KonjunkturNYT - uge 38

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 8. september 9. september Danmark Fald i producentpriser og uændrede importpriser i august Hovedrevision af nationalregnskabet Internationalt OECD s interim assessment, september USA: Detailhandlen steg, mens industriproduktionen faldt Euroområdet: Inflationen var uændret Tyskland: Erhvervstilliden faldt Storbritannien: Ledigheden faldt Sverige: BNP blev opjusteret i. kvartal Kina: Industriproduktionen steg Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den amerikanske centralbank og den norske centralbank valgte at fastholde styringsrenten Det danske og de ledende internationale aktiekursindeks er styrket Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i producentpriser og uændrede importpriser i august Prisen på danskproducerede varer faldt fra juli til august med,8 procent, jf. figur.. Dette er et resultat af et stort fald i priserne inden for råstofindvinding samt et prisfald inden for fremstillingsvirksomhed, hvor især fremstilling af mejeriprodukter trak producentpriserne i fødevareindustrien ned. Det seneste år er prisen på danskproducerede varer faldet med, pct., hvilket ligeledes afspejler faldende priser i både industri og råstofindvinding. Prisen på importvarer var uændret fra juli til august. Det dækker blandt andet over en stigning i prisen på importvarer inden for fremstillingsvirksomhed på, pct., som modgås af et fald i prisen på råstofindvinding på, pct. Det seneste år er importprisindekset faldet med, pct., hvilket har bidraget til at holde producentprisudviklingen nede. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning, der afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms, faldt med, pct. fra juli til august, jf. figur.. Indekset har gennemgående været faldende siden efteråret og er det seneste år faldet med, pct. Figur. Producent- og importprisindeks Figur. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Indeks (=) Indeks (=) Indeks (M=) Samlet dansk produktion Import Årstigningstakt (h. akse) Prisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning. Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri og energiforsyning.

3 Hovedrevision af nationalregnskabet Danmarks Statistik har den. september offentliggjort et hovedrevideret nationalregnskab, der rækker frem til og med. Hovedrevisionen afspejler nye internationale retningslinjer samt forbedrede datakilder og metoder. Det nye og bedre datagrundlag ændrer på størrelsesordenen af en række nøgletal. Hovedrevisionen indebærer blandt andet et højere niveau for BNP, jf. figur.. Det skyldes især, at udgifter til forskning og udvikling nu opgøres som en investering i nationalregnskabet, mens det tidligere indgik som en del af omkostningerne. Det løfter niveauet for investeringerne og dermed også BNP. Illegale aktiviteter, fx prostitution, smugling og handel med narkotika, inkluderes som noget nyt også i nationalregnskabet, hvilket løfter forbruget og dermed også BNP. Siden er niveauet for nominelt BNP oprevideret med i omegnen af ½ pct. hvert år, jf. tabel.. Den gennemsnitlige vækst i BNP er uændret set over hele perioden siden, jf. figur.. Tilsvarende er væksten i privatforbrug, eksport, import og investeringer kun revideret i mindre omfang, når der ses på gennemsnit over hele perioden. I enkelte år er der imidlertid større revisioner. Siden 8 er BNP samlet set blevet oprevideret marginalt, hvilket i høj grad skal ses i sammenhæng med ændrede opgørelsesmetoder, jf. nedenfor. Det dækker over lidt højere vækst i 8-, hvorimod væksten er nedrevideret i og. Den lavere vækst de seneste to år skyldes navnlig lavere offentlig forbrugsvækst og højere import. Med denne offentliggørelse er årene 9 og gjort til såkaldt endelige nationalregnskabsår, mens - stadig er foreløbige og kan blive revideret. Figur. Revision af nominelt BNP-niveau Figur. Real BNP-vækst ifølge nyt og gammelt nationalregnskab,,,,,,,,,, - -,, - -,, - -, 7 8 9, Nyt Gammelt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I forbindelse med hovedrevisionen indføres fra 8 en ny outputbaseret opgørelse af realvæksten i den offentlige produktion, som vil påvirke realvæksten i det offentlige forbrug. Hidtil er realvæksten i den offentlige produktion blevet opgjort ud fra, hvor mange ressourcer der anvendes til produktionen (dvs. baseret på input). Den nye outputbaserede metode tager afsæt i mængden af serviceydelser, der bliver produceret i den offentlige sektor. Det kan eksempelvis være antallet af operationer på hospitalerne, elevtimer i skolerne og antal børn i dagsinstitution. Den nye metode indebærer generelt en lidt større realvækst i det offentlige forbrug fra 8, hvor især vækstraterne er højere i 8-. Hovedrevisionen indeholder ikke ny information om kapacitetspresset, fx omfanget af ledig arbejdskraft. De nye tal giver derfor som udgangspunkt heller ikke anledning til et andet syn på dansk økonomis tilstand. Der tegner sig fortsat et billede af, at væksten i

4 den private sektor (undtagen råstofudvinding), som skal bære genopretningen af dansk økonomi, har været noget kraftigere end for BNP samlet set, jf. figur.. Figur. BNP og BVT i privat sektor (ekskl. råstofudvinding) ifølge nyt og gammelt nationalregnskab Figur. Timeproduktivitetsvækst ifølge nyt og gammelt nationalregnskab Indeks (9=) Indeks (9=) BNP Privat BVT ekskl. råstof Nyt Gammelt Anm.: De stiplede linjer i figur. angiver de tilsvarende serier i det gamle nationalregnskab. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt de hovedudfordringer, der er identificeret for dansk økonomi, er en svag produktivitetsvækst siden midten af 99 erne og en svækket lønkonkurrenceevne op gennem erne. De nye tal ændrer ikke på, at produktivitetsudviklingen i den private sektor har været svag i Danmark, jf. figur.. Niveauet for enhedslønomkostningerne (lønomkostningerne per produceret enhed) og for lønkvoten (forholdet mellem lønsum og nominel bruttoværditilvækst) i industrien er nedjusteret i det nye nationalregnskab. Det medfører isoleret set en forbedring af lønkonkurrenceevnen. Der kan imidlertid ikke drages konklusion vedrørende udviklingen i den danske lønkonkurrenceevne, før revisionerne i andre EU-lande er kendt. Tabel. Virkning af revisionen på realvæksten i en række nøgletal, - Gammelt NR Nyt NR Forskel Gennemsnitlig årlig realvækst -point BNP,8,8, Privatforbrug,,, Eksport af varer og tjenester,,, Erhvervsinvesteringer,,, Boliginvesteringer -,,, Offentlige investeringer,7,9 -,7 Import af varer og tjenester,,, Lagerforøgelser (pct. af BNP),,, Offentligt forbrug,,, Timeproduktivitet i privat sektor,, -, Niveau Nominelt BNP - -, Beskæftigelse (ekskl. orlov) - - -, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Den samlede beskæftigelse er nedrevideret i det nye nationalregnskab. I perioden - er beskæftigelsen ekskl. orlov således gennemsnitligt ca. 8. personer lavere hvert år. Der er tale om en niveauforskydning, idet udviklingen i beskæftigelsen over tid er omtrent uændret. Det lavere niveau for beskæftigelsen (ekskl. orlov) skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der nu er flere på orlov end i den tidligere opgørelse, en ændret opgørelse af antallet af beskæftigede med bopæl uden for Danmark, og at aktiverede kontanthjælpsmodtagere i kommunalt regi ikke længere indgår i beskæftigelsen.

6 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT OECD s interim assessment, september OECD har den. september offentliggjort deres interim vurdering af udsigterne for og i G7-landene og Kina, Indien og Brasilien. Væksten i første halvår har været ujævn i mange lande, og særligt i euroområdet har der været tegn på svækkelse i første halvår. OECD forventer en vis bedring i andet halvår, men i forhold til Økonomisk Redegørelse, august, er skønnet for BNP-væksten i som helhed nedjusteret for samtlige lande med undtagelse af Kina og Indien, jf. tabel.. I ventes væksten at tage til, understøttet af stigende beskæftigelse samt finans- og pengepolitikken. I er væksten nedjusteret betydeligt i euroområdet, mens udsigterne for USA, Japan og Storbritannien er omtrent uændrede. Nedjusteringerne i euroområdet over prognoseperioden skyldes svækkede udsigter for Tyskland, Frankrig og Italien. Det afspejles blandt andet i et fald i en række tillidsindikatorer og meget beskeden inflation. Særligt de seneste måneders fald i inflationsforventningerne er bekymrende ifølge OEDC, og en lang periode med meget lav inflation kan hæmme pristilpasninger i euroområdet og øge risikoen for deflation. I euroområdet som helhed peger OECD fortsat på behovet for en betydelig reformindsats og en meget lempelig pengepolitik. Tabel. OECD s skøn for BNP-væksten i G7-landene Interim skøn ØR aug. Forskel Interim skøn ØR aug. Forskel USA,, -,,, -, Euroområdet,8, -,,,7 -, Japan,9, -,,, -, Tyskland,,8 -,,, -,8 Frankrig,, -,,, -, Italien -,, -,,, -, Storbritannien,, -,,8,7 +, Canada,, -,,7,7, Kina 7, 7,, 7, 7, -, Indien,7, +,,9, -, Brasilien,, -,,, -, Kilde: Økonomisk Redegørelse, august og Interim Assessment, september. ) Interim prognosen er en prognoseopdatering, som bliver offentliggjort midtvejs mellem OECD s halvårlige Economic Outlook. Vurderingen dækker færre lande og baseres i højere grad på tekniske fremskrivninger end i Economic Outlook, der offentliggøres til november.

7 USA Detailhandlen, opgjort i løbende priser, steg med, pct. i august, jf. figur.. Bilsalget steg med, pct., mens kernedetailsalget (detailsalg ekskl. biler, benzin og byggematerialer) steg med, pct. Industriproduktionen faldt med, pct. i august i forhold til den foregående måned, jf. figur.. Industriproduktionen steg med, pct. ift. sidste år og har siden 9 udvist en stigende tendens. Figur. Figur. Detailsalg - total og bilsalg, USA Industriproduktion, USA Indeks (8M=) Indeks (8M=) Indeks (7M=) Indeks (7M=) Total Bilsalg. Forbrugertilliden, målt ved Michigan-indikatoren, steg med, point til indeks 8, i september, jf. figur.. Indikatoren er således nået op omkring det historiske gennemsnit. Stigningen i september dækker over en fremgang i de amerikanske forbrugeres forventninger til fremtiden, mens vurderingen af den nuværende situation aftog en smule. Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, var,7 pct. i august, hvilket er et fald på, pct.-point siden juli, jf. figur.. Kerneinflationen, som er forbrugerprisindekset ekskl. fødevare- og energipriser, er ligeledes faldet til,7 pct. Figur. Figur. Forbrugertillid (Michigan), USA Inflation, USA Indeks Indeks (å/å) (å/å) Samlet indikator Forventninger til fremtiden Nuværende situation Historisk gennemsnit Forbrugerpriser Kerneinflation. 7

8 Euroområdet Inflationen i euroområdet, målt ved forbrugerprisindekset, var i august på, pct. og er således uændret siden juli, jf. figur.. Kerneinflationen, som er forbrugerprisindekset ekskl. fødevare- og energipriser, steg i august med, pct.-point til,9 pct. Inflationen er aftaget betydeligt over de seneste år og ligger således væsentligt under Den Europæiske Centralbanks målsætning om inflation på knap pct. Figur. Inflation, euroområdet Inflation Kerneinflation Tyskland Erhvervstilliden, målt ved ZEW indikatoren, faldt markant i september, og særligt vurderingen af den nuværende situation var forværret, jf. figur.. Indikatoren for forventningerne til fremtiden er derimod stabiliseret efter en stor tilbagegang i august. Svækkelsen i erhvervstilliden vurderes i et vist omfang at hænge sammen med den geopolitiske uro omkring konflikten mellem Rusland og Ukraine. Figur. Erhvervstillid (ZEW), Tyskland Indeks Indeks ZEW, nuværende situation ZEW, forventning 8

9 Storbritannien Målt ved ILO s (International Labour Organization) definition var ledigheden i juli på, pct., hvilket er, pct.-point lavere end i juni, jf. figur.7. Ledigheden har generelt været aftagende siden juni og er nu, pct.-point lavere end samme måned sidste år. Beskæftigelsen faldt fra juni til juli med. personer og var dermed stort set uændret. Figur.7 Ledighed, Storbritannien af arbejdsstyrken 8. personer Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO - Sverige Ifølge den endelige opgørelse af nationalregnskabet steg BNP med,7 pct. fra. til. kvartal, jf. figur.8. Dermed er den foreløbige opgørelse opjusteret med, pct.-point. Fremgangen i svensk økonomi er hovedsageligt drevet af en styrket indenlandsk efterspørgsel. Figur.8 BNP, Sverige

10 Kina Industriproduktionen steg med,9 pct. i august, når der sammenlignes med samme måned sidste år, jf. figur.9. Væksten i industriproduktionen er dermed den laveste siden december 8. Den lave industriproduktion kan indikere en svag kinesisk vækst ind i. halvår, om end den seneste svækkelse ikke har været afspejlet i mærkbart svagere PMI-indikatorer for fremstillingserhvervene. Figur.9 Industriproduktion og BNP, Kina (å/å) (å/å) BNP vækst Industriproduktion (h. akse)

11 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Den amerikanske centralbank (Federal Reserve) besluttede d. 7. september at fastholde styringsrenten på, pct. Den norske centralbank (Norges Bank) valgte d.. september at fastholde styringsrenten på, pct. Siden sidste fredag er det danske og de ledende internationale aktiekursindeks styrket. Den danske krone blev i løbet af ugen svækket over for den amerikanske dollar, den svenske krone, den norske krone og det britiske pund, mens den blev styrket over for den japanske yen. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 9/9 sidste fredag 9/9 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a. : -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,, pct.point Sverige (repo),, pct.point R ealkreditrenter : Euroområdet (refinansieringsrenten),, pct.point Kort realkreditlån,7 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,9 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Diskonto, Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.:, pct.point USA,, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,7, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,9, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,8, pct.point R entespænd til T yskland (pct.-po int): Valutakurser : Kort (-mdr.),, pct.point USD/JPY 8,9,8 pct. Langt (-årigt):,7, pct.point GBP/USD,98 -,8 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (/7-89 = ) 77,, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 9, -, pct. USD, S&P, pct. Valutakurser : Japan, Nikkei, pct. EUR/DKK 7,7, pct. USD/DKK 7,, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 7,8 pct. SEK/DKK 8,,89 pct. Storbritannien, FTSE 89,8 pct. NOK/DKK 9,,9 pct. GBP/DKK 9,, pct. Oliepriser: JPY/DKK, -,9 pct. Brent (USD) 9,9 -, USD Effektiv kronekursindeks (98 = ), -, point Brent (DKK),8 DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. og Danmarks Nationalbank

12 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland 7 7, -point,,,,,,, USA Danmark Euroområdet -, -,, -, -, -, dec apr aug dec apr aug -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point Euro Dollar aug dec apr aug dec apr aug Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 8 sep jan maj sep jan maj sep Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) USD/EUR,9 USD/JPY,9 8 8,8,8,7, , 8 sep jan maj sep jan maj sep, 7 sep jan maj sep jan maj sep Eurostoxx Nikkei S&P OMX C USD/EUR USD/JPY (h. akse)