Evaluering af Virksomhedspartnere i skolepraktikken

Transkript

1 Evaluering af Virksomhedspartnere i skolepraktikken Marts 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Resumé Udviklingen i uddannelsesaftaler Opsamling Projektets aktiviteter og erfaringer Projektet har skabt nye uddannelsesaftaler Projektet har skabt nye virksomhedspartnere Forskellig organisering af det opsøgende arbejde Den virksomhedsopsøgende indsats kræver nye kompetencer Opmærksomhedspunkter for den fremtidige indsats

3 1. Indledning Manglen på praktikpladser er stor som følge af finanskrisen, og op mod unge var ved udgangen af 2012 praktikpladssøgende 1. Mange virksomheder er tilbageholdende med at engagere sig i forpligtende og længerevarende uddannelsesaftaler (ordinære uddannelsesaftaler), og antallet af skolepraktikker er steget markant inden for de senere år. For at øge fleksibiliteten i vekseluddannelsessystemet er der udformet forskellige fleksible aftaleordninger, som virksomhederne kan indgå med eleverne og skolen. Udviklingen åbner for muligheden for kortere, tidsbegrænsede uddannelsesaftaler, hvor virksomheder kan indgå en aftale med en elev, hvor virksomheden forpligter sig for en kortere periode. De nye muligheder gælder også på Københavns Tekniske Skole (KTS), der fra april til december 2012 har gennemført projektet Virksomhedspartnere i skolepraktikken. Projektets aktiviteter er rettet mod Træfagenes byggeuddannelse, der særligt har været påvirket af færre ordinære uddannelsesaftaler. Projektet, der er finansieret gennem puljen til kvalitetsudvikling af skolepraktik i Ministeriet for Børn og Undervisning, har haft som mål at: 2 Udvikle ny praksis med KTS som uddannelsesplanlægger inden for erhvervsuddannelserne Identificere og beskrive korterevarende praktik-læringsforløb indenfor træfagenes byggeuddannelse Etablere et virksomhedsnetværk af nye og kendte partnere Forsøg med en ny opsøgende og kontinuerlig administrativ support til virksomhedspartnerne 90 nye individuelt aftalte virksomhedsbaserede læringsforløb i skolepraktikken indenfor træfagenes byggeuddannelse KTS har bedt New Insight A/S om at gennemføre en evaluering af projektet. Evalueringen består af en kvantitativ opgørelse af udviklingen i uddannelsesaftaler på KTS og på landsplan samt en kvalitativ vurdering af, hvilken værdi projektet har skabt. Evalueringen afdækker projektets effekter målt på udviklingen af fleksible uddannelsesaftaler, og den oplevede værdi som projektet har skabt for de involverede deltagere. Desuden vurderer evalueringen projektets proces, og hvilken læring der kan overføres til det videre arbejde med praktikpladsopsøgende arbejde på KTS og på erhvervsskolerne generelt. 1 Praktikpladssituationen ultimo december 2012, Uni-c statistik og analyse 2 Projektplan for FoU-ansøgning fra Københavns Tekniske Skole

4 Indledningsvis præsenteres en kvantitativ opgørelse af udviklingen i uddannelsesaftaler på KTS og på landsplan. Efterfølgende præsenteres projektets aktiviteter og erfaringer. Beskrivelsen er baseret på projektdeltagerne, virksomhederne og elevernes oplevelse af projektet og den værdi, projektet har skabt. Til sidst fremsættes en række opmærksomhedspunkter til den fremtidige indsats Metoder og datakilder Evalueringen er baseret på flere forskellige datakilder. Et registerudtræk fra EASY-P bidrager til at belyse udviklingen i antallet af fleksible uddannelsesaftaler på Københavns Tekniske Skole sammenholdt med udviklingen på landsplan. Udtrækkene er foretaget af projektet selv og udleveret til evaluator. Interview med otte virksomheder afdækker virksomhedernes oplevelse af den praktikpladsopsøgende indsats i projektperioden. Interviewene er gennemført telefonisk som strukturerede interviews. Udvælgelsen af virksomheder er sket på baggrund af en liste med deltagende virksomheder i projektet. Listen er fremsendt af Københavns Tekniske Skole. Størrelsen på de interviewede virksomheder svinger, idet de interviewede virksomheder har mellem tre og 95 medarbejdere og mellem to og ni lærlinge. Et fokusgruppeinterview med otte elever i skolepraktik har afdækket elevernes oplevelse af de fleksible uddannelsesaftaler. Fokusgruppeinterviewet varede halvanden time og blev gennemført på en afdeling af KTS. Desuden er der gennemført to telefoniske ressourcepersoninterview med medarbejdere, der har arbejdet med den praktikpladsopsøgende indsats i projektperioden. 4

5 2. Resumé Evalueringen af projektet Virksomhedspartnere i skolepraktikken viser, at Københavns Tekniske Skole (KTS) har høstet værdifulde erfaringer i arbejdet med den praktikpladsopsøgende indsats. Afdækning af udviklingen i antallet af fleksible uddannelsesaftaler viser, at der i projektperioden har været en positiv udvikling i brugen af fleksible uddannelsesaftaler på KTS. I samme periode ses også en positiv udvikling på landsplan, men denne er ikke ligeså markant som på KTS. Både virksomheder og de medarbejdere, der har gennemført den opsøgende indsats, vurderer, at projektet har skabt nye fleksible uddannelsesaftaler som en konsekvens af det opsøgende arbejde. Uddannelsesaftalerne er både indgået med virksomhedspartnere, der på forhånd var en del af skolens virksomhedsnetværk og med virksomheder, der ikke tidligere har været en del af skolens virksomhedsnetværk. For begge grupper virksomheder er kendskabet til mulighederne og fleksibiliteten i de fleksible uddannelsesaftaler øget markant. De interviewede virksomheder og medarbejderne, der har deltaget i det praktikpladsopsøgende arbejde, vurderer, at udviklingen mod en større andel af fleksible uddannelsesaftaler vil fortsætte i fremtiden. Eleverne vurderer, at der er spændende potentiale i at indgå flere tidsbegrænsede uddannelsesaftaler, såfremt det sikres, at den indholdsmæssige kvalitet af forløbene er tilstrækkelig. Et væsentligt resultat af projektet er, at det er lykkedes skolernes tre afdelinger at finde 46 nye virksomhedspartnere, der gerne ville være en del af projektet. Virksomhederne fremhæver, at den personlige kontakt til en medarbejder på skolen er værdifuld for det fremtidige samarbejde om praktikpladser. Medarbejderne påpeger, at en kontinuerlig opfølgende indsats og de fysiske besøg er afgørende elementer, hvis der skal skabes flere fleksible uddannelsesaftaler, ligesom det er vigtigt at være opmærksom på, at opbygningen af netværk tager tid. Det opsøgende arbejde stiller krav til medarbejdernes kompetencer. Fx er det vigtigt, at medarbejderne har evnen til at være udadvendt og have lyst til skabe personlige relationer til virksomhederne. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne er i stand til at arbejde struktureret. Arbejdet kræver målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne, såfremt de ikke på forhånd har erfaring med virksomhedsopsøgende arbejde. Samlet set har KTS høstet værdifulde erfaringer, der kan være værdifulde for den fremtidige indsats. Dette gælder også for organiseringen af den fremtidige indsats, der bliver forankret i praktikcentre. I sidste kapitel fremsættes otte opmærksomhedspunkter for arbejdet i de fremtidige praktikcentre. 5

6 3. Udviklingen i uddannelsesaftaler I dette kapitel beskrives udviklingen i antallet af uddannelsesaftaler på KTS og på landsplan. Formålet er at undersøge, om der er samme udviklingsmønster i de indgåede aftaler i løbet af projektperioden, som varede fra april til december På den baggrund vil det blive vurderet, i hvilket omfang projektet har genereret flere fleksible uddannelsesaftaler. Vurderingen sker på baggrund af dataudtræk leveret af projektet og udtrukket fra EASY-P samt interview med ressourcepersoner og virksomheder, der har været involveret i projektet. De kvalitative beskrivelser supplerer de statistiske udtræk for træfagenes byggeuddannelse. For det første viser tabellerne, at det samlede antal uddannelsesaftaler er steget med 12 pct. på KTS (fra 458 aftaler i 2011 til 513 aftaler i 2012), mens antallet af uddannelsesaftaler på landsplan blot er steget med 1 pct. (fra aftaler i 2011 til aftaler i 2012). For det andet viser tabellerne, at de korte uddannelsesaftaler på KTS i 2012 er steget med 36 pct. siden 2011 (fra 275 aftaler i 2011 til 374 aftaler i 2012). På landsplan er antallet af korte aftaler steget med 28 pct. i den samme periode (fra i 2011 til i 2012). I perioden er andelen af korte uddannelsesaftaler ud af de samlede indgåede aftaler steget med 21,1 procentpoint på KTS, og de korte uddannelsesaftaler udgør i ,9 pct. af samtlige indgåede uddannelsesaftaler. Udviklingen mod flere korte aftaler ses også på landsplan, hvor andelen af korte aftaler ud af samtlige uddannelsesaftaler er steget med 25,7 procentpoint. Andelen af korte aftaler på landsplan ligger i 2012 lidt under niveauet af korte aftaler på KTS. Det er vigtigt at nævne her, at de korte aftaler tælles med hver gang, der indgås en kort aftale. Tabel 3.1: Udvikling i antal korte aftaler samt andel på Københavns Tekniske Skole År Antal korte aftaler Antal uddannelsesaftaler i alt Andel korte aftaler i pct , , ,8 Kilde: New Insight på baggrund af data fra EASY-P udtrukket af projektet Bemærk at delaftaler ikke er inkluderet i tabellen 6

7 Tabel 3.2: Udvikling i antal korte aftaler samt andel i hele landet År Antal korte aftaler Antal uddannelsesaftaler i alt Andel korte aftaler i pct , , ,8 Kilde: New Insight på baggrund af data fra EASY-P udtrukket af projektet Bemærk at delaftaler ikke er inkluderet i tabellen Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af delaftaler på KTS og i hele landet. Antallet af indgåede delaftaler på KTS er steget med 42,6 pct. fra 2011 til 2012, og i 2012 blev der indgået 97 delaftaler. I 2012 udgjorde delaftalerne på KTS således 15,9 pct. af alle indgåede aftaler. På landsplan er antallet af indgåede delaftaler steget med 20,4 pct., og der blev på landsplan indgået 544 delaftaler i Delaftalerne udgør på landsplan 16,8 pct. af alle aftaler. Således kan det konkluderes, at antallet af delaftaler er steget mere på KTS end i hele landet, og at andelen af delaftaler er på nogenlunde samme niveau i 2012 for hhv. KTS og på landplan. Tabel 3.3: Udvikling i antal delaftaler på København Tekniske Skole og i hele landet År Antal delaftaler på KTS Antal delaftaler i hele landet Kilde: New Insight på baggrund af data fra EASY-P udtrukket af projektet Desuden blev der i projektperioden indgået 44 restlæreaftaler på KTS. 3.1 Opsamling Data viser, at antallet af korte aftaler og af delaftaler er steget i projektperioden for KTS. I samme periode er antallene også steget på landsplan, men ikke ligeså meget som på KTS. Vi kan altså konkludere, at antallet af delaftaler er steget mere på KTS end i hele landet, og at antallet af korte aftaler ligeledes er steget mere på KTS end i hele landet. Antagelsen er derfor, at projektet har bidraget positivt til denne udvikling. Som supplement til de kvantitative effekter af projektet indgår projektdeltagernes og virksomhedernes oplevelse af projektet, som kan bidrage til at udpege værdifulde erfaringer om tilrettelæggelsen af det praktikpladsopsøgende arbejde. I det følgende kapitel beskrives projektdeltagernes, virksomhedernes og elevernes oplevelse af projektet og den værdi, det har skabt at være en del af projektet. 7

8 4. Projektets aktiviteter og erfaringer I dette kapitel skitseres projektets aktiviteter og de oplevelser og erfaringer, som deltagerne har fået gennem projektet. For at øge samarbejdet med virksomhederne om praktikpladser til de elever, der endnu ikke har fundet en praktikplads, og som i dag tager den praktiske del af Træfagenes byggeuddannelse i skolepraktik, har KTS gennemført en række aktiviteter. Aktiviteterne har primært rettet sig mod virksomhederne og har skullet skabe bedre kontakt til eksisterende samarbejdspartnere og samtidig finde nye samarbejdspartnere, der ikke hidtil har taget lærlinge fra KTS. Først og fremmest har KTS satset på en virksomhedsopsøgende indsats. Derfor er tre medarbejdere fra tre af skolens afdelinger blevet bedt om at tage kontakt til virksomheder. I projektet deltog en medarbejder fra hhv. afdelingen i Rødovre, i Herlev og på Nørrebro. Ved projektperiodens begyndelse blev virksomhederne fordelt mellem de tre skoler ud fra virksomhedens postnummer. Det betød, at medarbejderen i Rødovre startede med at ringe til virksomheder i Valby. Konkret er det opsøgende arbejde foregået gennem telefonisk kontakt og fysiske besøg på virksomhederne. Kontakten er gennemført med udgangspunkt i en liste udtrukket fra Praktik+-systemet, der kan generere en oversigt over virksomhedsdata og deres engagement som praktikpladsvirksomhed. På baggrund af de udtrukne lister har medarbejderen kontaktet virksomhederne telefonisk og forklaret om projektet og mulighederne for fleksible uddannelsesaftaler herunder korte uddannelsesaftaler, delaftaler, restlæreaftaler og virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Desuden har medarbejderne forklaret om mulighederne for tilskudsordninger samt skolens generelle arbejde med praktik. Den telefoniske kontakt har i varieret omfang ført til fysiske besøg, hvor der er aftalt møder med virksomhedernes lærlingeansvarlige. Ved virksomhedsbesøgene har medarbejderne medbragt skriftligt materiale i form af en brochure udarbejdet til formålet. 4.1 Projektet har skabt nye uddannelsesaftaler I projektperioden blev der i alt lavet 130 korte aftaler, hvoraf 79 blev indgået som delaftaler. Både virksomheder og de medarbejdere, der har gennemført den opsøgende indsats, vurderer, at projektet har skabt nye fleksible uddannelsesaftaler som en konsekvens af det opsøgende arbejde. Uddannelsesaftalerne er både indgået med virksomhedspartnere, der på forhånd var en del af skolens virksomhedsnetværk og med virksomheder, der ikke tidligere har været en del af skolens virksomhedsnetværk. De eksisterende samarbejds- 8

9 partnere har som følge af fleksibiliteten fået dækket et merbehov for lærlinge, mens de nye virksomhedspartnere har fået dækket et behov gennem øget kendskab til fleksibiliteten. For begge grupper af virksomheder er kendskabet til mulighederne og fleksibiliteten i de fleksible uddannelsesaftaler øget markant. Flere af de interviewede virksomhedspartnere, der har indgået fleksible aftaler, fortæller, at de ikke på forhånd kendte til mulighederne for fleksible uddannelsesaftaler, og at de hidtil kun har haft lærlinge i ordinære uddannelsesaftaler. En enkelt interviewet virksomhed har aldrig haft lærlinge før. Andre virksomheder vurderer, at deres kendskab er øget markant gennem skolens opsøgende arbejde i projektperioden også gennem det skriftlige materiale, der er udformet i forbindelse med projektet. Generelt har virksomhederne en meget positiv oplevelse af skolens henvendelse, og virksomhederne har i vid udstrækning oplevet, at skolen har gjort en ekstra indsats i projektperioden Fremtidens uddannelsesaftaler er fleksible Virksomhederne fremhæver, at særligt delaftaler og de korte aftaler er meget attraktive pga. fleksibiliteten. Desuden påpeger de, at de fleksible aftaler giver gode muligheder for, at virksomheden kan træffe en kvalificeret beslutning, når de skal ansætte lærlinge. Her fungerer både de korte aftaler, delaftalerne og ikke mindst den virksomhedsforlagte undervisning (VFU) som afprøvningsforløb. Flere virksomheder vurderer, at de fleksible uddannelsesaftaler er helt afgørende for, at de tager lærlinge ind. Det skyldes, at aftalerne åbner op for mindre forpligtende forløb i en tid, hvor mange virksomheder mangler opgaver, og hvor virksomhedernes økonomiske situation er afgørende for mønsteret i lærlingeoptaget. Flere virksomheder tør ikke løbe den økonomiske risiko, der er forbundet med at ansætte en lærling i ordinær praktik. Med de fleksible uddannelsesaftaler kan virksomhederne i stedet skrive kontrakt med en lærling, når det passer ind i opgaveporteføljen. På den baggrund vurderer både medarbejderne fra skolerne og virksomhederne, at udviklingen mod flere fleksible uddannelsesaftaler vil fortsætte i fremtiden og sandsynligvis med forstærket kraft. De fleksible uddannelsesaftaler er desuden hensigtsmæssige for mange mindre virksomheder, der ikke har Projektansættelser giver fleksibilitet Vi ved jo ikke hvor lang tid, vi har arbejde. Vi arbejder kun for én entreprenør, og vi har kun det arbejde, han har. Derfor tør jeg ikke at love lærlingene at have dem i fire år, hvis ikke jeg kan det, og derfor er det en stor fordel med de korte aftaler. Kilde: Virksomhedsinterview volumen og fleksibilitet til at allokere evt. overskudskapacitet mellem medarbejdere. Både virksomhederne og medarbejderne fra skolerne vurderer, at der i fremtiden vil blive langt større efterspørgsel på de fleksible uddannelsesaftaler, men at efter- 9

10 spørgslen i nogen grad vil være konjunkturbestemt. Det betyder, at virksomhederne igen kan begynde at efterspørge lærlinge i en ordinær uddannelsesaftale, når de får flere ordrer. Omvendt er det blandt de interviewede medarbejdere forventningen, at de fleksible uddannelsesaftaler er så hensigtsmæssige for virksomhederne, at efterspørgslen fortsat vil stige. Enkelte virksomheder fremhæver, at der også er ulemper ved de fleksible aftaler, idet de korte aftaler kræver hurtig oplæring, ligesom der i mange tilfælde går et stykke tid, før lærlingene har fundet sig arbejdsmæssigt og socialt til rette på arbejdspladsen. I det virksomhedsopsøgende arbejde har medarbejderne fra de tre skoler arbejdet med at tilpasse de enkelte korte aftaler og delaftaler til elevernes uddannelsesbehov, som løbende opdateres i elevernes uddannelsesbog. Hvis en virksomhed fx søger en lærling ind på en kort aftale til gulvarbejde, forsøger medarbejderne at finde en elev, der netop mangler et modul i gulvarbejde. Ifølge medarbejderne kræver dette meget koordination og planlægning, og en erfaring fra projektet er, at matchet mellem virksomhedernes efterspørgsel og elevernes uddannelsesbehov er tidskrævende. Det kræver således mange ressourcer at planlægge de fleksible uddannelsesaftaler Eleverne har blandede oplevelser af de fleksible uddannelsesaftaler Eleverne i skolepraktik (SKP) har en positiv oplevelse af de fleksible uddannelsesaftaler. Eleverne vurderer, at de lærer mere, når de tager den praktiske del af uddannelsen ude i virksomhederne frem for i skolepraktik. Generelt er der blandt eleverne et bredt kendskab til mulighederne for fleksible aftaler, idet skolen har Eleverne foretrækker praktik i virksomhederne Det er fint at være væk fra skolen. Det er det jeg allerhelst vil: at være ude i et firma. Det er også fint nok (på skolen red.), men det kan også godt blive lidt kedeligt i længden. Kilde: Fokusgruppeinterview med elever afholdt informationsmøder om de forskellige uddannelsesaftaler. Eleverne kender dog ikke konkret til projektet Virksomhedspartnere i skolepraktikken. De positive oplevelser af delaftaler og korte aftaler beror i nogen udstrækning på alternativet nemlig skolepraktikken. Eleverne vurderer nemlig, at skolepraktikken i meget begrænset omfang giver mulighed for at opøve faglige og sociale kompetencer. Alene af den grund er eleverne motiverede for at indgå en fleksibel uddannelsesaftale. Flere elever fremhæver, at den uvished, der ligger i kortere, tidsbegrænsede aftaler kan virke stressende på dem. De oplever altså et vist pres, når de kun er ansat i kortere perioder. Varigheden af uddannelsesaftalerne er derfor en væsentlig kilde til usikkerhed blandt eleverne. En anden kilde til usikkerhed udspringer af elevernes oplevelse af, at de kontinuerligt er til prøve i de virksomheder, som de kommer ud i. Dette gælder særligt, når eleverne deltager i de to ugers virksomhedsfor- 10

11 lagt undervisning. Desuden oplever eleverne, at det ofte tager nogle uger, før de finder sig til rette på arbejdspladsen. Samtidig oplever eleverne, at arbejdets indhold og udfordringer varierer meget i de kortere aftaler. Flere elever fortæller, at opgaver som gipsarbejde og rengøring ofte fylder en relativt stor del af arbejdet i de korte uddannelsesaftaler. Enkelte elever fortæller, at det kan være svært at opretholde en tilstrækkelig motivation, når der kun indgås kortere uddannelsesaftaler, og enkelte elever har overvejet at afbryde uddannelsen pga. praktikpladssituationen og den manglende kontinuitet i uddannelsen. Omvendt påpeger flere af eleverne, at det er motiverende, når de bliver tvunget til at vise arbejdsgiveren, hvad de kan. Samlet set vurderer eleverne, at der er spændende potentiale i at indgå flere tidsbegrænsede uddannelsesaftaler, såfremt det sikres, at den indholdsmæssige kvalitet af forløbene er tilstrækkelig. 4.2 Projektet har skabt nye virksomhedspartnere Den opsøgende indsats i projektet har suppleret den eksisterende indsats omkring udviklingen af virksomhedspartnere til KTS. Denne indsats er forankret centralt i virksomhedscentret, hvor en virksomhedskonsulent har ansvaret for at finde og opretholde virksomhedspartnere til Træfagenes byggeuddannelse. Et formål med projektet har været at intensivere arbejdet ved, at de lokale afdelinger også opsøger virksomhedspartnere. Et væsentligt resultat af projektet er derfor, at det er lykkedes skolernes tre afdelinger at finde nye virksomhedspartnere. En opgørelse fra KTS viser, at der i perioden juni-december 2012 er registreret 49 virksomhedsbesøg. Af de 49 besøg ønskede 46 virksomheder at være en del af projektet om at finde flere fleksible uddannelsesaftaler, og disse kan derfor betragtes som de nye virksomhedspartnere genereret gennem projektets opsøgende arbejde. De medarbejdere fra skolen, der har været involveret i projektet, vurderer, at indsatsen har betydet, at skolen har fået en bedre kontakt til virksomhederne både nye kontakter og en tættere kontakt til eksisterende samarbejdspartnere. Opfattelsen deles af de interviewede virksomheder, der fremhæver, at den personlige kontakt til en medarbejder på skolen er værdifuld for det fremtidige samarbejde. 4.3 Forskellig organisering af det opsøgende arbejde I projektperioden har de tre afdelinger under KTS haft forskellige prioriteringer og organiseringer af det opsøgende arbejde. I en afdeling har der været en medarbejder på fuld tid i hele perioden. Et andet sted har en medarbejder haft to dage om ugen til det opsøgende arbejde, mens han i de øvrige tre dage varetog stillingen 11

12 som faglærer. Det tredje sted har der i en kortere periode i efteråret 2012 været en medarbejder på fuld tid. Medarbejderne vurderer, at resultaterne har været meget afhængige af afdelingernes ressourcer til opgaven. I de afdelinger, hvor der har været allokeret flest ressourcer, er det vurderingen, at der er skabt de bedste resultater. Der har desuden været forskel på fremgangsmåden i det opsøgende arbejde. En medarbejder har primært taget telefonisk kontakt, mens en anden har lagt vægt på de fysiske besøg Flere uddannelsesaftaler kræver kontinuerlig opmærksomhed Det er vurderingen, at det opsøgende arbejde skaber bedst resultater, når det varetages af en medarbejder på fuld tid. Det skyldes arbejdets karakter, der kræver en hurtig respons på henvendelser og kontinuerlig opmærksomhed i den opfølgende indsats, der følger efter den første kontakt til virksomhederne. Ifølge medarbejderne er den opfølgende indsats og de fysiske besøg afgørende elementer, hvis der skal skabes flere fleksible uddannelsesaftaler, og det er vigtigt at være opmærksom på, at opbygningen af netværk tager tid. Netværksopbygning tager tid Det er et langt sejt træk at aktivere virksomhederne og få dem tættere på skolen. Det kræver tid, og det må man være opmærksom på. Kilde: Interview med medarbejder Desuden er det vigtigt, at virksomhederne har én indgang til skolerne, som de kan ringe eller skrive til, når de har behov for nye lærlinge. Behovet gælder særligt ved fleksible aftaler, idet virksomhedernes afdækning af lærlingebehovet i stigende omfang foregår på ad hoc basis, og fordi behovene for arbejdskraft kan opstå hurtigt. Dette understøttes af virksomhedspartnerne, der vurderer, at de også i fremtiden vil have behov for den løbende support, som de har oplevet i projektperioden. Samtidig fremhæver virksomhederne, at den ene indgang til skolen er meget værdifuld for virksomhederne. I projektperioden har der været nedsat en styregruppe bestående af udviklingschefen for KTS, uddannelseslederne for de tre afdelinger og de praktikpladsopsøgende medarbejdere på de tre skoler. Styregruppen har løbende fulgt op på indsatsen, lavet justeringer af organiseringen og delt viden om det opsøgende arbejde. 4.4 Den virksomhedsopsøgende indsats kræver nye kompetencer I projektet har ansvaret for kontakten vil virksomhederne været placeret hos de enkelte medarbejdere, der varetaget den opsøgende indsats og har fungeret som virksomhedspartnernes indgang til skolen. Det opsøgende arbejde stiller krav til medarbejdernes kompetencer. Fx er det vigtigt, at medarbejderne har evnen til at 12

13 være udadvendt og have lyst til skabe personlige relationer til virksomhederne. Medarbejderne fremhæver, at netop evnen til at skabe personlige relationer er afgørende for at finde nye virksomhedspartnere. Kompetencerne er særligt vigtige, når medarbejderne er virksomhedernes eneste indgang til skolen. Succes i det opsøgende arbejde bliver herved meget afhængig af enkelte medarbejderes evne til at danne netværk, og relationsopbygningen til virksomhederne bliver sårbar af, at ansvaret er placeret hos en enkelt medarbejder. Desuden findes der en risiko for, at de opbyggede netværk forsvinder, når en medarbejder forlader arbejdspladsen. Derudover kræver det opsøgende arbejde, at medarbejderne har en bred viden om Træfagenes byggeuddannelse, de forskellige uddannelsesaftaler og virksomhedernes muligheder for at søge tilskud 3. Opfølgningsarbejdet stiller krav til medarbejdernes evne til at arbejde struktureret. De medarbejdere, der har deltaget i det opsøgende arbejde i projektet, har ikke tidligere arbejdet med praktikpladsopsøgende arbejde. Medarbejderne har en faglig baggrund og har erfaring med undervisning, men som udgangspunkt har de ingen forudsætning for at gennemføre virksomhedsopsøgende arbejde. Derfor er det centralt, at der afsættes tid og ressourcer til grundig oplæring i det virksomhedsopsøgende arbejde. Ved projektperiodens afslutning er det endnu ikke afgjort, hvordan den fremtidige praktikpladsopsøgende indsats skal føres videre på KTS. Der ligger derfor en vigtig opgave i at føre erfaringerne videre i organisationen, således at læringen i projektet ikke forsvinder ved projektets afslutning. Dog har KTS nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en model for et fremtidigt praktikpladscenter på skolen. Erfaringerne fra dette projekt vil bl.a. indgå som nyttig viden. 3 Pr. 1/1 udløb virksomhedernes mulighed for at tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (præmie- og bonusordningen på kr.). 13

14 5. Opmærksomhedspunkter for den fremtidige indsats Erhvervsuddannelsesudvalget under Ministeriet for Børn og Undervisning fremsatte i oktober 2012 et forslag om, at den fremtidige indsats for praktikpladser skal organiseres af praktikcentre. Den endelige organisering af praktikcentrene er endnu ikke offentliggjort, men organiseringen forventes at få indflydelse på KTS s organisering af praktikpladsindsatsen. På baggrund af evalueringen af projektet Virksomhedspartnere i skolepraktikken bør de nye praktikcentre have fokus på, at: Virksomhedskonsulenterne systematisk afdækker virksomhedernes behov for fleksible uddannelsesaftaler Den telefoniske kontakt til virksomhederne suppleres med fysiske besøg i virksomhederne Kontakten til virksomhederne dokumenteres i et system, der er tilgængeligt for flere medarbejdere, så der sikres en videndeling Den opfølgende indsats gennemføres systematisk og med fokus på kontinuerlig support til virksomhederne Fleksibiliteten i den praktikpladsopsøgende indsats sikres ved, at medarbejdere er ansat i fuldtidsstillinger Virksomhedskonsulenterne får en grundig oplæring/uddannelse i arbejdet med den opsøgende indsats Der i koordinationen og tildelingen af fleksible uddannelsesaftaler rettes opmærksomhed mod at sikre elevernes uddannelsesbehov Anvendelsen af fleksible uddannelsesaftaler sker i overensstemmelse med de kvalitetskrav, der er opsat for den praktiske del af Træfagenes byggeuddannelse. 14