Studieordning for MAGISTERKONFERENS K L A S S I S K A R K Æ O L O G I. September 1999

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS K L A S S I S K A R K Æ O L O G I September 1999 Senest revideret august

2 Kapitel 1 Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Klassisk Arkæologi, Studienævnet for Klassisk Arkæologi. 2. Den humanistiske magisterkonferensuddannelse skal kvalificere de studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil, der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning. 3. Uddannelsen kvalificerer den studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for klassisk arkæologis forskningsområde i dets fulde bredde: Udforskningen af den græskromerske oldtid med udgangspunkt i de materielle levn. Den kvalificerer de studerende at løse faglige og forskningsmæssige opgaver på et videnskabeligt niveau inden for undervisnings-, biblioteks- og museumssektoren. Magisterkonferensuddannelsen kan også være et udgangspunkt for en karriere i erhvervslivet eller internationalt, hvor formidlingsopgaver, kommunikation og indleven i andre kulturer er centrale arbejdsområder. Magisterkonferensuddannelsen giver mulighed for at studere videre på en to-årig ph.d.- uddannelse. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En magisterkonferensuddannelse i klassisk arkæologi er normeret til 3 årsværk. 5. Adgangskravet til magisterkonferensuddannelsen i klassisk arkæologi er en bestået bacheloruddannelse med grundfag i klassisk arkæologi. I forbindelse med gennemførelsen af magisterkonferensuddannelsen i klassisk arkæologi henvises til de i fagets studievejledning anbefalede suppleringsuddannelser på BA-niveau. Magisterkonferensstudiet er opdelt i to grene afhængig af den studerendes adgangsgrundlag. Studiegren A (jf. 26) indeholder en formidlingsprøve, mens studiegren B (jf. 27) i stedet rummer en emneprøve. Hver af grenene har to linjer. Studiegren A er tilrettelagt for studerende, som har en etfaglig bacheloruddannelse i klassisk arkæologi med græsk arkæologi eller italisk-romersk arkæologi som 3. studieår. For studerende med græsk arkæologi som 3. studieår af BA-uddannelsen vælges linje 1 og for studerende med italiskromersk arkæologi som 3. studieår af BA-uddannelsen vælges linje 2. Studieretning B er tilrettelagt for studerende, som har en to-faglig bacheloruddannelse. Studieretning B - linje 1 har størst vægt på det græske område og linje 2 på det italisk-romerske. Den studerende kan frit vælge mellem linjerne 1 og 2 i studieretning B. 6. Studerende, der er indskrevet som magisterkonferensstuderende, kan ikke samtidigt være indskrevet som ph.d.-studerende 2

3 7. Magisterkonferensuddannelsen er tilrettelagt således, at en eventuel efterfølgende indskriv-ning som ph.d.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse kun sker for 2 år. Den studerende skal i samråd med forløbsvejlederen tilrettelægge studiet, herunder især forskeruddannelsesforløbet ( 39) samt arbejdet med specialet ( 40), således at et eventuelt efterfølgende ph.d.-studium kan gennemføres på 2 år. Den studerende vælger forløbsvejleder senest ved udgangen af 2. semester, og forløbsvejleder og studerende aftaler derefter det videre studieforløb i overensstemmelse med studieordningen. Kapitel 3 Almene eksamensbestemmelser 8. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Ved prøver, der forudsætter undervisningsdeltagelse, kræves aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Ved tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelsen af eksamen nødvendige niveau. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. Dette gælder for Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli og ved vintereksamen senest 1. februar. 16. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af 3

4 uddannelserne. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 17. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 18. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) de enkelte uddannelseselementers andel af uddannelsen, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 19. Ved beregning af pensumopgivelser regnes en normalside til 1400 anslag (tegn + mellemrum). Ved opgivelse af pensum i græsk eller latin regnes en normalside prosa til 1300 anslag (tegn + mellemrum) og en normalside poesi til 25 vers. 20. For skriftlige opgaver, herunder speciale, sættes en normalside til 2400 anslag (tegn + mellemrum). 21. Studienævnet for Klassisk Arkæologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4 Generelle faglige mål 22. Eksaminanden skal kunne dokumentere dyb indsigt i fagets metoder og indgående kendskab til det klassisk arkæologiske stofområde. Yderligere må eksaminanden selvstændigt kunne løse faglige opgaver på et videnskabeligt niveau. Stk. 2. Det forudsættes, at eksaminanden har et udstrakt monumentkendskab og har gjort sig bekendt med de hjemlige samt flere udenlandske antik- og afstøbningssamlinger. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder konferensspecialet skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. 4

5 Kapitel 5 Undervisningsformer 23. Undervisningen foregår dels som forelæsninger, dels som øvelser, hvor der tages udgangs-punkt i monumenter/genstande, problemstillinger etc., som behandles af lærer og studerende i fællesskab. I undervisningen anvendes også mundtlige og skriftlige oplæg fra de studerende. Magisterkonferensuddannelsen er i øvrigt i stort omfang baseret på selvstudium. Kapitel 6 Særlige studieforudsætninger 24. Den studerende skal være indstillet på at læse videnskabelig litteratur på engelsk, tysk, fransk og italiensk. I forbindelse med konferensspeciale inden for det græske område skal den studerende kunne orientere sig i videnskabelig litteratur på nygræsk. Kapitel 7 Samlet oversigt over uddannelsens prøver 25. Magisterkonferensuddannelsen i klassisk arkæologi består af to studiegrene, A og B, med hver to linjer. Studiegrenen er dels afhængig af den studerendes adgangsgrundlag, dels af faglig præference. 26. Studiegren A er tilrettelagt for studerende, som har en etfaglig bacheloruddannelse i klassisk arkæologi med græsk arkæologi eller italisk-romersk arkæologi som 3. studieår. For studerende med græsk arkæologi som 3. studieår af BA-uddannelsen vælges linje 1 og for studerende med italisk-romersk arkæologi som 3. studieår af BA-uddannelsen vælges linje 2. Studiegren A - linje 1 prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan 31 Italisk forhistorie intern 15 7-trinsskala 1. semester 33 Oversættelse - latin intern 15 Best./Ikke best. 1. semester 38 Italisk-romersk kunst- ekstern 25 7-trinsskala 2. semester og kulturhistorie 37 Græsk kunst- og kultur- ekstern 25 7-trinsskala 3. semester historie 34 Formidling intern 15 7-trinsskala 4. semester 39 Forskningsforløb intern 20 Best./Ikke best. 4. semester 40 Konferensspeciale ekstern 60 Best./Ikke best semester 5

6 41 Konferensforelæsning ekstern 05 Best./Ikke best. 6. semester Studiegren A - linje 2 prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan 30 Græsk forhistorie intern 15 7-trinsskala 1. semester 32 Oversættelse - græsk intern 15 Best./Ikke best. 1. semester 37 Græsk kunst- og kultur- ekstern 25 7-trinsskala 2. semester historie 38 Italisk-romersk kunst- ekstern 25 7-trinsskala 3. semester og kulturhistorie 34 Formidling intern 15 7-trinsskala 4. semester 39 Forskningsforløb intern 20 Best./Ikke best. 4. semester 40 Konferensspeciale ekstern 60 Best./Ikke best semester 41 Konferensforelæsning ekstern 05 Best./Ikke best. 6. semester 27. Studieretning B er tilrettelagt for studerende, som har en to-faglig bacheloruddannelse. Studieretning B - linje 1 har størst vægt på det græske område og linje 2 på det italiskromerske. Den studerende kan frit vælge mellem linjerne 1 og 2 i studieretning B. Studiegren B - linje 1 prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan 30 Græsk forhistorie intern 15 7-trinsskala 1. semester 32 Oversættelse - græsk intern 15 Best./Ikke best. 1. semester 35 Emneprøve - græsk intern 15 7-trinsskala 2. semester 37 Græsk kunst- og kultur ekstern 25 7-trinsskala 2. semester historie 38 Italisk-romersk kunst- ekstern 25 7-trinsskala 3. semester og kulturhistorie 39 Forskningsforløb intern 20 Best./Ikke best. 4. semester 6

7 40 Konferensspeciale ekstern 60 Best./Ikke best semester 41 Konferensforelæsning intern 05 Best./Ikke best semester Studiegren B - linje 2 prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan 31 Italisk forhistorie intern 15 7-trinsskala 1. semester 33 Oversættelse - latin intern 15 Best./Ikke best. 1. semester 36 Emneprøve - romersk intern 15 7-trinsskala 2. semester 38 Italisk-romersk kunst- ekstern 25 7-trinsskala 2. semester og kulturhistorie 37 Græsk kunst- og kultur- ekstern 25 7-trinsskala 3. semester historie 39 Forskningsforløb intern 20 Best./Ikke best. 4. semester 40 Konferensspeciale ekstern 60 Best./Ikke best semester 41 Konferensforelæsning intern 05 Best./Ikke best semester 28. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 41, konferensforelæsning, kan først afholdes, når prøverne er bestået, og konferensspecialet 40 er indleveret til bedømmelse. 29. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8 Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 30. Græsk forhistorie Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indsigt i Grækenlands forhistorie, herunder i særlig grad den minoiske og mykenske kultur. Endvidere må eksaminanden kende hovedtrækkene af den Nære Orients og Ægyptens kulturer. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Et emne formuleres af faglæreren på grundlag af eksaminandens petitum. Når opgavens titel er bestemt, udleveres denne til eksaminanden, hvorefter der gives 14 dage til besvarelsen. Opgavens omfang skal være ca. 15 sider. Den efterfølgende mundtlige prøve indledes med 7

8 eksaminators kritik af opgaven og former sig derefter som en dialog, hvis centrale emne er den afleverede opgave, men også kan omhandle den øvrige del af petitum. Pensum: Opgivelsens omfang skal være på min sider. Hovedvægten skal ligge inden for den græske forhistorie til og med submykensk tid. Endvidere skal pensum omfatte værker om den Nære Orients og Ægyptens kulturer. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Prøveform: Individuel, bunden hjemmeopgave med efterfølgende dialog. Ved bedømmelsen vægter opgaven 2/3, dialogen 1/3. Varighed: Der gives 14 dage til besvarelsen og 30 min. inkl. censur til dialogen. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: Italisk forhistorie Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indsigt i den italiske forhistorie og protohistorie samt i den etruskiske kultur. Endvidere forudsættes kendskab til den græske forhistorie og kultur, for så vidt det er af betydning for forståelsen af Italiens forhistorie og den etruskiske kultur. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Et emne formuleres af faglæreren på grundlag af eksaminandens petitum. Når opgavens titel er bestemt, udleveres denne til eksaminanden, hvorefter der gives 14 dage til besvarelsen. Opgavens omfang skal være ca. 15 sider. Den efterfølgende mundtlige prøve indledes med eksaminators kritik af opgaven og former sig derefter som en dialog, hvis centrale emne er den afleverede opgave, men også kan omhandle den øvrige del af petitum. Pensum: Opgivelsens omfang skal være på min sider. Hovedvægten skal ligge inden for den etruskiske kultur. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Prøveform: Individuel, bunden hjemmeopgave med efterfølgende dialog. Ved bedømmelsen vægter opgaven 2/3, dialogen 1/3. Varighed: Der gives 14 dage til besvarelsen og 30 min. inkl. censur til dialogen. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 32. Oversættelse - græsk Disciplinbeskrivelse Tekststudium i forbindelse med den af Studienævnet for Oldtid og Middelalder udbudte undervisning i græsk tekstlæsning, suppleret med selvstudium. Stk. 2. Faglige mål Der kræves kendskab til det græske sprogs grammatik og almindelige ordforråd. 8

9 Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a:pensum: 600 vers græsk hexameterpoesi (Homer eller Hesiod) samt græsk prosa i et omfang af 100 normalsider, heraf 2/3 klassisk (Herodot, Thukydid, Xenophon, Platon og talerne) og 1/3 senere prosa (Plutarch, Lukian, Pausanias; opgivelserne skal omfatte kapitlerne om Athen, Olympia og Delfi i Pausanias Grækenlandsbeskrivelse). I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et personligt petitum, som skal godkendes af faglæreren. Bunden skriftlig prøve i oversættelse af et ikke opgivet græsk tekststykke valgt af eksaminator. Varighed: 4 timer. Hjælpemidler: Ordbøger må medbringes. Prøveform b: Aktiv deltagelse i min. et A-forløb i græsk prosa to timer ugentligt (30-60 normalsider) samt min. et A-forløb i græsk poesi to timer ugentligt (600 vers). Endvidere skal den studerende efter at have fulgt sådanne to forløb aflægge en mundtlig prøve. Pensumopgivelse til denne prøve er 40 normalsider efter den studerendes eget valg. Eksaminationen omfatter: prøve på oplæsning og evt. elementær metrisk analyse, oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal være mundtlig, dvs. eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 60 minutter. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inkl. censur. 33. Oversættelse - latin Disciplinbeskrivelse Tekststudium i forbindelse med den af Studienævnet for Oldtid og Middelalder udbudte undervisning i latinsk tekstlæsning, suppleret med selvstudium. Stk. 2. Faglige mål Der kræves kendskab til det latinske sprogs grammatik og almindelige ordforråd. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Pensum: 600 vers latinsk hexameterpoesi (Vergil, Ovid) samt 100 normalsider latinsk prosa, fortrinsvis Cicero, Caesar og Livius. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et personligt petitum, som skal godkendes af faglæreren. 9

10 Bunden skriftlig prøve i oversættelse af et ikke opgivet latinsk tekststykke valgt af eksaminator. Varighed: 4 timer. Hjælpemidler: Ordbøger må medbringes. Prøveform b: Aktiv deltagelse i min. et A-forløb i latinsk prosa to timer ugentligt (30-60 normalsider) samt endnu et A-forløb i latinsk prosa eller i latinsk poesi to timer ugentligt (30-60 normalsider eller 600 vers). Endvidere skal den studerende efter at have fulgt sådanne to forløb aflægge en mundtlig prøve. Pensumopgivelse til denne prøve er 40 normalsider efter den studerendes eget valg. Eksaminationen omfatter: prøve på oplæsning og evt. elementær metrisk analyse, oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal være mundtlig, dvs. eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 60 minutter. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inkl. censur. 34. Formidling Faglige mål Eksaminanden må vise sin evne til at formidle et givet stof til en given målgruppe. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven kan f.eks. med udgangspunkt i registrering og bearbejdning af udvalgte dele af Antikmuseets samling aflægges i form af populærvidenskabelig artikel, temaudstilling, plancheudstilling, temahæfte m.m. Også andre formidlingsprojekter med f.eks. video, foto eller pc kan vælges. Studienævnet skal inden eksamenstilmeldingen godkende projektet ud fra et af eksaminanden udarbejdet projektoplæg. Formidlingsprojektet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af projektet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøveform: Fri, individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 35. Emneprøve - græsk Disciplinbeskrivelse Prøve i et af følgende emneområder: 1. græsk arkitektur og topografi, 2. græsk skulptur eller 3. græsk keramik og maleri. Eksaminanden vælger selv emneområde, men kan ikke indstille sig til prøve i det af ovenstående emner, som evt. falder inden for samme område som emneprøven aflagt under Bacherloruddannelsens 28 (1996-ordning). 10

11 Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden må have erhvervet sig en god indsigt i emneområdet fra protogeometrisk til slutningen af hellenistisk tid. Ud over et indgående monumentkendskab skal eksaminanden kunne gøre rede for centrale problemstillinger og faglige sammenhænge inden for emnet. Eksaminanden må endvidere være i stand til at overskue stoffet og trække store linier. Det forudsættes, at eksaminanden er fortrolig med hovedtrækkene i den græske kunst- og kulturhistorie. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Skriftlig prøve, hvortil der gives et spørgsmål inden for emnet til besvarelse. Pensum: Et repræsentativt udvalg af nyere håndbøger inden for det pågældende emne samt et større udvalg af speciallitteratur. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Forslag til petitum inden for de enkelte områder forefindes på instituttet. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 36. Emneprøve - romersk Disciplinbeskrivelse Prøve i et af følgende emneområder: 1. romersk arkitektur og fladedekoration (maleri og mosaik), 2. romersk skulptur eller 3. romersk topografi. Eksaminanden vælger selv sit emneområde, men kan ikke indstille sig til eksamen i det af ovenstående emner, som evt. falder inden for samme område som emneprøven aflagt under Bachelorstudieordningens 28 (1996-ordning). Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden må have erhvervet sig en god indsigt i emneområdet fra republikkens tid til og med kejsertiden. Ud over et indgående monumentkendskab skal eksaminanden kunne gøre rede for centrale problemstillinger og faglige sammenhænge inden for emnet. Eksaminanden må endvidere være i stand til at overskue stoffet og trække store linier. Det forudsættes, at eksaminanden er fortrolig med hovedtrækkene i den romerske kunst- og kulturhistorie. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Skriftlig prøve, hvortil der gives et spørgsmål inden for emnet til besvarelse. Pensum: Et repræsentativt udvalg af nyere håndbøger inden for det pågældende emne samt et større udvalg af speciallitteratur. I forbindelse med eksamenstilmeldingen afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Forslag til petitum inden for de enkelte områder forefindes på instituttet. Prøveform: Individuel, bunden, skriftlig prøve. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. 11

12 37. Græsk kunst- og kulturhistorie Faglige mål Eksaminanden må have erhvervet sig en sikker viden om den græske kunst- og kulturhistorie fra den protogeometriske periode til slutningen af hellenistisk tid samt være fortrolig med hovedtrækkene i Grækenlands forhistorie, herunder i særlig grad den minoiske og mykenske kultur. Endvidere må eksaminanden være bekendt med hovedtrækkene i den etruskiske kultur samt grundtrækkene i Ægyptens og Den nære Orients kulturer for så vidt de er af betydning for forståelsen af kunst- og kulturudviklingen i Grækenland. Ud over et udstrakt monumentkendskab skal eksaminanden kunne gøre rede for centrale problemstillinger inden for hovedområderne i græsk arkæologi: keramik og maleri, skulptur samt arkitektur og topografi. Stk.2. Eksamensbestemmelser Mundtlig prøve i græsk kunst- og kulturhistorie baseret på fremlæggelse af originale oldsager (evt. afstøbninger) eller billedmateriale, som kommenteres af eksaminanden i samtale med eksaminator. Pensum: Det opgivne pensum skal omfatte følgende: En moderne introduktion i arkæologiens historie og metoder og en moderne oversigt over udgravningsteknik. En tidssvarende håndbog om hvert af følgende områder: Grækenlands forhistorie, græsk arkitektur, skulptur og keramik/maleri, Athens, Olympias og Delfis topografi, græsk historie, religion og samfundsforhold. Endvidere et repræsentativt udvalg af speciallitteratur inden for: den minoiske og mykenske periode, geometrisk, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid. Hertil en tidssvarende større håndbog om etruskisk kultur samt to moderne håndbøger inden for nærorientalsk og egyptisk arkæologi. I forbindelse med eksamenstilmelding afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 60 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. 38. Italisk-romersk kunst- og kulturhistorie Faglige mål Eksaminanden må have erhvervet sig en sikker viden om den italisk-romerske kunst- og kulturhistorie fra ca. 700 til oldtidens afslutning samt være fortrolig med hovedtrækkene i Italiens forhistorie og protohistorie. Endvidere må eksaminanden være bekendt med hovedtrækkene i den græske kunst- og kulturhistorie for så vidt de er af betydning for forståelsen af kunst- og kulturudviklingen i Italien. Ud over et udstrakt monumentkendskab skal eksaminanden kunne gøre rede for centrale problemstillinger inden for hovedområderne i italisk-romersk arkæologi: skulptur, kleinkunst, keramik, arkitektur og fladedekoration samt topografi. Stk. 2. Eksamensbestemmelser 12

13 Mundtlig prøve i italisk-romersk kunst- og kulturhistorie baseret på fremlæggelse af originale oldsager (evt. afstøbninger) eller billedmateriale, som kommenteres af eksaminanden i samtale med eksaminator. Pensum: Det opgivne pensum skal omfatte følgende: En moderne introduktion i arkæologiens historie og metoder og en moderne oversigt over udgravningsteknik. En tidssvarende håndbog om hvert af følgende områder: Italiens forhistorie og protohistorie, italisk-romersk (herunder etruskisk) arkitektur, skulptur, kleinkunst, keramik og maleri, Roms, Pompejis og Ostias topografi, italisk-romersk historie, religion og samfundsforhold. Endvidere et repræsentativt udvalg af speciallitteratur inden for: den etruskiske kultur, republikansk tid og kejsertiden. I forbindelse med eksamenstilmelding afleveres et personligt petitum, som godkendes af faglæreren. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen. Varighed: 60 min. inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. 39. Forskningsforløb Forløbene, der har karakter af forskerkurser, kan udforme sig som deltagelse i: seminarer med særlige metodisk/teoretiske emner; faglige nationale eller internationale konferencer/seminarer, eller forskerkurser, enten ved instituttet, universitetet eller tilknyttet andre institutioner i ind- og udland. Stk. 2. Eksamensbestemmelser a) Aflægges prøven ved Aarhus Universitetet, sker dette ved aktiv deltagelse i de aktuelle kursus- og seminarforløb i form af mundtlige og skriftlige oplæg. Sammensætningen af og indsatsen i forbindelse med forskerforløbene aftales mellem den studerende og forløbsvejleder, og godkendes af studienævnet. Prøveform: Undervisningsdeltagelse med mundtlige og skriftlige oplæg. Vægtning: 20 point. b) Aflægges prøven uden for Aarhus Universitetet, skal ophold og aftaler godkendes af forløbsvejleder og studienævnet. Der skal foreligge en klar kontrakt, som redegør for den studerendes rettigheder og pligter. Indholdet skal have direkte forskningsmæssig relevans og kan f.eks. foregå i følgende regi: universiteter, forskningsinstitutioner (herunder museer) eller forskningsprojekter. Prøveform: Individuel, skriftlig rapport efter opholdet. Der skal foreligge bekræftelse fra værtsinstitutionen på opholdets gennemførelse. Vejledende omfang: 15 sider. Vægtning: 20 point. c) Aflægges prøven i form af deltagelse med oplæg på national eller international seminar/konference, eller forskerkursus, skal deltagelsen forinden godkendes af studienævnet. Sker deltagelsen ved et mundtligt oplæg, skal det forinden være nedskrevet, og oplægget samt eventuel abstract godkendes af forløbsvejleder. Sker deltagelsen ved et skriftligt oplæg, skal 13

14 det samt eventuel abstract godkendes af forløbsvejleder.prøveform: Mundtligt eller skriftligt oplæg. Gennemførelse bekræftes af konference-/seminar-arrangør. Vægtning: 20 point. 40. Konferensspeciale Disciplinbeskrivelse Magisterspecialet består i en selvstændig behandling af et emne eller en teoretisk problemstilling inden for den klassiske arkæologis område. stk. 2. Faglige mål Magisterspecialet skal vise, at den studerende er i stand til at gennemføre videnskabelig forskning under anvendelse af klassisk arkæologisk teori og metode. stk. 3. Eksamensbestemmelser Magisterspecialet består af en skriftlig afhandling på højst 150 sider. Specialet skal indeholde et resumé på tysk, engelsk, fransk eller italiensk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. Prøven afvikles således, at eksaminanden med eksaminator aftaler først et bredere specialeområde og senere et snævrere specialeemne. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 3 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. Specialeudtalelsen skal som minimum udgøre 1 A4 side. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 60 point. 41. Konferensforelæsning Eksamensbestemmelser Magisterkonferensen afsluttes af en offentlig forelæsning over et af eksaminator udvalgt emne. Prøveform: Individuel, bunden prøve, hvortil der gives 8 dages forberedelsestid Varighed: 45 min. ekskl. bedømmelse. Vægtning: 5 point. Kapitel 10 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 42. Ordningen træder i kraft

15 43. (Oversigt over meritoverførsel fra seneste ordning under 85-bekendtgørelsen til denne ordning). De enkelte prøver meritoverføres som følger: 85-bekendtgørelsen 95-bekendtgørelsen 4.1. Oversættelse (græsk) 32. Oversættelse - græsk 4.1. Oversættelse (latin) 33. Oversættelse - latin 4.3. Græsk kunst- og kulturhistorie 37. Græsk kunst- og kulturhistorie 4.3. Italisk-romersk kunst- og kulturhistorie 38. Italisk-romersk kunst- og kulturhistorie 4.5. Konferensspeciale 40. Konferensspeciale 4.8. Konferensforelæsning 41. Konferensforelæsning Øvrige prøver kan kun overføres efter konkret vurdering. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER Ikrafttræden 1. september Ændring af 40, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 5, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 11, 14, 26, 27, 29, 30 stk. 1 og 2, 31 stk. 1 og 2, 32 stk. 2, 33 stk. 2, 34 stk. 1 og 2, 35 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 37 stk. 1 og 2, 38 stk. 1 og 2 og 40 stk. 2 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september