Kvalitet i dagtilbuddet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet i dagtilbuddet"

Transkript

1 Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud LSP Thomas Nordahl Anne Kostøl Anne-Karin Sunnevåg Hege Knudsmoen Trond Johnsen Lars Qvortrup Resumé af forskningsrapport Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

2 Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne Rapporten kan købes hos Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Varenr LP-modellen i de kommunale dagtilbud et pilotprojekt Kvaliteten af de kommunale dagtilbud set gennem børnenes øjne LP-modellen på UCN har gennemført et pilotprojekt med LP i 140 dagtilbud fordelt på tolv danske kommuner. I forbindelse med projektet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor ikke blot pædagoger og forældre, men også børnene har deltaget. Derfor har LSP, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, nu et datamateriale, hvor børn selv har svaret på 20 spørgsmål om, hvordan de har det i dagtilbuddet. Børnegruppen består af knap 3000 fire- og femårige, og svarprocenten er 82. Derudover har kontaktpædagoger, alle pædagoger og børnenes forældre deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er foregået gennem LP-modellens netportal, og spørgsmålene stilles til børnene igennem en kombination af grafiske illustrationer og lyd (talt tekst). Børnene har svaret ved at klikke på en glad, en sur eller en neutral smiley. Spørgsmålene er knyttet til temaer som: forholdet til voksne, forholdet til andre børn, aktivitetstilbud, leg, højtlæsning, begrebsforståelse og lignende. Det er så vidt vides første gang børn selv er blevet brugt som informanter på denne måde, og materialet giver et uniktbillede af, hvilke erfaringer børn har. Forskernes analyser viser, at børnene har forstået spørgsmålene, og at de har klare opfattelser af, hvordan de har det i børnehaven. Disse opfattelser stemmer langt fra altid overens med de voksnes.

3 Kvalitet i dagtilbuddet hvad siger børnene? Lars Qvortrup Kvalitet i dagtilbuddet er vigtig. Det siger økonomerne. Det siger uddannelsesforskerne. Men hvad siger børnene? En ny undersøgelse af kvalitet i dagtilbuddet har for første gang givet børnene stemme. Undersøgelsen omfatter 140 dagtilbud i Danmark. Der er blevet lavet spørgeskemaer til børn, pædagoger og forældre, og 2856 børn, 3052 pædagoger og 1791 forældre har svaret. Men er børn på fem år i stand til at besvare et spørgeskema? Ja, lyder svaret: Hvis de bliver spurgt på den rigtige måde. I denne undersøgelse bliver de præsenteret for en række enkle situationer i grafisk form, ledsaget af et lydbaseret spørgsmål af typen: Kan du lide de andre børn?, Kan du lide de voksne?, Er der nogen i børnehaven, der driller?, Lytter de voksne til dig?, osv. Spørgsmålene bliver altså præsenteret i taleform og i grafisk form, og de kan besvares med et ja, et nej eller et nogle gange, symboliseret ved henholdsvis en glad, en sur og en neutral smiley. Fordelingskurverne over svarene viser, at børnene svarer ræsonnabelt og ikke tilfældigt. Hvad svarer børnene? De svarer, at de gennemgående trives godt i danske børnehaver, men at børnehaverne og deres pædagogik i langt højere grad tilgodeser piger end drenge. Piger har det bedre i børnehaven end drengene, og de værdsættes mere socialt, kommunikativt og adfærdsmæssigt end drengene gør. Noget tilsvarende gør sig gældende for børn der får tildelt ekstra ressourcer eller som har en minoritetssproglig baggrund: De har det dårligere end normalbørnene, og de stimuleres heller ikke så godt. Alt dette og meget mere viser en ny undersøgelse baseret på såkaldte LP-data: Kvalitet i dagtilbuddet en kortlægning i pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud. Datamaterialet blev indsamlet i , og undersøgelsen er udarbejdet af Anne Kostøl, Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg, Hege Knudsmoen og Trond Johnsen fra Høgskolen i Hedmark, Norge. 1

4 Hvad siger økonomerne? I et notat fra Rockwoolfonden i 2009 viste Jens Bonde, at det offentlige tilskud til børnepasning fra 1995 til 2005 pr. børnefamilie voksede fra kr. i 1995 til kr. i 2005 målt i 2005 priser. Det svarer til en årlig stigning på 5,3 procent. Det betyder ifølge notatet, at de samlede offentlige udgifter til børneinstitutioner minus forældrebetaling i 2005 var på 24 mia. kr. (Bonde 2009). Denne udgiftsstigning er ikke ophørt efter I finansloven for 2012 afsatte regeringen en halv mia. kr. mere til udvikling af kvaliteten i dagtilbud. Diskussionen i relation hertil handlede om, hvad pengene skal bruges til: Skal de bruges til at fastsætte minimumsnormeringer? Nej, udtalte formanden for KL, jan Trøjborg. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem kvalitet og en ensartet generel normering i landets dagtilbud, og hovedeffekten af minimumsnormeringer kan være, at man skaber et udgiftspres uden kvalitetsforøgelse. Nej, man skulle hellere bruge de afsatte midler til at gøre en målrettet indsats for at hæve kvaliteten i dagtilbuddene (KL 20/ ). Allerede i 2006 konkluderede OECD i rapporten Starting Strong, at det kan betale sig at investere i daginstitutioner. Men massive investeringer handler som sagt ikke først og fremmest om normeringer, men i højere grad om pædagogisk kvalitet. For børnenes udvikling i førskoleperioden er en afgørende forudsætning for deres efterfølgende uddannelse, og uddannelse er som bekendt en afgørende faktor for videnssamfundets materielle og sociale rigdom. Hvad siger uddannelsesforskerne? Betyder dagtilbud i denne sammenhæng defineret som dagpleje, vuggestue og børnehave noget for børnenes udvikling? Ja, svarer den pædagogiske forskning og uddannelsesforskningen unisont. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbuddet. Den siger også, at det ikke handler så meget om normeringer som om: 1) kvaliteten af personalets uddannelse, 2) den pædagogiske kvalitet i dagligdagen i daginstitutionerne og 3) systematisk kvalitetsudvikling gennem efteruddannelse. I dagtilbud med god kvalitet kommunikerer voksne mere med børnene, ræsonnerer med børnene og stiller aktivt spørgsmål til børnene, og det stimulerer dem naturligvis til at reflektere, tænke og bruge sproget. I gode dagtilbud er bør-

5 nenes leg og øvrige aktiviteter begrundet og tilrettelagt pædagogisk, dvs. i forhold til børnenes udvikling og læring. Hermed øger man alt andet lige børnenes chancer for at klare sig godt i den videre uddannelse og i livet. Forudsætningen er bedre uddannelse og efteruddannelse. Som John Hattie har vist (Hattie 2009), er en afgørende nøgle til succes refleksive praktikere. Det vil sige personale, der kan arbejde pædagogisk reflekteret i forhold til det enkelte barn, og som kan deltage i kvalitetsudvikling i institutionen. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at langt størsteparten af den pædagogiske forskning handler om grundskole og ungdomsuddannelser, mens den i langt mindre omfang ser på dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Og fokuserer vi på denne gruppe, dominerer børnehaverne, mens vuggestuer og især dagpleje er næsten fraværende. Dagplejeordningen er en hvid plet på det forskningsmæssige landkort, for hvordan studerer man leg, sproglig stimulering og pædagogisk udvikling i de mange dagplejehjem? Det hedder ganske vist i paragraf otte i Dagtilbudsloven fra 2011, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Men i stykke otte tilføjer man: For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Noget tyder på at kvaliteten i vuggestuerne er meget forskellig. Således peger en dansk undersøgelse, der dog kun er baseret på ti kvalitative casestudier, på at variationen er enorm: I ét tilfælde havde barnet kun voksenkontakt 15 minutter om dagen. I et andet tilfælde havde barnet voksenkontakt 26 minutter pr. time (Hansen 2011, p. 50). Ligeså forbavsende er det, at de fleste nordiske forskningsrapporter om dagtilbud for børn i alderen 0-6 år ikke handler om børnene, men om de voksne. I koncentrerede ca. 2/3 af alle forskningsrapporter sig om de voksne i børnehaver og vuggestuer. Det store flertal af undersøgelserne var baseret på kvalitative metoder, og kun en minoritet besvarede what works? spørgsmål, dvs. spørgsmål om forholdet mellem pædagogisk indsats og læringsudbytte (Nordenbo 2011, p ). Konklusionen er altså, at selv om vi ved, at kvaliteten af dagtilbuddet betyder meget, så ved vi ikke særlig meget især ikke i en nordisk kontekst om, hvad der faktisk virker på hvilken måde i vuggestuer og børnehaver, og de undersøgelser der er lavet er altovervejende kvalitative og baseret på antropologiske ob-

6 servationsstudier m.v. Sidste men ikke mindst ved vi stort set intet om, hvordan børnene oplever deres dagligdag i vuggestuer og børnehaver eller hvordan de vurderer kvaliteten af dagtilbuddet. Hvad siger børnene og de voksne? LP-projektet i dagtilbuddet Dette sidste at der ikke er gennemført undersøgelser af dagtilbuddet for børn under 6 år set fra børnenes position råder den nye undersøgelse Kvalitet i dagtilbuddet bod på. Undersøgelsen indgår i det store LP-projekt i Danmark, dvs. det projekt som gennemfører vidensbaseret kompetence- og skoleudvikling i Danmark med fokus på LP, dvs. på læringsmiljø og pædagogisk analyse. Projektets mål er at skabe bedre pædagogiske kompetencer blandt deltagerne, og et af redskaberne er at deltagerne lærerne, pædagogerne og eleverne ved projektets start besvarer nogle omfattende spørgeskemaer, der omhandler læringsmiljø, trivsel, læring osv. i den pågældende skole. Der deltager godt 550 skoler med knap lærere og pædagoger og godt elever. Gennem de spørgeskemaer, de alle sammen har udfyldt, har de skabt Danmarkshistoriens største database over forholdene i den nuværende danske folkeskole. Ja, det er nok en af de mest omfattende databaser over et nationalt skolesystem noget sted i verden. Dagtilbudsundersøgelsen I blev der gennemført et pilotprojekt for dagtilbud. Det blev gennemført i 12 danske kommuner og omfattede i alt 110 dagtilbud, hvilket indebærer at ca børn og deres forældre samt ca medarbejdere deltager i projektet. I projektet blev godt 3000 børn og et tilsvarende antal pædagoger og forældre bedt om at udfylde hvert deres spørgeskema børn (svarprocent 83), 3052 pædagoger (88 procent) og 1791 forældre (52 procent) besvarede spørgsmålene. Især i forhold til børnene var der tale om et eksperiment, for set i forhold til hvordan børn oplever deres børnehavehverdag er der tradition for, at de voksne svarer på børnenes vegne. Heroverfor står imidlertid, at vi ved, at børn oplever de fleste situationer på en anden måde end de voksne gør, og at de også danner deres egne opfattelser og meninger på baggrund af deres oplevelser.

7 Men hvordan besvarer børn på fem år et spørgeskema? I nærværende undersøgelse er teknikken som følger: Det enkelte barn bliver præsenteret for en række enkle situationer i grafisk form, ledsaget af et talt spørgsmål: Kan du lide de andre børn?, Kan du lide de voksne?, Er der nogen i børnehaven, der driller?, Lytter de voksne til dig?, osv. Spørgsmålene kan besvares med et ja, et nej eller et nogle gange, symboliseret ved en glad, en sur og en neutral smiley. Hvert barn har besvaret tyve af denne type udsagn. Børnene instrueres af en pædagog, men de besvarer spørgsmålene selv. Fordelingskurverne over svarene viser, at børnene svarer ræsonnabelt og ikke tilfældigt: Der er en naturlig variation i svarene, og frekvensfordelingen virker plausibel. Trivsel Hvordan synes børnene selv, at de trives? 80 procent trives på eller over middel. Ergo vurderer 20 procent, at de trives under middel. Og middel er ikke et relativt, men et absolut mål, dvs. et resultat som i børnenes spørgeskema er udløst af en sur smiley. Stort set alle børnene siger, at de har en eller flere gode venner (kun 2 procent svarer benægtende), men omvendt oplever 80 procent, at de bliver drillet ofte eller nogle gange mens 20 procent med andre ord svarer nej. Næsten lige så mange 73 procent siger at de bliver drillet i en grad, så de bliver kede af det, og godt 60 procent siger, at der er nogle dage, hvor de ikke har det godt. Ser man bort fra drillerier og tilsvarende episoder synes det sammenfattende at være rimeligt at sige, at børnene selv synes, at der er et godt og rimeligt trivselsniveau i børnehaven. Sjovt nok viser svarene fra forældrene, at de er endnu mere tilfredse med børnehaven, og at de ikke på samme måde som børnene registrerer drillerier og så videre. Forhold til de voksne Også hvad angår forholdet til de voksne er forholdene ifølge børnene gode i de danske børnehaver. 85 procent bekræfter, at de voksne lytter, når barnet har noget at fortælle, og endnu flere 89 procent får ros af de voksne, når de gør noget godt. Stort set alle bekræfter på den anden side, at der er steder, hvor de kan lege, uden at de voksne forstyrrer, og kun fire procent mener, at de voksne aldrig læser for dem i børnehaven. Anderledes ser det ud med tal og tælling. Snakker I om tal i børnehaven? lyder spørgsmålet. Ja siger 73 procent, mens 27 procent sva-

8 rer nej. Til gengæld tegner og maler de alle sammen: Det svarer kun to procent nej på. Konklusionen er, at forholdet til de voksne dvs. pædagoger og andre ansatte er godt, og at børnenes kognitive og kreative færdigheder stimuleres. Men det er også tydeligt at det er sprog og fortælling, ikke tal og tælling, der dominerer i børnehavens hverdag. Drenge og piger Først når man begynder at indregne kønsforskelle, bliver forskellene store. Der er en relativt stor forskel på drenges og pigers relation til de voksne, og drengenes forhold til de voksne er klart dårligere end pigernes. Pigerne tilkendegiver også, at de trives bedre end drengene. Når man går ned i enkeltspørgsmålene, bliver disse forskelle tydelige. Pigerne bliver betydeligt oftere trøstet af en voksen, når de er kede af det, end drengene bliver. De kan generelt set bedre lide at gå i børnehave end drengene kan. Og særlig stor er forskellen, når man spørger, om de kan lide de voksne: De kan markant flere af pigerne end af drengene. Til gengæld siger drengene, at de bruger computer, langt oftere end pigerne gør. Er der nogen dage, hvor du ikke har det godt? Drengene svarer oftere ja end pigerne. Får du meget skældud af de voksne? Her er forskellen markant og det er drengene der oplever at få mest skældud. Disse markante kønsforskelle bekræftes af de voksnes besvarelser. Pigernes sociale færdigheder vurderes klart højere end drengenes: Når kontaktpædagogen skal vurdere det enkelte barn, sker det med svar på spørgsmål som: Viser han/ hun at han/hun genkender andres følelser og handler derefter? Lytter han/hun til andre og er indfølende? Tager han/hun hensyn til andre i legesituationer? I alle disse tilfælde vurderes pigernes færdigheder markant højere end drengenes. Det samme mønster finder man, når man spørger om adfærd: Drengene er ifølge pædagogerne markant mere udadreagerende end pigerne. De har oftere raserianfald, de er oftere rastløse eller hele tiden i bevægelse, og drengene gør sig langt oftere skyld i at forstyrre de aktiviteter, der foregår. Mønstret går endvidere igen, når pædagogerne skal vurdere kommunikations- og sprogfærdigheder: Pigerne vurderes markant højere end drengene: De er bedre til at formulere deres ønsker verbalt, til at lege med sproget og til at

9 rime på egen hånd. Dette er ikke blot væsentligt for børnenes situation i børnehaven. Det er også vigtigt som forudsætning for at lære at læse og skrive og at tilegne sig fagtekster senere i uddannelsesforløbet. Mønstret er med andre ord iøjnefaldende tydeligt, og man kan næsten se de forstyrrende og rastløse drenge for sig. Spørgsmålet er naturligvis, om forklaringen er, at pigerne tidligere end drengene udvikler sociale færdigheder. Eller er den, at de sociale omstændigheder og vurderingskriterier i børnehaver og blandt pædagoger værdsætter pigeadfærd højere end drengeadfærd? For man må vel som udgangspunkt sige, at børnehaverne har de drenge og piger, som de har. Kulturel og social baggrund Kontaktpædagogerne vurderer, at dansksprogede børn i gennemsnit har klart højere sociale færdigheder end minoritetssproglige børn. Overraskende er det, at minoritetssprogsbørn med baggrund fra et andet vestligt land vurderes klart lavere end minoritetssprogsbørn med baggrund fra et ikke-vestligt land. Det samme mønster ser man, hvis man skelner mellem børn der modtager ekstra ressourcer og børn, der ikke gør. Der er en særdeles markant forskel mellem de to grupper, og de børn, der modtager ekstra ressourcer, vurderes til at have klart dårligere sociale færdigheder end de andre. Dette gælder også deres udadreagerende adfærd, som er langt mere udpræget hos de børn, der får ekstra ressourcer, ligesom det gælder social isolation: De børn der modtager ekstra ressourcer, vurderes som i betydelig grad mere socialt isolerede end de andre børn. Skyldes det, at der er gode grunde til at disse børn modtager ekstra ressourcer? Det gør det måske, men det må bemærkes, at hvis man skelner mellem dansk og minoritetssproglig baggrund vurderes de sidstnævnte som mere socialt isolerede end de dansksprogede. Den mest markante forskel finder man, hvis man kombinerer sprog- og kommunikationsfærdigheder med forskellen mellem dansk og minoritetssprog: Børn med minoritetsbaggrund vurderes til at have langt dårligere sproglige færdigheder end dansksproglige børn. Der synes på baggrund af disse tal at være grund til at fokusere på situationen for de børn, der adskiller sig fra flertallet, både sprogligt/indvandrermæssigt og hvad angår de ressourcetildelte børn: Mange af dem har tydeligvis langt dår-

10 ligere vilkår end flertalsbørnene. Ikke mindst er der grund til at spørge, om de voksne i børnehaverne er gode nok til at stimulere børn med en minoritetssproglig baggrund til en positiv sprogudvikling. Svarene tyder på, at dette ikke er tilfældet. Konklusioner Som sagt er undersøgelsen om kvalitet i dagtilbuddet en af de første, hvor børnene får stemme. Som det fremgår, er det ikke blot metodisk muligt, men også pædagogisk og socialt vigtigt at dette gøres oftere og mere systematisk. Børn kan gøre rede for deres situation, og deres oplevelser adskiller sig fra de voksnes, hvad enten det e forældrene eller personalet i børnehaven. Mange ting fungerer godt i de danske børnehaver, ikke mindst hvad angår almen trivsel. Men der er også vigtige fund i undersøgelsen, som man bør arbejde videre med både i forskningen som i den pædagogiske indsats i dagtilbuddet. Børnehaverne passer tydeligvis bedre til piger end til drenge. Drengene vurderer deres relationer og trivsel klart lavere end pigerne gør, og de voksne i børnehaven bekræfter denne vurdering: Piger værdsætter højere end drengene både socialt, kognitivt og færdighedsmæssigt. Noget tilsvarende gælder for forholdet mellem børn med dansk- og minoritetssproglig baggrund. De dansksproglige børn vurderes højere og de får en bedre sproglig stimulering. Endelig synes man at kunne konkludere, at der skal sættes fokus på de børn, der allerede i børnehaven modtager ekstra ressourcer: Meget tyder på, at børnehaverne ikke er gearet til at tackle dem lige så godt som de andre børn, og at disse børn oplever en mindre lykkelig børnehavetid. Når man spørger til kvalitet i dagtilbuddet er svaret derfor, at der er brug for mere og anderledes forskning. Nærværende undersøgelse har kun trukket enkelte aspekter frem, og i datamaterialet gemmer der sig masser af andre vigtige informationer. Men det er også klart, at der er brug for undersøgelser med et stærkere fundament i et stort datamateriale, undersøgelser der naturligvis både kan og skal suppleres af kvalitative studier. Men studier baseret i enkelt-cases kan ikke stå alene. I forhold til børnehaver og medarbejdere er der tydeligvis plads til forbedringer, som det hed i gamle dages standpunktsbøger. Der bruges store økonomiske

11 ressourcer på dagtilbud, og derfor er det vigtigt at allokere nogle af disse ressourcer på at uddanne og efteruddanne personale, der kan arbejde pædagogisk reflekteret i forhold til det enkelte barn, og som kan bidrage til kvalitetsudvikling i institutionen både af hensyn til børnenes trivsel i børnehaven og af hensyn til den videre læring og udvikling i uddannelsesforløbet. Det synes at være vigtigere end at fokusere snævert på standardnormeringer. Litteratur Bonke, Jens (2009): Forældres og det offentliges udgifter på børn Rockwool Fondens Forskningsenhed: København Hattie, John (2009): Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. Routledge: London and New York. Hansen, Ole Henrik: Language Acquisition in the Danish Crèche. In: Nordic Early Childhood Education and Care Effects and Challenges. Norwegian Ministry of Education and Research, Oslo Nordenbo, Sven Erik (2011): Mapping and Appraisal of Scandinavian Research in ECEC Institutions. In: Nordic Early Childhood Education and Care Effects and Challenges. Norwegian Ministry of Education and Research, Oslo OECD (2001): Starting Strong: Early childhood education and care. Paris: OECD Publications. OECD (2006): Starting Strong II: Early childhood education and care. Paris: OECD Publications.

12 enne rapport formidler en kortlægningsundersøgelse, som er gennemført i danske børnehaver, der arbejder i et pilotprojekt om LP-modellen. Pilotprojektets mål er at udvikle viden om, hvordan man kan skabe bedre betingelser for børns læring, trivsel og sociale udvikling. Det er gennemført i 12 danske kommuner og involverer ca. 150 dagtilbud. Dette indebærer, at ca børn, deres forældre og ca medarbejdere i dagtilbuddene deltager i projektet. Pilotprojektet blev gennemført i i et samarbejde mellem danske kommuner, dagtilbuddene, Professionshøjskolen University College Nordjylland, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, samt Høgskolen i Hedmark, Norge. I denne rapport præsenteres en kvantitativ kortlægning af pilotprojektet, hvor børn, deres forældre og personalet i børnehaven er informanter. At inddrage børnenes stemmer i en sådan kortlægning er et helt unikt metodisk valg, der sjældent har været brugt tidligere. Undersøgelsen vil dermed kunne anses som et kvantitativt bidrag, der undersøger kvalitet i børnehaven, og også som et bidrag, hvor børnene selv giver information om, hvordan de oplever kvaliteten af børnehavetilbuddet. Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne er forfattet af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Hege Knudsmoen og Trond Johnsen, alle fra Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) ved Høgskolen i Hedmark. Rapporten udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Den er nummer i forskningsserien fra LSP. LSP baserer sig på et aktivt og ligeværdigt samarbejde mellem Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Laboratoriets opgave er at sikre professionsorienteret forskning og forskningsbaseret professionsudvikling. LSP driver blandt andet forskningsprojekter på baggrund af LP-data fra børnehaver og skoler, og LSP formidler forskningsresultater gennem rapporter, artikler, seminarer og konferencer.

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup INDHOLD Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4 Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup Gennemførelse i uddannelsessystemet hvilke barrierer er der? 8 Niels Egelund

Læs mere

LP-modellen og inklusion i dagtilbud

LP-modellen og inklusion i dagtilbud LP-modellen og i dagtilbud LP konference 11.april 2013 Torben Næsby Kvalitet Kriterier for pædagogisk kvalitet Pædagogisk perspektiv Pædagogens kompetence Børns muligheder for at trives, lære og udvikle

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU) (Høgskolen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Social, faglig og oplevet inklusion for forskellige elevgrupper i skolen.

Social, faglig og oplevet inklusion for forskellige elevgrupper i skolen. Social, faglig og oplevet for forskellige elevgrupper i skolen. Thomas Nordahl, Professor og Anne-Karin Sunnevåg 1, Førstelektor ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) Høgskolen i Hedmark,

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Kære leder af dagtilbud

Kære leder af dagtilbud Kære leder af dagtilbud Nedenfor findes informationer og bemærkninger til den forestående kortlægning. Kortlægningens gennemførelsesperioder Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede,

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Konference om småbørns sprog Kolding 9. nov. 2011 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus

Konference om småbørns sprog Kolding 9. nov. 2011 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Konference om småbørns sprog Kolding 9. nov. 2011 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Fremtidens dagtilbud Taskforcen om Fremtidens

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM Videnscenter Fysisk, psykisk og æstetisk miljø Trivsel er fundamental for gode børnemiljøer og undervisningsmiljøer

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Forældreundersøgelse. Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution. Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2000 ApS

Forældreundersøgelse. Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution. Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2000 ApS Forældreundersøgelse Hvad mener forældrene om kvaliteten i Demo Institution Et samarbejde mellem ASPEKT R&D A/S Bureau 2 ApS Indhold Forord...3 Læsevejledning til grafik og tabeller...4 Overordnet tilfredshed...5

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Det er fedt. Evaluering af det frivillige 10. skoleår i Danmark. Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg og Gro Løken

Det er fedt. Evaluering af det frivillige 10. skoleår i Danmark. Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg og Gro Løken Det er fedt Evaluering af det frivillige 10. skoleår i Danmark Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg og Gro Løken Det er fedt Evaluering af det frivillige 10. skoleår i Danmark Thomas Nordahl, Anne-Karin

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere