Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder"

Transkript

1 Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Kort & Matrikelstyrelsen (G ) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VSM 64G Vindelsbæk og VSM G771 Teglværksvej 31 Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING Nr

2 Makrofossilfund fra klokkebægerkultur og ældre bronzealder Arkæobotanisk analyse fra VSM 64G Vindelsbæk (FHM 4296/448) og VSM G771 Teglværksvej 31 (FHM 4296/449) Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af undertegnedes magisterspeciale blev makrofossilprøver fra to lokaliteter, udgravet af Viborg Stiftsmuseum ved arkæolog Martin Mikkelsen i henholdsvis 2000 og 2004, analyseret. Der var tale om bopladslokaliteter fra klokkebægerkultur (Vindelsbæk) og ældre bronzealder (Teglværksvej 31). Prøverne blev venligst stillet til rådighed af Viborg Stiftsmuseum og blev analyseret af stud.mag. Marianne Høyem Andreasen under vejledning af cand.mag. Peter Mose Jensen på Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelige afdeling. Prøvebehandling Prøverne, der venligst blev stillet til rådighed af Viborg Stiftsmuseum, blev alle floteret på Viborg Stiftsmuseums eget floteringsanlæg. Til floteringen blev anvendt et net med en maskestørrelse på 0,5 mm. VSM 64G Vindelsbæk 1 (FHM 4296/448) Lokaliteten Vindelsbæk ligger ved Rødkærsbro sydøst for Viborg. På pladsen blev der udgravet to hustomter med tilhørende gruber, som kan dateres til klokkebægerkulturen samt et antal gruber med en usikker datering. De to hustomter har hver en forsænket østende og ligger oven i hinanden, således at det yngste hus (hus I) sandsynligvis er forskudt en smule mod vest i forhold til det ældste hus (hus II). Der blev udtaget jordprøver til makrofossilanalyse fra en grøft inde i husene (x30-x31), samt fra forsænkningen (x81-x82) og fra to ildgruber (x88-x89) i den forsænkede del (fig. 1)(Mikkelsen 2000). 1 VSM 64G (FHM 4296/448) Vindelsbæk, Elsborg sogn, Lysgård herred, Viborg amt. Sted nr UTM / Zone 32. 1

3 Figur 1. Husene fra Vindelsbæk. På grund af husenes indbyrdes placering er der stor sandsynlighed for, at jordprøverne kan indeholde makrofossiler fra begge huses brugstid. Teoretisk burde prøverne fra den ældste fase kun indeholde fund fra denne fase, men med noget så småt som makrofossiler er der en stor risiko for sammenblanding med yngre materiale på grund af dyreaktivitet. De yngre prøver har stor risiko for at indeholde ældre materiale, da der er mulighed for sammenblanding med det ældre materiale, der lå på pladsen i forvejen, før de yngste anlæg blev anlagt. Derfor er det ikke forsvarligt, at prøverne ses adskilt. Jeg vil dog ikke gøre det helt store ud af denne problemstilling ved disse prøver, da de kun indeholdt få fragmenter af ubestemmeligt korn samt tre avnbaser fra hvede (Triticum sp.)(tabel 1). VSM G771 Teglværksvej 31 2 (FHM 4296/449) Lokaliteten Teglværksvej 31 ligger ved Aalestrup vest for Hobro og syd for Års. Viborg Stiftsmuseum udgravede på pladsen en treskibet hustomt fra bronzealderens periode II (evt. periode III)(fig. 2). Hustomten var ikke forstyrret af andre forhistoriske anlæg, men lå forholdsvist rent, dog fandtes der enkelte ikke-samtidige gruber ved huset og spor efter et muligt hus længere mod vest. Desværre havde et dyr til dels forstyrret den østlige ende af bronzealderhuset, hvorved der er en mindre risiko for forurening af nyere materiale. Dette er dog et mindre problem, da hustomten ligger rent, og nyt materiale som regel vil være uforkullet og dermed kan udelukkes fra analysen. Desuden blev der fundet et antal ild-/kogegruber, hvoraf nogle sandsynligvis har været i brug samtidig med huset, mens andre er tidligere eller senere (Mikkelsen 2005). I forbindelse med udgravningen blev der konstateret korn i nogle af stolpehullerne, hvorefter der blev udtaget jordprøver til makrofossilanalyse. Der blev udtaget prøver i samtlige vægstolpehuller (x26-27, x29-x40 og x44-47), samtlige tagstolpehuller (x7, x9-18 og x21), to mulige dørstolper til et skil- 2 VSM G771 (FHM 4296/449) Teglværksvej 31, Østerbølle sogn, Rinds herred, Viborg amt. Sted nr UTM / Zone 32. 2

4 Figur 2. Huset fra Teglværksvej 31. De prikkede områder er moderne forstyrrelser. lerum (x23), ildstedet (x24) samt alle ild-/kogegruber (x56-61 og x63-x64). I nogle tilfælde lykkedes det at udtage separate prøver fra stolpesporet og stolpehullet. Prøverne fra vægstolpehullerne K25 og K28 i den vestlige gavl og K41 i den sydøstlige væg samt fra den ene mulige dørstolpe til et skillerum K22 (fig. 2) blev desværre udsat for fejlbehandling, så i stedet for de oprindelige x-numre, har tre af dem fået nogle nye numre, hvor det ikke er muligt at henvise dem til nøjagtigt, hvilket stolpehul de oprindeligt kommer fra, mens den 4. prøve tilsyneladende er forsvundet. Det vil sige, at prøverne x66-x68 kommer fra stolpehul K22, K25, K28 eller K41, men det er ikke muligt at sige hvilken prøve, der kommer fra hvilket stolpehul, eller fra hvilket stolpehul der ikke er nogen prøve (Mikkelsen 2005). Tagstolpehullerne, bortset fra K21 (x21), indeholder kun meget få korn, hvoraf hovedparten er fragmenterede eller så dårligt bevarede, at de ikke kan bestemmes til sort. Enkelte kan dog bestemmes som værende byg (Hordeum vulgare sp.)(fem stk.), heraf er to nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum). Derudover blev der fundet enkelte avnbaser både fra byg og hvede (Triticum sp.)(tabel 2). Ukrudtsfrøene i prøverne var fortrinsvis fra typisk markukrudt, som bleg-/ferskenbladet pileurt, hvidmelet gåsefod og enkelte vej pileurt (de to sidste kan dog også være ruderatplanter)(robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Det er interessant, at de få kornkerner, der blev fundet i prøverne, fortrinsvis befinder sig i de vestligste tagstolpehuller K10-K11 og toppen af stolpesporet i tagstolpen K12 (fig. 2). Disse stolpehuller befinder sig i umiddelbar nærhed af husets ildsted K24, hvilket sandsynliggør, at kornkernerne og de forholdsvis mange frø fra markukrudt er blevet forkullet i ildstedet i forbindelse med arbejdet med madlavningen. Hvorfor der kun er meget få makrofossiler i K13, som også ligger tæt på ildstedet, kan der ikke umiddelbart gives et fyldestgørende svar på. Det østligste tagstolpehul K21 er heldigvis inddelt i stolpespor og stolpehul ved prøveudtagningen, hvilket giver et interessant perspektiv på fundene i stolpehullet. x21a stammer fra stolpesporet, mens x21c stammer fra stolpehullet (tabel 2). I stolpehullet blev der kun fundet et kornfragment samt et frø fra flad- 3

5 stjerne/hønsetarm. Dette tyder på, at området før anlæggelsen af huset har været forholdsvist rent for makrofossiler, da der ellers sandsynligvis ville være kommet flere med i opfyldsjorden. Til gengæld er stolpesporet fyldt med korn, mange i en god bevaringstilstand. Disse stammer sandsynligvis fra husets funktionsperiode (Engelmark 1985, s. 207). I prøven blev fundet i alt 427 kornkerner. Langt hovedparten kunne bestemmes til byg (348 stk.), mens der kun blev fundet en kerne fra hvede. Af byg var godt 94 % nøgen byg (Hordeum vulgare var. nudum), mens kun knap 6 % var avnklædt byg (Hordeum vulgare var. vulgare). I prøven fra stolpesporet blev der ikke fundet avnbaser eller lignende og kun meget få ukrudtsfrø, nemlig ni hvidmelet gåsefod og en bleg-/ferskenbladet pileurt, det vil sige udelukkende frø fra typisk markukrudt eller eventuelt ruderatplanter (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Dette tyder på, at der i nærheden af K21 har været opbevaret tærsket byg, der kun manglede den sidste rensning før brug. At byg har været tærsket ses af, at der ingen avnbaser blev fundet i prøven. De manglende avner kan dog også skyldes, at de blot ikke er bevaret. Det er dog mere sandsynligt, at der er tale om tærsket byg, da det vides fra etnografisk sammenhæng (Hillman 1984a, s. 4) og fra andre arkæologiske lokaliteter, som f.eks. Brd. Gram, hus V (Robinson & Harild 1999, s. 2) og Hemmed Plantage, hus III (Henriksen 2000, s. 5-6), at byg blev opbevaret i tærsket tilstand, hvor kun den sidste håndsortering manglede. Denne sortering foregik umiddelbart før brugen af kornet som regel i nærheden af ildstedet, hvorved man fik fjernet de sidste urenheder f.eks. de ukrudtsfrø, man ikke havde fået fjernet i forbindelse med sigtning og winnowing (fig. 3). Det vil sige de frø, der i størrelse og vægt minder om kornet (Hillman 1984a, s. 6; Viklund 1998, s ). Ukrudtsfrøene fra x21a er netop sådanne frø. Makrofossilerne fra K21 peger i retning af, at området har været forholdsvist rent, før huset blev anlagt, idet der stort set ingen makrofossiler findes Figur 3. Diverse agerbrugsprocesser (efter Renfrew & Bahn 1994, s. 235). 4

6 i opfyldningslaget i stolpehullet. I husets brugstid har der tilsyneladende været opbevaret et tærsket og renset kornlager i form af fortrinsvis nøgen byg i nærheden af K21. Lageret eller dele af det er af en eller anden årsag blevet forkullet, enten mens huset har været i brug eller muligvis i forbindelse med, at det blev opgivet. Hvorved kornet er havnet i stolpesporet efter, at stolpen enten er trukket op eller rådnet væk (Engelmark 1985, s. 207). Ildstedet K24, som ligger mellem 1. og 2. sæt tagstolper i husets vestende (fig. 2), blev undersøgt med fire jordprøver. x24b og x24c kommer fra bunden af ildstedet, x24f kommer fra toppen af ildstedet, mens x24e blot kommer fra ildstedet. Desuden blev der udtaget enkelte trækulsprøver. I ildstedet blev der kun fundet meget få makrofossiler (tabel 2). I toppen blev der som det eneste sted fundet tre kornkerner. Alle kunne bestemmes til nøgen byg. Desuden blev der fundet avnbaser, én fra byg og én fra hvede, den sidste kom fra x24e. De få ukrudtsfrø, der kunne bestemmes til underart fra ildstedet, viste sig at være typisk markukrudt hejre, bleg-/ferskenbladet pileurt, snerle pileurt og hvidmelet gåsefod (den sidste kan dog også være en ruderatplante)(robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Det er svært at tolke prøverne fra ildstedet på grund af de få makrofossiler, men ingen fund taler imod, at der kan være tale om affald fra den sidste håndrensning af kornet, inden det blev brugt i madlavningen, men det kan ikke bestemmes med sikkerhed, da der simpelthen er fundet for få makrofossiler. De fleste vægstolpehuller indeholder kun meget få eller slet ingen makrofossiler, når der ses bort fra K37-K40 i den østlige gavl (tabel 2). Generelt er kornet i prøverne meget fragmenteret og kan være svært at bestemme til sort. Det er dog muligt at se, at kornet er byg, og i x35a fra K35 kunne ni korn bestemmes til nøgen byg. Derudover blev der fundet en kerne af havre/hejre (Avena/Bromus sp.) samt en avnbase af henholdsvis byg og hvede. Endelig blev der fundet enkelte ukrudtsfrø fra hvidmelet gåsefod, bleg-/ferskenbladet pileurt og kløver. De to første er typisk markukrudt, dog kan hvidmelet gåsefod også stamme fra ruderater (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Desværre er der for få makrofossiler i prøverne til at give en tolkning. Det er dog interessant, at x35a fra K35 skiller sig ud med sin mængde af makrofossiler, selvom der stadig er tale om forholdsvis få. Umiddelbart er det ikke muligt at give en forklaring på dette fænomen. Af vægstolpehullerne er det K37 (x37a-x37b), der først springer i øjnene med en stor mængde kornkerner og andre makrofossiler (tabel 2). Samlet blev der fundet knap 5600 kornkerner (svarende til ca. 130 ml) foruden ca fragmenter af korn (svarende til ca. 37 ml) i de 7 liter jord, der blev udtaget af stolpehullet. Godt 60 % af kornkernerne kunne bestemmes til nøgen byg, mens ca. 20 % kun kunne bestemmes til byg. Avnklædt byg udgjorde under 1 % af kernerne, mens der kun blev fundet to kerner af emmer, og to der muligvis kan være brødhvede. Endelig blev der fundet en kerne af havre/hejre. Derudover blev der fundet enkelte avnbaser, hvoraf hovedparten (48 stk.) er fra byg, mens kun syv er fra hvede. I stolpehullet blev der fundet mange frø fra hvidmelet gåsefod og enkelte af bleg-/ferskenbladet pileurt (tabel 2). Begge arter kan findes som mark- 5

7 ukrudt, men den første kan også stamme fra ruderater (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Størrelses- og vægtmæssigt er frøene så tæt ved korn, at de ikke bliver fjernet ved sigtning og winnowing af det tærskede korn (fig. 3). Fundene af de mange kornkerner og markukrudtsfrø i stolpehullet tyder på, at der har været opbevaret en mængde tærsket og renset byg i nærheden af stolpen, mens huset var i brug. Der er med andre ord tale om et lager af byg, idet der hovedsagligt er tale om kerner og avnbaser fra byg samt frø fra markukrudt, som først bliver fjernet ved den sidste håndrensning, umiddelbart før kornet skal bruges (Hillman 1984a, s. 13, 1984b, s. 134). Fundet skal tydeligvis ses i sammenhæng med x21, idet deres indhold minder meget om hinanden, og de to stolpehuller findes i nærheden af hinanden. K38 (x38) indeholdt også en del korn, dog slet ikke i nærheden af den mængde, der blev fundet i K37 (tabel 2). Kornet var forholdsvis dårligt bevaret med en del fragmenter og kerner, der ikke kunne bestemmes nærmere. De kornkerner, der kunne bestemmes, var alle byg, heraf kunne knap halvdelen bestemmes til nøgen byg, mens de resterende ikke kunne bestemmes nærmere. I prøven blev også fundet avnbaser fra hvede, heraf fire fra emmer. Ukrudtssammensætningen minder meget om den, der blev fundet i K37 nemlig hvidmelet gåsefod, bleg-/ferskenbladet pileurt samt enkelte andre. Dette fund skal sandsynligvis ses i sammenhæng med nærheden til den store mængde korn og makrofossiler i K37, men muligvis også de vægstolpehuller, der fandtes umiddelbart syd for K38 (fig. 2). K39 (x39) er interessant af en helt anden årsag end de to foregående vægstolpehuller. Stolpehullet indeholder kun en lille smule korn, hvoraf hovedparten er meget fragmenteret og dårligt bevaret. Dog kunne ni korn bestemmes til byg (Hordeum vulgare sp.), heraf tre til nøgen byg. Desuden blev der fundet 11 avnbaser fra hvede, heraf to fra emmer. Men det er ikke kornet, der er det spændende ved dette fund. Det er derimod det store antal frø fra hejre i alt 263 stk. og 59 fragmenter (tabel 2). 53 af frøene skal sandsynligvis tilskrives arten (blød-) hejre, som ofte findes på enge (Jessen & Lind 1922, s ). Det er ikke sandsynligt, at en så stor mængde hejrefrø er kommet ind i huset sammen med kornet, eller at det er kommet tilfældigt ind. Der må være tale om en form for bevidst indsamling. Det vides fra forskellige kilder, at hejre har været indsamlet som supplement til kornet og brugt som føde (Brøndegaard 1978, s. 162; Hjelmqvist 1998, s. 193). Det tyder altså på, at man foruden kornlagre også har haft et lille lager af indsamlede hejre som supplement til de dyrkede afgrøder. Alternativt kan hejrefrøene være renset fra det indhøstede korn, men dette er vel i bund og grund også en form for indsamling. K40 (x40) har også en meget interessant sammensætning af makrofossiler (tabel 2). Vægstolpehullet indeholdt kun meget få kornkerner, hvoraf tre kunne bestemmes som værende byg (to nøgen byg). Derudover blev der fundet en kerne, der kunne bestemmes til hvede. Mest interessant er fundet af forholdsvis mange avnbaser og aksdele fra hvede. Der blev fundet 53 avnbaser og 11 aksdele af hvede. 13 af avnbaserne er sandsynligvis emmer. Der blev desuden fundet en del ukrudtsfrø i prøven, hovedsagligt fra forskellige markukrudtsplanter (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Bleg-/ferskenbladet pileurt er 6

8 klart dominerende med 44 frø, men også hejre, hvidmelet gåsefod, vej pileurt og snerle pileurt findes i prøven. Endelig blev der fundet frø fra enkelte planter, der vokser på krat/overdrev (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller), nemlig lancetbladet vejbred og kær-ranunkel. Desuden blev der fundet 11 frø, der kun kunne bestemmes til viol, hvorved det ikke er muligt at sige noget sikkert om levested. Alle tre kan dog også forekomme på dyrkede marker. Der blev også fundet to fragmenter af skal fra hasselnød (tabel 2). Fundet er altså hovedsageligt sammensat af avnbaser/aksdele fra hvede og frø fra markukrudt. Dette kunne tyde på, at der er tale om affald fra høstet og tærsket hvede, tilsyneladende emmer. Spørgsmålet er, om der har været et lille lager af emmer i husets sydøstligste hjørne i nærheden af K40? Som tidligere nævnt vides det fra etnografiske studier, at dækket hvede blev opbevaret i avnerne for at give det mere modstandskraft overfor blandt andet svampe og insekter, så det kunne holde vinteren over (Hillman 1984a, s. 8, 1984b, s. 126). Avnerne og de sidste ukrudtsfrø blev først fjernet fra kernerne med håndkraft umiddelbart, før de skulle bruges i madlavningen (Hillman 1984a, s. 13, 1984b, s. 126). Det er muligt, at der har været et lager af hvede tæt ved K40, og at man har fjernet avnerne og de sidste ukrudtsfrø i umiddelbar nærhed af lageret. Det er dog nok mere sandsynligt, at der er tale om affald fra den sidste håndrensning, som er blevet oplagret, muligvis for at blive brugt som optænding eller som fyld (Henriksen 2000, s. 14; Robinson & Harild 1999, s. 3). Som tidligere nævnt består ukrudtsfrøene mest af frø fra typiske markukrudtsplanter samt enkelte fra overdrevs-/kratplanter (Robinson 1992, tabeller; Robinson et. al. 1995; Robinson & Harild 1999, tabeller). Markukrudtsfrøene er alle nogenlunde på størrelse med kornkerner, så alt tyder på, at de er indhøstet sammen med kornet og fjernet fra det ved den sidste rensning med hånden, idet de ikke bliver frasorteret ved hverken winnowing eller sigtning. Både lancetbladet vejbred og viol har sandsynligvis også optrådt som markukrudt, selvom de nu betragtes som overdrevs-/kratplanter, så disse frø er sandsynligvis også kommet med høsten ind, hvis man har høstet kornet meget lavt på strået. Der blev desuden fundet to fragmenter af skal fra hasselnød. Desværre er der ingen prøve fra K41, som ligger vest for K40. Det kunne have været interessant at se, om en prøve fra dette vægstolpehul kunne have kastet yderligere lys over forholdene i den sydøstligste del af huset. I forbindelse med huset blev der også udgravet en række gruber. Flere af disse gruber (K56, K63-K64) kan ikke være samtidige med huset. K56 befinder sig i vægforløbet, mens K64 har fjernet det ene tagstolpehul, og K63 befinder sig meget tæt på, hvor der oprindeligt befandt sig et tagstolpehul. De øvrige gruber (K57-K62) kan teoretisk være samtidige med huset, men hvorvidt de er det, vides ikke med sikkerhed (fig. 2). K56 befinder sig som sagt i vægforløbet i husets nordøstligste del. Der blev ikke fundet makrofossiler i prøven (x56a), hvilket er af stor betydning for tolkningen af grubens relative datering i forhold til huset. Netop i husets nordøstligste hjørne (K21, K37-K38) er der fundet store mængder makrofossiler - navnlig i form af forkullede kornkerner. Hvis gruben er yngre end huset, burde der også findes makrofossiler i den pga. den umiddelbare nærhed til K37, da en forurening af yngre anlæg næsten er uundgåelig, når der er så store mængder makrofossiler i jorden. Det er derfor højst sandsynligt, at grube K56 er ældre end huset. Af lignende grunde skal K57, der ligger en 7

9 smule øst for K56 (fig. 2), muligvis også betragtes som værende ældre end huset, men dette er pga. den større afstand mere usikkert. K58 befinder sig ca. 5 m øst for huset, og prøven (x58a) fra gruben indeholdt kun et muligt frø fra hvidmelet gåsefod og et græsfrø. Om disse få makrofossiler skyldes, at gruben er ældre end huset, eller at der ikke er sket en forurening fra husets aktiviteter pga. afstanden til gruben, kan ikke afgøres. K59 findes syd for husets østlige del (fig. 2). Sammensætningen af makrofossiler i prøven (x59) minder meget om makrofossilsammensætningen fra K40 (x40)(tabel 2). Dette tyder på en direkte sammenhæng mellem K40 og K59. Det vil sige, at makrofossilerne i x59 sandsynligvis oprindelig stammer fra husets sydøstligste del, hvor der findes mulige rester efter et lager med affald fra hvede, og dermed sandsynligvis også indeholder dele af denne rest. Spørgsmålet er dermed, om K59 er samtidig med huset eller yngre? Umiddelbart er det mest sandsynligt, at K59 er yngre end huset. Hvis K59 er samtidig med huset, må makrofossilerne være båret ud af huset og deponeret i gruben, da der befinder sig en væg mellem gruben og affaldet. Dette scenarium er muligt, men måske ikke så sandsynligt. Det er mere sandsynligt, at gruben er yngre end huset og i tilblivelsen er forurenet med materiale fra husets sydøstlige ende, der har befundet sig i jorden i området. Med hensyn til K60 og K61 er det ikke muligt ud fra deres indhold af makrofossiler at sige, om de er samtidige med huset eller ej. Det er heller ikke muligt at sige, om de eventuelt er ældre eller yngre end huset. Både K60 og K61 indeholder kun meget få makrofossiler (som kan stamme fra deres egen funktionsperiode), men dette skyldes ikke nødvendigvis, at de er ældre end huset, da stolpehullerne omkring dem også kun indeholder meget få makrofossiler (fig. 2, tabel 2). K62 ligger helt tæt på K35 og bør nok snarere betegnes som et stolpehul end som en grube (fig. 2). Prøven (x62) indeholder en smule korn og enkelte ukrudtsfrø og minder om prøven fra K35 (tabel 2). Dette giver dermed et indtryk af, at de to stolpehuller er samtidige. Muligvis kan K62 være en støttestolpe til K35 eller en udskiftning af den. Stratigrafisk kan det ses, at K64 er yngre end huset, da gruben stort set har fjernet tagstolpehullet. Der var ingen stratigrafi mellem K64 og K63, men pga. K63 s placering tæt på det oprindelige tagstolpehul, er det ikke sandsynligt, at tagstolpehullet og gruben har eksisteret samtidigt. I prøverne fra K63 og K64 (x63 og x64) er fundet en del ubestemmelige korn og kornfragmenter. Der blev dog også fundet en del byg, hvoraf knap halvdelen kunne bestemmes til nøgen byg, mens kun to kerner fra x63e var avnklædt byg. Kun én kerne fra x63d var hvede (tabel 2). Derudover blev der fundet forskellige ukrudtsfrø i prøverne, som ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der ellers er fundet i huset. Alt tyder dermed på, at både K63 og K64 ved anlæggelsen er blevet forurenet af makrofossiler fra husets brugstid, som allerede befandt sig i jorden. Dermed er både K63 og K64 sandsynligvis anlagt efter, at huset er blevet opgivet. De sidste tre prøver (x66-x68) blev ikke undersøgt, da det ikke vides præcist, hvorfra de stammer. Desuden indeholder de kun ubetydelige mængder af makrofossiler (tabel 2). Ved hjælp af makrofossilerne er det altså muligt at opnå en smule indsigt i, hvordan huset blev brugt og var inddelt i ældre bronzealder. Hvis man begynder i den vestlige ende af huset, kunne der arkæologisk muligvis ses et rum, hvor ildstedet befandt sig. Makrofossilerne fra tre af de 8

10 fire tagstolpehuller og eventuelt fra ildstedet tyder på, at det er i dette rum, at den sidste håndrensning af kornet er foregået. Affaldet fra denne proces blev sandsynligvis brændt i ildstedet, som en nem og effektiv måde til at skaffe det af vejen på (Hillman 1984a, s.13). Går man længere mod øst, er der stort set ingen makrofossiler i stolpehullerne, før man kommer helt hen til den østlige ende. Om denne mangel på makrofossiler skyldes, at der ikke har været korn og frø i denne del af huset, eller om kornet blot ikke har været i forbindelse med ild, kan være svært at svare på. Den første mulighed virker dog mest sandsynlig set i lyset af den store mængde forkullet korn og frø, der findes længst mod øst. I østenden ser det ud til, at kornet har været opbevaret i lagre. Mod nord fandtes tydeligvis et lager med byg, mens det er lidt mere usikkert, om fundsituationen mod syd afspejler et lager med affald fra den sidste håndrensning af hvede. Desuden blev der mellem de to kornlagre opbevaret store mængder af frø fra hejre. Dette peger i retning af, at det ikke kun var de dyrkede planter, der blev opbevaret i lagre inden døre, men også indsamlede frø - i dette tilfælde hejre. Det har gennem flere år været diskuteret, om skiftet fra to- til treskibet hus i ældre bronzealder sker, fordi man ønskede en stald i husets østende, hvor dyrene kunne overvintre. Huset fra Teglværksvej 31 kan bidrage til denne diskussion om funktionsinddeling af ældre bronzealders huse ved hjælp af fordelingen af makrofossiler. Hvis man accepterer de foreslåede lagre af henholdsvis byg, hvedeaffald og hejre i husets østende, så er spørgsmålet, hvordan og præcist hvor kornet/ frøene har været opbevaret. For at undgå fugt har kornet/frøene sandsynligvis været opbevaret i en eller anden form for beholder (Viklund1998, s.96) eventuelt af organisk materiale. En anden mulighed er, at de har været opbevaret på et loft, hvorved det ikke er helt så tvingende nødvendigt at opbevare det i en beholder, men dog nok stadig en god ide for at undgå rotte- og museangreb - spor efter rotter og mus i forbindelse med huse kendes i form af forkullede muse-ekskrementer i hvert fald så langt tilbage som senneolitikum (Henriksen 2000, s. 6) og sandsynligvis før (Aaris-Sørensen 1988, s. 224, og faktisk findes der muligvis et forkullet muse-ekskrement i den ene af prøverne fra Teglværksvej 31 (tabel 2). Endelig kan de have hængt ned fra loftet i en eller anden form for beholder. Det sidste er nok ikke særligt sandsynligt, da der i givet fald skulle hænge mange beholdere ned fra loftet, hvis de skulle indeholde husholdningens samlede mængde af korn til madlavningen og sædekornet. Hvis man antager, at det er en af de to sidste muligheder, der er den rigtige, kan der godt have været en stald til husdyr i den østlige del af huset samtidigt med, at kornet/frøene har været opbevaret her. Dog er der intet i de arkæologiske udgravninger, der kan godtgøre dette, og den sidste mulighed er som nævnt ikke særlig sandsynlig. Hvis man i stedet antager, at korn- og frølagrene på en eller anden måde har været opbevaret på husets gulv, kan der ikke samtidigt have været stald i denne del af huset, idet kornet/frøene har været opbevaret som lagre, i hvert fald fra det blev høstet om sommeren/tidlig efterår, til det blev sået om foråret. Man må antage, at det er samtidigt med, at dyrene eventuelt skulle inden døre for at beskytte dem mod kulde og lignende. Heraf må altså konkluderes, at hvis korn-/frølagrene har befundet sig på gulvet i husets østende, kan der ikke have været en stald i den samme del. Der er dog endnu en mulighed, som dog desværre heller ikke kan bevises, nemlig at lagrene har haft deres eget rum i den østligste del af huset, som 9

11 har været adskilt fra resten af huset og en eventuel stald af en væg. Det vil i dette tilfælde sige, at der umiddelbart vest for tagstolpehul K21 (fig. 2) har befundet sig en skillevæg, og at der derved er opstået et lille rum i husets østligste del. Stalden kunne i så fald befinde sig vest for kornopbevaringsrummet og øst for opholdsrummet med ildstedet. Hvorvidt dette er tilfældet kan dog desværre ikke afgøres på nuværende grundlag. Her kunne en fosfatanalyse muligvis have været med til at afklare spørgsmålet om, hvordan husets østende blev udnyttet, men en sådan er desværre endnu ikke gennemført. Spørgsmålet er dog også, om en fosfatanalyse vil kunne afsløre et lille opbevaringsrum, men om ikke andet kunne en analyse måske give en indikation om, hvorvidt der har været stald i huset eller ej. Opsamling Hustomterne fra Vindelsbæk kunne ikke give ret mange oplysninger om det forhistoriske agerbrug, mens hustomten fra Teglværksvej 31 i høj grad kunne give viden om diverse forhold i dette hus fra ældre bronzealder. Prøverne fra dette hus kunne ud fra fordelingen vise noget om indretningen og funktionsopdelingen i huset, mens sammensætningen viste, at der på lokaliteten blev dyrket nøgen byg og emmer, mens (blød-)hejre sandsynligvis er blevet indsamlet som supplement. Samtidig kunne sammensætningen også vise noget om diverse agerbrugsprocesser såsom oplagring og rensning af kornet. 10

12 Litteraturliste Brøndegaard, V.J. 1978: Folk og flora. Dansk etnobotanik. Tønder Engelmark, R. 1985: Carbonized seeds in postholes a reflection of human activity. Iskos 5, s Henriksen, P. S. 2000: Agerbrug i senneolitikum og bronzealder på Djursland. NNU rapport nr. 7, 2000 Hillman, G. 1984a: Interpretation of archaeological plant remains: The application of ethnographic models from Turkey, s I: van Zeist, W. & Casparie, W.A. (eds.): Plants and ancient Man. Rotterdam Hillman, G. 1984b: Traditional husbandry and processing of archaic cereals in recent times: The operation, products and equipment which might feature in Sumerian text. Part I: The Glume Wheats. Bulletin on Sumerian Agriculture I, s Hjelmqvist, H. 1998: Kornavtryck i stenålderskeramiken från Spodsbjerg, s I: Sørensen, H.(red.): Spodsbjerg en yngre stenalders boplads på Langeland: Langelands Museum. Rudkøbing Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. Og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København Mikkelsen, M. 2000: Vindelsbæk. Upubliceret beretning fra Viborg Stiftsmuseum. Journalnr. VSM 64G. Viborg Mikkelsen, M. 2005: Teglværksvej, Bygum en boplads fra ældre bronzealder. Bygherrerapport nr. 5 fra Viborg Stiftsmuseum. Journalnr. VSMG771. Viborg Renfrew, C. & P. Bahn 1994: Archaeology. Theories, Methods and Practice. Genoptryk fra London Robinson, D.E. 1992: Analyse af planterester fra Lodbjerg en sæter boplads fra klokkebægerkultur i Vestthy. NNU rapport nr. 28, Robinson, D.E., A. Moltsen & J. Harild 1995: Arkæobotaniske undersøgelser af bronzealder gårdsanlæg og marksystemer ved Bjerre Enge, Hanstholm, Thy. NNU Rapport nr. 15, 1995 Robinson, D.E. & J. Harild 1999: Arkæobotaniske analyser af forkullede planterester fra senneolitikum og ældre bronzealder ved Brd. Gram, Vojens. NNU Rapport nr. 21, 1999 Viklund, K. 1998: Cereals, Weeds and Crop Processing in Iron Age Sweden. Methodological and interpretative aspects of archaeobotanical evidence. Archaeology and Environment 14. Umeå Aaris-Sørensen, K. 1988: Danmarks forhistoriske dyreverden. Fra Istid til Vikingetid. København 11

13 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Avena sativa L. Almindelig Havre cm høj. Optræder ofte sammen med Flyvehavre. (Hansen 1993) Bromus cf. hordeaceus Blød hejre cm. Tørre skrænter, overdrev, vejkanter, grusgrave, ruderater (Hansen 1993) Corylus avellana Hasselnød. Busk, op til 10 m, oftest mangestammet. Marts-april. Næringsrig bund i lyse skove, skovbryn, krat og hegn. Almindelig dog sjælden i Vestjylland. (Hansen 1993) Hordeum vulgare var. nudum Nøgen byg Hordeum vulgare var. vulgare L. Avnklædt Byg cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Hansen 1993) Triticum sp. Hvede. Triticum aestivum L. Brødhvede. Triticum dicoccum L. Emmer. Identifi cerede planter Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante ( frø), dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juliseptember. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd, hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Plantago lanceolata L. Lancetbladet Vejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Polygonum aviculare L. Vej Pileurt cm (10-60 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-oktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Ranunculus flammula Kær-ranunkel cm. Juni-august. Fugtige enge, i og ved vandhuller (Hansen 1993) Svært adskillelige planter Persicaria merculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som 12

14 Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolium L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identifi ceret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. Bromus sp. Hejre sp. Cerastium sp. Hønsetarm sp. Poaceae sp. Græsser Stellaria sp. Fladstjerne sp. Viola sp. Viol sp Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København.Høst, O. 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag. Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København. Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. pp

15 X-nr Floteret (ml) Oprindelig jordprøve (liter) Cerealia indet (frag.) 1 12 Korn ubestemmeligt (frag.) Triticum sp. (avnbase) 3 Hvede avnbase Svampesporer (X- XXXXX) xxxxx xx xx xx x x Svampesporer (X- XXXXX) Trækul (X-XXXXX) x x x xxx xxxxx xxxxx Trækul (X-XXXXX) Tabel 1. Analyse af prøverne Vindelsbæk. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul og svampesporer, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. 14

16 X-nr a 16 17a 18a 21 23a c 31c 32a 33 34a 35a 36a a 50 56a 57 58a Floteret (ml) Oprindelig jordprøve (liter) ½ , , , ?? ,5 13, Cerealia indet Korn ubestemmeligt Cerealia indet (frag.) Korn ubestemmeligt (frag.) Cerealia aksled/avnbase Korn aksled/avnbase Cerealia kornkim 20 Kornkim Avena/Bromus sp. 1 1 Havre/Hejre Hordeum vulgare sp Byg cf. Hordeum vulgare sp cf. Byg Hordeum vulgare var. nudum Nøgen byg Hordeum vulgare cf. var. nudum 85 cf. Nøgen byg Hordeum vulgare var. vulgare Avnklædt byg Hordeum vulgare (avnbase) Byg avnbase Hordeum vulgare (aksled) 1 Byg aksled Triticum cf. aestivum 2 cf. Brødhvede Triticum dicoccum 2 9 Hvede emmer Triticum cf. dicoccum 1 Hvede cf. emmer Triticum sp Hvede cf. Triticum sp. 1 cf. Hvede Triticum sp. (aksled) 11 Hvede aksled Triticum dicoccum Hvede emmer (avnbase) avnbase Triticum cf. dicoccum Hvede cf. emmer (avnbase) avnbase Triticum sp. (avnbase) Hvede avnbase Corylus Avellana 2 Hasselnøddeskaller Brassica sp. 7 Kål Bromus cf. Hordeaceus 53 Blød hejre Bromus sp Hejre cf. Bromus sp. 1 2 cf. Hejre Carex sp. 1 Star Chenopodium album Hvidmelet gåsefod cf. Chenopodium album 1 1 cf. Hvidmelet gåsefod Galium sp. 2 Snerre sp. Persicaria mercuiosa/lapathifolium Bleg-/Fersken-pileurt cf. Persicaria mercuiosa/lapathifolium (indmad) 1 cf. Bleg-/Ferskenpileurt 15

17 X-nr a 16 17a 18a 21 23a c 31c 32a 33 34a 35a 36a a 50 56a 57 58a X-nr. Plantago lanceolata 2 1 Lancet-vejbred Poaceae Græsfamilien cf. Poaceae cf. Græsfamilien Polygonum aviculare Vejpileurt Fallopia convolvulus Snerle-pileurt Polygonum sp. 1 1 Pileurt-familien Potentilla palustris 1 Kragefod Ranunculus fl ammula 2 Kær-ranunkel cf. Ranunculus sp. 1 cf. Ranunkel Rosaceae sp. 1 2 Rosenfamilien Rumex acetosella 1 Rødknæ Scirpus sp Kogleaks Silene sp./melandrium sp. 1 1 Limurt/Pragtstjerne cf. Sonchus sp. 1 cf. Svinemælk Stellaria sp./cerastium sp. 1 1 Fladstjerne/Hønsetarm Trifolium sp Kløver cf. Trifolium sp. 1 2 cf. Kløver Veronica sp. 2 Ærenpris Viola sp. 5 4 Viol cf. Viola sp. 6 1 cf. Viol Indet Ubestemmelig Muse-ekskrementer 1 Svampesporer (X-XXXXX) x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x xxx x x xxx xx x x Svampesporer (X- XXXXX) Trækul (X-XXXXX) xxx xxx x x x x x x x x xx xx xxx xx xxxx xx xxx x x x x x xx xxxx xx xxxxx x x x xx xxxx xxxxx x x xx xxxx x xx xxxxx xxxx x x x Trækul (X-XXXXX) Tabel 2. Analyse af prøverne fra Teglværksvej 31. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul og svampesporer, hvor x er mindst, og xxxxx er størst. 16

18

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder

Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Makrofossilfund fra enkeltgravskultur, senneolitikum og ældre bronzealder Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra Rosgårde (SMS 731A), Hedevang (SMS 818A), Tinghøj Huse (SMS 871A), Sdr. Ørum (SMS 797A)

Læs mere

THY 3759, Grydehøj. Moesgård Museum. Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen. Peter Hambro Mikkelsen

THY 3759, Grydehøj. Moesgård Museum. Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen. Peter Hambro Mikkelsen THY 3759, Grydehøj Moesgård Museum Forkullet materiale i gravhøj fra Enkeltgravskulturen Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 3 2002 THY 3759, Grydehøj Forkullet materiale

Læs mere

Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum

Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum Makrofossilfund fra to hustomter fra enkeltgravskultur og senneolitikum Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse ESM 1658 Uglviggård (FHM 4296/450)

Læs mere

Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur

Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur Makrofossilfund fra et langhus fra sen enkeltgravskultur Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra VMÅ 2405 Tandrupgaard (FHM 4296/94) Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

VKH 4738, Prinsessens Kvarter Nord (FHM 4296/1993)

VKH 4738, Prinsessens Kvarter Nord (FHM 4296/1993) VKH 4738, Prinsessens Kvarter Nord (FHM 4296/1993) Makrofossilanalyse fra den østlige del af et førromersk hus Mads Bakken Thastrup Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 4 2017

Læs mere

Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur

Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur Makrofossiler fra et hus fra enkeltgravskultur Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra SIM 3/2005, Troldbjerg (FHM 4296/616) Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)

OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015

Læs mere

KNV 00415, Turebylille Vindmøllepark (FHM 4296/2415)

KNV 00415, Turebylille Vindmøllepark (FHM 4296/2415) KNV 00415, Turebylille Vindmøllepark (FHM 4296/2415) Makrofossilanalyse af prøver fra to tidlig neolitiske gruber Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762)

HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca. 200600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

FHM 5452, Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361)

FHM 5452, Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361) FHM 5452, Bendixminde, delområde 4 (FHM 4296/2361) Arkæobotanisk analyse af et jernudvindingsanlæg fra yngre romersk jernalder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

KONS E RVE RINGS - OG NATURVIDE NS K ABE LIG AFDE LING

KONS E RVE RINGS - OG NATURVIDE NS K ABE LIG AFDE LING THY 2269, Sundby KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af forkullet materiale fra udsmidslag og hustomt fra yngre bronzealder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS -

Læs mere

Brovej I, SMS 1020A.

Brovej I, SMS 1020A. Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Brovej I, SMS 1020A. Gennemsyn af makrofossilprøver Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 6 * 2009 NNU-rapport nr. 6 (2009), Brovej I, SMS 1020A, NNU-nr.

Læs mere

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497)

SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) SIM 49/2010, Højgård (FHM 4692/1497) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra ældre bronzealderhus Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

SBM 1219, Kalbylund I (FHM 4692/980)

SBM 1219, Kalbylund I (FHM 4692/980) SBM 1219, Kalbylund I (FHM 4692/980) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af prøver fra fire gruber fra førromersk jernalder Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra ældre bronzealder fra Legård, Thy.

Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra ældre bronzealder fra Legård, Thy. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Arkæobotanisk undersøgelse af materiale fra ældre bronzealder fra Legård, Thy. Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 29 * 2001 NNU-rapport nr. 29 (2001)

Læs mere

DKM , Barslev (FHM 4296/2308)

DKM , Barslev (FHM 4296/2308) DKM 20.775, Barslev (FHM 4296/2308) Arkæobotanisk analyse af en prøve fra et stolpehul fra tidlig middelalder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167)

Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Makrofossilanalyse fra MOE 62, Toftesøgård IV (FHM 4296/1167) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af prøver fra et hus fra sen ældre romersk jernalder (100-200 e.kr.) Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder

Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Arkæobotanisk analyse fra romersk jernalder Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Et forsøg på funktionsbestemmelse og -inddeling af et gårdsanlæg fra OBM 3790 Ågård Nord (FHM 4296/318) Marianne

Læs mere

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej.

OBM 7982, Lumbyvej. Moesgård Museum. Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej. OBM 7982, Lumbyvej Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Analyse af forkullede planterester fra et yngre jernalder langhus ved Lumbyvej Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

VMÅ 2714, Årupgård 2012,1 (FHM 4296/1455)

VMÅ 2714, Årupgård 2012,1 (FHM 4296/1455) VMÅ 2714, Årupgård 2012,1 (FHM 4296/1455) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af fem prøver fra et toskibet hus fra senneolitikum Mads Bakken Thastrup Afdeling for Konservering og

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder

Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 25/8 2011 Arkæobotanisk analyse af prøve fra Tyrsbjergvej (OBM 2830, FHM 4296/567), fra ældre germansk jernalder Indledning

Læs mere

VSM 09969, Tange Nørrehede (FHM 4296/1775)

VSM 09969, Tange Nørrehede (FHM 4296/1775) VSM 09969, Tange Nørrehede (FHM 4296/1775) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra ild- /kogegrube i hus fra ældre bronzealder Peter Mose Jensen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

FHM 5292, Det Nye Universitetshospital Skejby, etape 2, område 2 (FHM 4296/1227)

FHM 5292, Det Nye Universitetshospital Skejby, etape 2, område 2 (FHM 4296/1227) FHM 5292, Det Nye Universitetshospital Skejby, etape 2, område 2 (FHM 4296/1227) Arkæobotanisk analyse af forkullet plantemateriale fra en grube fra yngre bronzealder-ældre jernalder Peter Mose Jensen,

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716)

Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Arkæobotanisk analyse fra SBM 1101, Golf 11 (FHM 4296/716) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossiler fra yngre romersk jernalderhus, jernudvindingsovne fra yngre jernalder samt

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877)

Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Makrofossilanalyse fra OBM 5525, Campus etape 2 (FHM 4296/877) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af udvalgte prøver fra huse fra yngre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

Glattrup IV, SMS 960A.

Glattrup IV, SMS 960A. Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Glattrup IV, SMS 960A. Gennemsyn af makrofossilprøver Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 5 * 2009 NNU-rapport nr. 5 (2009), Glattrup IV, SMS 960A, NNU-nr.

Læs mere

HOL , Elkær (FHM 4296/2307)

HOL , Elkær (FHM 4296/2307) HOL 20.642, Elkær (FHM 4296/2307) Arkæobotanisk analyse af en prøve fra en koge-/ildgrube fra yngre bronzealder Mads Bakken Thastrup, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

ÅHM 5346, Kildalsgård og ÅHM 5349, Kærvang

ÅHM 5346, Kildalsgård og ÅHM 5349, Kærvang ÅHM 5346, Kildalsgård og ÅHM 5349, Kærvang Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk materiale fra neolitikum og ældre bronzealder ved ÅHM 5346 (FHM 4296/26) og ÅHM 5349 (FHM 4296/122)

Læs mere

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751)

HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) HBV 1340, Lille Skovgård, etape IV (FHM 4296/1751) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra ældre romersk affaldsgrube Peter Mose Jensen AFDELING FOR

Læs mere

SJM 179, Ankelbovej (FHM 4296/1746)

SJM 179, Ankelbovej (FHM 4296/1746) SJM 179, Ankelbovej (FHM 4296/1746) Arkæobotanisk analyse af prøver fra senneolitisk/ældre bronzealderhus Mads Bakken Thastrup & Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

OBM 8440, Østre Boulevard II (FHM 4296/631)

OBM 8440, Østre Boulevard II (FHM 4296/631) OBM 8440, Østre Boulevard II (FHM 4296/631) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af kornfund fra huse og gruber fra ældre bronzealder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS-

Læs mere

KNV , Kulerup (FHM 4296/1961)

KNV , Kulerup (FHM 4296/1961) KNV 00102-01, Kulerup (FHM 4296/1961) Makrofossilanalyse af makrofossiler fra en staklade fra ældre romersk jernalder Fenna Feijen, cand. mag. & Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering

Læs mere

HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866)

HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866) HAM 4726, Tavhave I (FHM 4296/866) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossil- og funktionsanalyse af et langhus fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

ÅHM 6499, Kronhjorten, etape 1 (FHM 4296/2037)

ÅHM 6499, Kronhjorten, etape 1 (FHM 4296/2037) ÅHM 6499, Kronhjorten, etape 1 (FHM 4296/2037) Makrofossilanalyse af en prøve fra en forsænkning i et langhus fra Klokkebægerkulturen Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen

Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab. Færgelunden. MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser. Peter Steen Henriksen Nationalmuseet, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab Færgelunden MFG 372/06/MFG 395/06 Arkæobotaniske analyser Peter Steen Henriksen NNU Rapport nr. 8 * 2009 NNU-rapport nr. 8 (2009), Færgelunden, MFG 372/06/MFG

Læs mere

KNV 00203, Kulerup Vest (FHM 4296/1945)

KNV 00203, Kulerup Vest (FHM 4296/1945) KNV 00203, Kulerup Vest (FHM 4296/1945) Makrofossilanalyse af to hustomter fra yngre førromersk/ældre romersk jernalder og ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. & Mads Bakken Thastrup,

Læs mere

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850)

TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) TAK 1581 EU, Mosebjerg 3 (FHM 4296/1850) Makrofossilanalyse af materiale fra et treskibet hus fra yngre romersk/ældre germansk jernalder Fenna J. Feijen, cand. mag. & Marianne Høyem Andreasen, mag.art.

Læs mere

Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337)

Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337) Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337) Makrofossilanalyse af prøver fra et kulturlag fra mellemneolitikum A Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603)

Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Makrofossilanalyse fra OBM 4536, Hestehaven 51 (FHM 4296/603) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Afgrøder fra yngre romersk/ældre germansk jernalder KONSERVERINGS-

Læs mere

ASR 1710, Østertoften

ASR 1710, Østertoften ASR 1710, Østertoften KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af ASR 1710, Østertoften Peter Hambro Mikkelsen & Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025)

HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) HEM 4849, Pårup Vest (FHM 4692/1025) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af tre jernudvindingsovne fra ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen KONSERVERINGS-

Læs mere

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374)

OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) OBM 2747 Hyllehøjvej Vest (FHM 4296/374) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af grubefyld fra ældre jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

ÅHM 6032, Hjedbæksvej 99 (FHM 4692/1971)

ÅHM 6032, Hjedbæksvej 99 (FHM 4692/1971) ÅHM 6032, Hjedbæksvej 99 (FHM 4692/1971) Arkæobotanisk analyse af to prøver fra et hus fra ældre førromersk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740)

MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740) MKH 1588, Viuf Vesterby 2 (FHM 4296/740) Moesgård Museum Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossilanalyse af bundlag og stolpehuller i grubehuse KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

NFHA 3070, Salpetermosen Syd 10 (FHM 4296/1576)

NFHA 3070, Salpetermosen Syd 10 (FHM 4296/1576) NFHA 3070, Salpetermosen Syd 10 (FHM 4296/1576) Arkæobotanisk analyse af materiale fra huse og mulig staklade/økonomibygning fra romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen & Mads Bakken Thastrup Afdeling

Læs mere

KNV 00444, Præstemark (FHM 1296/2477)

KNV 00444, Præstemark (FHM 1296/2477) KNV 00444, Præstemark (FHM 1296/2477) Analyse af makrofossiler fra to huse fra ældre jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2018

Læs mere

MHM 3135 Sejerslev (FHM 4296/368)

MHM 3135 Sejerslev (FHM 4296/368) MHM 3135 Sejerslev (FHM 4296/368) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af kornog frøprøver fra sen vikingetid/tidlig middelalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG

Læs mere

KNV 00062, Kildebrønde Nordmark (FHM 4692/1782)

KNV 00062, Kildebrønde Nordmark (FHM 4692/1782) KNV 00062, Kildebrønde Nordmark (FHM 4692/1782) Arkæobotanisk analyse af en grube fra førromersk/ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666)

OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) OBM 3179, Skulkenborg (FHM 4296/1666) Makrofossilanalyse af et lag fra en nedgravning fra 1300-tallet Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 9 2017 OBM

Læs mere

FHM 4296/144, Kildebjerg I

FHM 4296/144, Kildebjerg I FHM 4296/144, Kildebjerg I Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af SBM 983, Kildebjerg I Peter Mose Jensen, cand.mag. Peter Hambro Mikkelsen, ph.d. KONSERVERINGS

Læs mere

HEM 5265, Åbrinken (FHM 4296/1976)

HEM 5265, Åbrinken (FHM 4296/1976) HEM 5265, Åbrinken (FHM 4296/1976) Arkæobotanisk analyse af forkullet plantemateriale fra et fyldskifte i et ældre bronzealderhus, samt fra en grube, sandsynligvis fra ældre førromersk jernalder Peter

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af tidlig førromersk affaldsgrube

Arkæobotanisk analyse af tidlig førromersk affaldsgrube Arkæobotanisk analyse af tidlig førromersk affaldsgrube Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse fra HOM 2288, Møllersmindevej (FHM 4296/494) Peter Mose Jensen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127)

Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen. SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) SBM 1159, Kildebjerg Ry Midterfasen, del 1 (FHM 4296/2127) Analyse af makrofossiler og trækul fra to jernudvindingsovne af slaggegrubetypen Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland

Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Subsistensøkonomi i en brydningstid Den Grubekeramiske kultur i Østjylland Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) De arkæobotaniske analyser Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 4914, Skrillinge Sydøst II (FHM 4296/723)

Makrofossilanalyse fra OBM 4914, Skrillinge Sydøst II (FHM 4296/723) Makrofossilanalyse fra OBM 4914, Skrillinge Sydøst II (FHM 4296/723) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af arkæobotanisk materiale fra huse fra senneolitikum og ældre jernalder

Læs mere

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling

Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 21/1 2009 Arkæobotanisk analyse fra Tokkendrup (OBM 7730, FHM 4296/188), ældre romersk jernalder. Indledning: Under udgravningerne

Læs mere

SIM 8/2008, Voel Boldbaner (FHM 4296/597)

SIM 8/2008, Voel Boldbaner (FHM 4296/597) SIM 8/2008, Voel Boldbaner (FHM 4296/597) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af to ældre bronzealderhuse ved Voel Boldbaner Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

HEM 5270, Krogstrup VII (FHM 4296/2088

HEM 5270, Krogstrup VII (FHM 4296/2088 HEM 5270, Krogstrup VII (FHM 4296/2088 088) Makrofossilanalyser af prøver fra en ovngrube og et stolpehul/fyldskifte fra yngre bronzealder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og

Læs mere

VKH 7537, Ulballegård (FHM 4296/2104)

VKH 7537, Ulballegård (FHM 4296/2104) VKH 7537, Ulballegård (FHM 4296/2104) Arkæobotanisk analyse af fem prøver fra tre huse fra førromersk og ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

FHM 4296/146, Ålum. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum. Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen

FHM 4296/146, Ålum. Moesgård Museum. Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum. Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen FHM 4296/146, Ålum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk undersøgelse af KHM 1569, Ålum Peter Hambro Mikkelsen Peter Mose Jensen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Læs mere

Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234)

Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234) Arkæobotanisk analyse fra HAM 4538, Lykkegård Midt (FHM 4296/234) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk diskussion af to middelalderlige gårdsanlæg Peter Mose Jensen KONSERVERINGS-

Læs mere

OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673)

OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673) 1 OBM 5491, Kielbjergvej Nord (FHM 4296/673) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøver fra to hustomter fra yngre romertid og overgangen til ældre germansk

Læs mere

SIM 12/2012, Balle Nørremark III (FHM 4296/1738)

SIM 12/2012, Balle Nørremark III (FHM 4296/1738) SIM 12/2012, Balle Nørremark III (FHM 4296/1738) Arkæobotanisk analyse af makrofossiler fra tre ældre bronzealderhuse fra per. II-III og per. III. Simone Nørgaard Mehlsen, Peter Mose Jensen & Marianne

Læs mere

OBM 5868, Herluf Trollesvej 259 (FHM 4296/ ) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra en brandtomt fra yngre bronzealder

OBM 5868, Herluf Trollesvej 259 (FHM 4296/ ) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra en brandtomt fra yngre bronzealder OBM 5868, Herluf Trollesvej 259 (FHM 4296/1930 930) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra en brandtomt fra yngre bronzealder Peter Mose Jensen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337). 2. sending / 2017

Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337). 2. sending / 2017 Karleby 194, Falbygden, Sverige (FHM 4296/2337). 2. sending / 2017 Makrofossilanalyse af prøver fra et kulturlag fra mellemneolitikum A Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

KHM 2420, Korshøjgård

KHM 2420, Korshøjgård KHM 2420, Korshøjgård Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af overgangen mellem bronzealder og jernalder fra Korshøjgård KHM 2420 (FHM 4296/279) Peter Mose Jensen KONSERVERINGS

Læs mere

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen

SMS 654, Hellegård. Moesgård Museum. Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen SMS 654, Hellegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk gennemgang af materiale fra brandgrave, dateret til omkring 500 f.kr. Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK

Læs mere

Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264)

Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264) Makrofossilanalyse fra HAM 5197, Nefeskov (FHM 4296/1264) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96 Arkæobotanisk analyse af to hustomter fra ældre jernalder Peter Mose Jensen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab

Læs mere

SBM 1194, Vrold (FHM 4296/908)

SBM 1194, Vrold (FHM 4296/908) 1 SBM 1194, Vrold (FHM 4296/908) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøver fra senneolitikum og ældre bronzealder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

Makrofossilanalyse fra SBM 1271, Hestehaven (FHM 4296/1059)

Makrofossilanalyse fra SBM 1271, Hestehaven (FHM 4296/1059) Makrofossilanalyse fra SBM 1271, Hestehaven (FHM 4296/1059) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af to neolitiske huse fra Skanderborg Peter Mose Jensen Afdeling for

Læs mere

OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337)

OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337) OKM 1921, Brokbjerggård (FHM 4692/1337) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af en hustomt fra førromersk jernalder Louise Bjerre Petersen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107)

MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) MKH 1849, Eltang (FHM 4296/2107) Makrofossilanalyser af grubehuse fra vikingetiden Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 16 2017 MKH 1849,

Læs mere

KNV , 03, Kildegård (FHM 4296/2396)

KNV , 03, Kildegård (FHM 4296/2396) KNV 00333-03, 03, Kildegård (FHM 4296/2396) Makrofossilanalyser af prøver fra et 1400-tals hus Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 5 2019

Læs mere

HEM 5472, Åbjerg (FHM 4296/2224)

HEM 5472, Åbjerg (FHM 4296/2224) HEM 5472, Åbjerg (FHM 4296/2224) Arkæobotanisk analyse af forkullede planterester fra en formodet offergrube fra slutningen af bronzealderen Peter Mose Jensen, cand.mag. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825)

FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) FHM 5216, Tønnesminde (FHM 4296/1825) Arkæobotanisk analyse af prøver fra vikingetidige grubehuse Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 31 2016 FHM

Læs mere

MNS 50091, Brennum Park (FHM 4692/1985)

MNS 50091, Brennum Park (FHM 4692/1985) MNS 50091, Brennum Park (FHM 4692/1985) Makrofossilanalyse af to brandtomter fra henholdsvis ældre romersk jernalder og yngre germansk jernalder Jannie Koster Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803)

Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Makrofossilanalyse fra OBM 5496, Tuekjærsholm (FHM 4296/803) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af korn- og frøprøver fra yngre bondestenalder, bronzealder, førromersk

Læs mere

Göteborg 342, Masthugget 26:1, Amerikahuset FU, Sverige (FHM 4296/2752)

Göteborg 342, Masthugget 26:1, Amerikahuset FU, Sverige (FHM 4296/2752) Göteborg 342, Masthugget 26:1, Amerikahuset FU, Sverige (FHM 4296/2752) Analyse af makrofossiler fra et brandlag i en bygning fra 1700-tallet på Gøteborgs havn Marianne Høyem Andreasen, mag.art. & Peter

Læs mere

MNS 50068, Novo Nordisk Vest (FHM 4296/1858)

MNS 50068, Novo Nordisk Vest (FHM 4296/1858) MNS 50068, Novo Nordisk Vest (FHM 4296/1858) Arkæobotanisk analyse fra to ældre germanske huse Peter Mose Jensen og Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

VHM 00282, Højene (FHM 4692/1147)

VHM 00282, Højene (FHM 4692/1147) VHM 00282, Højene (FHM 4692/1147) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af en kornfyldt grube fra yngre bronzealder Marianne Høyem Andreasen AFDELING FOR KONSERVERING

Læs mere

OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089)

OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089) OBM 1613, Skovgård etape 2, del 1 (FHM 4692/1089) Moesgaard Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotaniske analyser af senneolitiske gruber samt hustomter fra romersk/germansk jernalder Peter

Læs mere

HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907)

HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907) HAM 4744, Trunbro I (FHM 4296/907) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af hustomt og saddeltagshegn fra ældre germansk jernalder Jannie Holm Larsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726)

KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) KØM 3011, Energinet (FHM 4296/1726) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotanisk analyse af materiale fra ovngrube fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder Peter

Læs mere

Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483)

Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483) Makrofossilanalyse fra OBM 3981, Bolteskov II (FHM 4296/483) Moesgård Museum Afgrøder og indsamlede planter fra ældre romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) KONSERVERINGS-

Læs mere

OBM 2815, Energivej (FHM 4296/465)

OBM 2815, Energivej (FHM 4296/465) OBM 2815, Energivej (FHM 4296/465) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Arkæobotaniske analyser af kornfund fra ældre bronzealder og ældre førromersk jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS-

Læs mere

VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707)

VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707) VKH 7403/1, Brendstrupvej (FHM 4296/1707) Arkæobotanisk analyse af prøve fra forkullet lag i en høj fra tragtbægerkultur MN A Mads Bakken Thastrup & Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og

Læs mere

SIM 8/2004, Harsnablund (FHM 4296/369)

SIM 8/2004, Harsnablund (FHM 4296/369) SIM 8/2004, Harsnablund (FHM 4296/369) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk og vedanatomisk analyse fra forkullet havrefund fra sen vikingetid/tidlig middelalder Peter Mose

Læs mere

RAÄ 60, Varnhem, Sverige (FHM 4296/2580)

RAÄ 60, Varnhem, Sverige (FHM 4296/2580) RAÄ 60, Varnhem, Sverige (FHM 4296/2580) Analyse af makrofossiler fra et langhus og en grube fra romersk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

Makrofossilanalyse fra TAK 1449, Jasonsminde (FHM 4296/1056)

Makrofossilanalyse fra TAK 1449, Jasonsminde (FHM 4296/1056) Makrofossilanalyse fra TAK 1449, Jasonsminde (FHM 4296/1056) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotaniske analyser af fem to-skibede huse fra senneolitikum/ ældre bronzealder Peter

Læs mere

ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058)

ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058) ÅHM 6062, Neder Næsgård (FHM 4296/1058) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af stolpefyld fra to førromerske hustomter Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG

Læs mere

VMÅ 2866, Fuglsang 2016 (FHM 4296/2436)

VMÅ 2866, Fuglsang 2016 (FHM 4296/2436) VMÅ 2866, Fuglsang 2016 (FHM 4296/2436) Analyse af makrofossiler og trækul fra en ovn og en formodet ovn fra yngre bronzealder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. og Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering

Læs mere

HEM 4357, Sjællandsvej V (FHM 4296/369)

HEM 4357, Sjællandsvej V (FHM 4296/369) HEM 4357, Sjællandsvej V (FHM 4296/369) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøver fra bundlag i hus fra tidlig bronzealder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS-

Læs mere

SIM 50/2010, Vestergård (FHM 4692/1498)

SIM 50/2010, Vestergård (FHM 4692/1498) SIM 50/2010, Vestergård (FHM 4692/1498) VHM 00282, Højene (FHM 4692/1147) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af tagstolpehuller i langhus fra germansk jernalder Peter

Læs mere

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215)

KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) KNV 00087, Campus, Køge (FHM 4296/2215) Arkæobotanisk analyse af prøve fra et muligt husoffer i et langhus fra yngre romersk/ ældre germansk jernalder Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering

Læs mere

FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530)

FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530) FHM 5432, Robert Fultonsvej (FHM 4296/1530) Arkæobotanisk analyse af materiale fra kulturlag og grube fra tidlig neolitisk tragtbægerkultur A Marianne Høyem Andreasen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab,

Læs mere

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049)

Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Arkæobotanisk analyse af vådprøve fra HBV 1441, Røjgård (FHM 4296/1049) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Analyse af makrofossiler fra brønd fra slutningen af 1200-tallet/ begyndelsen

Læs mere

HAM 4950, Bramdrup (FHM 4296/763)

HAM 4950, Bramdrup (FHM 4296/763) HAM 4950, Bramdrup (FHM 4296/763) Arkæobotanisk analyse af et hus fra en middelalderlandsby ved Bramdrup Kirstine Krath Nielsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 1 2017

Læs mere

FSM 6973, Frydenlund (FHM 4296/1119)

FSM 6973, Frydenlund (FHM 4296/1119) FSM 6973, Frydenlund (FHM 4296/1119) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Makrofossilanalyse af anlæg fra tidligneolitikum Marianne Høyem Andreasen, mag.art. AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB,MOESGAARD

Læs mere

OBM 7499, Kræmmerled (FHM 4296/356)

OBM 7499, Kræmmerled (FHM 4296/356) OBM 7499, Kræmmerled (FHM 4296/356) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af langhus og grube fra ældre romersk jernalder Peter Mose Jensen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING

Læs mere

VMÅ 2321, Gøttrup. Moesgård Museum. Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder. Peter Hambro Mikkelsen

VMÅ 2321, Gøttrup. Moesgård Museum. Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder. Peter Hambro Mikkelsen VMÅ 2321, Gøttrup KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Makrofossilundersøgelse af en brandtomt fra førromersk jernalder Peter Hambro Mikkelsen KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Læs mere