ROADPRICING IGEN, IGEN! Statens eget selskab vil bevise, at roadpricing er en god idé

Transkript

1 UGE 38 * 2015 ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Leo Larsen og Kristian Pihl Lorentzen ROADPRICING IGEN, IGEN! Statens eget selskab vil bevise, at roadpricing er en god idé Det bliver statens eget selskab, Sund & Bælt, der i den nærmeste fremtid vil udføre en række forsøg, der skal vise om den GPS-teknologi, der er satellitbaseret, nu er tilstrækkelig udviklet til at man kan bruge den til opkrævning af skat på bilkørsel, den såkaldte roadpricing. Det fortalte administrerende direktør i Sund & Bælt, Leo Larsen, på et møde i onsdags i sidste uge. Moden teknologi Hjørnestenen i roadpricing er netop teknologien. Er den forsvarlig og pålidelig? Tvivlen var årsagen til, at den tidligere regering, for to år siden, sagde nej til den daværende Trængselskommision, der gerne ville iværksætte et skalaforsøg. Formanden for den daværende Trængselskommission var Leo Larsen, der, sammen med den øvrige kommission, udtrykte skuffelse over den daværende regerings med daværende transportminister Pia Olsen Dyhrs (SF), sagde nej til at bruge 100 mio. kr. på at teste roadpricingteknologi i et storskalaforsøg. - Jeg synes selvfølgelig, at man skulle have taget imod tilbuddet om at lave et storskalaforsøg. Det er jo kun for at skabe sig nødvendig viden om, hvordan instrumentet virker, hvad det koster, og så videre, sagde Leo Larsen dengang. Foreløbigt nej fra regeringen Skulle det nu vise sig, at teknologien fungerer, så skal man ikke forvente, at den nuværende regering vil gøre brug af roadpricing lige med det samme, det understreger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, over for Berlingske. - Det er fremragende, at Sund & Bælt laver forsøg, men der er alt for mange eksempler på, at helt nye teknologier viser sig at blive meget dyre for skatteyderne, siger han. Kilde: hvor du kan læse meget mere. Fotos: Arkiv

2 Fremkommelig og fremkommelighed Ugens kommentar fra DI Transport Af direktør Michael Svane Et smertensbarn for mange virksomheder er adgangen til byrummet i forbindelse med blandt andet distribution Det er nu mere end 20 år siden, at de første initiativer om citylogistik så dagens lys. Dengang med blandt andet Danske Fragtmænd som primus motor. Som direktør for Danske Vognmænd kan jeg huske, at jeg var med til at skyde initiativet i gang sammen med daværende borgmester Søren Pind. Siden da er der talt meget, og mange gode idéer er hentet ind fra ind- og udland. I DI har vi lavet en temperaturmåling, som viser, at udfordringerne er store, ja stigende. Omvendt lader løsningerne vente på sig. Temperaturmålingen viser også, at mange virksomheder oplever, at den helt nødvendige erhvervstrafik i al for sjælden grad tænkes ind i planer og planlægning i de selvsamme byer, som gerne vil have et aktivt og dynamisk butiksliv. Det handler ikke kun om København eller Aarhus, men en lang række større byer rundt om i Danmark. Flere og flere byer lider under manglende fremkommelighed. Den udfordring mangedobles, når de, der har ansvaret for byernes udvikling og fremtid, heller ikke viser sig at være fremkommelige. I DI sætter vi nu fokus på en forstærket indsats med det mål, at erhvervstrafikken prioriteres, når Danmarks byer udvikles. FREMTIDENS TRANSPORT - LØSNINGER PÅ ELMIA I dagene 6. til 8. oktober afholdes Elmia Future Transport, Elmia Nordic Rail og Elmia Nordic Road På disse messer mødes en stor del af aktørerne i det Skandinaviske transportsystem med fokus på alle transportformer. - Det er virkelig tre intensive dage, hvor de besøgende får en unik chance for, at få et samlet overblik over markedernes udbud, siger Jörgen Nyström, der er projektleder for de tre messer. Der afholdes naturligvis en lang række seminarer og konferencer under de tre dage, bl.a. tirsdag d. 6. oktober, hvor der, på engelsk, skal diskuteres letbaner under seminaret: TRAMWAYS IN THE NORDIC COUNTRIES. Her deltager bl.a. Claus Rehfeld Moshøj, der er direktør i Aarhus Letbane I/S. Onsdag d. 7. oktober, fra kl 13,00 til 14.30, afholdes et seminar med titlen: ERHVERVSLIVETS VISION OM BEDRE TRANSPORTFORMER I NORDEN, hvor bl.a. Michael Svane, direktør i DI Transport deltager Læs mere på:

3 SAMARBEJDE - eller mangel på samme Samarbejdet over Øresund er stadig ikke, på femtende år, det som de fleste havde set frem imod ved Øresundsforbindelsens åbning i år 2000 og for tiden grasserer en stadig uløst problematik om fordelingen af formandskabet til Greater Copenhagen. På begge sider af Sundet er der enighed om samarbejdet, men ingen vil give sig i spørgsmålet om formandskabet. Det skriver News Øresund. Kommunerne på Sjælland vil have Skåne med i samarbejdet om Greater Copenhagen. Men de vil hurtigt have besked og holder fast i, at formandskabet skal deles ligeligt mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne. Fra Skåne lyder svaret, at man stadig tror på en løsning, men det er et krav, at Skåne skal have halvdelen af formandskabet. Et krav der ikke er til forhandling oplyser Region Skånes formand Henrik Fritzon (S) til Sydsvenskan. Hele sagen har især optaget de svenske medier, men News Øresund har lavet en sammenfatning af den seneste udvikling som kan læses på: KORREKTION! Redaktionen beklager I sidste uges artikel Ny høring, byggestart i 2019" har vi fejlagtigt angiver Femern A/S som kilde. Dette er ikke korrekt, da artikel og foto er fra Fehmarnbelt Weekly. Vi beklager fejlen. Fik du ikke læst artiklen, så findes den her: HANS CHRISTIAN SCHMIDT MØDTE KONSTRUKTIV EU-KOMMISÆR Kommissæren forsikrede, at Femern Bælt-projektet er blandt de vigtigste europæiske infrastrukturprojekter, og hun lovede at komme til Danmark i 2016 Transport-og bygningsminister Hans Christian Schmidt mødtes i sidste uge i Bruxelles med EU s transportkommissær Violeta Bulc for at drøfte Femern Bælt-projektet, herunder tidsplanen for den tyske myndighedsgodkendelse, projektøkonomien og EU-støtten til projektet. Mødet kom i kalenderen, efter Hans Christian Schmidt på sin første arbejdsdag som transport- og bygningsminister i sommer fik besked om, at EU tildelte Femern Bælt-forbindelsen 4,4 mia. kr. i støtte til anlægsudgifter i perioden Det var en del under det forudsatte i projektets seneste budget. Men på mødet i sidste uge forsikrede kommissæren, at Femern Bælt-projektet er blandt de vigtigste europæiske infrastrukturprojekter. Samtidig erklærede hun sig parat til at komme med en skriftlig tilkendegivelse om udsigterne til yderligere støtte til Femern Bælt-projektet. Hun opfordrede desuden Danmark til at søge eventuelle ubrugte midler, der allerede i de kommende år kan komme tilbage i EU s kasse.

4 Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt udtaler: - Jeg har haft et rigtig godt møde med kommissæren, hvor jeg fik, hvad jeg kom efter. Hun var dedikeret og havde en konstruktiv tilgang til de udfordringer, som jeg ikke lægger skjul på, at projektet står overfor. - Jeg har fortalt kommissæren, at der er tvivl om, hvornår vi får den tyske myndighedsgodkendelse. Jeg har heller ikke lagt skjul på, at det er en udfordring for os, at kommissionen i første omgang har tildelt mindre EU-støtte til projektet end ventet. - På dagens møde har vi talt om, hvordan vi sikrer, at vi kan bruge den EU-støtte, der er bevilget til projektet, og hvordan vi sikrer os de bedste muligheder for at opnå yderligere støtte til Femern Bæltprojektets anlægsfase i fremtiden. I den sammenhæng betyder kommissærens positive indstilling til projektet meget. Jeg har gjort det helt klart, at der er brug for yderligere EU-støtte til anlægsfasen, hvis projektet skal realiseres. Mødet sluttede med, at Hans Christian Schmidt inviterede Violeta Bulc til at besøge Danmark i 2016, og den invitation tog kommissæren imod. - Det signalerer, at hun er interesseret i vores projekter. Ikke bare Femern Bælt-forbindelsen, men også de mange andre projekter på transportområdet med dansk involvering, som EU har givet støtte til, siger Hans Christian Schmidt. Tekst & Foto: FRONTFIGUR FEJRET I KØBENHAVN En af den internationale færgebranches allerstørste kapaciteter rundede et skarpt hjørne og blev fejret af samarbejdspartnere, politikere og hele den maritime branche. Der var glæde, smil, masser af håndtryk og lykønskninger fra nær og fjern i Danmarks Rederiforening i torsdags. Anledningen var fejringen af 60-året for rederiet Færgens adm. direktør John Steen-Mikkelsen, der om nogen er et kendt ansigt i færgebranchen. John Steen-Mikkelsen har således i mere end 30 år været en ledende skikkelse i den danske og internationale færgeindustri. Et faktum, som adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen, ikke lagde skjul på under en velbesøgt reception i København. - Det er en fornøjelse at have en seriøs sparringspartner i dig, som altid har øje for færgernes ve og vel. Du holder os til ilden, hvilket nogle gange gør det hedt at pukle med politiske forhold, overenskomster eller interne forhold. I branchen er der en udbredt respekt om din faglige kunnen og de resultater, som du har skabt i dit mangeårige virke i færgefarten. Derfor er jeg også glad for, at du som Danmarks ypperste færgemand har valgt at fejre din store dag her hos os i dag, lød ordene fra Anne H. Steffensen til John Steen-Mikkelsen.

5 Udgiver: Meldgaard Media & Marketing s.m.b.a. * CVR-nr Redaktion & Annoncer * Motalavej 37 * DK 4220 Korsoer kem@meldgaard.mail.dk * Ansvarshavende Chefredaktør & Udgiver Knud Meldgaard Debatindlæg: TAG FLØJLSHANDSKERNE AF OVER FOR TELESELSKABERNE Af Steen Hoeck Klausen, branchechef i Arbejdsgiverne I 2010 var det kun 37 procent af byggevirksomhederne, der havde udstyret deres medarbejdere med mobile bredbåndsforbindelser. I 2015 er det tal steget til 91 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Så kan det vist ikke siges mere tydeligt, at mobiltelefoner i dag er blevet et arbejdsredskab, som er lige så naturligt i værktøjskassen som en hammer eller en skruetrækker. Håndværkerne bruger mobiltelefonen til fakturering direkte hos kunden, billeddokumentation, registrering af materialer og videovejledninger. Det betyder, at en almindelig virksomhed og dets medarbejdere skal have adgang til mobilt bredbånd for at være på højde med konkurrenterne og resten af verden. Desværre oplever mange virksomheder i landområderne et mobilt bredbånd, der er så dårligt, at de må køre rundt i området for at få forbindelse. 315 af landets 586 postnumre må nøjes med en ringe dækningsgrad for det mobile bredbånd. Det viser en kortlægning fra Erhvervsstyrelsen. Ser man på landet generelt, er det 2,1 millioner danskere, der dagligt bruger deres mobiltelefon til internetadgang. Derfor er det indlysende, at virksomheder der befinder sig i konkurrenceforhold ikke kan holde til at være koblet af. Hertil kommer virksomheder i landområderne, hvor kunderne ikke engang kan komme igennem på telefonen. Skal man bare acceptere det? Tidligere på året tog en borger sagen i egen hånd og købte en signalforstærker. De er lovlige at købe, men må ikke bruges uden teleselskabernes tilladelse. Den havde borgeren ikke og blev stillet over for en bøde på kr. Andre er gået mere dialogbaseret til værks. Ni fynske kommuner er gået sammen om at aftale en fælles mobilpolitik for at gøre det nemmere for teleselskaberne at forbedre dækningen på Fyn. Dialog er ofte vejen frem. Men for industrien er tiden efterhånden løbet fra, at være så ærbødig over for teleselskaberne. Er det ikke på høje tid, at der bliver stillet nogle anderledes håndfaste krav? Man kunne jo fra politisk side begynde at debattere en forsyningspligt for mobilselskaberne på samme måde, som man har forsyningspligt på vand, el og stationære telefoner. Vil et selskab tjene penge på at levere en ydelse, er det også forpligtiget til at levere i tyndt befolkede områder. Det handler om at tage borgere og virksomheder i udkantsdanmark alvorligt. Mange mindre virksomheder i landområderne har både en idérighed og eksport, som nok ville komme bag på mange i hovedstaden. Men de kæmper en hård kamp. Fra centralt hold glemmer man nemlig ofte, at virksomheder med højest ni ansatte udgør 25 procent af det danske erhvervslivs samlede omsætning. Mange af de virksomheder ligger i landområderne. De skal have en mobildækning, som stiller dem i en fair konkurrencemæssig situation, hvis de skal kunne vækste og udvikle sig.