NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903."

Transkript

1 NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR 2 DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRIX'TT'OND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

2 Kapitel IY. I 6et folgentle skal jeg give en Oversigt over d.e vigtigste Forskjellighecter i Runetegnenes Former, som forekommer i cle Indskrifter, d.er er skrevne med. Rr:ner af Rrekken paa 24 Tegno). Jeg utlelukker,log her Hensynet til de angelsaksiske og frisiske fncl.skrifter. Jeg giver ingenlunde en fuldstrentl'ig Opregning af tle forskjellige Former, men n&vner hoveclsagelig cte Former, som er vigtige r) Forst, i cle seneste norcliske Inttskrifter metl clen lengere Rrekkes Buner kan clenne Rune tillige betegne d. Se NI. S. 357, 556; Arkiv XVIII S' 14' 2) I sarlig gotiske Indtskrifter or e ikke hitltit funtlet. t) Jeg skjelnor ikke imellem guttural Nasal og palatal Nasal. ei Ee*pf phil. St. S. 18 f.) Jrklerer rtet for ubevist, at B,une 22 nogensincle betegner clen ' guttirrale Nasal 4 alene, og msner, at, tlen bestanclig og konsekvent bruges fot rgg, Dog fiod"" vi paa Opectal'stonen birgqgu (NI. S. 302)' 6) Om en njget, aivigende Vokalbetyctning af Runen o i Torviken B se NI. S.290. I genere nortliske Inclskrifter kan o betegue Halwokaler u); se NI. S ) Vert Gjengivelsen her i Tryk er Runekvistons ofto for lange ellor for uclstaaende.

3 15 for sporgsmaaret om Runeskriftens oprinderse. De nord.iske Former' som senere har u6vikret sig, skar nmrmere omtares i cte >Almindelige Bemrerkninger< til ualgayenafnorgeslndskriftermed.clealclrer,uner. Jeg gaar i clet folgencle utl fra skriftens R'etning fra venstre mod l0:afue' 1. Y f :nay oftest rette (ikke krumme) opatlskraanend,e Kviste, som i R,e. gelen er parallere. paa Berga-stenen skraaner overste Kvist langt strerkere opad end nederste. Kvistene, navnlig den Kvist, som begyniler lrengst ned'e paa Staven' naar ofte ikke op tit i Linje mecl clen rette stavs Top' Afvigentle Former i x,yrunga-inclskriften og i flere yngre Inclskrifter forbigaaes her' 2. N u bestaar af to stave, af hvilke den stav' som er nrermest Ind'- skriftens Begynd.else, i Regelen er rocrret. Den and"en stav bestaar i cle reiclste rnclskrifter ofte i en ret skraastreg. saalecles f. Eks. i rnclskriften paa Torsbjrerg- Dopskoen. Anclen stav kan ogsaa Yrere noget krum. saaledes paa vadstena- Brakteaten, Kragehul-Spyclstagen, Charnay-Sprenden og i and're vestgermanske Intlskrifter. sjreiclnere e begge stave rette skraastreger. saalecles paa Pietroassa- Ringen, yimose_hovelen og osthofen-spmnd.en. paa Aarstad--stenen skraaner d'e to Stave meget strerkt fra hinanden 1)' Siclestavens Afstand fra llovedstaven neclentil kan i d'e forskjellige IncIskrifter Yrere temmelig forskjellig' B. I F b har oftest en Siclestav, som er kantet og mindre (d. e. den gaar ucl fra den rette stav langt ned"enfor Toppen og langt ovenfor Basis)' saaletles i Inclskrifterne fra straarup, vflnga, Bellancl; Norclenclorf (den store sprencle)' Runen har i flere af cle relclste nord.iske Inclskrifter rundagtig eller krum, mind.re siclestav. saaletles vimose-hsvelen (i anctet ord fra slutningen), Tune' Men Siclestaven kan, navnlig i senere norcliske rnclskrifter, faa stsrre omfang, hvad. enten den er krum eller kantet, saa at d'en endog kan strrekke sig fra Hoveclstavens Top til d.ens Basis. saalecles i flere Brakteat-rnclskrifter. Jfr. Reistacl-Inclskriften 2). +.Faharoprint.eligtorette,iRegelenparalleleogikkemegetlangtfra hinantlen fjrernede Kviste, som skraaner noget neil tit loaire', og af hvilke clen overste gaar ud" fra cren rette stavs Top. rlnderticren er den sverste Kvist liclt langere encl den ned.erste (f. Eks. avte stabu, Neclre Hov). Unclertid.en er Kvistene nresten horisontale, f. Eks. paa Stenene fra Strancl og Skfr,ting (efter min Tegning)' En senere norclisk Form er d.en, som har overste Kvist gaaend'e ucl fra clen rette stav lidt neclenfor dennes Top. om Kylfver-stenens -['orm se s' 7 f' b. R r. Sidestaven gaat ikke helt incl til clen loclrette Stav paa Midten' siclestavens rnclboining kan vrere storre eller mind.re. siclestaven er clels kantet, clers afrunclet. r Kovel-rndskriften er siclestaven oventil kantet, nedentil buet og ikke i cle reiclste) kan sirlestaven gaa ucl fra clen rette stav r) I norcliske Inclskrifter (dog nogot neclonfor tlennes ToP' siclestav fra Top til. Basis paa vimose-ilovelen betegner p, er 2) Evorviclt Formen mecl runcl clerom at kunne tale paa et anclet Stocl' ikke godtgiort. Jeg haaber

4 16 viclt fjrernet fra den rette Stav. Jfr. Ifenning S. 150, hvor han nrevner Former uden Indbaining paa Miclten i vestgermanske Inclskrifter 1). 6. ( k bestaar uf en Yinkel, hvis Aabning regelret vender fra Indskriftens Begyntlelse. Runen er regelret minclre end de ovrige Runer, saa at den ikke laaar op til disses Top eller netl til disses Basis. Unclertiden er Runen saa hoi som de and"re Bogstaver; saalecles Bellantl. Enkelte Gange er Runen snarere buet encl kantet. Jfr. Bemrerkningerne til Yalsfjorcl-Inclskriften og Aagetlal-Intlskriften. Yngre nordliske Former." A, som ikke rraa,r ned. til de andre Buners Basis, (Kragehul, Lindholm), og Y (Kvistene forholdsvis mindre entl her), der staar paa samme Basis som de ovrige Runer (Yarnum, Forde, Fyrunga, Fonnaas, Stentofta o. fl.). I{vorviclt ( (Charnay, mindre l[ortlendorf-sprende) betegner k, er usikkert; clet betegner sn&r re Q, se S , X g er Runens regelrette og faste Form. 8. P P w har dels kantet Sidestav (f. Eks. Pietroassa, Charnay, Reistacl, Fonnaas), hvilket oftest forekommer i fndskrifter, som er skrevne paa Metal, dels krum Sidestav (f. Eks. Kragehul-Spydskaftet, Tune, Strand). Torsbjrerg-Dopskoen og den store Norclend.orf-Sprend.e har begge Former. Sitlestaven gaar oftest ned.entil incl til Iloveclstaven noget ovenfor dennes Miclte. 9. H H tr har regelret 6n Tvmrstreg. Charnay-Spmnclen og Fried,berg- Sprenclen har en Runeform mecl to omtrent parallele Forbindelsesstreger, hvilket ma,a, ansees for en senere Form. Ligesaa Bezenye-Sprenden A, hvor dog cle to Tvmrstreger ikke ga,ar intl til venstre lloveclstav (Wimmer, Tyske Runemincl. S. 26, 29). Formen med tle to Tvrerstreger vil vi gjenfinde i d.e angelsaksiske Runeintlskrifter. X'orbinclelsesstregen er regelret noget skraa. Paa Strancl-Stenen har h i overste Linje horisontal X'orbinclelsesstreg. Forbinclelsesstregen skraaner dels netlacl fra Inclskriftens Begyntlelse, d"els opacl fra Intlskriftens Begyndelse: H H. Tune-Inclskriften har i samme Linje begge Xtormer. I senere norcliske Inclskrifter kan Forbintlelsesstregen skraane strerkere (f. Eks. Kinneved), saaledes at den endog kan gaa fra clen ene Stavs Top til den and.en Stavs Basis. X''orste h-rune paa Varnum-Stenen og paa By-Stenen er usredvanlig brecl; jfr. NI. S g n har den svagt skraanend"e Tvrerstreg i Regelen krydsende den rette Stav omtrent paa Midten, saa at Tvrerstregen er omtrent lige lang pau begge Sider af d.en rette Stav. Skraastregen skraaner i Regelen ned fra fnd.skriftens Begyndelse. Af og til skraaner Tvrerstregen ned mocl Indskriftens Begyndelse, saaled.es paa Tune-Stenen 4 Gange, paa Berga-Stenen og paa Bezenye-Sprenclen B. Freit) I senere nortliske Inclskrifter Toppen. kan Siclestaven gaa ucl fra clen retto Stav lidt neclenfor (Trykt 9. Novomber 1904.)

5 LI laubersheim-sprenden, Tjurkii-Brakteaten og Stentofta-stenen har Tvarstregen skraanende baade til den ene og til den and,en Side, I enkelte senere nordiske fndskrifter skraane strerkere. 11. I i er Runens faste Form. kan Tvrerstregen vrere lmngere og 12 i. X'ormerne af dette Runetegn skifter i de forskjellige nordiske fndskrifter mere end vecl de andre Runer: q Yadstena og omtrent samme X,orm paa Brakt. 103 (i Navnet niujil) og paa Skodborg-Brakteaten (her 4 Gange).? el. lign. Tune. rrl KyIf ver. l'1 Kragehul, fstaby (i sid"stnrevnte fndskrift med Betydning af en a-rune), N cha'rrlay, BezenyeA. { x'yrunga, hvor Runen, som jeg nu med, Brate tror, har Lydvrerdien j. x'remdeles { med Betydningen af en a-rune paa Stenene fra skfl,ri,ng, stentofta, Gommor o. fl. ff x'onnaas. K Ritk. Jeg formoder, at 4et er d'enne Rune i Betydningen A, som i flere Brakteat-Indskrifter har X,ormen fz. Paa Tune-Stenen og paa Kylfver-Stenen har Runen ikke de andre Runers fulde l{oide. Dens -E orm paa Tune-Stenen, hvor den bestaar af to fra hinanden skilte Dele, stemmer her vresentlig overens med x'ormer, som Rune' q har i and.re fndskrifter. I)et er i flere fndskrifter omstridt, om der skal lreses j eller q1). Udenfor l{orden forekommer j-runen pa& Fastlandet kun i fnd.skrifterne fra Charnay og Bezenye A t e (r). Den forste af disse X'ormer er den sredvanligere2). Begge Former forekommer i samme rndskrift paa Krogsta-stenen. 14 p. Af denne Rune er (naar vi ser bort fta den angelsaksiske Runeskrift) en af x'ormen for b uafhrengig x'orm kun bevaret paa Kylfver-Stenen, som har f, og paa Charnay-Sprenden, som har f^1. Ellers har Runen for p et Tegn, som er opstaaet ved Differensering af Tegnet for b. Saaledes er p paa yadstena- Brakteaten skrevet B, mens b her har Formen p. Ligeledes er p udtrykt ved. en differenseret X'orm for b paa X'onnaas-Sprenden og paa Bjdrketorp-Stenen; se Nf. s. 55, 59. Om b pua Bezenye-Sprenden B betegner p, saa at d.et Narn, hvori Runen forekommer, skal lmses arsipoda, som Wimmer (Tyske Runemind. S. 27,, BB, B? ff., 41 f.) mener, eller b (arsiboda) ifolge v. Grienberger (Arkiv Xfy S. IZ4),, er usikkert. Den sidste Opfatning, som ogsaa Wimmer har vreret inde paa, forekommer mig sandsynligst. L5. Denne Rune transskriberer jeg i nordiske fndskrifter ved n. Den har her oftest Formen Y. En senere nordisk x'orm er A. Denne forekommer paa Kragehul-spyclskaftet i en Bind,erune. yarnum-rndskriften har 6n Gang Y og 3 Gange f, deraf 6n Gang i en Binderune. om Kylfver se s. T f. Undertiden er, navnlig i senere nordiske fndskrifter, Kvistene lid.t krumme. Saaledes paa Kinneved-Stenen og paa Flistacl-Stenen, paa hvilke Stene Runen har Kvistene anbragte oventil. 1) 2) Jfr. Wimmer S. 121 ff., 1gg ff.; min Afhanclling Rdk-stenen Arkiv XIII S. 337 fr., XYIII S. 12 f., NI. S. A+, rc f., 360f., So naarmere om Runens Former NI. S. ll1 ff, bg}, Norges Indskrifter med de aldre Runor. fndlednine. og Fonnaas-Spmnclon S. 101 ff., 43+.

6 18 Udenfor Norden forekommer ltunen paa Fastlandet kun paa Charnay- Sprenden, hvor den har x'ormen X og, som jeg formod.er, Betydningen x. 16 s. Runen har flere skiftende X'ormer. Den tidligst forekommende er den skraa tr'orm, som bestaav af tre Streger. Yed Skrift fra venstre mod hoire J (eller vecl Skrift fra lnsfue mod venstre ), f. El<s. i fndskrifterne fra Kovel, Yaclstena, Miijebro. Men ogsaa omvendt ved Skrift fra venstre mod hoire (eiler ved Skrift fra t.sfue mod" venstre f), f. Eks. i fndskrifterne fra Charnay,,Bezenye B, Tune. I Norden forekommer s ofte i en X'orm {, som bestaar af to forened.e Vinkler, den ene over den and.en. Yinklernes Aabning er dels vend.t fra fndskriftens Begyndelse som i Yetteland, Kragehul, Oped,al, Berga (som ogsaa har en X'orm af s, der bestaar af tre Streger), Fyrunga, dels vendt mod Inclskriftens Begynclelse som i Kylfver (ved Siden af to X'ormer med" tre Streger), Tanum og Skei,rkinctl). SjreIdnere bestaar s-runen af flere Streger, som d,anner Yinkler med hinanden. Saaled.es paa Yimose-Hovelen og i X'yrunga-fnd.skriften af 5 Streger. En Gang paa Opedal-Stenen af 3 over hinanden stillede forbundne Yinkler. Pau Himlingoie-Sprenden en lignende Form, som bestaar af 6 Streger. Paa Yimose- Sprenden bestaar Runen dels af 8, dels af Il eller 12 Streger. Om de skiftende mangebugtecle Former paa Krogsta-Stenen og paa Fonnaas-Sprend.en jfr. IU. S.53, 55. Runen kan, hvad enten d"en bestaar af frerre eller flere Streger, vrere enten kantet (hvilket i de reldste fndskrifter paa lose Gjenstand,e er clet sredvanlige) eller afrund.et L7 t. Runen har regelret X'ormen t. En senere nordisk Form er den, som har Kvistene litlt nedenfor clen rette Stavs Top, f. Eks. patu By-Stenen. Enestaaende er -Eormen T i Kovel-fndskriften. 18. B B b har snart en Form med. kantet Sidestav, saaled.es isrer paa lose Gjenstande (Charnay og and,re vestgermanske Indskrifter, Odemotland), dog ogsaa paa Bo-Stenen. saaledes isrer i Sten-fndskrifter Sidestavens to DeIe kan Kragehul-Knivskaftet, Snart en Form med afrundet Sid"estav, (Tune, Yarnum, Opeclal). gaa ind til den rette Stav paa Mid.ten (Tune), unclertiden saaledes at de to Dele ikke mod,es (Charnay og and.re vestgermanske fndskrifter, Kragehul-Spyd"skaftet, Kragehul-Knivskaftet, Lind.holm). Paa Sprenden fra Ems bestaar Runen af en ret Stav, til hvilken der til hsire oventil og ned.entil er foiet to Trekanter, som er ikke liclet adskilte fra hinand.en. Jfr. Henning S Men Sidestavens to DeIe mod,es i Sten-Indskrifter her -er en fndboining, Opedal). Undertitlen og end,er nedentil lidt ofte paa Midten, saaledes at der som ikke gaar helt ind. til den rette Stav (Tune, Yarnum, begynder Sidestaven oventil lictt nedenfor clen rette Stavs Top ovenfor den rette Stavs Basis (f. Eks. paa Yadstena-Brakteaten B, mens p har Formen!). 19 e. Runen har oftest Formen M. En d"ekorativ Forandring af d,enne X'orm, hvor de to Skraastreger ned.entil forlrenges og d.anner en Firl<ant, forekornmer 6n Gang pua Kragehul-Spyd.stagen. 1) Jfr. NI. S. 301, 441.

7 19 X'ormen ft, hvor Tvrerstregen er en horisontal Streg, som forbinder de to Staves Toppe, forekommer i Indskrifter (hvoraf nogle er meget gamle) baade paa Metal, Ben og Sten: Torsbjrerg-Dopskoen, Straarup, Nedre llov, Yalsfjord,en (?), Opedal, Krogsta. En yngre nord.isk X'orm er d.en, hvori den ene af cle to Tvrerstreger er forlrenget helt necl til den anden Stav. Formen f{ forekommer f. Eks. i Yeblungsnesfndskriften og i By-Inclskriften. Se om denne NI. S. 113 f., 320 f., 468. Den forste Hovetlform lvl forand.res und.ertid.en d.erved, at de to Stave ikke er parallele, men nedentil nrermer sig til hinand.en. Saalecles paa Charnay-Sprenclen og langt strerkere paa Fonnaas-Sprenden. 20 m. Runen har regelret X'ormen X. Tvrerstregerne kan strrekke sig kortere-leller lrengere ned- paa cle to Stave. Ilndertiden er det vanskeligt at atlskille denne Rune fra Runen for d. 2L l. fra d.en rette Stavs Top. Tune, Kylfver, o. s. v. Runen har tidligst og regelret Formen I med. Skraastregen udgaaend,e Saaledes f. Eks. Pietroassa, Kovel, Torsbjarg-Dopskoen, Charnay-Sprenden har (ikke i Runerrekken, men i d"en folgende fndskrift) en afvigende Form J., hvor Skraastregen g^ar ud fra den rette Stav langt nede paa denne og skraaner ned til i Linje med Stavens Basis. laant fra en latinsk Kursivskrift. Denne Form er mulig En Form med Skraastregen langt ned.e paa clen rette Stav I har jeg antaget i flere tyske Ind,skrifter (X'reilaubersheim, Ems, mindre Nortlend.orf-Sprende); jfr. NI. S. 137, L4l, 142. I nogle nord.iske Brakteat-fndskrifter ned.enfor Toppen. ga,ar Skraastregen ud. fra Staven liclt 22 q. Runen har ofte ikke clen sarnme Haide som de andre Runer, saa at den hverken naar op til disses Top eller necl til deres Basis. Den bestaar oftest af to Vinkler. Paa Yatlstena-BraHeaten har Runen en lukket Form O. Kylfver- Stenen har X'ormen q. Sikkert forekommer Runen ogsaa paa Opedal-Stenen, hvor den ligeledes har en lukket Form, som ikke har de and.re Runers Hside (NL S. 300). Ellers bestaar Runen i Regelen af to paa forskjellig Maade mod hinand,en vend.te, men ikke forbundne Yinkler eller Buer. Dette Tegn har v. Grienberger lrest som j. Men Betydningen q synes sikker p^ Sk6,ztng-Stenen, da d"enne har { for *Ara' Bunen. Ogsaa paa Yimose-Ilovelen synes clet af to Yinkler bestaaend"e Tegn sikkert at have Betyclningen Q, se NL S. 419 Anm. l-. Derfor antager jeg samme Betydning for de lignende Tegn paa Yimose-Kammen, Yimose-Spand,en, Guldhornet, Torsbjrerg-Dopskoen, Miincheberg, Avre Stabu, Tanum, Stenstacl, Aarstad. (her er Runen utyd.elig, men den kan ikke lmses som j), Torviken A, X'onnaas, Krogsta. Paa Krogsta-Stenen vend"er cle to Yinkler Aabningen fra hinand"en. f flere af clisse fndskrifter har Runen omtrent d.en samme Hsid.e som de and,re Runer, f. Eks. paa Vimose-Ilovelen, Skfr,zi,ng, Stenstad"l). Om en afvigend.e X'orm i Ademotland"-Indskriften se NI. S ) Jfr. om q-runens forskjellige Former Wimmer, Sonclerj. Runemind. S. 12 ff.

8 20 Jeg skal senere soge at vise, at.< (uf fuld Hoide) i nogle nordiske fndskrifter er Tegn for 4. X'ormen f paa Charnay-Sprenden (ikke i Rrekken) og paa den mind.re Nordendorf-Sprende betyder maask6 B; jfr. S. 11. Ellers forekommer Runen ikke i cle vestgermanske Ind.skrifter fra X'astland.et. 23 o. Runen har regelret X'ormen l. Saaled"es allerede i Pietroassa-Indskriften. Formen er snart mere kantet, snart mere afrund.et. Eidsvaag-Indskriften har en enestaaend,e X'orm, hvis to boiede Stave oventil er forbundne ved. en Bue og nedentil ikke modes; se I{I. S.452 f. Betydningen o er dog her ikke sikker. 24 d. Runen har regelret Formen X, hvori de to hinanden kryd.sencle Tvrerstreger gaar fra d"e to Staves Top til deres Basis. Af og til er Tvrerstregerne buede, saa at Runen kommer til at ligne to latinske D'er, som er vendte mod hinanden og berorer hinanden. Saaledes i Sten-Indskrifterne fra Tune, Strand, Yettelancl, X'yrunga. f Fyrunga-fnd.skriften rra,ar Tvmrstregerne ikke helt ned til Basis. Om en afvigende Form i Valsfjord-Indskriften se Nf. S. 345 f. En vresentlig forskjellig Form n har Runen i Kovel-fndskriften. Forst i senere Ind.skrifter bliver Hovedformen af d-runen afrendret d.erved, at Tvrerstregerne paa langt nrer ikke naar op til de rette Staves Top og ikke ned til deres Basis; jfr. NI. S Om den indbyrdes Rrekkefolge af de to sidste Runer i Rrekken skal tales i det folgende. Siden skal jug ogsaa tale om det, at Runerrekken paa Yadstenaer afclelt i tre Grupper, hver paa 8 Brakteaten ved" Skilletegn Runer. Vet[ en Bintlerune forstaar man en Forbindelse af to (i reldre Tid" sjrelden flere) Runer til 6n sammensat Rune. Sredvanlig finder dette Stecl saaledes, at 6n lodret Stav er brugt istedenfor to lodrette Stave, af hvilke hver skulde tilhore sin Rune. Yet[ den lrengere Rrekkes Skrift forekommer Binderuner ikke i de gotiske og vestgermanske fndskrifter paa Fastlandet. Derimod i Nortlen forekommer Binderuner af og til baade i fndskrifter paa lose Gjenstand,e og i Sten-Indskrifter. Allered.e en af de reldste danske Indskrifter har en Binderune, nemlig fndskriften paa Torsbjrerg-Dopskoen. Ifer er d"e to Runer lt e og X m forened.e i 6n Rune, som har to lod.rette Stave og den horisontale Tvrerstreg for e over de to hinanden krydsende Tvrerstreger for m. Her lnsrer hver af de to Runer, som er forenecle til 6n,, entlog til hver sit Ord (eller efter v. Grienbergers Tolkning til hver sit Sammensretningslett). En and.en noget yngre dansk Inclskrift har flere Binderuner, nemlig Ind.- skriften paa Spyclskaftet fra Kragehul. Her er i Ord,et erilan Runerne for er forened.e til en Bind.erune, os ligelecles Runerne for an, saaled.es at n i Binderunen er skrevet mecl Kvistene netlad. Fremdeles har d,enne Ind"skrift en Bind"erune for mu og to Gange en Binderune for ha, samt en Binderune for he. Endelig har den 4 Gange et Tegn, der ser ud sor-n Runen for g, d.er oventil paa Staven til

9 r- 21 hsire har Kvistene af Runen for a. Den skulcle altsaa lmses som ga, men synes snarere at have magisk end" sproglig Betyclning. Af svenske Inclskrifter gjar Yarnum-Intlskriften ofte Brug af Bind.eruner. Ogsaa her er i Ortlet erilan er betegnet ved en Binclerune. I Navnet harabanan er ha ucltrykt ved. en Bind.erune, og ligesaa ar) saaled.es at n har Kvistene neclatl. Enclelig er i Ord"et iah her ah betegnet vecl en Bind.erune, saaledes at Kvistene paa a-runen her vender mocl venstre, rned.ens tle ellers i denne Inclskrift ved Skriftens Retning mod h.aive vend"er til hoire. f Brugen af Bintleruner viser sig altsaa tycteligt Slregtskab mellem Yarnumfndskriften og fndskriften paa Kragehul-Spydskaftet. Fyrunga-Stenen har sikkert i tlet mindste 6n Binderune; nemlig nrestsitlste Rune i forste Rad. I)enne lreser jeg nu med" Brate som ek, saalecles at den noget utyd.elige Binderune er en Forbind.else af M og en X'orm af Y. Andre Bind.eruner paa Fyrunga-Stenen skal vist ikke antages. Ogsaa den norske med Yarnum-Ind.skriften nrer beslregted.e Tune-Ind.skrift har flere Binderuner. Nemlig paa Sid.e a da i witada og ha i halaiban, samt paa SicLe b da i dalidun. Ogsaa i andre norske Sten-Intlskrifter forekommer Bincleruner. By' hr i hronen og sandsynlig fu i alaifu, hvor Siclestaven af Runen for u er skreven til venstre; se NI. S. 97, 198. Paa Stenstad.-Stenen er ha i halan ud.trykt ved. en Bind.erune. Bo-stenen har en Binderune, som maask6 skal lreses bu, saaledes at Sitlestaven af u-runen er vend,t til venstre; se NI. S Myklebostad-Stenen B synes at have en Bind.erune for up med Sidestaven af u mod. venstre. En Binderune af smegen Art kan man antage paa Reistatl-Stenen, hvor d.e to Runer ik er forenede d,erved, at Spid"sen af Runen < berorer Staven af l. I flere Ind.skrifter har jeg antaget en Bind.erune) som bestaar af to u-runer, af hvilke den ene er en Stuprune. Nemlig i fndskrifterne fra Opedal (to Gange), tlammeren og 4 Gange i Ademotlancl-Indskriften (samt to Gange i den mecl d.en lcortere Rrekkes Runer skrevne Konghell-fnd.skrift). Se NI. S. 545 f., 559, 565 tr. Myklebostatl-Stenen A har som?d.e Tegn et Skraakors, som oventil og nedentil er lukket ved en horisontal Streg og som hverken rraar op til i Linje med de omstaaende Runers Top eller ned" til d.eres Basis. Magnus Olsen har nrevnt, at clette Tegn kunde vmre en Binderune for uu. Herom skal sid.en nrermere tales. Af de nord,iske Sten-Indskrifter med den lrengere Raekkes Runer gjor den norske fnd,skrift Torviken B Brug af Bind.eruner i viclere Ornfang end" nogen anden Indskrift. f denne find,es Binderuner af en anden Art end cle forud nrevnte og her er, ligesom paa den gotlantlske Roes-Sten, entlog tre Runer forbundne til en Binderunel); se i clet enkelte herom NI. S. 287 tr^,557 t.; jfr. S Ogsaa flere Brakteat-Inclskrifter gjsr en omfattencle Brug af Binderuner. Men jeg skal paa nrervrerend.e Stect ikke gaa ind herpaa. Od.emotland.-Inclskriften staar med llensyn til Bind.eruner nrer ved" flere Brakteat-fndskrifter. Se herom Behancllingen af denne Indskrift og Tillreggene dertil NI. S. 244, 248, 519. t) Jfr. d.en Binclerune, som jog paa Aageclal-Brakteaten har lrest i Orilet eirilidi; se NI. s

10 '-,i'rl Kiirlin-Ringen fra Pournerrr og en Fil fra Nyclarn l\lose har. hver en enkeltstaaencle Binderune, vel af F og f, sanctrsynlig rned hellig F]etyclning (Wirnmer s. 58).

NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ^NLDRE RI]NER. DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRItr'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ^NLDRE RI]NER. DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRItr'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ^NLDRE RI]NER. UDGIVNE FOR G DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRItr'TFOND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_1903 Herefter Kapitel IY. skal jeg behandle

Læs mere

j\orges Indslwfier med de eldre,\unw.

j\orges Indslwfier med de eldre,\unw. j\orges Indslwfier med de eldre,\unw. Uclgivne for Det Norske Historiske Kildeskriftfond vod Sophaas Ehagge. _.-::"t'::.'-- B"g Christiania. A. \Y. Rroggers Bogi,r'ykkeli. 1893 Hedemarkens Amt. 4, n'onnaas,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR 1872 1922 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res,

bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res, Slaqet leil Hannaged,on bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res, " Lensherronq SlareeierenB saavel iir- '" au" nuvarrentle Aibejdsgivers Forsat' t;;;. ;; ;;"-li*nlilih.a".o.

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For inform ation on copyright

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

BRIEF NA 0041382. liitféffiiiibiié:

BRIEF NA 0041382. liitféffiiiibiié: BRIEF NA 0041382 liitféffiiiibiié: RUE KIRKES SPIR BETÆNKNING 'afgiven af det den 2. DECEMBER 1910 NEDSATTE UDVALG KØBENHAVN I KOMMISSION HOS BRØDRENE SALMONSEN A/S TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 19tt .

Læs mere

ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE -

ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE - ISLANDS SAMH0RIGHED MED NORDEN SKAL IKKE OPH0RE - Af Redaktar CARL TH. JENSEN, Kobenhavn Regeringsbyggnaden i Reykjavik. DA DET islandske Altings Beslutning med Hensyn til Forholdet mellem Island og Danmark

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Et Værksted i København 3

Et Værksted i København 3 Et Værksted i København 3 Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret,

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus.

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus. Omtale 14/10 (fuldt gengivet) 80 Aar i morgen I Morgen, den 15. Oktober runder Malermester A. Jørgensen, Nykøbing, et særligt spidst Hjørne, idet han fylder 80 Aar. Og nægtes kan det ikke, at Aarene bar

Læs mere

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden?

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? 1. december Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? Svar: 14 Forklaring: Der kan godt stå 14, f.eks. sådan: Men kunne der stå flere hvis man stillede dem endnu snedigere

Læs mere

FEMTE KAPITEL. MAADEN FOR KRI$TI ODNKOMST OG AABENBAREI/SE.

FEMTE KAPITEL. MAADEN FOR KRI$TI ODNKOMST OG AABENBAREI/SE. 104 Tid,an er ner EN LIDEN STUND. En liden Stund! Nu er han her, og Dagen rykker nel, den skonne Das, da vi ham kta Anstgt til Ansigt ser. Hvor let vtl Traengtslen synes da, 0g kort vor Pilgri.msgang,

Læs mere

GrunUeiertoreningen Solmerhen

GrunUeiertoreningen Solmerhen GrunUeiertoreningen Solmerhen Solrsd Strand, den27. oklober 2012. Referat af ordiner generalforsamling onsdag den 24. ohober 2012H.20.00 pi Solrsd Bibliotek, Solrod Center. Dagsorden: 1) Valg af dirigent.

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden.

Ankebegæring inden 14 Dage fremsættes af Indehaveren af Forældremyndigheden. Værgeraadsloven. Efter Straffeloven af 10. Februar 1866 var Handlinger, foretagne af Børn under 10 Aar, straffri; dog kunde der, naar det fandtes fornødent, af det offentlige anvendes Forbedrings- eller

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

50 m Brystsvømning for Drenge under 14 Aar. Allan Darling, Holbæk, 0,47,7. Svend Østergaard, Holb., 0,53,6. Keld Knudsen, Nykøbing, 0,58.

50 m Brystsvømning for Drenge under 14 Aar. Allan Darling, Holbæk, 0,47,7. Svend Østergaard, Holb., 0,53,6. Keld Knudsen, Nykøbing, 0,58. Omtale 1/7 (fuldt gengivet) Politibetjent Hansen blev Overbetjent. Ved den nye Politiordning blev det besluttet, at der skulde stationeres en Overbetjent for Ordenspolitiet i Nykøbing, og til denne Stilling

Læs mere

GEOMETRISKE EKSPERIMENTER

GEOMETRISKE EKSPERIMENTER GEOMETRISKE EKSPERIMENTER AF J. HJELMSLEV K0BENHAVN JUL. GJELLERUPS FORLAG 1913 Uenne Bog handler om geometrisk Konstruktion, i videste Forstand. Den handler ikke om Approximationer, men om eksakte Konstruktioner.

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

FORHOLD. I(ONG OSCAR II~s TIL DANMARK, DET NORDSLESVIGSKE SP0RGSMAAL OG DANSKE VENNERI

FORHOLD. I(ONG OSCAR II~s TIL DANMARK, DET NORDSLESVIGSKE SP0RGSMAAL OG DANSKE VENNERI .. rw I(ONG OSCAR II~s FORHOLD TIL DANMARK, DET NORDSLESVIGSKE SP0RGSMAAL OG DANSKE VENNERI Aj professor AAGE FRIISt UTVETYDIGE var de Erfaringer, som de danske Regeringer siden ~863 indhostede om, hvor

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer Et koordinatsystem er et diagramsystem, der har to akser, en vandret akse og en lodret akse - den vandrette kaldes x-aksen, og den lodrette kaldes y-aksen. (2,4) (5,6) (8,6) Et punkt skrives altid som

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

ORDIIUER GENERALFORSAMLING

ORDIIUER GENERALFORSAMLING Grundejerfrengen 18 Naesby Strand Til grundejerfrengens medlemmer; N^sby Strand, den 8. juli 2012. Hermed dkaldes til RIIUR GNRALFRSAMLING Lrdag den 28. juli 2012 kl. 16.00 i teltet a Grassgangen 11. Husk

Læs mere

FTF s diplomuddannelse i ledelse for organisationsog tillidsrepræsentanter

FTF s diplomuddannelse i ledelse for organisationsog tillidsrepræsentanter FTF pua f gaag pæa H 6 2013-2016 FTF pua f gaa- g pæa E u af fagbæg fy? Fagbæg ha bug f g yæ. Må u af, ha pa a æ a gæ g fy fagbæg. I g fa ha u bug f guag. D æ æ a, aay g ua pc g a pbygg a. S å f FTF fag

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Hvori bestaar min tro?

Hvori bestaar min tro? Side 1 Hvori bestaar min tro? Studie Léo Tolstoj Grev Udgivet: 1889 Paa Dansk ved J. Gøtzsche - Kjøbenhavn - Andreas Schous Forlag [www.estrup.org - ID: T226 - TS: 2007-01-08 05:50] Side 2 Indscannet af

Læs mere

konfliktløsning i sager angående ny/lokal løndannelse

konfliktløsning i sager angående ny/lokal løndannelse retningsorden for paritetiske nævn vedrørende konfliktløsning i sager angående ny/lokal løndannelse I-{en'ed fastsættes forretnìngsorden [or de 8 paritetisl(e lliì:\ n (fjævn) i henholcl til bestemr elserne

Læs mere

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER

RANKEFØDDER HAVEDDERKOPPER DANMARKS FAUNA 3. F. (PYCNOGONIDA) (CIRRIPEDIA) MED 51 DANSK NATURHISTORISK FORENING K. STEPHENSEN AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA 3. F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING jt'- K. STEPHENSEN HAVEDDERKOPPER (PYCNOGONIDA) OG RANKEFØDDER (CIRRIPEDIA)

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

ipad let øvede, modul 10

ipad let øvede, modul 10 12052014AS ipad for let øvede modul 10 Underholdning på ipad TV og Podcasting Der er mange muligheder for underholdning på ipad'en: I dette modul gennemgås, hvordan man kan se TV, høre eller se podcasts

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene: Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i

Læs mere

REDOK. Morse. Morsenøglen: Hvide felter = prik (.) Røde felter = streg (-) Skråstreg = nyt bogstav To skråstreger = nyt ord

REDOK. Morse. Morsenøglen: Hvide felter = prik (.) Røde felter = streg (-) Skråstreg = nyt bogstav To skråstreger = nyt ord REDOK Dette katalog er ment som en hjælp til lederne i arbejdet med REDOK Niveau 2. Alle koder, der bliver brugt i REDOK Niveau 2, er forklaret i dette katalog. Morse Da englænderen Samuel Morse i 1837

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 12. maj 2014 Sag 274/2013 UngBo Danmark A/S under rekonstruktion (advokat Stephan Muurholm) mod A (advokat Flemming Wahrén, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Designmanual / Forskningens Døgn

Designmanual / Forskningens Døgn 1/17 Designmanual / Forskningens Døgn Elementer 2 Logotype 2 Logotype på fotografi 3 Geometri 5 Forsk Geometri oversigt 6 Objekter 7 Forsk Objekt oversigt 8 Forhold mellem alle elementer 9 Farver 10 Font

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Nem grafik til websider

Nem grafik til websider Web design 101 Artiklen beskriver en nem måde, hvorpå du han lave ikon-lignende billeder til websider på basis af de symboltegnsæt, der er til rådighed på din computer. Metoden er særlig velegnet til små

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Et liv i Arbejde for Danmark Skrevet af redaktør P. C. Jacobsen

Et liv i Arbejde for Danmark Skrevet af redaktør P. C. Jacobsen Jens Jensen-Sønderup folketingsmand og minister Artikel bragt i Hanen 5. Rk. Nr. 6 1998 I tidens løb har der naturligvis også været en del folk her fra egnen, der har haft sæde i rigsdagen. Egentlig ved

Læs mere

Livets Gaade lost. 1 Dan. Nor. Lifes Mysteries Solved to JAMES WHITE LIBRARY from Mrs. V.A. Lidner Live s Gaade lost AF C. Edwardson PACIFIC PRESS PUBLISHING ASSOCIATION, Mountain View, Cal.; Omaha, Nebr.;

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldiziuisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliazen l^c»' op I/s ni UZE!' om opiiavz^ oz bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'izlilis, please consul^

Læs mere

DC5946. Rekonstruktion og erklæring

DC5946. Rekonstruktion og erklæring DC5946 Rekonstruktion og erklæring Forløbet ved afkørsel A22 den 26. november 2007 -Tom side- Til Per Rønnei Herning, d. 17. april 2010 DanCrash 5946 Opdrag Rekonstruktion af uheldet med dokumentation

Læs mere

._1ê-.rZ NOTAT. Politik for ferie og fridage i departementet. Ledelsen lægger desuden vægt på, at al optjent ferie og frihed afholdes løbende.

._1ê-.rZ NOTAT. Politik for ferie og fridage i departementet. Ledelsen lægger desuden vægt på, at al optjent ferie og frihed afholdes løbende. en._1ê-.rz NI N I S T II I I NOTAT Politik for ferie og fridage i departementet li orrnalet med denne politik er at sikre, at medarbejderne fir holdt den ferie, de er berettiget til, su de kan koble af

Læs mere

Sådan gør du i GeoGebra.

Sådan gør du i GeoGebra. Sådan gør du i GeoGebra. Det første vi skal prøve er at tegne matematiske figurer. Tegne: Lad os tegne en trekant. Klik på trekant knappen Klik på punktet ved (1,1), (4,1) (4,5) og til sidst igen på (1,1)

Læs mere

00481.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00481.00. Fredningen vedrører: Hylleholt Strande. Domme. Naturklagenævnet. Overfred ningsnævnet

00481.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00481.00. Fredningen vedrører: Hylleholt Strande. Domme. Naturklagenævnet. Overfred ningsnævnet 00481.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00481.00 Fredningen vedrører: Hylleholt Strande Domme Taksationskomm issionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet Fredningsnævnet 01-07-1935 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Præsten, der ikke blev Biskop

Præsten, der ikke blev Biskop Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel)

Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel) Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel) Indhold Introduktion...1 Eksport og tilpasning af tabeldata MUD...1 Direkte til Excel...1 Via Rapport i Word-format til Excel...1

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

NIELS WALDEMAR LARSENS NIELS WALDEMARS

NIELS WALDEMAR LARSENS NIELS WALDEMARS NIELS WALDEMAR LARSENS DAGBOK KAP 3 NIELS WALDEMARS REISE! "! !"#$%&'($)#*(+%&)(,-./&0+(&+#"%#!&*#)&-(+/&+.%#!-#+,&"&12324&1233&!"#"#$% I 2009 fikk Stavanger sjøfartsmuseum en verdifull gave: % Avskriften

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve.

Min Afsked. falneniilieilsiiræsi paa lors. Rasmus Lund. Konrad Jørgensens Foilag. som. Kolding. 188H. belyst navnligt ved tjenstlige Breve. n r*-0 Min Afsked som falneniilieilsiiræsi paa lors belyst navnligt ved tjenstlige Breve. at Rasmus Lund. i^gi ft,! ^gpll ff^ ^^^^^^r- Kolding. Konrad Jørgensens Foilag. Hovedkommission hos Å'arl Sc/tenberg,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Budget 2013 Resultat 20{3 Resultat?012. 688.223 5.130 683.498 449.670 24.365 lndtægter ialt 2.0u.601 2.040.545,69 1.850.887

Budget 2013 Resultat 20{3 Resultat?012. 688.223 5.130 683.498 449.670 24.365 lndtægter ialt 2.0u.601 2.040.545,69 1.850.887 Blvstrød Vandværk t/s Regnskab 21 3 lndtæqter Fast Driftsbidrag 967 å kr. 713, Sprinklerbidrag Kubikmeter bidrag 1.242 ms å kr 7.2A Statsafift på vand 1.242 m3 å kr. 5,9 Andre indtægter 14-1-214 Budget

Læs mere

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat.

I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. Utskrift Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane, 2004, HKL. Nordre Bergenhus Amtstidende, 18.09.1874 I Anledning Forslaget om Anlæg af en Tunnel gjennem Stat. (af Overrettssagfører L. Smitt.) I Nordre Bergenhus

Læs mere

Wwm^& TALE AF DR. JOHN A. WIDTSOE. HJEMMET MAA IKKE OVERFØRE ANSVARET TIL SKOLEN. NUMMER 4 15. FEBRUAR 1923 72. AARGANG

Wwm^& TALE AF DR. JOHN A. WIDTSOE. HJEMMET MAA IKKE OVERFØRE ANSVARET TIL SKOLEN. NUMMER 4 15. FEBRUAR 1923 72. AARGANG Wwm^& 1 1 \\\w UDEN KUNDSKAB OG HELLIGHED KAN INGEN SE GUD NUMMER 4 15. FEBRUAR 1923 72. AARGANG TALE AF DR. JOHN A. WIDTSOE. Ved Kirkens 93. Halvaarskonference, Salt Lake City. (Fortsat fra Side 36.)

Læs mere

Struvit fra Limfjorden.

Struvit fra Limfjorden. Struvit fra Limfjorden. Af O. B. BØGGILD., Struviten, der er det mineralogiske Navn. paa den af alle Kemikere velkendte Forbindelse, fosforsur Magnesia-Ammoniak, NUl Mg POol, 6H20, er i Naturen fundet

Læs mere

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103).

i) Stort. ark. 1815* 16 pakke 40..2) CirkuL-erc av 30. Jan. 1813 (Schous forordn. XVI, s. 103). 210 flytning av den ene ugentlige post Kristiania Trondhjem fra Gudbrandsdalen til 0sterdalen, medens reprsesentanten fra 0sterdalen, gaardbruger Ilsaas, stillede sig kj01ig til sag-en,1) vistnok av frygt

Læs mere