Lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) januar 2015

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for GF2 i erhvervsuddannelserne på KTS (særskilt undervisningsplan for eux) januar Generelt for skolen Afsnit 1, der er generelt for skolen, er udformet således, at beskrivelserne gælder for både grund og hovedforløb. Formålet er at lette arbejdet lokalt i centrene samt at sikre en fælles standard omkring centrale områder som eksamensafvikling, realkompetencevurdering, optagelse i skolepraktik m.m. Da afsnittet er fælles for alle uddannelser på KTS, skal det således kun udarbejdes én gang : 1.1 Overordnet Pædagogisk didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på KTS Det pædagogisk didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Københavns Tekniske Skole (KTS) hviler på systematisk og strategisk anvendelse af LP-modellen ( Læringsmiljø og pædagogisk analyse ) i alle uddannelser og på alle niveauer i organisationen og rummer følgende hoved-målsætninger ( : Udarbejdelsen af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne og anvendelse af LP-modellen søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på KTS individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på KTS hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter. 1

2 1.1.1 Didaktiske principper - i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag: Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejds-former, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. Kilde: GRUNDFORLØB - 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni 2014 ( se det fulde dokument på reformhjemmesiden på skolens intranet) 1.2 Overordnet bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på KTS Afsnit 1.2 udspringer af hovedbekendtgørelsens (HB) 78 og 46, stk. 1, nr. 6. Følgende mål indgår overordnet i skolens bedømmelsesplaner : Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. 2

3 Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen Hertil er der nedenfor ( afsnit 2) beskrevet en bedømmelsesplan for den enkelte uddannelse herunder hvordan bedømmelsen af det enkelte læringselement/modul i praksis finder sted! 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Afsnit 1.3 udspringer af hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Kompetencevurderingen kan have forskellig form og varighed afhængigt af elevens forudsætninger men skal være afsluttet senest 2 uger efter, at eleven er begyndt på uddannelsen (Jf. HB 56 stk. 3). I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser: Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 3

4 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om f.eks. sprog- eller matematikkundskaber og er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (Jf. HB 56 stk. 2) 1.4 Eksamensregler Afsnit 1.5 udspringe af hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 4, hvoraf det fremgår, at skolen skal beskrive Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser (Jf. BEK nr. 41 af ). Omfanget af prøver og eksaminer i den enkelte uddannelse fremgår nedenfor i beskrivelsen af læringsaktiviteter og bedømmelseskriterier i den konkrete uddannelse (afsnit 2). Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: 1.4 Eksamensregler på Københavns Tekniske Skole - erhvervsuddannelserne none Organisation Centerchefen er eksamensansvarlig. Uddannelseslederen forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området. block Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: 4

5 EUD: Eleverne informeres ved starten af skoleperioden om, hvilke grundfag der kan være eksamen i. Tidligst tre uger og senest syv dage før første eksamensdag informeres eleverne skriftligt om, hvilke fag de skal til eksamen i. Antal grundfagseksaminer i grundforløbets 1. og 2. del samt i de respektive hovedforløb fremgår af EUD-hovedbekendtgørelsen 26 og 27. Samtidig med denne information udleveres skolens eleveksamensreglement - se bilag A nedenfor block Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode/semester. Indstilling til eksamen. Seneste 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stillet til områdets centerchef. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden 10 dage(jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr af 22/09/2014! block Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed (Jf. 8 i BEK 1009, ). Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er tilstede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og indenfor et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset tidsrum i henhold til reglerne for det pågældende fag. Projektprøve. Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt indenfor et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 ( Jf. 3 i BEK nr. 41, om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ). Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om 5

6 om: a) adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekteller opgaveafleveringer b) anvendelse af hjælpemidler c) prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer d) eksamensgrundlag - det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra e) bedømmelsesgrundlag - hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer f) anvendelse af 7-trinscala eller anden form for bedømmelse block Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 15 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunkt for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag, for mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benyttet andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler er som udgangspunkt tilladt med mindre andet er anført i fagbeskrivelse. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte (Jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne m.m. nr af ) Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver afleveres normalt kun renskrevet besvarelse. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke det sidste kvarter inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter m.v., der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskaber og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. 6

7 Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavendes eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende tilstede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget.. block Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for tilmeldelses til ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, ) Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Evt. deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. block Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets centerchef. Er klageren under 18 år og ugift kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan vedrøre: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål ellers deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som indenfor en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret indenfor en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og evt. andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse 7

8 Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 block Bilag A: Eksamensreglement for elever 1) Eksaminanderne skal indtage deres pladser 15 minutter før prøvens start, det gælder både for skriftlig og mundtlig eksamen. 2) Ved prøven må kun benyttes det af skolen udleverede papir. Navn, klasse, fag og cpr.nr. anføres straks på alle modtagne ark også kladdepapir. 4) Eksaminanderne må kun medbringe tilladte hjælpemidler. Hvis ikke tilladte hjælpemidler medbringes, skal de straks afleveres til tilsynsførende. Eksaminanderne medbringer selv skrive- og tegneredskaber. For elever med særlige forudsætninger henvises til bekendtgørelsen om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser 6. 5) Under prøven er det ikke tilladt eksaminanderne at give eller modtage hjælp til opgavens løsning, eller forsøge på dette. Hvis en eksaminand ønsker at henvende sig til tilsynsførende, markeres dette ved håndsoprækning, og eksaminanden bliver på sin plads indtil tilsynsførende henvender sig. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske efter tilsynsførendes tilladelse og kun under opsyn af en tilsynsførende 6) Når eksaminanden er færdig med sit arbejde, afleveres alt modtaget papir til tilsynsførende. Hvis eksaminanden forlader lokalet inden prøvens afslutning skal opgaveteksten også afleveres. Hvis en eksaminand bliver færdig indenfor de sidste 15 minutter inden eksamens afslutning, bedes eksaminanden vente med at aflevere indtil eksamensafslutning. 7) Overtræder en eksaminand en af ovennævnte regler, skal han/hun øjeblikkeligt bortvise fra eksamen. Eksaminanden kan søge om tilladelse til at gennemføre eksamen på et senere tidspunkt. 8) I tilfælde af sygdom gives besked til skolen hurtigst muligt. Skolen forbeholder sig ret til at kræve lægeerklæring. 9) tilfælde af udeblivelse uden gyldig grund, er det elevens eget ansvar at tilmelde sig eksamen på et nyt tidspunkt. 10) Eleven kan indgive klage over eksamen. Klagen skal være skriftligt og begrundet og 8

9 afleveres til skolen senest to uger efter at karakteren eller resultatet af prøven er meddelt eleven. Klagen kan vedrøre: - eksamensforløbet - de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til fagets mål - bedømmelse -Klagen skal være skolen i hænde senest to uger efter, at karakteren er meddelt eleven på normal måde 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet, møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA kriterierne ) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes( jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, samt Hovedbekendtgørelsen ) : Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftaler Elever som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på indenfor de hovedforløb, eleven i følge sit/sine grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier - herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 9

10 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser (afventer indstilling fra de adgangsbegrænsede uddannelser på KTS ) 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser (Afventer indstilling fra centercheferne) 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på KTS har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Nedenfor i del 2 ses en konkret redegørelse for elevernes læringsarbejde i de enkelte læringsmoduler Del 2 Lokal undervisningsplan for Mediegrafikeruddannelsen 2.0 Fagenes formål og profil Mediegrafiker overordnet Grundforløbet til mediegrafiker retter sig mod udvikling, formgivning og fremstilling af medier og deres grafiske indhold. En mediegrafiker kan arbejde på tværs af de forskellige digitale og trykte medietyper og véd hvad der skal til, for at skabe god og effektiv grafisk kommunikation. En mediegrafikers arbejdsområde er, ligesom det medieprodukt der skabes, sammensat af mange elementer og arbejdsgange. Gennem grundforløbet introduceres du derfor til mediegrafikersfagets fire kerneområder, der alle indgår i et samspil, når der fremstilles grafisk kommunikation. De fire kerner er: Idé-, design- og grafisk udvikling Her lærer du ikke blot om kreativ idéudvikling og design af dine publikationer, men også om hvordan du skal få dem til at kommunikere, så du fx rammer dine modtagere effektivt eller så dine brugere kan 10

11 finde rundt på dine websites. Du lærer processen fra skitse, planlægning og visualisering af dine designs til hvordan du får grafisk formgivning til at spille sammen med alt det tekniske. Grafik og billeder Her lærer du at fremstille og bearbejde visuelt grafisk indhold og elementer som fotos, grafik, artwork, illustrationer, ikoner, animation og multimedie. Typografi Dine publikationer bliver ofte opbygget i form af sider i en eller anden forstand. Du lærer om skrifters udtryk, stil og læsbarhed og at opbygge sider og brugerflader samt at styre deres indhold og indbyrdes placering. Til trykte medier bruger du programmer og til web og digitale medier lærer du at kode deres indhold, formgivning og opsætning. Tekniske forhold ved produktion og publicering Her lærer du om hvordan man forbereder en produktion til et bestemt medie, fx tryksager eller webmedier. Du får viden om grafisk teknologi og grafisk it, så dine publikationer får den rigtige kvalitet for eksempel at styre farver så de bliver korrekte når de trykkes eller at websider fungerer på mobiler og er opbygget så de kan hitte i søgemaskiner. Undervejs på grundforløbet lærer du gradvist at anvende en række grafiske værktøjer og programmer, der gør dig i stand til at til at arbejde med: tegning og udvikling af illustration og grafiske elementer billedbehandling og billedmanipulation samt digital udvikling af designs frontend kodning og udvikling af digitale medier og websites multimedie og animation opbygning af trykte publikationer forberede print og tryk 11

12 Du kommer til at arbejde med mange medieformer både trykte og digitale og gennem grundforløbet lærer du at se sammenhænge, forskelle og ligheder mellem deres tekniske udarbejdelse og deres muligheder for at fremstille spændende og effektiv kommunikation. Du vil lære at arbejde med grafik og illustrationer samt at opbygge kampagner, plakater og reklamer, nyhedsmedier, websider, mobilsider, tabletpublicering samt indhold til andre skærmbaserede medier. Grundfag overordnet På mediegrafiker grundforløbet indgår to grundfag, nemlig Design niveau E og F samt Samfundsfag niveau F. Begge grundfag er integreret i den øvrige faglige undervisning, ud fra disse principper: Design E og F Grundfaget design bidrager med overordnet viden omkring grundlæggende design, æstetik, form, funktion og kommunikation. Det handler om at frisætte din fantasi og skærpe dine evner til både at analysere et design og at udvikle dit eget fra skitse til det færdige grafiske produkt. Du skal også lære at se design i et større perspektiv gennem blandt andet designhistorie. Endelig lærer du at forstå og anvende sammenhængen mellem grafisk design og grafisk teknik. Samfundsfag F Mediegrafikerfaget er en levende del af vores mediebillede og vores samfund. Derfor indgår grundfaget Samfundsfag på flere måder i grundforløbet. Dels skal du vide noget om mediegrafikerfaget, dets samfundsmæssige funktion, dets udvikling og fremtid, om arbejdsmarked, politik etc. Men du lærer også at se medier og mediefaget i et samfundsperspektiv, om målgrupper, sociologi, medieudvikling og fx nyhedsmediernes rolle i vores verden. Samfundsfag bidrager også til opgavernes indhold og til at gøre dine projekter vedkommende og aktuelle. 12

13 Valgfag overordnet Grundforløbet tilbyder en række valgfag: Støttefag Støttefag et valgfag til de elever der synes at bestemte fagligheder er svære at forstå. Faget giver chancen for at arbejde ekstra med bestemte emner og fagligheder du har brug for. Der vil være trænings-opgaver og undervisningen vil blive tilrettelagt efter den enkelte elevs behov. Du vælger støttefag i samråd med dine lærere. Bonusfag Bonusfag er et valgfag med undervisning på et højere niveau end grundforløbets generelle undervisning. Der kan være tale om fagligheder med større sværhedsgrad, større specialisering eller undervisning i andre supplerende fagligheder, der kan være med til at gøre din uddannelse bredere og måske hjælpe dig til at matche bestemte virksomhedstyper som praktiksted. Du kan vælge bonusfag i samråd med dine lærere. Valgfaget Portfolio og praktikplads Faget handler om at forberede dig til at søge praktikplads som mediegrafikerelev. Du lærer gennem undervisningen om de forskellige virksomhedstyper, der anvender mediegrafikerelever og hvordan du skal profilere dig og skrive dine ansøgninger. Som mediegrafiker er det udbredt at man præsenterer sig og sin faglighed gennem medieprodukter man har udført eller deltaget i at udføre. Derfor lærer du på valgfaget at opbygge en webbaseret portfolio, der kan vise hvem du er og præsentere dine faglige evner. Valgfaget munder ud i at du får taget hul på praktikpladssøgningen og sendt ansøgninger om praktikplads til udvalgte virksomheder. 13

14 Tværfagligt valgfag En mediegrafiker kan bruges i utallige sammenhænge og i kombination med mange andre fag og gennem det tværfaglige valgfag får du mulighed for at afprøve dit fag og dine samarbejdsevner med elever fra andre uddannelser. Indholdet og rammerne for valgfaget kan skifte fra gang til gang det afvikles her er et par eksempler: Catwalk: I samarbejde med frisør-elever og fotograf-elever opbygges et mode-show hvor design og udtryk idéudvikles i fællesskab. Din rolle som grafiker bliver at fremstille et storskærm animeret motiongraphics- bagtæppe, der sammen med musik skaber de visuelle rammer og scenografi for showet. Roland Challenge: er en slags landsdækkende konkurrence, hvor der konkurreres om at designe og fremstille den bedste reklamekampagne, der printes fx på store bannere i samarbejde med elever fra skilteteknikeruddannelsen og grafisk tekniker-uddannelsen. 2.1 Struktur og indhold i undervisningsforløbet Overgangsmål til hovedforløbet For grundforløbet er der fastsat en række mål, der angiver hvilke fagligheder og faglige niveauer du skal opnå for at fortsætte på hovedforløbet. Overordnet set beskriver målene at du skal kunne: udarbejde forskellige typer medieprodukter til både trykte og digitale medier anvende grafiske programmer og grafisk it arbejde med idéudvikling, design og tænke i målrettet kommunikation beskrive og præsentere dine idéer, designs og tekniske fremgangsmåder bruge grafisk fagligt sprog og begreber og regler kontrollere kvaliteten af dit arbejde og rette eller forbedre om nødvendigt sætte dig ind i nye ting, modtage vejledning, selv søge information også på engelsk 14

15 samarbejde med andre om løsning af opgaver kende til arbejdspladsforhold, arbejdsmiljø og arbejdstilrettelæggelse kende det grafiske arbejdsmarked og dets forskellige virksomhedstyper Struktur på grundforløbet Mediegrafiker grundforløbet er opbygget af 4 moduler, to valgfagsperioder, samt et slutmodul der rummer den afsluttende prøve, grundforløbsprøven. Hvert modul er opbygget som en bevægelse ind i den mediegrafiske faglighed, hvor målet er sat i form af produkter du skal producere og undervejs lærer du gradvist, hvad der skal til af viden og færdigheder for at det lykkes. For hvert modul lærer du mere og bliver fagligt stærkere samtidig med at opgaverne rummer flere fagligheder, værktøjer og sværere medietyper. Så du vil opleve at du løbende bliver udfordret. De forskellige moduler er: Modul 1 Stort og småt Her introduceres du til en mediegrafikers arbejdsområde, forløbet er opbygget omkring at fremstille to medieprodukter, en trykt plakat og en mobil singlepage-webside. Du lærer hele processen, fra idéudvikling af budskab, skitse og design, til fremstilling af de publicerbare produkter. 15

16 Undervejs lærer du at arbejde med designudvikling, typografi, vektorgrafik i illustrationsprogrammer, html5/css3-kodning, print og upload til webserver. Modul 2 Medier i forandring På dette modul er udgangspunktet nyhedsmedier, deres udvikling og samfundsmæssige funktion. Modulet retter sig imod at udarbejde nyhedsmedier til tryk og internettet. Du lærer blandt andet at designe flerspaltede sider, at arbejde med typografi, kode mere komplekse websider samt opbygge publikationer til tryk. På modulet lærer du også grundlæggende billedbehandling og at forberede billeder til både digitale og trykte medier. Modul 3 Kampagne Her arbejder du med at fremstille en kampagne for en serie produkter. Det handler om design og udvikling af målrettet og effektiv kommunikation til både webmedier og forskellige former for trykte medier. Du tager selv digitalfotos af produkter og lærer billedbehandling så billederne gøres klar til produktion. Du lærer også om raster og trykteknik samt at overveje forhold omkring produktion, ressourcer og økonomi. Modul 4 Udfordringen Udgangspunktet for modulet er at skabe grafisk kommunikation der knytter sig til en aktuel begivenhed eller tema. På basis af de fagligheder du allerede har tilegnet dig vil du i starten af modulet blive introduceret til en række nye medietyper og publiceringsformer, hvorefter du selv vælger i hvilken retning du vil arbejde. Præcist hvilke medieformer der er i spil skifter fra gang til gang, men der kan fx være tale om medietyper som emballage, multimediebaseret kommunikation, online markedsføring mm. Forløbet inviterer til at du, allieret med andre i gruppen og vejledt af din lærer, selv udforsker og undersøger en medieforms muligheder og arbejder dig frem mod det færdige produkt. 16

17 Modul - Slutmodul Grundforløbet afsluttes med et slutmodul, der består af en uges afsluttende og opsamlende undervisning, med udgangspunkt i din portfolio, samt en uge, der er afsat til en grundforløbsprøve, som du skal bestå for at fortsætte på hovedforløbet. Portfolio-ugen: Undervejs på grundforløbet opbygger du en portfolio, der består af de grafiske produkter du har fremstillet på de enkelte moduler, i dine valgfag med mere. Portfolien er vigtig i forbindelse med praktikpladssøgning, men den indgår også som grundlag for grundforløbsprøven. I slutmodulets undervisningsuge kan du få lejlighed til at færdiggøre din portfolio inden prøven. Grundforløbsprøve-ugen: Slutmodulets sidste uge er afsat til grundforløbsprøven, samt et afslutningsarrangement. Selve grundforløbsprøven består af to dele: En faglig prøve, der varer 6,5 time og stilles i del-emner indenfor mediegrafikeruddannelsens fire kerneområder: Design, Grafik og billede, Typografi samt Teknisk produktion. En mundlig eksamination over din portfolio og dine prøvebesvarelser Det er portfolien og dine løsninger af den faglige prøve der tilsammen udgør eksaminationsgrundlaget for grundforløbsprøven. Det er din mundtlige præstation under selve eksaminationen der ligger til grund for bedømmelsen. Hvorvidt du består eller ikke-består grundforløbsprøven måles ud fra i hvor høj grad du opfylder uddannelsens overgangsmål til hovedforløbet. Certifikatfag Mediegrafikergrundforløbet rummer fagene Brandbekæmpelse og 1. Hjælp. 17

18 2.2 Faglige mål 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for mediegrafikererhvervet: 1.1. Kommunikation og informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 1.2. Forskellige medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier i forhold til medietyper 1.3. Idéudvikling, design og fremstilling af trykte og digitale produkter 1.4. Regler, begreber og grafiske termer inden for grafisk produktion 1.5. Arbejdsmiljø, inden for ergonomi og arbejdets tilrettelæggelse 1.6. Arbejdsmarkedet og dets forskellige virksomhedstyper, herunder viden om relationer og samarbejdsformer 1.7. Trykt og digital produktion og workflow samt kvalitetsparametre, bl.a. med henblik på kvalitetskontrol af eget arbejde 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber: Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af grafisk udstyr og billede-, tekst- og illustrationsprogrammer, Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og layout til trykte og digitale produkter Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling af trykte og digitale produkter 18

19 Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler, begreber og termer inden for grafisk produktion Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på engelsk Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til tilrettelæggelse af et godt arbejdsmiljø Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en faglig problemstilling Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde 2.2. Eksempler på enkle opgavetyper: Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal have færdigheder i at korrigere 3. Eleven skal have færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: 3.1. Der er ikke angivet fejl eller afvigelser, som eleven skal have færdigheder i at korrigere for 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 4.1. forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier og deres anvendelse i konkrete sammenhænge 4.2. forklare og vurdere forskellige grundlæggende produktionsmetoder og værktøjer i forhold til parametre som arbejdsmiljø, kvalitet og målgrupper 4.3. vælge, begrunde og praktisk anvende de arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation 4.4. vurdere forskellige former for faglig dokumentations anvendelighed i forskellige sammenhænge 4.5. foreslå ændringer til brug af udstyr, værktøjer, faglige metoder, materialer m.v anvende faglige udtryk og begreber 19

20 4.7. analysere, beskrive og kommunikere forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen 4.8. søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser 4.9. begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation som arbejdssedler, udføre egenkontrol o.l dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater samarbejde med andre om løsning af opgaver 2.3 Beskrivelse af det faglige formål, indhold og opgaver i de enkelte læringsmoduler Modul 1 Stort og småt Varighed: 3 uger Formål: Faget Modul 1 Stort og småt introducerer eleven til en mediegrafikers fagområde gennem fremstilling af to medieprodukter en trykt plakat og en single-page mobil webside. 20

21 Undervisningen på modulet tager udgangspunkt i en valgt kundes kommunikationsbehov for at publicere på tværs af trykte og digitale medier. Undervisningen fører eleven gennem den mediegrafiske arbejdsproces fra de overordnede kommunikative, æstetiske og designmæssige overvejelser i forhold til de to medietyper, til deres endelige tekniske udarbejdelse som færdige produkter. Det er et parameter at kommunikationsopgaven løses realistisk og at kundens kommunikationsbehov sætter rammerne for opgaveløsningen. Holdet arbejder med samme kunde, men hver elev udvikler sit eget design og grafik indenfor de fælles aftalte rammer. Undervejs introduceres eleven gradvist til de nødvendige faglige overvejelser, designudvikling, brug af grafisk teknologi og grafiske arbejdsmetoder. Elevens skaber selv sit originale materiale idet al grafik og opsætning tegnes og udføres i vektorformat. Gennem det parallelle arbejde med at publicere samme kommunikation til to medieformer etableres en begyndende forståelse for forskelle og ligheder mellem trykte og digitale medier og deres særlige faglige betingelser. Gennem undervisningen forankres de to medieformer i forhold til den grafiske udvikling, stilhistorie og tradition. Eleven opnår en grundlæggende tilgang til at realisere en grafisk kommunikationsopgave i forhold til medie og budskab. Konkret introduceres der til designparametre som skrift, farve og form, skitse og illustration, hieraki mens der på den mere tekniske side introduceres til anvendelse af grafisk software, vektorisering, kodet formgivning, sideopbygning, skrift-teknologier samt krav til publicering i forhold til trykte og digitale medier. Læringsudbytte: Gennem modulet indføres eleven i at forholde sig bevidst til kommunikation, design og stil ved grafisk udformning af medieprodukter. Eleven introduceres til grafisk arbejdstilrettelæggelse og udviklingsprocesser i form af idéudvikling, skitseforarbejde, rentegningsfaser og publicering. Eleven får en begyndende forståelse for anvendelse af typografi, illustration, form og farve som designmæssige virkemidler. Eleven introduceres til at anvende grafisk software. 21

22 Eleven får en begyndende forståelse for specifikke grafiske produktionsteknologier, fx skelnen mellem vektor- og pixelbaseret grafik, farvesystemer til tryk og skærm (cmyk/rgb), skriftteknologier, opbygning af kodede publikationer og rendering i browsere mm. Eleven opnår en begyndende forståelse for publiceringsteknologier til trykte og digitale medier og de regler, muligheder og begrænsninger der knytter sig til det enkelte medie. Eleven begynder at forstå betydningen af størrelsesforhold, publiceringsformater, mål, farvedefinitioner, målfasthed og præcision i sit grafiske arbejde. Gennem modulet introduceres eleven til grafisk it i flere sammenhænge, fx i form af arbejde i et netværksbaseret grafisk miljø, udskrivnings- og arkiveringsproblematikker, forskellige servertyper, filformater, skærmopløsning, særlige forhold ved mobile enheder mm. Eleven får et begyndende grafisk fagligt sprog. Valg af arbejdsformer: Undervisningen er helhedsorienteret og alle læringsaktiviteter bidrager til elevens realisering af modulets slutmål i form af elevens egne medieprodukter en plakat og en singlepage mobile webside. Som pejlemærke introduceres fra forløbets start en case i form af lærerfremstillede eksempler på modulets to kommunikationsprodukter. Undervisningens forklaringer og faglige opgaver kan tage udgangspunkt i disse eksemplariske produkter men eleven udarbejder selv sin egen grafiske løsning. Undervisningen er progressivt opbygget som en serie mindre læringsforløb der bidrager med faglig viden og øvelser, der er forudsætningen for elevens egen opgaveløsning. Der kan være tale om perspektiverende læreroplæg, gruppearbejde, fælles brainstorm, research og analyser, sidemands-sparring, faglig teknisk undervisning, øvelser og småopgaver. Opgaver: Fagets opgaver består af introducerende opgaver til relevante fagligheder, der er rettet mod de specifikke helhedsorienterede slutprodukter, fx: Design og kommunikation 22

23 Typografi Illustrator basics Skitse / illustration HTML5/CSS3 kodet sideopbygning It / upload / print Gruppeopgaver, brainstorm og fælles research og idéudvikling. Individuel research og fordybelse, fx tegning, skitse, illustration og rentegning. Informationsøgning og læsning af engelske tekster/tutorials manualer. Upload af egne slutprodukter til It s learning med henblik på lærerevaluering og elevens egen fremstilling af portfolio. Tilknyttede mål fra overgangskrav: Modulet opfylder dele af disse mål fra overgangskravene til HF: 1. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for mediegrafikererhvervet: 1.1. Kommunikation og informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation 1.2. Forskellige medietyper, produktionsmetoder og værktøjer samt kommunikationsstrategier i forhold til medietyper 1.3. Idéudvikling, design og fremstilling af trykte og digitale produkter 1.4. Regler, begreber og grafiske termer inden for grafisk produktion 23

24 1.5. Arbejdsmiljø, inden for ergonomi og arbejdets tilrettelæggelse 1.6. Arbejdsmarkedet og dets forskellige virksomhedstyper, herunder viden om relationer og samarbejdsformer 1.7. Trykt og digital produktion og workflow samt kvalitetsparametre, bl.a. med henblik på kvalitetskontrol af eget arbejde 2. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber: Kommunikation og anvendelse af gængse informationsteknologiske værktøjer til faglig problemløsning, dokumentation og præsentation Fremstilling af trykte og digitale produkter ved hjælp af grafisk udstyr og billede-, tekst- og illustrationsprogrammer, Udførelse af arbejde med idéudvikling, grafisk design og layout til trykte og digitale produkter Anvendelse af grundlæggende grafiske regler, ved fremstilling af trykte og digitale produkter Anvendelse af et fagligt sprog ud fra grundlæggende regler, begreber og termer inden for grafisk produktion Orientering i vejledninger, dokumentation og manualer på engelsk 24

25 Valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og medvirkende til tilrettelæggelse af et godt arbejdsmiljø Modtagelse af faglig vejledning og medvirken til løsning af en faglig problemstilling Udførelse af simpel kvalitetskontrol af eget arbejde Fagintegration af grundfag: Modulet integrerer dele af mål fra faget design F: Niveau F 1. Medvirke til udarbejdelse af formgivnings- eller skitseopgaver, der viser fantasi og æstetisk sans, 2. anvende simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, 3. foretage simple opmålings- og afbildningsmetoder til at referere basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen, 4. opsøge grundlæggende viden om materiale- og farvelære til at beskrive og referere forholdet mellem farve, form og funktion med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, 5. anvende modelfremstilling eller produktvisualisering til at beskrive formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave og 6. anvende perception og symbolik til at referere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen. Modul 2 Medier i forandring Varighed: 4 uger (inklusiv 2 dages valgfag, støttefag/bonusfag) 25

26 Formål: Gennem modul 2 Medier i forandring videreudvikles elevens forståelse for trykt og digital publicering, til at arbejde med mere komplekse grafiske problemstillinger i form af flersidede og flerspaltede publikationer. Elevens forståelse udvides til at omfatte grundlæggende og specifikke tekniske, kvalitets- og publiceringsmæssige forhold der knytter sig til de trykte og digitale medier. Undervejs får eleven indblik i at se sit fag i en større sammenhæng, hvor kommunikation og publiceringsformer, teknologi, arbejdsmarkedsforhold og medieformer indgår i et samfunds- og udviklingsmæssigt perspektiv. Omdrejningspunktet for modulet er produktion af nyhedsmedier og undervisningen, samt elevens arbejde, retter sig mod fremstilling af et fiktivt nyhedsmedies papir- og onlineudgaver. Undervisningen fører eleven gennem den mediegrafiske arbejdsproces fra de overordnede kommunikative, designmæssige og tekniske overvejelser i forhold til de to medietyper, til deres endelige udarbejdelse som publiceringsbare produkter. Konkret introduceres eleven til at arbejde med typografi og sideopbygning, typografisk æstetik, sprog og tradition, flerspaltet ombrydning, anvendelse af grafisk ombrydningssoftware, kodet opmærkning og formgivning, flersidede publikationer, navigation og websites, fremstilling og forberedelse af billedindhold, anvendelse af flere medietyper, rasterteknik samt kvalitetsforhold ved trykt og digital publicering. Gennem forløbet lærer eleven at forholde sig til sit fag og medieproduktion generelt i et samfunds- og udviklingsmæssigt perspektiv, herunder fagets historie og nutid, mediernes demokratiske og markedsmæssige betydning, globalisering, ændringer i medieteknologi og mediemarked samt deres betydning for den enkelte, samfund og arbejdsmarkedet. Ved at lade eleven arbejde med at publicere samme kommunikation til to medieformer udvider eleven sin forståelse for forskelle og ligheder mellem trykte og digitale medier og deres særlige kommunikative, tekniske, indholds- og designmæssige betingelser. Modulet bæres af udpræget gruppearbejde og det er et mål at forløbet aktualiseres gennem diskussion og inddragelse af aktuelle mediebegivenheder eller medietrends, ligesom undervisningen skal inddrage elevernes eget medieforbrug. 26

27 Læringsudbytte: Gennem modulet indføres eleven i at se sit eget fag og grafisk kommunikation som en del af samfundsudviklingen og at forstå betydningen af begreber som nyhedsformidling, demokrati, ytringsfrihed, teknologiudvikling, individ, marked, arbejdsmarked, samfund. Eleven får en begyndende forståelse for brugeroplevelse og forskelle og ligheder i design samt opsætning og formidling af indhold mellem digitale og trykte publikationer. Eleven får en forståelse for typografi og ombrydning af mere komplekse digitale og trykte flerspaltede sider, samt fremstilling af flersidede publikationer. Eleven introduceres til anvendelse af et ombrydningsprogram og at forstå og bruge dets funktioner til opsætning af sideopbygning, mastersider, grids, spalter, tekstformatering, typografisk kontrol, farvedefinitioner, billedkontrol mm. Eleven udvider sin forståelse for kodet opmærkning og formgivning af digitale publikationer, herunder korrekt opmærkning af indholdselementer, kodet typografisk og formgivningsmæssig kontrol, anvendelse af billeder, integration af multimedie i form af video, søgemaskineoptimering, opbygning af websites og navigation mellem sider. Eleven udvider sin forståelse for typografisk æstetik, tradition og begreber. Eleven introduceres til at overveje forhold som læsbarhed, hierarki og gestaltlove. Gennem analyse af rigtige nyhedsmedier og arbejdet med egen sideopbygning lærer eleven typografiske fagtermer som artikel, spalte, margin, figur, rubrik, mellemrubrik, klummetitel, pagina, skriftstørrelse, linjeafstand, justering, skriftvalg mm. Eleven introduceres til grafisk arbejdstilrettelæggelse og udviklingsprocesser i form af idéudvikling, skitseforarbejde, rentegningsfaser og publicering. Eleven introduceres til at arbejde med sort/hvid pixelbaseret grafik og får en begyndende forståelse for at arbejde med et billedbehandlingsprogram til at klargøre billedet til endelig publicering. Eleven introduceres til mediespecifikke tekniske og kvalitetsmæssige forhold der knytter sig til publicering af de trykte og digitale medier, 27

28 herunder rasterteori, opløsning, anvendelse af farveprofiler, anvendelse af staffagefarver, søgemaskineoptimering, valg af filformater mm. Valg af arbejdsformer: Undervisningen er helhedsorienteret og alle læringsaktiviteter bidrager til elevens realisering af modulets slutmål i form af fremstilling af elevernes egne medieprodukter et online og offline nyhedsmedie. Eleverne arbejder i grupper og udvikler i fællesskab principperne for de tekniske, design- og indholdsmæssige rammer for de færdige medieprodukter. Som pejlemærke for elevernes arbejde introduceres fra forløbets start en case i form af lærerfremstillede eksempler på modulets to medieprodukter. Undervisningens forklaringer og faglige opgaver kan tage udgangspunkt i disse eksemplariske produkter men eleverne vælger selv deres eget fiktive nyhedsmedie og udarbejder selv deres egne grafiske løsninger. Undervisningen er progressivt opbygget som en serie mindre læringsforløb der bidrager med faglig viden og øvelser, der er forudsætningen for elevernes opgaveløsning. Der kan være tale om introducerende og perspektiverende læreroplæg, oplæg ved eksterne aktører fra fx fagbevægelsen, anvendelse af AV-materiale som film og podcasts, avislæsning, ekskursion til grafisk museum, virksomhedsbesøg, faglig teknisk undervisning og individuelle øvelser og småopgaver, der bidrager til elevens faglige og tekniske individuelle færdigheder og forståelse, fælles brainstorm og research, kollaborativ gruppebaseret læring gennem fælles opgaveløsning. Opgaver: Fagets opgaver består af introducerende opgaver, der er rettet mod fagligheder der indgår i elevens løsning af de specifikke helhedsorienterede slutprodukter, fx: Øvelser omkring typografi, æstetik, hierarki og gestaltlove Grundlæggende ombrydning og typografisk udformning i InDesign Grundlæggende billedbehandling i Photoshop Kodet sideopbygning og fremstilling af websites med HTML5/CSS3 Øvelser omkring forståelse for trykt produktion og kvalitetssikring 28