Nedskrivning af Grækenlands gæld og nyt låneprogram med EU og IMF

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedskrivning af Grækenlands gæld og nyt låneprogram med EU og IMF"

Transkript

1 117 Nedskrivning af Grækenlands gæld og nyt låneprogram med EU og IMF Uffe Mikkelsen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grækenland fik i 2010 et 3-årigt låneprogram, da det blev klart, at landet ikke ville kunne finansiere sig på markederne og dermed måtte have tid til at rette op på de uholdbare offentlige finanser. Som led i låneprogrammet har Grækenland gennemført markante finanspolitiske stramninger, men har ikke i tilstrækkelig grad levet op til aftalerne, især med hensyn til at implementere strukturelle reformer. Derudover har nedturen i den græske økonomi vist sig meget værre end forudsat, og den offentlige gæld er blevet uholdbar. Grækenland har derfor indgået en aftale med eurolandene og Den Internationale Valutafond, IMF, om betingelserne for et nyt låneprogram. Et væsentligt element i det nye program er, at den græske gæld restruktureres, og det indebærer, at private investorers andel af gælden er blevet nedskrevet. Grækenland har gennemført og forpligtet sig til at gennemføre en række yderligere reformtiltag som forudsætning for det nye låneprogram. Efter gældsnedskrivningen og det nye program vil landets offentlige gæld primært være ejet af de internationale offentlige institutioner. Det nedbringer de umiddelbare økonomiske og finansielle risici for den private sektor i andre lande ved en uordnet græsk statsbankerot. Ulempen er, at de alvorlige risici dermed er overført til de offentlige finanser hos långiverlandene. Med det nye låneprogram får Grækenland tid til at gennemføre den strukturelle tilpasning, som er en forudsætning for en holdbar økonomisk udvikling. Programmet er stadig forbundet med betydelige risici, og forsinket implementering af de aftalte stramninger og reformer kan føre til, at gælden igen udvikler sig i en uholdbar retning. UHOLDBAR UDVIKLING UNDER DET FORRIGE PROGRAM Dybere nedtur i den græske økonomi end ventet I kølvandet på statistiske revisioner, som viste, at det offentlige underskud var løbet løbsk i 2008 og 2009, jf. figur 1, søgte Grækenland i for-

2 118 OFFENTLIGE UDGIFTER OG INDTÆGTER SOM ANDEL AF BNP FOR DANMARK OG GRÆKENLAND Figur 1 Pct. af BNP Danmark, udgifter Danmark, indtægter Grækenland, udgifter Grækenland, indtægter Kilde: Eurostat. året 2010 om lån hos IMF og eurolandene. De finanspolitiske stramninger, som blev gennemført i januar 2010, havde vist sig utilstrækkelige og markederne var ikke blevet overbeviste om, at den græske gældssituation var under kontrol. Den græske regering indgik en aftale om en 3-årig lånepakke fra eurolandene og IMF for i alt 110 mia. euro på baggrund af et ambitiøst reformprogram. Ved indgåelsen af låneprogrammet blev der lagt til grund, at den græske økonomi fortsat ville være i recession til og med 2011, hvorefter den gradvis ville vende tilbage til positiv vækst. Revisioner af nationalregnskabstallene, svagere global vækst, svækket tillid hos forbrugere og virksomheder, en presset banksektor og de kontraktive virkninger af den finanspolitiske konsolidering har bevirket, at det reale fald i bruttonationalproduktet, BNP, har været mere end 10 procentpoint større end først antaget, jf. figur 2. Siden gennemgangen af Grækenlands program i december 2011 er vækstudsigterne yderligere nedjusteret. Der ventes nu først positiv vækst i Manglende gennemførelse af strukturelle reformer Foruden nedgangen i den græske økonomi har også manglende gennemførelse af finanspolitiske og vækstfremmende strukturreformer medvirket til, at låneprogrammet fra 2010 ikke har vist sig tilstrækkeligt til at stabilisere gælden. I begyndelsen af 2011 blev det ved 3. programgennemgang nødvendigt for de græske myndigheder at indføre nye fi-

3 119 UDVIKLINGEN I REALT BNP SOM FORUDSAT PÅ FORSKELLIGE TIDSPUNKTER Figur 2 Indeks, 2007 = Realt BNP, maj 2010 Realt BNP, marts 2012 Kilde: IMF, Country Report, 10/110, 2010, og IMF, Country Report, 12/57, nanspolitiske konsolideringstiltag for at leve op til de aftalte mål. Dette mønster gentog sig ved de følgende gennemgange, selv om Grækenland har gennemgået en markant finanspolitisk konsolidering, jf. boks 1. Der er imidlertid ikke i tilstrækkelig grad gennemført reformer af den offentlige udgifts- og skattestruktur samt skatteadministrationen. En anden vigtig faktor er manglende gennemførelse af vækstfremmende strukturreformer. Europa-Kommissionen har under programmets løbetid gennemgående vurderet, at implementeringen af reformer har været mangelfuld, jf. figur 3. Uden disse reformer vil det være svært for Grækenland at levere en fortsat finanspolitisk tilpasning og opnå positiv vækst. Øget vækst forudsætter bl.a. større lønfleksibilitet i den private sektor og øget konkurrence i en lang række erhverv. Selv om det græske parlament har vedta- MANGLENDE GENNEMFØRELSE AF AFTALTE REFORMER Figur 3 1. gennemgang 2. gennemgang 3. gennemgang 4. gennemgang 5. gennemgang (aug. 2010) (dec. 2010) (feb. 2011) (juli 2011) (okt. 2011) Finanspolitisk konsolidering Finanspolitiske strukturreformer Finansiel sektor politik Vækstfremmende strukturreformer Anm.: Grøn angiver, at Europa-Kommissionen i deres rapport for den pågældende programgennemgang har vurderet, at emnet var "observed", gul angiver "largely observed", og rød angiver "partially observed". Kilde: Europa-Kommissionen, diverse rapporter om Grækenlands låneprogram samt egne skøn.

4 120 FINANSPOLITISKE STRAMNINGER I GRÆKENLAND Boks 1 Grækenland har som led i sit låneprogram gennemført markante finanspolitiske stramninger for at nedbringe det offentlige underskud. Ifølge Kommissionens rapport om 5. programgennemgang har Grækenland gennemført konsolideringstiltag for mere end 16 pct. af BNP for at nedbringe underskuddet fra 15,5 pct. af BNP i 2009 til 9 pct. af BNP i Uden disse tiltag ville det være vokset yderligere. De indførte budgetforbedrende tiltag inkluderer bl.a.: Reduktion af offentlige lønninger med 17 pct. Reduktion i den offentlige beskæftigelse med lidt over 13 pct. fra 2010 til 2012 Højere momsindtægter ved bl.a. en forøgelse af momssatser og ved at udbrede moms til også at omfatte serviceydelser, som tidligere var fritaget for moms Højere afgifter på brændstof, tobak, alkohol og luksusvarer Reduktion af de højeste pensioner og afskaffelse af sæsonbonusser Indførelse af en særlig boligafgift på 3-16 euro pr. kvadratmeter. Ud over de foranstaltninger, som har en umiddelbar virkning på underskuddet, har Grækenland også i 2010 vedtaget en pensionsreform, der på langt sigt vil medføre, at udgifterne til pensioner stiger med 2,5 pct. af BNP i stedet for 12,5 pct., som fremskrivningerne ellers tydede på i tilfældet uden reformer. Reformerne indebærer bl.a., at pensionsalderen forhøjes, at pensionsalderen i fremtiden indekseres i forhold til den gennemsnitlige levetid, at pensioner indekseres med inflationen i stedet for med lønstigningstakten samt lavere pension ved at anvende gennemsnitlig løn over levetiden frem for slutløn. Med et bidrag til en langsigtet strukturel forbedring af de offentlige finanser på 10 pct. af BNP udgør pensionsreformerne et centralt element i indsatsen for at gøre de offentlige finanser i Grækenland holdbare. get lovgivning på området, har det været svært at implementere tilpasninger af lønaftalesystemer i den private sektor samt reducere beskyttelse af en lang række serviceerhverv, bl.a. transport, apoteker, revisorer, mv. Tilpasningerne er afgørende både for at skabe dynamik og produktivitetsstigninger i den indenlandske økonomi og for at styrke konkurrenceevnen over for udlandet. På trods af markante sparetiltag blev det klart, at udviklingen i Grækenlands offentlige gæld ikke var holdbar under den første hjælpepakke. Ved vedtagelsen af låneprogrammet i 2010 var der udsigt til, at gælden ville toppe med omkring 150 pct. af BNP i 2013 for derefter gradvis at falde til 120 pct. af BNP i 2020 et mål, som IMF og Kommissionen har betragtet som en afgørende forudsætning for, at programmet var holdbart. Efterfølgende er udsigterne for den offentlige gæld markant forværret, og ved sidste programgennemgang i december var der udsigt til en offentlig gæld på 156 pct. af BNP i 2020, jf. figur 4. I lyset af de uholdbare udsigter for den offentlige gæld stod det længe klart, at det var nødvendigt med et nyt låneprogram. I juli 2011 blev eurolandene enige om, at privatsektorinvolvering, PSI dvs. nedskriv-

5 121 SKRED I FREMSKRIVNINGERNE AF DEN OFFENTLIGE GÆLD I GRÆKENLAND STATUS, DECEMBER 2011 Figur 4 Pct. af BNP Maj 2010 (vedtagelsen af program) December 2011 (ingen gældsomlægning) Marts 2011 (tredje gennemgang) Kilde: IMF, Country Report, nr. 110, 2010, IMF, Country Report, nr. 68, 2011 og IMF, Country Report, nr. 351, ning af Grækenlands gæld til private kreditorer var en forudsætning for et sådant program. Involveringen af private investorer skulle ske på frivillig basis ved at forhandle med en sammenslutning af de største internationale banker. Der blev i den sammenhæng forudsat, at omkring 90 pct. af de private kreditorer deltog. I løbet af efteråret stod det imidlertid klart, at situationen for det græske program var værre end antaget i juli På topmødet for eurolandene den 26. oktober blev der efter konsultation med de internationale banker lagt op til øget privatsektorinvolvering med en hovedstolsnedskrivning på 50 pct. Samtidig trådte den græske regering tilbage, og en overgangsregering med deltagelse af de største græske partier fik til opgave at indgå en aftale med private kreditorer om PSI samt skabe grundlaget for et nyt låneprogram med nye reformtiltag. GRÆSK GÆLDSOMLÆGNING OG PRIVATSEKTORINVOLVERING Eurolandene og IMF blev 22. februar enige med den græske regering om betingelserne for et nyt låneprogram. En forudsætning for aftalen er en betydelig nedskrivning og omstrukturering af private kreditorers andel, 206 mia. euro, af den samlede offentlige græske gæld på godt 350 mia. euro, jf. figur 5. Gældsrestruktureringen for private investorers obligationer består af følgende elementer:

6 122 GRÆSK GÆLDSRESTRUKTURERING Figur mia. euro Øvrige kreditorer (77 mia. euro) Private kreditorer (206 mia. euro) EU/IMF (73 mia. euro) EFSF-obligationer (15 pct.) Nye græske obl.+ BNP-indeks (31,5 pct.) Tab (53,5 pct.) Kilde: IMF, Europa-Kommissionen samt egne beregninger. 53,5 pct. af hovedstolsværdien på eksisterende græske statsobligationer nedskrives. 31,5 pct. af hovedstolsværdien ombyttes til nye græske statsobligationer med en løbetid på år. Kuponen på obligationerne er 2 pct. fra , 3 pct. fra , 3,65 pct. i år 2021 og 4,3 pct. i årene Foruden de nye obligationer modtager kreditorerne BNP-indekserede værdipapirer for 31,5 pct. af hovedstolsværdien, som betaler en yderligere kupon på op til 1 pct., afhængig af udviklingen i græsk BNP. Disse værdipapirer er adskilt fra de nye græske statsobligationer. 15 pct. af hovedstolsværdien tildeles som 1- og 2-årige obligationer fra eurolandenes midlertidige finansieringsfacilitet EFSF (European Financial Stability Facility). Vedhængende renter på eksisterende obligationer udbetales som 6- måneders EFSF-skatkammerbeviser. De nye græske statsobligationer, som private kreditorer modtager i restruktureringen, har en kuponrente, der er lavere end markedsrenten på græsk gæld og har en løbetid på år. Det betyder, at nutidsværdien af de nye græske obligationer, under antagelse af en markedsrente på 12 pct., er omtrent en tredjedel af hovedstolsværdien. Det skal dog ses i lyset af, at markedsværdien af de eksisterende obligationer allerede er betydeligt lavere end hovedstolsværdien som følge af de høje græske statsrenter.

7 123 De nye græske statsobligationer udstedes endvidere under britisk lovgivning, og der indføres en klausul om, at indehaverne af dem ikke kan stilles ringere end andre kreditorer (inkl. offentlige kreditorer). Det vil derfor være vanskeligt for Grækenland at gennemtvinge nye nedskrivninger af denne nye gæld. TVUNGEN DELTAGELSE I GÆLDSOMLÆGNING Aftalen om restrukturering er som nævnt indgået på baggrund af forhandlinger med en sammenslutning af de største internationale banker og de græske myndigheder. Grækenland har retroaktivt indført såkaldte Collective Action Clauses, CAC's. Disse giver den græske stat mulighed for at ændre obligationsvilkår (såsom nedskrivning af hovedstolen og ombytning til nye obligationer), hvis et tilstrækkeligt antal investorer accepterer det. 85,8 pct. af de private investorer i disse obligationer tilsluttede sig aftalen. Det var tilstrækkeligt til, at den græske stat kunne anvende CAC's og dermed underlægge de resterende private kreditorer under græsk lov en restrukturering, så samtlige græske statsobligationer under græsk lov (177 mia. euro) blev restruktureret. Desuden tilsluttede hovedparten af investorer i græske statsobligationer under udenlandsk lov samt obligationer udstedt af statsejede selskaber sig aftalen (svarende til ca. 20 mia. euro). I alt blev 197 mia. euro af de private investorers gæld (95,7 pct.) således ombyttet ved restruktureringen, jf. tabel 1. International Swaps and Derivatives Association, ISDA, besluttede 9. marts, at anvendelsen af tvang i forbindelse med gældsomlægningen udgjorde en credit event. Det betyder, at de såkaldte Credit Default Swaps (et finansielt aktiv, der udbetales i tilfælde af misligholdelse af gæld), som er udstedt på græsk statsgæld, forfaldt til udbetaling. OMBYTNING AF GRÆSKE STATSOBLIGATIONER Tabel 1 Mia. euro Pct. af total Statsobligationer under græsk lov Frivillig deltagelse (85,8 pct. af 177) Tvungen deltagelse Statsobligationer under udenlandsk lov og obligationer udstedt af statsejede selskaber Frivillig tilslutning til ombytning Øvrige (deltagelse endnu ikke afklaret) I alt ejet af private investorer Kilde: Det græske finansministerium og egne beregninger.

8 124 ECB'S OG DE NATIONALE CENTRALBANKERS OBLIGATIONER NEDSKRIVES IKKE ECB har i sit Securities Markets Programme købt statsobligationer fra kriseramte eurolande, herunder Grækenland, for at sikre den pengepolitiske transmissionsmekanisme, ligesom en række nationale centralbanker har beholdt deres beholdning af græske statsobligationer under statsgældskrisen. Disse er ikke omfattet af gældsrestruktureringen. Evt. overskud til medlemslandene som følge af kursgevinster fra ECB's og nationale centralbankers beholdning af græske statsobligationer vil blive benyttet til at forbedre den græske gældssituation. ECB's overskud tilgår de nationale centralbanker, der overfører deres overskud til de enkelte medlemslande. Eurolandene overfører overskuddet til Grækenland ved retroaktivt at reducere renten på deres eksisterende bilaterale lån til Grækenland med 50 basispoint. Indtægter, som medlemslandene måtte have som følge af nationale centralbankers investeringer i græske statsobligationer, føres tilbage til Grækenland. Disse to tiltag reducerer isoleret set den græske gældskvote i 2020 med 4,6 procentpoint. NYT LÅNEPROGRAM FOR 130 MIA. EURO Eurolandene har tilkendegivet, at de er villige til i forventning om bidrag fra IMF at bidrage med yderligere lån til Grækenland for op til 130 mia. euro indtil udgangen af IMF bidrager med et lån til Grækenland på 28 mia. euro over 4 år. Dette inkluderer IMF's andel af de resterende udbetalinger i den oprindelige lånepakke. Som betingelse for den nye hjælpepakke har eurolandene stillet krav til Grækenland om yderligere budgetbesparelser og strukturelle reformer. En lang række såkaldte "prior actions" skulle vedtages forud for udbetaling af hjælpepakken. De omfattede bl.a. liberalisering af beskyttede erhverv, herunder apoteker, revisorer og ingeniører forbedret skatteadministration (bl.a. bedre computersystemer og skatterevisioner for en række virksomheder og personer med høj indkomst) reduktion i medicinudgifter (køb af den billigste medicin) reduktion af mindstelønnen reduktion i supplerende pensioner. Desuden skal overvågning og rådgivning fra Kommissionen ved implementeringen af aftalte reformer øges. Den nye hjælpepakke skal sikre, at den offentlige sektor i Grækenland har dækket sit finansieringsbehov indtil udgangen af 2014 på 164,5 mia.

9 125 euro. De er dækket af den nye hjælpepakke på 130 mia. euro og omkring 35 mia. euro, der endnu mangler at blive udbetalt fra den første hjælpepakke. En del af den nye hjælpepakke går til de 15 pct. EFSFobligationer (ca. 30 mia. euro) og afdrag på obligationer, der ikke indgår i restruktureringen primært på ECB's og nationale centralbankers obligationer. Desuden har den græske stat udgifter på omkring 50 mia. euro til at rekapitalisere de græske banker, hvoraf en del er en direkte konsekvens af PSI. Restruktureringen af den græske offentlige gæld betyder, at den ved udgangen af 2014 altovervejende vil være ejet af offentlige kreditorer. Umiddelbart før restruktureringen var ca. 60 pct. af den græske offentlige gæld ejet af private investorer, og EU-IMF-hjælpepakker udgjorde under en fjerdedel af gælden, jf. figur 6. Med den nye hjælpepakke vil kun omkring 20 pct. af gælden ultimo 2014 være ejet af private kreditorer. Den umiddelbare risiko for udbredt uro på de europæiske og globale finansielle markeder ved en evt. uordnet græsk statsbankerot synes dermed reduceret. Til gengæld er de alvorlige risici overført til de offentlige finanser i långiverlandene. GRÆSK OFFENTLIG GÆLD FØR, UNDER OG EFTER DE TO LÅNEPAKKER Figur 6 Mia. euro Før 1. lånepakke Før 2. lånepakke (ultimo 2011) Umiddelbart efter 2. lånepakke (marts 2012) Ultimo 2014 EU/IMF Øvrige kreditorer Private kreditorer Anm.: Reduktionen i gælden som følge af 2. lånepakke afspejler 53,5 pct. nedskrivning af private investorers gæld, og at den græske stat som følge af restruktureringen har umiddelbare udgifter i form af rekapitalisering af græske banker, levering af EFSF-obligationer for 15 pct. af hovedstolsværdien, vedhængende renter på eksisterende obligationer mv. Kilde: IMF, Country Report, 12/57, 2012, Europa-Kommissionen, The Second Economic Adjustment Programme for Greece, marts 2012, og egne beregninger.

10 126 RISIKOEN FOR UORDNET STATSBANKEROT MINDSKET, MEN FORTSATTE RISICI Selv med gældsnedskrivningen og det nye låneprogram bliver det en udfordring at stabilisere den græske offentlige gæld. Med svage vækstudsigter for euroområdet og udsigt til omfattende offentlige besparelser i Grækenland vil gennemgribende strukturreformer være nødvendige for at sikre en økonomisk vækst over 2 pct. allerede fra 2014 som forudsat i låneprogrammet. Med den høje græske gæld udgør lavere vækst, yderligere forværringer af den primære balance og lavere privatiseringsindtægter end det forudsatte betydelige risici fremover. I et stressscenario for den græske gældsudvikling baseret på antagelser om, at der ikke gennemføres tilstrækkelige vækstfremmende strukturelle reformer, og hvor de finanspolitiske konsolideringer og privatiseringer antages at blive forsinket, vil gælden i 2020 være knap 150 pct. af BNP, jf. figur 7. Det er betydeligt højere end de 120 pct. af BNP, som var forudsætningen for, at programmet er holdbart. Eftergivelse af gæld og en ny lånepakke har afværget de umiddelbare finansielle risici i forbindelse med den græske gældssituation. De makroøkonomiske risici er fortsat betydelige, bl.a. i lyset af de hidtidige erfaringer med den langsomme implementering af strukturelle reformer. GRÆKENLANDS OFFENTLIGE GÆLD Figur 7 Pct. af BNP Grundforløb Lavere vækst og forsinkede privatiseringer mv. Kilde: IMF, Country Report, 12/57, 2012.

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

EU s mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM) ventes at bidrage til programmet med 22,5 mia. euro.

EU s mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM) ventes at bidrage til programmet med 22,5 mia. euro. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 107 Offentligt Notat 28. november 2010 Låneprogram til Irland ydelsen af et EU-lånebidrag gennem den europæiske mekanisme for finansiel stabilisering

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING Kontakt: Seniorrådgiver, Niels Pultz +45 24 26 36 80 npu@thinkeuropa.dk RESUME Grækenland er vendt tilbage i toppen af den europæiske dagsorden, da anden

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

Processen frem mod et EU/IMF-låneprogram og en gældsrestrukturering

Processen frem mod et EU/IMF-låneprogram og en gældsrestrukturering 103 Processen frem mod et EU/IMF-låneprogram og en gældsrestrukturering Anne Brolev Marcussen og Louise Funch Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grækenland, Irland og Portugal har

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

EU s betydning for kreditrisikoen på græske ståtsobligåtioner

EU s betydning for kreditrisikoen på græske ståtsobligåtioner Department of Economics and Business Bachelorafhandling Forfatter: Thomas Hymøller, HA Eksamensnr.: 301559 Vejleder: Thomas Kokholm EU s betydning for kreditrisikoen på græske ståtsobligåtioner Business

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.3.2012 COM(2012) 116 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ændring af afgørelse 2011/734/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO

LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND 1.200.000 LDS MEDLEMMER 2006-2016 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 210.270 884.583 229.724 809.676 228.159 743.227 221.511

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0182 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0182 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0182 Bilag 1 Offentligt Enhed INTØK Sagsbehandler BBP Sagsnr. 2014-15113 Doknr. 133997 Dato 08-04-2014 Notat til Folketingets Europaudvalg: Makrofinansiel assistance fra

Læs mere

Velkommen til LD medlemsmøde

Velkommen til LD medlemsmøde Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 17. maj 2004, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 520 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om at pålægge Portugal at træffe foranstaltninger

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere