HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. juni 2016

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. juni 2016 Sag 27/2015 Danske Svineproducenter (advokat Hans Sønderby Christensen) mod Miljø- og Fødevareministeriet (tidligere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Justitsministeriet) (Kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) Appellanten, Danske Svineproducenter, har under forberedelsen af denne sag anmodet om, at der forelægges præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Indstævnte, Miljø- og Fødevareministeriet, har protesteret mod, at der sker præjudiciel forelæggelse. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt og Oliver Talevski. Den foreliggende sag Sagen angår, om visse danske krav om indvendig etagehøjde ved transport af slagtesvin og om lastetæthed ved transport af smågrise er i strid med EU-retlige regler. Sagen blev anlagt ved Vestre Landsret den 14. maj Danske Svineproducenter nedlagde for landsretten følgende endelige påstande: 1: Sagsøgte, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, tilpligtes at anerkende, at kravet om en indvendig etagehøjde på 100 cm ved transport af slagtesvin, jf. oriente-

2 - 2 - ring om ændring af praksis i forbindelse med dispensation fra krav til indvendig højde og vindfang ved transport af slagtesvin i flere etager af 4. maj 2005 er ulovligt. 1a: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilpligtes at anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli 2005, 3, stk. 1, om indvendig etagehøjde på 100 cm ved anvendelse af mekanisk ventilationssystem med hensyn til svin på indtil 110 kg ved transporter, som overstiger 8 timers varighed, er ulovligt. 1b: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilpligtes at anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, 36, stk. 4, om indvendig etagehøjde på 100 cm ved anvendelse af mekanisk ventilationssystem med hensyn til svin på indtil 110 kg ved transporter, som overstiger 8 timers varighed, er ulovligt. 1c: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilpligtes at anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, 9 stk. 1, om indvendig etagehøjde på 92 cm ved anvendelse af mekanisk ventilationssystem med hensyn til svin med en gennemsnitsvægt på 100 kg ved transporter, som overstiger 8 timers varighed, er ulovligt. 1d: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilpligtes at anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, 9, stk. 1, om indvendig etagehøjde på 95 cm ved anvendelse af mekanisk ventilationssystem med hensyn til svin med en gennemsnitsvægt på 110 kg ved transporter, som overstiger 8 timers varighed, er ulovligt. 2: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilpligtes at anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli 2005 om etablering af indvendig etagehøjde på 140 cm ved transporter af svin på 40 kg eller derover af over 8 timers varighed er ulovligt. 2a: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilpligtes at anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, 9, stk. 5, om etablering af indvendig etage-højde på 140 cm ved transporter af svin på 40 kg eller derover af over 8 timers varighed er ulovligt. 3: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilpligtes at anerkende, at det i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, bilag 2, punkt D, Svin, tabel 2, anførte krav til lastetæthed ved transporter over 8 timers varighed for smågrise på 0,20 m² er ulovligt. Over for påstand 1, 1a, 1b, 1c, 1d og 3 nedlagde ministeriet for landsretten påstand om frifindelse. Ministeriet tog bekræftende til genmæle over for påstand 2 og 2a. Under sagens forberedelse besluttede landsretten to gange at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

3 - 3 - Ved kendelse af 23. november 2006 anmodede landsretten således EU-Domstolen om at besvare præjudicielle spørgsmål. Ved dom af 8. maj 2008 i sag C-491/06 besvarede EU-Domstolen spørgsmålene. I dommen hedder det bl.a.: Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål 19. Da Vestre Landsret fandt, at tvistens løsning afhænger af en fortolkning af visse af bestemmelserne i direktiv 91/628, har den besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1) Skal bestemmelserne i kapitel I, afsnit A, punkt 2, litra b), og kapitel VII, punkt 48, [stk.] 3, tredje led, i bilaget til [] direktiv 91/628 [] fortolkes således, at en medlemsstat ikke er berettiget til at indføre nationale overgangsregler, hvorefter der ved transport af svin på 40 kg til og med 110 kg, hvor transporttiden overstiger otte timer, skal være en indvendig højde for hver etage målt fra det højeste punkt på gulvet til det laveste punkt i loftet på mindst 100 cm ved anvendelse af mekanisk ventilationssystem? 2) Skal bestemmelserne i kapitel I, afsnit A, punkt 2, litra b), og kapitel VII, punkt 48, [stk.] 3, tredje led, i bilaget til [] direktiv 91/628 [] fortolkes således, at en medlemsstat ikke er berettiget til at indføre nationale regler, hvorefter der ved transport af svin på 40 kg og derover, hvor den samlede forsendelsestid overstiger otte timer, skal anvendes transportmidler, der eksempelvis i kraft af hævbart tag kombineret med mobile etager eller tilsvarende konstruktion til enhver tid sikrer, at der kan etableres en indvendig inspektionshøjde på mindst 140 cm for hver etage målt fra det højeste punkt på gulvet til det laveste punkt i loftet, mens den indvendige højde på de øvrige etager ved transport af dyr i flere etager fortsat mindst skal være 92 cm, hvor de transporterede svin har en gennemsnitsvægt på 100 kg, og hvor der anvendes mekanisk ventilationssystem? 3) Skal bestemmelserne i kapitel VI, punkt 47, D, i bilaget til [] direktiv 91/628 [] fortolkes således, at en medlemsstat ikke er berettiget til at indføre nationale regler, hvorefter der ved transporter af mere end otte timers varighed skal være mindst 0,50 m² pr. 100 kg svin?«på grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret: 1) Nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede, som indeholder taloplysninger vedrørende rumhøjden, således at transportvirksomhederne kan henholde sig til normer, der er mere præcise end dem, der er anført i Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995, falder i princippet inden for det skøn, som er tildelt medlemsstaterne ved artikel 249 EF, under forudsætning af, at disse bestemmelser, som iagttager det formål vedrørende beskyttelse af dyr under transport, der forfølges med dette direktiv, med senere ændringer,

4 - 4 - ikke i strid med proportionalitetsprincippet hindrer opfyldelsen af de formål vedrørende afskaffelse af tekniske hindringer for handelen med levende dyr og skabelsen af grundlag for, at markedsordningerne kan fungere efter hensigten, som ligeledes forfølges med nævnte direktiv, med senere ændringer. Det tilkommer den forelæggende ret at kontrollere, om de nævnte bestemmelser iagttager disse principper. 2) Kapitel VI, punkt 47, afsnit D, i bilaget til direktiv 91/628, som ændret ved direktiv 95/29, skal fortolkes således, at en medlemsstat er berettiget til at indføre nationale regler, hvorefter der ved transporter af mere end otte timers varighed skal være mindst 0,50 m² for svin på 100 kg. Ved kendelse af 28. juni 2010 anmodede landsretten EU-Domstolen om at besvare et supplerende præjudicielt spørgsmål. Ved dom af 21. december 2011 i sag C-316/10 besvarede EU- Domstolen spørgsmålet. I dommen hedder det bl.a.: Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål 28. Vestre Landsret har på denne baggrund besluttet på ny at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»skal [artikel 288, stk. 2, TEUF] og artikel 37 i [...] forordning nr. 1/2005 [...] samt bestemmelserne i [denne forordnings] artikel 3, [stk. 2,] litra f) og g), sammenholdt med kapitel II, punkt 1.1, litra f), og punkt 1.2, [i bilag I til denne forordning], og bestemmelserne i [samme forordnings] artikel 3, [stk. 2,] litra g), sammenholdt med kapitel VII, punkt D, i [dette] bilag [...], fortolkes således, at medlemsstaterne er afskåret fra at udstede nationale regler, der fastsætter detaljerede krav [vedrørende vejtransport af svin] til henholdsvis indvendig transporthøjde, inspektionshøjde og lastetæthed?«om det præjudicielle spørgsmål Domstolens svar 37. Med formuleringen af spørgsmålet, læst i lyset af bemærkningerne i forelæggelsesafgørelsen, har den forelæggende ret imidlertid fremhævet, at Domstolen i dommen i sagen Danske Svineproducenter allerede har truffet afgørelse om foreneligheden af nationale foranstaltninger, såsom de i hovedsagen omhandlede, med direktiv 91/628, hvis bestemmelser fremviser væsentlige ligheder med bestemmelserne i forordning nr. 1/2005 for så vidt angår de aspekter, der berøres af sådanne foranstaltninger. I denne sammenhæng har Vestre Landsret rejst spørgsmålet om den eventuelle betydning af den omstændighed, at området nu er reguleret på EU-plan ved en forordning og ikke længere ved et direktiv for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for stadig at fastsætte foranstaltninger af denne art.

5 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det følger af artikel 288, stk. 2 og 3, TEUF, at mens direktiver er bindende for medlemsstaterne med hensyn til de tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen, er forordninger bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne. 39. Forordningers karakter og funktion i EU-rettens retskildesystem betyder, at deres bestemmelser i almindelighed har umiddelbar virkning i de nationale retsordener, uden at det er nødvendigt for de nationale myndigheder at træffe gennemførelsesforanstaltninger (jf. dom af , sag C-278/02, Handlbauer, Sml. I, s. 6171, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis). 40. Visse forordningsbestemmelser kan dog for at kunne blive gennemført kræve, at der vedtages gennemførelsesforanstaltninger af medlemsstaterne (Handlbauer-dommen, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis). 41. Det følger i øvrigt af fast retspraksis, at medlemsstaterne kan træffe gennemførelsesforanstaltninger til en forordning, hvis de ikke hindrer dens direkte anvendelighed, hvis de ikke skjuler dens fællesskabsretlige karakter, og hvis de præciserer udøvelsen af det skøn, der er tildelt dem ved den pågældende forordning, alt sammen inden for grænserne af forordningens bestemmelser (dom af , sag C-113/02, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 9707, præmis 16 og den deri nævnte retspraksis). 42. Den omstændighed, at Unionens retsforskrifter om beskyttelse af dyr under transport fremover findes i en forordning, betyder følgelig ikke nødvendigvis, at alle nationale gennemførelsesforanstaltninger til disse retsforskrifter nu er forbudt. Den indvendige rumhøjde 48. For så vidt som denne forordning ikke præcist fastsætter den indvendige rumhøjde, og idet de relevante bestemmelser i denne henseende svarer til bestemmelserne i direktiv 91/628, skal der anerkendes en vis skønsbeføjelse for medlemsstaterne, svarende til den skønsbeføjelse, som de ved den pågældende dom blev tilkendt i forbindelse med dette direktiv. 49. Som den danske regering i øvrigt har anført, kan en medlemsstats vedtagelse af regler, som konkret præciserer rækkevidden på nationalt plan af de krav, som er formuleret generelt i forordning nr. 1/2005, styrke retssikkerheden, for så vidt som sådanne regler fastsætter kriterier, som øger forudsigeligheden af forordningens krav, og som derfor bidrager til såvel de berørte økonomiske aktørers overholdelse af disse krav, som til effektiviteten og objektiviteten af den kontrol, som samtlige kompetente myndigheder skal føre hermed. 50. Vedtagelsen af nationale foranstaltninger, som fastsætter talmæssige normer for så vidt angår den indvendige rumhøjde, er følgelig ikke i sig selv i strid med forordningen.

6 Sådanne normer skal imidlertid være i overensstemmelse med bestemmelserne i og formålene med forordning nr. 1/2005 og med de almindelige EU-retlige principper, særligt proportionalitetsprincippet. 52. Det følger af dette princip, som bl.a. skal iagttages af medlemsstaternes lovgivningsog tilsynsmyndigheder ved anvendelsen af EU-retten, at de foranstaltninger, der gennemføres ved en bestemmelse, skal være egnede til at gennemføre det tilsigtede formål og ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå dette (jf. i denne retning dom af , sag C-375/08, Pontini m.fl., præmis 87 og den deri nævnte retspraksis). Det pågældende princip medfører bl.a., at når der er tale om en EU-lovgivning, som forfølger flere formål, hvoraf et er hovedformålet, skal en medlemsstat, som vedtager normer inden for rammerne af den skønsbeføjelse, medlemsstaterne er tildelt ved en bestemmelse i denne lovgivning, iagttage dette hovedformål uden at forhindre opfyldelsen af lovgivningens øvrige formål. Henset til disse øvrige formål skal en sådan national norm følgelig være egnet til at sikre gennemførelsen af det pågældende hovedformål og ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det (jf. analogt dommen i sagen Danske Svineproducenter, præmis 31, 32 og 40). 53. Disse forskellige forhold skal undersøges for hver af de to forskellige typer normer i denne sag. 54. Hvad for det første angår bestemmelser, der præciserer den minimale indvendige rumhøjde, såsom de i hovedsagen omhandlede, skal det bemærkes, at de normer, der fastsættes heri, er egnede til at opfylde hovedformålet om beskyttelse af dyr under transport, som forfølges med forordning nr. 1/2005 (jf. analogt dommen i sagen Danske Svineproducenter, præmis 46). 55. Det skal imidlertid bemærkes, at normer af denne art, som kan finde anvendelse på alle transporter af svin, der finder sted om end alene delvist på den medlemsstats område, som har fastsat dem, kan hindre opfyldelsen af de formål vedrørende afskaffelse af tekniske hindringer for handelen med levende dyr og skabelsen af grundlag for, at markedsordningerne kan fungere efter hensigten, som ligeledes forfølges med forordning nr. 1/2005. Det skal følgelig undersøges, om sådanne normer, henset til disse formål, er nødvendige og afpasset efter hovedformålet om beskyttelse af dyr under transport, som forfølges med forordningen, uden at anvendelsen heraf begrænser de frie varebevægelser både ved indførsel og udførsel (jf. analogt, dommen i sagen Danske Svineproducenter, præmis 43) på en uforholdsmæssig måde (jf. analogt dom af , sag C-562/08, Müller Fleisch, Sml. I, s. 1391, præmis 38 og 42). 56. Talmæssige normer vedrørende den minimale indvendige rumhøjde, såsom dem, der er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1729/2006, skal være afpasset efter hovedformålet om beskyttelse af dyr under transport og må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. 57. Det skal i denne forbindelse særligt sikres, at de pågældende normer ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå formålet om beskyttelse af dyrenes velfærd under transporten, således som dette er præciseret ved kravene i forordning nr. 1/2005, hvorefter alle svin for det første skal kunne stå oprejst i deres naturlige stilling, og for det andet at der skal være tilstrækkelig med plads i de rum, hvor dyrene er anbragt, og på alle niveauer heri til, at der kan sikres god ventilation oven over dyrene, når de står op-

7 - 7 - rejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen omstændigheder må begrænses. 58. Det skal ligeledes undersøges, om sådanne normer afføder meromkostninger og tekniske vanskeligheder, som kan stille enten producenterne i den medlemsstat, der har vedtaget bestemmelserne, eller producenterne i de øvrige medlemsstater, som ønsker at transportere deres varer til eller gennem den førstnævnte medlemsstat, ringere (jf. analogt dommen i sagen Danske Svineproducenter, præmis 45). 59. Da der ikke findes nogen fortolkningsbidrag i de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, påhviler det den forelæggende ret at foretage de undersøgelser, der kræves i denne forbindelse, idet der skal tages hensyn til de standarder, som under overholdelse af forordning nr. 1/2005 almindeligvis anerkendes af de øvrige medlemsstater bortset fra den, der har udstedt de pågældende normer. Areal, der er til rådighed for dyrene 65. I overensstemmelse med bilag 2, afsnit D, punkt 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1729/2006 skal dyrene i forbindelse med vejtransport af svin råde over et minimumsareal, der varierer i forhold til dyrenes vægt, idet dette areal for et svin på 100 kg er 0,42 m², når rejsens varighed er under otte timer, og 0,50 m² for rejser af længere varighed. 66. Dette aspekt af transport af levende dyr er reguleret ved artikel 3, stk. 2, litra g), i forordning nr. 1/2005, hvorefter»dyrene skal råde over et gulvareal [], som er passende i forhold til deres størrelse og den planlagte transport«. Hvad særligt angår svin præciseres det i bilag I, kapitel VII, afsnit D, til denne forordning, at for at svinene skal kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling,»bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m²«, idet dette gulvareal, som er et minimumsareal, bl.a. på grund af transportens varighed kan forøges med 20%. For dyr på 100 kg svarer disse værdier til henholdsvis et gulvareal på 0,42 m² og 0,50 m². 67. Det skal således fastslås, at talmæssige normer vedrørende den maksimale lastetæthed, såsom de i bilag 2, punkt 1 og 2, til bekendtgørelse nr. 1729/2006 omhandlede, er i overensstemmelse med de minimums- og maksimumsnormer, der er fastsat ved forordning nr. 1/2005 (jf. analogt dommen i sagen Danske Svineproducenter, præmis 50). På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret: Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 skal fortolkes således, at forordningen ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager normer, der finder anvendelse på vejtransport af svin, og som med henblik på at styrke retssikkerheden og henset til formålet om beskyttelsen af dyrenes velfærd og uden at fastsætte for vidtgående kriterier i denne forbindelse præciserer de krav, som er fastsat ved nævnte forordning, for så vidt angår den minimale indvendige højde af de rum, hvor dyrene er anbragt, for så vidt som disse normer ikke afføder meromkostninger eller tekniske van-

8 - 8 - skeligheder, som kan stille enten producenterne i den medlemsstat, der har vedtaget bestemmelserne, eller producenterne i de øvrige medlemsstater, som ønsker at transportere deres varer til eller gennem den førstnævnte medlemsstat, ringere, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge; normer som dem, der er fastsat i overgangsbestemmelserne i 36, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1729/2006 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, kan imidlertid ikke betragtes som forholdsmæssige, når samme medlemsstat har vedtaget mindre strenge normer, såsom dem, der er indeholdt i samme bekendtgørelses 9, stk. 1, i forbindelse med de almindeligt gældende retsregler forordningen er til hinder for, at en medlemsstat vedtager normer, der finder anvendelse på vejtransport af svin, som præciserer de krav, som er fastsat ved nævnte forordning vedrørende adgangen til dyrene med henblik på regelmæssig kontrol med deres velbefindende, som alene vedrører rejser af over otte timers varighed, og forordningen ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager normer, hvorefter dyrene i tilfælde af vejtransport af svin skal råde over et minimumsareal, der varierer i forhold til dyrenes vægt, idet dette areal for et svin på 100 kg er 0,42 m², når rejsens varighed er under otte timer, og 0,50 m² for rejser af længere varighed. Landsretten afsagde dom i sagen den 16. januar Af dommen fremgår bl.a.: Landsrettens begrundelse og resultat Påstand 1,1a og 1b EU-Domstolen har i sagen C-316/10 i præmis 60 fastslået, at normer vedrørende den indvendige rumhøjde ved rejser af over 8 timers varighed, såsom dem, der er fastsat i overgangsbestemmelserne i 36, stk. 4, i bekendtgørelse 1729/2006, ikke kan betragtes som forholdsmæssige, når samme medlemsstat i øvrigt har vedtaget mindre strenge normer, såsom dem, der er indeholdt i samme bekendtgørelses 9, stk. 1, i forbindelse med de almindeligt gældende retsregler. EU-Domstolen har herved taget stilling til proportionaliteten for så vidt angår 36, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, idet bestemmelsen efter udtalelsen i præmis 60 er uforholdsmæssig og derfor i strid med EU-rettens proportionalitetsprincip. Overgangsbestemmelsen i 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli 2005 fastsatte på tilsvarende måde strengere regler end dem, der samtidigt var fastsat i den almindeligt gældende regel i bekendtgørelsens 6 a. Endvidere var de retningslinjer for dispensation, der fremgår af Justitsministeriets brev af 4. maj 2005 til Folketingets Retsudvalg, strengere end de regler, der var sendt i høring den 30. november 2004, og som senere blev fastsat i bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli Disse bestemmelser er således også i strid med EU-rettens proportionalitetsprincip. På denne baggrund tager landsretten påstand 1, 1a og 1b til følge. Det, som Fødevareministeriet har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

9 - 9 - Påstand 2 og 2a Fødevareministeriet har taget bekræftende til genmæle over for disse påstande. Landsretten tager derfor påstandene til følge. Spørgsmålet om lovligheden af kravet om inspektionshøjde på 140 cm tages herefter ikke under påkendelse i realiteten. Påstand 1c og 1d EU-Domstolen har i sag C-316/10 fastslået, at kravene til indvendig rumhøjde er egnede til at opfylde hovedformålet om beskyttelse af dyr under transport, som forfølges med forordning nr. 1/2005, jf. præmis 54. Landsrettens prøvelse af, om kravene er i overensstemmelse med EU-rettens proportionalitetsprincip, angår derfor, om kravene går videre end nødvendigt for at opnå formålet. I prøvelsen skal det indgå, om de nationale normer afføder meromkostninger og tekniske vanskeligheder, som kan stille enten danske producenter eller producenter i de andre medlemsstater, som ønsker at transportere deres varer til eller gennem Danmark, ringere, jf. præmis 58. Landsretten skal endvidere tage hensyn til de standarder, som under overholdelse af forordning nr. 1/2005 almindeligvis anerkendes af de øvrige medlemsstater, bortset fra Danmark, jf. præmis 59. Det er Fødevareministeriet, der har bevisbyrden for, at kravene er i overensstemmelse med EU-rettens proportionalitetsprincip, og der skal ved bevisbedømmelsen tages udgangspunkt i de oplysninger, der forelå for Justitsministeriet på tidspunktet for udstedelsen af reglerne. I Justitsministeriets notits af 6. maj 2004 om køretøjer beregnet til transport af dyr blev der foretaget en vurdering af tekniske vanskeligheder og meromkostninger ved ombygning af køretøjer med henblik på at kunne opfylde de påtænkte regler om indvendig højde og inspektionshøjde. Det fremgår af notitsen, at den byggede på oplysninger fra Slagteriernes Forskningsinstitut og Dansk Transport og Logistik. I notitsen er det anført, at oplysningerne i relation til omkostninger varierer noget, og det blev blandt andet skønnet, at omkostningerne til ombygning af hængere og sættevogne til transport af dyr i tre etager ville udgøre kr. Dette skøn afveg ikke væsentligt fra indholdet af det høringssvar fra HMK industri a/s af 5. januar 2005, hvorefter en eventuel ombygning af en eksisterende konventionel opbygning med hævbart tag udført med hydraulikcylinder ville medføre en omkostning på ca kr. afhængigt af vogntypen. Efter indholdet af besvarelsen af spørgsmål 1 a) og c) i skønsrapport III af 11. oktober 2014 vil det ikke være realistisk at gennemføre en ombygning af en hænger eller en sættevogn med faste etager for at etablere 92 cm og 95 cm indvendig højde, da en ombygning meget vel kan overstige nypriserne på henholdsvis kr. og ca kr. Tallene i den nævnte besvarelse må på baggrund af de udformede spørgsmål og skønsmand Hans Thygesens forklaring opfattes som prisen i Uanset Hans Thygesens umiddelbare kritiske bemærkninger om Justitsministeriets skøn over omkostninger til ombygning i 2004, er der ikke under bevisførelsen fremkommet oplysninger, som giver fornødent grundlag for at fastslå, at Justitsministeriets skøn i 2004 var behæftet med sådanne fejl, at det kan tilsidesættes som åbenbart forkert.

10 Det fremgår af skønserklæringerne og skønsmand Hans Thygesens forklaring, at køretøjer indrettet med mobile dæk har et mindre lasteareal end køretøjer med faste dæk, og at køretøjerne med mobile dæk er tungere med deraf følgende formindsket lasteevne og øgede driftsomkostninger. Efter forklaringerne fra Temme Struck og Hans-Gerd Pleiter lægger landsretten til grund, at mange transportører benytter køretøjer med mobile dæk, fordi det er forretningsmæssigt velbegrundet og ikke primært på grund af de danske krav. Temme Struck har således forklaret, at det er et ønske fra producenterne, at transportøren henter svinene i køretøjer med mobile dæk, da læsningen derved går hurtigere. Hans-Gerd Pleiter har endvidere forklaret, at 95 % af Menke-Janzens årlige produktion af opbygninger til transport af svin er med mobile dæk, fordi disse køretøjer letter arbejdet med at læsse svinene af og på, ligesom rengøring efter en transport er lettere og hurtigere at udføre på en opbygning med mobile dæk. Han har i øvrigt forklaret, at der næsten ingen prisforskel er mellem et køretøj med mobile etager med henholdsvis indvendig højde på cm og cm. Prisforskellen er derimod begrundet i kravet om muligheden for at etablere indvendig inspektionshøjde. Det fremgår af opgørelser af indberetninger til Svineafgiftsfonden, at Danmarks eksport af levende svin, herunder slagtesvin, er steget betydeligt i årene fra og fortsat var stigende i de første fire måneder af 2008, og efter Hans Aarestrups forklaring findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at eksporten er steget yderligere i årene derefter også for så vidt angår slagtesvin. Endvidere er antallet af svin transporteret inden for EU i perioden fra steget med 70 % ifølge Kommissionens Beretning af 10. november 2011 om virkningen af transportforordningen. Af Draft Final Report fra Study on the impact of Regulation (EC) No 1/2005 on the protection of animals during transport fra april 2011 fremgår det i øvrigt af hovedkonklusionen under pkt. 3.5 Socio-economic aspects, at de ekstra omkostninger, som transportørerne har måttet afholde på grund af kravene i transportforordningen, ikke afspejles i priserne for transport af levende dyr, og at priserne efter indførelsen af forordningen i nogle tilfælde er forblevet uændrede eller endda er faldet. Dette stemmer overens med Lars Rosgaards forklaring om, at han selv bar merudgiften til indretning af et køretøj, som han fik opbygget i 2006 i overensstemmelse med de danske krav. De pågældende oplysninger støtter ikke, at de danske Svineproducenter eller producenterne i andre medlemslande har måttet afholde ekstra omkostninger af betydning som følge af de danske krav til indvendig højde på henholdsvis 92 cm og 95 cm og dermed er blevet stillet ringere på grund af disse krav. Der kan heroverfor ikke lægges afgørende vægt på de forklaringer, der i øvrigt er afgivet. Efter resultatet af parternes undersøgelser vedrørende standarder, som under overholdelse af transportforordningen almindeligvis anerkendes af de øvrige medlemsstater, kan det konstateres, at der alene i enkelte medlemsstater er udstedt nationale normer i tilknytning til transportforordningen, og at der i ikke i nogen af medlemsstaterne er et decideret forbud mod at transportere svin på henholdsvis 100 kg og 110 kg i køretøjer med en indvendig højde på mindre end henholdsvis 92 cm og 95 cm. Holland, Sverige og Tyskland stiller krav om, at der ved transport af slagtesvin på kg skal være en afstand på 15 cm fra svinets ryg/det højeste punkt til loftet eller loftets elementer i køretøjer med mekanisk ventilationssystem og en afstand på 30 cm i

11 køretøjer med naturlig ventilation. Dette svarer til anbefalingen i kapitel 12, pkt. 28, i rapport af 11. marts 2002 fra den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel, som de danske regler også bygger på. Efter de afgivne forklaringer og bevisførelsen i øvrigt lægger landsretten til grund, at der i en række medlemsstater accepteres transport af slagtesvin på kg i køretøjer med flere dæk med en indvendig højde på cm. Den omstændighed, at der i den overvejende del af de andre medlemsstater gælder mindre strenge standarder eller normer end de danske, kan imidlertid ikke medføre, at de danske regler er i strid med EU-rettens proportionalitetsprincip. Endvidere afviger de danske krav om indvendig højde på henholdsvis 92 cm og 95 cm ikke væsentligt fra de standarder, der efter bevisførelsen må anses for at være almindeligt anerkendt i de øvrige medlemsstater. Efter det anførte fører en samlet vurdering af reglerne om krav til indvendig transporthøjde på henholdsvis 92 cm og 95 cm ved transport af svin på henholdsvis 100 kg og 110 kg og deres virkning til, at kravene under hensyn til deres formål om at sikre dyrs velfærd under transport ikke går videre, end hvad der er nødvendigt, og at kravene ikke har forhindret den frie bevægelighed af varer, således at markedsordningerne ikke har kunnet fungere efter hensigten. Fødevareministeriet har dermed løftet bevisbyrden for, at reglerne ikke strider mod EU-rettens proportionalitetsprincip, og de er derfor ikke ulovlige. Landsretten tager derfor Fødevareministeriets påstand om frifindelse til følge for så vidt angår påstand 1c og 1d. Påstand 3 Danske Svineproducenters påstand 3 har oprindeligt og frem til den 6. november 2014 været formuleret som en generel påstand vedrørende tabel 2 i bilag 2, D, Svin, i bekendtgørelse nr af 21. december 2006 uden specifikation af særskilte vægtklasser. Fødevareministeriet har i processkrift af 10. juli 2012 anført, at spørgsmålet om foreneligheden mellem de danske regler om lastetæthed og forordningens regler var fastlagt ved EU-Domstolens dom i sag C-316/10, præmis 67 og 69, sidste pind. Der er herefter ikke tale om et nyt anbringende, når Fødevareministeriet har gjort gældende, at arealkravene er i overensstemmelse med de minimums- og maksimumsnormer, der er fastsat ved transportforordningen, og at spørgsmålet om lastetæthed dermed er endelig afgjort. Der er derfor ikke grundlag for at afskære Fødevareministeriet fra at gøre dette anbringende gældende. EU-Domstolen har i sagerne C-491/06 og C-316/10 taget stilling til spørgsmål om lastetæthed for så vidt angår svin på 100 kg. Spørgsmålet er, om dette resultat må antages at gælde for svin i andre vægtklasser omfattet af tabel 2 i bilag 2, D, Svin, i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, herunder smågrise på 25 kg. I sag C-316/10 blev EU-Domstolen spurgt, om artikel 288, stk. 2, i TEUF og en række bestemmelser i transportforordningen skulle fortolkes således, at medlemsstaterne er afskåret fra at udstede nationale regler, der fastsætter detaljerede krav vedrørende vej-

12 transport af svin til henholdsvis indvendig transporthøjde, inspektionshøjde og lastetæthed, jf. præmis 28. I præmis 67 fastslog EU-Domstolen, at talmæssige normer vedrørende den maksimale lastetæthed, såsom de i bilag 2, punkt 1 og 2, til bekendtgørelse nr. 1729/2006 omhandlede, er i overensstemmelse med de minimums- og maksimumsnormer, der er fastsat ved forordning nr. 1/2005 (jf. analogt dommen i sagen Danske Svineproducenter, præmis 50). I formuleringen af præmis 66, hvor de gældende EU-retlige regler bliver omtalt, anfører EU-Domstolen i et særskilt sidste punktum: For dyr på 100 kg svarer disse værdier til henholdsvis et gulvareal på 0,42 m 2 og 0,50 m 2. Endelig fremgår det af dommens konklusion til sidst, at forordningen ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager normer, hvorefter dyrene i tilfælde af vejtransport af svin skal råde over et minimumsareal, der varierer i forhold til dyrenes vægt, idet dette areal for et svin på 100 kg er 0,42 m 2, når rejsens varighed er under otte timer, og 0,50 m 2 for rejser af længere varighed. De pågældende formuleringer er af overordnet og generel karakter og svarer til den generelle formulering af spørgsmålet gengivet i præmis 28. Omtalen af svin på netop 100 kg og lastetætheden for svin med præcis denne vægt fremstår som en eksemplificerende tilføjelse til de mere generelle betragtninger, og i dommens konklusion bliver det særskilt fremhævet, at forordningen ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager normer, hvorefter arealet for dyrene under transport varierer i forhold til dyrenes vægt. EU- Domstolens præmisser i sag C-316/10 må herefter fortolkes således, at EU-Domstolen har taget stilling til samtlige de vægtklasser, der er anført i tabel 2 i bilag 2, D. Svin, i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, herunder smågrise på 25 kg. Dette stemmer også overens med Højesterets bemærkninger herom i dom af 22. december 2014 i sag 184/2013. Denne forståelse støttes tillige af, at tabellens tal ikke blot for vægtklassen 100 kg, men også for de øvrige vægtklassers vedkommende er i overensstemmelse med den formel for arealberegning, der er nævnt i pkt. 26 i anbefalingerne fra den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Velfærd af 11. marts 2002, og med et tillæg på 20 %. Landsretten tager herefter også Fødevareministeriets påstand om frifindelse for denne påstand til følge. T h i k e n d e s f o r r e t: Sagsøgte, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skal anerkende, at kravet om en indvendig etagehøjde på 100 cm ved transport af slagtesvin, jf. orientering om ændring af praksis i forbindelse med dispensation fra krav til indvendig højde og vindfang ved transport af slagtesvin i flere etager af 4. maj 2005 er ulovligt (påstand 1). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli 2005, 3, stk. 1, om indvendig etagehøjde på 100 cm ved an-

13 vendelse af mekanisk ventilationssystem med hensyn til svin på indtil 110 kg ved transporter, som overstiger 8 timers varighed, er ulovligt (påstand 1a). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, 36, stk. 4, om indvendig etagehøjde på 100 cm ved anvendelse af mekanisk ventilationssystem med hensyn til svin på indtil 110 kg ved transporter, som overstiger 8 timers varighed, er ulovligt (påstand 1b). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli 2005 om etablering af indvendig etagehøjde på 140 cm ved transporter af svin på 40 kg eller derover af over 8 timers varighed er ulovligt (påstand 2). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal anerkende, at kravet i bekendtgørelse nr af 21. december 2006, 9, stk. 5, om etablering af indvendig etagehøjde på 140 cm ved transporter af svin på 40 kg eller derover af over 8 timers varighed er ulovligt (påstand 2a). I øvrigt frifindes Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ved ankestævning af 13. februar 2015 ankede Danske Svineproducenter landsrettens dom til Højesteret. Danske Svineproducenter har for Højesteret gentaget de påstande, som landsretten ikke tog til følge (påstand 1c, 1d og 3). Ministeriet har for Højesteret påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Danske Svineproducenter har i dokumenter af 29. september 2015 bl.a. anført følgende angående temaerne for de præjudicielle spørgsmål, som ifølge Danske Svineproducenter bør forelægges EU-Domstolen: TEMA 1 Skal vurderingen af lovligheden af det nationale krav om 0,20 m2 foretages på samme måde og efter samme principper, som Domstolen har redegjort for, jf. præmis i C-316/10. I givet fald har Domstolen med sine domme C-491/06 og C-316/10 taget stilling til lovligheden af den nationale implementeringsforanstaltning 0,20 m2 for så vidt angår lastetæthed for smågrise eller har Domstolen alene taget stilling til lovligheden af den nationale implementeringsforanstaltning for så vidt angår lastetæthed for slagtesvin på 100 kg?

14 TEMA 2 Har det betydning og i givet fald hvilken for lovligheden af de implementeringsforanstaltninger, hvis lovlighed pådømtes i sag C-316/10, at de præcise nationale implementeringsregler supplerer de upræcise krav, som er formuleret generelt i forordning nr. 1/2005, således at de berørte kan sanktioneres såvel efter præcise nationale implementeringsregler som efter upræcise EU-regler for samme forhold / gerning? Det vil sige, om det har betydning for lovligheden af implementeringsreglerne, at virksomhederne ikke kan støtte ret på deres overholdelse af de præcise nationale implementeringsregler, men kan dømmes for overtrædelse af de upræcise EU-regler på trods af, at den præcise nationale implementeringsregel er overholdt? Retsgrundlag mv. Artikel 288, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er sålydende: En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. I Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport (transportforordningen) hedder det bl.a.: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - ud fra følgende betragtninger: (8) Den 11. marts 2002 vedtog Den Videnskabelige Komite for Dyrs Sundhed og Trivsel en udtalelse om dyrs velfærd under transport. På baggrund heraf må fællesskabslovgivningen ændres, så der tages højde for nye videnskabelige data, samtidig med at det som et prioriteret mål sikres, at reglerne kan gennemføres inden for den nærmeste fremtid. (10) I lyset af erfaringerne med at harmonisere fællesskabslovgivningen om transport af dyr inden for rammerne af direktiv 91/628/EØF og i betragtning af de problemer, der er opstået som følge af den uensartede gennemførelse af direktivet i de forskellige medlemsstater, er det mere hensigtsmæssigt at fastsætte fællesskabsbestemmelser på dette område i form af en forordning.

15 (11) For at sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af denne forordning på hele Fællesskabets område på baggrund af det grundlæggende princip om, at dyr ikke må transporteres under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse, bør der fastsættes detaljerede bestemmelser om de særlige behov, der opstår i forbindelse med forskellige former for transport. Sådanne detaljerede bestemmelser bør fortolkes og anvendes i overensstemmelse med ovennævnte princip, og de bør ajourføres i tide, navnlig når det i lyset af nye videnskabelige udtalelser viser sig, at de ikke længere sikrer efterlevelsen af dette princip i forbindelse med bestemte dyrearter eller former for transport. UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: KAPITEL 1 ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG ALMINDELIGE BETINGELSER FOR TRANSPORT AF DYR Artikel 3 Almindelige betingelser for transport af dyr Det er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. Desuden skal følgende betingelser være opfyldt: g) dyrene skal råde over et gulvareal og en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrelse og den planlagte forsendelse Artikel 6 Transportvirksomheder 3. Transportvirksomheder skal transportere dyr i overensstemmelse med de tekniske forskrifter i bilag I. KAPITEL VI AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 37 Ikrafttræden og gennemførelsesdato

16 Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. I transportforordningens bilag I anføres bl.a.: KAPITEL II TRANSPORTMIDLER 1. Bestemmelser for alle transportmidler 1.2. I det rum, hvor dyrene er anbragt, og på alle niveauer heri skal der være tilstrækkeligt med plads til, at der kan sikres god ventilation oven over dyrene, når de står oprejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen omstændigheder må begrænses. KAPITEL III TRANSPORTPRAKSIS 2. Under transporten 2.1. Pladsforholdene skal som et minimum opfylde de mindstekrav, der er fastsat for dyr og transportmidler i kapitel VII. KAPITEL VII PLADSFORHOLD Pladsforholdene for dyr skal opfylde følgende mindstekrav: D. Svin Jernbane- og vejtransport Alle svinene skal som minimum kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. For at disse minimumskrav kan opfyldes, bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m 2.

17 Det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimumsgulvareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand; en forøgelse med indtil 20 % kan også være nødvendig på grund af vejrforholdene og forsendelsens varighed. I transportforordningens betragtning 8 henvises der til en rapport af 11. marts 2002 afgivet af Scientific Committee on Animal Health and Animal Welfare. I rapporten, s. 37, 42-43, 45-47, 98 og 99, hedder det bl.a.: 7. SPACE ALLOWANCE 7.1. General introduction: The amount of space allowed for an animal during transport is one of the most important factors influencing its welfare (Hall and Bradshaw 1998). The topic is particularly sensitive because costs can be lowered by reducing the space. In general, smaller space allowances lead to lower unit costs of transport since more animals can be carried in a vehicle of any particular size 7.3. Pigs Introduction The provision of adequate space allowances during pig transport involves giving pigs sufficient space to carry out necessary functions, such as resting, drinking and feeding. This means that appropriate stocking densities will be dependent on the journey length and whether resting, watering and feeding are necessary Slaughter pigs: Hence a space allowance according to the formula A = W 0.67 m 2 (where A is space allowance in m 2 and W is body weight in kg) is appropriate for transport during which no food and water provision occurs. This would provide 0.42m 2 per 100 kg pig When pigs are to be transported over longer distances, where watering and feeding are necessary, space must also be allowed for all pigs to be able to carry out these activities on the vehicle at one time. A minimum space allowance of 0.60 m 2 per 100 kg pig is used in practice in The Netherlands and Denmark for such long distance transports of breeding pigs and this is similar to the EU proposal for space allowance to be used for long distance pig transports, where animals are to remain on the vehicle for resting rather than being off-loaded at a staging point. With these space allowances, the animals can get to food and water on the vehicle. The space allowance which provides room for resting, feeding and obtaining water is given by the formula A = W 0.67 m 2 which provides 0.60 m 2 per 100 kg pig. With 0.40 m 2 per 100 kg and higher space allowances, careful driving is essential to ensure that pigs are not thrown about.

18 The equations given above for slaughter pigs are also appropriate for pigs for further fattening and larger pigs. 12. RECOMMENDATIONS Space allowance 26. The space allowance for pigs during transport should be according to the formula A = W 0.67 m 2 where A is the area in m 2 per pig and W is the weight of the pig in kg. This formula provides 0.42 m 2 for a 100 kg pig, a sufficient space for each pig to lie down throughout the journey. If pigs have to have rest, food and water on the vehicle, the space allowance should be according to the formula A = W 0.67 m 2. This formula provides 0.60 m 2 for a 100 kg pig Driving quality, vehicle design, journey duration, feeding and watering 34. A maximum of eight hours after a journey commences, horses, pigs, calves (up to 6 months of age) and lambs of 20 kg or less should have a rest period of at least six hours, during which time they have food and water available on the vehicle which all individuals can eat and drink. I bekendtgørelse nr af 21. december 2006 med senere ændringer (transportbekendtgørelsen) hedder det bl.a.: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om beskyttelse af dyr under transport og supplerer Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning nr. 1255/97 (transportforordningen). Transportforordningen er optaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Kapitel 2 Supplerende regler for transporter af dyr omfattet af transportforordningen

19 Krav om indvendig højde, inspektionshøjde m.v. 9. Ved transport af svin på 40 kg og derover skal den indvendige højde mellem hver etage målt fra det højeste punkt på gulvet til det laveste punkt i loftet (f.eks. undersiden af eventuelle tværbjælker eller stivere) mindst opfylde følgende krav under kørsel: Gennemsnitsvægt i kg Indvendig højde ved anvendelse af et mekanisk ventilationssystem Indvendig højde ved anvendelse af andet ventilationssystem cm 89 cm cm 92 cm cm 99 cm cm 105 cm cm 107 cm cm 110 cm cm 114 cm cm 118 cm cm 121 cm cm 124 cm cm 126 cm cm 127 cm 10. Ved landevejs, jernbane- og lufttransport skal lastetætheden for heste, kvæg, får, geder, svin og fjerkræ mindst opfylde arealkravene angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse. Kapitel 7 Straf, ikrafttrædelse mv. 35. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der: 1) overtræder artikel 3-9 i transportforordningen, og de bilag til forordningen, der henvises til i disse bestemmelser, 2) undlader at efterkomme et midlertidigt forbud nedlagt i medfør af artikel 26, stk. 6, i transportforordningen, 3) overtræder 3, 5, 5 b-12, 14-26, 28, stk. 3, 29, stk. 3, og 30, stk. 3, i denne bekendtgørelse, samt 4) undlader at efterkomme påbud efter 31, stk. 1, i denne bekendtgørelse.

20 I transportbekendtgørelsens bilag 2 anføres bl.a.: D. SVIN Transport med jernbane eller lastbil inkl. påhængskøretøj 1. Transporter af under otte timers varighed: Levende vægt (kg) Areal (m²) pr. dyr 25 0, , , , , eller mere 0,80 Det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimumsgulvareal under hensyn til dyrenes race, størrelse samt fysiske tilstand. Det kan også være nødvendigt at øge arealet med indtil 20 pct. på grund af vejrforholdene og forsendelsens varighed. 2. Transporter af over otte timers varighed: Levende vægt (kg) Areal (m²) pr. dyr 25 0, , , , , eller mere 0,96 Anbringender Danske Svineproducenter har anført bl.a., at EU-Domstolen i sag C-491/06 og C-316/10 for så vidt angår krav om lastetæthed alene har taget stilling til svin på 100 kg. Højesteret skal således foretage en proportionalitetsvurdering i forhold til de danske regler om lastetæthed for smågrise. De danske regler om lastetæthed for smågrise er uproportionale. Kravet om 0,20 m 2 pr. dyr ved transporter af over otte timers varighed er uegnet til at skabe øget dyrevelfærd, da smågrise søger trygheden i fællesskabets klynger. Der gælder ikke tilsvarende krav i de øvrige

21 EU-medlemsstater. Kravet koster 31 % flere transporter og påfører de berørte aktører merudgifter på i alt ca. 56 mio. kr. årligt. Det fremgår af en dom af 29. september 2014 afsagt af Retten i Randers, at en transportvirksomhed kan dømmes for overtrædelse af transportforordningens krav om, at alle svinene som minimum skal kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling, selv om det ikke er bevist, at virksomheden har overtrådt arealkravene i transportbekendtgørelsens bilag 2, afsnit D. EU- Domstolens dom af 21. december 2011 i sag C-316/10 hviler imidlertid på den forudsætning, at forordningens upræcise regler er omsat til præcise nationale regler. EU-Domstolens dom ville være faldet anderledes ud, hvis det havde stået klart, at de danske myndigheder opererer med to regelsæt for samme forhold. Den omstændighed, at de danske implementeringsregler håndhæves parallelt med forordningens upræcise regler, må indebære, at implementeringsreglerne er ugyldige. Det skyldes, at EU-medlemsstaterne kun må indføre implementeringsregler, hvis de derved præciserer udøvelsen af det skøn, der er tildelt dem ved forordningen. Dobbeltregulering ved forordning og nationale implementeringsregler er i strid med det retssikkerhedsprincip, som er udtrykt i EU- Domstolens praksis. Miljø- og Fødevareministeriet har anført bl.a., at der ikke foreligger nogen rimelig fortolkningstvivl, som nødvendiggør en tredje præjudiciel forelæggelse. EU-Domstolens domme i sag C-491/06 og C-316/10 er fyldestgørende og giver Højesteret tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af de danske reglers proportionalitet, som er det eneste udestående spørgsmål, der skal tages stilling til. Det lastetæthedskrav, der er fastsat i transportforordningen for svin i en vægtklasse på ca. 100 kg, må forudsætte, at der gælder arealkrav for andre vægtklasser. EU-Domstolen har godkendt en model for beregning af areal og har fastslået, at de lastetæthedskrav, som findes i transportbekendtgørelsens bilag 2, afsnit D, punkt 1 og 2, er i overensstemmelse med transportforordningen, og Højesteret har ved dom af 22. december 2014 (UfR ) tillige fundet de danske krav om lastetæthed i overensstemmelse med EU-retten.

22 EU-Domstolens dom i sag C-316/10 hviler ikke på en forkert forudsætning om, at transportforordningens regler er omsat til præcise nationale regler. Det fremgår udtrykkeligt af transportbekendtgørelsen, at den supplerer transportforordningen. For Højesterets vurdering af, om de danske regler er proportionale, er det underordnet, hvilket af ordene omsætte, omdanne og supplere der anvendes. I den foreliggende kontekst betyder disse ord i realiteten det samme. Det er ikke i strid med EU-retten at operere med to regelsæt i form af transportforordningen og transportbekendtgørelsen. Transportbekendtgørelsens regler bidrager til forudsigelighed og retssikkerhed. Højesterets begrundelse og resultat EU-Domstolen har i dom af 8. maj 2008 i sag C-491/06 og i dom af 21. december 2011 i sag C-316/10 besvaret præjudicielle spørgsmål i denne sag. Bl.a. på baggrund af disse domme foreligger der efter Højesterets foreløbige opfattelse ikke en sådan rimelig tvivl om forståelsen af den EU-relevante lovgivning, at der er behov for at forelægge EU-Domstolen yderligere spørgsmål, således som Danske Svineproducenter har anmodet om, inden Højesteret kan tage stilling til de påstande, som Danske Svineproducenter har nedlagt for Højesteret. Anmodningen om forelæggelse tages herefter ikke til følge. Thi bestemmes: Anmodningen om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen tages ikke til følge.