Den private sektors nettofordringserhvervelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11.1.1. Den private sektors nettofordringserhvervelse"

Transkript

1 Kapitel 11. Sektorbalancer Sektorbalancer I dette kapitel beskrives nettofordringserhvervelserne for de tre hovedsektorer privat sektor, offentlig sektor og udland. I afsnit 11.2 følger en præsentation af, hvorledes rentestrømmene mellem de enkelte sektorer er modelleret Nettofordringserhvervelser En nettofordringserhvervelse er udtryk for en finansiel opsparing i en given sektor og er lig med forskellen mellem sektorens indtægter og udgifter. Nettofordringserhvervelsen er dermed lig med forskellen mellem sektorens opsparing den del af den disponible indkomst som ikke forbruges og sektorens investeringer. Bestemmelsen af nettofordringserhvervelserne er af stor betydning for de samlede modelegenskaber. Det er således nettofordringserhvervelserne, der fastlægger udviklingen i de enkelte sektorers finansielle formue og gæld, hvilket er af central betydning i det dynamiske perspektiv. Ud over den direkte interesse i at få bestemt den forbrugsbestemmende formue, den offentlige gæld eller udlandsgælden er disse størrelser af afgørende betydning i forbindelse med fastlæggelsen af sektorernes rentebetalinger. Nettofordringserhvervelserne spiller endvidere en central rolle i forbindelse med sammenhængen mellem den finansielle delmodel og den øvrige del af modellen (jf. i øvrigt kapitel 12). I ADAM bestemmes nettofordringserhvervelserne for den private sektor og for den offentlige sektor samt nettofordringserhvervelsen over for udlandet. Nettofordringserhvervelsen for disse tre hovedsektorer i den institutionelle opdeling i nationalregnskabet bestemmes med udgangspunkt i indtægter og udgifter for de enkelte sektorer. Både den offentlige sektors nettofordringserhvervelse og nettofordringserhvervelsen over for udlandet bestemmes direkte ud fra en opstilling af indtægter og udgifter, mens den private sektors nettofordringserhvervelse modelteknisk bestemmes ud fra nationalregnskabs-identiteten: Private sektors nettofordringserhvervelse + Offentlige sektors nettofordringserhvervelse (11.1) = Nettofordringserhvervelse over for udland I modellen er der af hensyn til den finansielle delmodel endvidere bestemt nettofordringserhvervelser i en række undersektorer; det drejer sig bl.a. om private livsforsikringsselskaber og pensionskasser og de offentlige fonde Den private sektors nettofordringserhvervelse Rent modelteknisk bestemmes den private sektors nettofordringserhvervelse, Tfpn, som nævnt residualt ud fra den offentlige sektors nettofordringserhvervelse, Tfon, og nettofordringserhvervelsen over for udlandet, Tfen. En eksplicit opstilling af den private sektors indtægter og udgifter giver imidlertid et mere instruktivt billede af sektorens nettofordringserhvervelse:

2 186 Kapitel 11. Sektorbalancer Tabel Den private sektors nettofordringserhvervelse Indtægter: ADAM-navn Mia. kr Bruttofaktorindkomst... Yf Indkomstoverførsler... Ty Renteindtægter, netto... Tipn 12.8 Øvrige indtægter, netto... Taour+Tkou (Taoir+Typri+Tkoi+Iov) Twen+Tken Indtægter, i alt Udgifter: Forbrug... Cp Investeringer... I Io Direkte skatter... Sd Andre skatter... Sa 15.7 Udgifter, i alt Privat nettofordringserhvervelse... Tfpn 26.4 Anm: Forskellen mellem indtægter og udgifter er frem til og med 1989 ikke nøjagtig lig med nettofordringserhvervelsen. Afvigelsen dækker over nationalregnskabets særlige "afstemningskonto". De dominerende poster på den private sektors indtægtsside er bruttofaktorindkomsten og indkomstoverførslerne. Den private sektors nettorenteindtægter udgør kun en meget lille andel af de samlede indtægter. I multiplikatoreksperimenter er renteindtægterne imidlertid af stor betydning ikke mindst i det længere perspektiv, fordi evt. forskydninger i den private sektors nettofordringserhvervelse akkumuleres i sektorens formueog gældsposter, der igen trækker renteindtægter hhv. -udgifter med sig. Posten øvrige indtægter dækker over bl.a. netto-kapitaloverførsler fra det offentlige, Tkou Tkoi,ogfra udlandet, Tken, løn mv. fra udlandet, Twen, samt en række småposter på det offentlige budget, der vedrører den private sektor. For alle praktiske formål er denne post eksogent fastlagt i modellen, hvorfor den i multiplikatorsammenhæng er uinteressant. På udgiftssiden er de tre store poster privat forbrug, private investeringer og direkte skatter. Den sidste post andre skatter, jf. afsnit , er af mindre betydning både i absolut størrelse og i forbindelse med almindelige multiplikatoranalyser. Af hensyn til den finansielle delmodel i ADAM fastlægges endvidere nettofordringserhvervelsen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, Tffpn. Dette sker med udgangspunkt i en modellering af denne sektors nettorenteindtægter, nettoindbetalinger (der fastlægges som en andel af lønsum og restindkomst) og realrenteafgiftbetalinger.

3 Kapitel Nettofordringserhvervelser Nettofordringserhvervelsen over for udlandet Nettofordringserhvervelsen over for udlandet betalingsbalancen bestemmes i modellen ud fra en eksplicit opstilling af indtægter og udgifter. Tabel Nettofordringserhvervelsen over for udlandet betalingsbalancen ADAM-navn Mia. kr. i 1991 Vare- og tjenestebalance: Eksport (varer og tjenester)... E Import (varer og tjenester)... M Saldo... Envt 50.4 Renteindtægter, netto... Tien 35.9 EU-overførsler, netto... Tenf 1.5 Ensidige overførsler fra udland... Tenu 8.7 Løn mv. fra udland, netto... Twen 1.9 Kapitaloverførsler fra udland... Tken 0.2 Nettofordringserhvervelse over for udlandet... Tfen 8.9 Overgang til betalingsbalancens løbende poster: Korrektion for Færøerne og Grønland mv., netto... Enfg+Tufgn+Tkfgn 4.1 Officiel betalingsbalancesaldo... Enl 13.0 Udgangspunktet for bestemmelsen af nettofordringserhvervelsen over for udlandet er vare- og tjenestebalancen, der fremkommer som forskellen mellem eksport og import (af varer og tjenester). Til vare- og tjenestebalancen lægges en række poster, hvoraf nettorenteindtægterne fra udlandet er den numerisk største og i multiplikatorsammenhæng mest interessante; nettorenteindtægterne bestemmes, jf. afsnit 11.2, med udgangspunkt i udlandsgælden og en dansk, tysk og amerikansk rente. Overførsler fra EU bestemmes hovedsagelig ud fra momsgrundlaget (Danmarks budgetbidrag) og ud fra landbrugseksporten (FEOGA-bidrag = Tefe). Ensidige overførsler fra udlandet, der hovedsagelig indeholder ulandsbistand, bestemmes som en andel af bruttonationalindkomsten. De resterende poster, løn mv. og kapitaloverførsler er eksogene og i øvrigt af ubetydelig størrelse. Nettofordringserhvervelsen over for udlandet afgrænses i henhold til nationalregnskabets definitioner. Nationalregnskabet dækker kun selve Danmark og ikke Grønland og Færøerne. For at nå betalingsbalancens løbende poster må der derfor korrigeres for nettoeksport og nettooverførsler vedrørende Grønland og Færøerne. Den officielle betalingsbalance dækker således hele det danske valutaområde.

4 188 Kapitel 11. Sektorbalancer Den offentlige sektors nettofordringserhvervelse Nettofordringserhvervelsen for den offentlige sektor bestemmes på baggrund af sektorens indtægter og udgifter. De største af dem er nærmere beskrevet i kapitel 10. Tabel Den offentlige sektors nettofordringserhvervelse ADAM-navn Mia. kr Indtægter: Bruttorestindkomst (afskrivninger)... Iov 7.9 Overskud af off. virksomhed... Tiov 5.4 Renteindtægter mv.... Tioii 31.8 Indtægter af jord og rettigheder... Tior 0.7 Indirekte skatter... Siaf Direkte skatter... Sd Andre skatter... Sa 15.7 Andre driftsindtægter... Taoi 23.8 Andre kapitalindtægter... Tkoi 4.2 Indtægter, i alt... Tfoi Udgifter: Forbrug... Co Renteudgifter... Tiou 61.1 Subsidier... Sisu 28.7 Indkomstoverførsler til husholdninger... Ty Investeringer... Io 15.8 Andre driftsudgifter... Taou 20.7 Andre kapitaludgifter... Tkou 1.5 Udgifter, i alt... Tfou Offentlig nettofordringserhvervelse... Tfon 17.5 Posterne overskud af off. virksomhed, indtægter af jord og rettigheder samt andre kapitalindtægter/-udgifter fastlægges eksogent, mens alle øvrige indtægter og udgifter bestemmes endogent, jf. bl.a. kapitel 10. Posterne andre driftsindtægter og -udgifter indeholder foruden en eksogen restkomponent en række af posterne på betalingsbalancen bl.a. overførsler fra EU, samt ensidige overførsler fra udlandet (bl.a. ulandsbistand). Af hensyn til den finansielle delmodel i ADAM bestemmes de offentlige fondes nettofordringserhvervelse, Tffon, særskilt. Dette sker på baggrund af en modellering af fondenes nettorenteindtægter, indbetalingerne, og deres realrenteafgiftbetalinger. Endvidere foretages en bestemmelse af den statslige sektors nettofordringserhvervelse, Tfsn. 1 Denne bestemmes residualt ud fra den samlede offentlige sektors nettofordringserhvervelse, de offentlige fondes nettofordringserhvervelse og kommunernes eksogent fastlagte nettofordringserhvervelse, Tfkn. 1 Denne saldo stammer som de øvrige poster nævnt i dette afsnit fra nationalregnskabet. Statsregnskabets saldo på drifts-, anlægs- og udlånsposterne (DAU) er derimod ikke dækket af modellen.

5 Kapitel Rentestrømme Rentestrømme De enkelte sektorers renteindtægter og -udgifter bestemmes i modellen med udgangspunkt i sektorernes aktiver og passiver og tilhørende rentesatser. Udgangspunktet for rentestrømsrelationerne er følgende skitse: (11.2) T Wv Wf iv if a Sektorens renteindtægter/-udgifter Sektorens variabelt forrentede formue Sektorens fast forrentede formue Rentesats hørende til variabelt forrentede formue Rentesats hørende til fast forrentede formue Afdragsandelen I henhold til relation (11.2) vil den betragtede sektors rentestrøm ændres som følge af: Ændring i rentestrømmen vedrørende den variabelt forrentede del af sektorens formue, jf. første led i (11.2). Rentestrømmen på den variabelt forrentede del af formuen beskrives som mediobeholdningen af variabelt forrentede fordringer ganget med den relevante rentesats. Ændringer i denne størrelse kan ske som følge af enten beholdningsændringer eller ændringer i rentesatsen. 2 Ændring i rentestrømmen som et resultat af en ændring i medio-beholdningen af fast forrentede fordringer, jf. det andet led. Ændring i rentestrømmen som et resultat af afdragseffekter, jf. leddet i den kantede parentes. Dette led beskriver den ændring i rentestrømmen, der skyldes, at en del af den fast forrentede formue, a, afdrages og kan genplaceres til den aktuelle rente; herved fås en rentestrøm på den genplacerede formue af størrelsesordenen a if Wf -3/2, mens rentestrømmen på den afdragne del, a(t -1 -iv -1 Wv -3/2 ), bortfalder. Relation (11.2) bestemmer det langsigtede niveau for rentestrømmen: (11.3) Dette langsigtsniveau bestemmes af afdragsleddet, der optræder i niveau i en specifikation, som i øvrigt er i ændringer; afdragsleddet kan derfor tolkes som et traditionelt fejlkorrektionsled. Afdragsandelen bestemmer hastigheden, hvormed den observerede rentestrøm tilpasser sig det langsigtede niveau givet ved (11.3): Jo højere afdragsandel, jo hurtigere tilpasning. Afdragsandelen har en umiddelbar tilknytning til den gennemsnitlige restløbetid. Som tommelfinger-regel gælder det, at afdragsandelen er lig 1/(gennemsnitlig restløbetid). Eksempelvis vil en afdragsandel på 0.20 svare til en gennemsnitlig restløbetid på 5 år. I ADAM antages det, at en given sektor, hvis rentebetalinger formuleres med udgangspunkt i (11.2), holder enten "korte" papirer eller "lange" papirer. "Korte" papirer repræsenteres ved en afdragsandel på 0.20; mens "lange" papirer repræsenteres ved en afdragsandel på Det bemærkes, at rentestrømmen på langt sigt, jf. (11.3), er homogen af 1. grad i både 2 Beholdningsstørrelser ultimo-dateres i ADAM. Medio-beholdningen af en fordring fås derfor som gennemsnittet af denne og forrige periodes ultimo-beholdning: W medio =(W+W 1 )/2 = W 1/2.

6 190 Kapitel 11. Sektorbalancer rentesats og formue. Baggrunden for, at den mere indviklede specifikation (11.2) er valgt som udgangspunkt for modelleringen af rentestrømmene, er ønsket om eksplicit at tage højde for den langsomme tilpasning til den langsigtede rentestrøm, der skyldes, at en del af fordringerne er fast forrentede; hvis alle fordringer i en sektor var variabelt forrentet, ville rentestrømsrelationerne kunne specificeres mere simpelt som (11.3). I forhold til de samlede modelegenskaber er bestemmelsen af sektorernes rentestrømme af stor betydning ikke mindst for det dynamiske forløb. En ændring af en sektors udgiftstilbøjelighed fx en ændring af forbrugskvoten vil via nettofordringserhvervelsen akkumuleres i de enkelte sektorers finansielle formue eller gæld. Via bestemmelsen af rentestrømmene i henhold til (11.2) eller (11.3) vil sektorernes nettorenteindtægter påvirkes, hvilket igen via nettofordringserhvervelserne vil påvirke formue og gæld. Disse dynamiske effekter vil give anledning til en fortsat påvirkning af nettofordringserhvervelserne og kan virke potentielt destabiliserende på det dynamiske forløb: Øges eksempelvis den offentlige sektors gæld, vil nettorenteudgifterne stige og påvirke nettofordringserhvervelsen negativt. Dette vil yderligere øge gældens størrelse og vil med rentes rente føre til stadigt stigende renteudgifter og akkumulerende gæld. Ikke alle rentestrømsrelationer er bygget over helt samme skitse som (11.2), men afvigelserne er stort set ubetydelige. I forhold til (11.2) bør det bemærkes, at der i flere af de modellerede rentestrømme optræder flere forskellige fordringstyper med hver sin tilknyttede rentesats. Herved kompliceres relationernes fremtræden, men de fundamentale egenskaber påvirkes ikke; dog vil forskydninger i rentestrukturen eller porteføljeomlægninger mellem fordringer, der forrentes med forskellig rentesats, kunne give anledning til ændringer i rentestrømmene. Et potentielt problem ved modelleringen af rentestrømmene er valget af relevant rentesats. I modellen indgår således kun den gennemsnitlige obligationsrente. I det omfang en sektors beholdning af obligationer eksempelvis har en kort varighed, må man i almindelighed forvente, at forrentningen af denne beholdning vil være lavere end markedets gennemsnitlige obligationsrente. Dette har konsekvenser, ikke mindst i forhold til det langsigtede niveau for rentestrømmen, jf. (11.3), hvor det er den i modellen anvendte rente, der bestemmer størrelsen af den langsigtede rentestrøm De enkelte sektorers rentestrømme Den offentlige sektor Rentestrømmene vedrørende den offentlige sektor er modelleret ret detaljeret. Den samlede sektors nettorenteindtægter, jf. tabel 11.3, Tion = Tior+Tiov+Tioii Tiou, fordeles således på en række delsektorer. Der findes således selvstændige relationer for den statslige sektors renteindtægter og -udgifter begge fordelt på hhv. indland og udland, relationer for de kommunale renteindtægter og -udgifter og for de offentlige fondes renteindtægter (de offentlige fondes renteudgifter, der er helt ubetydelige, behandles eksogent). Numerisk er de store rentestrømme den statslige sektors indenlandske renteudgifter (primært på dens obligationsgæld) og de offentlige fondes renteindtægter.

7 Kapitel Rentestrømme 191 Udlandet Nettorenteindtægterne fra udlandet, Tien, beskrives med udgangspunkt i den samlede udlandsgæld. Udlandets beholdning af krone-obligationer, der i 1991 udgjorde 40% af den samlede udlandsgæld, forrentes med den danske rente. Resten forrentes med en udenlandsk rente, der er bestemt som en sammenvejning af den tyske og amerikanske (lange) rente. I den konkrete specifikation benyttes den ovenfor nævnte bestemmelse af de statslige renteindtægter og -udgifter, således at relationen i realiteten bestemmer de ikke-statslige rentebetalinger fra udlandet. Den private sektor Den samlede private sektors renteindtægter, Tipn, bestemmes residualt ud fra den eksplicitte modellering af den offentlige sektors og udlandets nettorenteindtægter, dvs. som Tien Tion. Herudover foretages en eksplicit modellering af visse undersektorer i den private sektor. Således bestemmes nationalbankens nettorenteindtægter, pengeinstitutternes nettorenteindtægter hhv. nettorenteindtægter i livsforsikringsselskaber og pensionskasser i særskilte relationer. Med udgangspunkt i den samlede private sektors nettorenteindtægter og de nævnte rentestrømme bestemmes den private ikke-finansielle sektors nettorenteindtægter, Tipp2, residualt. I forhold til de samlede modelegenskaber er det ikke mindst denne rentestrøm, der er interessant; således indgår den private ikke-finansielle sektors nettorenteindtægter i den forbrugsbestemmende disponible indkomst og i de skattebestemmende indkomster. Det bør bemærkes, at historisk har den samlede private sektors nettorenteindtægter ligget tæt på 0, hvilket har dækket over store renteindtægter i pengeinstitutter samt i livsforsikringsselskaber og pensionskasser og store renteudgifter i den private ikkefinansielle sektor. Rentestrømsrelationernes dynamiske egenskaber illustreres i følgende tabel I tabellen er vist effekten på en række centrale rentestrømme af en permanent ændring i alle rentesatser på 10%; ved beregningen af effekterne er alle fordringsstørrelser holdt konstante. Det ses af tabel 11.4, at de viste rentestrømme stort set overholder den beskrevne langsigtede egenskab impliceret af (11.3), nemlig en stigning i rentestrømmen af samme procentuelle størrelsesorden som ændringen i rentesatsen. Baggrunden for den langsomme tilpasning er som nævnt tilstedeværelsen af fast forrentede fordringer, der forsinker gennemslaget af en rentestigning.

8 192 Kapitel 11. Sektorbalancer Tabel Effekt af en permanent forøgelse af alle rentesatser med 10% År Offentlige renteindt. Tioii Offentlige renteudg. Tiou Nettorenteindt. fra udland Tien Privat sektors nettorenteindt. Tipn Privat ikke-finansiel sektors nettorenteindt. Tipp %-vis ændring i rentestrøm Det bemærkes, at den offentlige sektors renteindtægter tilpasser sig langsigtssammenhængen noget langsommere end renteudgifterne. Den primære årsag hertil er, at de offentlige fondes fordringer har en relativt lille afdragsandel (lang restløbetid), mens den statslige obligationsgæld er relativt kort. Nettorenteindtægterne fra udlandet reagerer relativt hurtigt på en renteændring; efter 3 år er 75% af tilpasningen sket. Den hurtige tilpasning skyldes en ret kort varighed af udlandsgælden i modellen formaliseret ved en høj afdragsandel på både den statslige og den ikke-statslige udlandsgæld. Den private sektors netto-renteindtægter skyder på kort sigt langt over langsigtsniveauet. Ved vurderingen af denne effekt bør det dog erindres, at nettorentestrømmen for den private sektor bestemmes residualt. Herved får antagelserne om forskellige afdragsandele i de eksplicit modellerede rentestrømme i de øvrige sektorer direkte konsekvenser for den private sektors rentestrøm. Da rentestrømmen endvidere er af en ret ubetydelig størrelse, er den procentuelle ændring svært tolkelig. Endelig ses det, at den private ikke-finansielle sektors nettorenteindtægter har en ret langsom tilpasning til det ændrede renteniveau, hvilket implicerer en lille afdragsandel (lang gennemsnitlige restløbetid).

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

2. Modellen og dens brug

2. Modellen og dens brug 2. Modellen og dens brug Kapitel 2. Modellen og dens brug 11 ADAM er en empirisk makroøkonomisk model af den danske økonomi. En makroøkonomisk model er en forenklet, matematisk beskrivelse af de centrale

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af la n med tilknyttede renteswapaftaler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter August 2012

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Den offentlige sektors struktur...3 3. Udgifter...5 3.1 Real økonomisk fordeling...7

Læs mere

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares?

Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? 1 Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares? Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk Afdeling

Læs mere

HD Finansiering. Hovedopgave forår 2009. Opgave nr. 23

HD Finansiering. Hovedopgave forår 2009. Opgave nr. 23 HD Finansiering Hovedopgave forår 2009 Opgave nr. 23 Hvad koster det at eje? - en analyse af en købers indgangsvinkel til ejerboligmarkedet samt en analyse af boligudgiften ved hjælp af user cost modellen

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Status over grænsehandel 2014

Status over grænsehandel 2014 Status over grænsehandel 2014 Rapport 29. januar 2015 Status over grænsehandel 2014 Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1 Indledning nogle hovedtræk i grænsehandlen... 4 1.2 Den samlede grænsehandel...

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld

danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld danmarks nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Danmarks Nationalbank Statens låntagning og gæld 2013 Statens låntagning og gæld 2013 Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011

Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Betalingsservice En opfølgning på ånålysen frå 2011 Juni 2014 2014 Betalingsservice Oplag [xxxx] stk. On-line ISBN [xxxx] ISBN [xxxx] Design: Liebling A/S Tryk: Rosendahls [Navn] Redegørelsen er udarbejdet

Læs mere

Kan kriser forudsiges?

Kan kriser forudsiges? 35 Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I løbet af 28 blev verdensøkonomien ramt af en krise, hvis lige ikke er set siden den store depression i 193'erne.

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Hvem har glæde af huslejereguleringen?

Hvem har glæde af huslejereguleringen? Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2001): 258-277 Hvem har glæde af huslejereguleringen? Svend Jespersen Det Økonomiske Råds Sekretariat Jakob Roland Munch Det Økonomiske Råds Sekretariat SUMMARY: This

Læs mere

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Metoder Risikoområder: 3. Indtjening 4. Udlånsvækst 5. Kreditrisici 6. Markedsrisici

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere