NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903."

Transkript

1 NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR 2 DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRIX'TT'OND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

2 Kapitel IY. I 6et folgentle skal jeg give en Oversigt over d.e vigtigste Forskjellighecter i Runetegnenes Former, som forekommer i cle Indskrifter, d.er er skrevne med. Rr:ner af Rrekken paa 24 Tegno). Jeg utlelukker,log her Hensynet til de angelsaksiske og frisiske fncl.skrifter. Jeg giver ingenlunde en fuldstrentl'ig Opregning af tle forskjellige Former, men n&vner hoveclsagelig cte Former, som er vigtige r) Forst, i cle seneste norcliske Inttskrifter metl clen lengere Rrekkes Buner kan clenne Rune tillige betegne d. Se NI. S. 357, 556; Arkiv XVIII S' 14' 2) I sarlig gotiske Indtskrifter or e ikke hitltit funtlet. t) Jeg skjelnor ikke imellem guttural Nasal og palatal Nasal. ei Ee*pf phil. St. S. 18 f.) Jrklerer rtet for ubevist, at B,une 22 nogensincle betegner clen ' guttirrale Nasal 4 alene, og msner, at, tlen bestanclig og konsekvent bruges fot rgg, Dog fiod"" vi paa Opectal'stonen birgqgu (NI. S. 302)' 6) Om en njget, aivigende Vokalbetyctning af Runen o i Torviken B se NI. S.290. I genere nortliske Inclskrifter kan o betegue Halwokaler u); se NI. S ) Vert Gjengivelsen her i Tryk er Runekvistons ofto for lange ellor for uclstaaende.

3 15 for sporgsmaaret om Runeskriftens oprinderse. De nord.iske Former' som senere har u6vikret sig, skar nmrmere omtares i cte >Almindelige Bemrerkninger< til ualgayenafnorgeslndskriftermed.clealclrer,uner. Jeg gaar i clet folgencle utl fra skriftens R'etning fra venstre mod l0:afue' 1. Y f :nay oftest rette (ikke krumme) opatlskraanend,e Kviste, som i R,e. gelen er parallere. paa Berga-stenen skraaner overste Kvist langt strerkere opad end nederste. Kvistene, navnlig den Kvist, som begyniler lrengst ned'e paa Staven' naar ofte ikke op tit i Linje mecl clen rette stavs Top' Afvigentle Former i x,yrunga-inclskriften og i flere yngre Inclskrifter forbigaaes her' 2. N u bestaar af to stave, af hvilke den stav' som er nrermest Ind'- skriftens Begynd.else, i Regelen er rocrret. Den and"en stav bestaar i cle reiclste rnclskrifter ofte i en ret skraastreg. saalecles f. Eks. i rnclskriften paa Torsbjrerg- Dopskoen. Anclen stav kan ogsaa Yrere noget krum. saaledes paa vadstena- Brakteaten, Kragehul-Spyclstagen, Charnay-Sprenden og i and're vestgermanske Intlskrifter. sjreiclnere e begge stave rette skraastreger. saalecles paa Pietroassa- Ringen, yimose_hovelen og osthofen-spmnd.en. paa Aarstad--stenen skraaner d'e to Stave meget strerkt fra hinanden 1)' Siclestavens Afstand fra llovedstaven neclentil kan i d'e forskjellige IncIskrifter Yrere temmelig forskjellig' B. I F b har oftest en Siclestav, som er kantet og mindre (d. e. den gaar ucl fra den rette stav langt ned"enfor Toppen og langt ovenfor Basis)' saaletles i Inclskrifterne fra straarup, vflnga, Bellancl; Norclenclorf (den store sprencle)' Runen har i flere af cle relclste nord.iske Inclskrifter rundagtig eller krum, mind.re siclestav. saaletles vimose-hsvelen (i anctet ord fra slutningen), Tune' Men Siclestaven kan, navnlig i senere norcliske rnclskrifter, faa stsrre omfang, hvad. enten den er krum eller kantet, saa at d'en endog kan strrekke sig fra Hoveclstavens Top til d.ens Basis. saalecles i flere Brakteat-rnclskrifter. Jfr. Reistacl-Inclskriften 2). +.Faharoprint.eligtorette,iRegelenparalleleogikkemegetlangtfra hinantlen fjrernede Kviste, som skraaner noget neil tit loaire', og af hvilke clen overste gaar ud" fra cren rette stavs Top. rlnderticren er den sverste Kvist liclt langere encl den ned.erste (f. Eks. avte stabu, Neclre Hov). Unclertid.en er Kvistene nresten horisontale, f. Eks. paa Stenene fra Strancl og Skfr,ting (efter min Tegning)' En senere norclisk Form er d.en, som har overste Kvist gaaend'e ucl fra clen rette stav lidt neclenfor dennes Top. om Kylfver-stenens -['orm se s' 7 f' b. R r. Sidestaven gaat ikke helt incl til clen loclrette Stav paa Midten' siclestavens rnclboining kan vrere storre eller mind.re. siclestaven er clels kantet, clers afrunclet. r Kovel-rndskriften er siclestaven oventil kantet, nedentil buet og ikke i cle reiclste) kan sirlestaven gaa ucl fra clen rette stav r) I norcliske Inclskrifter (dog nogot neclonfor tlennes ToP' siclestav fra Top til. Basis paa vimose-ilovelen betegner p, er 2) Evorviclt Formen mecl runcl clerom at kunne tale paa et anclet Stocl' ikke godtgiort. Jeg haaber

4 16 viclt fjrernet fra den rette Stav. Jfr. Ifenning S. 150, hvor han nrevner Former uden Indbaining paa Miclten i vestgermanske Inclskrifter 1). 6. ( k bestaar uf en Yinkel, hvis Aabning regelret vender fra Indskriftens Begyntlelse. Runen er regelret minclre end de ovrige Runer, saa at den ikke laaar op til disses Top eller netl til disses Basis. Unclertiden er Runen saa hoi som de and"re Bogstaver; saalecles Bellantl. Enkelte Gange er Runen snarere buet encl kantet. Jfr. Bemrerkningerne til Yalsfjorcl-Inclskriften og Aagetlal-Intlskriften. Yngre nordliske Former." A, som ikke rraa,r ned. til de andre Buners Basis, (Kragehul, Lindholm), og Y (Kvistene forholdsvis mindre entl her), der staar paa samme Basis som de ovrige Runer (Yarnum, Forde, Fyrunga, Fonnaas, Stentofta o. fl.). I{vorviclt ( (Charnay, mindre l[ortlendorf-sprende) betegner k, er usikkert; clet betegner sn&r re Q, se S , X g er Runens regelrette og faste Form. 8. P P w har dels kantet Sidestav (f. Eks. Pietroassa, Charnay, Reistacl, Fonnaas), hvilket oftest forekommer i fndskrifter, som er skrevne paa Metal, dels krum Sidestav (f. Eks. Kragehul-Spydskaftet, Tune, Strand). Torsbjrerg-Dopskoen og den store Norclend.orf-Sprend.e har begge Former. Sitlestaven gaar oftest ned.entil incl til Iloveclstaven noget ovenfor dennes Miclte. 9. H H tr har regelret 6n Tvmrstreg. Charnay-Spmnclen og Fried,berg- Sprenclen har en Runeform mecl to omtrent parallele Forbindelsesstreger, hvilket ma,a, ansees for en senere Form. Ligesaa Bezenye-Sprenden A, hvor dog cle to Tvmrstreger ikke ga,ar intl til venstre lloveclstav (Wimmer, Tyske Runemincl. S. 26, 29). Formen med tle to Tvrerstreger vil vi gjenfinde i d.e angelsaksiske Runeintlskrifter. X'orbinclelsesstregen er regelret noget skraa. Paa Strancl-Stenen har h i overste Linje horisontal X'orbinclelsesstreg. Forbinclelsesstregen skraaner dels netlacl fra Inclskriftens Begyntlelse, d"els opacl fra Intlskriftens Begyndelse: H H. Tune-Inclskriften har i samme Linje begge Xtormer. I senere norcliske Inclskrifter kan Forbintlelsesstregen skraane strerkere (f. Eks. Kinneved), saaledes at den endog kan gaa fra clen ene Stavs Top til den and.en Stavs Basis. X''orste h-rune paa Varnum-Stenen og paa By-Stenen er usredvanlig brecl; jfr. NI. S g n har den svagt skraanend"e Tvrerstreg i Regelen krydsende den rette Stav omtrent paa Midten, saa at Tvrerstregen er omtrent lige lang pau begge Sider af d.en rette Stav. Skraastregen skraaner i Regelen ned fra fnd.skriftens Begyndelse. Af og til skraaner Tvrerstregen ned mocl Indskriftens Begyndelse, saaled.es paa Tune-Stenen 4 Gange, paa Berga-Stenen og paa Bezenye-Sprenclen B. Freit) I senere nortliske Inclskrifter Toppen. kan Siclestaven gaa ucl fra clen retto Stav lidt neclenfor (Trykt 9. Novomber 1904.)

5 LI laubersheim-sprenden, Tjurkii-Brakteaten og Stentofta-stenen har Tvarstregen skraanende baade til den ene og til den and,en Side, I enkelte senere nordiske fndskrifter skraane strerkere. 11. I i er Runens faste Form. kan Tvrerstregen vrere lmngere og 12 i. X'ormerne af dette Runetegn skifter i de forskjellige nordiske fndskrifter mere end vecl de andre Runer: q Yadstena og omtrent samme X,orm paa Brakt. 103 (i Navnet niujil) og paa Skodborg-Brakteaten (her 4 Gange).? el. lign. Tune. rrl KyIf ver. l'1 Kragehul, fstaby (i sid"stnrevnte fndskrift med Betydning af en a-rune), N cha'rrlay, BezenyeA. { x'yrunga, hvor Runen, som jeg nu med, Brate tror, har Lydvrerdien j. x'remdeles { med Betydningen af en a-rune paa Stenene fra skfl,ri,ng, stentofta, Gommor o. fl. ff x'onnaas. K Ritk. Jeg formoder, at 4et er d'enne Rune i Betydningen A, som i flere Brakteat-Indskrifter har X,ormen fz. Paa Tune-Stenen og paa Kylfver-Stenen har Runen ikke de andre Runers fulde l{oide. Dens -E orm paa Tune-Stenen, hvor den bestaar af to fra hinanden skilte Dele, stemmer her vresentlig overens med x'ormer, som Rune' q har i and.re fndskrifter. I)et er i flere fndskrifter omstridt, om der skal lreses j eller q1). Udenfor l{orden forekommer j-runen pa& Fastlandet kun i fnd.skrifterne fra Charnay og Bezenye A t e (r). Den forste af disse X'ormer er den sredvanligere2). Begge Former forekommer i samme rndskrift paa Krogsta-stenen. 14 p. Af denne Rune er (naar vi ser bort fta den angelsaksiske Runeskrift) en af x'ormen for b uafhrengig x'orm kun bevaret paa Kylfver-Stenen, som har f, og paa Charnay-Sprenden, som har f^1. Ellers har Runen for p et Tegn, som er opstaaet ved Differensering af Tegnet for b. Saaledes er p paa yadstena- Brakteaten skrevet B, mens b her har Formen p. Ligeledes er p udtrykt ved. en differenseret X'orm for b paa X'onnaas-Sprenden og paa Bjdrketorp-Stenen; se Nf. s. 55, 59. Om b pua Bezenye-Sprenden B betegner p, saa at d.et Narn, hvori Runen forekommer, skal lmses arsipoda, som Wimmer (Tyske Runemind. S. 27,, BB, B? ff., 41 f.) mener, eller b (arsiboda) ifolge v. Grienberger (Arkiv Xfy S. IZ4),, er usikkert. Den sidste Opfatning, som ogsaa Wimmer har vreret inde paa, forekommer mig sandsynligst. L5. Denne Rune transskriberer jeg i nordiske fndskrifter ved n. Den har her oftest Formen Y. En senere nordisk x'orm er A. Denne forekommer paa Kragehul-spyclskaftet i en Bind,erune. yarnum-rndskriften har 6n Gang Y og 3 Gange f, deraf 6n Gang i en Binderune. om Kylfver se s. T f. Undertiden er, navnlig i senere nordiske fndskrifter, Kvistene lid.t krumme. Saaledes paa Kinneved-Stenen og paa Flistacl-Stenen, paa hvilke Stene Runen har Kvistene anbragte oventil. 1) 2) Jfr. Wimmer S. 121 ff., 1gg ff.; min Afhanclling Rdk-stenen Arkiv XIII S. 337 fr., XYIII S. 12 f., NI. S. A+, rc f., 360f., So naarmere om Runens Former NI. S. ll1 ff, bg}, Norges Indskrifter med de aldre Runor. fndlednine. og Fonnaas-Spmnclon S. 101 ff., 43+.

6 18 Udenfor Norden forekommer ltunen paa Fastlandet kun paa Charnay- Sprenden, hvor den har x'ormen X og, som jeg formod.er, Betydningen x. 16 s. Runen har flere skiftende X'ormer. Den tidligst forekommende er den skraa tr'orm, som bestaav af tre Streger. Yed Skrift fra venstre mod hoire J (eller vecl Skrift fra lnsfue mod venstre ), f. El<s. i fndskrifterne fra Kovel, Yaclstena, Miijebro. Men ogsaa omvendt ved Skrift fra venstre mod hoire (eiler ved Skrift fra t.sfue mod" venstre f), f. Eks. i fndskrifterne fra Charnay,,Bezenye B, Tune. I Norden forekommer s ofte i en X'orm {, som bestaar af to forened.e Vinkler, den ene over den and.en. Yinklernes Aabning er dels vend.t fra fndskriftens Begyndelse som i Yetteland, Kragehul, Oped,al, Berga (som ogsaa har en X'orm af s, der bestaar af tre Streger), Fyrunga, dels vendt mod Inclskriftens Begynclelse som i Kylfver (ved Siden af to X'ormer med" tre Streger), Tanum og Skei,rkinctl). SjreIdnere bestaar s-runen af flere Streger, som d,anner Yinkler med hinanden. Saaled.es paa Yimose-Hovelen og i X'yrunga-fnd.skriften af 5 Streger. En Gang paa Opedal-Stenen af 3 over hinanden stillede forbundne Yinkler. Pau Himlingoie-Sprenden en lignende Form, som bestaar af 6 Streger. Paa Yimose- Sprenden bestaar Runen dels af 8, dels af Il eller 12 Streger. Om de skiftende mangebugtecle Former paa Krogsta-Stenen og paa Fonnaas-Sprend.en jfr. IU. S.53, 55. Runen kan, hvad enten d"en bestaar af frerre eller flere Streger, vrere enten kantet (hvilket i de reldste fndskrifter paa lose Gjenstand,e er clet sredvanlige) eller afrund.et L7 t. Runen har regelret X'ormen t. En senere nordisk Form er den, som har Kvistene litlt nedenfor clen rette Stavs Top, f. Eks. patu By-Stenen. Enestaaende er -Eormen T i Kovel-fndskriften. 18. B B b har snart en Form med. kantet Sidestav, saaled.es isrer paa lose Gjenstande (Charnay og and,re vestgermanske Indskrifter, Odemotland), dog ogsaa paa Bo-Stenen. saaledes isrer i Sten-fndskrifter Sidestavens to DeIe kan Kragehul-Knivskaftet, Snart en Form med afrundet Sid"estav, (Tune, Yarnum, Opeclal). gaa ind til den rette Stav paa Mid.ten (Tune), unclertiden saaledes at de to Dele ikke mod,es (Charnay og and.re vestgermanske fndskrifter, Kragehul-Spyd"skaftet, Kragehul-Knivskaftet, Lind.holm). Paa Sprenden fra Ems bestaar Runen af en ret Stav, til hvilken der til hsire oventil og ned.entil er foiet to Trekanter, som er ikke liclet adskilte fra hinand.en. Jfr. Henning S Men Sidestavens to DeIe mod,es i Sten-Indskrifter her -er en fndboining, Opedal). Undertitlen og end,er nedentil lidt ofte paa Midten, saaledes at der som ikke gaar helt ind. til den rette Stav (Tune, Yarnum, begynder Sidestaven oventil lictt nedenfor clen rette Stavs Top ovenfor den rette Stavs Basis (f. Eks. paa Yadstena-Brakteaten B, mens p har Formen!). 19 e. Runen har oftest Formen M. En d"ekorativ Forandring af d,enne X'orm, hvor de to Skraastreger ned.entil forlrenges og d.anner en Firl<ant, forekornmer 6n Gang pua Kragehul-Spyd.stagen. 1) Jfr. NI. S. 301, 441.

7 19 X'ormen ft, hvor Tvrerstregen er en horisontal Streg, som forbinder de to Staves Toppe, forekommer i Indskrifter (hvoraf nogle er meget gamle) baade paa Metal, Ben og Sten: Torsbjrerg-Dopskoen, Straarup, Nedre llov, Yalsfjord,en (?), Opedal, Krogsta. En yngre nord.isk X'orm er d.en, hvori den ene af cle to Tvrerstreger er forlrenget helt necl til den anden Stav. Formen f{ forekommer f. Eks. i Yeblungsnesfndskriften og i By-Inclskriften. Se om denne NI. S. 113 f., 320 f., 468. Den forste Hovetlform lvl forand.res und.ertid.en d.erved, at de to Stave ikke er parallele, men nedentil nrermer sig til hinand.en. Saalecles paa Charnay-Sprenclen og langt strerkere paa Fonnaas-Sprenden. 20 m. Runen har regelret X'ormen X. Tvrerstregerne kan strrekke sig kortere-leller lrengere ned- paa cle to Stave. Ilndertiden er det vanskeligt at atlskille denne Rune fra Runen for d. 2L l. fra d.en rette Stavs Top. Tune, Kylfver, o. s. v. Runen har tidligst og regelret Formen I med. Skraastregen udgaaend,e Saaledes f. Eks. Pietroassa, Kovel, Torsbjarg-Dopskoen, Charnay-Sprenden har (ikke i Runerrekken, men i d"en folgende fndskrift) en afvigende Form J., hvor Skraastregen g^ar ud fra den rette Stav langt nede paa denne og skraaner ned til i Linje med Stavens Basis. laant fra en latinsk Kursivskrift. Denne Form er mulig En Form med Skraastregen langt ned.e paa clen rette Stav I har jeg antaget i flere tyske Ind,skrifter (X'reilaubersheim, Ems, mindre Nortlend.orf-Sprende); jfr. NI. S. 137, L4l, 142. I nogle nord.iske Brakteat-fndskrifter ned.enfor Toppen. ga,ar Skraastregen ud. fra Staven liclt 22 q. Runen har ofte ikke clen sarnme Haide som de andre Runer, saa at den hverken naar op til disses Top eller necl til deres Basis. Den bestaar oftest af to Vinkler. Paa Yatlstena-BraHeaten har Runen en lukket Form O. Kylfver- Stenen har X'ormen q. Sikkert forekommer Runen ogsaa paa Opedal-Stenen, hvor den ligeledes har en lukket Form, som ikke har de and.re Runers Hside (NL S. 300). Ellers bestaar Runen i Regelen af to paa forskjellig Maade mod hinand,en vend.te, men ikke forbundne Yinkler eller Buer. Dette Tegn har v. Grienberger lrest som j. Men Betydningen q synes sikker p^ Sk6,ztng-Stenen, da d"enne har { for *Ara' Bunen. Ogsaa paa Yimose-Ilovelen synes clet af to Yinkler bestaaend"e Tegn sikkert at have Betyclningen Q, se NL S. 419 Anm. l-. Derfor antager jeg samme Betydning for de lignende Tegn paa Yimose-Kammen, Yimose-Spand,en, Guldhornet, Torsbjrerg-Dopskoen, Miincheberg, Avre Stabu, Tanum, Stenstacl, Aarstad. (her er Runen utyd.elig, men den kan ikke lmses som j), Torviken A, X'onnaas, Krogsta. Paa Krogsta-Stenen vend"er cle to Yinkler Aabningen fra hinand"en. f flere af clisse fndskrifter har Runen omtrent d.en samme Hsid.e som de and,re Runer, f. Eks. paa Vimose-Ilovelen, Skfr,zi,ng, Stenstad"l). Om en afvigend.e X'orm i Ademotland"-Indskriften se NI. S ) Jfr. om q-runens forskjellige Former Wimmer, Sonclerj. Runemind. S. 12 ff.

8 20 Jeg skal senere soge at vise, at.< (uf fuld Hoide) i nogle nordiske fndskrifter er Tegn for 4. X'ormen f paa Charnay-Sprenden (ikke i Rrekken) og paa den mind.re Nordendorf-Sprende betyder maask6 B; jfr. S. 11. Ellers forekommer Runen ikke i cle vestgermanske Ind.skrifter fra X'astland.et. 23 o. Runen har regelret X'ormen l. Saaled"es allerede i Pietroassa-Indskriften. Formen er snart mere kantet, snart mere afrund.et. Eidsvaag-Indskriften har en enestaaend,e X'orm, hvis to boiede Stave oventil er forbundne ved. en Bue og nedentil ikke modes; se I{I. S.452 f. Betydningen o er dog her ikke sikker. 24 d. Runen har regelret Formen X, hvori de to hinanden kryd.sencle Tvrerstreger gaar fra d"e to Staves Top til deres Basis. Af og til er Tvrerstregerne buede, saa at Runen kommer til at ligne to latinske D'er, som er vendte mod hinanden og berorer hinanden. Saaledes i Sten-Indskrifterne fra Tune, Strand, Yettelancl, X'yrunga. f Fyrunga-fnd.skriften rra,ar Tvmrstregerne ikke helt ned til Basis. Om en afvigende Form i Valsfjord-Indskriften se Nf. S. 345 f. En vresentlig forskjellig Form n har Runen i Kovel-fndskriften. Forst i senere Ind.skrifter bliver Hovedformen af d-runen afrendret d.erved, at Tvrerstregerne paa langt nrer ikke naar op til de rette Staves Top og ikke ned til deres Basis; jfr. NI. S Om den indbyrdes Rrekkefolge af de to sidste Runer i Rrekken skal tales i det folgende. Siden skal jug ogsaa tale om det, at Runerrekken paa Yadstenaer afclelt i tre Grupper, hver paa 8 Brakteaten ved" Skilletegn Runer. Vet[ en Bintlerune forstaar man en Forbindelse af to (i reldre Tid" sjrelden flere) Runer til 6n sammensat Rune. Sredvanlig finder dette Stecl saaledes, at 6n lodret Stav er brugt istedenfor to lodrette Stave, af hvilke hver skulde tilhore sin Rune. Yet[ den lrengere Rrekkes Skrift forekommer Binderuner ikke i de gotiske og vestgermanske fndskrifter paa Fastlandet. Derimod i Nortlen forekommer Binderuner af og til baade i fndskrifter paa lose Gjenstand,e og i Sten-Indskrifter. Allered.e en af de reldste danske Indskrifter har en Binderune, nemlig fndskriften paa Torsbjrerg-Dopskoen. Ifer er d"e to Runer lt e og X m forened.e i 6n Rune, som har to lod.rette Stave og den horisontale Tvrerstreg for e over de to hinanden krydsende Tvrerstreger for m. Her lnsrer hver af de to Runer, som er forenecle til 6n,, entlog til hver sit Ord (eller efter v. Grienbergers Tolkning til hver sit Sammensretningslett). En and.en noget yngre dansk Inclskrift har flere Binderuner, nemlig Ind.- skriften paa Spyclskaftet fra Kragehul. Her er i Ord,et erilan Runerne for er forened.e til en Bind.erune, os ligelecles Runerne for an, saaled.es at n i Binderunen er skrevet mecl Kvistene netlad. Fremdeles har d,enne Ind"skrift en Bind"erune for mu og to Gange en Binderune for ha, samt en Binderune for he. Endelig har den 4 Gange et Tegn, der ser ud sor-n Runen for g, d.er oventil paa Staven til

9 r- 21 hsire har Kvistene af Runen for a. Den skulcle altsaa lmses som ga, men synes snarere at have magisk end" sproglig Betyclning. Af svenske Inclskrifter gjar Yarnum-Intlskriften ofte Brug af Bind.eruner. Ogsaa her er i Ortlet erilan er betegnet ved en Binclerune. I Navnet harabanan er ha ucltrykt ved. en Bind.erune, og ligesaa ar) saaled.es at n har Kvistene neclatl. Enclelig er i Ord"et iah her ah betegnet vecl en Bind.erune, saaledes at Kvistene paa a-runen her vender mocl venstre, rned.ens tle ellers i denne Inclskrift ved Skriftens Retning mod h.aive vend"er til hoire. f Brugen af Bintleruner viser sig altsaa tycteligt Slregtskab mellem Yarnumfndskriften og fndskriften paa Kragehul-Spydskaftet. Fyrunga-Stenen har sikkert i tlet mindste 6n Binderune; nemlig nrestsitlste Rune i forste Rad. I)enne lreser jeg nu med" Brate som ek, saalecles at den noget utyd.elige Binderune er en Forbind.else af M og en X'orm af Y. Andre Bind.eruner paa Fyrunga-Stenen skal vist ikke antages. Ogsaa den norske med Yarnum-Ind.skriften nrer beslregted.e Tune-Ind.skrift har flere Binderuner. Nemlig paa Sid.e a da i witada og ha i halaiban, samt paa SicLe b da i dalidun. Ogsaa i andre norske Sten-Intlskrifter forekommer Bincleruner. By' hr i hronen og sandsynlig fu i alaifu, hvor Siclestaven af Runen for u er skreven til venstre; se NI. S. 97, 198. Paa Stenstad.-Stenen er ha i halan ud.trykt ved. en Bind.erune. Bo-stenen har en Binderune, som maask6 skal lreses bu, saaledes at Sitlestaven af u-runen er vend,t til venstre; se NI. S Myklebostad-Stenen B synes at have en Bind.erune for up med Sidestaven af u mod. venstre. En Binderune af smegen Art kan man antage paa Reistatl-Stenen, hvor d.e to Runer ik er forenede d,erved, at Spid"sen af Runen < berorer Staven af l. I flere Ind.skrifter har jeg antaget en Bind.erune) som bestaar af to u-runer, af hvilke den ene er en Stuprune. Nemlig i fndskrifterne fra Opedal (to Gange), tlammeren og 4 Gange i Ademotlancl-Indskriften (samt to Gange i den mecl d.en lcortere Rrekkes Runer skrevne Konghell-fnd.skrift). Se NI. S. 545 f., 559, 565 tr. Myklebostatl-Stenen A har som?d.e Tegn et Skraakors, som oventil og nedentil er lukket ved en horisontal Streg og som hverken rraar op til i Linje med de omstaaende Runers Top eller ned" til d.eres Basis. Magnus Olsen har nrevnt, at clette Tegn kunde vmre en Binderune for uu. Herom skal sid.en nrermere tales. Af de nord,iske Sten-Indskrifter med den lrengere Raekkes Runer gjor den norske fnd,skrift Torviken B Brug af Bind.eruner i viclere Ornfang end" nogen anden Indskrift. f denne find,es Binderuner af en anden Art end cle forud nrevnte og her er, ligesom paa den gotlantlske Roes-Sten, entlog tre Runer forbundne til en Binderunel); se i clet enkelte herom NI. S. 287 tr^,557 t.; jfr. S Ogsaa flere Brakteat-Inclskrifter gjsr en omfattencle Brug af Binderuner. Men jeg skal paa nrervrerend.e Stect ikke gaa ind herpaa. Od.emotland.-Inclskriften staar med llensyn til Bind.eruner nrer ved" flere Brakteat-fndskrifter. Se herom Behancllingen af denne Indskrift og Tillreggene dertil NI. S. 244, 248, 519. t) Jfr. d.en Binclerune, som jog paa Aageclal-Brakteaten har lrest i Orilet eirilidi; se NI. s

10 '-,i'rl Kiirlin-Ringen fra Pournerrr og en Fil fra Nyclarn l\lose har. hver en enkeltstaaencle Binderune, vel af F og f, sanctrsynlig rned hellig F]etyclning (Wirnmer s. 58).

^3? /? s> ^ JVorgcs Indskriffer med de ældre J^uner. Udsri\Tie for Det Norske Historiske Kildeskriftfond ved Sophus Bugge. Indledning: os/ pi 2 Y\^^ FEB2i1873 -^ Indledende Bemærkninger. Det er min Opgave

Læs mere

MED DE ;ELDRE RI]NER.

MED DE ;ELDRE RI]NER. MED DE ;ELDRE RI]NER. UDGIVNE FOR 2 DET NORSKE HISTORISKE KILPNSKRIF'TFOND SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIAI\IA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. i-- t i urerde Bog. Runenavnenes Oprindelse. Kapitel I.

Læs mere

NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ^N,LDRE RI]NER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. FOR

NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ^N,LDRE RI]NER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. FOR NORGtrS NDSKRFTtrR MED DE ^N,LDRE R]NER. UDGVNE FOR.t DET NORSKE HSTORSKE KTDESKRX'TFO{D VED SOPHUS BUGGE.. CHRSTANA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKER. 1891-1903. :.:, t le- Kapitel. De reldste nu bevared"e Runeindskrifters

Læs mere

Norges Indshrlflcr meddc p,ldrc Ru ner.

Norges Indshrlflcr meddc p,ldrc Ru ner. Norges Indshrlflcr meddc p,ldrc Ru ner. U dgivn e for Det Norske Historiske Kildeskriftfond ved Soplxrs Ftalgge. Ohristiania. A. W. Broggers Bogtrykkeri. 1895 Tillag. 43. Belgu i Jarlsberg og Larviks Amt.

Læs mere

I{ORGtrS INDSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. CHRISTIANIA. i. UDGIVNE. t DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIF'TFOND

I{ORGtrS INDSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. CHRISTIANIA. i. UDGIVNE. t DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIF'TFOND I{ORGtrS INDSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. i. UDGIVNE FOR t DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIF'TFOND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A, W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. I!, 32. Hammeren. S. 377 Ir.

Læs mere

NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. DET NORSKE IIISTORISKE KILDESKRIX'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. DET NORSKE IIISTORISKE KILDESKRIX'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. UDGIVNE. FOR ' 1.. DET NORSKE IIISTORISKE KILDESKRIX'TFOND c VED SOPHUS BUGGE. I. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. It tj I li l f{ l1 lt I T

Læs mere

NORGT]S INDSKRIFTER MED DE BLDRE RTINER.

NORGT]S INDSKRIFTER MED DE BLDRE RTINER. NORGT]S INDSKRIFTER MED DE BLDRE RTINER. Stavanger Amt. 39. Vetteland. Iti,teratur. Utrykt. Brev fra Professor G. Gustafson til S. Bugge, Bergen 1o Mai 1899. - Brev fra Conservator T. Eelliesen til S.

Læs mere

NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. .) DET NORSKE HISTORISKE KILdNSTRIX'TFOND

NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. .) DET NORSKE HISTORISKE KILdNSTRIX'TFOND NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR.) DET NORSKE HISTORISKE KILdNSTRIX'TFOND VED SOPHUS BUGGE. I. -o

Læs mere

I\ORGES II{DSKRIFTER MED DE B.LDRB RI]NER. DET NORSKE HISTORISKE KILONSKRIX'TFOI{D SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

I\ORGES II{DSKRIFTER MED DE B.LDRB RI]NER. DET NORSKE HISTORISKE KILONSKRIX'TFOI{D SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. I\ORGES II{DSKRIFTER MED DE B.LDRB RI]NER. UDGIVNE FOR ", DET NORSKE HISTORISKE KILONSKRIX'TFOI{D VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI, 1891!1903. 21. Tarviken B. S. 288 I/. 18

Læs mere

NORGES II{DSKRIFTER MED DE,INLDRE RI]I{ER. DET NORSKE HIgTORISKE TTUTJbSTRIF'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

NORGES II{DSKRIFTER MED DE,INLDRE RI]I{ER. DET NORSKE HIgTORISKE TTUTJbSTRIF'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. NORGES II{DSKRIFTER MED DE,INLDRE RI]I{ER. i UDGIVNE FOR, DET NORSKE HIgTORISKE TTUTJbSTRIF'TFOND VED SOPHUS BUGGE. r. ) CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_1903. 45. Worm's norske Runekalender'

Læs mere

NORGES INDSKRIFTER MED DE,4ELDRE RI]NER. DET NORSKE HfSTORISKE KILONSKRIF'TFOI{D SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

NORGES INDSKRIFTER MED DE,4ELDRE RI]NER. DET NORSKE HfSTORISKE KILONSKRIF'TFOI{D SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. NORGES NDSKRFTER MED DE,4ELDRE R]NER. UDGVNE OR. t ; ' # DET NORSKE HfSTORSKE KLONSKRF'TFO{D L VED SOPHUS BUGGE. r. CHRSTANA. A.. W. BROGGERS BOGTRYKKER. 1891_ 1903. * i Senere fundne ndskrifter,.', Kristians

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ^NLDRE RI]NER. DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRItr'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ^NLDRE RI]NER. DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRItr'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ^NLDRE RI]NER. UDGIVNE FOR G DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRItr'TFOND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_1903 Herefter Kapitel IY. skal jeg behandle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver.

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Introduktion til MAPLE MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Hans J. Munkholm Marts 3 Venstreklikkes der paa en knap med +, aabnes denne del af programmet. Samtidig bliver + til -, og naar man senere

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

XIV. LEIFIT, ET NYT MINERAL FRA NARSARSUK

XIV. LEIFIT, ET NYT MINERAL FRA NARSARSUK XIV. LEIFIT, ET NYT MINERAL FRA NARSARSUK AF O. B. B0GGILD LI. 30 I.. de Mineralstykker, som fra Tid til anden er indsamlede af Gmnhenderne ved Narsarsuk og indsendt til Mineralogisk Museum, er der fundet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

=co co n orges Indskriffer med de æjdrc l^uner. Udgivue for Det Norske Historiske Kildeskriftfonc \pil Sophus Bugge. 2(let Bind ndgivet med Bistand af ^ >

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden.

En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden. En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden. Når man tegner perspektivtegninger, er der forskellige finter til at lave de rigtige størrelsesforhold. Nedenfor

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

ivied DE AjLDRE RI]NER.

ivied DE AjLDRE RI]NER. ivied DE AjLDRE RI]NER. UDGIVNE FOR, DET NORSKE HISTORISKE KITDESKRIX'TX'OND VED SOPHUS BUGGE. I. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903. '..:,. t.:..: ili ;u*i.:':s Senere fundne Indskrifter.

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gamle Fiskeriredskaber.

Gamle Fiskeriredskaber. 1 Gamle Fiskeriredskaber. Af T. Kragelund. I Historisk Samfunds Aarbog for Ribe Amt, ottende Bind 1932-35 Side 275-305 skriver H. P. H. Novrup om Smaafiskeri i gamle Dage, bl. a. ogsaa om Togger og Kurre.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

NorgesIndshrifier medde,wldre(un er.

NorgesIndshrifier medde,wldre(un er. ,,ffi Norgesndshrifier medde,wldre(un er. Det Norske Historiske, Kildeskriftfond. Sdie Bind. Ved Magnus Olsen. Sdie Hefte, Slutningshefte. :::--=-_-:1- gtrp@ tlr, Christiania. Hoveclkommission hos Jacob

Læs mere

VEJLEDNING SLÆGTSKARTOTEKET FOR TH. BALLING ALBERT FABRITIUS K Ø B E N H A V N 1946 UDARBEJDET AF UNDER MEDVIRKEN AF MORTEN A.

VEJLEDNING SLÆGTSKARTOTEKET FOR TH. BALLING ALBERT FABRITIUS K Ø B E N H A V N 1946 UDARBEJDET AF UNDER MEDVIRKEN AF MORTEN A. VEJLEDNING FOR SLÆGTSKARTOTEKET UDARBEJDET AF TH. BALLING UNDER MEDVIRKEN AF ALBERT FABRITIUS MORTEN A. KORCHS FORLAG K Ø B E N H A V N 1946 COPYRIGHT BY TH. BALLING S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903.

NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR t DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRIX'TFOI{D VED SOPHUS BUGGE. I. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. Kapitel III. Salin er gjennem en

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIFTF'OND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIFTF'OND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. - :-$ NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIFTF'OND t VED SOPHUS BUGGE. I. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. Anden Bog. RunenaYnene. Kapitel

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

--E- 9a vigtigste,syg,lo*sgruppor, som behandles i Sandefiord. er:

--E- 9a vigtigste,syg,lo*sgruppor, som behandles i Sandefiord. er: 9a vigtigste,syg,lo*sgruppor, som behandles i Sandefiord. er: Kronish led- og muskelrheumatisnre, podagra (gigt). Sygdomne i neraesyslentet, neurttstltui, hysteri. (Ogsaa Weir Mitchels regime kommer til

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

fuo$is. Badet har ikke selv logihuse. Kurgjesterne bor tilleie hos byens familier, hvor der er stort udvalg af comfortable

fuo$is. Badet har ikke selv logihuse. Kurgjesterne bor tilleie hos byens familier, hvor der er stort udvalg af comfortable pr. seance) og massasebehandling (kr. o,5" pr. seance ir zo min.) samt for de elektriske varmh-rftsbad (Bath-bad) og lysbad. Kurafgiften modereres for medlertrmer af samnre husstand, z.; < ; >F A E zla

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

j\orges Indslwfier med de eldre,\unw.

j\orges Indslwfier med de eldre,\unw. j\orges Indslwfier med de eldre,\unw. Uclgivne for Det Norske Historiske Kildeskriftfond vod Sophaas Ehagge. _.-::"t'::.'-- B"g Christiania. A. \Y. Rroggers Bogi,r'ykkeli. 1893 Hedemarkens Amt. 4, n'onnaas,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

KUNSTBOG SOM BOGKUNST

KUNSTBOG SOM BOGKUNST KUNSTBOG SOM BOGKUNST Nogle boghaandværksmæssige betragtninger om formater, reproduktionsteknik og papir, om nyere danske kunstbøger og udstillingskatalo'ger. KUNSTBØGER er som regel for store. De er vanskelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

18 Multivejstræer og B-træer.

18 Multivejstræer og B-træer. 18 Multivejstræer og B-træer. Multivejs søgetræer. Søgning i multivejssøgetræer. Pragmatisk lagring af data i multivejstræer. B-træer. Indsættelse i B-træer. Eksempel på indsættelse i B-træ. Facts om B-træer.

Læs mere

En uberettiget næse. Et nødråb fra Hørsted. Museum i Thisted

En uberettiget næse. Et nødråb fra Hørsted. Museum i Thisted En uberettiget næse af Jens-Henrik Bech og Anne-Louise Haack Olsen I arkivet på Museet for Thy og Vester Hanherred ligger en korrespondance mellem Nationalmuseet og det relativt nystartede museum i Thisted.

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<>

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<> Feltbreve. Kære Venner! Rusland, den 1. 3. 1917. Først maa I undskylde, at jeg skriver saa sjæl dent. Men for det første liar man ikke altid saa god Lejlighed, og for det andet har man ikke meget godt

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

Fag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual

Fag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual Designmanual Celf s logo: Jeg har valgt at designe mit logo for celf således: Jeg har valgt bogstaverne N E G, som så står for Nakskov Erhvervs Gymnasium. Men Det store N kan også bruges til Nykøbing Erhvervs

Læs mere

Søren Kierkegaard Af Harald Høffding

Søren Kierkegaard Af Harald Høffding Søren Kierkegaard Af Harald Høffding SFA-89 2013 HARALD HØFFDING. SØREN KIERKEGAARD SOM FILOSOF. KØBENHAVN. P. G. PHILIPSENS FORLAG. THIELES BOGTRYKKERI. 1892. Hvad er et primitivt Genis Betydning? Det

Læs mere