Notat. NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 : NIMA A/S. Christina Halck. Udarbejdet. Kontrolleret. Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING

Transkript

1 Notat Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr NIMA A/S Falkenborgparken 18. februar 2015 Projekt: Til : NIMA A/S Udarbejdet Kontrolleret : : Christina Halck Knud Erik Poulsen 1 INDLEDNING Ejendomsselskabet NIMA A/S har anmodet Grontmij om at foretage en opdatering af et tidligere notat udarbejdet for Frederikssund Kommune. Det oprindelige notat af 14. september 2012 omfattede en beregning af forureningsbidraget fra kraftvarmeværket ved et nyt planlagt boligområde, Falkenborgparken, beliggende mellem J.F. Willumsensvej og Falkenborgvej i Frederikssund by. På daværende tidspunkt var byggeriet planlagt til at omfatte højhusboliger i en maksimal højde af 31 m over terræn. Udstrækningen af højhuset var inden for en vinkel af set fra kraftvarmeværkets nærmeste og største kilde (værkets to gasmotorer). Den nærmeste afstand til denne skorsten var ca. 60 m. Det endelige layout for byggeriet er nu kendt. Afstanden til skorstenen er uændret. Højhuset er lidt større i bredden end tidligere planlagt, men ligger forsat inden for vinklen på Højden af højhuset er dog nu ændret til totalt 41 m over terræn med boliger i en højde af maks. ca. 35 m, alternativt 38,5 m over terræn. Det betyder, at det har været nødvendigt at genberegne koncentrationerne ved de højest placerede boliger for at kontrollere, at grænseværdierne fortsat er overholdt her. Herudover er der i de nye beregninger anvendt justerede formler for røggasmængder. Disse justeringer er dog uden praktisk betydning for resultaterne. Beregningerne er, som i 2012, udført med baggrund i oplyste data fra kraftvarmeværkets miljøgodkendelse, herunder de givne vilkår for maksimale emissionskoncentrationer, samt målerapporter fra 2010 for gasmotorerne og D M E knuderik.poulsen@grontmij.dk Rep_003

2 Side 2 gaskedlerne. Der er i godkendelsen ikke stillet vilkår for lugtemission, kun vilkår om et immissionskoncentrationsbidrag på maks. 5 LE/m 3. Anvendes emissionsgrænseværdierne for gasmotorer (gasmotorbekendtgørelsen), vil det dog stadig være emissionen af NO X, der er dimensionerende. Nærværende notat omhandler derfor kun en beregning af koncentrationen af NO X i omgivelserne. Det er således i nærværende notat antaget, at der for kraftvarmeværkets emissioner gælder samme data som ved beregningerne i 2012, og at der således ikke siden dengang er sket ændringer i kraftvarmeværkets miljøgodkendelsesmæssige forhold, og at tidligere anvendte målerapporter fortsat giver et retvisende billede af emissionerne. 2 OLIEAEROSOLER 2.1 Oliedampe Udledningen af oliedampe fra de to Wärtsila gasmotorers krumtaphuse renses i oliefiltre, før de ledes til afkast over tag. Emissionen af olietåger fra motorernes krumtaphuse fremgår af Force-målerapport af maj 2008 (revideret 22. juli 2008). Der er her målt en koncentration på 7,9 mg/m 3 (n,t). Med en volumenstrøm på 71 m 3 (n,t)/time udgør emissionen fra hver motor: 71 x 7,9 = 561 mg/time = 0,156 mg/sek. Udsugning fra krumtaphus, med filter Placering af afkast over tag

3 Side 3 Afkast over tag set fra jordniveau Ved samtidig drift af 2 motorer udgør emissionen ca. 0,31 mg/sek. Det svarer til 1,12 g/time. Da massestrømsgrænsen for olieaerosoler er 100 g/time, er der ikke noget krav til emissionskoncentrationen i afkast. B-værdi for olietåge er 0,003 mg/m 3. Der kan da beregnes følgende spredningsfaktor: 0,31 / 0,003 = 103 m 3 s -1 I henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning skal et afkast ved spredningsfaktorer mindre end 250 m 3 s -1 blot være 1 m over tag, og det er ikke nødvendigt at gennemføre en OML-beregning. Afkastene med olietåger fra de to motorer er placeret oven på bygningen (bygningshøjde ca. 15,5 m), og de to afkast er ca. 4 m over tag. Da spredningsfaktoren kun er ca. 100, er miljøbelastningen med olieaerosoler helt inferiør og uden betydning for omgivelserne. 3 RØGGASSER På Frederikssund Varmeværk er der to gasmotorer og fire gaskedler. Emissionen af forureningskomponenter er bestemt ud fra oplyste data i kraftvarmeværkets miljøgodkendelse, herunder maksimalt indfyrede effekter og maksimalt tilladelige koncentrationer i røggassen. De anvendte mængder af naturgas er udregnet ud fra kildernes maksimalt indfyrede effekt og energiindholdet i naturgas 1. De data, som er anvendt som grundlag for beregningen, samt resultaterne er vist i tabel 3.1. Tabel 3.1: Beregning af anvendt mængde naturgas for alle 6 kilder Kilde Indfyret effekt MW Beregnet naturgasmængde kg/h Gasmotor 1 13, Gasmotor 2 13, Gaskedel 1 6,9 511 Gaskedel 2 6,9 511 Gaskedel 3 6,9 511 Gaskedel 4 8, Kilde: Miljøstyrelsens luftvejledning.

4 Side 4 Den dannede volumen tør røggas (tabel 3.2) er udregnet ud fra formel 9 i Miljøstyrelsens luftvejledning, revideret af Ref-Lab: 1 kg naturgas = O 2 % Nm3 tør røggas Det dannede volumen våd røggas (tabel 3.2) er udregnet ud fra formel 10 i Luftvejledningen, revideret af Ref-Lab. Den våde røggas volumen benyttes i OML-beregningerne. 1 kg naturgas =2, O 2 % Nm3 våd røggas I miljøgodkendelsen er det oplyst, at grænseværdien for NO X for gasmotorerne er 550 mg NO X/Nm 3 v. 5 % ilt i tør røggas. For gaskedlerne er grænseværdien 300 mg NO X/Nm 3 v. 3 % ilt i tør røggas. Omregning af grænseværdier (tabel 3.2) fra en iltprocent til en anden sker også ved brug af formel fra Miljøstyrelsens luftvejledning: C ref = 21 O 2% ref 21 O 2 % målt C målt I tabel 3.2 er alle værdier omregnet til den iltprocent, der er angivet i målerapporterne fra Tabel 3.2: Iltprocenter, beregnet røggasflow, grænseværdier og kildestyrker Kilde Iltprocent 2 % Røggas Nm 3 (tør)/h Røggas Nm 3 (våd)/ h Grænseværdi Kildestyrke 3 mg NOX/Nm 3 g NOX/s Gasmotor 1 11, ,3203 Gasmotor 2 11, ,3203 Gaskedel 1 2, ,5750 Gaskedel 2 1, ,5750 Gaskedel 3 2, ,5750 Gaskedel 4 2, , OML-BEREGNING FOR RØGGASSER Der er gennemført to forskellige OML-beregninger: Beregning 1, standardberegning i relevant højde for højhusbyggeriet. Beregning 2, for tilfælde af nedslag af våde røggasser. Beregning 1: Det vides endnu ikke, om de højeste boliger vil være i højden 35 m eller 38,5 m over terræn. Der er derfor foretaget en beregning i begge højder. Tagplan 2 Kilde: Målerapporter fra Beregnet som: Røggas (Nm 3 /h) Grænseværdi (mg NOX/Nm 3 ) / (3.600 (s/h) (mg/g)) = Kildestyrke (g NOX/s)

5 Side 5 befinder sig i højden 41 m over terræn. Det er oplyst, at der her ikke er planlagt friskluftindtag. Der er derfor ikke behov for at regne i denne højde. Beregning 2: Beregning 2 kan principielt ikke udføres med OML, og der findes ingen standardiserede metoder for at vurdere sådanne forhold. Der er dog alligevel foretaget en tilpasset beregning for at anskueliggøre konsekvenserne af nedslag af våde røggasser ved de nye planlagte boliger. Det skal dog bemærkes, at beregningen ikke er standardiseret. Ved begge beregninger er det antaget, at begge gasmotorer samt de fire gaskedler er i drift samtidig. Der er benyttet følgende data for OML-beregningerne: Gasmotorer o Afkasthøjden er 46,5 m over terræn. o Afkasttemperaturen er 70 C. o De to røgrør fra gasmotorerne er placeret ved siden af hinanden i samme yderkappe. Emissionen regnes som kommende fra to kilder med samme diameter og røggasflow placeret samme sted. Dette medfører, at resultaterne er konservative. Gaskedler o Afkasthøjden er 50 m over terræn. o Afkasttemperaturen er 50 C. o Røggassen fra hver gaskedel udledes i hvert sit røgrør, og der benyttes to røgrør i hver skorsten (de murede). Røgrørene er ikke placeret ved siden af hinanden, men med en lille afstand. Derfor er hvert røgrør beregnet som separat kilde. Maksimalt 50 % af den emitterede NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. 4.1 Emission fra gasmotorerne Emissionen af NO X fra gasmotorerne er udregnet i tabel 3.2. Det antages, at maksimalt 50 % af den emitterede NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Kildestyrken for hver gasmotor til OML-beregningen bliver da: 2,3203 g NO X/sek. 0,50 = 1,1602 g NO 2/sek. 4.2 Emission fra gaskedlerne Emissionen af NO X fra gaskedlerne er udregnet i tabel 3.2. Da det antages, at kun 50 % af den emitterede NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne, er kildestyrken for kedel 1-3 til OML-beregningen: 0,5750 g NO X/sek. 0,50 = 0,2875 g NO 2/sek.

6 Side 6 Kildestyrken for kedel 4 er: 0,7333 g NO X/sek. 0,50 = 0,3667 g NO 2/sek. 4.3 Placering af planlagt byggeri i forhold til afkast Det planlagte nye byggeri omfatter boliger i op til en højde på 41 m svarende til 12 etager plus taghus. Ved et byggeri i 12-etagers højde vil man på øverste etage opholde sig i en højde af ca. 35 m over terræn, og i taghuset vil opholdshøjden være ca. 38,5 m. Skorstenen på kraftvarmeværket har en højde af 46 m over terræn og er således placeret højere end de to beregningshøjder. Den koncentration, der kan forekomme ved højhuset, vil derfor tiltage med højden over terræn. Overholdes grænseværdien i de to beregningshøjder, henholdsvis 35 m og 38,5 m over terræn, vil den derfor også være overholdt i lavere højder. På figur 4.1 er illustreret det planlagte boligbyggeri angivet med højder og afstande til afkastet fra de 2 gasmotorer. Afstanden til afkastet fra gaskedlerne er større, da kedlerne ligger vest for gasmotor-afkastet, og det nye byggeri ligger øst for. Figur 4.1: Illustration af afstand mellem højeste bygning og nærmeste afkast, 15/ Beregning 1 De specifikke inddata til OML-beregningen fremgår af tabel 4.1, hvor Q 1 er kildestyrken beregnet på baggrund af emissionsgrænseværdien. Centrum af koordinatsystemet er afkastet fra gasmotorerne. Dette medfører, at de beregnede værdier for forureningsbidraget ved det nye byggeri aflæses i resultaterne i afstanden 61 m fra centrum og i retning De angivne grader skal læses som 0= nord, 90=øst, 180=syd, etc. Beregningsresultaterne fremgår af Bilag 1 og 2, OML logfiler.

7 Side 7 Bilag 1 er koncentrationerne beregnet i højden 35 m over terræn. Bilag 2 er koncentrationerne beregnet i højden 38,5 m over terræn. I det følgende gennemgås resultaterne af de to beregninger. Receptorhøjde 35 m Koncentrationerne i afstanden 61 m og vinklen er på µg/m 3. Miljøstyrelsens vejledende B-værdi for NO 2 er 125 µg/m 3 og er således beregningsmæssigt overskredet. Det skal bemærkes, at de anvendte meteorologidata er Kastrup 76 data og således ikke nødvendigvis afspejler forholdene på en specifik lokalitet. Aktuelle værdier kan derfor her være både højere og lavere. Dette forhold vurderes dog i praksis ikke at være et problem, idet det ved beregningerne er antaget, at 50 % af den emitterede NO X foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. At 50 % af NO X foreligger som NO 2 i receptorpunktet i afstanden 61 m, er her en unødig konservativ antagelse. NO 2-indholdet i røggassen i afkastet vil normalt ligge på %. Den resterende del af NO X en, der består af NO, vil kun relativt langsomt blive omdannet til NO 2. Miljøstyrelsen har i anden forbindelse, hvor der er brug for at kende NO/NO 2-forholdet, udgivet en vejledning 4, der beskriver den samlede NO 2-procentdel som funktion af afkasthøjde og afstand fra kilden. Det fremgår heraf for nærværende tilfælde, at maksimalt 20 % foreligger som NO 2. Det beregnede immissionskoncentrationsbidrag kan herefter korrigeres som følger: 146 x 20/50 = 58 µg/m 3. Grænseværdien på 125 µg/m 3 er således overholdt. Det skal også bemærkes, at de egentlige emissioner angivet i målerapporterne fra 2010 er meget lavere end grænseværdierne. For gasmotorerne er den målte emission under 50 % af grænseværdien, og for gaskedlerne er den målte emission kun % af grænseværdien. Det betyder, at værdierne i praksis er endnu lavere end beregnet, og grænseværdien for NO 2 vurderes derfor at være overholdt med meget god margin. Receptorhøjde 38,5 m Ved en receptorhøjde på 38,5 m svarende til ophold i taghuset ligger koncentrationerne på ca µg/m 3. Miljøstyrelsens vejledende B-værdi for NO 2 er 125 µg/m 3 og er således beregningsmæssigt overskredet. I lighed med beregningerne for receptorhøjden 35 m kan resultatet dog korrigeres med faktoren 20/50. 4 Se figur 4.2 i Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM, Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, januar 2014

8 Side 8 Det beregnede immissionskoncentrationsbidrag kan herefter korrigeres som følger: 334 x 20/50 = 134 µg/m 3. Grænseværdien på 125 µg/m 3 er således lige netop overskredet. Det skal også her bemærkes, at de egentlige emissioner angivet i målerapporterne fra 2010 er meget lavere end grænseværdierne. For gasmotorerne er den målte emission under 50 % af grænseværdien, og for gaskedlerne er den målte emission kun % af grænseværdien. Det betyder, at værdierne i praksis er endnu lavere end beregnet. Grænseværdien for NO 2 er derfor i praksis fortsat overholdt. Tabel 4.1 Inddata til OML-beregningerne Kilde Nr. X Y Z HS T V Di Dy HB HBD Q , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0,3667 Tabel 4.2 Forklaring til tabel med OML-inddata Nr. Kildens nr. i OML-logfilen X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn T Temperatur i grader C V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /h (normalkubikmeter/h, dvs. ved 0 o C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering HBD Retningsafhængige bygninger, 0=NEJ, 1=JA Q Kildestyrken udtrykt i gram/sek. Tabel 4.3 Øvrige inddata til OML-beregningen Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet 50 m til 170 m Terrænhøjder 0 Terrænet er fladt Terrænhældning Receptornettet er lagt særlig tæt omkring de nye planlagte boliger. Der er anvendt følgende receptorringe: m 0 grader Terrænet er fladt Ruhedslængde 0,3 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = landområde 0,3 = byområde og middel tæt bebyggelse 0,5 = tæt bebyggelse

9 Side 9 Receptorhøjde 35 m og 38,5 m 1,0 = storby med højhuse Der er beregnet i højden 31 m over terræn for at tage højde for ophold i 12-etagers højde. 4.5 Beregning 2 for tilfælde af nedslag af våde røggasser De specifikke inddata til OML-beregningen fremgår af tabel 4.4. Ved placering af en 41 m høj bygning i afstanden ca. 60 m fra afkastet vil det ikke kunne udelukkes, at der kan forekomme nedslag, som vil ramme denne bygning. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilken vinkel røggassen under sådanne omstændigheder vil kunne bevæge sig ned i området, og dermed hvilke afstande fra skorstenen vil blive berørt af et sådant nedslag. Synlige nedslag vil normalt bestå af fortættet damp og vil ikke nødvendigvis være et udtryk for nedslag af gasser (her NO X), som i modsætning til fortættet damp ikke opfører sig som tungere end luft. Der vil dog være mulighed for, at gasser adsorberes på vandpartikler, hvorved der også sker nedslag af gasser. For at simulere en tænkt situation med nedslag af våde røggasser er der valgt en receptorhøjde på 56 m over terræn. 56 m er den receptorhøjde, hvor der findes de højeste koncentrationer. Nedslag af våde røggasser er således simuleret, ved at røggasserne bevæger sig direkte ned mod det planlagte boligområde og ikke spredes med vinden som på normal vis. For inddata til OML er det antaget, at maks. 50 % foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Denne antagelse er meget konservativ for korte afstande som her (61 m). Der henvises her til beskrivelsen i afsnit 4.4. Det antages derfor her, at kun 20 % foreligger som NO 2 i receptorpunkterne. Beregningsresultaterne, som fremgår af Bilag 2 OML logfil, kan derfor ganges med en faktor 20/50. Det ses af Bilag 3, at de højeste koncentrationer i afstanden 61 m og en vinkel på maksimalt er på µg/m 3. Efter korrektion for, at maks. 20 % af NO X foreligger som NO 2, fås: µg/m 3 x 20/50 = 910 µg/m 3. Ved anvendelse af målte værdier af NO X i røggassen vil koncentrationen ligge omkring det halve, dvs. på ca. 450 µg/m 3. Miljøstyrelsens vejledende B-værdi for NO 2 er 125 µg/m 3 og er således beregningsmæssigt overskredet. Dette var dog også forventeligt under de givne forudsætninger. EU s luftkvalitetsdirektiv har en grænseværdi på 200 µg/m 3. Denne værdi er også beregningsmæssigt overskredet. Der er dog tale om en atypisk situation, som kun vil kunne forekomme meget sjældent. Det skal anføres, at B-værdien på 125 µg/m 3 er en 99 % fraktil, som godt må overskrides i 1 % af tiden, dvs. i op til 7 timer hver måned, og at EU s grænseværdi svarer til en 99,8 % fraktil på årsbasis.

10 Side 10 De beregnede værdier er forbundet med betydelig usikkerhed. Metoden er ikke en officiel standardiseret metode. Generelt har OML under gunstige forhold en usikkerhed på -50 % / +100 %. Usikkerheden for nærværende beregninger er betydelig større, hvor meget kan ikke siges. Det vurderes dog, at usikkerheden er mindst -75 % /+ 300 %. De beregnede koncentrationer anses i almindelighed ikke for problematiske af følgende årsager: 1. Nedslag af våd røggas vil givet forekomme meget sjældent og givet i mindre end 1 % af tiden på årsbasis. 2. De beregnede koncentrationer er beregnet udendørs og vil ved indendørs ophold i boligerne være meget mindre. Det kan dog ikke afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor beboere, der opholder sig i bygningen i højden, f.eks. på altaner, vil kunne udsættes for kortvarige koncentrationer, som ligger væsentligt over grænseværdien og her opleve gener i form af lugt og irritation af luftveje. Dette begrundes med, at de beregnede værdier ligger over 400 µg/m 3, en værdi som Miljøstyrelsen har fastsat som grænseværdi for korttidsophold på Nørreport Station. Generelt er placering af høje bygninger tæt på afkast problematiske. Forhold, som kan minimere generne, er indretning af bygningen, herunder placering af altaner. Ligeledes vil det være muligt at se på metoder til at reducere risiko for dannelse og nedslag af våde røggasser. Det vil kræve en væsentlig større analyse end den forhåndenværende at redegøre nærmere for eventuelle gener, hyppigheden heraf og omfanget heraf. Tabel 4.4 Inddata til OML-beregningen Kilde Nr. X Y Z HS T V Di Dy HB HBD Q , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0,3667 Tabel 4.5 Forklaring til tabel med OML-inddata Nr. Kildens nr. i OML-logfilen X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn T Temperatur i grader o C V Volumenflow fra afkast, Nm 3 /h (normalkubikmeter/time) Di Indre diameter af afkast i meter

11 Side 11 Dy HB HBD Q Ydre diameter af afkast i meter Generel bygningshøjde for skorstenens placering Retningsafhængige bygninger, 0=NEJ, 1=JA Kildestyrken udtrykt i gram/sek. Tabel 4.6 Øvrige inddata til OML-beregningen Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet 50 m til 170 m Terrænhøjder 0 Terrænet er fladt Terrænhældning Receptornettet er lagt særlig tæt omkring de nye planlagte boliger. Der er anvendt følgende receptorringe: m 0 grader Terrænet er fladt Ruhedslængde 0,3 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = landområde 0,3 = byområde og middel tæt bebyggelse 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 56 m 56 m er den receptorhøjde, hvor der findes de højeste koncentrationer i 61 m s afstand. Nedslag af våde røggasser er simuleret, ved at røggasserne bevæger sig direkte ned mod det planlagte boligområde og ikke spredes med vinden som på normal vis. 5 SAMLET VURDERING Der er gennemført en opdateret beregning i de maksimale opholdshøjder i højhusbyggeriet, i henholdsvis i 35 m s højde og i 38,5 m s højde. De gennemførte beregninger viser, at emissionen af olie fra krumtaphusene er helt inferiør og uden betydning for det eksterne miljø for hele området uden for kraftvarmeværket. Forureningsbidraget med NO 2 ved højhusbyggeriet er beregnet i to situationer: 1. Standardberegning. 2. Beregning for nedslag af våde røggasser. Ved begge beregninger er der korrigeret for den maksimalt mulige andel af NO 2 i forhold til NO X-koncentrationen i beregningspunkterne. Standardberegningen viser, grænseværdien for forureningsbidraget er overholdt med god margen for ophold i op til 35 m s højde og netop overskredet for ophold i 38,5 m s højde. I praksis vurderes grænseværdien for forureningsbidraget i begge tilfælde dog at være overholdt med god margen, da udførte emissionsmålinger ligger lavere end de emissionsgrænseværdier, der har ligget til grund for beregningerne.

12 Side 12 Beregningen for nedslag af våde røggasser viser, at det ikke kan afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor beboere, der opholder sig i bygningen i højden, f.eks. på altaner eller for åbne vinduer, vil kunne udsættes for koncentrationer, som ligger væsentligt over grænseværdien og her opleve gener i form af lugt og/eller irritation af luftveje. Dette begrundes med, at de beregnede værdier ligger over 400 µg/m 3, en værdi som Miljøstyrelsen har fastsat som grænseværdi for korttidsophold på Nørreport Station. Generelt er placering af høje bygninger tæt på afkast problematiske. Forhold, som kan minimere generne, er indretning af bygningen, herunder placering af altaner. Det vil kræve en væsentlig større analyse end den forhåndenværende at redegøre nærmere for eventuelle gener, hyppigheden heraf og omfanget heraf. Overordnet vurderes de beregnede værdier dog ikke at ville udgøre et praktisk problem ved det påtænkte byggeri. Det begrundes med, at vejrmæssige situationer, hvor disse nedslag vil kunne forekomme, ikke er de mest almindelige. Det vil typisk være i tilfælde af kombinationer af kold luft med højt vandindhold, f.eks. gråvejsdage med tåge. På sådanne dage vil ophold på altaner og brug af åbne vinduer givet være begrænset. For at reducere risikoen for gener anbefales det, at evt. friskluftforsyning til byggeriet ikke etableres i stor højde. Anbringelse af friskluftforsyning på tagfladen bør direkte undgås. Eventuel friskluftforsyning bør anbringes så lavt, som det af andre hensyn og krav på området er muligt. Det vil også være muligt at se på metoder til at reducere risiko for dannelse og nedslag af våde røggasser. Det sidste kræver dog ændring af driftsmæssige parametre på kraftvarmeværket, f.eks. undladelse af kondenserende drift på særligt kritiske dage, hvor der er risiko for nedslag af røggasser. Umiddelbart vurderes sådanne foranstaltninger dog ikke at være nødvendige.

13 Side 13 BILAG 1. OML-logfil for beregning under normale forhold, receptorhøjde 35 m Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Falkenborg_ prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 35.0 m. Alle overflader er typenr. = 2.

14 Side 14 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Motor Motor Kedel Kedel Kedel Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

15 Side 15 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 326 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

16 Side 16 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 110 m og retning 260 grader i måned 10.

17 Side 17 BILAG 2. OML-logfil for beregning under normale forhold, receptorhøjde 38,5 m Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Falkenborg_ prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 38.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

18 Side 18 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Motor Motor Kedel Kedel Kedel Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

19 Side 19 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 326 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

20 Side 20 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 70 m og retning 260 grader i måned 10.

21 Side 21 BILAG 3. OML-logfil for beregning under ekstreme konditioner (nedslag af våde røggasser) Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Falkenborg_ prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 13 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 56.0 m. Alle overflader er typenr. = 2.

22 Side 22 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Motor Motor Kedel Kedel Kedel Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

23 Side 23 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 326 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

24 Side 24 Dato: 2015/02/11 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 260 grader i måned 2.