FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

Transkript

1 SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn Risskov Tlf. rådgivning: Tlf. kontor : paa@sind.dk Åben rådgivning Skovagervej 2, bygn. 23 mandag 15-17, onsdag & torsdag Juridisk rådgivning Skovagervej 2, bygn. 23 hver mandag samt 1. mandag i hver md Åben gruppe Skolebakken 17, 8000 Århus C onsdage i lige uger Telefonrådgivning mandag 19-21, onsdag tirsdag & torsdag 13-17

2

3 Indhold 4 Info om SIND s Pårørenderådgivning 8 Gruppetilbud 6-18 år 10 Gruppetilbud år 12 Foredrag 14 Tilbud til skoler 16 Råd til pårørende

4 Info om SIND s Pårørenderådgivning SIND's Pårørenderådgivning har til formål at yde rådgivning, vejledning, støtte og undervisning til pårørende til psykisk syge. SIND's Pårørenderådgivning startede som et græsrodsprojekt i 1987, af en gruppe pårørende under Landsforeningen SIND. Rådgivningen er i dag en selvejende aktivitet, der samarbejder med Landsforeningen SIND's kredsbestyrelse i Århus Amt. SIND's Pårørenderådgivning er ligeledes en del af DE9 - Foreninger for pårørende til psykisk syge i Århus Amt. Rådgivningen er økonomisk støttet af Århus Amt, Århus Kommune og nogle af omegnskommunerne. SIND's Pårørenderådgivning har ansat en daglig leder, en deltidssekretær og tre psykoterapeuter, samt beskæftiger unge i jobtræning. Derudover har vi et bredt netværk af frivillige erfarne pårørende, både unge og ældre, som er en vigtig del af vores arbejdsstyrke. For yderligere oplysninger kan vi kontaktes på tlf / eller du kan kigge på Svarer vi ikke kan du indtale en besked på vores telefonsvarer. Alle henvendelser er gratis og du kan være anonym. Vi har ligeledes tavshedspligt. Vi tilbyder Åben rådgivning Man , Ons og Tors På Psykiatrisk Hospital, Skovagervej 2, bygn. 23, 8240 Risskov, i stueetagen under PsykInfo, bus nr. 6, 12 og 16. Tlf Telefonrådgivning Man , Tirs. og Tors , Ons Tlf Juridisk rådgivning Man , samt 1. Man. i hver md Tlf

5 Åben pårørendegruppe for alle Skolebakken 17, 8000 Århus C Gruppen mødes med en professionel terapeut hver onsdag i lige uger, kl Der vil som oftest være 2-4 pårørende, som får støtte og vejledning og kan tale sammen helt anonymt. Det er muligt at deltage i denne gruppe, så længe man har lyst. Individuelle- og parsamtaler med en professionel terapeut Grupper for børn og unge mellem 6-13 år og år Disse grupper mødes 10 gange á 2 timer, med to voksne, hvoraf den ene er professionel terapeut fra SIND's Pårørenderådgivning, og den anden er fra den kommune, hvor gruppen afvikles. Grupper for unge mellem 18 og 30 år En gruppe består af 8 deltagere, som ledes af en professionel terapeut. Gruppen mødes 25 gange á 2 timer, en gang om ugen, og strækker sig over et halvt år. Formålet er at rådgive, vejlede og støtte de unge, for derved at give dem nogle redskaber til at tackle de følelser og krav, der er forbundet med at være "ung pårørende". Søskendegrupper Gruppen mødes med en professionel terapeut 12 gange á 2 timer, en gang om ugen. Lukkede grupper for voksne En gruppe på 8 voksne mødes ugentlig 10 gange á 2 timer med en professionel terapeut.

6 Seniorgruppe en åben gruppe Seniorpårørende er man fra 60 års alderen, men andre interesserede er også velkomne. Det kan være tungt at være seniorpårørende over mange år, og både have rollen som forældre til voksne psykisk syge børn, samt rollen som bedsteforældre. Der er brug for tilbagevendende støtte, rådgivning, orientering om aktuelle emner og gensidig dialog seniorer i mellem. Møderne finder for tiden sted hvert kvartal. Tidspunkt for møderne kan fås på tlf Selvhjælpsgrupper Når en lukket voksen gruppe eller en ungegruppe slutter, kan gruppen få støtte til at fortsætte som en selvhjælpsgruppe, med mulighed for supervision, hvis der er behov for det. Bisidder I et mindre omfang er vi bisidder. Det kan finde sted i psykiatrien, i socialpsykiatrien eller hjemme hos den pågældende familie afhængig af problemets karakter. Kurser i frivillig rådgivning og undervisning Kurset etableres for ca. 8 deltagere, hvor indhold og længde varierer efter behov. Formålet er at få viden om nogle pædagogiske metoder, herunder etik og tavshedspligt til brug ved rådgivning og undervisning af forskellige målgrupper. Endvidere, at den pårørende lærer nogle teknikker til at formidle dele af egen livshistorie, med henblik på selvforståelse og som et redskab til at formidle viden og følelser til andre, om det at være pårørende. Foredrag Foredrag tilbydes, om det at være pårørende til en psykisk syg og henvender sig primært til behandlere og studerende indenfor social- og sundhedssektoren, gymnasier, politikere m.v. 6

7 Undervisning i folkeskolen I vores folkeskoleprojekt underviser vi 6-10 kl. i, hvad det vil sige at være psykisk syg og pårørende til... Formålet med vores foredrag og undervisning er at udbrede kendskab til, hvordan psykisk sygdom kan påvirke en familie. Udgivelser af SIND's Pårørenderådgivning Idékatalog, af Joan Stæhr. SIND s Pårørenderådgivning Aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre. Er det min skyld mor græder?, af Helle Bossow & Lisbeth Høi Christensen. SIND's Pårørenderådgivning, En børnebog for børn og voksne. Skøre sjæle de pårørende fortæller. Red. af Ulla Bjulver & Rie Pedersen. Udgivet på forlaget Systime Min far er bange, af Marianne Lindgreen. SIND's Pårørenderådgivning En børnebog for børn og voksne. Rapporter tilgængelig på vores hjemmeside Søskende til psykisk syge. En undersøgelse af søskendes problemer og behov for støtte. Januar Center for Evaluering har udarbejdet rapporten for SIND s Pårørenderådgivning. De usynlige børn. Statusrapport vedrørende enkeltsamtaler og ad hoc grupper for børn og unge under 18 år. April Joan Stæhr. Vores brochurer For pårørende til psykisk syge samlet oversigt over aktiviteter i SIND s Pårørenderådgivning Er du pårørende til en psykisk syg? Råd til pårørende Gruppetilbud 6-18 år Gruppetilbud år Foredrag Undervisning Kost, motion, livskvalitet

8 Gruppetilbud 6-18 år Til dig som er under 18 år Det kan være svært for mange børn at forstå, hvad der sker, når en forælder har det svært, for eksempel at voksne græder, bliver meget vrede eller forandrer sig, og ikke altid er de stærke. Tænker du en gang imellem: At det er svært at have en mor, far, søster eller bror, der har psykiske vanskeligheder eller er psykisk syg? Om du måske også selv kan blive syg? Om det kan være din skyld, eller føler du skam over, at der er en i familien, der er psykisk syg? At det ville være rart at have jævnaldrende at snakke med? Hvad kan vi tilbyde dig? Du kan møde andre på din egen alder i en lille gruppe på 6-8 børn Gruppen mødes 10 gange á 2 timer én gang om ugen efter skoletid med to voksne. Hvordan kan vi støtte dig? I gruppen kan du snakke med andre om dine bekymringer og udveksle ideer med dem. Du vil få støtte til at passe på dig selv og til, hvordan du bedst kan forstå den, der er psykisk syg. Du kan lære noget om, hvad psykisk sygdom er. 8 Hvor og hvornår skal gruppen mødes? Når vi ved besked om, hvornår vi kan lave et tilbud i dit lokalområde, kan vi give besked om, hvor vi skal mødes, og hvilken ugedag og klokkeslæt møderne vil finde sted. Forudsætningen for at der kan oprettes en gruppe i din kommune er, at der er 6-8 børn i samme aldersgruppe. Derfor kan der gå nogen tid fra du henvender dig første gang, til der er oprettet en gruppe i netop den kommune hvor du bor.

9 Til forældrene Hvad kan vi tilbyde? SIND s Pårørenderådgivning har et tilbud for børn og unge under 18 år, som har en far, mor, søster eller bror, der er psykisk syg. Vi laver grupper på 6-8 deltagere, og der vil altid være to professionelle gruppeledere til stede. Tilbuddet er anonymt og gratis. Hvad sker der i en børnegruppe? Vi vil rådgive og støtte børnene ud fra de ønsker og behov de har. Vi vil undervise om psykiske sygdomme. Vi vil sammen med gruppen skabe et sted, hvor vi kan snakke med hinanden og få nogle gode oplevelser sammen. Gruppesnakken vil foregå i en god tone og med respekt for det enkelte barn og for hele familien. Hvordan kan vi samarbejde? Vi ønsker at få et godt samarbejde med jer som forældre. Derfor vil vi gerne komme og besøge jer, dels for at snakke om jeres ønsker og om vores tilbud, og dels for at finde ud af om dette tilbud er det rette til jeres søn/datter. Efter at gruppeforløbet er stoppet, vil vi gerne holde et afsluttende møde med jer. Hvordan kan I træffe os? I kan ringe til SIND s Pårørenderådgivning, tlf , eller til gruppeleder, Joan Stæhr, tlf I er altid velkomne til at ringe, hvis der er noget, som I gerne vil spørge om. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

10 Gruppetilbud år SIND s Pårørenderådgivnings gruppetilbud til unge pårørende Ung pårørende er du når: du har en far, mor eller søskende, der er/har været psykisk syg fra du var barn eller teenager. du har en kæreste, ægtefælle eller er nært tilknyttet en person, der er psykisk syg. du er mellem 18 og 30 år. Formålet med unge pårørendes gruppetilbud At rådgive, vejlede, støtte unge. At lære unge nogle metoder til at blive bedre til at klare de følelser og krav, der er forbundet med at være ung pårørende. At formidle erfaringer fra projektet videre til andre, sammen med gruppen af unge pårørende. Form og tid En gruppe består af 6-8 deltagere, der ledes af en professionel gruppeleder, med erfaring i at arbejde med grupper, samt indgående kendskab til psykiatri. En gruppe mødes 25 gange á to timer, én gang om ugen. Et forløb strækker sig over ca. 6 måneder, bortset fra ferier og helligdage. De unge, som er interesseret i et sådant gruppeforløb, vil blive tilbudt en forsamtale, hvor de blandt andet får mulighed for at fortælle om deres situation og erfaring som pårørende. De vil også blive informeret om rammer og indhold i gruppeforløbet. Der er tavshedspligt i gruppen og gruppetilbuddet er gratis. 10

11 Søskendegrupper At være søskende til en psykisk syg har sine egne problemer, som tidligere har været overset. Det vil vi nu råde bod på. Formålet og formen er det samme som for førnævnt ungegrupper. En søskendegruppe mødes 12 gange á to timer, en gang om ugen. Yderligere oplysninger Tlf Uden for telefontid kan du indtale en besked på vores telefonsvarer, og vi vil kontakte dig snarest. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. Evaluering af Unge pårørendegrupper I december 1998 udkom evalueringsrapporten: Jeg var bange for selv at blive psykisk syg. 56 unge pårørende til sindslidende fortæller om deres udbytte af et støtteforløb i SIND's Pårørenderådgivning i Århus Amt. Evalueringen fortsætter. Den unge udfylder et spørgeskema før start, ved slutningen af forløbet og ca. 10 måneder efter med henblik på en senere opdatering af evalueringsrapporten. Svarene er anonyme. Indtil nu... Pr. 1. maj 2006 er der etableret 30 grupper for unge. 200 unge er startet i grupperne, heraf er 179 kvinder og 21 mænd. 23 unge kvinder er holdt op undervejs er flyttet, startet på en anden uddannelse eller har ikke følt, at tilbudet var for dem. Ca. 1/3 af de unge er i en uddannelse indenfor social- og sundhedsuddannelserne. Grupperne har mulighed for at fortsætte som en selvhjælpsgruppe. 11

12 Foredrag SIND s Pårørenderådgivning tilbyder foredrag om det at være pårørende til en person med en psykisk sygdom. Pårørende er du, hvis du har en mor, far, bror, søster eller et andet nært familiemedlem, der har en psykisk sygdom. Vi tilbyder foredragene til folkeskoler, efter- og ungdomsskoler, behandlere og studerende indenfor social- og sundhedssektoren, gymnasier, politikere m.v. Vores foredragsholdere er selv pårørende til en person med en psykisk sygdom. De fortæller levende og engageret dele af deres egen personlige historie. Foredragsholderne har gennemført et kursus i undervisningsteknik og livshistoriefortælling, og de formår at etablere en god dialog og diskussion. Tilbud til behandlere og studerende indenfor social- og sundhedssektoren, gymnasier, politikere m.v. Foredrag tilbydes generelt om at være pårørende til en person med en psykisk sygdom og de roller der er forbundet hermed, og specifikt om at vokse op som barn af en psykisk syg mor eller far eller søskende til en psykisk syg. Formål med foredragene 12 At komme i dialog med behandlere og studerende med henblik på at diskutere holdninger og værdier i forhold til psykisk sygdom. At bidrage med information, der kan medvirke til bedre forståelse af psykisk sygdom.

13 At formidle personlige erfaringer om det at være pårørende. at nedbryde det tabu, som ofte er forbundet med psykisk sygdom, og at se familien som en helhed. at fortælle om, og synliggøre den magtesløshed, som den pårørende oplever, når én i familien bliver syg. at sætte fokus på, hvor meget det ændrer familielivet og netværket, at have en nær person, der er psykisk syg, ofte i lang tid. Et foredrag indeholder ofte tre områder: den pårørendes egen historie om det at være pårørende spørgsmål til og diskussion om historien oplysning om SIND s Pårørenderådgivnings organisation og aktiviteter og hvor man kan hente hjælp, hvis der er brug for det. Form og indhold samt honorar Foredragets form og indhold samt honorar aftales nærmere med SIND s Pårørenderådgivning eller foredragsholderen. Ofte tager 2 pårørende ud sammen, eks. en pårørende til et barn eller ægtefælle og en ung pårørende, som er barn af en psykisk syg. Kontakt os for flere informationer I er velkomne til at kontakte vores undervisningskoordinator, Joan Stæhr, på tlf , hvor undervisningens form, indhold, tidspunkt og honorar kan aftales. 13

14 Tilbud til folkeskoler, efter- og ungdomsskoler Fra vores erfaring med undervisning i blandt andet folkeskoler ved vi, at der i en skoleklasse ofte sidder enkelte elever, der har en psykisk syg pårørende. Disse børn går typisk rundt med tunge problemer i forhold til deres nære familie. Da psykisk sygdom i familien for mange er tabu, går der almindeligvis lang tid, inden børnene får delt deres bekymringer og vanskeligheder med andre voksne. Formålet med undervisningen I SIND s Pårørenderådgivning ønsker vi at medvirke til at skabe en større åbenhed om og forståelse for dét at være barn af en psykisk syg forælder. Vores formål med undervisningen er derfor: At komme i dialog med de unge i skolerne med henblik på at diskutere holdninger og værdier i forhold til psykisk sygdom. At forebygge mobning, isolation og tavshed hos unge, der er pårørende til en person med en psykisk sygdom. At give eleverne information, der kan medvirke til bedre forståelse af psykisk sygdom. At formidle personlige erfaringer om det at være pårørende. Det er vores erfaring fra undervisning på skoler, at det at underviserne står frem og fortæller deres historie ofte gør, at de unge tør åbne sig. Det viser sig ofte, at enkelte elever i en klasse sidder med tunge problemer i forhold til sin nære familie. Her kan undervisningen være til stor støtte. 14

15 Forslag til en temadag Start med et oplæg I kan få en underviser til at fortælle sin historie som pårørende efterfulgt af tid til spørgsmål, samtale og evaluering. Undervisningen varer typisk 2-3 timer. Fortsæt selv med udgangspunkt i vores klassesæt Inden undervisningsforløbet bestiller I et klassesæt indeholdende hæfterne Til lærerne og Til eleverne. Hæfterne kan give anledning til samtale og diskussion om det at vokse op med en psykisk syg forælder eller søskende. Kontakt os for flere informationer I er velkomne til at kontakte vores undervisningskoordinator, Joan Stæhr, på tlf , hvor undervisningens form, indhold, tidspunkt og honorar kan aftales. 15

16 Råd til pårørende Kræv ikke det umulige af dig selv Du kan ikke gøre eller sige noget, der uden videre gør den syge rask. Det er der heller ingen andre, der kan. Helbredelse kan være en langstrakt proces, der må hjælpes på vej af mange forskellige faktorer. Du kan give dit bidrag til at gøre patientens angst, ensomhed og kaos mindre; men du kan ikke fjerne symptomerne eller forhindre, at de opstår. Det bedste, du kan gøre er, at være opmærksom og søge at vise interesse og forståelse. Men forvent ikke, at du altid kan forstå, hvad der sker i den syge. Hans / hendes måde at opleve på kan afvige så meget fra den måde, du oplever på, at det er svært - måske umuligt - at følge med i, hvad der sker. Kræv ikke det umulige af den syge, men forvent det rimelige De psykotiske forstyrrelser kan ikke overvindes ved viljestyrke eller ved, at patienten tager sig sammen. Forstyrrelserne skyldes heller ikke et ønske om at være syg eller vanskelig. Krav om, at den syge blot skal glemme, undertrykke eller se bort fra symptomerne, kan let øge hans følelse af ensomhed og af, at man ikke forstår ham. Selv om du ved, hvor svært patienten har det, er der imidlertid ingen grund til, at du helt undgår at forvente noget af ham. Der er som regel ressourcer og sunde sider at trække på, og sygdommen behøver ikke at forhindre patienten i at deltage i forskellige dagligdags aktiviteter. Han kan på den måde vedligeholde nogle af sine normale færdigheder, og aktiviteten kan i nogen grad aflede hans opmærksomhed fra symptomerne. For stor passivitet medfører let, at de psykotiske symptomer optager stadig mere plads hos den syge, - ligesom for kraftigt ydre pres og alt for store krav fra omgivelserne undertiden bevirker, at forstyrrelserne tager til. 16

17 Lyt til det, den syge siger Hvis du virkelig lytter, kan du bedre få fat i, hvordan verden ser ud med patientens øjne, selv om han måske udtrykker sig forvirret og akavet. Lyt til de følelser, der ligger i det, der siges; føler han sig bange, ked af det, vred, håbløs, skuffet? Hvordan opfatter han sig selv og sine omgivelser? Føler han, at tingene er helt ude af kontrol, eller at kontrollen ligger uden for ham selv? o.s.v. Evnen til at lytte nedsættes, hvis man har et andet formål med lytningen end blot at lytte og forstå. Hvis du f.eks. først og fremmest er opsat på at få patienten til at ændre opfattelse eller til at ændre sig på andre måder, får du sværere ved at høre ordentligt efter, fordi dine egne ideer og planer tager en del af din opmærksomhed. Så prøv at lytte blot for at lytte og forstå, så godt som det nu er muligt. Læg mærke til, hvordan du selv reagerer. På den måde kan du bruge dig selv som et slags instrument, der viser, hvad der sker i den syge. Dine egne følelser kan undertiden afspejle det, patienten føler, eller de kan fortælle dig noget om, hvilket forhold patienten ønsker at have til dig og andre mennesker. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at være klar over, om de følelser, der kommer frem i dig, virkelig udløses af det, patienten gør, eller om de skyldes helt andre ting. Bliver du f.eks. irriteret, fordi den syge siger noget, der krænker dig, eller som virker truende på dig? Eller skyldes din irritation noget, der er sket tidligere, og som slet ikke har noget at gøre med patienten? Vis, at du interesserer dig for den syge og prøver at forstå ham. Det kan du bl.a. gøre ved at fortælle patienten, hvordan du opfatter det, han siger eller gør. Du kan også lægge op til, at han fortæller mere om sine tanker, følelser eller oplevelser. Hvis han f.eks. siger: Når jeg kommer ind et sted, kan folk se, hvad der sker inde i hovedet på mig, - de kan læse mine tanker, - så kan du spørge: Bliver du så bange? eller: Hvad sker der så med dig? - hvis du altså gerne vil vide det! - Her er det vigtigt, at du føler dig frem og undgår at være for pågående. 17

18 Som enhver anden har den syge sine naturlige grænser, der må respekteres, og selv om du har de bedste hensigter, kan patienten undertiden føle, at du kommer for tæt på. Du må da acceptere, at han trækker sig tilbage eller stopper dig. Husk, at du ikke altid behøver at sige noget Hvis du hører efter det, der bliver sagt, og samtidig viser, at du lytter, kan den syge få en opfattelse af, at han er værd at lytte til, og han kan føle, at det han fortæller, har betydning. Du kan vise, at du lytter ved at vende dig mod ham, nikke og se på ham, mens han taler. Forlang ikke, at du altid har en mening om det, patienten siger, eller at du nødvendigvis skal fortælle ham, hvordan du stiller dig til det. Vær direkte og ærlig og sig kun det, du har dækning for. Sig ikke noget, du ikke mener, eller som du ikke ved noget sikkert om. Foregiv ikke, at du deler de vrangforestillinger eller fikse ideer, den syge måske har. Dog må du gerne fortælle ham, at du godt ved, at disse ideer og forestillinger er sande for ham. Lad heller ikke, som om du kan opleve den syges hallucinationer, men anerkend, at de er virkelige for patienten. Det er som regel klogt at holde sine antagelser om det, der ligger bag patientens handlinger og symptomer, for sig selv. Du har måske nogle tanker om, hvilke følelser og motiver, der får den syge til at reagere eller handle, som han gør. Her kan du sjældent være sikker på, at din opfattelse er rigtig, men du kan risikere, at gøre mere skade end gavn, hvis du giver dig tid til at forklare patientens handlinger og hensigter for ham. Det kan let få helt andre virkninger, end du ønsker. Vær virkelighedens repræsentant, men pres ikke på Gå ikke ind i en diskussion om, hvorvidt patientens vrangideer er rigtige eller ej. Hvis den syge spørger om din opfattelse, kan du give den til kende, men undgå helst at argumentere mod patientens ideer. Forsøg på at tale ham til fornuft og overbevise ham om, at han tager fejl, kan låse ham endnu mere fast og få ham til at forfægte sin overbevisning med endnu større styrke. Det gør han ikke, fordi han er stædig, men fordi 18

19 virkeligheden ser anderledes ud for ham, end den gør for andre mennesker. Det er en af de måder, sygdommen viser sig på. Den sindsyges opfattelse af tingene kan ikke ændres uden videre, men vrangforestillingerne kan ofte sige noget væsentligt om patientens opfattelse af sin situation og om hans følelser. I stedet for at diskutere vrangideer kan du derfor forsøge at tale om det, vrangforestillingerne synes at handle om. Hvis f.eks. patienten siger: Kan du høre, at den sang i radioen er skrevet til mig! - kan du svare: Jeg kan høre, at sangen handler om at være ked af det og savne nogen. Jeg vil gætte på, at det er sådan, at du har det. Det gælder om at vise den syge, hvordan virkeligheden ser ud (for dig og de fleste andre) uden at patienten føler sig ydmyget, kritiseret og afvist ved det. I det nævnte eksempel fortæller du patienten, hvad du tror, han føler, men du gør dig ikke klog på hans bekostning ved at rette på ham, belære ham eller fortolke hans symptomer for ham. Pas på humoren Noget af det patienten siger eller gør, kan måske virke ganske absurd, så man kan fristes til at tro, at det siges eller gøres for sjov. Patienten selv synes imidlertid sjældent, at der er noget morsomt ved det, og hvis andre ler, kan det virke ufølsomt og hensynsløst. Drillerier og latter i forbindelse med patientens symptomer viser ofte, at man mangler forståelse for den angst, vrede og fortvivlelse, den syge måske føler. Det betyder ikke, at man altid skal forholde sig gravalvorlig. Det er selvfølgelig på sin plads at le, når patienten tydeligvis siger eller gør noget for sjov. Humor kan ofte være et tegn på sundhed. Respektér den syges grænser og dine egne Vi har alle vore grænser i forhold til andre mennesker. Det har den syge også. Undertiden har han brug for at holde andre på afstand, og han kan gribes af panik, hvis vi kommer for tæt på, fysisk eller psykisk. Denne angst kan bevirke, at symptomerne forstærkes, - at han lukker yderligere af, eller han reagerer meget voldsomt. På den måde kan hans reaktion være en slags stopsignal. Vi trækker vores grænser for at beskytte os bedst muligt. Den syge kan have et stærkt ønske om kontakt og samtidig være frygtelig bange for at være 19

20 20 sammen med andre mennesker. Han skal derfor have et rimeligt tilbud om kontakt, men ikke presses til samvær. De forestillinger, han gør sig om sit forhold til andre mennesker, kan være meget forskelligt fra dem, vi kender fra os selv. Han kan føle, at der står utroligt meget på spil for ham, og følelserne kan undertiden være voldsommere, end vi andre aner. Det kan ske, at disse følelser overføres til omgivelserne, som så kommer til at føle noget af den samme vrede, angst og fortvivlelse som den syge. Patienten kan også opleve andre mennesker på en anden måde, end de egentlig er. Tilbud om hjælp kan f.eks. opfattes som en art tvang, - som et forsøg på at tage magten fra patienten og gøre ham svag og hjælpeløs. Disse forstyrrelser gør det ofte krævende og udmattende at omgås den syge. Du skal søge at finde den vanskelige balance mellem for meget og for lidt, og det fordrer lydhørhed og respekt, både overfor den syge og overfor dig selv. Patientens væremåde kan vække mange følelser i dig. Du bliver måske vred på ham og har svært ved at beherske dig, eller du bliver bekymret og går ofte og spekulerer på, hvordan han har det, og hvad han foretager sig. Du kommer uværgeligt til at tænke på, hvordan det skal gå i fremtiden, hvis det fortsætter på den måde, og hvordan du skal klare det hele. Du føler dig måske alt for alene med dine problemer, mere eller mindre svigtet af omgivelserne, som du synes hjælper for dårligt. Du kan også gribes af skyldfølelse og spekulere over, hvad du har gjort galt tidligere, eller hvilke fejl du begår nu. Det er almindeligt og normalt at reagere på den måde, men det hjælper ikke patienten, fordi han selv er så sårbar og følsom. Prøv at undgå, om du kan være så meget sammen med den syge, at I går hinanden på nerverne. Det er vigtigt, at han får mulighed for at leve sit eget liv, så selvstændigt som muligt. Han er voksen og har brug for at vide, at han kan tage vare på sig selv, i det mindste i visse henseender. Han klarer sig som regel bedre, hvis han får lov til at leve uafhængigt, så vidt det overhovedet lader sig gøre. Men hvis i nødvendigvis skal tilbringe en hel del tid sammen, så er det bedst at du undgår at engagere dig alt for meget i den syges befindende. Dette kan være noget at det vanskeligste, for det giver dig måske en følelse af, at du ikke er omsorgsfuld nok. Du kan også være bange for, at patienten skal tro, at du ikke er interesseret i hans ve og vel.

21 I det lange løb er det imidlertid bedst for jer begge to. Du lader dig ikke gå så meget på af ham, tærer ikke så meget på dine egne kræfter, kræver ikke det umulige af dig selv, og du føler dig derfor også mindre belastet. Du bliver måske også mindre kritisk overfor ham, mindre bekymret og mindre pylret, hvilket meget vel kan gøre det lettere for ham. Du er ikke alene Du kan gå ud fra, at mange i din situation reagerer på samme måde som du, og du har meget til fælles med mange andre. Dine følelser og tanker og dine vanskeligheder findes i vid udstrækning hos andre, der er tæt på mennesker med store psykiske vanskeligheder. Du kan måske bruge dette fællesskab til noget. Det er godt at vide, at man ikke er helt alene med sine problemer, - andre kender dem og ved, hvordan det føles at have dem. De andre kan også have nogle erfaringer, som du kan bruge, - ligesom de nok kan lære noget af dig. Alle kan have gavn af at snakke med ligestillede om problemerne, så man kan dele tanker og følelser med hinanden og måske finde brugbare udveje. Undertiden kan det være en lettelse blot at få sagt tingene eller lytte til det, andre fortæller. Der vil nok være en del problemer, der ikke lader sig løse uden videre, men som det først og fremmest gælder om at leve med. Også i den forbindelse kan andre være en støtte. 21

22 Kort sagt: 1. Kræv ikke af dig selv, at du kan gøre den syge rask eller forhindre, at han bliver syg igen. Kræv ikke det umulige. 2. Forlang ikke, at den syge blot skal glemme, undertrykke eller se bort fra sine symptomer. De kan ikke overvindes med viljestyrke. 3. Forvent det rimelige af den syge, så han bruger sine ressourcer og sunde sider så godt som muligt. 4. Lyt til det den syge siger og ikke mindst de følelser og holdninger, der ligger i det, han siger. Lyt for at forstå, ikke for at forandre den syge. 5. Læg mærke til dine egne reaktioner på den syge. På den måde kan du nogle gange bedre finde ud af, hvad han føler eller ønsker. 6. Vis det så tydeligt som muligt, hvis du interesserer dig for den syge og gerne vil forstå, hvordan han har det. Stil spørgsmål, men respekter de grænser, han selv trækker. 7. Husk, at du ikke altid behøver at sige noget, - du kan nøjes med at lytte opmærksomt. Du behøver ikke altid at have en mening om det, han siger eller gør. 8. Vær direkte og ærlig og sig kun det, du virkelig mener. Foregiv ikke, at du deler den syges vrangideer eller kan opleve hans hallucinationer, men fortæl ham gerne, at du godt ved, at de er virkelige for ham. 9. Gør dig ikke klog på den syge, fortæl ham ikke, hvad du tror, der ligger bag hans handlinger og symptomer. Undlad at fortolke og forklare hans handlinger og hensigter for ham. 22

23 10. Undgå at argumentere mod den syges vrangforestillinger. Sig, hvad du mener, hvis han spørger dig, men prøv ikke at overbevise ham eller tale ham til fornuft. Vær virkelighedens repræsentant, men pres ikke på. 11. Vær ikke morsom på den syges bekostning. Lad være med at drille ham eller le ad ham på grund af symptomerne. 12. Vær opmærksom på de grænser, den syge trækker for at beskytte sig selv og respekter hans oplevelser og følelser. 13. Undgå at være så meget sammen med den syge, at I går hinanden på nerverne. Giv ham mulighed for at leve sit eget liv så selvstændigt som muligt. 14. Undgå at engagere dig for meget i den syges velbefindende og accepter, at du selv har begrænset tid og kræfter. Du har ret til at tage hensyn til dig selv og til at leve dit eget liv. 15. Søg fællesskab med ligestillede, der kender problemerne. Kilde: SIND s Pårørenderådgivning takker psykolog Bent Brok, fordi vi har måttet anvende hans Råd til pårørende i denne folder. Den har tidligere været trykt i Sagt og skrevet i 1997, et blad som SIND s pårørendeudvalg udgiver. 23

24 SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING At blive mødt, hørt og set af andre med respekt for den man er, er vejen til et helt liv. Sammen kan vi mere Administration Skovagervej 2, bygn Risskov Tlf. rådgivning: Tlf. kontor : paa@sind.dk Åben rådgivning Skovagervej 2, bygn. 23 mandag 15-17, onsdag & torsdag Juridisk rådgivning Skovagervej 2, bygn. 23 hver mandag samt 1. mandag i hver md Åben gruppe Skolebakken 17, 8000 Århus C onsdage i lige uger Telefonrådgivning mandag 19-21, onsdag tirsdag & torsdag 13-17