ARBEJDSPAPIR. Sammenhængende forløb. Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSPAPIR. Sammenhængende forløb. Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen"

Transkript

1 ARBEJDSPAPIR Sammenhængende forløb Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen

2 SAMMENHÆNGENDE FORLØB Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen Specialkonsulent Simon Østergaard Møller Konsulent Mette Jessen Kristoffersen METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon

3 Indhold FORORD... 1 HVORFOR ER SAMMENHÆNGENDE FORLØB VIGTIGE?... 2 HVAD FORSTÅR VI VED SAMMENHÆNGENDE FORLØB?... 4 INFORMATIONSKONTINUITET... 5 ORGANISATIONSKONTINUITET... 6 RELATIONSKONTINUITET... 8 SAMMENFATNING... 8 HVORDAN KAN SAMMENHÆNGENDE FORLØB UNDERSTØTTES? ORGANISATIONSMODELLER Tværfaglige møder og netværk Tovholder og koordinatorfunktioner Samling af aktører Samling af funktioner og myndighedsansvar STØTTESYSTEMER OG PROCEDURER Skriftlighed og overblik Fælles journalsystem Fælles planer SAMMENFATNING... 20

4 1 Forord At skabe muligheder for og med borgere med særlige behov handler om at skabe mulighed for medborgerskab og inklusion. Med nationale initiativer som førtidspensionsreformen har regeringen sat fokus på inklusion, ligesom flere kommuner har interesseret sig for denne udfordring. For at det skal lykkes, er det nødvendigt med en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, som i større udstrækning end i dag inddrager ekspertisen hos de professionelle på det specialiserede socialområde. Metodecentret har derfor i 2013 valgt at sætte ekstra fokus på, hvordan det socialpædagogiske felt kan bidrage til at indfri ambitionerne om inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemerne. På baggrund af den eksisterende litteratur på området, har vi i dette arbejdspapir samlet nogle af de erfaringer, som kommuner og regioner har gjort sig med at etablere sammenhægende forløb på tværs af faggrupper, sektorer og myndigheder. Arbejdspapiret er udarbejdet på forespørgsel fra Skanderborg Kommune. Det er imidlertid vores håb, at andre interesserede også kan have gavn af det. Metodecentret April 2013 Læs mere om os på metodecentret.dk

5 2 Hvorfor er sammenhængende forløb vigtige? Målet med Strukturreformen i 2007 var todelt. Man ønskede på den ene side at sikre bedre, billigere og mere effektiv service via større kommuner og udnyttelse af stordriftsfordele. For at efterleve denne målsætning og sikre bedst mulig faglig kvalitet i indsatsen, har man i kommunerne organiseret sig mere opdelt med fokus på specialisering. På den anden side ønskede man med Strukturreformen at sætte borgeren i centrum, skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen og sikre en enkel og effektiv offentlig sektor. Øget specialisering kan give kvalitets og produktivitetsgevinster, men det kræver samtidig også en øget koordinering og samarbejde på tværs, hvis det ikke skal have en negativ effekt på kvaliteten af indsatsen på et længere sigt. Der er på den måde et modstridende og dilemmafyldt forhold mellem to målsætninger, som kommunerne har måttet finde balance i forhold til. Jo mere specialisering, desto mere øges behovet for tværgående koordination, samarbejde og helhedstænkning. For borgere med komplekse problemstillinger bliver balancen mellem specialisering og sammenhæng særligt central. Disse borgere har ofte brug for flere typer indsatser, der reguleres i forskellige lovgivninger og administreres i forskellige kommunale forvaltninger. Det gælder fx udsatte unge, som efter de bliver 18 år, som regel overgår fra en børne og familieforvaltning til en beskæftigelsesforvaltning, hvor de mødes med nye udførere, andre krav og andre metodiske tilgange i den støtte, de modtager. Eller fx borgere med sindslidelser eller lettere handicaps, som har brug for en socialt stabiliserende indsats fra en socialforvaltning sideløbende med eller forud for en beskæftigelses eller uddannelsesrettet indsats fra et jobcenter. Behovet for at anlægge et helhedsorienteret og sammenhængende perspektiv på indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger er generelt kommet i større fokus i de senere år. Førtidspensionsreformens fokus på, at alle relevante kompetencer i det kommunale og regionale servicesystem skal tænkes ind i indsatsen for borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension, er det seneste eksempel. Førtidspensionsreformen ligger stor vægt på at sammentænke den beskæftigelsesrettede indsats for disse borgere med den sociale og sundhedsrelaterede indsats i den erkendelse, at mulighederne for, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne afhænger af, at borgerens sociale og sundhedsrelaterede problemstillinger afhjælpes. For at understøtte dette, skal der nedsættes såkaldte rehabiliteringsteams i kommunerne, som skal sikre den tværfaglige koordination:

6 3 Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en samtidig afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, og at der iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fælles mål i forhold til arbejdsmarkedet. Borgeren i ressourceforløb skal have én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som er ansvarlig for, at indsatsen foregår som planlagt. 1 Der er således et stigende fokus på, at koordinering af de specialiserede indsatser, som borgerne modtager, er nødvendig, hvis den samlede kvalitet af indsatsen skal sikres. Eftersom mange af de enkelte indsatser er afhængig af andre sideløbende eller tidligere indsatser, er koordination samtidig også nødvendig, hvis delmålene i indsatserne skal indfries. En undersøgelse af det tværgående samarbejde på integrationsområdet peger således på, at en tredjedel af de involverede aktører oplever, at deres indsats modvirkes af andre aktørers indsatser. 2 Udover at gå ud over kvaliteten af den samlede indsats, er denne inkonsistens naturligvis også fordyrende og unødigt ressourcekrævende. Der er således også ud fra et effektiviseringsperspektiv gode argumenter for at sikre koordination og sammenhæng i indsatserne. 1 Bemærkninger til Lovforslag nr. L 53 (http://www.ft.dk/ripdf/samling/20121/lovforslag/l53/20121_l53_som_fremsat.pdf) 2 LG Insight, Tværfaglighed på integrationsområdet erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner, KL: Beskæftigelsestræf (http://www.kl.dk/imagevault/images/id_60337/scope_0/imagevaulthandler.aspx)

7 4 Hvad forstår vi ved sammenhængende forløb? Udsatte, sindslidende og handicappede borgere har som nævnt ofte brug for adgang til behandling og støtte fra en bred række af specialiserede tilbud på forskellige tidspunkter af deres liv. Nogle kun i kort tid, andre over lang tid og i mange tilfælde hele livet. Oftest er hele borgerens liv påvirket af sygdommen eller handicappet, og han eller hun har derfor brug for, at de aktører, som udfører behandlings eller støtteindsatsen, har den nødvendige viden, indsigt og ekspertise. Det gælder uanset, om det handler om at hjælpe b orgeren i beskæftigelse, udvikle vedkommendes kompetencer eller funk tionsevne eller udføre kompenserende støtteopgaver. Koordination mellem de forskellige behandlings og støttepersoner over tid og på tværs af tilbud og sektorer, er derfor central for, at det enkelte tilbuds delmål skal kunne lykkes og for, at indsatsen som helhed er sammenhængende. 3 Problemstillingen med at skabe sammenhængende forløb i den offentlige service for borgere med komplekse problemstillinger har været kendt længe. I sundhedsvæsenet og i psykiatrien har udfordringen været genstand for stigende opmærksomhed i de senere år, både i forhold til den konkrete kvalitetsudvikling på området og i forskningssammenhæng. Et centralt spørgsmål i denne udvikling har været, hvordan sammenhængende forløb rent faktisk kan forstås og begrebsliggøres på en operationel måde. I sunhedsvæsenet beskrives sammenhængende forløb ofte gennem begrebet kontinuitet. Kontinuitet i indsatsen for en borger handler i denne forståelse om, i hvilken grad adskilte indsatser opleves af borgeren og de professionelle som forbundne til hinanden og i overensstemmelse med borgerens behov og individuelle livssituation. Begrebet om indsatskontinuitet tager således udgangspunkt i den enkelte borger og i, hvordan indsatserne for vedkommende hænger sammen over tid. 4 I et forsøg på at skabe en fælles forståelse af, hvad begrebet om indsatskontinuitet indeholder i en mere operationel forstand, har en gruppe canadiske forskere i 2003 gen 3 Winchcombe, M. (2012): A Life More Ordinary Findings from the Long Term Neurological Conditions Research Initiative. London: Department of Health. 4 Haggerty, J.L, R.J. Reid, G.K. Freeman, B.H. Starfield, C.E. Adiar & R. McKendry (2003) Continuity of care: a multidisciplinary review, i British Medical Journal, vol. 327, s

8 5 nemført en omfattende forskningsgennemgang af 583 artikler indenfor forskellige sundhedsfaglige områder, inklusiv almen medicin, sygepleje og psykiatri. 5 Forskergruppen udleder tre dimensioner på tværs af fagområderne, som alle er centrale i etableringen af indsatskontinuitet. Det drejer sig om: Informationskontinuitet Informationskontinuitet Organisationskontinuitet Relationskontinuitet. Organisationskontinuitet Relationskontinuitet Som figuren illustrerer, anskues de tre kontinuitetsformer som gensidigt forbundne og kan i den forstand understøtte og forstærke hinanden. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at der ikke findes én fælles model for, hvordan man skaber kontinuitet og hvor stor vægt, der skal lægges på de forskellige typer af kontinuitet. Det afhænger af de indsatser, man ønsker skabe kontinuitet på tværs af, og ikke mindst af de målgrupper, man ønsker at skabe kontinuitet for. Informationskontinuitet Information og viden er den tråd, som binder indsatsen fra én leverandør sammen en anden. Informationskontinuitet handler om den måde, hvorpå information deles mellem de aktører, som er involveret i borgerens indsats. Det drejer sig både om den overordnede information, som deles på organisatorisk niveau, såvel som den konkrete informations og vidensdeling mellem de professionelle, borgerne og evt. omsorgsgivere. En britisk forskningsrapport om sammenhængende indsats for kroniske patienter med neurologiske lidelser, udarbejdet til det britiske sundhedsministerium i 2012, peger på, at dette kræver opmærksomhed på en række niveauer. På strategisk niveau er det vigtigt, at ledere og planlæggere har adgang til gode data, analyser og rådgivningssystemer, som kan holde dem informeret om befolkningsudviklingen, så de tilgængelige tilbud bliver passende tilrettelagt. Tværsektorielle og tværfaglige teams bør have adgang til kompatibel information og journalmateriale, såvel som et godt kendskab til hinanden og gode relationer mellem de involverede aktører. 6 5 Haggerty m. fl., op.cit. 6 Winchcombe, op.cit.

9 6 På det konkrete plan i forhold til den enkelte borger, er informationskontinuitet central for at kunne kæde indsatserne sammen. Det drejer sig både om akkumuleringen af viden om borgeren over tid og om overførslen af denne viden fra et tilbud til et andet. En central pointe er, at det ikke er tilstrækkeligt blot at sikre overførsel af viden og information om en borgers konkrete problemstillinger, indsatsbehov og effekter af det enkelte tilbuds indsats. Det er også vigtigt, at viden om de sociale omstændigheder i borgerens liv, inklusiv borgerens ønsker, værdier og forventninger, også deles mellem de forskellige aktører, der leverer service til borgeren. De sidstnævnte vidensformer findes ofte alene i den enkelte behandlers egen hukommelse og manglen på overlevering af denne type information, er ofte en af årsagerne til, at borgere oplever en ringe grad af informationskontinuitet. 7 Det drejer sig således om at finde en balance, hvor denne personorienterede information i passende omfang udveksles uden, at de involverede aktører belastes af et informationsoverload. Relevant information og viden om borgerens ressourcer og behov samt indhold og effekter af tidligere indsatser, forbedrer ikke kun kvaliteten af handle og indsatsplaner, men sikrer også, at borgeren oplever sig hørt og forstået. Denne information hjælper endvidere aktørerne til at træffe oplyste vurderinger og skøn i den fortløbende indsats for borgeren. 8 Organisationskontinuitet Organisationskontinuitet henviser til en konsistent tilgang på tværs af de aktører, som er involveret i den enkelte borgers liv. Hvor informationskontinuitet refererer til en fælles, tværgående vidensakkumulation om den enkelte borgers problemstillinger og livssituation, er organisationskontinuiteten det, som skal sikre, at denne viden bliver struktureret på en måde, hvor udførerne ikke handler inkonsistent i forhold til hinanden og over tid. Et væsentligt redskab i etablering af organisationskontinuitet kan ifølge en hollandsk forskningsudredning om kontinuitet i behandlings og socialpsykiatrien være en fælles, delt plan for den tværgående indsats for borgeren. Udover at strukturere den indsamle 7 Olesen, F. (2004) Kontinuitet i sundhedsvæsenet, i Ugeskrift for læger 166/41, s Wierdsma, A., C. Mulder, S. de Vries & S. Sytema (2009), Reconstructing continuity of care in mental health services: a multilevel conceptual framework, i Journal of Health Services Research and Policy, vol. 14, nr. 1, s

10 7 de viden om borgeren, skal planen også sikre, at borgeren bliver involveret i planlægningen af indsatsen. Den fælles plan bør også specificere rækkevidden af den indsats, som skal gennemføres, hvilket giver både udfører og borger noget at holde fast i undervejs. 9 Organisationskontinuitet er imidlertid mere end blot etablering af en fælles plan. Den skal også sikre, at flere udførere kan rykke samtidig. Selvom udførerne i den overordnede planlægning er enige om, hvad der skal ske, er det ikke sikkert de alligevel evner at iværksætte tilbuddene på rette (eller på den aftalte) tid. Derved understøtter tilbuddene ikke hinanden, ligesom de måske iværksættes på tidspunkter, hvor borgeren ikke er parat og motiveret for en indsats. En dansk afdækning af den tværfaglige indsats i kommunerne på integrationsområdet anskueliggør denne pointe: I de komplicerede borgersager er indsatsen karakteriseret som punktvise indsatser, hvor den ene myndighed ukoordineret og på skift er involveret i sagsforløbet (on and off) også selvom der fx på tværsmøder er besluttet, hvilke typer indsatser som er nødvendige i forløbet. Resultater af den punktvise indsats er, at andre myndigheder enten venter på, at afdækning eller tilbud iværksættes, eller at myndigheder iværksætter deres tilbud, uden at nødvendige støttetilbud iværksættes. Mange beskæftigelsesrettede tilbud brister, fx fordi borgerens sociale situation ikke er stabiliseret. 10 Det kan være nødvendigt at forankre samarbejdsformer gennem skriftlige retningslinjer, såsom samarbejdsaftaler, snitfladebeskrivelser og arbejdsgangsbeskrivelser. Men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at de aftalte rammer omkring det tværgående samarbejde ikke må blive så faste, at det går ud over den fleksibilitet og handlekraft hos den enkelte professionelle, som er nødvendig for at kunne reagere rettidigt på nye behov eller ændringer i borgerens liv. Balancen mellem fælles planlægning og lokal fleksibilitet er således afgørende for at sikre både konsistens mellem udførerne og effektivitet i indsatsen ved at undgå unødige flaskehalse i fx visitations eller planlægningsprocessen. Det er selvfølgelig centralt, at afvigelser fra den fælles plan kommunikeres og nye indsatsbehov eller andre ændringer indgår i den fælles videns og informationsakkumulation, jf. behovet for informationskontinuitet. 9 Wierdsma, A., C. Mulder, S. de Vries & S. Sytema (2009), Reconstructing continuity of care in mental health services: a multilevel conceptual framework, i Journal of Health Services Research and Policy, vol. 14, nr. 1, s LG Insight (2012) Tværfaglige integrationsindsatser Erfaringer og løsningsmodeller i 12 kommuner. Odense: LG Insight, s. 20.

11 8 Relationskontinuitet Begrebet om relationskontinuitet henviser til vigtigheden af, at den enkelte borger så vidt muligt får adgang til at opbygge og fastholde relationer over tid med de professionelle, som indgår i borgerens liv. Dette gælder principielt alle borgere, som modtager multiple indsatser, men det kan være endnu vigtigere for udsatte borgere med handicaps eller sindslidelser, som ofte finder det svært at bevare multiple relationer, selvom de har brug for mere end én indsats ad gangen. Det anbefales derfor flere steder at koncentrere indsatsen omkring så få udførere som muligt. 11 Det er essentielt for en sammenhængende indsats, at borgeren oplever at kunne opbygge en tillidsfuld relation, som understøtter den gensidige forståelse mellem borger og professionel. Dette er også vigtigt i fx overgangen fra børne til voksensystem, hvor unge for at kunne håndtere denne ændring og usikkerhed, ofte har brug for konsistens og at føle sig sikre på, at støtten vil være fleksibel og tilstrækkelig. Relationskontinuitet bidrager til, at borgeren kan se sammenhængen i indsatsen og supplerer på den måde den organisatoriske kontinuitet og øger samtidig muligheden for at akkumulere indsatsrelevant og kontekstuel viden om borgeren, som kan forbedre planlægning mv. Nødvendigheden af relationskontinuitet for at skabe sammenhængende og integrerede indsatser, udfordres af behovet for også at tilbyde borgerne specialiserede tilbud, som gør brug af en høj grad af ekspertise. Dette problem kan fx løses ved at anvende en teamtilgang, hvor en tværfaglig kombination af professionelle påtager sig ansvaret for at koordinere de mange forskellige behandlings og beskæftigelsesindsatser, 12 evt. med en nøglemedarbejder i en forbindelses eller tovholderfunktion. 13 Sammenfatning Kontinuitet skabes ved på forskellig vis ved at bygge bro mellem de enkelte dele af et samlet indsatsforløb for borgeren. I den nedenstående tabel er sammenfattet de primære principper, som de tre kontinuitetsformer baserer sig på. Det fremgår også, hvordan de tre kontinuitetsformer forventes at forbedre indsatsen for borgeren. 11 Wierdsma m.fl., op.cit; Haggerty m.fl., op.cit.; Winchcombe, op.cit. 12 Wierdsma m.fl., op.cit 13 Winchcombe, op.cit.

12 9 INFORMATIONSKONTINUITET ORGANISATIONSKONTINUITET PRIMÆRE PRINCIPPER Sikre strategisk information om målgrupperne. Fælles vidensakkumulation ml. udførerne. Videndeling om borgerens behov, ressourcer og personlige livssituation Strukturering af viden om borgeren. PRIMÆRE VIRKNINGSMEKANISMER Bedre muligheder for tilrettelæggelse af tilbudsvifte, bedre strategisk planlægning. Bedre muligheder for indsatsplanlægning, målsætning og matchning. Aktørerne handler mere konsistent. Fælles plan om borgeren ( masterplan ). De enkelte indsatsplaner udformes med de fælles mål for øje. RELATIONSKONTINUITET Aftalte og organisatorisk forankrede samarbejdsformer. Sikre, at borgeren får mulighed for at opbygge og fastholde relationer til de professionelle, som borgeren er i kontakt med. Øget ejerskab hos borgerne. Aktørerne iværksætter indsatserne på aftalt tid. Borgeren oplever større tryghed. Borgeren oplever bedre sammenhæng. Skaber mere detaljeret og nuanceret viden om borgeren. Det er i denne sammenhæng en central pointe i den tidligere nævnte canadiske forskningsgennemgang, at de løsninger, som man sætter i værk for at opnå kontinuitet, fx fælles planer eller tværfaglige teams, ikke i sig er det samme som kontinuitet. Kontinuiteten skabes kun i den udstrækning, at den samlede indsats opleves som konsistent og sammenhængende. 14 For borgeren er oplevelsen af kontinuitet ofte forbundet med opfattelsen af, at udførerne ved, hvad der er sket tidligere, at de forskellige udførere er enige om, hvad målene med den samlede indsats er og er enige om den plan, som understøtter den, samt, at de aktører, som kender borgeren, også vil tage sig af ham eller hende i fremtiden. 14 Haggerty m.fl., op.cit.

13 10 For udføreren kan oplevelsen af kontinuitet relatere sig til opfattelsen af, at vedkommende har tilstrækkelig viden og information om borgeren til at kunne anvende hans eller hendes professionelle ekspertise på bedste vis og samtidig har sikkerhed for, at udførerens indsats vil blive anerkendt og understøttet af andre aktører i borgerens liv. I det følgende vil vi se nærmere på konkrete eksempler på løsninger, der kan understøtte etableringen af de tre kontinuitetsformer.

14 11 Hvordan kan sammenhængende forløb understøttes? At skabe sammenhæng i en kompleks og mangfoldig indsats er i sagens natur ikke nogen simpel øvelse. Vi vil i det følgende give en række eksempler på, hvordan kommuner rundt om i landet arbejder med at integrere borgerforløbene bedre i det offentlige servicesystem. Overordnet set kan der skelnes mellem 1) hvilken organisationsmodel, som kommunen etablerer til at fremme kontinuiteten i indsatsen, og 2) hvilke systemer og procedurer, som implementeres for at understøtte det tværfaglige samarbejde inden for den model, man har valgt at anvende. Organisationsmodeller Organisationsmodellerne udtrykker forskellige grader af integration af de indsatser, som borgere i komplekse sagsforløb modtager. Lige fra uformelle tværfaglige koordinationsog orienteringsmøder til samlede indsatsteams, der med fuldt myndighedsansvar dækker alle relevante indsatser. Vi har inddelt organisationsmodellerne i fire overordnede kategorier: 1. Tværfaglige møder og netværk 2. Tovholder og koordinatorfunktioner 3. Samling af aktører 4. Samling af funktioner og myndighedsansvar Tværfaglige møder og netværk En af forudsætningerne for at fremme det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe mere sammenhængende forløb er, at kommunikationen mellem de involverede aktører øges. En relativt enkel måde at gøre dette på, er at etablere forskellige mødeformer, hvor aktørerne mødes til en drøftelse. Det kan være strategiske mødeformer, hvor man diskuterer og udvikler det tværfaglige samarbejde, tværfaglige udviklingskurser/temadage eller dialogmøder, koordineringsfora eller enkeltsagsmøder, hvor parterne koordinerer et sagsforløb og fordeler ansvar og opgaver. Denne type møder og netværk giver mulighed for, at aktørerne får delt viden om borgerne og deres indsatser og får koordineret snitflader og overlap. Herved kan der skabes et forbedret grundlag for planlægning og konsistens i indsatsen, og på denne måde kan

15 12 informations og organisationskontinuiteten understøttes. I sig selv kan tværfaglige møder og netværk dog have begrænset styrke i forhold til fx at sikre at aktørerne også i praksis handler på den aftalte måde og til den aftale tid. Det er endvidere vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning til at sikre det tværfaglige samarbejde gennem de forskellige mødeformer. Uden dette risikerer man at møderne opleves som en øget arbejdsbyrde og bliver nedprioriteret af hensyn til andre presserende arbejdsopgaver. Assens Kommune har på integrationsområdet udviklet et koncept kaldet Udviklingsgrupper. I kommunen har man tidligere oplevet en svaghed og en usikkerhed ved mere uformelle koordinationsmøder i forhold til, hvem der har initiativet til indkaldelse af møderne, mødernes ofte uforpligtende drøftelser samt en uklarhed om ansvarsfordeling osv. Kommunen har derfor udviklet et kommissorium, der beskriver udviklingsgruppens formål og opgaver med en klar og forpligtende rolle og ansvarsfordeling. Udviklingsgruppen er et tværfagligt mødeforum, hvor de enkelte relevante myndigheder har mulighed for at afstemme egen indsats, så den er i overensstemmelse med et helhedsorienteret samarbejde med familien. Udviklingsgruppens medlemmer deler deres viden om de borgere det drejer sig om, hvilket bidrager til, at der skabes fælles forslag omkring den indsats, der iværksættes, og at denne bliver tænkt ind i en helhedsorienteret udviklingsplan for hele familien (se også senere afsnit om støttesystemer). Udviklingsgrupperne har i Assens Kommune betydet, at de tværfaglige møder er blevet bedre forberedt, og at aktørerne igennem mødeformen har fået en større indsigt i familiernes ressourcer og indsatsbehov. En ekstern evaluering dokumenterer endvidere, at udviklingsgrupperne i kommunen har betydet, at sagsbehandlingen er blevet mere effektiv og af bedre kvalitet for de etniske minoritetsfamilier. 15 Tovholder og koordinatorfunktioner I mange kommuner har man arbejdet med faglige koordinatorer som tovholdere for en tværfaglig indsats. Den konkrete udformning af tovholderfunktionen varierer meget og kan have forskellige opgaver og forskellig organisatorisk forankring fra kommune til kommune. 15 sundhed/udsatte familier 1/udviklingsgrupper ijobcenter assens?searchterm=udviklingsgru#.uvk4hxcyjmn

16 13 I Socialstyrelsens projekt om tværfaglig indsats på børne og ungeområdet har man i samarbejde med bl.a. Gentofte Kommune, arbejdet med en såkaldt stafetholder. Når flere aktører skal arbejde sammen om en borger, udpeges en stafetholder blandt dem, som er ansvarlig for at koordinere det tværgående og tværfaglige samarbejde. Stafetholderen dokumenterer løbende samarbejdet i en såkaldt stafetlog. Stafetholderen har endvidere ansvar for at tage initiativ til, at alle involverede fagpersoner mødes for at koordinere deres indsats, og stafetholderen har også ansvar for at følge op på indsatsen. I stafetloggen noteres det undervejs, hvad de forskellige aktører foretager for at støtte borgeren. Udover at fungere som dokumentation for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er stafetloggen samtidig et redskab, som kan bruges i dialogen med borgeren (se også senere afsnit om støttesystemer). 16 Nogle kommuner arbejder med delte tovholderfunktioner. På integrationsområdet gælder det eksempelvis Frederikshavn, Vejle og Sønderborg Kommuner, hvor det således ikke er en enkelt tovholder, men et netværk af aktører, som arbejder tæt sammen, og hvor der i samarbejdsrelationer er fokus på koordinering og overdragelse af viden i overgangsituationer. Konkret foregår koordineringen og den fælles planlægning af roller 17 og ansvar på traditionelle tværfaglige møder. I Odense Kommune har man etableret et mere fast tovholderteam, hvor et antal sagsbehandlere fra tre forvaltninger er samlet i en ungeenhed. Som koordinatorer har de i fællesskab ansvar for at håndtere udfordringerne i overgangen over de unges 18. år i relation til forvaltnings og lovgivningsskift. Det sker under uændrede ansvars og kompetenceforhold. 18 Tovholderfunktionen har den fordel, at den sikrer en klar ansvarsfordeling i forhold til hvem der er ansvarlig for at koordinere de forskellige indsatser, indkalde til møder mellem de relevante aktører og inddrage aktørernes viden om borgeren m.v. På denne må 16 indsats.dk 17 LG Insight, op.cit. 18 DISCUS (2009), Inspirationskatalog Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap til forebyggelse af førtidspension og opnåelse af størst mulig selvforsøgelse. DISCUS.

17 14 de kan tovholderen bidrage til at sikre informations og organisationskontinuitet. Hvis ikke tovholderfunktionen er delt mellem flere aktører eller samlet i et tovholderteam, er der dog en risiko forbundet med personaleudskiftninger. En delt tovholderfunktion stiller på anden side krav om koordination mellem tovholderne. Arbejdet med tovholderfunktioner giver også mulighed for at understøtte relationskontinuiteten i indsatsen. Det kræver dog, at dette perspektiv tænkes eksplicit ind, fordi det indebærer flere særlige opgaver for tovholderen. I jobcentret i Randers Kommune har man fx oprettet en særlig kontanthjælpsenhed, hvor en erfaren sagsbehandler varetager den arbejdsmarkedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 med diffuse psykosociale lidelser. I erkendelse af, at de svageste kontanthjælpsmodtagere har store vanskeligheder med de mange sagsbehandlere og hyppige personskift i den samlede indsats, følger denne sagsbehandler borgeren hele tiden, så længe denne modtager kontanthjælp. Sagsbehandleren er ansvarlig for visitation af borgeren til relevante aktiveringstilbud og i samarbejde med Psykiatrirådgivningen til supplerende serviceforanstaltninger. På tilsvarende vis har Halsnæs Kommune etableret en forløbskoordinatorfunktion i forbindelse med rehabilitering af hjerneskadede. Forløbskoordinatoren har til opgave i komplekse forløb at være bindeled mellem borgeren og alle de involverede aktører i forløbet. De primære elementer i koordinatorfunktionen ligner de andre tovholderfunktioner, men med kontakten til borgeren som et bærende element i funktionen. 19 På den måde fungerer tovholderen også som den gennemgående relation i borgerens kontakt med de offentlige servicesystemer. Samling af aktører Nogle kommuner har etableret særlige enheder, som tager sig af afgrænsede opgaver i forbindelse med tværfagligt samarbejde om bestemte målgrupper. Man har typisk samlet flere af de centrale aktører på samme matrikel, men fastholdt deres organisatoriske tilknytning og oprindelige myndighedsansvar. Til sammenligning med de tidligere nævnte organisationsmodeller styrker samlingen af sådanne enheder mulighederne for, at aktørerne løbende kan sparre og koordinere med hinanden, fx på tværs af jobcentret og socialafdelingen. Det styrker informations og organisationskontinuiteten i indsatsen. 19 Rambøll Management Consulting (2012) Organisering af integrerede beskæftigelses, social og sundhedsindsatser i kommunerne. Eksempelsamling.

18 15 Det kan fx være særlige integrationsenheder eller ungeenheder. I Greve Kommune har man samlet indsatsen for udvalgte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, hvor personale med både beskæftigelsesfaglige opgaver, sundhedsfaglige opgaver og familierådgivning løser deres opgaver i fælles fysisk enhed. 20 Selvom medarbejderne stadig er organisatorisk adskilte har den fysiske samling den fordel, at koordinationen af indsatserne gøres lettere. Modellen findes også i andre kommuner, hvor der er oprettet ungecentre. I Odense Kommune har man etableret en såkaldt Parallelgruppe, som består af otte medarbejdere fra kommunens jobcenter. Gruppen er placeret i socialcentret, hvilket muliggør et tættere samarbejde med den beskæftigelsesrettede og den socialfaglige indsats. Da Parallelgruppen fokuserer på borgere med komplekse problemstillinger, har medarbejderne samtidig fået reducerede sagsstammer og aktiveringskrav og den fysiske placering sammen med socialcentrets medarbejdere letter gruppens adgang til social vurderinger og tilbud. faglige 21 I Randers Kommune har man oprettet en handicapenhed, hvor medarbejdere med speciale i henholdsvis Serviceloven, LAB loven og Pensionsloven er samlet. Her er man gået lidt videre i den forstand, at selvom enheden først og fremmest opererer inden for Serviceloven, er den enkelte sagsbehandler også specialiseret i de andre lovgivninger i forhold til de målgrupper, som Handicapenheden tager sig af. Det har bl.a. den fordel, at enheden dermed har myndighedskompetence til at agere på samme måde som jobcentret i henhold til LAB loven. 22 Samling af funktioner og myndighedsansvar I en endnu mere integreret organisationsmodel har nogle kommuner også samlet funktioner og myndighedsansvar i centre og enheder. Det indebærer, at de involverede aktørers organisatoriske tilknytning samles, så de kan administrere indsatsen for bestemte målgrupper inden for flere lovgivninger. I Sønderborg Kommune har man således samlet hovedparten af integrationsindsatsen i den samme enhed med ansvar for flere lovgivninger. I enheden, der hører under jobcentret, er der ansat familiekonsulenter, som knyttes til udsatte familier under integra 20 LG Insight, op.cit. 21 Ibid. 22 DISCUS, op.cit.

19 16 tionsloven og fungerer som støtte /kontaktpersoner for børn og unge i familierne efter Serviceloven. 23 Familiekonsulenterne varetager en række sociale støttefunktioner for familierne og samarbejder tæt med de øvrige konsulenter i enheden, der bl.a. varetager den beskæftigelsesorienterede indsats for forældrene. Derved sikres en større organisationskontinuitet. Der trækkes dog en ansvarsfordeling til børne og familieafdelingen, som overtager de sager, hvor der er bekymring for børnenes trivsel og mere indgribende foranstaltninger skønnes nødvendige. I Haderslev Kommune har man med fokus på borgere med psykosociale handicap lagt jobcenter, psykiatri og ydelseskontor i samme arbejdsmarkedsforvaltning. Det giver stor fleksibilitet i kombinationen af jobrettede indsatser, psykiatriske tilbud og udbetaling af ydelser. 24 Sagsbehandlingen varetages dog i såkaldte specialenheder, fordelt mellem de tre områder. I psykiatrienheden havde man tidligere udelukkende borgere med svære psykiske lidelser på førtidspension, men har nu en bredere målgruppe, der også inkludere borgere på kontanthjælp og sygedagpenge. Indsatsen er derfor blevet mere beskæftigelsesrettet, hvorfor psykiatrienheden er placeret under arbejdsmarkedsforvaltningen, hvilket har lettet samarbejdet med jobcentret. Assens Kommune har samlet integrationsindsatsen i et såkaldt integrationsteam, som varetager tværfaglige funktioner for både beskæftigelses og socialområdet. Det indebærer bl.a. den beskæftigelses og uddannelsesfaglige indsats, rådgivning om økonomi og ydelser samt forebyggende familiearbejde. 25 Integrationsteamet består af medarbejdere fra både jobcentret, socialforvaltningen og ydelsesenheden og teamet varetager alle relationer til familierne. Dette indebærer også en ændring i den socialfaglige metode, hvor en individorienteret tilgang erstattes af en familieorienteret. Konstruktionen af integrationsteamet betyder, at indsatsen, som før var fordelt på adskillige myndigheder i dag er samlet ét sted. Det betyder, at det tværfaglige er meget integreret i den daglige praksis. Udfordringerne er bl.a. at sagsbehandlerne i teamet skal favne over meget store og komplekse fagdiscipliner og lovgivnings 23 LG Insight, op.cit. 24 DISCIS, op.cit. 25 LG Insight, op.cit.

20 17 områder, hvilket stiller krav om, at medarbejderne er erfarne og har stor og bred faglighed. 26 Når myndighedsfunktionerne som i de ovenstående eksempler samles, skaber det rigtig gode muligheder at sikre organisationskontinuitet og informationskontinuitet, hvis de rigtige støttesystemer og samarbejdsprocedurer er til stede (se næste afsnit). På samme måde som med tovholderfunktionen er der også et grundlag for at forbedre relationskontinuiteten i indsatsen. De t er ikke særlig tydeligt i de her beskrevne eksempler, hvorvidt dette er tilfældet. Et eksempel på en meget tydelig sammentænkning af informations, organisations og relationskontinuitet kan findes i den såkaldte Assertive Community Treatment (ACT) som afprøves i Aarhus Kommune og Københavns Kommune. ACT er en meget integreret model for tværfagligt samarbejde, hvor indsatsen for borgere med sindslidelser ydes af et lille team, der rummer alle de nødvendige fagpersoner og som har myndighed til at tage beslutninger på alle relevante områder. 27 I princippet er alle teammedlemmer ansvarlige for behandling af de tilknyttede borgere, og behandlingen af den enkelte borger bliver regelmæssigt drøftet mellem teammedlemmerne. ACT kan overordnet beskrives som en tværfaglig indsats, hvor fokus er på, at borgeren sikres den støtte og hjælp han eller hun har behov for på tværs af de forskellige sektorer og traditionelle organisatoriske grænser. Det tværfaglige team skal levere hele den samlede indsats således, at borgeren har færrest muligt kontakter. Der er således tale om en meget integreret indsats, som varetages af teamet selv, i stedet for fx blot at planlægge indsatsen og henvise til andre aktører i udførelsen. ACT teamet leverer således både sagsbehandling, opfølgning, psykologisk/psykatrisk bistand, sundheds og misbrugshjælp, støtte med henblik på uddannelse, beskæftigelse, familiestøtte og træning af sociale kompetencer. 26 Ibid. 27 Bengtsson, S. & S. Gregersen (2012), Integreret indsats i forhold til mennesker med psykiske lidelser. Udkast til en kort forskningsoversigt. Konferencen Integreret psykiatri og rehabilitering.

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler

Socialrådgiverdagene i Kolding 2013. Den koordinerende sagsbehandler Socialrådgiverdagene i Kolding 2013 Den koordinerende sagsbehandler Baggrund. Kommunalreformen 1. januar 2007 betød sammenlægning af kommuner - fra 271 til 98, heraf forblev 33 uberørt Adskillelse (fysisk

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune

Handleplan. 2. At definere målgrupperne til forløbet Livsstilscafe i Ballerup kommune Handleplan Aktionslæringsgruppen Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Bjørn Hother Pedersen Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Ballerup Kommunes udfordring er følgende: Hvordan får vi

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19. Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Den gode indsats. -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats. -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune

Den gode indsats. -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats. -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune Den gode indsats -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune Udfordringer i integrationsarbejdet Samarbejde på tværs mange fagområder Integrationsopgaver

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Tværgående koordinering i komplekse familiesager - Analyse af koordineringen i 12 konkrete komplekse familiesager, hvor familier har behov for ydelser fra flere forvaltninger Side 1 af 9 Baggrund Der er

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Notatet vil gennemgå følgende temaer: målgruppe, organisering, indsats, effekter, ledelse, procedurer, finansiering og lovgivningsmæssige

Notatet vil gennemgå følgende temaer: målgruppe, organisering, indsats, effekter, ledelse, procedurer, finansiering og lovgivningsmæssige NOTAT Projekt Organisering af integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne Kunde KL Dato 15.11.2012 Til KL og deltagende kommuner Fra Rambøll Management Consulting 1. Indledning

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? Ændringerne af integrationsloven Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? PROGRAM 1. Baggrund 2. Lovændringen De overordnede rammer Integrationsplan Helbredsmæssig vurdering Den

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på  En plan for en sammenhængende indsats sammen med SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob

Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Dato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri

Dato Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen. Status på projekt integreret psykiatri Sagsnr. 27.35.00-A00-1-14 Dato 23-11-2014 Sagsbehandler Lotte Riberholt Andersen Status på projekt integreret psykiatri Baggrund Som orienteret på udvalgets møde d. 7. april 2014 er der aftalt et samarbejde

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere

SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere SAMARBEJDSMODEL Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS SAMARBEJDSMODEL Socialt Udviklingscenter SUS, 2014

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Handleplan for temaplan for psykisk sundhed

Handleplan for temaplan for psykisk sundhed 1 Handleplan for temaplan for psykisk sundhed Denne handleplan er udarbejdet for at sikre opnåelsen af de mål som Vejen Kommunes temaplan for psykisk sundhed fastsætter. Overordnet set gælder det, at Vejen

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere