Sarah Møller Tine Lorentzen Anja Thaning

Transkript

1 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Problemformulering... 6 Afgrænsning af videnskabsteoretisk position... 7 Videnskabsteoretiske overvejelser... 7 Tilgang og metodevalg... 9 Undersøgelsesmetode... 9 Teoretiske valg Forskningsdesign Analysestrategi Teoriafsnit Introduktion til relevante dele af Eriksons teorier Udarbejdet af Sarah Møller Introduktion til relevante dele af Thomas Ziehes teorier Udarbejdet af Tine Lorentzen Introduktion til relevante dele af Bourdieus teorier Udarbejdet af Anja Thaning Analyseafsnit Analyse på baggrund af Eriksons Teorier Udarbejdet af Sarah Møller Analyse af præmisser i familien på baggrund af Eriksons teorier Delkonklusion Analyse af præmisser på uddannelsesinstitutionerne og i samfundet på baggrund af Eriksons teorier Delkonklusion Analyse på baggrund af Ziehes Teorier Udarbejdet af Tine Lorentzen Analyse af præmisser i familien på baggrund af Ziehes teorier Delkonklusion Analyse af præmisser på uddannelsesinstitutionerne på baggrund af Ziehes teorier Delkonklusion Analyse af præmisser i samfundet på baggrund af Ziehes teorier

2 Delkonklusion Analyse på baggrund af Bourdieus teorier Udarbejdet af Anja Thaning Analyse af præmisser i familien, uddannelsesinstitutionerne og samfundet på baggrund af Bourdieus teorier Delkonklusion Handlemuligheder som kvalificerer det sociale arbejde Analysernes forklaring på indsatsområder Konkrete forslag til indsatser hos UU Vejledningen Konkrete forslag til indsatser på uddannelsesinstitutionerne Konkrete forslag til indsatser i Jobcenteret Opsummering af afsnit vedrørende forslag til handlemuligheder Refleksion over socialrådgivernes nuværende handlemuligheder Refleksion over socialrådgiveren på uddannelsesinstitutionerne Teoretikernes forbehold i forbindelse med indsatser Diskussionsafsnit Kritisk refleksion over teorivalg De enkelte teoretikeres begrænsninger Kritisk refleksion over metodevalg Undersøgelsens troværdighed Konklusionsafsnit Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste

3 Resumé På hvilken måde, har forældrenes uddannelsesniveau betydning, for hvorvidt de unge gennemfører en Omdrejningspunktet i dette projekt er, at belyse om forældrenes uddannelsesniveau har betydning for de unges forudsætninger for, at gennemføre en ungdomsuddannelse. I projektet er der endvidere fokus på socialrådgiverens handlemuligheder. Vi har foreslået handlemuligheder som, vi mener, kan kvalificere det sociale arbejde med de unge. Vi har, med henblik på at analysere problemstillingen, anvendt Erik Eriksons, Thomas Ziehes og Pierre Bourdieus teorier. Problemstillingen belyses på mikro-, meso- og makroniveau ved hjælp af kvalitative og kvantitative forskningsdesign. Vi har benyttet forskningsdesigns i form af undersøgelser og statistikker samt interviewet en række unge. Vi har konkluderet, at der er mange faktorer, der har betydning for, hvorvidt de unge kan gennemføre deres uddannelsesforløb, men kun i analysen ud fra Bourdieus teorier peges der på en direkte reproducerende præmis, som er opstået på grund af forældrenes uddannelsesniveau. 3

4 Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser på de nationale og internationale arbejdsmarkeder. Det danske arbejdsmarked er i høj grad præget af denne globaliseringstendens, idet vi i Danmark ikke har forskellige naturlige råstoffer eller særlig billig arbejdskraft til produktion, så vi skal i stedet være konkurrencedygtige på andre områder. Globaliseringsstrategien, som Regeringen fremkom med i 2006, fokuserer på, at Danmark skal være et samfund, der sælger innovation 1, og vi skal derfor kunne konkurrere på viden, idérigdom og en særlig arbejdskraft, som afspejler fleksibilitet, omstillingsparathed og livslang kompetenceudvikling 2. For at skabe denne konkurrencedygtighed, må vi, ifølge Regeringen, i Danmark sørge for, at arbejdskraften er kvalificeret, hvilket skal ske gennem uddannelse. Ifølge Regeringens målsætning om det fremtidige uddannelsesniveau, skal mindst 85 pct. af alle unge gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i Regeringens mål tydeliggør, at uddannelse er et grundlæggende krav på arbejdsmarkedet i fremtiden. Også undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at ungdomsuddannelse er afgørende for at opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet 3. I denne undersøgelse vil vi også tage udgangspunkt i denne antagelse, og vi stiller os derfor ikke kritiske overfor målsætningen. Man kan forholde sig tvivlende til, hvorvidt Regeringen opnår sine målsætninger. Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 4 havde 80,7 % af de 25 årige i 2008 gennemført en ungdomsuddannelse, hvor der til sammenligning var 80,6 % i 2007 og 83,3 % i Disse tal varierer dog efter metoden de opgøres på, alt efter i hvilken alder man undersøger de unges uddannelse. 1 Innovation forstås her som det der opstår når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger. 2 Torfing AE Rådet Ibid. 4

5 Der er dog klare indikationer på, at en stor del ikke gennemfører en ungdomsuddannelse på grund af frafald på erhvervsungdomsuddannelserne. Ca. 97 % af alle unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Men en af grundene til at kun ca. 80 % gennemfører, er at der på erhvervsskolerne er en høj frafaldelsesprocent. Ca. 2/3 af de unge som er frafaldet deres ungdomsuddannelse er netop på baggrund af frafald på erhvervsungdomsuddannelserne. Vi ved fra flere undersøgelser, at de unge, som ikke har færdiggjort en erhvervsuddannelse, har flere fælles risikofaktorer. Disse er blandt andet: forældre med en kort uddannelse eller ingen uddannelse efter grundskolen, forældre med ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, lav indtægt i familien, samt at de unges erfaringer og faglige udbytte af folkeskolen er ringe 5. Vi har i dette projekt valgt at have fokus på, hvilken indflydelse forældrenes uddannelsesniveau har for de unges forudsætninger for at gennemføre et erhvervsuddannelsesforløb. Vi ønsker derfor at se nærmere på, hvad det specifikt er ved forældrenes uddannelsesniveau, som har betydning for, at det ikke lykkedes de unge at gennemføre. Vi har valgt at indkredse denne opgave til at omhandle målgruppen unge fra år, som starter, men ikke gennemfører en erhvervsungdomsuddannelse. I opgaven har vi ikke skelnet mellem at bruge betegnelsen erhvervsungdomsuddannelse og ungdomsuddannelse, men har brugt begge betegnelser som udtryk for ungdomsuddannelser af praktisk karakter, f. eks Teknisk Skole og Social- og Sundhedsskolen. Vi har derfor ikke forholdt os til problemstillinger vedrørende gymnasielle uddannelser Formålet med dette projekt er at belyse, hvilke processer der har betydning for, at netop denne målgruppe af unge med lavt uddannede forældre ikke gennemfører en 5 SFI undersøgelsen: Unge uden uddannelse

6 erhvervsungdomsuddannelse. Har det overhovedet sammenhæng med forældrenes uddannelsesniveau, eller er der bare sammenfald, som i virkeligheden er opstået på baggrund af andre mekanismer? Det er dermed ikke vores hensigt at opliste en række risikofaktorer, som har eller kan have betydning for de unges gennemførelse af deres uddannelse. Det er heller ikke vores hensigt at fokusere på social-arv-begrebet, men derimod, ved hjælp af teori og empiri, at analysere de specifikke vilkår, som på struktur og aktørniveau kan have betydning for de unges gennemførelse af ungdomsuddannelsen. SFI undersøgelsen 6 viser, at forældrenes lave uddannelsesniveau er et fælles vilkår for mange af de unge, som er faldet fra deres uddannelse. Vi vil i projektet undersøge, hvad det er for betingelser, som samfundet stiller for unge generelt, som skaber særlige problemstillinger for de, som kommer fra hjem med lave uddannelser. Vi har en formodning om, at de unge fra de uddannelsesmæssige svage familier har dårligere forudsætninger til at træffe de valg, som det postmoderne 7 samfund medfører. Derfor vil vi analysere problemstillingen ved at se på de særlige vilkår, det postmoderne samfund stiller for de unge, og hvordan disse kan udgøre særlige barrierer for de unge, som kommer fra hjem med lavt uddannelsesniveau. Derved kommer vores problemstilling/problemformulering til at lyde som følger: Problemformulering På hvilken måde har forældrenes uddannelsesniveau betydning for, hvorvidt de unge gennemfører en 6 SFI undersøgelsen: Unge uden uddannelse Vi vil anvende begreberne Postmoderne og Senmoderne som betegnelser for den tid vi lever i, i Danmark i 2011, som er præget af individualisering og globalisering. 6

7 U1: På hvilken måde er der i familien, på uddannelsesinstitutionerne og i samfundet præmisser, som medfører en reproduktion af uddannelsesniveauer mellem generationerne? U2: Hvorledes kan vi bruge denne viden således, at det sociale arbejde med de unge kvalificeres og medfører, at en højere andel af de unge gennemfører deres uddannelsesforløb på erhvervsungdomsuddannelserne? Afgrænsning af videnskabsteoretisk position. Med henblik på at skaffe en videnskabelig fremgangsmåde, som kan sikre en vis pålidelighed af undersøgelsen, har vi valgt, at gøre os overvejelser om problemforståelse, som er grundlæggende i projektet. Vi har derfor brugt videnskabsteorien til, at bevidstgøre os selv og læseren om, hvilken betydning problemforståelsen kan have for hele undersøgelsen. Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har inddraget videnskabsteoretiske overvejelser i projektet efterhånden, som de er opstået. Desuden har vi reflekteret over de videnskabsteoretiske positioner, som de teoretikere, vi har valgt at belyse vores problemstillinger ud fra, læner sig op ad. Derfor er de videnskabsteoretiske overvejelser en af del baggrunden for både analysen og for konklusionen. Vi har ikke haft mange diskussioner vedrørende videnskabsteoretiske valg blandt andet fordi de teorier, vi har anvendt til analysen, har betydet en afgrænsning af de videnskabsteoretiske rammer. Både Erikson, Ziehe og Bourdieu er alle realister i deres videnskabelige tilgang. Deres ontologiske udgangspunkt er, at virkeligheden er eksisterende uanset forskerens opfattelser af den. Derudover har de til fælles, at deres forskningsfelt cirkler omkring samspillet mellem de objektive strukturer i samfundet og deres betydning for de subjektive valg og handlinger. 7

8 Vi havde ikke, ved projektets opstart, fastlagt os på en bestemt videnskabsteoretisk position, men vi er bevidste om, at vores egne forforståelser, og dermed vores problemformulering samt projektbeskrivelse, er udtryk for et perspektiv, der læner sig op af det kritisk realistiske. Det er centralt for den kritiske realisme, at handlinger og strukturer ikke kan reduceres til hinanden. Sociale strukturer reproduceres og forandres gennem menneskelig aktivitet 8. Dette citat af Bhaskar formulerer denne centrale pointe: Mennesker skaber ikke samfundet. For det eksisterer altid forud dem, og det er en nødvendig betingelse for deres aktivitet. Snarere må samfundet betragtes som et ensemble af strukturer, praksisser og konventioner, som individer reproducerer eller transformerer, men som ikke ville eksistere hvis individerne ikke gjorde sådan. Samfundet eksisterer ikke uafhængigt af menneskelig aktivitet. Men det er ikke produktet af den. 9 Vi er, i vores projekt, interesseret i, at vide noget om hvordan forældrenes uddannelsesniveau har betydning for de unges muligheder for, at gennemføre deres uddannelsesforløb. Og da det kritiske realistiske forskningsfelt inddrager både strukturernes betydning for aktørerne, men også aktørernes betydning for strukturerne, åbner denne videnskabsteoretiske position op for en analyse af relationen mellem uddannelsesinstitutionernes strukturer og de unge. Kritisk realisme stratificerer virkeligheden, dvs. den lagdeler virkeligheden, i tre overlappende domæner: Det empiriske domæne; her er observationer og erfaringer. Det faktiske domæne; begivenheder og fænomener. Det virkelige domæne; strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder. Det virkelige domæne omfatter både det empiriske og det faktiske samt de generative mekanismer, som frembringer det faktiske. Det vil sige, at det virkelige domæne altid er der, uanset om det frembringer hændelser i de andre to domæner. Når der frembringes 8 Andersen 2007 s Bhaskar 1989 s.76 I: Andersen 2007 s. 39 8

9 hændelser, er det altid i det faktiske domæne, uanset om det observeres i det empiriske domæne eller ej 10. Det vil sige, at det kritisk realistiske ontologiske udgangspunkt er, at verden eksisterer uafhængigt af vores viden om den. Denne stratificering af virkeligheden er central for den kritiske realisme, og med denne opdeling adskiller kritisk realisme sig fra både positivismen, som mener, at alt hvad der er virkeligt er observerbart, og fra diskursteorien, som tager udgangspunkt i, at virkeligheden er skabt af sproget og altså begrebsdetermineret. Vi vil, i vores projekt, undersøge og forklare hvorledes, de ikke direkte observerbare strukturer og mekanismer kan have betydning for de unges muligheder for, at gennemføre deres uddannelsesforløb. På denne baggrund er det kritisk realistiske videnskabsteoretiske perspektiv velegnet, da det åbner op for en undersøgelse af kausale mekanismer og dispositioner i familien, på uddannelsesinstitutionerne og i samfundet, som har indflydelse på, hvorvidt de unge reproducerer deres forældres uddannelsesniveau. Tilgang og metodevalg Undersøgelsesmetode For at afdække problemstillingen samt skabe viden om indsatser, har vi valgt, at dette projekt skal indeholde en undersøgelsesmetode, der er i stand til at svare på problemformuleringen ud fra en objektivt og en subjektiv forståelse. Det er nødvendigt fordi vi, ud fra andet materiale, er bevidste om, at reproduktionen af forældrenes uddannelsesniveau er en kompleks problemstilling. Vi har derfor valgt, at dette undersøgelsesprojekt skal kunne belyse både de objektive og subjektive faktorer, der får betydning for besvarelsen. Idet vores problemformulering forsøger at afdække beskrivelse og forklaring af et fænomen og samtidig få en forståelse for hvilken betydning fænomenet har, har vi fundet det relevant netop at inddrage undersøgelsesmetoder, der indebærer disse forskningstyper. 10 Andersen 2007 s. 18 og Buch Hansen og Nielsen 2005 s. 24 9

10 En beskrivende forskningstype kan hjælpe os med at få belyst, hvordan den faktiske virkelighed er; altså den objektive verden. Det har ikke været muligt for os, på grund af opgavens tidsmæssige ramme, selv at indhente empiri, som kan besvares gennem en beskrivende forskningstype. Vi har i stedet valgt at inddrage SFI undersøgelsen Unge uden uddannelse, Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang?. Denne undersøgelse indeholder bl.a. kvantitative og kvalitative forskningstyper. Ved at inddrage SFI undersøgelsens beskrivende forskningstype har vi sørget for, at få viden om de objektive vilkår, der giver anledning til problemstillingen. Undersøgelsen bygger bl.a. på Survey-undersøgelser og statistiske databaser, som kan være behjælpelige med at beskrive problemstillingen; reproduktion af uddannelsesniveau mellem generationer. Desuden har vi, enkelte gange, inddraget OECD s PISA undersøgelse Denne undersøgelse bygger på omfattende undersøgelser af surveytypen. PISA undersøgelsen er bygget op omkring en række faglige tests af de unge samt oplysninger fra de unge om deres erfaringer og deres socioøkonomiske baggrund. Vi har derudover inddraget data fra DPU-undersøgelsen Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber. Denne rapport er bygget på omfattende kvalitative og kvantitative data, som er indsamlet gennem spørgeskemaer af ca unge, interviews samt observationer af undervisningssituationer. Med inddragelse af tal fra AE Rådets analyse 11, har vi alternativt sørget for yderlige statistiske oplysninger. Det har været vanskeligt for os, at indhente empiri til en forklarende forskningstype. Denne form har typisk sammenlignelige og - eller eksperimentelle metoder som forskningsdesign 12, hvilket ville være yderst brugbart for besvarelsen af problemformuleringen. Dette forskningsdesign angiver typisk inddragelse af en kontrolgruppe, hvilket kan være tidskrævende. Vi har fundet det svært, at afsætte tidsmæssige ressourcer til denne metode og har derved måtte vælge designet fra i den stringente udgave. Vi har imidlertid forsøgt at inddrage spørgsmål i vores interview, som kan være med til at afspejle en slags skyggekontrol 13, hvilket indebærer at målgruppen selv vurderer på, hvilke konsekvenser indsatserne, eller mangel på samme, har haft. 11 AE Rådets analyse: Frafald skaber tabergeneration blandt danske unge Launsø og Rieper 2005 s Ibid. s

11 Vi har valgt at benytte fem unges egen forklaring på deres oplevelser med uddannelsessystemet i vores analyse. Vi anser disse udsagn, som værende 5 forskellige fortolkninger af netop den kontekst disse unge befinder sig i. Vi er derfor bevidste om, at disse unges udsagn ikke kan anvendes som generaliserbar data. Vores intention med dette projekt er bl.a. gennem analyse, at finde forklaringer på, hvilke barrierer der skabes for de unge på forskellige niveauer. Denne analyse vil blive anvendt til, at besvare vores underspørgsmål 2 om, hvorledes den viden kan bruges til at skabe bedre indsatser. Vi benytter på den måde vores indhentede viden til at give generelle forslag til indsatser, selvom vi ikke nødvendigvis mener, at analyserne er udtryk for en generel viden. Vi har dog en antagelse om, at resultatet vil have en vis overførbarhed jf. den forstående forskningstype 14. Vi vil forsøge at holde os kritiske overfor de resultater undersøgelsen kommer frem til, og vil derfor gerne skabe plads til at reflektere over, hvorvidt vores resultater er overførbare eller ej. Det vil vi inddrage i forbindelse med afsnittet: Diskussionsafsnit. Vi har i dette projekt valgt, at lægge vægt på dybden og dermed også på den kvalitative tilgang, fordi dette er nødvendigt for at afdække hvilke dybereliggende processer, der får betydning for frafaldet hos de unge. Derfor vil vores undersøgelsesmetode hovedsageligt tage udgangspunkt i et fortolkende perspektiv. Det styrende for vores valg af undersøgelsesmetode har været vigtigheden i, at kunne anvende både kvantitative og kvalitative designs til at afdække problemstillingen og derved skabe viden om egnede handlemuligheder. 14 Dette kriterium indebærer en vurdering af, om resultater opnået i en kontekst kan overføres til beslægtede kontekster Launsø og Rieper 2005 s

12 Teoretiske valg Hvad vil vi bruge Erikson til Med henblik på at analysere hvilken betydning den unges identitetsdannelsesproces kan have af betydning for de unge, der kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har gennemført en uddannelse, har vi valgt at inddrage Erik Erikssons identitetsteori. Udviklingspsykologen Erik Eriksson har, i sin psykologiske teori om menneskets udvikling, rettet hans opmærksomhed mod individets kamp for at finde og bevare sin identitet. Erik Eriksons teorier om identitetsdannelse i barndom og ungdommen er relevant for vores problemstilling, da den kan give et relevant bud på de identitetsbetingelser, som de unge har på det tidspunkt, hvor de skal vælge uddannelse. Det vurderes yderligere, at Erikson kan bidrage til forståelsen af identitetsdannelsen og kompleksiteten i denne. Ydermere kan vi, ved hjælp af Eriksons teori, belyse, om individet kan være skadet på sin identitet i barndomsårene, og om dette vil have indflydelse på voksenlivet. Det senmoderne samfunds sociale og kulturelle opbrud, med en opløsning af fælles værdier og sociale rammer, har stor betydning for det enkelte individs identitetsdannelse. I henhold til vores problemstilling kan Erikssons teori give et kvalificeret bud på de betingelser, de unge har for at skabe en identitet på det tidspunkt, hvor det ikke lykkes dem at gennemføre et uddannelsesforløb. Hvad vil vi bruge Ziehe til For at afklare hvilke præmisser de unge er påvirket af i forbindelse med frafald af uddannelse og reproduktion af uddannelsesniveauer mellem generationer, finder vi det vigtigt også at kunne inddrage den kontekst, de unge befinder sig i. Thomas Ziehe giver os mulighed for at få en forståelse af og forklaring på, hvilke mekanismer der påvirker de unge i det senmoderne samfund. Vi finder ham anvendelig, fordi hans udgangspunkt netop er de kulturelle mønstre, der omgiver de unge i år Med begreber som identitet, kulturel frisættelse og personlig livsverden, giver Thomas Ziehe os nogle redskaber, som er brugbare netop til denne problemstilling. Han giver, 12

13 med sin karakteristik af de unge, et bud på hvilke indre strukturer, der får betydning for de unges ageren. Vi har en problemforståelse, som lægger vægt på de forskellige mekanismer, der spiller ind på flere niveauer, og vi finder det derfor yderst relevant at afdække, hvilke påvirkninger der får betydning. Thomas Ziehes teoretiske vinkel giver mulighed for at kunne analysere på betingelser på flere niveauer, idet han selv belyser de forskellige niveauers betydning for de unges identitetsdannelse. Thomas Ziehe er snæver i den forstand, at han er nem at anvende på separate problemstillinger. Vi har valgt Thomas Ziehe, fordi han endvidere kan supplere de andre teoretikere, vi har valgt at benytte. Disse tre teoretikeres udgangspunkt kan give os et godt fundament til at belyse præmisser på de tre niveauer; i familien, på uddannelsesinstitutionerne og i samfundet. De har hver især en styrke i, at de er særligt egnede på hvert deres niveau. Thomas Ziehes force er samfundets præmisser. Hvad vil vi bruge Bourdieu til Vi vil analysere vores problemstillinger ud fra Bourdieus teorier. Bourdieu problematiserer, at der i skolesystemet hersker en kultur, som eleverne fra de dårligt uddannede hjem ikke er fortrolige med. Kulturen på skolerne afspejler og udtrykker de herskende styrkeforhold i samfundet, det vil sige kulturen i de dominerende klasser. På denne måde sker der gennem skolesystemet en anerkendelse af børn og unge fra de højere klasser, da de børn og unge er bekendte med kulturen hjemmefra. Afstanden mellem den kultur, som børn og unge fra hjem med lavere uddannelsesniveau har med sig, og den kultur der hersker på skolen skaber eksklusion. Det er, ifølge Bourdieu, først og fremmest de kulturelle forudsætninger, de unge har tilegnet sig gennem deres opvækst, som er afgørende for, om de unge igangsætter og gennemfører uddannelse. Ifølge Bourdieu er skolernes kultur præget af de højeste klassers sprog, normer og værdier. Dette skaber problemer for de børn og unge, der ikke tilhører denne klasse, da denne kultur ikke er en del af deres habitus. 13

14 Bourdieu har fokus på den usynlige magt, den symbolske magt, som især udspilles gennem skolerne. Symbolsk vold er magten til at få en virkelighedsopfattelse til at fremstå som objektiv og sand. Staten bruger skolen til at reproducere de forståelsesrammer, som opfattes som rigtige. Vi vil bruge Bourdieus teorier i vores analyse for, at vi kan skabe en forståelse af, hvilken betydning forældrenes uddannelsesniveau har for de problemer, de unge, i vores projekt, har med at gennemføre en erhvervsungdomsuddannelse. Vi vil, igennem Bourdieus teorier og begreber, analysere på hvilken måde, der i familien, på uddannelsesinstitutionerne og i samfundet er præmisser, som betyder, at de unges uddannelsesniveau meget ofte afspejler deres forældres. Hvad er det, der gør, at netop de unge med forældre med et lavt uddannelsesniveau også, meget ofte, får et lavt uddannelsesniveau? Forskningsdesign Undersøgelsens fokus, er at skabe viden om og indsigt i de vilkår, som på struktur og aktørniveau kan have betydning for de unges gennemførelse af ungdomsuddannelsen. Vi har valgt at opdele undersøgelsens fokus i tre niveauer; makro-, meso- og mikroniveau, som det ses i vores underproblemformulering 1. Vi vil igennem projektet hovedsageligt opretholde denne inddeling, men vil dog, hvor det er meningsfuldt, lægge vægt på en samlet tilgang. Ved hjælp af besvarelsen på vores underspørgsmål 1, vil vi komme frem til en forklaring på, hvordan det sociale arbejde kan kvalificeres. Det vil sige, at fokus endvidere vil blive en afklaring af, hvordan indsatserne kan forbedres. Data af kvalitativ art For at kunne afdække de processer, som skaber præmisserne for de unge, har vi valgt at inddrage de unge selv. Vi finder det sandsynligt, at de unge kan give en kvalificeret forklaring. Vi vil inddrage unge, som er frafaldet en ungdomserhvervsuddannelse, fordi de netop har erfaring med ikke-gennemførte uddannelsesforløb. Aldersmæssigt har vi taget højde for, at de unge har været indenfor målgruppen for dette projekt; mellem år. 14

15 Udvælgelsen bygger på et tilgængelighedsudvalg 15, idet vi ikke har haft mulighed for at udvælge efter andre kriterier. Ud fra tilgængelighedsudvalget har vi bevidst valgt unge, som har forældre med et lavt uddannelsesniveau. De unge informanter, vi har interviewet, har alle opstartet forløb på Teknisk Skole eller Social- og Sundhedsskolen. Endvidere har vi valgt at inddrage fagpersoner, som arbejder med målgruppen, og som har kendskab til både de bagvedliggende faktorer for frafald og indsatser, der iværksættes til at håndtere denne problematik. Idet opgavens omdrejningspunkt er uddannelse, er valget faldet på Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers. Ungdommens Uddannelsesvejledning vil i dette projekt herefter blive betegnet som UU Vejledningen og de ansatte som UU vejledere. Her vil vores informanter være 4 uddannelsesvejledere. Opgaven hos alle 4 informanter er at vejlede og motivere de unge i forbindelse med uddannelsesvalg og uddannelsesfastholdelse. Disse fagpersoner finder vi relevante, fordi de i mange tilfælde har stort kendskab til problematikken samt til målgruppen. De har derudover relationer til de unge og en bred viden om de bagvedliggende faktorer for frafald på erhvervsungdomsuddannelserne. For at opnå de subjektive fortolkninger, som de unge og UU Vejledningen kan bidrage med, har vi fundet interviewformen relevant. Den giver mulighed for at få de interviewedes fortolkning af et givent spørgsmål. For at gennemføre interviewene har vi valgt at bruge en interviewguide, hvor vi har inddelt den overordnede problemstilling i forskellige undertemaer. De forskellige temaer er blevet suppleret med uddybende spørgsmål. Iflg. Rubin og Rubin (1995) kan man betegne vores interviewguide som Forgreningsmodellen 16. Vi har valgt denne model, fordi den er brugbar til forskellige typer af interviews. 15 Thagaard 2004 s Ibid. s

16 I interviewene med UU vejlederne har vi valgt at bruge interviewguiden på en semistruktureret måde 17 ved at stille spørgsmål ud fra selve temaerne og evt. uddybe med opfølgende spørgsmål. På den måde har vi gjort plads til at opdage nye elementer fra praksis, vi måske ikke ville have været opmærksomme på, hvilket også kaldes en eksplorativ tilgang 18. I forhold til interviewene med de unge har vi besluttet at anvende en forholdsvis struktureret interviewform. Med forholdsvis menes at vi, trods et struktureret interview, har anvendt åbne spørgsmål. De åbne spørgsmål, giver de unge mulighed for refleksioner undervejs i interviewet. Vi har valgt en struktureret tilgang i forbindelse med de unge, fordi det vil sikre mere præcise data. Derudover sørger et struktureret interview for, at ansvaret for interviewet alene ligger hos intervieweren 19. Det kan være en fordel med konkrete spørgsmål frem for mere abstrakte. På den måde skal de unge ikke tolke sig til, hvad vi måtte mene med vores spørgsmål. Ved et struktureret interview vil man ofte anvende en forholdsvis stram rækkefølge. Dette kan være en fordel idet, vi har med personlige oplevelser at gøre, som kan være mere eller mindre emotionelt ladet at tale om. Vi vil forsøge at stille spørgsmålene i en sådan rækkefølge, at de emotionelle emner tages op i midten af interviewet, og mere neutrale emner danner start og slutning på interviewet. Eksempelvis vil spørgsmål til de unge, om hvorledes deres forhold til deres forældre fungere, være placeret i midten af interviewet. Andet datamateriale Som tidligere nævnt har vi valgt at inddrage andre undersøgelser og analyser til belysningen af problemstillingen. 17 Mik-Meyer og Justesen 2010 s Ibid. s Ibid. s

17 En af de undersøgelse vi har valgt at inddrage er SFI undersøgelsen Unge uden uddannelse, foretaget af Torben Pilegaard Jensen og Ulla Højmark Jensen. Denne undersøgelse vedrører unges liv i forhold til uddannelse set i et socialarv-perspektiv. Undersøgelsen bygger både på kvantitative og kvalitative data. Vi finder undersøgelsen relevant at inddrage, fordi den giver et bud på de betingelser, der findes i de unges liv, som har betydning for gennemførelse af en uddannelse. Ydermere giver undersøgelsen kvantitative oplysninger, som er væsentlige at anvende som objektive betingelser. Som supplerende kvantitative oplysninger har vi valgt at benytte statistiske tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse vedrørende frafald 20. Tallene byger på statistiske optællinger taget fra Undervisningsministeriet. Vi kunne have benyttet tallene direkte fra Undervisningsministeriet, men har valgt AE Rådets analyse, fordi den tager afsæt i samme aldersafgrænsning, som vi også har valgt at anvende i dette projekt. Desuden har vi brugt PISA undersøgelsen 2009 med henblik på at supplere vores kvantitative data vedrørende børn og unges faglige færdigheder i sammenhæng med deres socioøkonomiske baggrunde. Slutteligt har vi anvendt oplysninger fra DPU - undersøgelsen Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber, da denne undersøgelse giver et bredere billede af unges egne begrundelser for deres uddannelsesvalg. Vi vil inddrage det supplerende datamateriale løbende i opgaven. Desuden er det relevant at inddrage det i afsnittet Diskussionsafsnit, da det giver os mulighed for at belyse eventuelle divergenser mellem dette materiale og vores konklusion. Under afsnittet Diskussion vil vi endvidere reflektere over de metodevalg, vi har truffet, og derunder anskueliggøre, hvorledes et anderledes metodevalg kunne have haft betydning. Analysestrategi Vi har taget udgangspunkt i, at vi rent objektivt, gennem undersøgelser, ved at mange unge, som har forældre med lavt uddannelsesniveau, falder fra deres uddannelse. Vores forskningsfelt vil forsøge at afdække de underlæggende mekanismer som forårsager, at de unge reproducerer deres forældres uddannelsesniveau, derfor anser vi vores analysestrategi for at være abduktiv. 20 AE Rådets analyse Frafald skaber tabergeneration blandt danske unge

18 Abduktion kan betegnes som en tredje vej mellem induktion og deduktion. Abduktion kan karakteriseres som en analysestrategi, som igennem en søgen efter dybere årsagssammenhænge, der tilsyneladende eksisterer, forsøger at nå frem til et bud på en forklaring 21. Teoriafsnit Introduktion til relevante dele af Eriksons teorier Udarbejdet af Sarah Møller Vi er bevidste om, at Eriksons teorier er udviklet i 1960 erne, og vore dages postmoderne samfund stiller andre krav og sætter andre normer til individet end i 1960 erne, men de kan bidrage til forståelsen af de forandringer, konflikter og udfordringer, der sker i perioden mellem barn og voksen. Ydermere giver Erikson i hans værk Identitet. Ungdom og kriser et væsentligt bud til forståelsen af de unges identitetsdannelse. Eriksons teori kan ydermere anvendes til at belyse, i hvilket omfang, den unge kan være skadet igennem sin opvækst, så dette medfører en skadet identitet, som vil have betydning for individet i voksenlivet. Eriksons identitetsteori befinder sig primært på mikroniveau, da han beskæftiger sig med enkeltindividers livsforløb. Vi er bevidste om, at Eriksons teori befinder sig i periferien af socialrådgiverprofessionen, da han anvender psykoanalysen som tilgang. Vi har dog valgt at anvende teorien, hvor vi har fokus på de unges identitetsdannelse, i familien, samfundet og uddannelsesinstitutionerne. Vi har valgt at anvende Eriksons identitetsteori for at belyse, hvordan de unge, gennem deres opvækst, udvikler deres identitet. Denne udvikling sker i løbet af barndomsårene og kan få både et negativt og et positivt resultat. Dette er relevant for vores problemstilling, da identitetsteorien kan belyse den livsverden og identitetsudvikling, de unge befinder sig i, når de skal træffe uddannelsesmæssige valg. Eriksons teorier tager udgangspunkt i, at de sociale omgivelser, kombineret med den biologiske modningsproces, kan føre til en række kriser for individet inden for et givent tidsrum. Disse kriser skal løses før det næste tidsrum og den dertil tilhørende krise opstår. Løses 21 Buch-Hansen og Nielsen 2005 s

19 kriserne på en uhensigtsmæssig måde, vil der opstå indre kampe som vil påvirke identitetsudviklingen 22. Erikson deler udviklingsforløbet op i 8 livsfaser. Dette er illustreret i figur 1. Vi har bevidst valgt kun at vise og inddrage fase 1-5, da de sidste 3 ikke har relevans for vores problemstilling. Figur 1 23 Ald Hoved- Positivt resultat Negativt resultat er i konflikt år 0 Tillid Håb, kan forklare Mistænksomhed, afvisning, 1½ mistillid frustrationer. Kan resignation og tilbagetrukkethed udsætte behovstilfredsstillelse 1½ Autonomi Vilje, selvkontrol og Tvangsmæssighed, dårlig 3 tvivl positiv selvfølelse impulskontrol 3 Initiativ Præsentationsglæde og Hæmninger, manglende initiativ 6 skyld nysgerrighed og passivitet 6 Virkelyst Kompetent og fungerer Utilstrækkelighed 12 mindreværd som menneske 12 Identitet Integreret jeg-billede Splittet jeg-billede, trods, negativ 20 identitetsfor- og tro på fremtiden identitet, overdreven tilpasning og virring depression Erikson betegner faserne som livsaldre. Livsaldrene strækker sig over hele livet. Derved gør Erikson op med tidligere forståelser af, at udvikling kun er noget der gør sig gældende i barndom og ungdomsårene. I hver af faserne skal en psykosocial konflikt løses for at opnå et positivt resultat. Den måde konflikten løses på vil være afgørende og medvirkende til hele den videre identitetsudvikling. Basic Trust 22 Erikson 1968 s Hwang og Nilsson 1999 s

20 Grundlæggende tillid eller Basic trust er Eriksons vigtigste begreb. Tilliden skal give det lille barn modet og ressourcerne til at videreudvikle sig. Den grundlæggende tillid betegner Erikson, som den holdning barnet har til andre mennesker. I Eriksons første fase skal barnet udvikle en god psykisk fornemmelse. Dette opnås ved, at barnet gentagne gange oplever, at dets behov imødekommes på en hensigtsmæssig og regelmæssig måde. Opnår barnet succes i denne fase, har barnet udviklet grundlæggende tillid til omverdenen og til sig selv. Modsætningen til Basic trust er grundlæggende mistillid. Denne mistillid opstår, hvis barnet gentagne gange bliver udsat for svigt og brud. I Eriksons 2. fase udspiller barnets første separationsopgave sig. Her skal barnet frigøre sig fra moderen. Modsætningsforholdende i denne fase drejer sig om Autonomi/selvstændighed vs. Skam/tvivl. I denne fase skal forældrene påbegynde opdragelsen, hvori krav og påbud skal blive en væsentlig del af barnets liv. Barnet prøver grænser af og vil i denne fase udforske, hvor langt det kan gå uden at miste kontrollen. Fundamentet for varig følelse af autonomi/selvtillid dannes igennem gradvis tilegnelse af selvkontrol. Hvis barnet derimod udskældes og nedgøres vil dette medføre at barnet skammer sig og udvikler tvivl i henhold til sig selv 24. I den 3. fase, som udspiller sig i 3-5 års alderen, er modsætningsforholdet Initiativ vs. Skyldfølelse. Barnet skal i denne fase lære, at det ikke kan magte alt men derimod at handle målrettet og selvstændig. Erikson peger på, at i denne fase byder samfundets institutioner barnet nye ideal-voksne. Disse voksne kan kendes på deres funktioner, og derved er de tilstrækkeligt fascinerende til at kunne erstatte billedbogens/børneeventyrets helte. I denne fase danner barnet det grundlæggende fundament for fornemmelsen af, hvad der er rigtig og forkert 25. I den 4. og lange fase, som strækker sig fra 6 års alderen og op til puberteten, er modsætningsforholdet Arbejdsevne vs. Mindreværdsfølelse. Barnet er nu startet i skole og skal selvstændigt lære at arbejde med de stillede opgaver. Barnets evner og ressourcer har afgørende betydning for, hvorvidt det udvikler en følelse af arbejdsevne 24 Erikson 1968 s Ibid. s

21 og kompetencer. Faren for barnet i denne fase er en følelse af mindreværd, som opstår hvis barnet fortvivler over sine færdigheder og ressourcer 26. Eriksons 5. fase strækker sig fra barnets år, og omhandler modsætningsparret Identitet vs. Identitetsforvirring. Den unge skal, ved hjælp af positive erfaringer fra tidligere faser, skabe fundamentet for voksenidentiteten. Den unge opbygger tre former for identitet; en arbejdsrelateret, en seksualrelateret og den personlige identitet. Opgaven for den unge bliver nu henholdsvis at udvikle en selvstændig personlig stil, samt at træffe afgørende valg 27. Erikson udtrykker det således: At kunne sammenfatte alle disse samvirkende identitetselementer mod slutningen af barndommen (og lade dem der ikke passer ind i helheden blive uden for), ser ud til at være en utrolig stor opgave og hvordan skal det dog lykkes at klare den på det udviklingsstadium, puberteten udgør? 28. Ifølge Erikson skal den unge integrere de overstående tre identitetsformer for at sikre socialt anerkendelse fra samfundet og socialt velbefindende i forhold til sig selv 29. Der er, ifølge Erikson, to negative løsninger på identitetsfasen; Identitetsforvirring eller Negativ identitet. Disse to begreber er vigtige at adskille, da Identitetsforvirring medfører en usammenhængende og ufuldstændig Jeg oplevelse 30. Hvorimod at negativ identitet baserer sig på trods og oprør fra den unges side, dette manifesterer sig i en vedvarende lang konflikt med samfund, skole og forældre 31. Erikson betoner behovet i ungdomsårene for et psykologisk moratorium. Dette er et psykologisk fristed, hvor den unge frit kan afprøve, vælge og eksperimentere med forskellige roller og identiteter i forskellige samfundsmæssige kontekster. Derved vil den unge have nemmere ved at finde sig selv Erikson 1968 s Hwang og Nilsson Erikson 1997 s Ibid. s Jeg'et: Individets bevidste oplevelse af sig selv i relation til miljøet. Jeg'et er det, der - sprogligt eller reelt - adskiller et menneske fra et andet. Hvang og Nilsson Hwang og Nilsson 1999 s Ibid. s

22 Omdrejningspunktet i Eriksons teori er således individet og de muligheder individet har for udvikling i tæt samspil med de omgivelser, det befinder sig i. Introduktion til relevante dele af Thomas Ziehes teorier Udarbejdet af Tine Lorentzen Vi er bevidste om, at Thomas Ziehes arbejde relaterer sig meget til det pædagogiske felt, men dette finder vi alligevel brugbart i netop denne opgave, idet han også lægger vægt på undervisning og uddannelsesinstitutionernes rammer/betydning. Thomas Ziehe er anvendelig for os, fordi han netop fokuserer på de unges identitetsdannelse i et postmoderne samfund. Hans teoretiske omdrejningspunkt vedrører, hvorledes de unges identitetsdannelse er undergået markante ændringer i takt med samfundsudviklingen de sidste 30 år. Tiden omkring 60 erne og 70 erne kaldte Thomas Ziehe for 1.modernisering. Her var de sociale mønstre præget af opbrud med normer og traditioner, hvilket Thomas Ziehe betegner som aftraditionaliserings-perioden. I dag er aftraditionaliseringen ovre, og vi befinder os, i følge Thomas Ziehe, i 2.modernisering. De unge i dag skal på den måde ikke længere frigøre sig fra præskriptive traditioner, idet forældrene selv har gjort sig fri af disse i 1.modernisering modernisering har medført en intens modernisering på flere niveauer. Ziehe opfatter samfundet som inddelt i 3 virkelighedsniveauer Samfundets objektive livsbetingelser. Herunder er der sket en øgning af den materielle velstand i forhold til tidligere. Økonomien er i dag et særligt fokus ikke mindst i forbindelse med konsumering. Der er sket en mekanisering, teknificering og effektivisering, som har haft betydning; i særlig grad for ændringen af uddannelseskravet. 33 Ziehe Nørgaard I: Møller Pedersen og Gytz Olesen 2000 s

23 2 Den samfundsmæssige symbolik og tydning af realiteter I forhold til dette niveau ses moderniseringen ved, at eksempelvis religioner ikke længere er med til at tyde områder og på den måde skabe vished om, hvad man kan forvente. Kønsroller og generationsspecifikke kendetegn giver heller ikke længere nogen vished om, hvad man kan forvente. Alt er i princippet til forhandling, og især populærkulturen er med til at tyde realiteterne og skabe symbolikken for de unge. 3 - Det subjektive niveau, som indbefatter menneskets indre struktur og subjektive fortolkninger Dette niveau ændrer sig i takt med, at de andre niveauers betingelser har ændret karakter, hvilket skaber en anderledes fortolkning af virkeligheden for de unge og derved også en anderledes indre struktur. De unges indre struktur er i høj grad påvirket af deres valgmuligheder 35. Valgmulighederne sætter dem fri, men skaber samtidig et krav om en stor selvcentrerethed 36. Ziehe beskriver nogle tendenser, der karakteriserer det senmoderne samfund. Øget refleksivitet især overfor sekundære erfaringer 37. En tro på at man kan vælge nærmest alt i livet. Øget individualisering og dermed eneansvarlige for valg og fravalg. Disse tendenser kan skabe ambivalens, idet de medfører subjektive belastninger 38. Ulempen ved denne valgfrihed, øget refleksion og individualisering er, at den medfører flere beslutningskonflikter og større bevidsthed om egen utilstrækkelighed. Derfor udspringer ambivalensen i, at man på den ene side gerne vil have friheden, men samtidig mangler rammerne og traditionerne til at vise vej. Thomas Ziehe giver et bud på, hvad der karakteriserer de unges indre struktur. 35 Valgmulighederne ses på flere niveauer; både som materielle valgmuligheder og som symbolske/tydningsmæssige valgmuligheder hvilken trøje ønsker jeg at iføre mig, og hvilke værdier er vigtige i mit liv. 36 Højmark Jensen og Pilegård Jensen Erfaringer de ikke selv har oplevet, men set eller hørt om via andre, især medier, internet, venner, musik m.m. 38 Ziehe 1982 I: Højmark Jensen og Pilegård Jensen

24 De unge har opbygget egne personlige livsverdener 39. Disse personlige livsverdener indeholder udvalgte dele af virkeligheden, som den unge har anset for væsentlige i hans eller hendes liv. De indeholder vaner og en fælles referenceramme med jævnaldrene 40. Deres referencerammer er i høj grad opbygget af sekundære erfaringer, som de har erhvervet sig gennem medier, internet, musik, venner osv. Denne forud-viden bruges til at sammenligne med deres primære erfaringer hvilket bevirker, at de unge sætter høje krav og forventninger til sig selv. Dette pres kalder Thomas Ziehe en overophedning af subjektiviteten. De unge er kommet på hårdt identitetsarbejde, og det betyder, at de også bliver gode til at omstille sig 41. I dannelsen af identiteten bliver det naturligt for de unge at kunne bevæge sig rundt på forskellige arenaer og spille forskellige roller. Ziehe bruger begrebet søgebevægelser om den måde, hvorpå de unge foretager udkast til forskellige identiteter og prøver sig selv af. Gennem disse søgebevægelser finder de unge også ud af at indgå i samfundsmæssige sammenhænge, eller dele deraf 42. Slutteligt er det centralt i Thomas Ziehes teoretiske forståelse, at de unge er vant til at prioritere deres egne personlige livsverdener. Det skaber samtidig tryghed, fordi det er noget de kender. For nogle unge kan det derfor være svært at bevæge sig ud over deres egen personlige livsverden og prøve nye ting. Thomas Ziehe tager ikke med i sine teser, at der findes sociale lag, og han tillægger derfor ikke klasseforskelle nogen betydning. Han mener at effekten af den kulturelle frisættelse påvirker alle på tværs af klasser 43. Introduktion til relevante dele af Bourdieus teorier Udarbejdet af Anja Thaning Bourdieu har, i sine teorier og gennem sine feltanalyser, stort fokus på reproduktion af ulighed. Bourdieu har et særligt blik på uddannelsessystemet, og i hans analyser af magt 39 Der anvendes også andre begreber for dette fænomen bl.a. Selfworlds. Ziehe Ziehe Højmark Jensen og Pilegård Jensen 2005 s Gytz Olesen, og Møller Pedersen 2005 s Højmark Jensen og Pilegård Jensen 2005 s

25 og dominans viser han en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og magt. Bourdieu tager udgangspunkt i et konfliktperspektiv, og omdrejningspunktet i hans teorier er at finde forklaringer på, hvorfor og hvordan sociale kår reproduceres. Bourdieu anskuer samfundet som bestående af felter, hvori og imellem der finder kampe om anerkendelse og indflydelse sted 44. Det står centralt i Bourdieus sociologi at udstille de styrende, men skjulte strukturer, der disponerer aktørens handlemuligheder 45 Bourdieu påviser, hvordan aktørers handlinger er underlagt strukturelle forhold, som aktørerne selv reproducerer gennem deres handlinger. Bourdieu mener, at analyser af menneskers handlinger kun kan forstås gennem analyser af objektive forhold 46. Han ser individet som: en agerende, der er både subjektivt struktureret af sin socialisering og på det grundlag handler aktivt i forhold til objektive strukturer 47. Bourdieu gør på denne måde op med opdelingen på både mikro - og makro- niveau, samt opdelingen i struktur og aktør niveau. Bourdieu har udviklet en række begreber, som udgør et velegnet analyseredskab, når vi vil analysere reproduktion af forældres uddannelsesniveau. Disse er begreberne symbolsk vold, kapital, felt, habitus og doxa. Symbolsk vold Symbolsk vold er Bourdieus betegnelse for den væsentligste samfundsmæssige magtudøvelse. Det er besiddelsen af symbolsk kapital, der er afgørende for muligheden for at udøve symbolsk vold. Den symbolske magt udløses uden at den dominerende og de dominerede opdager det eller tænker over det. Og alle parter anerkender magtforholdet. At udøve symbolsk vold/være i besiddelse af symbolsk magt, handler om at have herredømme over perceptionskategorier og vurderingskriterier for, hvordan 44 Nellemann Nielsen 2010 s Mik-Meyer og Villadsen 2007 s Ibid. s Prieur og Sestoft s

26 man kategoriserer og vurderer verden 48. Det er de dominerendes smag og præferencer som anses, af alle, som de rigtige og de dominerede, de som ikke har den fornødne symbolske kapital, nedvurderer sig selv, for det som de repræsenterer. Kapital Kapitalbegrebet indfanger det sociale livs forudsætninger. Besiddelse af egnet kapital er afgørende for den enkeltes muligheder for at opnå anerkendelse i de forskellige felter. Bourdieu opererer med tre forskellige kapitalformer: kulturel kapital, økonomisk kapital og social kapital. Kapital er de ressourcer, som aktørerne har adgang til; Kulturel kapital; i form af viden, uddannelse, måder at klæde sig på, tale på, smag, bøger, kunst. Økonomisk kapital; adgang til økonomiske ressourcer i form af penge, ejendom, aktier mv. Social kapital; agentens netværk af familie, venner, kolleger, mere eller mindre formaliserede forbindelser, som er tilgængeligt og kan mobiliseres. Social kapital er også at tilhøre bestemte grupper, der er prestigefyldte i samfundet. Derudover bruges begrebet Symbolsk kapital, som er den kapital, som kan opstå, når kapitalformer flyttes fra et givent felt til et andet. Det vil sige, kapitalen tilskrives værdi på det nye felt 49. Den symbolske kapital kræver anerkendelse i feltet. Det vil sige, at kapitalformer tillægges symbolsk værdi 50. For at en kapital kan tillægges en sådan symbolsk værdi, må den anerkendes af aktører, som har den rette habitus, så de kan genkende og anerkende dens symbolske værdi 51. Felt I Bourdieus teori er kampe om anerkendelse og indflydelse som sagt central. Disse kampe foregår i, og imellem, felterne. Bourdieus teori bygger på et udgangspunkt om, at samfundet er opdelt i felter, der findes f. eks felter for uddannelse, politik, journalistik, kunst mv. Derudover er der en lang række underfelter, som hvert repræsenterer 48 Prieur og Sestoft 2006 s Nellemann Nielsen 2010 s Mik-Meyer og Villadsen 2007 s Prieur og Sestoft 2006 s

27 forskellige områder. Felterne er de sociale arenaer, hvor praksis finder sted. Grænserne for et felt ligger der hvor feltets virkning ophører 52 Hvert felt er bestående af relationer mellem forskellige positioner i feltet, hvori der foregår kampe om de fundamentale interesser, der udgør feltets eksistens. Aktørernes positioner i feltet afhænger af deres relative mængde kapital. Felterne er indbyrdes forholdsvis autonome, da de opererer efter regelsæt, som ikke er sammenlignelige med reglerne på andre felter. Felterne er en del af et hierarki af et større socialt system. Doxa Doxa er et felts selvfølgeligheder og spilleregler. Doxa er den tavse viden, som udgør de kategoriseringer, som aktørerne gennem deres færden på feltet reproducerer 53. Feltets doxa udgør, de dominerendes synspunkt, som fremstår som universel eller naturlig. Der foregår løbende kampe om felternes doxa, men her er det afgørende, at de som forsøger at ændre feltets doxa har tilstrækkelige kapitaler, som kan tilskrives symbolsk kapital før de vil opnå anerkendelse. Når feltets doxa fremstår naturlig og universel underkaster aktørerne sig under den, i det tilfælde er der tale om symbolsk vold. For at aktørerne kan færdes i feltet, under feltets doxa, må de have egnet habitus. Habitus Habitus er erhvervede dispositioner for at handle på bestemte måder 54. Der er tale om strukturerede strukturer, der genererer forestillinger og praksis. Disse strukturer er objektive strukturer i samfundet, som er internaliseret kropsligt, og som præger aktørers handlinger og perceptionskriterier 55. Det er ikke deterministisk eller mekanisk, men giver heller ikke aktørerne mulighed for at handle frit, da de dispositioner, de er udstyret med, har betydning for deres handlingsrepertoire. Habitus er en kropsliggørelse af erfaringer og dannes gennem opvæksten af klassetilhørsforhold, økonomiske vilkår, moral og andre forhold. Habitus er også arv og historie, og det vil strukturere det sociale 52 Bourdieu 1996 s. 85 I: Mik-Meyer og Villadsen 2007 s Ibid. 54 Prieur og Sestoft 2006 s Mik-Meyer og Villadsen s