Kvalitet i dagtilbuddet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet i dagtilbuddet"

Transkript

1 Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud LSP Thomas Nordahl Anne Kostøl Anne-Karin Sunnevåg Hege Knudsmoen Trond Johnsen Lars Qvortrup Resumé af forskningsrapport Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

2 Kvalitet i dagtilbuddet - set med børneøjne Rapporten kan købes hos Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Varenr LP-modellen i de kommunale dagtilbud et pilotprojekt Kvaliteten af de kommunale dagtilbud set gennem børnenes øjne LP-modellen på UCN har gennemført et pilotprojekt med LP i 140 dagtilbud fordelt på tolv danske kommuner. I forbindelse med projektet er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor ikke blot pædagoger og forældre, men også børnene har deltaget. Derfor har LSP, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, nu et datamateriale, hvor børn selv har svaret på 20 spørgsmål om, hvordan de har det i dagtilbuddet. Børnegruppen består af knap 3000 fire- og femårige, og svarprocenten er 82. Derudover har kontaktpædagoger, alle pædagoger og børnenes forældre deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er foregået gennem LP-modellens netportal, og spørgsmålene stilles til børnene igennem en kombination af grafiske illustrationer og lyd (talt tekst). Børnene har svaret ved at klikke på en glad, en sur eller en neutral smiley. Spørgsmålene er knyttet til temaer som: forholdet til voksne, forholdet til andre børn, aktivitetstilbud, leg, højtlæsning, begrebsforståelse og lignende. Det er så vidt vides første gang børn selv er blevet brugt som informanter på denne måde, og materialet giver et uniktbillede af, hvilke erfaringer børn har. Forskernes analyser viser, at børnene har forstået spørgsmålene, og at de har klare opfattelser af, hvordan de har det i børnehaven. Disse opfattelser stemmer langt fra altid overens med de voksnes.

3 Kvalitet i dagtilbuddet hvad siger børnene? Lars Qvortrup Kvalitet i dagtilbuddet er vigtig. Det siger økonomerne. Det siger uddannelsesforskerne. Men hvad siger børnene? En ny undersøgelse af kvalitet i dagtilbuddet har for første gang givet børnene stemme. Undersøgelsen omfatter 140 dagtilbud i Danmark. Der er blevet lavet spørgeskemaer til børn, pædagoger og forældre, og 2856 børn, 3052 pædagoger og 1791 forældre har svaret. Men er børn på fem år i stand til at besvare et spørgeskema? Ja, lyder svaret: Hvis de bliver spurgt på den rigtige måde. I denne undersøgelse bliver de præsenteret for en række enkle situationer i grafisk form, ledsaget af et lydbaseret spørgsmål af typen: Kan du lide de andre børn?, Kan du lide de voksne?, Er der nogen i børnehaven, der driller?, Lytter de voksne til dig?, osv. Spørgsmålene bliver altså præsenteret i taleform og i grafisk form, og de kan besvares med et ja, et nej eller et nogle gange, symboliseret ved henholdsvis en glad, en sur og en neutral smiley. Fordelingskurverne over svarene viser, at børnene svarer ræsonnabelt og ikke tilfældigt. Hvad svarer børnene? De svarer, at de gennemgående trives godt i danske børnehaver, men at børnehaverne og deres pædagogik i langt højere grad tilgodeser piger end drenge. Piger har det bedre i børnehaven end drengene, og de værdsættes mere socialt, kommunikativt og adfærdsmæssigt end drengene gør. Noget tilsvarende gør sig gældende for børn der får tildelt ekstra ressourcer eller som har en minoritetssproglig baggrund: De har det dårligere end normalbørnene, og de stimuleres heller ikke så godt. Alt dette og meget mere viser en ny undersøgelse baseret på såkaldte LP-data: Kvalitet i dagtilbuddet en kortlægning i pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud. Datamaterialet blev indsamlet i , og undersøgelsen er udarbejdet af Anne Kostøl, Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg, Hege Knudsmoen og Trond Johnsen fra Høgskolen i Hedmark, Norge. 1

4 Hvad siger økonomerne? I et notat fra Rockwoolfonden i 2009 viste Jens Bonde, at det offentlige tilskud til børnepasning fra 1995 til 2005 pr. børnefamilie voksede fra kr. i 1995 til kr. i 2005 målt i 2005 priser. Det svarer til en årlig stigning på 5,3 procent. Det betyder ifølge notatet, at de samlede offentlige udgifter til børneinstitutioner minus forældrebetaling i 2005 var på 24 mia. kr. (Bonde 2009). Denne udgiftsstigning er ikke ophørt efter I finansloven for 2012 afsatte regeringen en halv mia. kr. mere til udvikling af kvaliteten i dagtilbud. Diskussionen i relation hertil handlede om, hvad pengene skal bruges til: Skal de bruges til at fastsætte minimumsnormeringer? Nej, udtalte formanden for KL, jan Trøjborg. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem kvalitet og en ensartet generel normering i landets dagtilbud, og hovedeffekten af minimumsnormeringer kan være, at man skaber et udgiftspres uden kvalitetsforøgelse. Nej, man skulle hellere bruge de afsatte midler til at gøre en målrettet indsats for at hæve kvaliteten i dagtilbuddene (KL 20/ ). Allerede i 2006 konkluderede OECD i rapporten Starting Strong, at det kan betale sig at investere i daginstitutioner. Men massive investeringer handler som sagt ikke først og fremmest om normeringer, men i højere grad om pædagogisk kvalitet. For børnenes udvikling i førskoleperioden er en afgørende forudsætning for deres efterfølgende uddannelse, og uddannelse er som bekendt en afgørende faktor for videnssamfundets materielle og sociale rigdom. Hvad siger uddannelsesforskerne? Betyder dagtilbud i denne sammenhæng defineret som dagpleje, vuggestue og børnehave noget for børnenes udvikling? Ja, svarer den pædagogiske forskning og uddannelsesforskningen unisont. International forskning peger på, at der er store samfundsmæssige gevinster at hente ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats i dagtilbuddet. Den siger også, at det ikke handler så meget om normeringer som om: 1) kvaliteten af personalets uddannelse, 2) den pædagogiske kvalitet i dagligdagen i daginstitutionerne og 3) systematisk kvalitetsudvikling gennem efteruddannelse. I dagtilbud med god kvalitet kommunikerer voksne mere med børnene, ræsonnerer med børnene og stiller aktivt spørgsmål til børnene, og det stimulerer dem naturligvis til at reflektere, tænke og bruge sproget. I gode dagtilbud er bør-

5 nenes leg og øvrige aktiviteter begrundet og tilrettelagt pædagogisk, dvs. i forhold til børnenes udvikling og læring. Hermed øger man alt andet lige børnenes chancer for at klare sig godt i den videre uddannelse og i livet. Forudsætningen er bedre uddannelse og efteruddannelse. Som John Hattie har vist (Hattie 2009), er en afgørende nøgle til succes refleksive praktikere. Det vil sige personale, der kan arbejde pædagogisk reflekteret i forhold til det enkelte barn, og som kan deltage i kvalitetsudvikling i institutionen. På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at langt størsteparten af den pædagogiske forskning handler om grundskole og ungdomsuddannelser, mens den i langt mindre omfang ser på dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Og fokuserer vi på denne gruppe, dominerer børnehaverne, mens vuggestuer og især dagpleje er næsten fraværende. Dagplejeordningen er en hvid plet på det forskningsmæssige landkort, for hvordan studerer man leg, sproglig stimulering og pædagogisk udvikling i de mange dagplejehjem? Det hedder ganske vist i paragraf otte i Dagtilbudsloven fra 2011, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Men i stykke otte tilføjer man: For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Noget tyder på at kvaliteten i vuggestuerne er meget forskellig. Således peger en dansk undersøgelse, der dog kun er baseret på ti kvalitative casestudier, på at variationen er enorm: I ét tilfælde havde barnet kun voksenkontakt 15 minutter om dagen. I et andet tilfælde havde barnet voksenkontakt 26 minutter pr. time (Hansen 2011, p. 50). Ligeså forbavsende er det, at de fleste nordiske forskningsrapporter om dagtilbud for børn i alderen 0-6 år ikke handler om børnene, men om de voksne. I koncentrerede ca. 2/3 af alle forskningsrapporter sig om de voksne i børnehaver og vuggestuer. Det store flertal af undersøgelserne var baseret på kvalitative metoder, og kun en minoritet besvarede what works? spørgsmål, dvs. spørgsmål om forholdet mellem pædagogisk indsats og læringsudbytte (Nordenbo 2011, p ). Konklusionen er altså, at selv om vi ved, at kvaliteten af dagtilbuddet betyder meget, så ved vi ikke særlig meget især ikke i en nordisk kontekst om, hvad der faktisk virker på hvilken måde i vuggestuer og børnehaver, og de undersøgelser der er lavet er altovervejende kvalitative og baseret på antropologiske ob-

6 servationsstudier m.v. Sidste men ikke mindst ved vi stort set intet om, hvordan børnene oplever deres dagligdag i vuggestuer og børnehaver eller hvordan de vurderer kvaliteten af dagtilbuddet. Hvad siger børnene og de voksne? LP-projektet i dagtilbuddet Dette sidste at der ikke er gennemført undersøgelser af dagtilbuddet for børn under 6 år set fra børnenes position råder den nye undersøgelse Kvalitet i dagtilbuddet bod på. Undersøgelsen indgår i det store LP-projekt i Danmark, dvs. det projekt som gennemfører vidensbaseret kompetence- og skoleudvikling i Danmark med fokus på LP, dvs. på læringsmiljø og pædagogisk analyse. Projektets mål er at skabe bedre pædagogiske kompetencer blandt deltagerne, og et af redskaberne er at deltagerne lærerne, pædagogerne og eleverne ved projektets start besvarer nogle omfattende spørgeskemaer, der omhandler læringsmiljø, trivsel, læring osv. i den pågældende skole. Der deltager godt 550 skoler med knap lærere og pædagoger og godt elever. Gennem de spørgeskemaer, de alle sammen har udfyldt, har de skabt Danmarkshistoriens største database over forholdene i den nuværende danske folkeskole. Ja, det er nok en af de mest omfattende databaser over et nationalt skolesystem noget sted i verden. Dagtilbudsundersøgelsen I blev der gennemført et pilotprojekt for dagtilbud. Det blev gennemført i 12 danske kommuner og omfattede i alt 110 dagtilbud, hvilket indebærer at ca børn og deres forældre samt ca medarbejdere deltager i projektet. I projektet blev godt 3000 børn og et tilsvarende antal pædagoger og forældre bedt om at udfylde hvert deres spørgeskema børn (svarprocent 83), 3052 pædagoger (88 procent) og 1791 forældre (52 procent) besvarede spørgsmålene. Især i forhold til børnene var der tale om et eksperiment, for set i forhold til hvordan børn oplever deres børnehavehverdag er der tradition for, at de voksne svarer på børnenes vegne. Heroverfor står imidlertid, at vi ved, at børn oplever de fleste situationer på en anden måde end de voksne gør, og at de også danner deres egne opfattelser og meninger på baggrund af deres oplevelser.

7 Men hvordan besvarer børn på fem år et spørgeskema? I nærværende undersøgelse er teknikken som følger: Det enkelte barn bliver præsenteret for en række enkle situationer i grafisk form, ledsaget af et talt spørgsmål: Kan du lide de andre børn?, Kan du lide de voksne?, Er der nogen i børnehaven, der driller?, Lytter de voksne til dig?, osv. Spørgsmålene kan besvares med et ja, et nej eller et nogle gange, symboliseret ved en glad, en sur og en neutral smiley. Hvert barn har besvaret tyve af denne type udsagn. Børnene instrueres af en pædagog, men de besvarer spørgsmålene selv. Fordelingskurverne over svarene viser, at børnene svarer ræsonnabelt og ikke tilfældigt: Der er en naturlig variation i svarene, og frekvensfordelingen virker plausibel. Trivsel Hvordan synes børnene selv, at de trives? 80 procent trives på eller over middel. Ergo vurderer 20 procent, at de trives under middel. Og middel er ikke et relativt, men et absolut mål, dvs. et resultat som i børnenes spørgeskema er udløst af en sur smiley. Stort set alle børnene siger, at de har en eller flere gode venner (kun 2 procent svarer benægtende), men omvendt oplever 80 procent, at de bliver drillet ofte eller nogle gange mens 20 procent med andre ord svarer nej. Næsten lige så mange 73 procent siger at de bliver drillet i en grad, så de bliver kede af det, og godt 60 procent siger, at der er nogle dage, hvor de ikke har det godt. Ser man bort fra drillerier og tilsvarende episoder synes det sammenfattende at være rimeligt at sige, at børnene selv synes, at der er et godt og rimeligt trivselsniveau i børnehaven. Sjovt nok viser svarene fra forældrene, at de er endnu mere tilfredse med børnehaven, og at de ikke på samme måde som børnene registrerer drillerier og så videre. Forhold til de voksne Også hvad angår forholdet til de voksne er forholdene ifølge børnene gode i de danske børnehaver. 85 procent bekræfter, at de voksne lytter, når barnet har noget at fortælle, og endnu flere 89 procent får ros af de voksne, når de gør noget godt. Stort set alle bekræfter på den anden side, at der er steder, hvor de kan lege, uden at de voksne forstyrrer, og kun fire procent mener, at de voksne aldrig læser for dem i børnehaven. Anderledes ser det ud med tal og tælling. Snakker I om tal i børnehaven? lyder spørgsmålet. Ja siger 73 procent, mens 27 procent sva-

8 rer nej. Til gengæld tegner og maler de alle sammen: Det svarer kun to procent nej på. Konklusionen er, at forholdet til de voksne dvs. pædagoger og andre ansatte er godt, og at børnenes kognitive og kreative færdigheder stimuleres. Men det er også tydeligt at det er sprog og fortælling, ikke tal og tælling, der dominerer i børnehavens hverdag. Drenge og piger Først når man begynder at indregne kønsforskelle, bliver forskellene store. Der er en relativt stor forskel på drenges og pigers relation til de voksne, og drengenes forhold til de voksne er klart dårligere end pigernes. Pigerne tilkendegiver også, at de trives bedre end drengene. Når man går ned i enkeltspørgsmålene, bliver disse forskelle tydelige. Pigerne bliver betydeligt oftere trøstet af en voksen, når de er kede af det, end drengene bliver. De kan generelt set bedre lide at gå i børnehave end drengene kan. Og særlig stor er forskellen, når man spørger, om de kan lide de voksne: De kan markant flere af pigerne end af drengene. Til gengæld siger drengene, at de bruger computer, langt oftere end pigerne gør. Er der nogen dage, hvor du ikke har det godt? Drengene svarer oftere ja end pigerne. Får du meget skældud af de voksne? Her er forskellen markant og det er drengene der oplever at få mest skældud. Disse markante kønsforskelle bekræftes af de voksnes besvarelser. Pigernes sociale færdigheder vurderes klart højere end drengenes: Når kontaktpædagogen skal vurdere det enkelte barn, sker det med svar på spørgsmål som: Viser han/ hun at han/hun genkender andres følelser og handler derefter? Lytter han/hun til andre og er indfølende? Tager han/hun hensyn til andre i legesituationer? I alle disse tilfælde vurderes pigernes færdigheder markant højere end drengenes. Det samme mønster finder man, når man spørger om adfærd: Drengene er ifølge pædagogerne markant mere udadreagerende end pigerne. De har oftere raserianfald, de er oftere rastløse eller hele tiden i bevægelse, og drengene gør sig langt oftere skyld i at forstyrre de aktiviteter, der foregår. Mønstret går endvidere igen, når pædagogerne skal vurdere kommunikations- og sprogfærdigheder: Pigerne vurderes markant højere end drengene: De er bedre til at formulere deres ønsker verbalt, til at lege med sproget og til at

9 rime på egen hånd. Dette er ikke blot væsentligt for børnenes situation i børnehaven. Det er også vigtigt som forudsætning for at lære at læse og skrive og at tilegne sig fagtekster senere i uddannelsesforløbet. Mønstret er med andre ord iøjnefaldende tydeligt, og man kan næsten se de forstyrrende og rastløse drenge for sig. Spørgsmålet er naturligvis, om forklaringen er, at pigerne tidligere end drengene udvikler sociale færdigheder. Eller er den, at de sociale omstændigheder og vurderingskriterier i børnehaver og blandt pædagoger værdsætter pigeadfærd højere end drengeadfærd? For man må vel som udgangspunkt sige, at børnehaverne har de drenge og piger, som de har. Kulturel og social baggrund Kontaktpædagogerne vurderer, at dansksprogede børn i gennemsnit har klart højere sociale færdigheder end minoritetssproglige børn. Overraskende er det, at minoritetssprogsbørn med baggrund fra et andet vestligt land vurderes klart lavere end minoritetssprogsbørn med baggrund fra et ikke-vestligt land. Det samme mønster ser man, hvis man skelner mellem børn der modtager ekstra ressourcer og børn, der ikke gør. Der er en særdeles markant forskel mellem de to grupper, og de børn, der modtager ekstra ressourcer, vurderes til at have klart dårligere sociale færdigheder end de andre. Dette gælder også deres udadreagerende adfærd, som er langt mere udpræget hos de børn, der får ekstra ressourcer, ligesom det gælder social isolation: De børn der modtager ekstra ressourcer, vurderes som i betydelig grad mere socialt isolerede end de andre børn. Skyldes det, at der er gode grunde til at disse børn modtager ekstra ressourcer? Det gør det måske, men det må bemærkes, at hvis man skelner mellem dansk og minoritetssproglig baggrund vurderes de sidstnævnte som mere socialt isolerede end de dansksprogede. Den mest markante forskel finder man, hvis man kombinerer sprog- og kommunikationsfærdigheder med forskellen mellem dansk og minoritetssprog: Børn med minoritetsbaggrund vurderes til at have langt dårligere sproglige færdigheder end dansksproglige børn. Der synes på baggrund af disse tal at være grund til at fokusere på situationen for de børn, der adskiller sig fra flertallet, både sprogligt/indvandrermæssigt og hvad angår de ressourcetildelte børn: Mange af dem har tydeligvis langt dår-

10 ligere vilkår end flertalsbørnene. Ikke mindst er der grund til at spørge, om de voksne i børnehaverne er gode nok til at stimulere børn med en minoritetssproglig baggrund til en positiv sprogudvikling. Svarene tyder på, at dette ikke er tilfældet. Konklusioner Som sagt er undersøgelsen om kvalitet i dagtilbuddet en af de første, hvor børnene får stemme. Som det fremgår, er det ikke blot metodisk muligt, men også pædagogisk og socialt vigtigt at dette gøres oftere og mere systematisk. Børn kan gøre rede for deres situation, og deres oplevelser adskiller sig fra de voksnes, hvad enten det e forældrene eller personalet i børnehaven. Mange ting fungerer godt i de danske børnehaver, ikke mindst hvad angår almen trivsel. Men der er også vigtige fund i undersøgelsen, som man bør arbejde videre med både i forskningen som i den pædagogiske indsats i dagtilbuddet. Børnehaverne passer tydeligvis bedre til piger end til drenge. Drengene vurderer deres relationer og trivsel klart lavere end pigerne gør, og de voksne i børnehaven bekræfter denne vurdering: Piger værdsætter højere end drengene både socialt, kognitivt og færdighedsmæssigt. Noget tilsvarende gælder for forholdet mellem børn med dansk- og minoritetssproglig baggrund. De dansksproglige børn vurderes højere og de får en bedre sproglig stimulering. Endelig synes man at kunne konkludere, at der skal sættes fokus på de børn, der allerede i børnehaven modtager ekstra ressourcer: Meget tyder på, at børnehaverne ikke er gearet til at tackle dem lige så godt som de andre børn, og at disse børn oplever en mindre lykkelig børnehavetid. Når man spørger til kvalitet i dagtilbuddet er svaret derfor, at der er brug for mere og anderledes forskning. Nærværende undersøgelse har kun trukket enkelte aspekter frem, og i datamaterialet gemmer der sig masser af andre vigtige informationer. Men det er også klart, at der er brug for undersøgelser med et stærkere fundament i et stort datamateriale, undersøgelser der naturligvis både kan og skal suppleres af kvalitative studier. Men studier baseret i enkelt-cases kan ikke stå alene. I forhold til børnehaver og medarbejdere er der tydeligvis plads til forbedringer, som det hed i gamle dages standpunktsbøger. Der bruges store økonomiske

11 ressourcer på dagtilbud, og derfor er det vigtigt at allokere nogle af disse ressourcer på at uddanne og efteruddanne personale, der kan arbejde pædagogisk reflekteret i forhold til det enkelte barn, og som kan bidrage til kvalitetsudvikling i institutionen både af hensyn til børnenes trivsel i børnehaven og af hensyn til den videre læring og udvikling i uddannelsesforløbet. Det synes at være vigtigere end at fokusere snævert på standardnormeringer. Litteratur Bonke, Jens (2009): Forældres og det offentliges udgifter på børn Rockwool Fondens Forskningsenhed: København Hattie, John (2009): Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. Routledge: London and New York. Hansen, Ole Henrik: Language Acquisition in the Danish Crèche. In: Nordic Early Childhood Education and Care Effects and Challenges. Norwegian Ministry of Education and Research, Oslo Nordenbo, Sven Erik (2011): Mapping and Appraisal of Scandinavian Research in ECEC Institutions. In: Nordic Early Childhood Education and Care Effects and Challenges. Norwegian Ministry of Education and Research, Oslo OECD (2001): Starting Strong: Early childhood education and care. Paris: OECD Publications. OECD (2006): Starting Strong II: Early childhood education and care. Paris: OECD Publications.

12 enne rapport formidler en kortlægningsundersøgelse, som er gennemført i danske børnehaver, der arbejder i et pilotprojekt om LP-modellen. Pilotprojektets mål er at udvikle viden om, hvordan man kan skabe bedre betingelser for børns læring, trivsel og sociale udvikling. Det er gennemført i 12 danske kommuner og involverer ca. 150 dagtilbud. Dette indebærer, at ca børn, deres forældre og ca medarbejdere i dagtilbuddene deltager i projektet. Pilotprojektet blev gennemført i i et samarbejde mellem danske kommuner, dagtilbuddene, Professionshøjskolen University College Nordjylland, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, samt Høgskolen i Hedmark, Norge. I denne rapport præsenteres en kvantitativ kortlægning af pilotprojektet, hvor børn, deres forældre og personalet i børnehaven er informanter. At inddrage børnenes stemmer i en sådan kortlægning er et helt unikt metodisk valg, der sjældent har været brugt tidligere. Undersøgelsen vil dermed kunne anses som et kvantitativt bidrag, der undersøger kvalitet i børnehaven, og også som et bidrag, hvor børnene selv giver information om, hvordan de oplever kvaliteten af børnehavetilbuddet. Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne er forfattet af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Hege Knudsmoen og Trond Johnsen, alle fra Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) ved Høgskolen i Hedmark. Rapporten udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Den er nummer i forskningsserien fra LSP. LSP baserer sig på et aktivt og ligeværdigt samarbejde mellem Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Laboratoriets opgave er at sikre professionsorienteret forskning og forskningsbaseret professionsudvikling. LSP driver blandt andet forskningsprojekter på baggrund af LP-data fra børnehaver og skoler, og LSP formidler forskningsresultater gennem rapporter, artikler, seminarer og konferencer.

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Billeder af situationen i den danske grundskole

Billeder af situationen i den danske grundskole Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels

Læs mere

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 15 NOVEMBER 13 TEMA: INKLUSION OG EVALUERING n Seks positioner i forhold til evidens n Ledelse, tid og evaluerings anvendelse n Portfolioen n Cooperative learning

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver

Læs mere

Læringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING

Læringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING Billund, Fredericia,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup

Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup INDHOLD Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4 Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup Gennemførelse i uddannelsessystemet hvilke barrierer er der? 8 Niels Egelund

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

NOV. 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV. 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 10 NOV. 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU)

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

LP-modellen og inklusion i dagtilbud

LP-modellen og inklusion i dagtilbud LP-modellen og i dagtilbud LP konference 11.april 2013 Torben Næsby Kvalitet Kriterier for pædagogisk kvalitet Pædagogisk perspektiv Pædagogens kompetence Børns muligheder for at trives, lære og udvikle

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Notat. Indledning. Nedenfor listes de spørgsmål, som arbejdsgruppen har peget på, skal indgå i undersøgelsens spørgeramme:

Notat. Indledning. Nedenfor listes de spørgsmål, som arbejdsgruppen har peget på, skal indgå i undersøgelsens spørgeramme: Notat Vedrørende: Spørgeramme for brugertilfredshedsundersøgelse i dagtilbud Sagsnavn: Brugertilfredshedsundersøgelse i dagtilbud 2016 Sagsnummer: 28.00.00-P05-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard E-mail:

Læs mere

INDSIGELSE MOD LUKNING AF HUNDBORG BØRNECENTER Vorupørvej 147, 7700 Thisted.

INDSIGELSE MOD LUKNING AF HUNDBORG BØRNECENTER Vorupørvej 147, 7700 Thisted. Interessen for dagtilbudsområdet er stærkt stigende, og nyere forskning viser, at investeringer i dagtilbud betaler sig. De år børnene tilbringer i dagtilbuddene er mere gennemgribende end nogen anden

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud

Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud i Rammer for pædagogisk arbejde og kvalitetssikring Signe Bohm, Områdechef for dagtilbud Høring om private pasningsordninger i Børne- og Undervisningsudvalget d. 28. september 2016. Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014

Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 www.eva.dk Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 Anne Kjær Olsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Oplægget Kort om EVA EVA s position

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE ALLE DAGTILBUD Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle dagtilbud baseret på i alt 2.581 besvarelser. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det i børnehaven?

Hvordan har du det i børnehaven? Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE) August 2016 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE) 1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD Vejledning Du kan vælge blandt x sprog Spørgeskemaet

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) UDKAST.

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) UDKAST. September 2016, SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) UDKAST. Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.

I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I vuggestuegrupperne har vi igennem de sidste år haft fokus på det enkelte barns sprogtilegnelse i alle rutiner som

Læs mere

Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud

Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Børnene skal lære mere, og der skal inkluderes i dagens dagtilbud Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Forskellige former for daginstitutionspædagogik

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU) (Høgskolen

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens

Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Social, faglig og oplevet inklusion for forskellige elevgrupper i skolen.

Social, faglig og oplevet inklusion for forskellige elevgrupper i skolen. Social, faglig og oplevet for forskellige elevgrupper i skolen. Thomas Nordahl, Professor og Anne-Karin Sunnevåg 1, Førstelektor ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) Høgskolen i Hedmark,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SÆRLIGE DAG- TILBUD. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SÆRLIGE DAG- TILBUD. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SÆRLIGE DAG- TILBUD Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på dagtilbudsområdet, gennemfører Rambøll Management

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Kære leder af dagtilbud

Kære leder af dagtilbud Kære leder af dagtilbud Nedenfor findes informationer og bemærkninger til den forestående kortlægning. Kortlægningens gennemførelsesperioder Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere