Målrettede forløb på produktionsskolen. Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne
|
|
- Magnus Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne
2 Målrettede forløb på produktionsskolen Målrettede forløb på produktionsskolen Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne Michael Bjergsø og Produktionsskoleforeningen 2015 Udgivet af: Produktionsskoleforeningen Dæmningen 33, 2. tv. DK 7100 Vejle Tlf: Grafisk tilrettelæggelse: Kirsten Grønvall Publikationen Målrettede forløb på produktionsskolen er udgivet som et led i projektet Nye spor til teknik og er støttet af Industriens Fond. Projekt Nye Spor til Teknik er et projekt på Korsør ProduktionsHøjskole i samarbejde med Dansk Industri og finansieret af Industriens Fond. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Erhvervsskolen Selandia i Slagelse (CEU). Produktionsskoleforeningen (PSF) deltager i projektet, specielt med henblik på videnspredning af erfaringerne til samtlige produktionsskoler. 2
3 Indhold: Forord 4 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes perspektiv 5 A. Nye adgangskrav på erhvervsuddannelserne 5 B. Ny struktur på erhvervsuddannelserne (generelt) 6 C. Ny struktur på grundforløbene (grundforløb 1 og 2) 8 D. Maksimalt antal optag på grundforløbene 10 E. Konsekvenser ift. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) EN STYRKET ROLLE! Produktionsskolernes rolle i uddannelseslandskabet Den samme rolle men styrket! ET BLIK PÅ DE UNGE; Forskellige udfordringer, forløb og retninger MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Med særligt henblik på målrettede forløb henimod grundforløb 2 16 A. Afklaring: Produktionsskolens første opgave er at afklare den unge 17 B. Målrettet forløb hen imod grundforløb 2 17 C. Overgang til grundforløb 2 på erhvervsskolen via kombinationsforløb Produktionsskoleforeningens tiltag fremefter 22 3
4 Målrettede forløb på produktionsskolen Forord Produktionsskolen er en anden vej til uddannelse! En anden vej for dem, der har brug for en anden måde at lære på, og som ikke umiddelbart profiterer af at tage hovedvejen til ungdomsuddannelse. På produktionsskolen møder de unge en praktisk tilgang til læring; de møder et fag, og de bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor det har stor betydning, at man er til stede og tager fat. For mange unge åbner det nye horisonter såvel fagligt som personligt og socialt og det giver en anderledes konkret afklaring i forhold til, hvilken retning man skal gå, når det kommer til uddannelse. Med den ny erhvervsuddannelsesreform er dette blevet tydeligere: At produktionsskolen er en anden vej til uddannelse. For med reformen skal den enkelte unge være endnu mere klar allerede ved indgangsdøren til grundforløbet på erhvervsskolen; Den unge skal være endnu mere afklaret ift. uddannelsesretning og være endnu bedre klædt på fagligt, personligt og socialt, bl.a. fordi forløbet på én gang er blevet løftet hvad angår faglighed og krav, men samtidig er blevet mindre fleksibelt hvad angår forlængelse og særlige hensyn. For os på produktionsskolerne bliver rollen i morgen, som den er i dag: At gøre unge klar til ungdomsuddannelse og med særligt henblik på de erhvervsrettede uddannelser. Og så alligevel ikke helt, for reformteksten siger det klart: Produktionsskolernes rolle skal styrkes og det skal den ikke mindst i forhold til netop at gøre unge klar til erhvervsuddannelse og på baggrund af de øgede krav. Det nye bliver for os på produktionsskolerne at lave målrettede forløb, der skal klæde den enkelte unge på til erhvervsuddannelse. I Produktionsskoleforeningen hilser vi reformen velkommen, fordi vi fuldt og helt deler ambitionen om at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, samt ser os selv som en aktiv part i at løse den opgave. Og vi tager meget gerne den styrkede rolle på os, og ser frem til at udvikle og gennemføre målrettede forløb, der skal sikre unge den fornødne læring og ballast til at komme ind på og gennemføre en erhvervsuddannelse! Nærværende hæfte er en introduktion til produktionsskolernes målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse og med baggrund i de for produktionsskolerne væsentligste ændringer, som reformen medfører. Det skal bemærkes, at modellen er udfærdiget inden reformen reelt er trådt i kraft, og derfor er det en grundmodel, som vi arbejder videre med på produktionsskolerne og i samarbejde med de lokale erhvervsskoler. Det skal også bemærkes, at grundmodellen her er blevet til som en del af projektet Nye Spor til Teknik, som er et samarbejde mellem Korsør ProduktionsHøjskole og Selandia CEU Slagelse, og som er støttet af Industriens Fond. Februar 2015 Produktionsskoleforeningen, PSF 4
5 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes perspektiv Erhvervsuddannelsesreformen blev vedtaget d. 24. februar 2014 med Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Ambitionen med aftalen er at lave grundlæggende ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne (Aftaleteksten, s. 3), men det er også at styrke produktionsskolernes rolle (Aftaleteksten, s. 67). De grundlæggende ændringer af erhvervsuddannelser er mange, men de ændringer, der har relevans i forhold til produktionsskolernes virke, er i særdeleshed følgende: A. Nye adgangskrav på erhvervsuddannelserne B. Ny struktur på erhvervsuddannelserne (generelt) C. Ny struktur på grundforløbene (grundforløb 1 og 2) D. Maksimalt antal optag på grundforløbene E. Konsekvenser ift. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) A. Nye adgangskrav på erhvervsuddannelserne I aftalen hedder det, at aftalepartierne er enige om, at der er behov for at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsuddannelse (Aftaleteksten, s. 24). Derfor er der sat et adgangskrav, der betyder, at optagelse på erhvervsuddannelse forudsætter, at den unge har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i hhv. dansk og matematik. For de unge, der ikke lever op til adgangskravet, er der to alternative adgangsveje til erhvervsuddannelse: Den ene er en helhedsvurdering hvor det pba. en centralt stillet prøve og en samtale med den unge vurderers om denne kan gennemføre erhvervsuddannelsen. Den anden er, hvis den unge har en uddannelsesaftale. Ovenstående adgangskrav gælder, hvad enten den unge skal optages på grundforløb 1 eller 2. 5
6 Målrettede forløb på produktionsskolen En alternativ adgangsvej for de unge, der ikke har karakteren 02 i dansk og matematik Den ansøgte erhvervsskole skal foretage en helhedsvurdering baseret på en skriftlig prøve og en samtale. Den skriftlige prøve varer to timer og bedømmes med bestået/ikke bestået. Prøvens niveau svarer til kravene for at opnå 02 i dansk og matematik, men prøven vil have en faglig toning med et alment erhvervsrettet udgangspunkt i praktiske situationer og vil være anvendelsesorienteret (jf. Aftaleteksten, s. 25). Samtalen har til formål at afdække den unges specifikke faglige potentiale, og i løbet af samtalen skal som minimum afdække følgende seks forhold om den unge (Jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 55): Motivation for uddannelsen og lyst til læring Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsninger Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær Samarbejdsevner Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker B. Ny struktur på erhvervsuddannelserne (generelt) Den gamle struktur med 12 fællesindgange er afløst af 4 hovedindgange: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik 2) Kontor, handel og forretningsservice 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser og 4) Teknologi, byggeri og transport. Under disse fire hovedindgange er 108 specifikke erhvervsuddannelser fordelt. Elever, der optages på grundforløb 1, påbegynder uddannelsen inden for en af de fire hovedindgange, mens eleverne ved overgang til eller optagelse på grundforløb 2 målrettes en af de 108 specifikke erhvervsuddannelser. Strukturen på hovedforløbene er ikke ændret, men niveau og fag er revideret af de faglige udvalg og for de fleste uddannelsers vedkommende er kravene skærpet. Det kommer til udtryk i de såkaldte varedeklarationer. 6
7 Hovedforløbenes varedeklarationer Varedeklarationerne findes i Bekendtgørelse nr af d. 23. september 2014, og de er udarbejdet af de faglige udvalg. I varedeklarationerne er udspecificeret de krav, som eleverne skal have opfyldt for at kunne påbegynde hovedforløbet. De faglige udvalg har udarbejdet en varedeklaration for hver eneste erhvervsuddannelse. Udover at beskrive viden, færdigheder og kompetencer, som eleven skal tilegne sig i løbet af grundforløbet, fremgår det også af varedeklarationen, hvilke grundfag eleven skal have gennemført i forbindelse med grundforløbet. Eksempelvis gælder det på Ernæringsassistentuddannelsen, at eleven skal have gennemført (bestået) hhv. dansk og naturfag på E-niveau. Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, at eleven skal have gennemført (bestået) hhv. psykologi, informationsteknologi og naturfag på F-niveau samt dansk på E-niveau. Elektrikeruddannelsen, at eleven skal have gennemført (bestået) hhv. dansk og fysik på E-niveau samt matematik på D-niveau. Det er vigtigt at forstå, at varedeklarationerne er langt mere omfattende end de grundfag, der er eksemplificeret ovenfor. Men når netop grundfagene er fremhævet i denne sammenhæng, er det, fordi det med stor tydelighed peger på, at vi i afklaring og vejledning af den unge på produktionsskolerne skal se på mere og andet, end om de har 2 i dansk og matematik! Én ting er nemlig, om og hvordan deltageren kan komme ind på grundforløbet en anden ting er, om det er realistisk at den unge kan komme i mål med uddannelsen og få et svendebrev. Varedeklarationens anvendelighed i den sammenhæng er, at den (relativt) kort og præcist fortæller, hvad den unge skal igennem i uddannelsesforløbet.. Ovennævnte bekendtgørelse giver det fulde overblik, men er man kun interesseret i at se, hvilke grundfag der er overgangskrav for de enkelte uddannelser, kan man finde en overskuelig oversigt på Uddannelsesguiden.dk (se 7
8 Målrettede forløb på produktionsskolen C. Ny struktur på grundforløbene (grundforløb 1 og 2) Med reformen er grundforløbsstrukturen ændret, således at der er hhv. grundforløb 1 (G1) og grundforløb 2 (G2). Som nævnt oven for er G1 bredt orienteret ud fra en af de fire hovedindgange, mens G2 er specifikt rettet mod én af de 108 erhvervsuddannelser. Derudover gælder, at G1 er for den gruppe unge, der kommer fra folkeskolen (eller senest et år derefter), mens G2 er for dem, der har været ude og lave noget andet i en periode. Mere præcist er målgruppen for hhv. G1 og G2 følgende (jf. EUD-loven 5 og 5 a): Uddannelsesstart på grundforløb 1 er kun for de unge, der enten kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller søger om optagelse senest i august måned året efter at den unge har opfyldt undervisningspligten eller har afsluttet 10. klasse (og i øvrigt lever op til adgangskravene, se ovf.). Efter afsluttet forløb på G1 går eleverne videre i G2. Hvis en elev falder fra G1 kan vedkommende ikke optages på G1 igen, men skal i stedet søge optagelse på G2. Uddannelsesstart på grundforløb 2 er for de unge, der søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor den unge har opfyldt undervisningspligten eller har afsluttet 10. klasse (og i øvrigt lever op til adgangskravene). Både grundforløb 1 og 2 varer 20 uger, og der er ikke som tidligere mulighed for at forlænge grundforløbet. For den unge, der påbegynder sin erhvervsuddannelse på G1, varer grundforløbet altså i alt 40 uger, mens det for den unge, der påbegynder sin erhvervsuddannelsen på G2, kun varer 20 uger. Indholdsmæssigt er G1 introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning, mens G2 er uddannelsesspecifik undervisning (jf. EUD-lovens 23, stk. 1). 8
9 9
10 Målrettede forløb på produktionsskolen D. Maksimalt antal optag på grundforløbene For grundforløb 1 gælder det, at en elev kun kan optages én gang, dvs. ved frafald skal den unge påbegynde eventuel ny erhvervsuddannelse på grundforløb 2. For grundforløb 2 gælder det, at en elev kan optages på forløbet maksimalt tre gange. Dette gælder, uanset om der er tale om fx uddannelsespålæg fra Jobcentret. Den eneste undtagelse er, hvis den unge har en uddannelsesaftale, idet vedkommende da har adgang til grundforløbet uanset tidligere forsøg. E. Konsekvenser ift. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) Der er ikke nogle direkte ændringer på PBE-området i EUD-reformen. Men alligevel er det klart, at ændringerne på de ordinære erhvervsuddannelser vil have en indirekte effekt også på PBE-området, idet skærpede krav og varedeklarationer på hovedforløbet har en betydning for niveauet også for PBE-eleven (fordi denne jo skal måles med samme tommestok som den ordinære lærling). For mere information om PBE, se (under fanen PBE ), hvor du bl.a. kan finde PSF s håndbog Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse i elektronisk udgave. 10
11 2. EN STYRKET ROLLE! Produktionsskolernes rolle i uddannelseslandskabet Den samme rolle men styrket! Med erhvervsuddannelsesreformen er der ikke ændret i produktionsskolernes målgruppe: Det er fortsat unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætningerne for det. Der er heller ikke ændret i produktionsskoleforløbets formål: Forløbet er fortsat rettet mod at ruste vores unge til ungdomsuddannelse eller arbejdsmarked, og vi skal stadig arbejde med særligt henblik på de erhvervsrettede uddannelser (jf. lov om produktionsskoler 1). Og vi vil også fremefter udsluse deltagere til en bred vifte af uddannelse, herunder STU, EGU, PBE, gymnasiale uddannelser og fra august 2015 også til den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU). 11
12 Målrettede forløb på produktionsskolen Alligevel er der med reformen lagt op til, at produktionsskolernes rolle styrkes (jf. Aftaleteksten, s. 27f.), og her peges der bl.a. på mulighederne for at lave målrettede forløb for unge, som er motiverede for erhvervsrettet uddannelse. Essensen er, at når der ændres på struktur og indhold på erhvervsskolen, bl.a. ved at indføre adgangskrav, ved at fjerne muligheden for at forlænge grundforløb, ved at indføre et maksimum på 3 forsøg på grundforløb 2 og ved i det hele taget at hæve niveauet, så stiller det også større krav bagud til produktionsskolerne i forhold til at gøre de deltagere klar, der skal på erhvervsskole. Nogle af de konsekvenser og krav, som vi må forvente, at reformen bringer med sig for produktionsskolerne, er Vi skal løfte niveauet for de deltagere, der er afklaret hen imod erhvervsrettede uddannelser og vi skal gøre det målrettet henimod den erhvervsuddannelse, som deltageren stiler efter. Vi skal blive endnu bedre til at differentiere læring i værkstedet (fordi gruppen af deltagere fortsat er ganske forskellige, men vi skal blive endnu stærkere i systematisk at løfte den enkelte i forhold til den vej han eller hun skal). Værkstedslæreren skal have et mere solidt kendskab til indhold og krav på de erhvervsuddannelser, som hans eller hendes værkstedsfag peger i retning af. Vi skal blive bedre til den værkstedsintegrerede undervisning, således at deltageren gøres i stand til at bestå den anvendelsesorienterede prøve (hvis vedkommende ikke har gennemsnittet 2,0 i dansk og matematik). Vi skal lave et kvalificeret kompetencebevis og bringe det i spil i overgangen til ungdomsuddannelse. 12
13 3. ET BLIK PÅ DE UNGE; Forskellige udfordringer, forløb og retninger Produktionsskolernes unge er vidt forskellige! Sådan er det i dag, og sådan vil det også være fremover. De kommer med forskellige skoleerfaringer, forskellig opbakning hjemmefra, og de kommer med forskellige forventninger til fremtiden og til uddannelse og arbejde. Det er også ganske forskellige problemer og udfordringer, de unge slås med. Men gennem det praktiske arbejde og fællesskabet på produktionsskolens værksted bliver hver enkelt styrket både fagligt, personligt og socialt og hele tiden med henblik på at komme videre i uddannelse eller arbejde. Lovgivningen definerer produktionsskolens målgruppe som unge, der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde ungdomsuddannelse (Lov om produktionsskoler, 1), mens vi selv finder den positive formulering både mere rammende og et bedre udgangspunkt for produktionsskoleforløbet: Det er unge, der har brug for en anden måde at lære på! De unges forskellighed er vigtig at holde sig for øje også når vi taler om målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. For det første skal vi huske, at det langt fra er alle produktionsskoleelever, der går videre i en erhvervsuddannelse (det gør ca. en tredjedel), og for det andet er det ganske forskelligt, hvad der for disse unge skal til for at blive klar til erhvervsuddannelse. Nedenstående fire portrætter af unge på produktionsskolen giver et konkret blik for, at opgaven er mere nuanceret, end fx hvorvidt den unge har sine 2-taller på plads. De fire portrætter er konstruerede, men som typer vil de være kendte på enhver produktionsskole. Alle fire er skitseret ud fra hhv. en dansk-/matematik-screening, afgangskarakter fra folkeskolen (FSA) samt en vejleder-/værkstedslærervurdering af deltageren: Thomas: Det er ikke det faglige, der er problemet Screening: Thomas har ingen vanskeligheder i hverken dansk eller matematik. Det vurderes, at Thomas kan opfylde de faglige krav til at gennemføre en teknisk erhvervsuddannelse. FSA dansk: mdt.: 7, skr.: 10, FSA matematik: færdighed: 7, problem: 7 Vejleder/værkstedslærer: Thomas er meget ustabil i fremmøde. Hans arbejde og engagement er svingende, og det hænger givetvis sammen med hans hash-misbrug. Det er en forudsætning for uddannelse, at der er mødestabilitet og styr på hash-problem. Maria: Kan godt men ved ikke, hvad hun vil Screening: Maria har lette vanskeligheder i dansk. Hun læser med god forståelse, men kan opnå bedre kendskab til staveregler. Maria har ingen vanskeligheder i matematik. Det vurderes, at Maria kan opfylde de faglige krav til at gennemføre en teknisk erhvervsuddannelse. FSA dansk: mdt.: 7, skr.: 4, FSA matematik: færdighed: 7, problem: 4 Vejleder/værkstedslærer: Maria er meget usikker på, hvad hun vil. Hun skal afklares om faglig retning. 13
14 Målrettede forløb på produktionsskolen Nicolai: Tændt på et fag Screening: Nicolai har ingen vanskeligheder i dansk, men kan forbedre læsehastighed. Nicolai har ingen vanskeligheder i matematik. Screeningen viser dog, at arbejdshukommelsen kan svigte i testsituation. Det vurderes, at Nicolai kan opfylde de faglige krav til at gennemføre en teknisk erhvervsuddannelse. FSA dansk: mdt.: 2, skr.: 4, FSA matematik: har ikke været til eksamen Vejleder/værkstedslærer: Nicolai har valgt retning han vil være klejnsmed, og er meget tændt på det. Værkstedslærer understøtter valget. Der skal arbejdes med dansk/matematik, herunder testsituationer. Casper: Vil gerne uddannelse, men EUD er ikke det rigtige (i første omgang) Screening: Casper har funktionelle vanskeligheder i dansk. Han mangler træning og kendskab til specifikke staveregler, og hans evne til at læse og forstå en tekst er mangelfuld, hvilket kan skyldes manglende læsetræning og benyttelse af læsestrategier. I matematik har Casper de generelle færdigheder i regnearter, men vanskeligheder med opmærksomhed og korttidshukommelse. Det vurderes, at Casper skal træne færdigheder i dansk samt træne hukommelse og opmærksomhed for at træne indlæringen generelt. Det vurderes, at Casper ikke kan opfylde de faglige krav til at gennemføre en teknisk erhvervsuddannelse. FSA dansk: mdt.: 00, skr.: 4, FSA matematik: færdighed: 4, problem: 00 Vejleder/værkstedslærer: Casper er mødestabil, engageret på værkstedet og ønsker uddannelse inden for bygge og anlæg. Det vurderes, at der skal et længere forløb til, gerne kombineret med praktik i virksomhed. Der vejledes til EGU med sigte på efterfølgende EUD. De fire portrætter er udtryk for de unges forskellighed. Ser man alene på adgangskravet 2 i dansk og matematik, er det faktisk kun Nicolai, der ikke kan komme direkte ind på grundforløbet (Casper opfylder kravet, fordi det er 02 i gennemsnit i dansk og matematik). Men at vejlede Thomas, Maria og Casper til grundforløb vil næppe være det rigtige; Thomas ustabile mønster med hashmisbrug og Marias manglende retning og motivation for et fag vil med stor sandsynlighed føre til frafald, mens Casper nok har den faglige motivation, men ikke besidder evnerne til at kunne gennemføre et ordinært EUD-forløb. Er målrettet forløb hen imod erhvervsuddannelse så det rigtige for de fire unge? For Nicolai er det afgjort det rigtige han er tændt på et fag, men er endnu ikke rustet til det, og det kan et målrettet forløb gøre. Thomas og Maria er endnu ikke afklaret, og derfor er fokus i deres produktionsskoleforløb i første omgang afklaring via det praktiske arbejde i værkstedet. Her lærer de både betydningen af at møde op og af at deltage aktivt, men de bliver også en del af et fag hvad end det er køkkenet, træværkstedet eller medie-grafisk værksted. Og når Thomas har 14
15 fundet stabilitet og er blevet afklaret, og Maria er blevet motiveret for et fag så kan deres produktionsskoleforløb gå over i en anden fase, som er det målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Casper er ikke målgruppen for det målrettede forløb, fordi han skal have et længere og mere praktisk forløb end EUD, og derfor er EGU vejen for ham. 15
16 Målrettede forløb på produktionsskolen 4. MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN; Med særligt henblik på målrettede forløb henimod grundforløb 2 En af produktionsskolernes største udfordringer som følge af erhvervsuddannelsesreformen bliver at ruste vores deltagere til at begynde på grundforløb 2. Når vi har stort fokus på G2 og mindre fokus på G1, skyldes det på den ene side at vi må forvente, at hovedparten af vores unge, der skal på erhvervsskole, kommer til at skulle starte på grundforløb 2. Og på den anden side skyldes det, at den unge skal være langt bedre rustet ved start på G2, idet G2 jo tager udgangspunkt i den specifikke erhvervsuddannelse, og som sådan forudsætter det ikke alene en stor grad af afklaring og motivation for uddannelsen, men også en både personlig og faglig ballast, der kan bære igennem uddannelsesforløbet. Derfor betoner modellen her G2 - men selvfølgelig vil der også være produktionsskoledeltagere, der har mulighed for, via et målrettet forløb på produktionsskolen, at blive klar til G1. Modellen, der beskrives nedenfor, er relevant både ift. G1 og G2. Produktionsskoleforeningen deltager i et udviklingsarbejde med en model for Målrettet forløb hen imod G2 (Udviklingsarbejdet er finansieret af Industriens Fond, og afvikles på Korsør ProduktionsHøjskole og Erhvervsskolen Selandia-CEU). Modellen for de målrettede forløb er meget af det, vi allerede gør i dag på produktionsskolerne, og groft sagt er der ikke noget nyt i det. Men det handler i højere grad om, at vi skal blive endnu skarpere på, hvad vi gør og hvorfor. Efter modellen kan et produktionsskoleforløb for en ung, der skal påbegynde en erhvervsuddannelse, deles op i tre faser: A. Afklaring: Produktionsskolens første opgave er at afklare den unge B. Målrettet forløb henimod G2 C. Overgang til G2 på erhvervsskolen via kombinationsforløb Det skal i den forbindelse understreges, at der kan være deltagere, der så at sige springer afklaringen over, og går direkte til et målrettet forløb hen imod G2. Det kunne være den unge, der henvender sig til Ungdommens Uddannelsesvejledning, og er helt afklaret i forhold til faglig retning, men hvor vurderingen er, at den unge enten ikke formelt set lever op til adgangskravene til erhvervsuddannelsen, eller vil have gavn af at blive bedre rustet til at gennemføre uddannelsen. Her vil produktionsskolen være en mulighed, hvor forløbet indledes med et G2-topmøde og dermed et målrettet forløb hen imod G2. 16
17 A. Afklaring: Produktionsskolens første opgave er at afklare den unge Når en ung begynder sit produktionsskoleforløb indtræder den unge i et arbejdsfællesskab og et fag, hvorved den unge via det praktiske arbejde samt vejledning afklares ift. hvilken retning, han eller hun gerne vil. Hvor lang tid det tager for deltageren at blive afklaret, er individuelt nogle vil i løbet af ganske kort tid være afklaret, mens andre vil have brug for længere tid. Men når/hvis interessen og engagement for et fag vækkes, og den unge erklærer at ville prøve at tage en erhvervsuddannelse, og produktionsskolen vurderer, at den unge vil, men at det fortsat er uafklaret om den unge kan gennemføre en erhvervsuddannelse, så går deltagerens produktionsskoleforløb over i en ny fase, nemlig et målrettet forløb hen imod grundforløb 2. B. Målrettet forløb hen imod grundforløb 2 Første skridt i det målrettede forløb er at få afklaret præcist hvilke forudsætninger, der skal være på plads, for at den unge vil kunne blive optaget på G2 inden for det fagområde, der er på tale, og dermed hvad den unge skal lære inden optagelsen. Herunder inddragelse af fagets varedeklaration, den unges forudsætninger i dansk og matematik, og hvad der i øvrigt er relevant i forhold til det konkrete fag, samt produktionsskolens helhedsvurdering af den unge. Afklaring af disse spørgsmål gøres ved et G2-topmøde, som er mellem deltager og værkstedslærer samt evt. også vejleder og erhvervsskolen. På samme møde revideres forløbsplanen, hvori det målrettede forløb frem mod optagelse på G2 beskrives. Neden for er en dagsorden for mødet, men skabelonen kan med fordel kobles sammen med forløbsplanssystemet, som den enkelte skole benytter. Fx kan de skoler, der benytter Nordplaner allerede gå direkte ind på en G2-topmøde -side, hvor kravene til den specifikke uddannelse hentes automatisk fra Uddannelsesguiden, og hvor mål og aftaler skrives direkte ind i forløbsplanen. Det er med til at kvalificere arbejdet med de målrettede forløb. 17
18 Målrettede forløb på produktionsskolen Skabelon for G2-topmøde Ved G2-topmødet skal relevante parter være med, som minimum deltager og værkstedslærer, men det kan også være vejleder, repræsentant for erhvervsskolen o.a. Forudsætninger for at holde et topmøde kan aflæses af nedenstående dagsorden for topmødet (bemærk at der på PSF s hjemmeside er links til uddannelsernes varedeklarationer): Faglig retning: Dagsorden for mødet Navn på uddannelsen og evt. uddannelsessted. Klar til uddannelse på G2: Krav til faglige kundskaber Hvad er status? Hvilke områder skal udvikles; hvor skal vi hen; hvad er målet? Hvordan kommer vi dertil og hvem gør hvad? Krav til boglige kundskaber Hvad er status; karakterer i dansk og matematik, samt eventuelle boglige udfordringer? Hvilke områder skal udvikles; hvor skal vi hen; hvad er målet? Hvordan kommer vi dertil og hvem gør hvad? Krav til samtalen / personlige sociale kundskaber Hvad er status? Hvilke områder skal udvikles; hvor skal vi hen; hvad er målet? Hvordan kommer vi dertil og hvem gør hvad? (Ift. samtalen, husk at samtalepunkterne til prøven er følgende:) Motivation for uddannelsen og lyst til læring Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen Selvstændighed og ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsninger Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær Samarbejdsevner Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker På baggrund af mødet revideres forløbsplanen, og deltageren er herefter i gang med sit målrettede forløb. 18
19 Når det er på plads og aftalt i den reviderede forløbsplan, arbejder deltageren i det målrettede forløb på at forberede sig på de konkrete områder, der skal gøre, at forudsætningerne er i orden for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Ud over den værkstedsbaserede undervisning kan det være undervisning efter anden uddannelseslovgivning og praktikophold. Muligheder og overvejelser ift. de deltagere, der ikke lever op til adgangskravet på 02 i dansk og matematik I det målrettede forløb skal vi også forholde os til, om deltageren formelt set lever op til adgangskravene. Hvis ikke det er tilfældet, er en væsentlig del af det målrettede forløb at vi bedst muligt sikrer, at deltageren faktisk kan komme ind på grundforløbet. Det kan gøres på flere måder, og det er vigtigt, at vi kender mulighederne og gør os vores overvejelser ift. hvad, der er bedst for den unge. Der er tre muligheder for at sikre den unge adgang til grundforløbet: 1) via undervisning efter anden uddannelseslovgivning at skabe mulighed for, at deltageren opnår karakteren 02 i dansk og matematik og dermed lever op til adgangskravene, 2) via værkstedsintegreret undervisning at ruste deltageren til at bestå den skriftlige og anvendelsesorienterede prøve, således at deltageren kommer ind via den alternative adgangsvej, 3) såfremt deltageren har en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan vedkommende optages uanset karakter og uden prøve. Mulighed 3) må formodes at være undtagelsen for vores deltagere, og derfor er hhv. 1) og 2) de muligheder, som vi fortrinsvis skal gøre os vores overvejelser omkring. Det er vigtigt, at vi gør os det klart, at det hverken er mere rigtigt eller bedre at komme ind på grundforløbet via karaktergennemsnit end via alternativ adgangsprøve. Derfor er den grundlæggende overvejelse, hvad der er det rigtige for den unge. Er det at jagte et 2-tal, eller er det at ruste sig til en fagligt tonet og anvendelsesorienteret prøve? For de af vores deltagere, der har boglig selvtillid og motivation til at gå efter 2-tallet, kan det være den enkle og rigtige løsning. Men for en stor gruppe af vores deltagere vil det være den anden vej, via det værkstedsintegrerede og anvendelsesorienterede, som er den rigtige løsning. 19
20 Målrettede forløb på produktionsskolen C. Overgang til grundforløb 2 på erhvervsskolen via kombinationsforløb Når deltageren af produktionsskolen vurderes at være klar til optagelse på G2, påbegyndes et kombinationsforløb på den pågældende G2-retning. Her får erhvervsskolen mulighed for at vurdere, om den unge har forudsætninger for fortsat forløb, eller om den unge fortsat skal forberede sig på produktionsskolen. Det samles der op på, når der evalueres på kombinationsforløbet, og såfremt vurderingen er, at den unge ikke er klar, vender han eller hun tilbage til produktionsskolen (men bemærk: uden at have brugt et grundforløbsforsøg, idet den unge i kombinationsforløbet formelt set er produktionsskoleelev). Vurderes den unge at være klar, fortsætter den unge på erhvervsskolen, men nu ikke som kombinationsforløbselev, men som ordinær grundforløbselev. Hvis deltageren ikke har karakterniveauet til at komme ind på G2, er samtalen gennemført via positiv evaluering af kombinationsforløbet (idet man der også har været inde på de punkter, samtalen skal afdække) og derefter skal den unge til optagelsesprøven (hvilket vedkommende også er blevet forberedt til via produktionsskolen). 20
Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2
Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes
Læs mereMÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN
MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal
Læs mere1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.
Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt
Læs mereMålrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme
Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne
Læs mereEud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014
Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre
Læs mereProjekt Nye spor til teknik. Historien om 3 unges vej til uddannelse
Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Projekt Nye spor til teknik Projekt Nye spor til teknik Historien om 3 unges vej til uddannelse Marianne Søgaard Sørensen og Produktionsskoleforeningen
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereProduktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse
Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag
Læs mereFælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne
Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med
Læs mereEUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1
EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse
Læs merePRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE
PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.
Læs mereHammeren Produktionsskolen Vest
Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereEn anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser
En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb og uddannelser En anden vej til uddannelse En anden vej til uddannelse - Produktionsskolernes rolle og sammenhængen i forløb
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mere10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger
10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereOplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse
Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning
Læs mereÆndringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk
Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereBeskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse
Læs mereUdslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.
Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en vej til job og via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb. Indledning: I lov om produktionsskoler er det fastlagt, at skolerne skal udarbejde en udslusningsstrategi
Læs mereHvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.
Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og
Læs mereBasismodul. Produktionsskoleforeningen Indhold på de tre linjer Uddrag fra rapportens bilag 6
1 Ekspertgruppen Bedre veje til en ungdomsuddannelse har i deres rapport beskrevet de tre linjer, som udgør forløb og indhold på den Forberedende Uddannelse. Det er yderligere udfoldet i bilag 6, som findes
Læs mereUPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e
UPV 2019 i Ringsted Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted Data udtrukket pr. 25. februar 2019 R i n g s t e d K o m m u n e 0 7-0 3-2 0 1 9 Indholdsfortegnelse Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Læs mereKapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne
Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning
Læs mereBedre veje til en ungdomsuddannelse. Produktionsskoleforeningens bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger
Bedre veje til en ungdomsuddannelse Produktionsskoleforeningens bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger Forord I Produktionsskoleforeningen ser vi ekspertgruppens anbefalinger som et meget positivt
Læs mereOm produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse
Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan
Læs mereVirksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde
2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,
Læs mereVelkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses
Læs mereVelkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet
Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl. 10.00 10.15 Reformen - et kort oplæg om ændringer særligt
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mere30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder
Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg
Læs mereElektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling
Elektrikeruddannelsen Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Elektrikeruddannelsen en teknisk uddannelse i en branche i rivende udvikling Derfor skal
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret
Læs mereRegeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område
Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereForslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår
Forslag til at nytænke grundskolens 10. skoleår Med den politiske aftale om reformen af erhvervsuddannelserne er der stadfæstet en politisk målsætning om, at 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereReformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid
Læs mereVision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )
Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( 2014-2018) Dette papir skal ses i sammenhæng med skolens virksomhedsplan, og betragtes som supplement, udvidelse og præcisering af bestyrelsens mål
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereForslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler
(for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) (for elever med praktikplads) Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler Meriteres inden for indgangen. Meriteres inden for indgangen. Meriteres
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne,
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, 24-02-14 Vejledningsrelevante perspektiver i aftalen Steffen Jensen
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereErhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav Dagens program Uddannelsessystemet Brobygning og erhvervspraktik EUD, HF og gym UPV - optagelse på ungdomsuddannelse Studievalgsportfolio Uddannelsessystemet
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereKombineret Ungdomsuddannelse - KUU
Kombineret Ungdomsuddannelse - KUU Hvordan administrerer jeg KUU-elever pr. 1. august 2015? Konferencen Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, 2. marts 2015 Side 1 Agenda Lovmæssig baggrund, målgruppe
Læs mereKommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet
Kommissorium for FGU læreplans- og fagbilagsarbejdet Til implementering af Aftale om bedre veje til uddannelse og job skal der udarbejdes læreplaner og fagbilag for de nye grunduddannelser. December 2017
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereForældremøde 10. klasse
Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2019 Nyt om UPV og kravene der gælder pr. 1. aug. 2019 Informationer om UG.dk og uddannelsesmulighederne Brobygning for
Læs mereMERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016
MERITGIVENDE KOMBINATINSFORLØB - DER VIRKER INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2016 INSPIRATION OM MERITGIVENDE KOMBINATIONSFORLØB Indholdsfortegnelse FORORD MKF VIRKER DET GODE MKF FORLØB FAQ OM MKF OM EVALUERINGEN
Læs mereNye vinde omkring erhvervsuddannelserne
Nye vinde omkring erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen (og andre uddannelsesspørgsmål) V/Claus Christensen, JU - Beder Målsætning: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Læs mereUU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg
UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse
Læs mereParat til en erhvervsuddannelse!
Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 7, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om uddannelse
Læs mereBekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.
BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereFAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business
Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs mereAnsøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole
1 Ansøgningsskema 1 Projektets titel Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Vrå højskole har en del erfaring med at samarbejde
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs mereOvergang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,
Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale
Læs mereHvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.
EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,
Læs mereTilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017
Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det
Læs mereProduktionsskolernes udslusningsresultater 2015
En anden vej til uddannelse Produktionsskolernes udslusningsresultater 2015 Statistik baseret på indberetninger fra produktionsskolerne til PSF September 2016 [FIRMANAVN] Produktionsskoleforeningen (PSF)
Læs mereProduktionsskoleforeningen
Temadag om optagelsesprøve og almenundervisning Produktionsskoleforeningen 18. juni 2015 Kontoret for erhvervsuddannelser STUK Styrelsen for Undervisning og Kvalitet v./claus Søe og Helga Bojesen Side
Læs mereNOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010
NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens
Læs mereForældremøde i 8.klasse 2015-16
Forældremøde i 8.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Optagelse.dk ( * 15. januar 2016) Almen information
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mere09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde
Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere
Læs mereInformationsaften om ungdomsuddannelserne. Velkommen til
Informationsaften om ungdomsuddannelserne Velkommen til Elever og forældre i 8. klasse Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne UU vejledere fra UU Aarhus-Samsø Program 1. Uddannelsesparathed v/uu Aarhus-Samsø
Læs mereEtablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.
Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev
Læs mereEUD10 på Tingagerskolen
Beskrivelse af Eud 10 på i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole EUD10 på EUD10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Eller er usikker på, om
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereVirksomhedsplan 2014/15
Virksomhedsplan 2014/15 1 Indledning Produktionsskolen Vejen blev oprettet 1. juli 2007 som en fusion mellem Stenderup Produktionshøjskole og Produktionsskolen På Sporet i Lunderskov. Som en konsekvens
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Forældreinformation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser (EUD) Uddannelsessystemet Gymnasiale uddannelser Uddannelsesparathedsvurdering Særlige forløb for ikke uddannelsesparate
Læs mereVejledning som kollektivt arrangement
Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereEUD10. En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud. Erhverv og Sundhed
En helt ny slags 10. klasse EUD10 En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud Erhverv og Sundhed Her kan du forberede dig på en erhvervsuddannelse - som håndværker, som ansat i butik eller kontor, som
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereDer bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.
Hovedtræk i forliget Grundforløb De 12 indgange reduceres til 4 hovedområder. Den endelige navngivning drøftes i REU. o Omsorg, sundhed og pædagogik o Kontor, handel og forretningsservice o Fødevarer,
Læs mere