Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens"

Transkript

1 26. august 2009 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2009 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen, i lighed med de seneste fem år, foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. Ydermere er der foretaget opgørelser af beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Gruppen af erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 15, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der samlet over den femårige periode er mere end 25, som har fuldført deres uddannelse. Endelig har administrationen udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er direkte sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Med notatet følger fem bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede færdiguddannet i årene Endvidere er der bilag med beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk færdiguddannet i årene , samt videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede færdiguddannet i årene

2 Undervisningsministeriet har desuden anmodet om beskæftigelsesfrekvenser for en række uddannelser, som AER ikke har haft mulighed for at tilvejebringe tidligere på grund af lav datakvaliditet. I år har AER modtaget data fra UNI-C vedrørende de relevante nye uddannelser og på grundlag heraf beregnet beskæftigelsesfrekvenser for disse uddannelser. Det betyder, at analysen for første gang indeholder beskæftigelsesfrekvenser for blandt andet uddannelserne social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistenter. Beskæftigelsesfrekvenserne for denne gruppe af uddannelser præsenteres i et separat afsnit. 2

3 Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere og viser, at erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. De erhvervsudannede, der indgår i opgørelsen, og som senest er blevet færdige, er de erhvervsuddannede fra Beskæftigelsesfrekvensen for grupperne, der blev færdiguddannet i hhv og 2006, er generelt lidt højere end den tilsvarende frekvens for de øvrige grupper. Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede umiddelbart efter endt uddannelse har været stigende igennem hele den målte periode fra Samtidig er beskæftigelsen i 2007 og 2008 også steget for de lidt ældre årgange. Mange mønstre fra tidligere analyser og opdateringer er fortsat gældende. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste. De restlæreudannede har en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen er generelt højere blandt erhvervsuddannede mænd end for erhvervsuddannede kvinder. Både blandt de erhvervsuddannede mænd og kvinder er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Foruden beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede, er der beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder, hvor erhvervsuddannede modtager visse overførselsindkomster. De tre overførselsindkomsttyper, der er medtaget i analysen, er syge/barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Gennem den analyserede periode har beskæftigelsesfrekvensen været stigende. Tilsvarende kan der konstateres et fald i arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps- og syge/barselsdagpengefrekvensen. For arbejdsløshedsdagpenge gælder det, at frekvensen for elever færdiguddannet i 2003 var på 0,06. Herefter falder frekvensen frem til 2007, hvor den for elever færdiguddannet i 2006 ligger på 0,03. Kontanthjælpsfrekvensen har den ligget relativt stabilt på 0,01 frem til de seneste årgange fra 2006 og 2007, hvor den er på 0,00. Skolepraktikuddannede er den gruppe af erhvervsuddannede, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Opgørelserne viser dog, at beskæftigelsesfrekvensen i året efter endt uddannelse er stigende igennem perioden fra 0,45 for de erhvervsuddannede fra 2003 til 0,66 for de erhvervsuddannede fra Samtidig viser analysen en positiv sammenhæng mellem antallet af år på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesgraden. Dette understøtter tidligere fremsatte 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 3

4 hypoteser om, at uddannelsesregiet mister nogen betydning jo længere tid, der er gået fra uddannelsens afslutning. Det kan dog også blot være tegn på, at beskæftigelsesfrekvenserne generelt er steget i 2007 og Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning består primært af perioder med arbejdsløshedsdagpenge, hvor arbejdsløshedsdagpengefrekvenserne er over 3 gange så høje som gennemsnittet for de fire analyserede uddannelsesregier. Kontanthjælpsfrekvensen samt sygedagpengefrekvensen er ligeledes højere end for gennemsnittet generelt. For skolepraktikuddannedes genses den positive udvikling, hvor beskæftigelsen stiger og arbejdsløshedsdagpenge-, kontanthjælps- og syge/barselsdagpengefrekvenserne er faldet. Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk har uanset uddannelsesregi en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede med dansk baggrund. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede. Bemærk, at frekvensen ikke er sammenlignelig med de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det skyldes, at datagrundlaget i de to beregninger er forskelligt. I 2007 var videreuddannelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede mænd højest for de over 39-årige. For kvinder var det gruppen under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. I dette års analyse er videreuddannelsesfrekvensen faldet blandt alle uddannelsesregi, og især for de ældre aldersgrupper. 4

5 Erhvervsuddannedes beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. AER s tidligere opgørelser af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse omfattede erhvervsuddannede uddannet i årene , , , , , og Opgørelserne viste, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser foretaget i 2009 omfatter erhvervsuddannede uddannet i årene Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 2003 for eksempelvis fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2007 indgår ét års mulige indbetalinger Figur 1 viser, hvor stor en andel af de erhvervsuddannede uddannet i hhv. 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvensen for f.eks. den årgang af elever, der blev færdiguddannet i 2005, illustreres ved tre søljer i figur 1. Søjlen yderst til venstre (gul) viser, hvor stor en andel af årgangen fra 2005, der er i beskæftigelse i 2006, mens 2. søjle fra venstre (grøn) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i Søjlen yderst til højre (lilla) viser beskæftigelsesfrekvensen for årgangen i Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fra året efter endt uddannelse til og med ,9 0,8 Beskæftigeselsfrekvens 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Til og med 2004 Til og med 2005 Til og med 2006 Til og med 2007 Til og med Uddannet i år Kilde: AER og ATP

6 Helt i overensstemmelse med resultatet af analysen af beskæftigelsesfrekvensen fra 2008 er de senest erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens højest. Det fremgår af figur 1, hvor beskæftigelsesfrekvenserne er svagt stigende for årgangene gennem perioden 2003 til 2007 Tabel 1 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra er steget kontinuerligt fra 2004 til 2008, hvor den steg fra 0,77 til 0,85. I perioden fra 2004 og frem til 2008 er beskæftigelsesfrekvensen dermed steget med sammenlagt 0,08 procentpoint. Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse Beskæftigelsesfrekvens 0,77 0,80 0,83 0,85 0,85 Kilde: AER og ATP 2009 Figur 1 og tabel 1 viser, at beskæftigelsen er steget for nyuddannede samtidig med, at beskæftigelsen for de lidt ældre årgange også er steget i 2007 og Den overvejende del af de erhvervsuddannede er mellem 20 og 22 år, når uddannelsen afsluttes 2. Tabel 2 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne opgjort på køn og aldersgrupper. Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene , opgjort på køn og alder. Under 25 år år år år Over 39 år Køn\aldersgruppe Kvinder 0,80 0,77 0,76 0,80 0,82 Mænd 0,85 0,84 0,86 0,88 0,92 Total 0,83 0,81 0,81 0,84 0,87 Kilde: AER og ATP 2009 Af tabellen ses det, at beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end blandt erhvervsuddannede kvinder. Tendensen gør sig gældende på tværs af de fem aldersgrupper. Både blandt de erhvervsuddannede mænd og kvinder er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med udbetaling af barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, er det muligt at opgøre de perioder, hvor erhvervsuddannede modtager disse overførselsindkomster. 2 Kilde: Danmarks Statistik 3 Se Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 6

7 Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene Frekvens/færdiguddannelsesår Beskæftigelsesgrad 0,81 0,82 0,83 0,85 0,85 Syge/dagpengefrekvens 0,05 0,04 0,04 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,06 0,05 0,04 0,03 0,03 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 Kilde: AER og ATP 2009 Den ovenstående tabel viser gennemsnittet af dels beskæftigelsesgraden for de erhvervsudannede, der blev færdiguddannet i perioden 2003 til 2007 og dels tre frekvenser, som viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse 4. De fire frekvenser er ikke udtømmende, idet bl.a. perioder, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende ikke indgår. Beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i årene 2003 til 2005 er lavere end beskæftigelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede uddannet i 2006 og Den positive udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af et fald i arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen for de nyuddannede har været stort set uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregi. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser. Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens, efterfulgt af ordinært uddannede og restlæreuddannede, mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Mønstret gentager sig på tværs af årene. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er 0,66 for de elever, der blev færdige i 2007, mod en beskæftigelsesfrekvensens på 0,85 for de ordinært uddannede, der blev færdige samme år. For gruppen med den højeste beskæftigelsesfrekvens, de voksenelevuddannede, der blev færdige i 2007, er tallet 0,89. 4 Beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet som et gennemsnit. Det betyder f.eks. at årgangen færdiguddannet i 2003 er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden Tilsvarende er gennemsnittet for 2007-årgangen udregnet på grundlag af

8 Figur 2. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi og afslutningsår. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddanede uddannet i fordelt på afslutningsår og uddannelsesregi Beskæftigelsesfrekvens 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, År Ordinært uddannede Restlære-uddannede Skolepraktik-uddannede Voksenelevuddannede Kilde: AER og ATP Beskæftigelsesfrekvenser for adskilte uddannelser Undervisningsministeriet har anmodet om beskæftigelsesfrekvenser for en række uddannelser, som administrationen før 2008, ikke har haft mulighed for at tilvejebringe på grund af manglende kvalitet i datagrundlaget. I år har AER modtaget data fra UNI-C vedr. de relevante nye uddannelser og på grundlag heraf beregnet beskæftigelsesfrekvenser for disse uddannelser. Det betyder, at analysen for første gang indeholder beskæftigelsesfrekvenser for blandt andet uddannelserne social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistenter. Beskæftigelsesfrekvenserne præsenteres i et separat afsnit, fordi datagrundlaget ikke stammer fra AER s eget register. Derudover kan beskæftigelsesfrekvenserne for disse uddannelser udelukkende beregnes for perioden Uddannelserne består af følgende uddannelser: Byggemontagetekniker, Webintegrator, Sundhedsservicesekretær, PAU (PGU), Social og sundhedshjælper, Social og sundhedsassistent, PAU(PGU, merit), Faglært landmand, Lokomotivfører, Fodterapeutuddannelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede inden for disse uddannelser samt deres øvrige tilknytning til arbejdsmarkedet fremgår af Tabel 4. Gruppens beskæftigelsesfrekvenser ligner overordnet set de øvrige erhvervsuddannelser med et 8

9 vægtet gennemsnit på 0,85. Inden for de enkelte uddannelser er der betydelig varians fra Fodterapeutuddannelsen med en beskæftigelsesfrekvens på 0,29 til Lokomotivføreruddannelsen med en beskæftigelsesfrekvens på 0,97. De to store uddannelser Social og sundhedshjælper og Social og sundhedsassistent har begge en relativ høj beskæftigelse på hhv. 0,89 og 0,85. Tabel 4: Beskæftigelsesfrekvens m.v. for erhvervsuddannede uddannet i årene Uddannelsesnavn Beskæftigelsesfrekvens Syge/barselsfrekvens Dagpengefrekvens Kontanthjælpsfrekvens Byggemontagetekniker 0,77 0,02 0,05 0,02 Web-integrator 0,60 0,04 0,18 0,01 Sundhedsservicesekretær 0,64 0,12 0,12 0,05 PAU (PGU) 0,60 0,09 0,06 0,02 SOSU-hjælper 0,89 0,06 0,01 0,01 SOSU-assistent 0,85 0,06 0,01 0,00 PAU (PGU, merit) 0,83 0,03 0,03 0,04 Faglært landmand 0,77 0,03 0,01 0,01 Lokomotivfører 0,97 0,00 0,00 0,00 Fodterapeutuddannelsen 0,29 0,06 0,03 0,02 Kilde: UNI-C, ATP 2009 Det bemærkes, at selvstændige ikke indgår i beskæftigelsesstatistikken, hvorfor lave beskæftigelsesfrekvenser kan skyldes en høj grad af selvstændige inden for de enkelte fag. Gruppens øvrige tilknytning til arbejdsmarkedet adskiller sig fra de øvrige erhvervsuddannelser. Især er syge/barselsfrekvensen i gennemsnit højere for de ovenstående uddannelser end for de øvrige erhvervsuddannelser. Dette bør ses i sammenhæng med, at de to store uddannelser nemlig Social og sundhedshjælper og Social og sundhedsassistent har en højere andel af kvinder end de øvrige uddannelser. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse I opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenserne for de skolepraktikuddannede i det første år efter endt uddannelse er medtaget beskæftigelsesfrekvenser for årene 2004 til Opgørelsen dækker dermed over de skolepraktikuddannede, der har afsluttet deres uddannelse i perioden 2003 til Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene i året efter endt uddannelse. Afslutningsår Beskæftigelsesfrekvens 0,45 0,49 0,59 0,60 0,66 Kilde: AER og ATP 2009 Tabel 5 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de skolepraktikuddannede i det første år efter endt uddannelse har været stigende i hele perioden. Fra 0,45 for elever færdiguddannet i 2003 til 0,66 for elever færdiguddannet i

10 Figur 3 nedenfor viser, hvor stor en andel af de skolepraktikuddannede uddannet i hhv. 2003, 2004, 2005, 2006 og 2007, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. For den årgang af elever der blev færdiguddannet i 2005 er der for eksempelvis tre søljer. Søjlen yderst til venstre (gul) viser hvor stor en andel af årgangen fra 2005, der er i beskæftigelse i 2006, mens 2. søjle fra venstre (grøn) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i Søjlen yderst til højre (lilla) viser beskæftigelsesfrekvensen for årgangen i Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede fra året efter endt uddannelse til og med Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede ,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Til og med 2004 Til og med 2005 Til og med 2006 Til og med 2007 Til og med ,2 0, Kilde: AER og ATP Skolepraktikuddannede har en i forhold til øvrige grupper af erhvervsuddannede forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens. For de skolepraktikuddannede fra 2003 og frem tegner der sig et billede af, at beskæftigelsesmulighederne forbedres, jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning En opgørelse af de skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning viser, at skolepraktikuddannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens i forhold til de ordinært uddannede. 10

11 Tabel 6: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene Afslutningsår Beskæftigelsesfrekvens 0,62 0,64 0,67 0,64 0,66 Syge/dagpengefrekvens 0,07 0,07 0,07 0,08 0,06 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,20 0,19 0,15 0,15 0,16 Kontanthjælpsfrekvens 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 Kilde: AER og ATP 2009 Skolepraktikuddannede har desuden en højere syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. Beskæftigelse for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Figur 4 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne fordelt på regi og erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med alle erhvervsuddannede. Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2007 fordelt på uddannelsesregi og etnisk baggrund. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi og etnisk baggrund 0,9 Beskæftigelsesfrekvens 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Ordinært uddannede Restlærer uddannede Skolepraktik uddannede Erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk Alle erhvervsuddannede Kilde: AER og ATP 2009, Danmarks Statistik Erhvervsuddannede med en anden etnisk baggrund end dansk har en lavere beskæftigelsesfrekvens end den samlede gruppe af erhvervsuddannede uanset uddannelsesregi. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed omkring beregningen af beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund, da beregningsgrundlaget af anonymitetsårsager er underlagt begrænsninger. Det betyder, at det således kun er de store uddannelser, med tilstrækkelig store årgange af personer med anden etnisk baggrund, som indgår i beregningen af beskæftigelsesfrekvenser for 11

12 erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund. Det kan betyde, at forskellen på beskæftigelsesfrekvenserne for personer med en anden etnisk baggrund end dansk og erhvervsuddannede med dansk baggrund ikke er helt så stor, som den umiddelbart fremtræder her. For erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk gælder, som for erhvervsuddannede generelt, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for ordinært uddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund. I tabel 7 er beskæftigelsesfrekvenserne opgjort for på køn og aldersgrupper. Tabel 7: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med anden etnisk baggrund end dansk uddannet i årene opgjort på køn og alder. Køn/aldersgruppe Under 25 år år år år Over 39 år Total Kvinde 0,68 0,66 0,66 0,70 0,74 0,73 Mand 0,79 0,77 0,80 0,84 0,84 0,82 Total 0,74 0,72 0,73 0,76 0,78 0,78 Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2009 Det ses af tabellen, at for erhvervsuddannede mænd med anden etnisk baggrund end dansk er beskæftigelsesfrekvensen højere end for erhvervsuddannede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Denne tendens gælder på tværs af aldersgrupperne. Blandt erhvervsuddannede mænd med anden etnisk baggrund end dansk er det gruppen årige og de over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Samme mønster tegner sig for kvinder. Hvad angår køn og alder, er det stort set det samme billede, som gør sig gældende for den samlede gruppe af erhvervsuddannede, jf. tabel 2. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december Se bilag for definition af videreuddannelsesfrekvens 12

13 Figur 5: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på uddannelsesregi. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi 0,12 Videreuddannelsesfrekvens 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Ordinært uddannede Restlærer uddannede Skolepraktik uddannede Kilde: AER og ATP 2009, Danmarks Statistik Skolepraktikuddannede har den højeste videreuddannelsesfrekvens på 0,1. De ordinært uddannede og de restlæreuddannede har begge en videreuddannelsesfrekvens på ca. 0,07. Sammenlignet med analysen fra 2008 er videreuddannelsesfrekvensen faldet for alle tre uddannelsesregi. Tabel 8: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene opgjort på køn og alder. Køn/aldersgruppe Under 25 år år år år Over 39 år Total Kvinder 0,10 0,06 0,04 0,03 0,02 0,08 Mænd 0,08 0,07 0,04 0,03 0,03 0,07 Total 0,09 0,07 0,04 0,03 0,03 0,08 Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2009 Ved opdeling på køn og alder ses, at det især er i aldersgrupperne over 25 år, at videreuddannelsesfrekvenserne er faldet, sammenlignet med analysen fra Sidste år var videreuddannelsesfrekvensen for disse aldersgrupper på ca. 0,1. Den største gruppes (de under 25-årige) videreuddannelsesfrekvens ligger på samme niveau sammenlignet med analysen fra Videreuddannelsesfrekvensen er samlet set lavest for de over årige for både mænd og kvinder. Blandt mænd og kvinder er det gruppen af kvinder under 25 år, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Videreuddannelsesfrekvensen er vist i vedlagte bilag. Gitte Fensten Madsen 13

14 Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 2003 til 2007, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne 1101, 1121 eller Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo juli Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP indberetninger trukket fra ATP s nye system NAFS (Nyt administration og forretningssystem) kerne. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo juli Oplysninger om etnisk baggrund og videreuddannelse er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i ultimo juli Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer, der er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke i opgørelsen. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis det enkelte individ har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bidrag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som 14

15 ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende person i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller, at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller har drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 9: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2009 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler der var gældende indtil 1/7-03 arbejdsgiveren a-kassen Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under Kontanthjælpsfrekvens virksomhedspraktik kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse til og med Således indgår fem års mulige ATP-indbetalinger ( ) for erhvervsuddannede fra 2003, og ét års mulige ATP-indbetalinger for erhvervsuddannede fra 2007 (2008). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen, og dermed også de øvrige frekvenser, er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15 elever, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 25, som har fuldført uddannelsen, opgøres der af validitetsmæssige årsager 15

16 ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. etnisk baggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab, der er udslagsgivende for, om vedkommende betegnes med anden etnisk baggrund end dansk, defineret som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. 16

17 Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde: Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2003, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2006, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. 17

18 Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,75 0,74 0,75 0,77 0,79 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,94 0,96 0,98 0,96 0,97 Glarmesteruddannelsen 0,81 0,87 0,91 0,79 Maskinsnedkeruddannelsen 0,89 0,88 0,91 0,84 0,87 Mureruddannelsen 0,77 0,77 0,79 0,77 0,77 Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Skorstensfejeruddannelsen 0,93 0,99 0,95 Snedkeruddannelsen 0,73 0,71 0,79 0,77 0,75 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,78 0,79 0,81 0,80 VVS-uddannelsen 0,85 0,87 0,88 0,86 0,85 Struktør og brolæggeruddannelsen 0,83 0,86 0,86 0,85 0,90 Total 0,79 0,80 0,82 0,81 0,81 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,77 0,74 0,74 0,76 0,73 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,81 0,82 0,82 0,82 0,80 Detailslagteruddannelsen 0,86 0,85 0,86 0,89 0,84 Dyrepasseruddannelsen 0,70 0,71 0,74 0,73 0,77 Ferskvareassistent Gastronomuddannelsen 0,74 0,76 0,78 0,81 0,78 Greenkeeper Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,76 0,80 0,87 0,79 0,79 Køkkenassistentuddannelsen 0,74 0,76 0,77 0,78 0,78 Landbrugsuddannelsen 0,79 0,83 0,82 0,84 0,89 Mejeristuddannelsen 0,82 0,90 0,91 0,83 0,89 Planteskolegartner 0,72 0,66 0,71 0,76 0,68 Receptionistuddannelsen 0,82 0,79 0,84 0,85 0,85 Skov- og naturtekniker 0,66 0,68 0,66 0,77 0,70 Tarmrenseruddannelsen 0,73 Tjeneruddannelsen 0,77 0,77 0,83 0,83 0,80 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,78 0,89 0,87 0,87 0,88 Væksthusgartneruddannelsen 0,77 0,75 0,76 0,79 0,76 Total 0,77 0,78 0,80 0,81 0,79 Håndværk og teknik Beslagsmedeuddannelsen CNC-teknikuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,79 0,87 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,86 0,86 0,87 0,91 0,85 Maritime håndværksfag, udd. til 0,72 0,76 0,79 0,76 0,78 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen 18

19 Plastmageruddannelsen 0,89 0,92 0,91 0,92 0,91 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Reparatør, industriel vedligeholdelse Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,93 Skibsmontøruddannelsen 0,82 0,85 0,91 0,77 0,88 Smedeuddannelsen 0,86 0,87 0,88 0,88 0,86 Værktøjsmageruddannelsen 0,84 0,89 0,81 0,85 0,85 køleteknikeruddannelsen 0,84 0,85 0,97 Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen 0,74 0,69 Ædelstensfatter Total 0,85 0,86 0,87 0,87 0,86 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,89 0,90 0,90 0,91 0,87 Chaufføruddannelsen 0,96 0,95 0,96 0,96 0,98 Cykel- og motorcykeluddannelsen 0,85 0,87 0,83 0,78 0,85 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,91 0,92 0,94 0,96 0,89 Flymekanikeruddannelsen 0,88 0,91 Karrosserismedeuddannelsen 0,90 0,87 0,93 0,92 0,86 Lager- og terminaluddannelsen 0,91 0,91 0,96 0,95 0,93 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,95 0,95 0,98 0,94 0,92 Lufthavns operatør Mekaniker 0,75 Personbefordringsuddannelsen 0,99 1,04 Postuddannelsen 0,99 0,90 Redderuddannelsen 0,98 0,98 0,99 0,99 1,00 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,88 0,87 0,92 0,83 0,86 Total 0,91 0,92 0,93 0,93 0,91 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,81 0,82 0,83 0,86 0,87 Finansuddannelsen 0,94 0,94 0,95 0,95 0,96 Generel Kontoruddannelse 0,87 0,76 0,70 Handelsuddannelse med specialer 0,87 0,88 0,88 0,91 0,90 Handelsuddannelse, generel Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,80 0,82 0,82 0,85 0,87 Kundekontaktcenter Total 0,82 0,83 0,84 0,87 0,88 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,58 0,56 0,54 0,60 0,65 Frisøruddannelsen 0,64 0,68 0,72 0,75 0,79 Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0,90 Kosmetikeruddannelsen 0,62 0,58 0,58 0,60 Laboratorietandtekniker 0,68 0,68 0,72 0,62 0,69 Optometrist (optiker) uddannelsen 0,84 0,87 0,93 0,93 0,92 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,90 0,91 0,90 0,92 0,94 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,72 0,68 0,70 0,72 0,71 Urmageruddannelsen Total 0,71 0,72 0,75 0,75 0,77 19

20 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,86 0,87 0,87 0,88 0,91 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,78 0,78 0,84 0,83 0,87 Digital mediauddannelse 0,79 0,82 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,84 0,84 0,84 0,83 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,80 0,81 0,79 0,81 0,75 Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,64 0,72 0,66 0,69 0,61 Fotografuddannelsen 0,56 0,49 0,48 Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Grafisk trykkeruddannelsen 0,92 0,91 0,93 0,87 1,00 Industrioperatøruddannelsen 0,92 0,94 0,93 0,96 0,96 Mediegrafikeruddannelsen 0,72 0,73 0,80 0,78 0,83 Procesoperatøruddannelsen 0,82 0,91 0,93 0,97 0,95 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen 0,84 Teknisk designeruddannelsen 0,73 0,76 0,76 0,82 0,82 Total 0,81 0,81 0,83 0,84 0,84 20

21 Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,71 0,68 0,68 0,75 0,78 Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,84 0,79 0,73 0,71 Snedkeruddannelsen 0,77 0,74 0,79 0,68 Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,80 0,81 0,80 0,78 VVS-uddannelsen 0,80 Total 0,75 0,78 0,78 0,79 0,76 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,73 0,75 0,70 Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 0,77 0,84 Gastronomuddannelsen 0,73 0,76 0,71 0,82 0,78 Køkkenassistentuddannelsen 0,76 0,79 0,71 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og naturtekniker Væksthusgartneruddannelsen Håndværk og teknik Total 0,73 0,74 0,72 0,79 0,76 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,82 Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,84 Total 0,86 0,83 0,87 0,87 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,84 0,89 0,90 0,91 0,89 Cykel- og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lager- og terminaluddannelsen 0,83 0,88 0,91 0,92 0,87 Lastvognsmekanikeruddannelsen Mekaniker Vognmaleruddannelsen Total 0,84 0,88 0,91 0,91 0,88 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,72 0,72 0,78 0,76 0,71 Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse m/specialer 0,72 0,74 0,77 0,84 0,81 Total 0,72 0,74 0,77 0,82 0,76 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,73 0,72 0,65 Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker) uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,64 0,47 0,48 0,60 0,62 Urmageruddannelsen Teknologi og kommunikation Total 0,69 0,56 0,55 0,66 0,67 Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,81 0,83 0,88 0,91 0,93 21

22 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,85 0,88 0,88 0,86 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,86 0,81 0,81 0,89 0,81 Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,75 0,76 0,82 0,85 0,85 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,67 0,79 0,80 0,87 Total 0,81 0,82 0,86 0,88 0,87 22

23 Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,60 0,62 0,65 0,64 Træfagenes byggeuddannelse 0,72 0,69 0,79 0,70 0,69 VVS-uddannelsen Total 0,70 0,68 0,76 0,68 0,69 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen 0,64 0,62 0,70 Gastronomuddannelsen 0,67 0,56 0,74 0,55 0,62 Køkkenassistentuddannelsen Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og naturtekniker Væksthusgartneruddannelsen Total 0,64 0,60 0,68 0,58 0,63 Håndværk og teknik Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Total Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,61 0,80 0,71 0,75 0,73 Cykel- og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lager- og terminaluddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Mekaniker Total 0,66 0,78 0,72 0,73 0,73 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,57 0,53 0,60 0,59 Generel Kontoruddannelse 0,61 Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse m/specialer 0,51 0,55 0,56 0,57 0,54 Total 0,52 0,55 0,57 0,57 0,59 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,55 0,54 0,52 0,58 0,67 Laboratorietandtekniker 0,51 0,61 Tandklinikassistentuddannelsen 0,45 0,42 Urmageruddannelsen Total 0,53 0,54 0,53 0,55 0,58 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,71 0,71 0,76 0,74 0,79 Elektrikeruddannelsen 0,63 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,64 Mediegrafikeruddannelsen 0,48 0,58 0,66 0,61 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,62 0,72 0,69 0,64 Total 0,67 0,70 0,73 0,71 0,72 23

24 Bilag 3a: Erhvervsuddannede med indvandrebaggrunds beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,71 0,93 0,79 0,75 0,78 Ejendomsserviceassistentuddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,52 0,61 0,63 0,71 Snedkeruddannelsen 0,83 Stenhuggeruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,66 0,66 0,76 0,72 0,65 VVS-uddannelsen 0,86 0,79 0,74 0,79 0,75 Struktør og brolæggeruddannelsen Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,65 Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Ferskvareassistent Gastronomuddannelsen 0,69 0,77 0,78 0,75 0,85 Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen 0,8 0,81 0,8 0,79 0,83 Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Planteskolegartner Receptionistuddannelsen Skov- og naturtekniker Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Håndværk og teknik Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,91 0,8 0,93 0,89 0,98 Maritime håndværksfag, udd, til Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Reparatør, industriel vedligeholdelse Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,89 0,81 0,83 0,86 0,92 Værktøjsmageruddannelsen køleteknikeruddannelsen Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen Ædelstensfatter Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,72 0,78 0,78 0,79 0,75 24

25 Chaufføruddannelsen 0,86 Cykel- og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lager- og terminaluddannelsen 0,97 0,83 Lastvognsmekanikeruddannelsen Mekaniker Personbefordringsuddannelsen 1 Postuddannelsen Redderuddannelsen Vognmaleruddannelsen Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,7 0,67 0,78 0,76 0,79 Finansuddannelsen 0,95 0,98 0,99 Generel Kontoruddannelse 0,6 Handelsuddannelse med specialer 0,84 0,73 0,75 0,73 0,69 Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,66 0,68 0,82 0,71 0,79 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,61 0,33 0,44 Frisøruddannelsen 0,49 0,48 0,65 0,51 0,73 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Laboratorietandtekniker 0,58 0,76 0,58 Optometrist (optiker) uddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,86 0,93 0,9 0,87 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,62 0,47 0,62 0,57 0,54 Urmageruddannelsen Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,69 0,69 0,91 0,79 0,73 Digital mediauddannelse Elektrikeruddannelsen 0,84 0,79 0,77 0,93 0,82 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,8 0,86 0,85 Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen 0,95 0,92 Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,6 0,77 0,66 0,72 0,63 25

26 Bilag 4a: Erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen 0,05 0,06 0,07 Bygningsmaleruddannelsen 0,03 0,05 0,07 0,03 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,11 0,07 0,02 0,01 Glarmesteruddannelsen 0,05 0,07 0,04 0 Maskinsnedkeruddannelsen 0,06 0,08 0,04 0,08 Mureruddannelsen 0,05 0,04 0,06 0,03 Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Skorstensfejeruddannelsen 0,05 0,07 0,02 0 Snedkeruddannelsen 0,08 0,17 0,15 0,1 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0 0,06 0 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen 0,14 Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,1 0,08 0,06 0,05 VVS-uddannelsen 0,05 0,09 0,07 0,07 Struktør og brolæggeruddannelsen 0,1 0,05 0,05 0,03 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,09 0,08 0,05 0,05 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,09 0,08 0,05 0,04 Detailslagteruddannelsen 0,04 0,08 0,02 0,03 Dyrepasseruddannelsen 0,11 0,13 0,06 0,16 Ferskvareassistent 0 Gastronomuddannelsen 0,07 0,05 0,11 0,07 Greenkeeper Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,04 0,14 0,07 0,03 Køkkenassistentuddannelsen 0,05 0,08 0,07 0,06 Landbrugsuddannelsen 0,07 0,06 0,05 0,07 Mejeristuddannelsen 0,14 0,1 0,07 0,14 Planteskolegartner 0,06 0,12 0,04 0,08 Receptionistuddannelsen 0,14 0,07 0,01 0,05 Skov- og naturtekniker 0,18 0,21 0,18 0,07 Tarmrenseruddannelsen 0,06 0,03 Tjeneruddannelsen 0,1 0,17 0,12 0,09 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,09 0 0,01 0 Håndværk og teknik Væksthusgartneruddannelsen 0,1 0,08 0,08 0,14 Beslagsmedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,04 0,13 0,06 0,04 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,08 0,09 0,08 0,05 Maritime håndværksfag, udd. til 0,08 0,04 0,08 0,07 Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,05 0,14 0,03 0,07 Porcelænsmaleruddannelsen 0,28 Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen 0,06 Skibsmekanikeruddannelsen 0 Skibsmontøruddannelsen 0,08 0,13 0,14 0 Smedeuddannelsen 0,06 0,08 0,06 0,04 Værktøjsmageruddannelsen 0,1 0,1 0,21 0,12 køleteknikeruddannelsen 0,03 0,01 0,03 0 Ædelmetalstøber Ædelsmedeuddannelsen 0,13 0,07 0,09 0,08 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,04 0,09 0,06 0,02 Chaufføruddannelsen 0,02 0,03 0,02 0,02 26

27 Cykel- og motorcykeluddannelsen 0,04 0,13 0 0,02 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,06 0,07 0,02 0,03 Flymekanikeruddannelsen 0,14 0,04 0,15 0,05 Karrosserismedeuddannelsen 0,01 0,09 0,02 0 Lager- og terminaluddannelsen 0,05 0,1 0,05 0,02 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,03 0,07 0,01 0 Mekaniker Personbefordringsuddannelsen 0,02 Postuddannelsen 0 Redderuddannelsen 0,14 0,04 0,02 0,03 Togklargøreruddannelsen 0 Vognmaleruddannelsen 0,01 0 0,01 0,02 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,09 0,08 0,09 0,07 Finansuddannelsen 0,06 0,04 0,03 0,03 Generel Kontoruddannelse 0,04 0, Handelsuddannelse med specialer 0,06 0,05 0,06 0,05 Handelsuddannelse, generel Kontorservice Kontoruddannelse m/specialer 0,08 0,08 0,08 0,06 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,17 0,21 0,19 0,24 Frisøruddannelsen 0,06 0,11 0,12 0,04 Hospitalsteknisk assistentuddannelse 0 0, Kosmetikeruddannelsen 0,6 0,5 0,09 0,06 Laboratorietandtekniker 0,18 0,11 0,19 0,16 Optometrist (optiker) uddannelsen 0, Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,06 0,06 0,04 0,03 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,07 0,11 0,07 0,05 Urmageruddannelsen 0,03 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,1 0,13 0,11 0,07 Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,09 0,12 0,07 0,05 Digital mediauddannelse 0,06 0,19 0,06 0,03 Elektrikeruddannelsen 0,12 0,16 0,13 0,13 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,16 0,15 0,17 0,13 Elektronikoperatør Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,06 0,01 0,24 0,03 Fotografuddannelsen 0,1 0,03 0,02 0,05 Frontline PC-supporter Frontline radio/tv supporter Grafisk trykkeruddannelsen 0,05 0,09 0,02 0,02 Industrioperatøruddannelsen 0,03 0,06 0,05 0,05 Mediegrafikeruddannelsen 0,07 0,09 0,05 0,02 Procesoperatøruddannelsen 0,04 0,03 0,03 0,05 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen 0,07 0,11 0,09 0 Teknisk designeruddannelsen 0,13 0,14 0,13 0,08 27

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 25. januar 2005 Ref. nr.: AER-50-01-80 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 22. september 2005 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 28. august 2006 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 14. september 2007 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AERs rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 19. september 2008 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev

Læs mere

Ministeriet foreslår, at måltallet for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens. Erhvervsrettede Uddannelser, REU, om en udtalelse herom.

Ministeriet foreslår, at måltallet for beskæftigelsesfrekvens inkl. syge/barselsfrekvens. Erhvervsrettede Uddannelser, REU, om en udtalelse herom. Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 16. august 2010 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev

Læs mere

Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Måltal for erhvervsuddannelser - relevans målt i form af beskæftigelsesfrekvens

Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Måltal for erhvervsuddannelser - relevans målt i form af beskæftigelsesfrekvens Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Sammendrag

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Sammendrag 31. august 2011 Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2011 Sammendrag Tidligere års opgørelser af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens har

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013 17. september 2013 Ref. nr.: AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2013 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens.

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012 14. august 2012 Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2012 I AER s rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb 27. august 2009 Ref.nr.: AER-0001-06-07 507 Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb 2000 2008 I 2004 fremlagde AER en rapport vedrørende frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb baseret på AER

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015 Til AUB s bestyrelse 8. september 2015 Ref. Nr. AUB Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2015 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de erhvervsuddannedes

Læs mere

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014

Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014 Til AUB s forretningsudvalg 22. september 2014 Ref. Nr. AUB 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens 2014 AUB har siden 2003 årligt udarbejdet en analyse af de

Læs mere

6. november 2002 AER Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

6. november 2002 AER Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Dato Ref.nr. 6. november 2002 AER-50-01-80 Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr 1503 af 13/12/2018 Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/16441 Senere ændringer til

Læs mere

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav Dansk Matematik Engelsk Fysik Naturfag Teknologi Informationsteknologi Psykologi Biologi Afsætning Erhvervsøkonomi Design Kemi Samfundsfag Fremmedsprog Organisation

Læs mere

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser beskæftigelsesfrekvensen for skolens erhvervsuddannelser i perioden 2012 til og med 2014. Beskæftigelses-, dagpenge-,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr 1290 af 05/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.31S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Herkomst. Igangværende uddannelsesaftaler

Herkomst. Igangværende uddannelsesaftaler Uddannelsesudvalget UDU alm del - Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesaftale, og andelen der søger Herkomst Igangværende uddannelsesaftaler

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms

Læs mere

S 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler

S 2466 - Offentligt. Igangværende uddannelsesaftaler S 2466 - Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2006 Oversigt over andelen af indvandrere og efterkommere, der har en uddannelsesftale, og andelen der søger praktikplads, inden for hver enkelt

Læs mere

Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg

Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler og de faglige udvalg Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav

Reform 2015 Grundforløb 1. Overgangskrav Reform 2015 Grundforløb 1 Overgangskrav 8 Vognmaleruddannelsen ertifikater 7 Personvognsmekanikeruddannelsen Idræt inansiering 6 Lastvognsmekanikeruddannelsen Organisation remmedsprog 5 Karrosseriuddannelsen

Læs mere

Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne

Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne Status over den nye erhvervsuddannelse for voksne DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 2 EV A Status på aktiviteten til og med første halvår af 2016 A N NELSE FO Status over den nye erhvervsuddannelse

Læs mere

Anvendelse af trindeling i praktikaftaler juli 2008 til januar 2009

Anvendelse af trindeling i praktikaftaler juli 2008 til januar 2009 Anvendelse af deling i praktik juli 2008 til januar 2009 Af Thomas Quaade Resumé: 6 % af uddannelses på erhvervsuddannelsesområdet indgået i perioden juli 2008 til januar 2009 var på første af delte uddannelser,

Læs mere

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016

Sommer GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 GF1 og GF2, EUV og EUX - undersøgelse af optag i sommeren 2016 1 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) har i august 2016 indhentet optagetal hos samtlige medlemsskoler. På baggrund af indberetningerne

Læs mere

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne

Læs mere

Udkast af august 2015. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Udkast af august 2015. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser Udkast af august 2015 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Måling af elevtrivsel og virksomhedstilfredshed, centralt stillet prøve m.v.) I bekendtgørelse nr. 1010 af 22.

Læs mere

Krav efter Grundforløb 2 NIVEAU BETEGNELSE

Krav efter Grundforløb 2 NIVEAU BETEGNELSE UDD_TXT NIVEAU BETEGNELSE GÆRDE Anlægsgartner F Matematik gennemført Anlægsgartner F Naturfag Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen F Matematik Bestået Anlægsstruktør-, bygningsstruktør-

Læs mere

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning:

Produktion og udvikling www.cphwest.dk Vejledning: CPH WEST Ishøj 33 88 07 42 Københavns. www.kts.dk Vejledning: Produktion og udvikling Tekniske 35 86 34 00 TEC Frederiksberg 25 45 30 41 25 45 30 41 Beklædningshåndværker a Beslagsmed tekniske skole Cnc-teknikuddannelse tekniske skole Elektronikoperatør AMU Nordjylland

Læs mere

GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen

GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af første optag efter EUD-reformen 1 I september 2015 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optagelsestallene på GF1, GF2, euv og eux blandt alle medlemsskoler.

Læs mere

Tilskud til voksenlærling

Tilskud til voksenlærling Cykel- og motorcykelmekaniker-uddannelsen Cykelmekaniker 30.06.2009 Motorcykelmekaniker 30.06.2009 Cykelmontør 30.06.2009 Knallertmekaniker 30.06.2009 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Praktikpladsområdet Årsstatistik

Praktikpladsområdet Årsstatistik Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Praktikpladsområdet 2016 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring, september 2017 Indhold Forord... 4 1 Resumé af udvalgte resultater...

Læs mere

Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750

Læs mere

Frafald, grundforløb. Statistikken er udtrukket fra den 14. februar 2017

Frafald, grundforløb. Statistikken er udtrukket fra  den 14. februar 2017 Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser frafald på grundforløb 1 og 2 i 2015, 3 måneder efter uddannelsesstart på alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs.

Læs mere

Mercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017

Mercantec. Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 Trepartsaftalen og Praktikpladsgaranti v. Marianne Bukh Villesen Uddannelses- og markedschef Mercantec Håndværkertræf 2017 1 20 Mercantec Stadig for få, der vil være faglærte efter reform Andel elever,

Læs mere

Frafald, hovedforløb. Statistikken er udtrukket fra den 14. februar 2017

Frafald, hovedforløb. Statistikken er udtrukket fra  den 14. februar 2017 Statistikken er udtrukket fra www.datavarehuset.dk den 14. februar 2017 Udtrækket viser frafald på hovedforløb i 2015, 3 måneder efter uddannelsesstart på alle erhvervsuddannelser på Viden Djurs. Frafald,

Læs mere

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011

Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Årsstatistik for praktikpladsområdet 2011 Af Laura Girotti Indhold Forord... 2 1. Resumé af udvalgte resultater... 3 2. Udvikling i nøgletal 2003-2011... 5 2.1 Nøgletal 2003-2011... 5 2.2 Nøgletal fordelt

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter:

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Parter: erhvervsuddannelserne i Skive 2018-2021 Parter: Indhold Baggrund...3 Aftale...3 Mål...4 Erhvervsuddannelser...4 Erhvervsskoler...4 Styregruppe...5 Aftaleperiode...5 Samarbejdsform...5 Dato og underskrift:...6

Læs mere

Bilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud

Bilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud Bilag 3: Stedlig placering af nuværende EUD-udbud I dette dokument kigges der nærmere på den stedlige placering af det nuværende EUD-udbud. Uddannelsesinstitutionerne på erhvervsuddannelsesområdet kan

Læs mere

Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser

Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser ANALYSE Iværksættertrangen er stærkest på de erhvervsrettede uddannelser Der er væsentlige forskelle på, hvor mange der bliver iværksættere, på tværs af forskellige ungdomsuddannelsesvalg. Det er langt

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekaniker Karrosseriuddannelsen Lastvognsmekaniker Personvognsmekaniker

Læs mere

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2015 Årsstatistik Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for IT og Læring, oktober 2016 Indhold Forord... 5

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Liste over samtlige erhvervsuddannelser Hovedforløb Speciale Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekaniker

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Østdanmark kan søge tilskud til ansættelser af voksenlærlinge Sorteret efter uddannelser Gældende fra 1. januar 2013 Hovedforløb Speciale Gældende til Bil, fly

Læs mere

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads

Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. 1 Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Denne version gælder fra den 1. januar 2009 Se tidligere versioner på www.brsyddanmark.dk

Læs mere

Bil, fly og andre transportmidler. Bygge og anlæg

Bil, fly og andre transportmidler. Bygge og anlæg Erhvervsuddannelser, hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. januar 2015 Senest revideret 10. december 2014 Bil, fly og andre

Læs mere

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport

Bilag til evaluering af praktikcentre. Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport Bilag til evaluering af praktikcentre Tabelrapport 2015 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er kun udgivet

Læs mere

OVERGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØBET PÅ VVS-ENERGIUDDANNELSEN

OVERGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØBET PÅ VVS-ENERGIUDDANNELSEN OVERGANGSKRAV TIL HOVEDFORLØBET PÅ VVS-ENERGIUDDANNELSEN For at blive optaget på hovedforløbet på vvs-energiuddannelsen skal du først have bestået: GRUNDFORLØBSPRØVEN MATEMATIK E ARBEJDSMILJØ VED SVEJSNING

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Denne version gælder fra den 1. juli 2009 (Placering af uddannelser på positivlister

Læs mere

Fremskrivning af behov for faglærte. Thomas Klintefelt

Fremskrivning af behov for faglærte. Thomas Klintefelt Fremskrivning af behov for faglærte Thomas Klintefelt DI s fremskrivning af faglærte Udbud Beskæftigelse (efterspørgsel) Mangel 2 12 Hovedområder og 64 grupper af faglærte i fremskrivningen H3010 Omsorg,

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne.

Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Erhvervsuddannelser, hvor der i Syddanmark kan gives tilskud* til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne. Denne version gælder fra den 1. juli 2013 (Placering af uddannelser på voksenlærlingelister

Læs mere

Design, formgivning og grafisk arbejde Grafisk tekniker Grafisk tekniker 31. december 2014 Guld- og sølvsmedeuddannelsen

Design, formgivning og grafisk arbejde Grafisk tekniker Grafisk tekniker 31. december 2014 Guld- og sølvsmedeuddannelsen Hovedforløb Speciale Gældende til Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Anlægsstruktør 30. juni 2015 Brolægger 30. juni 2015 Bygningsstruktør 30. juni 2015 Kloakrørlægger 30. juni

Læs mere

ZBC EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S

ZBC EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S ZBC EUD/EUX ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S OVERORDNEDE RESULTATER Svarprocent: 7 (2155 besvarelser ud af 3025 mulige) Trivselsindeks: 76 [LG - 76] Højeste indeks: VELBEFINDENDE

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Midtjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Midtjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Bådmekaniker 1. juli 2013 31. december 2014 Bådassistent 1. juli 2013 31. december 2014 Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Cykelmekaniker 1. juli 2013

Læs mere

RESULTAT J=GODKENDT N=AFSLAG UDDANNELSESDEL REGION CØSA HOVEDOMRÅDE/UDDANNELSE INST.NR INSTITUTION BEGRUNDELSE FOR AFSLAG / BETINGET GODKENDELSE

RESULTAT J=GODKENDT N=AFSLAG UDDANNELSESDEL REGION CØSA HOVEDOMRÅDE/UDDANNELSE INST.NR INSTITUTION BEGRUNDELSE FOR AFSLAG / BETINGET GODKENDELSE Grundforløb 2 Region Nordjylland 1605 Anlægsgartner 787410 EUC Nordvest J Grundforløb 2 Region Nordjylland 1605 Anlægsgartner 851401 TECHCOLLEGE J Grundforløb 2 Region Nordjylland 1380 Anlægsstruktør,

Læs mere

Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger

Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Unge med handicap i ungdomsuddannelsessystemet muligheder og støtteforanstaltninger Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Torsdag d. 24. september 2009 UU-Roskilde Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Uddannelse Specialer og trin Gældende til

Uddannelse Specialer og trin Gældende til Erhvervsuddannelser hvor der i Østjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. januar 2016 Senest revideret 17. december 2015 Uddannelse Specialer

Læs mere

Liste over erhvervsuddannelser, der er berettigede til voksenlærlingetilskud i Beskæftigelsesregion Midtjylland i 2007

Liste over erhvervsuddannelser, der er berettigede til voksenlærlingetilskud i Beskæftigelsesregion Midtjylland i 2007 Liste over erhvervsuddannelser, der er berettigede til voksenlærlingetilskud i Beskæftigelsesregion Midtjylland i 2007 Bygge og anlæg Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Ejendomsservicetekniker

Læs mere

UDDANNELSESVEJLEDNING 7. KLASSE FORÅR

UDDANNELSESVEJLEDNING 7. KLASSE FORÅR UDDANNELSESVEJLEDNING 7. KLASSE FORÅR DAGENS PROGRAM Uddannelsesveje Parathedsvurdering Øvelser www.ug.dk Kahoot Videregående uddannelse Eventuelt supplerende kurser og fag ERHVERVSUDDANNELSE 4 OMRÅDER,

Læs mere

Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg

Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg 23. oktober 2015 ARTIKEL Af Malene Dissing Praktikmuligheder påvirker sjældent elevers fagvalg På nogle erhvervsuddannelser har alle elever en praktikplads, mens hver anden elev ikke har en praktikplads

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

22. maj 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet

22. maj 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet 22. maj 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Supplerende analyse Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse 1. Baggrund metode 3 2. Praktikpladspotentialet opdelt

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Erhvervsuddannelser hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1.

Erhvervsuddannelser hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. Erhvervsuddannelser hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne. Gældende fra 1. januar 2016 Senest revideret 17. december 2015 Uddannelse Specialer

Læs mere

Hvordan får vi alle med?

Hvordan får vi alle med? Hvordan får vi alle med? Fokus er på risikoen for frafald hos de unge som ikke alene er frafald på baggrund af et forkert valg men også er et frafald på baggrund af et svært liv. Hvorfor falder de unge

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Midtjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Midtjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Bådmekaniker 1. juli 2012 31. december 2013 Bådassistent 1. juli 2012 31. december 2013 Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Cykelmekaniker 1. juli 2012

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse Praktikpladsområdet 2014 Årsstatistik Forfatter: CDA Styrelsen for IT og Læring, maj 2016 Indhold Forord... 5 1 Resumé af udvalgte resultater...

Læs mere

EKSAMENSKARATERER GRUNDFORLØB ZBC 1. JAN TIL 31. DEC GRUNDFORLØB 1

EKSAMENSKARATERER GRUNDFORLØB ZBC 1. JAN TIL 31. DEC GRUNDFORLØB 1 EKSAMENSKARATERER GRUNDFORLØB ZBC 1. JAN. 2017 TIL 31. DEC. 2017 Omsorg, sundhed og pædagogik Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport GRUNDFORLØB

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Rapporten viser beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen

Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Praktikpladsbalancen i Brønderslev Kommune

Praktikpladsbalancen i Brønderslev Kommune Brønderslev Praktikpladsbalancen i Brønderslev Kommune For elever tilknyttet EUC Nord Igangværende aftaler Igangværende aftaler Antal SKP elever Antal SKP elever bosat i Brønderslev Kommune............

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2018 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere