N O T AT 11. april 2013 J.nr. 1011/ Ref. SF

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N O T AT 11. april 2013 J.nr. 1011/ Ref. SF"

Transkript

1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 205 Offentligt N O T AT 11. april 2013 J.nr. 1011/ Ref. SF Skifergas Nogle hovedkonklusioner fra tre rapporter fra Europa-Kommissionen og fra IEA s Special Report on Unconventional Gas, samt oplysninger vedrørende skifergas i UK Europa-Kommissionen offentliggjorde i september måned 2012 tre rapporter med relation til skifergas: A. Unconventional Gas: Potential Energy Market Impacts in the European Union, A Report by the Energy Security Unit of the European Commission s Joint Research Centre (dateret 2012) B. Support to the identification of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe (dateret 10. august 2012) C. Climate impact of potential shale gas production in the EU (dateret 30. juli 2012) Det er tre omfangsrige rapporter ( sider plus bilag), med en række faktuelle vurderinger og analyser. Rapport A er udarbejdet af Europa-Kommissionens Joint Research Center, mens rapporterne B og C er udarbejdet af to rådgiverkonsortier under ledelse af AEA Technology, der er et konsulentfirma baseret i UK. Det Internationale Energy Agentur, IEA, udgav i maj 2012 en rapport om ukonventionel gas, herunder naturgas fra skiferlag: D. Golden Rules for a Golden Age of Gas, World Energy Outlook, Special Report on Unconventional Gas (dateret 2012) I dette notat omtales en række hovedkonklusioner fra disse fire rapporter, og notatet er dermed ikke en udtømmende gengivelse af rapporternes indhold. Rapporterne er offentligt tilgængelige og kan findes på internettet. Afslutningsvis omtales desuden i afsnit E den seneste udvikling omkring skifergas i UK, hvor regeringen i december 2012 har oplyst, at der igen vil kunne gennemføres frakturering i skifergasboringer. A. Unconventional Gas: Potential Energy Market Impacts in the European Union Fra et litteraturstudie sammenstilles oplysninger om ressourcer af naturgas fra ukonventionelle gaskilder (fra tætte lag af kalk eller sandlag, kul samt lag af skifer). Det konkluderes blandt andet, at der er meget stor usikkerhed knyttet til opgørelserne, da der mangler flere data. Det skønnes, at der i hele verden er teknisk indvindelige ressourcer af skifergas på mere end 200 Tcm ( mia. kubikmeter). Det kan sammenlignes med en opgørelse af de teknisk indvindelige ressourcer af naturgas fra konventionelle gasfelter på 425 Tcm. Det skønnes i rap- Side 1

2 porten, at der i Vesteuropa er teknisk indvindelige ressourcer af naturgas fra skiferlag på 12 Tcm, og i Østeuropa 4 Tcm. Til sammenligning er det årlige forbrug af naturgas i hele verden omkring 3,2 Tcm. Der foretages IKKE en opgørelse over, hvor store de økonomisk indvindelige reserver af naturgas fra skiferlag kan være. Udviklingen omkring udførelse af flere og længere boringer fra én boringsplads beskrives. Dette kan formentlig mindske forbruget af overfladeareal ved udnyttelse af skifergas. Behovet for at vurdere de samlede kumulative effekter fra udførelse af mange boringer i et afgrænset område påpeges. Rapporten omtaler kort teknikker til indvinding af skifergas, ligesom omkostninger i den forbindelse omtales. Mulighederne for adgang til og salg af naturgas til transmissionsnet omtales, og der peges på, at der er behov for lige adgang for alle til transmissionsnet i et liberaliseret gasmarked i EU. I rapporten opstilles et muligt fremtidigt scenarie med produktion af skifergas i Europa, og det vurderes også, hvordan en mulig fremtidig markant øget produktion af skifergas i verden vil kunne påvirke det globale energisystem. En fremtidig mulig produktion af skifergas i Europa vil medføre behov for fabrikation af et større antal nye borerigge, ligesom der vil være behov for uddannelse af kvalificeret personale. I USA er skifergasproduktionen øget markant de seneste 10 år, og udgjorde i 2010 ca. 23 % af den indenlandske gasproduktion, og har påvirket prisen for naturgas i USA i nedadgående retning. Det konkluderes i rapporten, at skifergas har potentialet til også i Europa at påvirke de fremtidige priser for naturgas. Det vurderes, at skifergas alene ikke vil kunne gøre Europa selvforsynende med naturgas. Afslutningsvist er der en meget omfattende litteraturliste om ukonventionelle gaskilder, herunder skifergas. B. Support to the identification of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe Rapporten bygger i høj grad på erfaringer og data fra USA. Ikke alle erfaringer fra USA kan overføres til europæiske forhold, idet lovgivningen er anderledes i Europa, og de geologiske forhold kan også være forskellige. Rapporten har fokus på den række af mulige miljø- og sundhedsmæssige udfordringer, der er i forbindelse med den mulige udvikling i Europa omkring indvinding af skifergas ved brug af blandt andet frakturering. I rapporten opdeles processen fra indledning af efterforskning til afslutning af indvinding i seks trin, hvoraf de første tre trin vedrører efterforskning: 1. Lokalisering og forberedelse af borested. 2. Design af boring, udførelse af efterforskningsboring. 3. Frakturering i forbindelse med efterforskningsboring. 4. Etablering af produktionsbrønde med frakturering og produktionsanlæg. 5. Gasproduktion. 6. Afslutning og ophør af produktion. Side 2

3 Trin 4 til 6 gennemføres kun, hvis resultatet fra efterforskning er så positivt, at en egentlig indvinding kan komme på tale. Der opstilles i rapporten en række mulige miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger som vurderes indbyrdes i forhold til hinanden. Der foretages en kvalitativ analyse af de mulige påvirkninger baseret på ekspertvurderinger. For en række påvirkninger angives der ikke sandsynligheder for, at hændelserne/påvirkninger vil indtræffe, hvilket forfatterne gør opmærksom på er en begrænsende faktor for rapportens opstilling af og sammenligning af de mulige påvirkninger. Rapporten indeholder en række beskrivelser af muligheder for imødegåelse af de mulige påvirkninger. Ved valg af lokalitet (trin 1) for udførelse af boringer er det især arbejdsområdets størrelse og placering i landskabet, afstand til boliger, adgangsforhold i form af veje til tung trafik, biotoper og hensynet til beskyttelsen af drikkevandsressourcer, der vejer tungt ved afgørelse om, hvor boringen vil kunne placeres, og hvorledes de miljømæssige påvirkninger vil være. For så vidt angår selve boringen eller boringerne er det især risikoen for forurening af overfladevand - dvs. åer og vandløb samt støj og trafik, idet hensynet til grundvandet allerede er indgået i valget af lokalitet og desuden indgår ved udformning af boringen. Til en vis grad også hensynet til landskabspåvirkningen og dermed den visuelle påvirkning, der vil være udslagsgivende for de miljømæssige påvirkninger. På et senere tidspunkt kan frakturering punkt 3 - blive aktuel. Ved frakturering af skiferlagene angiver rapporten, at der for en korrekt udført boring er en meget lille risiko for, at de væsker, der anvendes til frakturering, vil kunne nå op til grundvand og overfladevand, hvis skiferlagene er beliggende mere end 600 m under grundvandet. Typisk vil grundvandsressourcer være knyttet til lag ned til få hundrede meters dybde fra overfladen. Eksisterende naturlige sprækker skal i forbindelse med frakturering nøje kortlægges, og det skal vurderes, om disse kan fungere som naturlige strømningsveje for injicerede væsker. I rapporten gøres dog også opmærksom på, at der ikke findes eksempler på, at der er sket forurening af grundvand via eksisterende naturlige sprækker i undergrunden. Vurdering af miljøpåvirkninger i forbindelse med frakturering vil især skulle fokusere på påvirkninger af naboer, natur, vandmiljø, grundvand og landskab som følge af vandforbrug, håndtering af spildevand og kemikalier, støj og trafik. Påvirkninger fra jordrystelser skal også vurderes. Det angives i rapporten, at de jordrystelser, der kendes til i forbindelse med frakturering, er så små, at de ikke kan mærkes på overfladen (omkring jordrystelser se desuden nedenfor i afsnit E). Hvis resultatet af efterforskningen med frakturering giver grundlag for en egentlig gasproduktion, må det forventes, at der vil skulle etableres et større antal boringer - punkt 4. Afstanden mellem boringerne afhænger af skiferlagenes egenskaber, hvor dybt skiferen ligger, og om der anvendes brøndpladser, hvor flere boringer (op til 10) udføres fra samme lokalitet. Det sidste vil minimere påvirkningen af landskabet, da afstanden mellem brøndpladser vil være mange kilometer. Side 3

4 Etableringen af produktionsbrønde og produktionsanlæg giver anledning til de samme miljømæssige konsekvenser som efterforskningsboringer blot i væsentlig større skala. Ikke mindst tætheden og antallet af boringer kan være et tydeligt indgreb i landskabet (dette afhænger af, om der anvendes brøndpladser med flere boringer fra samme lokalitet) og kan give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger af både natur og mennesker i området. Hertil kommer den kumulative effekt af de mange boringer, fraktureringer samt risikoen for blow-outs (som dog er mindre end i konventionelle boringer, da skiferlagene er meget tætte, og derfor ikke så let kan afgive gas i store mængder i sammenligning med konventionelle olie-/gasboringer). Desuden skal borespåner (materiale fra de lag som gennembores) deponeres, og deres mulige naturlige indhold af radioaktivt materiale skal overvåges og risici i den forbindelse skal håndteres forsvarligt. Når produktionsanlægget først er etableret, vil anlæggene gå over i driftsformen punkt 5. Miljøpåvirkningerne i form af støj og trafik mindskes væsentligt i produktionsfasen, hvorimod håndteringen af spildevand fortsat kan være en væsentlig parameter. Re-fraktureringer typisk op til 4 gange for en brønd i USA med 5-10 års intervaller vil give anledning til samme påvirkninger som den indledende frakturering. Når den kommercielle gasproduktion ophører, vil brønde og produktionsanlæg gå over i afviklingsfasen punkt 6. I denne fase skal boringerne forsegles og lukkes, således at der ikke kan strømme vand og gas fra boringerne. Dette sker på samme måde som for konventionelle olie/gasboringer. En fuldstændig tilbageførsel af brøndarealerne til den tidligere naturtilstand vil i nogle tilfælde ikke være mulig, ligesom der i nogle tilfælde må forventes fortsat at være permanente synlige spor i landskabet efter, at indvindingsaktiviteten er ophørt. Rapporten gennemgår 19 eksisterende europæiske direktiver, der alle regulerer en række forskellige forhold i forbindelse med efterforskning og indvinding af naturgas. Der omtales i den forbindelse nogle forhold, som ifølge rapporten ikke til fulde er dækket af eksisterende direktiver. Rapporten gennemgår dog ikke national og anden relevant lovgivning på området. Der peges i rapporten på en række forslag i forhold til at overvåge og nedbringe påvirkninger på miljø og sundhed i forbindelse med aktiviteter vedrørende skifergas. Eksempelvis forslag til afstande til drikkevandsressourcer, anvendelse af boreudstyr som drives af elmotorer med strømforsyning fra el-nettet, genbrug af fraktureringsvæske og andre forhold som i et vist omfang allerede anvendes af industrien. Endelig peges der i rapporten på områder, hvor der kan være behov for mere forskning og udvikling af nye teknikker som eksempelvis udvikling af mere miljøvenlige bore- og fraktureringsvæsker, udvikling af en europæisk database om sammensætning af fraktureringsvæsker og forskning om risici og årsager til metangas i grundvand i forbindelse med skifergasaktiviteter. C. Climate impact of potential shale gas production in the EU Rapporten koncentrerer sig om at beskrive og vurdere mulige udledninger af drivhusgasser i forbindelse med efterforskning, indvinding og anvendelse af naturgas fra skiferlag i EU. Der Side 4

5 foretages en sammenligning med udledning af drivhusgasser fra andre energikilder som kul og konventionel naturgas. Rapporten beskriver teknologier til reduktion af udledning af drivhusgasser, og beskriver de europæiske direktiver vedrørende udledninger af drivhusgasser. Endelig gennemgås reglerne omkring rapportering af udledninger af drivhusgasser. En del aktiviteter og processer omkring anvendelse af naturgas fra skiferlag svarer til aktiviteter og processer ved anvendelse af konventionel naturgas. Ved anvendelse af naturgas fra skiferlag er der dog behov for et større antal boringer, og der anvendes også større mængder vand end ved konventionel naturgas. Når først produktion af naturgas fra skiferlag er etableret vil aktiviteter og processer i det store hele svare til forholdene omkring konventionel naturgas. Udledninger af drivhusgasser fra produktion af skifergas har været vurderet i flere studier siden I studierne har der været stor spredning i vurderingerne af størrelsen af udledningerne. Nogle studier har vist, at der udledes flere drivhusgasser fra brugen af skifergas til varmeproduktion end fra brug af konventionel gas, olie og kul over en 20 års tidshorisont. De fleste studier viser dog, at udledninger af drivhusgasser fra brugen af skifergas er mindre end fra kul, men højere end fra brugen af konventionel naturgas. Disse forhold gennemgås detaljeret i rapporten. Baseret på de gennemgåede studier konkluderes det i rapporten, at udledning af drivhusgasser fra fremstilling af el ved brug af skifergas er 4 til 8 procent højere end ved brug af konventionel naturgas. Denne sammenligning gælder for skifergas produceret i Europa og transporteret i rørledninger. Såfremt udledninger af drivhusgasser fra udførelse af skifergasboringer mindskes gennem opsamling og afbrænding/nyttiggørelse af naturgas fra boreprocesserne, kan forskellene reduceres til 1 til 5 procent. Disse vurderinger er i tråd med studier fra USA, som viser, at udledning af drivhusgasser ved fremstilling af el er 2 til 3 procent højere ved brug af skifergas end ved brug af konventionel naturgas som transporteres i rørledninger. I rapporten sammenlignes udledninger af drivhusgasser fra brug af skifergas produceret i Europa med brug af konventionel naturgas produceret uden for Europa og transporteret enten i rørledninger eller i flydende form med skib (LNG). Her viser studier, at udledninger af drivhusgasser fra skifergas produceret i Europa anvendt til fremstilling af el er 2 til 10 procent mindre end ved anvendelse af naturgas importeret gennem rørledninger fra Algeriet og Rusland og 7 til 10 procent mindre end ved anvendelse af importeret LNG. Studierne viser dog også, at hvis ikke der sker opsamling og afbrænding af naturgas fra skifergasboringernes udførelse (ved oprensning af boringerne efter frakturering), vil udledning af drivhusgasser fra anvendelse af skifergas produceret i Europa til fremstilling af el være sammenlignelig med udledninger ved brug af importeret naturgas fra Rusland eller anvendelse af importeret LNG. Ifølge rapporten er sammenligningerne med anvendelse af kul mere klar. Det angives, at udledninger af drivhusgasser ved fremstilling af el med anvendelse af skifergas er 41 til 49 procent lavere end ved anvendelse af kul. Disse vurderinger er i overensstemmelse med de fleste andre studier om emnet. Det bemærkes i rapporten, at studierne i høj grad bygger på erfaringer fra anvendelse af skifergas i USA, og såfremt anvendelse af skifergas vinder frem i Europa, skal informationer herfra benyttes til opdatering af vurderingerne. Side 5

6 Der oplyses i rapporten om anvendelse af nyere teknologier til nedbringelse af udledninger af drivhusgasser i forbindelse med færdiggørelse af boringerne, som i stigende omfang anvendes i USA. Endelig peges der i rapporten på et muligt behov for opdatering af flere europæiske direktiver (bla. VVM- og Kvotedirektiverne) således, at disse får klarere fokus mod beskrivelser af og begrænsninger i udledninger af drivhusgasser fra produktion af skifergas samt større klarhed om, at projekter med produktion af skifergas omfattes af disse direktiver. Desuden understreges det i rapporten, at udledninger af drivhusgasser i forbindelse med alle faser i skifergasprojekter bør omfattes af regler om rapportering af de konkrete udledninger af drivhusgasser, og at der kan være behov for klargøring af regler og metoder herom. D. Golden Rules for a Golden Age of Gas, World Energy Outlook, Special Report on Unconventional Gas I forbindelse med udarbejdelsen af World Energy Outlook udarbejder det Internationale Energiagentur, IEA, hvert år en række særkapitler, hvor man går dybere ind i en problemstilling og offentliggør kapitlet som en særrapport forud for den samlede World Energy Outlook. I 2012 blev der udarbejdet et kapitel om ikke-konventionel gas, hvilket er den brede betegnelse for det, der i praksis hovedsagelig er skifergas. Med udgangspunkt i det (især amerikanske) boom i indvindingen af ikke-konventional gas, der har fundet sted i de senere år, undersøger rapporten de globale perspektiver for ikkekonventionel gas, og foreslår en række regler, som bør overholdes, hvis potentialerne skal realiseres. Konklusionen er, at ikke-konventionel gas kun har en fremtid, såfremt forekomster indvindes på en økonomisk rentabel og miljømæssig acceptabel måde, så der tages de nødvendige hensyn i forhold til luftforurening, forurening af overflade- og grundvand, og andre lokale hensyn. Rapporten konkluderer samtidig, at den fornødne teknologi og viden rent faktisk eksisterer, men at den ikke kan forventes anvendt uden en betydelig indsats fra regeringer og industrien. IEA fremsætter en række gyldne regler i forbindelse med udbygning af skifergas forekomster på verdensplan. Reglerne eller anbefalingerne skal håndtere de miljømæssige påvirkninger, der måtte være i forbindelse med skifergas relaterede aktiviteter, og sikre at skifergas kan udvindes på en miljø- og sikkerhedsforsvarlig måde: 1. Undersøg, offentliggør og involver: a) Kommuniker med og involver lokalbefolkningen og andre interessenter i hver enkel fase af en udbygning, også før efterforskningsfasen. b)udfør baseline studier inden aktiviteter påbegyndes (af f.eks. grundvandskvaliteten) og fortsæt monitorering mens aktiviteterne udføres. c) Offentliggør og indhent data omkring vandforbrug, sammensætningen af tilbageproduceret vand, mængden af metangasemissioner og andre emissioner til luften, sammen med en fuldstændig liste over kemikalier og mængden heraf, der anvendes i fraktureringsvæsken. Side 6

7 d)ved at selskaber påtager sig et større socialt og miljømæssigt ansvar kan afbrydelse og forsinkelse af aktiviteter minimeres. Lokalsamfundet skal også mærke de økonomiske gevinster ved indvinding af skifergas i området. 2. Gennemtænk hvor boringen placeres: a) Placering af boreplads skal vælges ud fra hensyn til lokalbefolkningen, kulturarv, eksisterende arealanvendelse og miljø. b)udfør grundige geologiske forundersøgelser inden der bores og fraktureres for at sikre, at store eksisterende forkastninger ikke reaktiveres (jordrystelser) eller at væske fra boreoperationen ikke bevæger sig til andre geologiske lag. c) Monitorer de hydrauliske frakturer for at sikre, at de ikke bevæger sig udenfor de gasproducerende formationer. 3. Trykintegritet af boringer og forebyggelse af lækager a) Det skal sikres, at der er robuste retningslinjer for brønddesign, konstruktion, cementering og integritetstest af brønden for at beskytte eksempelvis grundvandszonen. b)overvej en minimumsdybde, hvor frakturering tillades. c) Sørg for, at der er beredskab på plads til at forhindre og håndtere overfladespild og lækager fra boringer og beholdere til opbevaring på borepladsen. 4. Brug vand med omtanke a) Reducer ferskvandsforbruget (genbrug). b)opbevar og bortskaf produceret vand og spildevand på en sikker måde. c) Minimer brugen af kemikalier og understøt udviklingen i brugen af mere miljøvenlige alternativer. 5. Undgå afblæsning, minimer afbrænding (flaring) og andre emissioner a) Indfør mål om, at al naturgas fra boringen under færdiggørelse afbrændes, og at udledninger af naturgas i produktionsfasen minimeres mest muligt. b)minimer luftforurening fra køretøjer, boreudstyr og pumper. 6. Vær klar til at tænke stort a) Koordiner med andre operatører i området og anvend den lokale infrastruktur således, at de miljømæssige påvirkninger minimeres b)tag de kumulative og regionale påvirkninger i betragtning af mange boreoperationer, produktionsaktiviteter og andre aktiviteter affødt af skifergas indvinding. 7. Der skal sikres en konstant høj miljøstandard a) Sørg for en robust lovgivning med politisk opbakning og troværdig offentlig information b)indret lovgivningen med en passende blanding af detaljerede tekniske krav og funktionskrav for at sikre høje tekniske standarder samtidigt med at fremme nye tekniske løsninger. c) Sørg for, at beredskabsplaner er dækkende for de relevante risici d)forfølg muligheden for løbende forbedring af lovgivning/regulering og tekniske standarder Side 7

8 e) Vær opmærksom på mulighederne for uafhængige vurderinger og verifikation af forhold omkring miljøpåvirkninger. I rapporten opgøres de teknisk indvindelige gasressourcer i forskellige dele af verden, såvel konventionelle som ikke-konventionelle (fra tætte lag af kalk eller sandlag, kul samt lag af skifer). Rapporten når i store træk frem til samme resultater som rapport A beskrevet ovenfor. Rapporten beskriver regulering af og mulighederne for fremtidig produktion af skifergas i forskellige dele af verden. Ved et Golden Rules scenarie forventer IEA, at produktionen af skifergas i hele verden mere end tredobles frem mod 2035 til 1,6 Tcm (1.600 milliarder kubikmeter), mens hvis disse regler ikke følges, vil scenariet være et helt andet og markant lavere (lige over nuværende produktionsniveau), da manglende accept fra befolkningen vil forhindre storskala udbygning af skifergasforekomster flere steder i verden. I 2010 udgjorde den ukonventionelle gasproduktion ca. 14 procent af den samlede gasproduktion. Ved Golden Rules scenariet forventer IEA, at den ukonventionelle gasproduktion i 2035 kan udgøre 32 procent af den samlede gasproduktion. I EU kan billedet ændres mere markant fra 1 procent ukonventionel gasproduktion i 2010 til 47 procent i E. Skifergas i UK accept af frakturering i skifergasboringer I området omkring Blackpool i det nordlige England blev der i april 2011 kort tid efter frakturering i en efterforskningsboring efter skifergas, registeret jordrystelser med en styrke på 2,3 M L (Richter skalaen). Frakturering i samme boring den 27. maj 2011 medførte jordrystelser med en styrke på 1,5 M L. I denne sammenhæng kan det oplyses, at jordrystelser med en styrke på 2,5 M L svarer til almindelig trafik, og jordrystelser svarende til 1,5 M L ikke kan registreres af mennesker. Herefter blev frakturering i skifergasboringer i UK suspenderet. Selskabet bag boringen (Cuadrilla Resources) og de britiske myndigheder iværksatte begge analyser af de beskrevne hændelser. Begge analyser pegede på en klar sammenhæng mellem frakturering i efterforskningsboringen og jordrystelserne. Analyserne pegede på, at der var tale om jordrystelser fra påvirkninger af en allerede eksisterende men tidligere ikke kortlagt forkastning i undergrunden. I juni 2012 udgav The Royal Society og Royal Academy of Engineering i UK rapporten Shale gas extraction in the UK: A review of hydraulic fracturing. Rapporten gennemgår en række tekniske forhold omkring udførelse af skifergasboringer, og har stor fokus på mulighederne for jordrystelser fra frakturering i skifergasboringer og beskyttelse af grundvandsressourcer blandt andet gennem fokus på sikkerhed for udførelse af tætte boringer. Rapporten indeholder en lang række anbefalinger til fremtidige aktiviteter vedrørende skifergas. Blandt andet på baggrund af denne rapport har den britiske regering medio december 2012 besluttet, at det igen kan accepteres, at der gennemføres frakturering i skifergasboringer på land i UK på baggrund af ny regulering omkring imødegåelse af risici for jordrystelser. Samtidigt har den britiske regering besluttet at etablere en særlig statslig myndighed (Office of Unconventional Gas and Oil), som skal koordinere aktiviteter omkring skifergas. Side 8

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 30.3.2012 2011/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie (2011/2309(INI))

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

BILAG 1 Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

BILAG 1 Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst BILAG 1 Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst 14. august 2015 1. Kort beskrivelse Projekttitel: Videnskabelig udredning

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

ZA6584. Flash Eurobarometer 420 (Attitudes of Citizens towards Shale Gas in Selected European Regions) Country Questionnaire Denmark

ZA6584. Flash Eurobarometer 420 (Attitudes of Citizens towards Shale Gas in Selected European Regions) Country Questionnaire Denmark ZA68 Flash Eurobarometer 0 (Attitudes of Citizens towards Shale Gas in Selected European Regions) Country Questionnaire Denmark FL0 Attitudes of citizens towards shale gas in selected European regions

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Skifergas i Danmark hva med grundvandet?

Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Anders R. Johnsen Geokemisk Afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Hvor og hvor meget gas? Teknisk

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of

Læs mere

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas.

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 24. september 2015 om regeringens planer i forbindelse

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, november 2013 Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13, sagsansvarlig: LEMR 1. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad 3. udkast, 4/5-2014 Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad Af Netværk til oplysning om Skifergas Vi mener ikke der er redegjort fyldestgørende

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING SEPTEMBER 2014 Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. Denne version er sendt til Naturstyrelsen 19.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Deltagere (se liste)

Deltagere (se liste) TGSE nr. 12 017 Destinataire / Til Copie / Kopi Deltagere (se liste) B. Courme (TGSE), Peter Helmer Steen (Nordsøfonden) Expéditeur / Fra Nom / Navn Entité / Enhed H. Nicolaisen Koordinator Danmark Dato

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

SKIFERGAS. Henrik Nicolaisen TEPDK - 4. december 2014 H.C. Ørsted Instituttet, København

SKIFERGAS. Henrik Nicolaisen TEPDK - 4. december 2014 H.C. Ørsted Instituttet, København SKIFERGAS Henrik Nicolaisen TEPDK - 4. december 2014 H.C. Ørsted Instituttet, København HVAD ER SKIFERGAS? Naturgas dannet i skiferlagene i undergrunden af organisk materiale Skiferformationer er karakteriseret

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 ENVIRONMENTAL BASELINE STUDY RESUMÉ

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 ENVIRONMENTAL BASELINE STUDY RESUMÉ 1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 ENVIRONMENTAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF MILJØET Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af miljøet i forbindelse med Efterforskningsbrønd Vendsyssel-1.

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 28.2.2015 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0444/2012 af Borgerrettighedsforeningen om et skifergasudnyttelsesprojekt i Rumænien Andragende

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

RE: Radioaktivitet i relation til skifergasboring

RE: Radioaktivitet i relation til skifergasboring Maria Klitgaard Fra: Henrik NICOLAISEN Sendt: 16. marts 2013 16:39 Til: Jette Brønnum Emne: RE: Radioaktivitet i relation til skifergasboring Hej Jette, Med lidt forsinkelse

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark

ZA5795. Flash Eurobarometer 360 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark ZA79 Flash Eurobarometer 60 (Attitudes of Europeans towards Air Quality) Country Questionnaire Denmark EB FLASH 60 - Attitudes of European towards water related issues - DK D Hvad er din alder? (SKRIV

Læs mere

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Etablering af 2 boringer til

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.7 for Skansevej Dato marts 2013 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen krog Læservejledning: Lov om af planer

Læs mere

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. GEOTERMI I DANMARK 2 1.1. ENERGISTRATEGI 2 1.2. POTENTIALER 2 1.3. MARKED 4 2. VILKÅR FOR UDBUD

Læs mere

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk 19-09-2017 Sagsnr. 01.02.05-P16-116-17 Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.. Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.14

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

NOTAT. Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015

NOTAT. Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015 NOTAT 3. juni 2015 Sagsnr.: 2015060017 ssj/dir Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015 Sammenfatning af studietur vedrørende skifergas læring og opmærksomhedspunkter i en dansk sammenhæng 1. Etablering

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer Notat Vandforsyningsplan 2013 Dato: 13. marts 2013 Udarbejdet af: Ulrik Mathiasen Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer Indledning Notatet omfatter en vurdering af

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Skema A Screening af Forslag til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Planens overordnende

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

TOTAL E&P DENMARK B.V. Nyhavn 43, 2. DK-1051 København K. Rachel Keown. Telefon: +(45)

TOTAL E&P DENMARK B.V. Nyhavn 43, 2. DK-1051 København K. Rachel Keown. Telefon: +(45) Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ 1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF DEN SOCIOØKONOMISKE kontekst Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af den socioøkonomiske kontekst i forbindelse

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL

INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL INTERESSENTMØDE PRØVEBORING EFTER SKIFFERGAS - TOTAL MÅLET MED DAGEN At introducere til projektet Give mulighed for refleksion over hvilke muligheder og problemstillinger det kan lede til At nå frem til

Læs mere

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 279 Offentligt Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande Folketingets Miljøudvalg Den 2. april 2014 Lars Fogh Mortensen Almut Reichel Det Europæiske Miljøagentur

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allè 100 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk København 10. juli 2013 Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas

Læs mere

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER

SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER SKIFTERGASEFTERFORSKNING I DANMARK STATUS OG FREMTIDIGE PLANER DANSK GAS FORENING H.C. ANDERSEN HOTEL, ODENSE, 22. MAJ 2014 Henrik Nicolaisen, Total E&P Denmark KIFERGAS ESTIMATER FOR EUROPA EIA 2013 skifergas

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Velkommen. Informationsmøde 10. januar 2013. Skifergas-projektets fase 1

Velkommen. Informationsmøde 10. januar 2013. Skifergas-projektets fase 1 Velkommen Informationsmøde 10. januar 2013 Skifergas-projektets fase 1 Dagsorden 19.00 Velkomst v. ordstyrer (Centerchef Søren Vestergaard, Fr. Kommune, Center for Teknik og Miljø) 19.10 Status i myndighedsbehandlingen

Læs mere

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1/6 Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af nedenstående skema Skemaet kan udfyldes med følgende fem svarmuligheder: Til emner,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Miljøstatusrapport. Juni 2016

Miljøstatusrapport. Juni 2016 Miljøstatusrapport 215 Juni 216 Miljødata 215 Hovedaktiviteter på dansk sokkel Myndighedskrav og - tilladelser Olie Gas Danmark (OGD) har siden 214 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere