ARBEJDSPAPIR. Sammenhængende forløb. Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSPAPIR. Sammenhængende forløb. Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen"

Transkript

1 ARBEJDSPAPIR Sammenhængende forløb Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen

2 SAMMENHÆNGENDE FORLØB Erfaringer med at skabe kontinuitet i beskæftigelses og socialindsatsen Specialkonsulent Simon Østergaard Møller Konsulent Mette Jessen Kristoffersen METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon

3 Indhold FORORD... 1 HVORFOR ER SAMMENHÆNGENDE FORLØB VIGTIGE?... 2 HVAD FORSTÅR VI VED SAMMENHÆNGENDE FORLØB?... 4 INFORMATIONSKONTINUITET... 5 ORGANISATIONSKONTINUITET... 6 RELATIONSKONTINUITET... 8 SAMMENFATNING... 8 HVORDAN KAN SAMMENHÆNGENDE FORLØB UNDERSTØTTES? ORGANISATIONSMODELLER Tværfaglige møder og netværk Tovholder og koordinatorfunktioner Samling af aktører Samling af funktioner og myndighedsansvar STØTTESYSTEMER OG PROCEDURER Skriftlighed og overblik Fælles journalsystem Fælles planer SAMMENFATNING... 20

4 1 Forord At skabe muligheder for og med borgere med særlige behov handler om at skabe mulighed for medborgerskab og inklusion. Med nationale initiativer som førtidspensionsreformen har regeringen sat fokus på inklusion, ligesom flere kommuner har interesseret sig for denne udfordring. For at det skal lykkes, er det nødvendigt med en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, som i større udstrækning end i dag inddrager ekspertisen hos de professionelle på det specialiserede socialområde. Metodecentret har derfor i 2013 valgt at sætte ekstra fokus på, hvordan det socialpædagogiske felt kan bidrage til at indfri ambitionerne om inklusion på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemerne. På baggrund af den eksisterende litteratur på området, har vi i dette arbejdspapir samlet nogle af de erfaringer, som kommuner og regioner har gjort sig med at etablere sammenhægende forløb på tværs af faggrupper, sektorer og myndigheder. Arbejdspapiret er udarbejdet på forespørgsel fra Skanderborg Kommune. Det er imidlertid vores håb, at andre interesserede også kan have gavn af det. Metodecentret April 2013 Læs mere om os på metodecentret.dk

5 2 Hvorfor er sammenhængende forløb vigtige? Målet med Strukturreformen i 2007 var todelt. Man ønskede på den ene side at sikre bedre, billigere og mere effektiv service via større kommuner og udnyttelse af stordriftsfordele. For at efterleve denne målsætning og sikre bedst mulig faglig kvalitet i indsatsen, har man i kommunerne organiseret sig mere opdelt med fokus på specialisering. På den anden side ønskede man med Strukturreformen at sætte borgeren i centrum, skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen og sikre en enkel og effektiv offentlig sektor. Øget specialisering kan give kvalitets og produktivitetsgevinster, men det kræver samtidig også en øget koordinering og samarbejde på tværs, hvis det ikke skal have en negativ effekt på kvaliteten af indsatsen på et længere sigt. Der er på den måde et modstridende og dilemmafyldt forhold mellem to målsætninger, som kommunerne har måttet finde balance i forhold til. Jo mere specialisering, desto mere øges behovet for tværgående koordination, samarbejde og helhedstænkning. For borgere med komplekse problemstillinger bliver balancen mellem specialisering og sammenhæng særligt central. Disse borgere har ofte brug for flere typer indsatser, der reguleres i forskellige lovgivninger og administreres i forskellige kommunale forvaltninger. Det gælder fx udsatte unge, som efter de bliver 18 år, som regel overgår fra en børne og familieforvaltning til en beskæftigelsesforvaltning, hvor de mødes med nye udførere, andre krav og andre metodiske tilgange i den støtte, de modtager. Eller fx borgere med sindslidelser eller lettere handicaps, som har brug for en socialt stabiliserende indsats fra en socialforvaltning sideløbende med eller forud for en beskæftigelses eller uddannelsesrettet indsats fra et jobcenter. Behovet for at anlægge et helhedsorienteret og sammenhængende perspektiv på indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger er generelt kommet i større fokus i de senere år. Førtidspensionsreformens fokus på, at alle relevante kompetencer i det kommunale og regionale servicesystem skal tænkes ind i indsatsen for borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension, er det seneste eksempel. Førtidspensionsreformen ligger stor vægt på at sammentænke den beskæftigelsesrettede indsats for disse borgere med den sociale og sundhedsrelaterede indsats i den erkendelse, at mulighederne for, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne afhænger af, at borgerens sociale og sundhedsrelaterede problemstillinger afhjælpes. For at understøtte dette, skal der nedsættes såkaldte rehabiliteringsteams i kommunerne, som skal sikre den tværfaglige koordination:

6 3 Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en samtidig afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, og at der iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fælles mål i forhold til arbejdsmarkedet. Borgeren i ressourceforløb skal have én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som er ansvarlig for, at indsatsen foregår som planlagt. 1 Der er således et stigende fokus på, at koordinering af de specialiserede indsatser, som borgerne modtager, er nødvendig, hvis den samlede kvalitet af indsatsen skal sikres. Eftersom mange af de enkelte indsatser er afhængig af andre sideløbende eller tidligere indsatser, er koordination samtidig også nødvendig, hvis delmålene i indsatserne skal indfries. En undersøgelse af det tværgående samarbejde på integrationsområdet peger således på, at en tredjedel af de involverede aktører oplever, at deres indsats modvirkes af andre aktørers indsatser. 2 Udover at gå ud over kvaliteten af den samlede indsats, er denne inkonsistens naturligvis også fordyrende og unødigt ressourcekrævende. Der er således også ud fra et effektiviseringsperspektiv gode argumenter for at sikre koordination og sammenhæng i indsatserne. 1 Bemærkninger til Lovforslag nr. L 53 (http://www.ft.dk/ripdf/samling/20121/lovforslag/l53/20121_l53_som_fremsat.pdf) 2 LG Insight, Tværfaglighed på integrationsområdet erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner, KL: Beskæftigelsestræf (http://www.kl.dk/imagevault/images/id_60337/scope_0/imagevaulthandler.aspx)

7 4 Hvad forstår vi ved sammenhængende forløb? Udsatte, sindslidende og handicappede borgere har som nævnt ofte brug for adgang til behandling og støtte fra en bred række af specialiserede tilbud på forskellige tidspunkter af deres liv. Nogle kun i kort tid, andre over lang tid og i mange tilfælde hele livet. Oftest er hele borgerens liv påvirket af sygdommen eller handicappet, og han eller hun har derfor brug for, at de aktører, som udfører behandlings eller støtteindsatsen, har den nødvendige viden, indsigt og ekspertise. Det gælder uanset, om det handler om at hjælpe b orgeren i beskæftigelse, udvikle vedkommendes kompetencer eller funk tionsevne eller udføre kompenserende støtteopgaver. Koordination mellem de forskellige behandlings og støttepersoner over tid og på tværs af tilbud og sektorer, er derfor central for, at det enkelte tilbuds delmål skal kunne lykkes og for, at indsatsen som helhed er sammenhængende. 3 Problemstillingen med at skabe sammenhængende forløb i den offentlige service for borgere med komplekse problemstillinger har været kendt længe. I sundhedsvæsenet og i psykiatrien har udfordringen været genstand for stigende opmærksomhed i de senere år, både i forhold til den konkrete kvalitetsudvikling på området og i forskningssammenhæng. Et centralt spørgsmål i denne udvikling har været, hvordan sammenhængende forløb rent faktisk kan forstås og begrebsliggøres på en operationel måde. I sunhedsvæsenet beskrives sammenhængende forløb ofte gennem begrebet kontinuitet. Kontinuitet i indsatsen for en borger handler i denne forståelse om, i hvilken grad adskilte indsatser opleves af borgeren og de professionelle som forbundne til hinanden og i overensstemmelse med borgerens behov og individuelle livssituation. Begrebet om indsatskontinuitet tager således udgangspunkt i den enkelte borger og i, hvordan indsatserne for vedkommende hænger sammen over tid. 4 I et forsøg på at skabe en fælles forståelse af, hvad begrebet om indsatskontinuitet indeholder i en mere operationel forstand, har en gruppe canadiske forskere i 2003 gen 3 Winchcombe, M. (2012): A Life More Ordinary Findings from the Long Term Neurological Conditions Research Initiative. London: Department of Health. 4 Haggerty, J.L, R.J. Reid, G.K. Freeman, B.H. Starfield, C.E. Adiar & R. McKendry (2003) Continuity of care: a multidisciplinary review, i British Medical Journal, vol. 327, s

8 5 nemført en omfattende forskningsgennemgang af 583 artikler indenfor forskellige sundhedsfaglige områder, inklusiv almen medicin, sygepleje og psykiatri. 5 Forskergruppen udleder tre dimensioner på tværs af fagområderne, som alle er centrale i etableringen af indsatskontinuitet. Det drejer sig om: Informationskontinuitet Informationskontinuitet Organisationskontinuitet Relationskontinuitet. Organisationskontinuitet Relationskontinuitet Som figuren illustrerer, anskues de tre kontinuitetsformer som gensidigt forbundne og kan i den forstand understøtte og forstærke hinanden. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at der ikke findes én fælles model for, hvordan man skaber kontinuitet og hvor stor vægt, der skal lægges på de forskellige typer af kontinuitet. Det afhænger af de indsatser, man ønsker skabe kontinuitet på tværs af, og ikke mindst af de målgrupper, man ønsker at skabe kontinuitet for. Informationskontinuitet Information og viden er den tråd, som binder indsatsen fra én leverandør sammen en anden. Informationskontinuitet handler om den måde, hvorpå information deles mellem de aktører, som er involveret i borgerens indsats. Det drejer sig både om den overordnede information, som deles på organisatorisk niveau, såvel som den konkrete informations og vidensdeling mellem de professionelle, borgerne og evt. omsorgsgivere. En britisk forskningsrapport om sammenhængende indsats for kroniske patienter med neurologiske lidelser, udarbejdet til det britiske sundhedsministerium i 2012, peger på, at dette kræver opmærksomhed på en række niveauer. På strategisk niveau er det vigtigt, at ledere og planlæggere har adgang til gode data, analyser og rådgivningssystemer, som kan holde dem informeret om befolkningsudviklingen, så de tilgængelige tilbud bliver passende tilrettelagt. Tværsektorielle og tværfaglige teams bør have adgang til kompatibel information og journalmateriale, såvel som et godt kendskab til hinanden og gode relationer mellem de involverede aktører. 6 5 Haggerty m. fl., op.cit. 6 Winchcombe, op.cit.

9 6 På det konkrete plan i forhold til den enkelte borger, er informationskontinuitet central for at kunne kæde indsatserne sammen. Det drejer sig både om akkumuleringen af viden om borgeren over tid og om overførslen af denne viden fra et tilbud til et andet. En central pointe er, at det ikke er tilstrækkeligt blot at sikre overførsel af viden og information om en borgers konkrete problemstillinger, indsatsbehov og effekter af det enkelte tilbuds indsats. Det er også vigtigt, at viden om de sociale omstændigheder i borgerens liv, inklusiv borgerens ønsker, værdier og forventninger, også deles mellem de forskellige aktører, der leverer service til borgeren. De sidstnævnte vidensformer findes ofte alene i den enkelte behandlers egen hukommelse og manglen på overlevering af denne type information, er ofte en af årsagerne til, at borgere oplever en ringe grad af informationskontinuitet. 7 Det drejer sig således om at finde en balance, hvor denne personorienterede information i passende omfang udveksles uden, at de involverede aktører belastes af et informationsoverload. Relevant information og viden om borgerens ressourcer og behov samt indhold og effekter af tidligere indsatser, forbedrer ikke kun kvaliteten af handle og indsatsplaner, men sikrer også, at borgeren oplever sig hørt og forstået. Denne information hjælper endvidere aktørerne til at træffe oplyste vurderinger og skøn i den fortløbende indsats for borgeren. 8 Organisationskontinuitet Organisationskontinuitet henviser til en konsistent tilgang på tværs af de aktører, som er involveret i den enkelte borgers liv. Hvor informationskontinuitet refererer til en fælles, tværgående vidensakkumulation om den enkelte borgers problemstillinger og livssituation, er organisationskontinuiteten det, som skal sikre, at denne viden bliver struktureret på en måde, hvor udførerne ikke handler inkonsistent i forhold til hinanden og over tid. Et væsentligt redskab i etablering af organisationskontinuitet kan ifølge en hollandsk forskningsudredning om kontinuitet i behandlings og socialpsykiatrien være en fælles, delt plan for den tværgående indsats for borgeren. Udover at strukturere den indsamle 7 Olesen, F. (2004) Kontinuitet i sundhedsvæsenet, i Ugeskrift for læger 166/41, s Wierdsma, A., C. Mulder, S. de Vries & S. Sytema (2009), Reconstructing continuity of care in mental health services: a multilevel conceptual framework, i Journal of Health Services Research and Policy, vol. 14, nr. 1, s

10 7 de viden om borgeren, skal planen også sikre, at borgeren bliver involveret i planlægningen af indsatsen. Den fælles plan bør også specificere rækkevidden af den indsats, som skal gennemføres, hvilket giver både udfører og borger noget at holde fast i undervejs. 9 Organisationskontinuitet er imidlertid mere end blot etablering af en fælles plan. Den skal også sikre, at flere udførere kan rykke samtidig. Selvom udførerne i den overordnede planlægning er enige om, hvad der skal ske, er det ikke sikkert de alligevel evner at iværksætte tilbuddene på rette (eller på den aftalte) tid. Derved understøtter tilbuddene ikke hinanden, ligesom de måske iværksættes på tidspunkter, hvor borgeren ikke er parat og motiveret for en indsats. En dansk afdækning af den tværfaglige indsats i kommunerne på integrationsområdet anskueliggør denne pointe: I de komplicerede borgersager er indsatsen karakteriseret som punktvise indsatser, hvor den ene myndighed ukoordineret og på skift er involveret i sagsforløbet (on and off) også selvom der fx på tværsmøder er besluttet, hvilke typer indsatser som er nødvendige i forløbet. Resultater af den punktvise indsats er, at andre myndigheder enten venter på, at afdækning eller tilbud iværksættes, eller at myndigheder iværksætter deres tilbud, uden at nødvendige støttetilbud iværksættes. Mange beskæftigelsesrettede tilbud brister, fx fordi borgerens sociale situation ikke er stabiliseret. 10 Det kan være nødvendigt at forankre samarbejdsformer gennem skriftlige retningslinjer, såsom samarbejdsaftaler, snitfladebeskrivelser og arbejdsgangsbeskrivelser. Men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at de aftalte rammer omkring det tværgående samarbejde ikke må blive så faste, at det går ud over den fleksibilitet og handlekraft hos den enkelte professionelle, som er nødvendig for at kunne reagere rettidigt på nye behov eller ændringer i borgerens liv. Balancen mellem fælles planlægning og lokal fleksibilitet er således afgørende for at sikre både konsistens mellem udførerne og effektivitet i indsatsen ved at undgå unødige flaskehalse i fx visitations eller planlægningsprocessen. Det er selvfølgelig centralt, at afvigelser fra den fælles plan kommunikeres og nye indsatsbehov eller andre ændringer indgår i den fælles videns og informationsakkumulation, jf. behovet for informationskontinuitet. 9 Wierdsma, A., C. Mulder, S. de Vries & S. Sytema (2009), Reconstructing continuity of care in mental health services: a multilevel conceptual framework, i Journal of Health Services Research and Policy, vol. 14, nr. 1, s LG Insight (2012) Tværfaglige integrationsindsatser Erfaringer og løsningsmodeller i 12 kommuner. Odense: LG Insight, s. 20.

11 8 Relationskontinuitet Begrebet om relationskontinuitet henviser til vigtigheden af, at den enkelte borger så vidt muligt får adgang til at opbygge og fastholde relationer over tid med de professionelle, som indgår i borgerens liv. Dette gælder principielt alle borgere, som modtager multiple indsatser, men det kan være endnu vigtigere for udsatte borgere med handicaps eller sindslidelser, som ofte finder det svært at bevare multiple relationer, selvom de har brug for mere end én indsats ad gangen. Det anbefales derfor flere steder at koncentrere indsatsen omkring så få udførere som muligt. 11 Det er essentielt for en sammenhængende indsats, at borgeren oplever at kunne opbygge en tillidsfuld relation, som understøtter den gensidige forståelse mellem borger og professionel. Dette er også vigtigt i fx overgangen fra børne til voksensystem, hvor unge for at kunne håndtere denne ændring og usikkerhed, ofte har brug for konsistens og at føle sig sikre på, at støtten vil være fleksibel og tilstrækkelig. Relationskontinuitet bidrager til, at borgeren kan se sammenhængen i indsatsen og supplerer på den måde den organisatoriske kontinuitet og øger samtidig muligheden for at akkumulere indsatsrelevant og kontekstuel viden om borgeren, som kan forbedre planlægning mv. Nødvendigheden af relationskontinuitet for at skabe sammenhængende og integrerede indsatser, udfordres af behovet for også at tilbyde borgerne specialiserede tilbud, som gør brug af en høj grad af ekspertise. Dette problem kan fx løses ved at anvende en teamtilgang, hvor en tværfaglig kombination af professionelle påtager sig ansvaret for at koordinere de mange forskellige behandlings og beskæftigelsesindsatser, 12 evt. med en nøglemedarbejder i en forbindelses eller tovholderfunktion. 13 Sammenfatning Kontinuitet skabes ved på forskellig vis ved at bygge bro mellem de enkelte dele af et samlet indsatsforløb for borgeren. I den nedenstående tabel er sammenfattet de primære principper, som de tre kontinuitetsformer baserer sig på. Det fremgår også, hvordan de tre kontinuitetsformer forventes at forbedre indsatsen for borgeren. 11 Wierdsma m.fl., op.cit; Haggerty m.fl., op.cit.; Winchcombe, op.cit. 12 Wierdsma m.fl., op.cit 13 Winchcombe, op.cit.

12 9 INFORMATIONSKONTINUITET ORGANISATIONSKONTINUITET PRIMÆRE PRINCIPPER Sikre strategisk information om målgrupperne. Fælles vidensakkumulation ml. udførerne. Videndeling om borgerens behov, ressourcer og personlige livssituation Strukturering af viden om borgeren. PRIMÆRE VIRKNINGSMEKANISMER Bedre muligheder for tilrettelæggelse af tilbudsvifte, bedre strategisk planlægning. Bedre muligheder for indsatsplanlægning, målsætning og matchning. Aktørerne handler mere konsistent. Fælles plan om borgeren ( masterplan ). De enkelte indsatsplaner udformes med de fælles mål for øje. RELATIONSKONTINUITET Aftalte og organisatorisk forankrede samarbejdsformer. Sikre, at borgeren får mulighed for at opbygge og fastholde relationer til de professionelle, som borgeren er i kontakt med. Øget ejerskab hos borgerne. Aktørerne iværksætter indsatserne på aftalt tid. Borgeren oplever større tryghed. Borgeren oplever bedre sammenhæng. Skaber mere detaljeret og nuanceret viden om borgeren. Det er i denne sammenhæng en central pointe i den tidligere nævnte canadiske forskningsgennemgang, at de løsninger, som man sætter i værk for at opnå kontinuitet, fx fælles planer eller tværfaglige teams, ikke i sig er det samme som kontinuitet. Kontinuiteten skabes kun i den udstrækning, at den samlede indsats opleves som konsistent og sammenhængende. 14 For borgeren er oplevelsen af kontinuitet ofte forbundet med opfattelsen af, at udførerne ved, hvad der er sket tidligere, at de forskellige udførere er enige om, hvad målene med den samlede indsats er og er enige om den plan, som understøtter den, samt, at de aktører, som kender borgeren, også vil tage sig af ham eller hende i fremtiden. 14 Haggerty m.fl., op.cit.

13 10 For udføreren kan oplevelsen af kontinuitet relatere sig til opfattelsen af, at vedkommende har tilstrækkelig viden og information om borgeren til at kunne anvende hans eller hendes professionelle ekspertise på bedste vis og samtidig har sikkerhed for, at udførerens indsats vil blive anerkendt og understøttet af andre aktører i borgerens liv. I det følgende vil vi se nærmere på konkrete eksempler på løsninger, der kan understøtte etableringen af de tre kontinuitetsformer.

14 11 Hvordan kan sammenhængende forløb understøttes? At skabe sammenhæng i en kompleks og mangfoldig indsats er i sagens natur ikke nogen simpel øvelse. Vi vil i det følgende give en række eksempler på, hvordan kommuner rundt om i landet arbejder med at integrere borgerforløbene bedre i det offentlige servicesystem. Overordnet set kan der skelnes mellem 1) hvilken organisationsmodel, som kommunen etablerer til at fremme kontinuiteten i indsatsen, og 2) hvilke systemer og procedurer, som implementeres for at understøtte det tværfaglige samarbejde inden for den model, man har valgt at anvende. Organisationsmodeller Organisationsmodellerne udtrykker forskellige grader af integration af de indsatser, som borgere i komplekse sagsforløb modtager. Lige fra uformelle tværfaglige koordinationsog orienteringsmøder til samlede indsatsteams, der med fuldt myndighedsansvar dækker alle relevante indsatser. Vi har inddelt organisationsmodellerne i fire overordnede kategorier: 1. Tværfaglige møder og netværk 2. Tovholder og koordinatorfunktioner 3. Samling af aktører 4. Samling af funktioner og myndighedsansvar Tværfaglige møder og netværk En af forudsætningerne for at fremme det tværfaglige samarbejde med henblik på at skabe mere sammenhængende forløb er, at kommunikationen mellem de involverede aktører øges. En relativt enkel måde at gøre dette på, er at etablere forskellige mødeformer, hvor aktørerne mødes til en drøftelse. Det kan være strategiske mødeformer, hvor man diskuterer og udvikler det tværfaglige samarbejde, tværfaglige udviklingskurser/temadage eller dialogmøder, koordineringsfora eller enkeltsagsmøder, hvor parterne koordinerer et sagsforløb og fordeler ansvar og opgaver. Denne type møder og netværk giver mulighed for, at aktørerne får delt viden om borgerne og deres indsatser og får koordineret snitflader og overlap. Herved kan der skabes et forbedret grundlag for planlægning og konsistens i indsatsen, og på denne måde kan

15 12 informations og organisationskontinuiteten understøttes. I sig selv kan tværfaglige møder og netværk dog have begrænset styrke i forhold til fx at sikre at aktørerne også i praksis handler på den aftalte måde og til den aftale tid. Det er endvidere vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning til at sikre det tværfaglige samarbejde gennem de forskellige mødeformer. Uden dette risikerer man at møderne opleves som en øget arbejdsbyrde og bliver nedprioriteret af hensyn til andre presserende arbejdsopgaver. Assens Kommune har på integrationsområdet udviklet et koncept kaldet Udviklingsgrupper. I kommunen har man tidligere oplevet en svaghed og en usikkerhed ved mere uformelle koordinationsmøder i forhold til, hvem der har initiativet til indkaldelse af møderne, mødernes ofte uforpligtende drøftelser samt en uklarhed om ansvarsfordeling osv. Kommunen har derfor udviklet et kommissorium, der beskriver udviklingsgruppens formål og opgaver med en klar og forpligtende rolle og ansvarsfordeling. Udviklingsgruppen er et tværfagligt mødeforum, hvor de enkelte relevante myndigheder har mulighed for at afstemme egen indsats, så den er i overensstemmelse med et helhedsorienteret samarbejde med familien. Udviklingsgruppens medlemmer deler deres viden om de borgere det drejer sig om, hvilket bidrager til, at der skabes fælles forslag omkring den indsats, der iværksættes, og at denne bliver tænkt ind i en helhedsorienteret udviklingsplan for hele familien (se også senere afsnit om støttesystemer). Udviklingsgrupperne har i Assens Kommune betydet, at de tværfaglige møder er blevet bedre forberedt, og at aktørerne igennem mødeformen har fået en større indsigt i familiernes ressourcer og indsatsbehov. En ekstern evaluering dokumenterer endvidere, at udviklingsgrupperne i kommunen har betydet, at sagsbehandlingen er blevet mere effektiv og af bedre kvalitet for de etniske minoritetsfamilier. 15 Tovholder og koordinatorfunktioner I mange kommuner har man arbejdet med faglige koordinatorer som tovholdere for en tværfaglig indsats. Den konkrete udformning af tovholderfunktionen varierer meget og kan have forskellige opgaver og forskellig organisatorisk forankring fra kommune til kommune. 15 sundhed/udsatte familier 1/udviklingsgrupper ijobcenter assens?searchterm=udviklingsgru#.uvk4hxcyjmn

16 13 I Socialstyrelsens projekt om tværfaglig indsats på børne og ungeområdet har man i samarbejde med bl.a. Gentofte Kommune, arbejdet med en såkaldt stafetholder. Når flere aktører skal arbejde sammen om en borger, udpeges en stafetholder blandt dem, som er ansvarlig for at koordinere det tværgående og tværfaglige samarbejde. Stafetholderen dokumenterer løbende samarbejdet i en såkaldt stafetlog. Stafetholderen har endvidere ansvar for at tage initiativ til, at alle involverede fagpersoner mødes for at koordinere deres indsats, og stafetholderen har også ansvar for at følge op på indsatsen. I stafetloggen noteres det undervejs, hvad de forskellige aktører foretager for at støtte borgeren. Udover at fungere som dokumentation for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er stafetloggen samtidig et redskab, som kan bruges i dialogen med borgeren (se også senere afsnit om støttesystemer). 16 Nogle kommuner arbejder med delte tovholderfunktioner. På integrationsområdet gælder det eksempelvis Frederikshavn, Vejle og Sønderborg Kommuner, hvor det således ikke er en enkelt tovholder, men et netværk af aktører, som arbejder tæt sammen, og hvor der i samarbejdsrelationer er fokus på koordinering og overdragelse af viden i overgangsituationer. Konkret foregår koordineringen og den fælles planlægning af roller 17 og ansvar på traditionelle tværfaglige møder. I Odense Kommune har man etableret et mere fast tovholderteam, hvor et antal sagsbehandlere fra tre forvaltninger er samlet i en ungeenhed. Som koordinatorer har de i fællesskab ansvar for at håndtere udfordringerne i overgangen over de unges 18. år i relation til forvaltnings og lovgivningsskift. Det sker under uændrede ansvars og kompetenceforhold. 18 Tovholderfunktionen har den fordel, at den sikrer en klar ansvarsfordeling i forhold til hvem der er ansvarlig for at koordinere de forskellige indsatser, indkalde til møder mellem de relevante aktører og inddrage aktørernes viden om borgeren m.v. På denne må 16 indsats.dk 17 LG Insight, op.cit. 18 DISCUS (2009), Inspirationskatalog Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap til forebyggelse af førtidspension og opnåelse af størst mulig selvforsøgelse. DISCUS.

17 14 de kan tovholderen bidrage til at sikre informations og organisationskontinuitet. Hvis ikke tovholderfunktionen er delt mellem flere aktører eller samlet i et tovholderteam, er der dog en risiko forbundet med personaleudskiftninger. En delt tovholderfunktion stiller på anden side krav om koordination mellem tovholderne. Arbejdet med tovholderfunktioner giver også mulighed for at understøtte relationskontinuiteten i indsatsen. Det kræver dog, at dette perspektiv tænkes eksplicit ind, fordi det indebærer flere særlige opgaver for tovholderen. I jobcentret i Randers Kommune har man fx oprettet en særlig kontanthjælpsenhed, hvor en erfaren sagsbehandler varetager den arbejdsmarkedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 med diffuse psykosociale lidelser. I erkendelse af, at de svageste kontanthjælpsmodtagere har store vanskeligheder med de mange sagsbehandlere og hyppige personskift i den samlede indsats, følger denne sagsbehandler borgeren hele tiden, så længe denne modtager kontanthjælp. Sagsbehandleren er ansvarlig for visitation af borgeren til relevante aktiveringstilbud og i samarbejde med Psykiatrirådgivningen til supplerende serviceforanstaltninger. På tilsvarende vis har Halsnæs Kommune etableret en forløbskoordinatorfunktion i forbindelse med rehabilitering af hjerneskadede. Forløbskoordinatoren har til opgave i komplekse forløb at være bindeled mellem borgeren og alle de involverede aktører i forløbet. De primære elementer i koordinatorfunktionen ligner de andre tovholderfunktioner, men med kontakten til borgeren som et bærende element i funktionen. 19 På den måde fungerer tovholderen også som den gennemgående relation i borgerens kontakt med de offentlige servicesystemer. Samling af aktører Nogle kommuner har etableret særlige enheder, som tager sig af afgrænsede opgaver i forbindelse med tværfagligt samarbejde om bestemte målgrupper. Man har typisk samlet flere af de centrale aktører på samme matrikel, men fastholdt deres organisatoriske tilknytning og oprindelige myndighedsansvar. Til sammenligning med de tidligere nævnte organisationsmodeller styrker samlingen af sådanne enheder mulighederne for, at aktørerne løbende kan sparre og koordinere med hinanden, fx på tværs af jobcentret og socialafdelingen. Det styrker informations og organisationskontinuiteten i indsatsen. 19 Rambøll Management Consulting (2012) Organisering af integrerede beskæftigelses, social og sundhedsindsatser i kommunerne. Eksempelsamling.

18 15 Det kan fx være særlige integrationsenheder eller ungeenheder. I Greve Kommune har man samlet indsatsen for udvalgte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, hvor personale med både beskæftigelsesfaglige opgaver, sundhedsfaglige opgaver og familierådgivning løser deres opgaver i fælles fysisk enhed. 20 Selvom medarbejderne stadig er organisatorisk adskilte har den fysiske samling den fordel, at koordinationen af indsatserne gøres lettere. Modellen findes også i andre kommuner, hvor der er oprettet ungecentre. I Odense Kommune har man etableret en såkaldt Parallelgruppe, som består af otte medarbejdere fra kommunens jobcenter. Gruppen er placeret i socialcentret, hvilket muliggør et tættere samarbejde med den beskæftigelsesrettede og den socialfaglige indsats. Da Parallelgruppen fokuserer på borgere med komplekse problemstillinger, har medarbejderne samtidig fået reducerede sagsstammer og aktiveringskrav og den fysiske placering sammen med socialcentrets medarbejdere letter gruppens adgang til social vurderinger og tilbud. faglige 21 I Randers Kommune har man oprettet en handicapenhed, hvor medarbejdere med speciale i henholdsvis Serviceloven, LAB loven og Pensionsloven er samlet. Her er man gået lidt videre i den forstand, at selvom enheden først og fremmest opererer inden for Serviceloven, er den enkelte sagsbehandler også specialiseret i de andre lovgivninger i forhold til de målgrupper, som Handicapenheden tager sig af. Det har bl.a. den fordel, at enheden dermed har myndighedskompetence til at agere på samme måde som jobcentret i henhold til LAB loven. 22 Samling af funktioner og myndighedsansvar I en endnu mere integreret organisationsmodel har nogle kommuner også samlet funktioner og myndighedsansvar i centre og enheder. Det indebærer, at de involverede aktørers organisatoriske tilknytning samles, så de kan administrere indsatsen for bestemte målgrupper inden for flere lovgivninger. I Sønderborg Kommune har man således samlet hovedparten af integrationsindsatsen i den samme enhed med ansvar for flere lovgivninger. I enheden, der hører under jobcentret, er der ansat familiekonsulenter, som knyttes til udsatte familier under integra 20 LG Insight, op.cit. 21 Ibid. 22 DISCUS, op.cit.

19 16 tionsloven og fungerer som støtte /kontaktpersoner for børn og unge i familierne efter Serviceloven. 23 Familiekonsulenterne varetager en række sociale støttefunktioner for familierne og samarbejder tæt med de øvrige konsulenter i enheden, der bl.a. varetager den beskæftigelsesorienterede indsats for forældrene. Derved sikres en større organisationskontinuitet. Der trækkes dog en ansvarsfordeling til børne og familieafdelingen, som overtager de sager, hvor der er bekymring for børnenes trivsel og mere indgribende foranstaltninger skønnes nødvendige. I Haderslev Kommune har man med fokus på borgere med psykosociale handicap lagt jobcenter, psykiatri og ydelseskontor i samme arbejdsmarkedsforvaltning. Det giver stor fleksibilitet i kombinationen af jobrettede indsatser, psykiatriske tilbud og udbetaling af ydelser. 24 Sagsbehandlingen varetages dog i såkaldte specialenheder, fordelt mellem de tre områder. I psykiatrienheden havde man tidligere udelukkende borgere med svære psykiske lidelser på førtidspension, men har nu en bredere målgruppe, der også inkludere borgere på kontanthjælp og sygedagpenge. Indsatsen er derfor blevet mere beskæftigelsesrettet, hvorfor psykiatrienheden er placeret under arbejdsmarkedsforvaltningen, hvilket har lettet samarbejdet med jobcentret. Assens Kommune har samlet integrationsindsatsen i et såkaldt integrationsteam, som varetager tværfaglige funktioner for både beskæftigelses og socialområdet. Det indebærer bl.a. den beskæftigelses og uddannelsesfaglige indsats, rådgivning om økonomi og ydelser samt forebyggende familiearbejde. 25 Integrationsteamet består af medarbejdere fra både jobcentret, socialforvaltningen og ydelsesenheden og teamet varetager alle relationer til familierne. Dette indebærer også en ændring i den socialfaglige metode, hvor en individorienteret tilgang erstattes af en familieorienteret. Konstruktionen af integrationsteamet betyder, at indsatsen, som før var fordelt på adskillige myndigheder i dag er samlet ét sted. Det betyder, at det tværfaglige er meget integreret i den daglige praksis. Udfordringerne er bl.a. at sagsbehandlerne i teamet skal favne over meget store og komplekse fagdiscipliner og lovgivnings 23 LG Insight, op.cit. 24 DISCIS, op.cit. 25 LG Insight, op.cit.

20 17 områder, hvilket stiller krav om, at medarbejderne er erfarne og har stor og bred faglighed. 26 Når myndighedsfunktionerne som i de ovenstående eksempler samles, skaber det rigtig gode muligheder at sikre organisationskontinuitet og informationskontinuitet, hvis de rigtige støttesystemer og samarbejdsprocedurer er til stede (se næste afsnit). På samme måde som med tovholderfunktionen er der også et grundlag for at forbedre relationskontinuiteten i indsatsen. De t er ikke særlig tydeligt i de her beskrevne eksempler, hvorvidt dette er tilfældet. Et eksempel på en meget tydelig sammentænkning af informations, organisations og relationskontinuitet kan findes i den såkaldte Assertive Community Treatment (ACT) som afprøves i Aarhus Kommune og Københavns Kommune. ACT er en meget integreret model for tværfagligt samarbejde, hvor indsatsen for borgere med sindslidelser ydes af et lille team, der rummer alle de nødvendige fagpersoner og som har myndighed til at tage beslutninger på alle relevante områder. 27 I princippet er alle teammedlemmer ansvarlige for behandling af de tilknyttede borgere, og behandlingen af den enkelte borger bliver regelmæssigt drøftet mellem teammedlemmerne. ACT kan overordnet beskrives som en tværfaglig indsats, hvor fokus er på, at borgeren sikres den støtte og hjælp han eller hun har behov for på tværs af de forskellige sektorer og traditionelle organisatoriske grænser. Det tværfaglige team skal levere hele den samlede indsats således, at borgeren har færrest muligt kontakter. Der er således tale om en meget integreret indsats, som varetages af teamet selv, i stedet for fx blot at planlægge indsatsen og henvise til andre aktører i udførelsen. ACT teamet leverer således både sagsbehandling, opfølgning, psykologisk/psykatrisk bistand, sundheds og misbrugshjælp, støtte med henblik på uddannelse, beskæftigelse, familiestøtte og træning af sociale kompetencer. 26 Ibid. 27 Bengtsson, S. & S. Gregersen (2012), Integreret indsats i forhold til mennesker med psykiske lidelser. Udkast til en kort forskningsoversigt. Konferencen Integreret psykiatri og rehabilitering.

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller

Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Den gode indsats. -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats. -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune

Den gode indsats. -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats. -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune Den gode indsats -Kommunal organisering af den helhedsorienterede indsats -Familiekonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune Udfordringer i integrationsarbejdet Samarbejde på tværs mange fagområder Integrationsopgaver

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011

Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011 Integrationsprisforum - Torvehallerne, Vejle, d. 31. maj 2011 Workshop 3 Én indgang for borger og virksomhed i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Dagens team: Else-Marie Ringgaard, konsulent

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Produktkatalog. Integrationsnet og LG Insight

Produktkatalog. Integrationsnet og LG Insight Produktkatalog Integrationsnet og LG Insight Integrationsnet og LG Insight har samarbejdet igennem mange år. Vi løser begge opgaver på integrations- og beskæftigelsesområdet, men har hver vores faglige

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Tværfaglige integrationsindsatser. Rapport. integrationsviden viden der virker

Tværfaglige integrationsindsatser. Rapport. integrationsviden viden der virker Rapport Tværfaglige integrationsindsatser Erfaringer og løsningsmodeller fra 12 kommuner i projekt Integration en fælles indsats. Juni 2012 integrationsviden viden der virker Tværfaglige integrationsindsatser

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien

Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Praksiserfaringer med tværsektorielt samarbejde i psykiatrien Marie Løkke, udviklingskonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup marie.loekke@regionh.dk Kort om projekt Samordningskonsulenter

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006.

Læs mere

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt!

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Centerlederforeningens 1 kommentarer til: Evaluering af kommunalreformen. Marts 2013. Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Notatet indeholder: Baggrund for evaluering side 1 Resultat fra medarbejderinterview side 2 Forslag til fremtidig organisering side 4 Understøttelse

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. N OTAT KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. KL har i marts-april 2015 gennemført en undersøgelse af implementeringen af reformen af førtidspension, med særlig fokus på, om intentionerne bag ressourceforløbene

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Bedre tværfaglig indsats

Bedre tværfaglig indsats Bedre tværfaglig indsats for børn i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber Implementering Selvevaluering Socialt Udviklingscenter SUS & COWI/MUUSMANN Introduktion

Læs mere

ELEMENTER I EN BUSINESS CASE. Vejledning

ELEMENTER I EN BUSINESS CASE. Vejledning ELEMENTER I EN BUSINESS CASE Vejledning ELEMENTER I EN BUSINESS CASE Vejledning Specialkonsulent Simon Østergaard Møller Simon.moeller@stab.rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8

Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1. Introduktion. Indhold. Forord 3. Resumé 5. Læsevejledning 8 Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 1 Introduktion Indhold Forord 3 Resumé 5 Læsevejledning 8 2 Introduktion Bedre Tværfaglig Indsats Bedre Tværfaglig Indsats Introduktion 3 Forord Mange børn og unge

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere