LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse"

Transkript

1 LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 6 Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte læring, barnets trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?

2

3 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 4 LTU-MODELLEN... 6 SKEMAER OG VÆRKTØJER Analyseskema Handleplan Opfølgningsskema Processtyrerens opgaver... 18

4 4 LTU-modellen Baggrund LTU-modellen i Rødovre Kommune LTU-modellen er et analyse- og handleværktøj udviklet på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) i Rødovre Kommune. Værktøjet kan effektivt hjælpe lærere og pædagoger med én af deres største udfordringer: at skabe Læring, Trivsel og Udvikling (LTU) hos børn, der er i lærings- og trivselsmæssige vanskeligheder. I 2009 blev det besluttet, at LTU-modellen skulle udbredes og anvendes som fælles pædagogisk værktøj for alle lærere og pædagoger på skoler og SFO i Rødovre Kommune. LTU-modellen i daginstitutioner På baggrund af de gode resultater valgte de første daginstitutioner i 2010 at implementere LTU-modellen. Aktuelt er der 4-5 daginstitutioner i gang pr. år. Dette er LTU-modellen Daginstitutioner Version 4.0 og er opdateret i august Modellen er dels blevet udviklet på baggrund af den meget omfattende erfaring fra skoler og SFOer, samt mere specifikt justeret efter erfaringerne fra LTUarbejdet i daginstitutioner i Rødovre. LTU-implementering og kompetenceudviklingsstøtte Kompetenceudviklingsforløbene består af fem moduler af i alt 18 timers varighed. Alle pædagogiske medarbejdere (pædagoger, medhjælpere, støttepædagoger og eventuelt studerende) deltager i forløbene sammen. De arbejder i teams à 4-8 personer, som inden forløbene udvælges i samarbejde mellem daginstitutionslederen og konsulenterne i forhold til, hvordan det bedst matcher arbejdet med børnene i hverdagen. Hovedparten af tiden på de 4 første moduler arbejdes der med konkrete LTU-analyser, hvor hvert team har en konsulent, der intensivt understøtter teamet i arbejdet. Det sidste og 5. modul har form af en fælles workshop, hvor leder og medarbejdere arbejder med en løsning til hvorledes anvendelsen af LTU-modellen rent praktisk kan integreres som et aktivt redskab i hverdagen. Mellem de enkelte moduler anvender de deltagende team LTU-modellen ved deres almindelige møder, som en integreret del af den måde man på møderne arbejder med lærings- og trivselsmæssige problemstillinger for specifikke børn.

5 5 LTU-modellen Psykologer og konsulenter fra PUC kender LTU-modellen særdeles godt og kan derfor også bruge modellen i andre sammenhænge, hvor man samarbejder med det pædagogiske personale i daginstitutionerne omkring specifikke sager. Processtyrer I arbejdet med LTU-modellen er det vigtigt at have en god processtyrer. For hvert deltagende team vælges en processtyrer, der i løbet af året deltager i 4 netværksmøder for en gruppe af processtyrere. Netværksmøderne er målrettet kompetenceudvikling med det formål at klæde processtyrerne særligt på til rollen. Hvor finder jeg mere om LTU-modellen? På PUC s hjemmeside kan du finde diverse materialer og information relateret til LTU-modellen.

6 6 LTU modellen LTU-modellen LTU-modellens faser LTU-modellen består af forberedelse samt otte faser, som bliver uddybet på de følgende sider. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Fase 7 Fase 8 Forberedelse Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Hvad vil vi prioritere vi for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberede Analysere Handle Opfølgning Illustrationen viser, at LTU-modellen skal forstås som en cirkulær proces. Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 6 Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd?

7 7 LTU-modellen Forklaringer Hvad er Observeret adfærd? Det er helt afgørende, at man i denne fase får beskrevet den rene adfærd, man er bekymret for og filtrerer egne tolkende udsagn og forforståelse fra. Dette betyder bl.a., at man skal undgå alle formuleringer, hvor man tillægger barnet motiver eller intentioner for den adfærd, man ser. Drengen gemmer sig bag gardinet. Nej, så tillægger vi barnet en intention om, at han gemmer sig. Som den rene observation vil det være, at han står bag gardinet. Man skal undgå generaliserende og vurderende formuleringer af barnet: En god rettesnor for dette er bl.a. at undgå alt hvad man kan sætte er foran,. Eksempelvis er: han er dominerende, konfliktsky, opmærksomhedssøgende mv. ikke objektive beskrivelser af adfærd. Den observerede adfærd er noget, man helt konkret har set barnet sige eller gøre. Bogen Hver gang du ser ikonet Bogen, skal I undersøge hvornår barnet tit har den observerede adfærd og hvornår barnet sjældent har den observerede adfærd. Isbjerget Hver gang du ser ikonet isbjerget, skal du med dine spørgsmål forsøge at få dine kollegaer til at undersøge dybereliggende sammenhænge mellem mønstre og adfærd.

8 8 LTU modellen Forberedelse Inden personalet laver en LTU-analyse, har man aftalt, hvilket barn man vil tale om. Det vil være en fordel, at en medarbejder inden mødet har fundet ud af, hvad der eventuelt har været af særlige tiltag i forhold til det barn, man vil tale om i LTU-analysen. Det kan eksempelvis være: Hvilke undersøgelser af barnet er der lavet? Har psykologen været involveret hvordan? Har der været foretaget observationer af barnet? Har der været samtaler med forældrene, om særlige bekymringer? Erfaringerne viser, at muligheden for at finde nye handlemuligheder er større, hvis én eller flere medarbejdere har lavet observationer af barnet forud for LTU-analysen. Ved observationerne skal man særligt kigge på, i hvilke situationer barnet har en hensigtsmæssig adfærd, og i hvilke situationer barnet har en bekymrende adfærd. Man kan her skelne til de syv perspektiver i fase 3, som præsenteres i denne teamguide.

9 9 LTU-modellen Fase 1: Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Inden man går i gang med selve analysen, fortæller den person, der har indhentet viden på forhånd, hvad der hidtil har været gjort i forhold til barnet. Herefter laver personalet en liste over den konkrete observerede adfærd, man er bekymret for. Beskrivelsen af den Observerede adfærd skal udelukkende opliste, hvad barnet helt konkret gør eller siger. Formålet med denne fase er, at teamet sammen får en konkret og objektiv beskrivelse af den adfærd, man er bekymret over uden at fortolke den. Ofte ender man med en længere liste af observeret adfærd, som man er bekymret over. I disse tilfælde drøfter man kort og prioriterer, de 2 til 3 typer af observeret adfærd man er mest bekymret over, og derfor ønsker at tage udgangspunkt i under arbejdet med LTU-analysen. Hvad har der hidtil været gjort for barnet? (kort) Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for Fase 2: Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Når personalet er blevet enigt om, hvilken observeret adfærd man er særlig bekymret for, drøfter man kort følgende tre spørgsmål: Hvilke konsekvenser har adfærden for barnet nu? Hvilke konsekvenser kan adfærden have for barnet på sigt Hvilke pædagogiske udfordringer giver adfærden os som personale?

10 10 LTU modellen Fase 3: Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? Personalet undersøger i denne fase sammenhænge og mønstre mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd i forhold til følgende perspektiver: A. Tid B. Barn-barn relation C. Aktiviteter, hverdagssituationer og lege D. Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet E. Stuens og daginstitutionens sociale fællesskab og samværsformer F. De voksnes samarbejde om barnet G. Aktør A) Tid Hvornår er den observerede adfærd startet eller taget til? Er der sket væsentlige ændringer i barnets kontekst og relationer omkring dette tidspunkt eksempelvis i forhold til børn eller personale, som barnet har haft nære relationer til, i forhold til børnegruppen, i hjemmet eller andre væsentlige ændringer i omgivelserne. B) Barn-barn relation Med hvilke andre børn forekommer den observerede adfærd særligt ofte? Hvor/hvornår? Med hvilke andre børn forekommer den observerede adfærd sjældent eller aldrig? Hvor/hvornår? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. spørge til kvaliteten af relationen til specifikke børn, specifikke børn på særlige tidspunkter af dagen eller med særlige børn i forhold til specifikke aktiviteter, drenge, piger, yngre, ældre, jævnaldrende, på tomandshånd med andre børn, med større eller mindre grupper af børn, typer af børn mv.

11 11 LTU-modellen C) Aktiviteter, hverdagssituationer og lege I hvilke aktiviteter, hverdagssituationer og lege forekommer den observerede adfærd særligt ofte? I hvilke aktiviteter, hverdagssituationer og lege forekommer den observerede adfærd sjældent eller aldrig? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. overveje specifikke typer aktiviteter og lege, aktiviteter med høj eller lav grad af voksenstyring, eller hvor der slet ikke er voksne til stede, udenfor, indenfor, ved fysisk aktivitet, kreative aktiviteter, fordybende aktiviteter, ro, uro, særlige aktiviteter på specifikke tidspunkter på dagen mv. Undersøg betydningen af de grupper barnet er en del af: aldersopdelt, funktionsopdelt, stueopdelt. D) Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet Hvilken betydning kan relationen mellem de pædagogiske medarbejdere og barnet have for barnet og den observerede adfærd? I forhold til relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet kan man bl.a. overveje: Hvordan er de voksnes relation til barnet? Hvordan søger barnet kontakt med den voksne? Er der forskel på, hvem barnet søger og trives særligt med? Er der forskel i, hvordan man i teamet oplever barnet og problemerne? Hvad karakteriserer den kontakt, der er med barnet (daglige samtaler, sidde på skød, konflikter, irettesættelser osv.)? E) Stuens og daginstitutionens sociale fællesskab og samværsformer Hvilken betydning kan stuens sociale fællesskab og de grupperinger og samværsformer, som barnet indgår i, have for barnet og den observerede adfærd I forhold til stuens sociale fællesskab og samværsformer kan man blandt andet overveje: hvordan er børnenes forhold til hinanden? Hvilke holdninger/adfærd giver status? Hvor er barnet i hierarkiet?

12 12 LTU modellen F) De voksnes samarbejde om barnet Hvilken betydning kan personalets samarbejde have for barnet og den observerede adfærd? Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets udfordringer? I forhold til personalets samarbejde kan man bl.a. overveje: hvordan samarbejdes der om barnet? Arbejder personalet mod samme mål? Håndterer personalet udfordringerne ens/ forskelligt? Hvilken betydning har det? I forhold til samarbejdet mellem daginstitutionen og hjem kan man bl.a. overveje: Hvordan bruger vi den information, vi har fra forældrene i hverdagen? Hvordan vil I karakteriserer jeres relation til forældrene, er der tale om informations udveksling eller reelt samarbejde? Er der væsentlige familiemæssige forhold, der kan have betydning for de vanskeligheder, barnet er i? G) Aktør Hvad siger barnet selv om den adfærd? Hvilke særlige kompetencer har barnet? Hvad kan barnet godt lide at lave og mindre godt lige at lave? Er der noget barnet har særligt svært ved? Man kan her også spørge til, hvad barnet i øvrigt udtrykker eller viser (verbalt/nonverbalt) om den adfærd, man er særligt bekymret for.

13 13 LTU-modellen Fase 4: Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? I denne fase er formålet at identificere de faktorer i relationer og leg- og læringsmiljø, der er med til at fastholde barnet i den adfærd, man er særligt bekymret for. På baggrund af analysen i fase 3 laver personalet en brainstorm på et af følgende spørgsmål: Hvad skulle vi gøre, hvis vi ville fastholde barnet i den adfærd, vi er særligt bekymrede for? Hvad er samlet set med til at fastholde barnet i den adfærd, vi er bekymrede over? Fase 5: Hvad kan vi gøre for at støtte barnets læring, trivsel og udvikling? Formålet med denne fase er, at personalet finder handlemuligheder, der kan støtte barnets positive udvikling. Med udgangspunkt i fase 3 og særligt fase 4 laver teamet en brainstorm. Hvilke ting kan I som pædagogiske medarbejdere gøre for at ændre det, der er med til at fastholde barnet i den bekymrende adfærd? Brainstorm er en kreativ metode med nogle særlige regler, som skal følges. Reglerne er: Alle ideer er velkomne Al kritik af ideerne er forbudt Ideerne skal ikke diskuteres

14 14 LTU modellen Fase 6: Hvad vil vi prioritere for at støtte barnets trivsel og udvikling? Ud fra brainstorm-listen prioriterer personalet hvilke tiltag, man ønsker at prøve af i de følgende fire uger. Det er afgørende, at de prioriterede tiltag er realistiske og overkommelige for personalet at gennemføre. Samtidig kan man i prioriteringen af tiltag også skelne til hvilke tiltag, man tror, vil have den største positive effekt for barnet. Personalet udfylder handleplanen for de prioriterede tiltag. I handleplanen beskriver personalet kort de prioriterede tiltag, de vil gennemføre, hvem der har ansvar for at gennemføre de enkelte tiltag, hvornår man gennemfører dem, og hvornår man fælles følger op tiltagene. Fase 7: Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets læring, trivsel og udvikling Personalet gennemfører de aftalte tiltag over en periode på fire uger. Det er afgørende, at perioden ikke bliver for lang, da det vil gøre det vanskeligere at foretage eventuelle løbende justeringer. Fase 8: Vi følger op på tiltagene hvordan går det med barnet? Teamet følger op og vurderer om de valgte tiltag er gennemført. Teamet tager udgangspunkt i handleplanen og vurderer, om der er sket en forandring i forhold til den observerede adfærd som de beskrev i fase 1. Har vi fået gjort det vi besluttede? Hvis ja: hvad har virket? Hvorfor? Hvad virkede mindre godt? Hvorfor? Hvad skal der ske nu? Hvis nej: Hvorfor mon vi ikke fik udført tiltagende? Hvad skal der til for, at vi får iværksat handleplanen? Hvordan har LTU processen været denne gang? Hvad har været særligt virksomt?

15 15 LTU-modellen Skemaer og værktøjer Analyseskema

16 16 LTU modellen Handleplan

17 17 LTU-modellen Opfølgningsskema Fase 8 Har vi gjort det vi besluttede? Hvis ja: hvad virkede? Hvorfor? Hvad virkede mindre godt? Hvorfor? Hvad skal der ske nu? Hvis nej: Hvorfor mon vi ikke fik udført tiltagende? Hvad skal der til for, at vi får iværksat handleplanen? Hvordan har LTU processen været denne gang? Hvad har været særlig virksomt?

18 18 LTU modellen Processtyrerens opgaver Processtyreren har fire opgaver under LTU-analysen. Nedenfor er vist nogle eksempler på, hvad de fire opgaver kan indebære: Mødeledelse: Rammesætte mødet (hvem fremlægger en udfordring, rolleafklaring) Tidtager (kan uddelegeres) Holde styr på talerækken (kan uddelegeres) Sørge for at mødelokalet er godt indrettet (opstilling af stole/bord/smartboard/flip-over) Sørge for de nødvendige LTU-støttematerialer Facilitering: Stille undersøgende og nysgerrige spørgsmål til perspektiverne i fase 3 Sørge for at alle i personalet bidrager og deltager Holde fast i at dialogen tager udgangspunkt i/forholder sig til den observerede adfærd (jf. fase 1) Processtyring: Fastholde at personalet går frem efter LTU-modellens faser Lave opsummeringer ved faseskift Sørge for at der noteres i LTU-skemaerne Produktstyring: Understøtte at personalet når frem til at beslutte konkrete tiltag Opfordre personalet til at vælge tiltag, der er overkommelige og realistiske Konkretisere tiltagene med henblik på hvem, hvornår og hvad skal der komme ud af det Få sat punktet følge op på tiltag (jf. fase 8) på dagsorden

19

20 Rødovre kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tæbyvej Rødovre Tlf Fax E-post

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 27.oktober 2010 Institutionens navn: Nordstjernen Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll Deltagere ved tilsynet: TR Diana Levisen,

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Ørnesten Dato for tilsyn:21.11.11 Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Deltagere ved tilsynet: Camilla pæd. Mette bestyrelsesformand og Thyra Hoier

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015

UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015 UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015 OCN sløjfemodellen Butterfly Aktiviteter Øvebaner (robusthed) Robusthedsforløb øvebaner Coachende tilgang samtaler Med udgangspunkt i sløjfemodellen vil vi I de

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 28.09.2010 Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll Deltagere ved tilsynet: Annette

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens pædagogiske fundament I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i

Læs mere

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams: NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: Torsdag, den 23. september 2010 kl. 11.00 13.00 Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave Tilsyn foretaget af: Pædagogisk

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Hanehøj. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering heraf? Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Ja, Nogenlunde Har hele personalegruppen kendskab til børn- og Nogenlunde

Læs mere

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov

Vidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4 1.4 Børnenes

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL Teamets guide til LEJRE SAMARBEJDSMODEL Indhold Forord Kære læser Forord... 3 De 3 ben i arbejdet med...4 Ben 1: Teori og viden...6 De 4 perspektiver...6 Aktørperspektivet... 8 Relations- og fællesskabsperspektivet...

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik. Bekymringssamtalen Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik Hav det overordnede formål med samtalen for øje: Tidlig/rettidig indsats Forandring Mobilisering af den unges egne og familiens

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere