil de fleste hedde skolepædagoger nu her tales der om lusu og den nye reform på seminarene. Interviewer: var der mange som sagde fra overfor at skulle ind og undervise? Informant: det var der da nogle der gjorde, det er svært at tænke hvor man kan byde ind, vi har jo ikke sådan en ekstrauddannelse eller kan et eller andet sprog, så det er svært, det vil være i håndarbejde og i formning og idræt, det er jo der vores største kompetencer ligger. Derfor er det død svært at sige det kan jeg godt lige. Der burde være to mennesker til undervisningen og den ene skal ikke erstatte den anden, de skal de aldrig gøre. Interviewer: hvad tænker du kunne have været gjort anderleder i forbindelse med reformen? Informant: jeg tænker at der skulle have været brugt mange flere ressourcer på at italesætte den her meget tydelige forskel, der er på lærer og pædagoger og hvordan man kan hjælpe hinanden, frem for at bekrige hinanden. Alle de her tanker man får når ens profession bliver ændret, det syntes jeg der skulle have været brugt meget mere tid på, at man fik et samarbejde op at køre fordi det er fundamentet for at man kan få alting til at fungere, det er at man kommer til at forstå at det her er det du er smadder god til og det er dit job osv. Så har man også haft nogle klare retningslinjer, der måske ville have gjort at der ikke ville have stået en pædagog i biologi i 8. klasse, fordi så ville man have haft retningslinjerne fra starten. Det er i hvert fald det. Så skal der være mere fokus på den sociale del hos børnene, fordi det har også en betydning for undervisningen, så det er alfa omega også at der bliver brugt noget tid i de nye børn på den rigtige måde, og helt klart flere ressourcer. Det har været under alt kritik længe, kan du ikke skrive lidt om det haha. Vi er alt for dårligt normeret. Interviewer: jeg har faktisk ikke så meget mere, var der noget du kunne tænke dig at sige? Informant: nej jeg tror jeg har fået sagt det der er. Interviewer: så du har lagt det det med at være skolepædagog på hylden?

6 Informant: jeg har lagt det fra mig sådan at jeg tænker det er ikke noget for mig, det kan godt at der har været en skole der har virkelig har forstået at gøre det her på en god måde, men jeg har virkelig svært ved at se hvor det skal puttes ind henne, men pensum er jo lagt og der er bare nogle ting man skal igennem. Så kan man selvfølgelig pædagogisk snakke om at man kan komme igennem målene på en anden måde. I forhold til læringsstile, men den der fritidsdel af pædagogikken, den er væk for mig, det kommer ikke til at ske, der var ikke noget jeg hellere ville end at arbejde i det regi, men det kan ikke lade sig gøre, for det er væk