Der findes ved Tinglysningsretten i Silkeborg bl.a. skøder på hver enkelt ejerlejlighed i byggeriet Rådhusgade 2.

Transkript

1 Julie Wissing, arkitekt M.A.A. Silkeborg Kommune For god ordens skyld bekræfter jeg hermed, at jeg ikke er enig med sagsbehandleren ved Statstilsynet, der har vurderet, at trafikstøj fra Rådhusgade ikke er omfattet af Byggeloven og Bygningsreglementet. Der findes ved Tinglysningsretten i Silkeborg bl.a. skøder på hver enkelt ejerlejlighed i byggeriet Rådhusgade 2. Det fremgår klart af lokalplan , side 20 (som vi blev henvist til ved køb af boligerne): Ved lokalplanens udarbejdelse må støjniveauet påført fra trafikken ikke overstige: - 55 db(a) på udendørsopholdssteder - 30 db(a) indendørs i beboelsesrum (citat slut) Af den tilsendte skrivelse dateret fremgår, at man i VVM redegørelsen opererer med 64 db (A), hvilket således er en klar overskridelse af den tilladte støjgrænse. Vi afventer i øvrigt at få oplyst den nuværende luftforurening i Rådhusgade fra de i dag ca. 150 biler - og den forventede forurening forårsaget af yderligere ca biler om dagen. Vi må forudse, at luftforureningen bliver 10 til 15 gange større end i dag vil vi altså blive udsat for en øget luftforurening af vore lejligheder, hvor der indsuges m 3 luft fra gaden i døgnet. BR10 foreskriver i øvrigt at indsugning af frisk luft til lejligheder skal være renset - selv for micropartikler se vedhæfte meddelelse fra ENERGISTYRELSEN dateret At Silkeborg Kommune blot forventer blot yderligere 100 biler om dagen, når (hvis?) der bygges et nyt Torvecenter er for mig en gåde. Silkeborg Kommune har som bekendt tidligere officielt oplyst, at et nyt Tovecenter vil betyde gæster om året så de kommer nok til at rykke lidt sammen i bilerne? Den eneste mulighed for at det af Silkeborg Kommune og A. Enggaards besluttede projekt udføres i henhold til gældende Byggelove, Bygningsreglementet, miljøbestemmelser mv. samt reducere risikoen for at boligejerne i gaden udsættes for luftforureningsrelaterede sygdomme, er at Rådhusgade overdækkes, hvilket - i alles interesse straks vil kunne skabe ro om projektets gennemførelse, forskønne området og tillade boligejerne i fortsat at kunne benytte altanerne mod gaden. Venlig hilsen John Menke Diplomingeniør Læs: Vedhæftet: ENERGISTYRELSEN vedrørende forureningsbestemmelser dateret

2 Julie Wissing, arkitekt M.A.A. Silkeborg Kommune I fortsættelse af min indsigelse dateret og fremsendt den har jeg følgende tilføjelser til de fra Silkeborg Kommune fremsendte påstande dateret Jeg henviser således til Lokalplan side 8, tredje afsnit: Anlæggene skal afskærmes så de overholder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i centerområderne på 55 / 44 / 40 db(a) for henholdsvis dag, aften og natperioder. Videre er det klart defineret at dette også gælder tilkørselsveje. Da mange bilister ikke mestrer køreteknikken op ad en stejl gade som Rådhusgade - med en stigning på 10 % - vil hverken øget støj eller luftforurening kunne undgås, idet bilisterne helt automatisk vil gasse motorerne op på grund af stigningen på gaden (tg α = 0,100) en stigning som ligger over de i dag gældende Vejbygningsbestemmelser. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at flere af ejendommens beboere om vinteren gentagne gange har været vidner til, at parkeringssøgende bilister er skredet ud og forårsaget mange og dyre skader på både deres egne andre trafikanters parkerede biler i gaden. Af udkastet til VVM redegørelsen fremgår, at den pågældende ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i de gældende regler for støjgrænser og luftforurening som tydeligt fremgår af BR10 kapitel 6. At luften i en parkeringskælder skal suges ud fra det laveste punkt er enhver bekendt det er jo netop her, at CO 2 koncentrationen og benzindampekoncentrationen er højest - og som i øvrigt er direkte livsfarlige for spædbørn som anbringes i deres transportable vugger direkte på gulvet. Der er således absolut grundlag for at Silkeborg Kommunes byråd genovervejer en overdækning af Rådhusgade som foreslået i Statsforvaltningens svarskrivelse dateret , som er tilsendt i kopi til Silkeborg Kommune - og dersom beslutningen fastholdes videresender min klage til Statsforvaltningen dateret vedlagt samtlige bilag til Natur-og Miljøankenævnet. Ligeledes skal gentages, at der i hver enkelt lejlighed i Rådhusgade 2 i Tinglysningsattesten indgår udskrift af Lokalplan som bilag. Jeg anmoder venligst Silkeborg Kommune om ligeledes at vedlægge denne samt min indsigelse dateret til Natur- og Miljøankenævnet - og at begge indsigelserne ligeledes gengives på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Med venlig hilsen John Menke Diplomingeniør

3 Julie Wissing Friis, arkitekt M.A.A. Silkeborg Kommune I fortsættelse af mine indsigelser dateret og fremsender jeg hermed yderligere indsigelse efter at have nærlæst det fremsendte materiale dateret og forslag fra Silkeborg Kommunes egne teknikere til Lokalplan , dateret (vedhæftet), hvor der på side 2 og 3 direkte frarådes, at en indkørsel til p-anlæg under Torvet skal ske ad den 10,4 % stejle Rådhusgade til p-anlæggets øverste dæk, men bør udføres som en vandret tunnel til p- anlæggets nederste plan altså som en overdækket adgang i gadens fulde længde. Med det nu fremlagte forslag vil specielt beboerne i Rådhusgade 2 s stueplan som ligger blot fra 0,3 til 1,5 meter over kørebanen - blive generet af en øget biltrafik fra de nuværende ca.150 biler i døgnet til ca biler i samme periode. Disse skal således passere forbi lejlighedernes altaner i en afstand af blot ca. 2,2 m fra kørebanen. Beboerne skal altså sidde til skue for de mange trafikanter, som suser forbi, og hvor den intensiverede bilos vil betyde direkte livsfare uden hensyn til børn, som skal have frisk luft i deres barnevogne på altanerne (se vedhæftede Silkeborg Kommunes egne forslag til Lokalplan ). I sommervarme perioder med stillestående luft vil luftforureningen blive yderligere koncentreret og gøre ophold og brug af samtlige altaner og åbne vinduer direkte uforsvarlig. Af de af Silkeborg Kommune fremsendte animationstegninger fremgår, at det vil blive yderst vanskeligt for gangbesværede, rolatorbrugere og familier med barnevogne at bevæge sig op til handelsgaderne og Torvet. Ligeledes skal tilføjes, at minibusserne som hyppigt henter og bringer sygdomsramte beboere tilog fra behandling vanskeliggøres. Personalet anvender ca. 15 minutter / patient for at hente henholdsvis bringe patienterne ind- og ud af busserne. Herefter skal minibusserne vende for at returnere til behandlingsstederne - dette med kødannelse i vejbanen fra Torvet til følge og således en yderligere intensivering af bilgasser til gene for ejendommens beboere. Lastbiler med varer til og fra isenkræmmerens lager - som ligger i plan med Rådhusgade - anvender ca. 30 minutter for af- og pålæsning af varer hvilket ligeledes vil forårsage kødannelse fra de ventende ca. 95 biler (1900 / 10 / 2) fra p-anlægget. Rådhusgade med de høje ejendomme på begge sider, placeret i en afstand af blot meter, vil kunne danne resonans og derved forøgede støjforureningen yderligere. Altså er der mange argumenter for at Silkeborg Kommunes ansvarlige beslutningstagere omgående bør ændre deres beslutning om Rådhusgade som adgangsvej til p-anlægget uden en fuld overdækning af gaden alt andet lige, vil det være direkte uansvarligt og hensynsløst overfor Rådhusgade 2 s beboeres helbred og fremtid. Med venlig hilsen John Menke Diplomingeniør Rådhusgade 2

4 Parkeringsforhold i Silkeborg midtby og vejbetjening af P-anlæg under Torvet i Silkeborg jf. forslag til lokalplan Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet et planlægningsgrundlag der giver mulighed for at fortætte midtbyen i Silkeborg og opføre nye parkeringsanlæg under jorden, så en del af de områder, hvor der i dag er p-pladser, kan blive omdannet til attraktive byområder. Samtidig søges parkeringen i midtbyen gjort mindre synlig ved at flytte en del af denne ned under terræn. I notat af 10. september 2012 om parkeringsforhold i Silkeborg midtby er der redegjort for antallet af offentligt tilgængelige p-pladser i midtbyen i dag, det antal p-pladser der planlægges nedlagt i forbindelse med fortætningen og omdannelsen af midtbyen samt det antal nye p-pladser, der planlægges anlagt i bymidten. Af notatet fremgår, at der planlægges nedlagt 274 p-pladser og evt. yderligere 71 p-pladser, som der endnu ikke foreligger beslutning om at nedlægge, og planlægges anlagt 242 nye p-pladser og evt. yderligere 125 p-pladser, som et muligt tredje dæk i et P-anlæg under Torvet. En væsentlig forudsætning for et P-anlægs popularitet er, at det er nemt at komme til og fra P-anlægget og at folk føler sig trygge ved brugen af dette. Det gælder både, når man kører ind i, rundt i og ud af P-anlægget og når man til fods bevæger sig til og fra og rundt i P-anlægget. Det drejer sig derfor bl.a. om at gøre det let og enkelt at køre ind i en P-kælder og at undgå mørke kroge både ved til- og frakørsler og inde i selve P-kælderen. Tilstrømningen af biler til en P-kælder i midtbyen vil variere og vil være meget intensiv i perioder. Registreringen af tilkørslerne på de nuværende centralt placerede P-anlæg i midtbyen viser, at tilstrømningen på hverdage er stor især om morgenen (arbejdstedsparkering), hvorimod det om lørdagen er senere på formiddagen at tilstrømningen er stor (kundeparkering). I forslag til lokalplan for P-anlæg under Torvet i Silkeborg beskrives muligheden for at anlægge nye p-pladser i et offentligt tilgængeligt underjordisk P-anlæg under Torvet. Med den planlagte sammenhæng mellem et P-anlæg under Torvet og et P-anlæg under det planlagte butikscenter på arealerne, der i dag rummer Torvecentret, Føtex samt det mellemliggende stykke af Fredensgade skabes der en underjordisk vejforbindelse mellem den nuværende ind-/udkørsel på Christian 8.s Vej til Torvecentrets P-kælder via det nye P-anlæg under det nye center og P-anlægget under Torvet og videre til området ved Lille Søgade og rundkørslen i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej. Carsten Møller Direkte telefon: cm@silkeborg.dk Sagsnr.: 11/74583 Teknik- og Miljøafdelingen Vej og Trafik Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

5 Målsætningen er at lave et trafikalt og visuelt sammenhængende underjordisk P-anlæg, som fremstår på en overskuelig og brugervenlig måde for brugerne. Der er blevet overvejet andre vejadgange til at betjene et P-anlæg under Torvet men den i lokalplanforslaget viste løsning vurderes at være den bedste til at skabe let adgang fra P- søgeringen udenom midtbyen både fra sydøst og fra nordvest til et centralt placeret P- anlæg, hvorfra der vil være direkte adgang til butikker, turistmål, kontorer m.m. i centrum. Den strækning og den tid, som den parkeringssøgende trafik bevæger sig i midtbyen, søges hermed reduceret mest muligt. I forslag til lokalplan og i lokalplan Centerområde mellem Østergade, Torvet og Søvej er der regnet med en adgangstunnel til et P-anlæg under Torvet tilsluttet en ny rundkørsel ved en forlagt Lille Søgade lige vest for bygningen Søvej 3. Herved opnås, at der bliver en ca. 50m lang tilkørselsvej mellem rundkørslen i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej og den nye rundkørsel. Tilkørselsvejen virker som en buffer til evt. langsomtkørende bilister til P-kælderen og medvirker hermed til at undgå gener for trafikafviklingen på Søgade og Søvej, som er en del af P-søgeringen. Overskueligheden er i lokalplanforslaget søgt løst ved, at den ca. 65m svagt faldende adgangstunnel mellem tilkørselsvejen og det næstøverste dæk (etage -2) i P-kælderen laves med et lige og direkte forløb. Herved kan de indkørende bilister tydeligt overskue adgangen ind til P-kælderen. I forbindelse med høringen af lokalplanforslaget er der fremkommet indsigelser, forslag og kommentarer, der dels omhandler behovet for yderligere p-pladser i midtbyen og dels en anden vejadgang til et P-anlæg under Torvet. Disse er kommenteret efterfølgende. Forslag vedr. andre parkeringsmuligheder Bevar det nuværende parkeringsprincip i Silkeborg Midtby Det er fremkommet et forslag, som bygger på det nuværende princip med en P-søgering rundt om centrum i Silkeborg med adgang til flere, mindre parkeringsanlæg i kanten af bymidten og en forlægning/tilbagetrækning fra søbredden af Søvej vest for Rådhuset på strækningen umiddelbart øst for rundkørslen i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej. Med en udbygning af det nuværende P-søgesystem forventes denne løsning at kunne fungere tilfredsstillende. Med en decentral placering af P-anlæggene bliver de enkelte vejadgange til disse ikke så hårdt belastet trafikalt set. Side 2

6 Dog vil trafikbetjeningen af det viste parkeringsanlæg under Skoletorvet, mrk. 8, formentlig betyde, at den tidligere planlagte trafikale fredeliggørelse af Hostrupsgade ved og på begge sider af Skoletorvet samt dette områdes yderligere tilknytning til gågade- /siveområdet øst for Skoletorvet og kulturområdet ved Biblioteket vanskeliggøres. Hverken Hostrupsgade nord eller syd for Skoletorvet, Skolegade eller Estrupsgade er egnede til at benytte til eller egnede til at udbygge til en vejadgang til et P-anlæg under Skoletorvet. For brugerne af P-anlæggene, som typisk har ærinde i butikkerne og ejendommene ved eller i nærheden af Torvet, medfører en decentral placering af P-anlæggene større gåafstand mellem deres parkerede bil og deres mål i midtbyen end med et samlet stort P- anlæg under og ved Torvet. Forlægningen/tilbagetrækningen fra søbredden af Søvej vil trafikalt set kunne fungere på tilnærmelsesvis samme vis som i dag, især hvis det viste knæk på forløbet af Søvej lige nordvest for Rådhuset og tilslutningen til rundkørslen ved Søgade/Rådhusgade/Søvej justeres, så der tages bedre hensyn til trafikafviklingen. Placeringen af vejbetjeningen af de i forslaget viste områder, mrk. 1 og 2, ud mod Silkeborg Langsø bør vælges, så den ikke generer trafikafviklingen på Søvej (Psøgeringen) unødigt. Yderligere udbygning af de nuværende P-områder ud mod Silkeborg Langsø Der er også fremkommet et forslag om en overdækning med et ekstra lag parkering udført som et parkeringsdæk på de nuværende P-områder nord for Søgade, syd for Søvej mellem Rådhuset og Rådhusgade og syd for Søvej øst for Rådhuset. Dette kan formentlig fungere tilfredsstillende trafikalt set, hvis den nuværende vejstruktur i området bibeholdes og evt. optimeres enkelte steder. Forslag til alternative vejadgange til P-anlæg under Torvet Vejadgang via Rådhusgade Det er blevet foreslået, at adgangsvejen/-tunnelen til en P-kælder under Torvet i stedet for burde være i Rådhusgades tracé med indkørsel direkte fra den eksisterende rundkørsel i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej. En indkørsel her vil betyde, at trafikanter kan køre direkte fra P-søgeringen og direkte ind i en adgangstunnel til P-kælderen og på samme måde køre ud igen direkte til rundkørslen på P-søgeringen. Tunnelen skal så bores vandret ind under Rådhusgade og en del af Vestergade i niveau med det næstøverste P-dæk (etage -2) under Torvet. Side 3

7 Dette vil gøre det meget tydeligt for trafikanterne, hvor de skal køre ind i P-kælderen. Hvis billetteringen anbringes ved starten af tunnelen lige ved rundkørslen må det forventes, at der kan opstå kødannelse ved indkørslen. En sådan kø kan evt. stuve tilbage til rundkørslen i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej og dermed hindre eller bremse afviklingen af trafikken på P-søgeringen. En adgangstunnel under Rådhusgade og en del af Vestergade mellem rundkørslen og det næstøverste P-dæk (etage -2) i P-kælderen under Torvet bliver ca. 110m lang. Den får et 90 graders uoverskueligt knæk ved svingningen mellem Rådhusgade og Vestergade og igen et mindre knæk ved svingning ind i selve P-kælderen. Dette vil gøre det vanskeligt for de indkørende bilister at overskue, hvor langt der er frem til selve P-kælderen. En adgangstunnel i Rådhusgade vil samtidig betyde, at den nuværende vejbetjening fra Rådhusgade af ejendommene Vestergade 2A og 2B vest for Rådhusgade bliver nedlagt, hvilket betyder, at der skal skaffes anden vejadgang til disse fx via ejendommen Vestergade 4, hvis dette er muligt. Under anlæg af adgangstunnelen skal det sikres, at fundamenterne under ejendommene i Rådhusgade og en del af Vestergade ikke tager skade. Som en variant af dette forslag er det foreslået at benytte Rådhusgade som adgangsvej til P-kælderen under Torvet men undlade en tunnel i selve Rådhusgade. Det vil sige, at trafikanter til P-anlægget under Torvet skal køre op ad Rådhusgade, dreje venstre ind og via en nedkørsel mellem Det gamle rådhus og ejendommene Torvet 1A og 1B til det øverste dæk (etage -1) i P-kælderen. Der vil blive tale om en 30-35m lang nedkørsel med et fald på fra kote ca. 27,5 i Rådhusgade til en gulvkote på ca. 25,5 26,0 på det øverste P-dæk og med et kraftigt knæk ved indkørslen til P-kælderen. Der er ca. 10m mellem Det gamle rådhus og Torvet 1A og 1B. Anlæg af nedkørslen forudsætter derfor spunsning ind mod de tilstødende bygninger for at undgå, at fundamenterne under disse bliver beskadiget. Rådhusgade har på de sidste 50m før indsvingning til en sådan tunnel til P-kælderen under Torvet en stigning på 104. I Vejreglerne anbefales en stigning på en ny vej på maksimalt 50. For deciderede ramper i forbindelse med parkeringsanlæg eller hvor der er højdeforskel mellem et parkeringsanlæg og det omliggende vejnet anbefales en stigning på maksimalt 100 på udendørs ramper og maksimalt 150 på indendørs ramper. Hvor udendørs ramper fx er opvarmede, således at glatføreproblemer undgås, nævnes det i Vejreglerne, at man kan gå op til 150 på det stejleste sted. Ved evt. kødannelse som følge af billettering ved indkørslen til P-kælderen vil der kunne opstå kø op ad Rådhusgade før indkørslen. Ud over trafikken til og fra en P-kælder forventes der kun meget lidt trafik i Rådhusgade, som vil blive generet af evt. kødannelse der. Mange bilister vil dog finde det meget ubehageligt at skulle holde i kø med stop og start på en vej med en stigning på 104. Side 4

8 Den nuværende rundkørsel i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej er udført med tilpasning til de eksisterende forhold og med hensyntagen til en ret begrænset trafik på Rådhusgade. Vejreglerne anbefaler, at der i forbindelse med vigepligt ved vejtilslutninger etableres en hvilestrækning på sidevejen, hvor trafikanterne har ubetinget vigepligt, med en længde på 20m og en stigning eller fald på højst 25. Hermed får trafikanterne mulighed for at bremse op på en flad strækning, hvorved risikoen for at glide ud over vigelinien i rundkørslen minimeres. Evt. kødannelse kan også foregå på denne hvilestrækning. Den nuværende Rådhusgade har på de sidste 20m nærmest kørebanekanten i rundkørslen et fald mod rundkørslen på 50 i stedet for vejreglernes anbefaling på 25. Med de eksisterende forhold i Rådhusgade vil der derfor være en forholdsvis stor risiko for, at der om vinteren kan opstå situationer, hvor trafikanter, som kører ned ad Rådhusgade glider ud i rundkørslen uden at kunne overholde deres vigepligt. Det kan evt. løses ved at etablere opvarmning af kørebanen i Rådhusgade på de sidste 20m nærmest rundkørslen. Vejadgang via Østergade Som følge af omdannelsen af Papirfabriksområdet fra erhverv til boligområde har der været undersøgt forskellige muligheder for at skabe en bedre sammenhæng mellem Torvet og Søtorvet-Papirfabrikken for især fodgængere. Det kan bl.a. ske ved at reducere trafikbelastningen i krydset Christian 8.s Vej/Østergade og ved at fredeliggøre Østergade for kørende trafik, så vidt det er muligt. Etableres der en rampe i Østergade-Torvet med til- og frakørsel til det øverste P-dæk (etage -1) i et P-anlæg under Torvet vil der blive en større trafikbelastning i krydset Christian 8.s Vej/Østergade end i dag, hvilket betyder, at fodgængernes passage af krydset Christian 8.s Vej/Østergade ikke kan forbedres. Desuden kan arealet til de gåendes passage af Østergade mellem Torvet og Christian 8.s Vej ikke udvides. Samtidig vil den kødannelse, der må forventes i perioder ved indkørsel til P-anlægget, ske i Østergade mellem Torvet og Christian 8.s Vej. Trafikalt set vil det være acceptabelt, hvis det kan sikres, at køen ikke bliver længere mod øst end til Godthåbsvej, hvor busserne skal have fri passage til svingning mellem Østergade og Godthåbsvej i begge retninger Det vil dog forringe Østergades funktion som handelsgade og som sivegade for fodgængere mellem Torvet og Søtorvet-Papirfabrikken væsentligt. I det på lokalplanbilagene viste skitseprojekt er der på arealet ved overgangen mellem Østergade og Torvet vist en rampeforbindelse mellem de to underjordiske parkeringsniveauer udført som halvdelen af en vredet halvcirkel. Side 5

9 Skal denne rampeforbindelse føres op til terrænniveau med vejadgang fra Østergade vil det betyde en meget kringlet og uhensigtsmæssig udformning af rampen mellem Østergade og det øverste P-dæk eller kræve at rampeforbindelsens tilslutninger til de to underjordiske P-dæk ændres. Side 6

10

11

12