NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

Transkript

1 NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR 2 DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRIX'TT'OND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

2 Kapitel IY. I 6et folgentle skal jeg give en Oversigt over d.e vigtigste Forskjellighecter i Runetegnenes Former, som forekommer i cle Indskrifter, d.er er skrevne med. Rr:ner af Rrekken paa 24 Tegno). Jeg utlelukker,log her Hensynet til de angelsaksiske og frisiske fncl.skrifter. Jeg giver ingenlunde en fuldstrentl'ig Opregning af tle forskjellige Former, men n&vner hoveclsagelig cte Former, som er vigtige r) Forst, i cle seneste norcliske Inttskrifter metl clen lengere Rrekkes Buner kan clenne Rune tillige betegne d. Se NI. S. 357, 556; Arkiv XVIII S' 14' 2) I sarlig gotiske Indtskrifter or e ikke hitltit funtlet. t) Jeg skjelnor ikke imellem guttural Nasal og palatal Nasal. ei Ee*pf phil. St. S. 18 f.) Jrklerer rtet for ubevist, at B,une 22 nogensincle betegner clen ' guttirrale Nasal 4 alene, og msner, at, tlen bestanclig og konsekvent bruges fot rgg, Dog fiod"" vi paa Opectal'stonen birgqgu (NI. S. 302)' 6) Om en njget, aivigende Vokalbetyctning af Runen o i Torviken B se NI. S.290. I genere nortliske Inclskrifter kan o betegue Halwokaler u); se NI. S ) Vert Gjengivelsen her i Tryk er Runekvistons ofto for lange ellor for uclstaaende.

3 15 for sporgsmaaret om Runeskriftens oprinderse. De nord.iske Former' som senere har u6vikret sig, skar nmrmere omtares i cte >Almindelige Bemrerkninger< til ualgayenafnorgeslndskriftermed.clealclrer,uner. Jeg gaar i clet folgencle utl fra skriftens R'etning fra venstre mod l0:afue' 1. Y f :nay oftest rette (ikke krumme) opatlskraanend,e Kviste, som i R,e. gelen er parallere. paa Berga-stenen skraaner overste Kvist langt strerkere opad end nederste. Kvistene, navnlig den Kvist, som begyniler lrengst ned'e paa Staven' naar ofte ikke op tit i Linje mecl clen rette stavs Top' Afvigentle Former i x,yrunga-inclskriften og i flere yngre Inclskrifter forbigaaes her' 2. N u bestaar af to stave, af hvilke den stav' som er nrermest Ind'- skriftens Begynd.else, i Regelen er rocrret. Den and"en stav bestaar i cle reiclste rnclskrifter ofte i en ret skraastreg. saalecles f. Eks. i rnclskriften paa Torsbjrerg- Dopskoen. Anclen stav kan ogsaa Yrere noget krum. saaledes paa vadstena- Brakteaten, Kragehul-Spyclstagen, Charnay-Sprenden og i and're vestgermanske Intlskrifter. sjreiclnere e begge stave rette skraastreger. saalecles paa Pietroassa- Ringen, yimose_hovelen og osthofen-spmnd.en. paa Aarstad--stenen skraaner d'e to Stave meget strerkt fra hinanden 1)' Siclestavens Afstand fra llovedstaven neclentil kan i d'e forskjellige IncIskrifter Yrere temmelig forskjellig' B. I F b har oftest en Siclestav, som er kantet og mindre (d. e. den gaar ucl fra den rette stav langt ned"enfor Toppen og langt ovenfor Basis)' saaletles i Inclskrifterne fra straarup, vflnga, Bellancl; Norclenclorf (den store sprencle)' Runen har i flere af cle relclste nord.iske Inclskrifter rundagtig eller krum, mind.re siclestav. saaletles vimose-hsvelen (i anctet ord fra slutningen), Tune' Men Siclestaven kan, navnlig i senere norcliske rnclskrifter, faa stsrre omfang, hvad. enten den er krum eller kantet, saa at d'en endog kan strrekke sig fra Hoveclstavens Top til d.ens Basis. saalecles i flere Brakteat-rnclskrifter. Jfr. Reistacl-Inclskriften 2). +.Faharoprint.eligtorette,iRegelenparalleleogikkemegetlangtfra hinantlen fjrernede Kviste, som skraaner noget neil tit loaire', og af hvilke clen overste gaar ud" fra cren rette stavs Top. rlnderticren er den sverste Kvist liclt langere encl den ned.erste (f. Eks. avte stabu, Neclre Hov). Unclertid.en er Kvistene nresten horisontale, f. Eks. paa Stenene fra Strancl og Skfr,ting (efter min Tegning)' En senere norclisk Form er d.en, som har overste Kvist gaaend'e ucl fra clen rette stav lidt neclenfor dennes Top. om Kylfver-stenens -['orm se s' 7 f' b. R r. Sidestaven gaat ikke helt incl til clen loclrette Stav paa Midten' siclestavens rnclboining kan vrere storre eller mind.re. siclestaven er clels kantet, clers afrunclet. r Kovel-rndskriften er siclestaven oventil kantet, nedentil buet og ikke i cle reiclste) kan sirlestaven gaa ucl fra clen rette stav r) I norcliske Inclskrifter (dog nogot neclonfor tlennes ToP' siclestav fra Top til. Basis paa vimose-ilovelen betegner p, er 2) Evorviclt Formen mecl runcl clerom at kunne tale paa et anclet Stocl' ikke godtgiort. Jeg haaber

4 16 viclt fjrernet fra den rette Stav. Jfr. Ifenning S. 150, hvor han nrevner Former uden Indbaining paa Miclten i vestgermanske Inclskrifter 1). 6. ( k bestaar uf en Yinkel, hvis Aabning regelret vender fra Indskriftens Begyntlelse. Runen er regelret minclre end de ovrige Runer, saa at den ikke laaar op til disses Top eller netl til disses Basis. Unclertiden er Runen saa hoi som de and"re Bogstaver; saalecles Bellantl. Enkelte Gange er Runen snarere buet encl kantet. Jfr. Bemrerkningerne til Yalsfjorcl-Inclskriften og Aagetlal-Intlskriften. Yngre nordliske Former." A, som ikke rraa,r ned. til de andre Buners Basis, (Kragehul, Lindholm), og Y (Kvistene forholdsvis mindre entl her), der staar paa samme Basis som de ovrige Runer (Yarnum, Forde, Fyrunga, Fonnaas, Stentofta o. fl.). I{vorviclt ( (Charnay, mindre l[ortlendorf-sprende) betegner k, er usikkert; clet betegner sn&r re Q, se S , X g er Runens regelrette og faste Form. 8. P P w har dels kantet Sidestav (f. Eks. Pietroassa, Charnay, Reistacl, Fonnaas), hvilket oftest forekommer i fndskrifter, som er skrevne paa Metal, dels krum Sidestav (f. Eks. Kragehul-Spydskaftet, Tune, Strand). Torsbjrerg-Dopskoen og den store Norclend.orf-Sprend.e har begge Former. Sitlestaven gaar oftest ned.entil incl til Iloveclstaven noget ovenfor dennes Miclte. 9. H H tr har regelret 6n Tvmrstreg. Charnay-Spmnclen og Fried,berg- Sprenclen har en Runeform mecl to omtrent parallele Forbindelsesstreger, hvilket ma,a, ansees for en senere Form. Ligesaa Bezenye-Sprenden A, hvor dog cle to Tvmrstreger ikke ga,ar intl til venstre lloveclstav (Wimmer, Tyske Runemincl. S. 26, 29). Formen med tle to Tvrerstreger vil vi gjenfinde i d.e angelsaksiske Runeintlskrifter. X'orbinclelsesstregen er regelret noget skraa. Paa Strancl-Stenen har h i overste Linje horisontal X'orbinclelsesstreg. Forbinclelsesstregen skraaner dels netlacl fra Inclskriftens Begyntlelse, d"els opacl fra Intlskriftens Begyndelse: H H. Tune-Inclskriften har i samme Linje begge Xtormer. I senere norcliske Inclskrifter kan Forbintlelsesstregen skraane strerkere (f. Eks. Kinneved), saaledes at den endog kan gaa fra clen ene Stavs Top til den and.en Stavs Basis. X''orste h-rune paa Varnum-Stenen og paa By-Stenen er usredvanlig brecl; jfr. NI. S g n har den svagt skraanend"e Tvrerstreg i Regelen krydsende den rette Stav omtrent paa Midten, saa at Tvrerstregen er omtrent lige lang pau begge Sider af d.en rette Stav. Skraastregen skraaner i Regelen ned fra fnd.skriftens Begyndelse. Af og til skraaner Tvrerstregen ned mocl Indskriftens Begyndelse, saaled.es paa Tune-Stenen 4 Gange, paa Berga-Stenen og paa Bezenye-Sprenclen B. Freit) I senere nortliske Inclskrifter Toppen. kan Siclestaven gaa ucl fra clen retto Stav lidt neclenfor (Trykt 9. Novomber 1904.)

5 LI laubersheim-sprenden, Tjurkii-Brakteaten og Stentofta-stenen har Tvarstregen skraanende baade til den ene og til den and,en Side, I enkelte senere nordiske fndskrifter skraane strerkere. 11. I i er Runens faste Form. kan Tvrerstregen vrere lmngere og 12 i. X'ormerne af dette Runetegn skifter i de forskjellige nordiske fndskrifter mere end vecl de andre Runer: q Yadstena og omtrent samme X,orm paa Brakt. 103 (i Navnet niujil) og paa Skodborg-Brakteaten (her 4 Gange).? el. lign. Tune. rrl KyIf ver. l'1 Kragehul, fstaby (i sid"stnrevnte fndskrift med Betydning af en a-rune), N cha'rrlay, BezenyeA. { x'yrunga, hvor Runen, som jeg nu med, Brate tror, har Lydvrerdien j. x'remdeles { med Betydningen af en a-rune paa Stenene fra skfl,ri,ng, stentofta, Gommor o. fl. ff x'onnaas. K Ritk. Jeg formoder, at 4et er d'enne Rune i Betydningen A, som i flere Brakteat-Indskrifter har X,ormen fz. Paa Tune-Stenen og paa Kylfver-Stenen har Runen ikke de andre Runers fulde l{oide. Dens -E orm paa Tune-Stenen, hvor den bestaar af to fra hinanden skilte Dele, stemmer her vresentlig overens med x'ormer, som Rune' q har i and.re fndskrifter. I)et er i flere fndskrifter omstridt, om der skal lreses j eller q1). Udenfor l{orden forekommer j-runen pa& Fastlandet kun i fnd.skrifterne fra Charnay og Bezenye A t e (r). Den forste af disse X'ormer er den sredvanligere2). Begge Former forekommer i samme rndskrift paa Krogsta-stenen. 14 p. Af denne Rune er (naar vi ser bort fta den angelsaksiske Runeskrift) en af x'ormen for b uafhrengig x'orm kun bevaret paa Kylfver-Stenen, som har f, og paa Charnay-Sprenden, som har f^1. Ellers har Runen for p et Tegn, som er opstaaet ved Differensering af Tegnet for b. Saaledes er p paa yadstena- Brakteaten skrevet B, mens b her har Formen p. Ligeledes er p udtrykt ved. en differenseret X'orm for b paa X'onnaas-Sprenden og paa Bjdrketorp-Stenen; se Nf. s. 55, 59. Om b pua Bezenye-Sprenden B betegner p, saa at d.et Narn, hvori Runen forekommer, skal lmses arsipoda, som Wimmer (Tyske Runemind. S. 27,, BB, B? ff., 41 f.) mener, eller b (arsiboda) ifolge v. Grienberger (Arkiv Xfy S. IZ4),, er usikkert. Den sidste Opfatning, som ogsaa Wimmer har vreret inde paa, forekommer mig sandsynligst. L5. Denne Rune transskriberer jeg i nordiske fndskrifter ved n. Den har her oftest Formen Y. En senere nordisk x'orm er A. Denne forekommer paa Kragehul-spyclskaftet i en Bind,erune. yarnum-rndskriften har 6n Gang Y og 3 Gange f, deraf 6n Gang i en Binderune. om Kylfver se s. T f. Undertiden er, navnlig i senere nordiske fndskrifter, Kvistene lid.t krumme. Saaledes paa Kinneved-Stenen og paa Flistacl-Stenen, paa hvilke Stene Runen har Kvistene anbragte oventil. 1) 2) Jfr. Wimmer S. 121 ff., 1gg ff.; min Afhanclling Rdk-stenen Arkiv XIII S. 337 fr., XYIII S. 12 f., NI. S. A+, rc f., 360f., So naarmere om Runens Former NI. S. ll1 ff, bg}, Norges Indskrifter med de aldre Runor. fndlednine. og Fonnaas-Spmnclon S. 101 ff., 43+.

6 18 Udenfor Norden forekommer ltunen paa Fastlandet kun paa Charnay- Sprenden, hvor den har x'ormen X og, som jeg formod.er, Betydningen x. 16 s. Runen har flere skiftende X'ormer. Den tidligst forekommende er den skraa tr'orm, som bestaav af tre Streger. Yed Skrift fra venstre mod hoire J (eller vecl Skrift fra lnsfue mod venstre ), f. El<s. i fndskrifterne fra Kovel, Yaclstena, Miijebro. Men ogsaa omvendt ved Skrift fra venstre mod hoire (eiler ved Skrift fra t.sfue mod" venstre f), f. Eks. i fndskrifterne fra Charnay,,Bezenye B, Tune. I Norden forekommer s ofte i en X'orm {, som bestaar af to forened.e Vinkler, den ene over den and.en. Yinklernes Aabning er dels vend.t fra fndskriftens Begyndelse som i Yetteland, Kragehul, Oped,al, Berga (som ogsaa har en X'orm af s, der bestaar af tre Streger), Fyrunga, dels vendt mod Inclskriftens Begynclelse som i Kylfver (ved Siden af to X'ormer med" tre Streger), Tanum og Skei,rkinctl). SjreIdnere bestaar s-runen af flere Streger, som d,anner Yinkler med hinanden. Saaled.es paa Yimose-Hovelen og i X'yrunga-fnd.skriften af 5 Streger. En Gang paa Opedal-Stenen af 3 over hinanden stillede forbundne Yinkler. Pau Himlingoie-Sprenden en lignende Form, som bestaar af 6 Streger. Paa Yimose- Sprenden bestaar Runen dels af 8, dels af Il eller 12 Streger. Om de skiftende mangebugtecle Former paa Krogsta-Stenen og paa Fonnaas-Sprend.en jfr. IU. S.53, 55. Runen kan, hvad enten d"en bestaar af frerre eller flere Streger, vrere enten kantet (hvilket i de reldste fndskrifter paa lose Gjenstand,e er clet sredvanlige) eller afrund.et L7 t. Runen har regelret X'ormen t. En senere nordisk Form er den, som har Kvistene litlt nedenfor clen rette Stavs Top, f. Eks. patu By-Stenen. Enestaaende er -Eormen T i Kovel-fndskriften. 18. B B b har snart en Form med. kantet Sidestav, saaled.es isrer paa lose Gjenstande (Charnay og and,re vestgermanske Indskrifter, Odemotland), dog ogsaa paa Bo-Stenen. saaledes isrer i Sten-fndskrifter Sidestavens to DeIe kan Kragehul-Knivskaftet, Snart en Form med afrundet Sid"estav, (Tune, Yarnum, Opeclal). gaa ind til den rette Stav paa Mid.ten (Tune), unclertiden saaledes at de to Dele ikke mod,es (Charnay og and.re vestgermanske fndskrifter, Kragehul-Spyd"skaftet, Kragehul-Knivskaftet, Lind.holm). Paa Sprenden fra Ems bestaar Runen af en ret Stav, til hvilken der til hsire oventil og ned.entil er foiet to Trekanter, som er ikke liclet adskilte fra hinand.en. Jfr. Henning S Men Sidestavens to DeIe mod,es i Sten-Indskrifter her -er en fndboining, Opedal). Undertitlen og end,er nedentil lidt ofte paa Midten, saaledes at der som ikke gaar helt ind. til den rette Stav (Tune, Yarnum, begynder Sidestaven oventil lictt nedenfor clen rette Stavs Top ovenfor den rette Stavs Basis (f. Eks. paa Yadstena-Brakteaten B, mens p har Formen!). 19 e. Runen har oftest Formen M. En d"ekorativ Forandring af d,enne X'orm, hvor de to Skraastreger ned.entil forlrenges og d.anner en Firl<ant, forekornmer 6n Gang pua Kragehul-Spyd.stagen. 1) Jfr. NI. S. 301, 441.

7 19 X'ormen ft, hvor Tvrerstregen er en horisontal Streg, som forbinder de to Staves Toppe, forekommer i Indskrifter (hvoraf nogle er meget gamle) baade paa Metal, Ben og Sten: Torsbjrerg-Dopskoen, Straarup, Nedre llov, Yalsfjord,en (?), Opedal, Krogsta. En yngre nord.isk X'orm er d.en, hvori den ene af cle to Tvrerstreger er forlrenget helt necl til den anden Stav. Formen f{ forekommer f. Eks. i Yeblungsnesfndskriften og i By-Inclskriften. Se om denne NI. S. 113 f., 320 f., 468. Den forste Hovetlform lvl forand.res und.ertid.en d.erved, at de to Stave ikke er parallele, men nedentil nrermer sig til hinand.en. Saalecles paa Charnay-Sprenclen og langt strerkere paa Fonnaas-Sprenden. 20 m. Runen har regelret X'ormen X. Tvrerstregerne kan strrekke sig kortere-leller lrengere ned- paa cle to Stave. Ilndertiden er det vanskeligt at atlskille denne Rune fra Runen for d. 2L l. fra d.en rette Stavs Top. Tune, Kylfver, o. s. v. Runen har tidligst og regelret Formen I med. Skraastregen udgaaend,e Saaledes f. Eks. Pietroassa, Kovel, Torsbjarg-Dopskoen, Charnay-Sprenden har (ikke i Runerrekken, men i d"en folgende fndskrift) en afvigende Form J., hvor Skraastregen g^ar ud fra den rette Stav langt nede paa denne og skraaner ned til i Linje med Stavens Basis. laant fra en latinsk Kursivskrift. Denne Form er mulig En Form med Skraastregen langt ned.e paa clen rette Stav I har jeg antaget i flere tyske Ind,skrifter (X'reilaubersheim, Ems, mindre Nortlend.orf-Sprende); jfr. NI. S. 137, L4l, 142. I nogle nord.iske Brakteat-fndskrifter ned.enfor Toppen. ga,ar Skraastregen ud. fra Staven liclt 22 q. Runen har ofte ikke clen sarnme Haide som de andre Runer, saa at den hverken naar op til disses Top eller necl til deres Basis. Den bestaar oftest af to Vinkler. Paa Yatlstena-BraHeaten har Runen en lukket Form O. Kylfver- Stenen har X'ormen q. Sikkert forekommer Runen ogsaa paa Opedal-Stenen, hvor den ligeledes har en lukket Form, som ikke har de and.re Runers Hside (NL S. 300). Ellers bestaar Runen i Regelen af to paa forskjellig Maade mod hinand,en vend.te, men ikke forbundne Yinkler eller Buer. Dette Tegn har v. Grienberger lrest som j. Men Betydningen q synes sikker p^ Sk6,ztng-Stenen, da d"enne har { for *Ara' Bunen. Ogsaa paa Yimose-Ilovelen synes clet af to Yinkler bestaaend"e Tegn sikkert at have Betyclningen Q, se NL S. 419 Anm. l-. Derfor antager jeg samme Betydning for de lignende Tegn paa Yimose-Kammen, Yimose-Spand,en, Guldhornet, Torsbjrerg-Dopskoen, Miincheberg, Avre Stabu, Tanum, Stenstacl, Aarstad. (her er Runen utyd.elig, men den kan ikke lmses som j), Torviken A, X'onnaas, Krogsta. Paa Krogsta-Stenen vend"er cle to Yinkler Aabningen fra hinand"en. f flere af clisse fndskrifter har Runen omtrent d.en samme Hsid.e som de and,re Runer, f. Eks. paa Vimose-Ilovelen, Skfr,zi,ng, Stenstad"l). Om en afvigend.e X'orm i Ademotland"-Indskriften se NI. S ) Jfr. om q-runens forskjellige Former Wimmer, Sonclerj. Runemind. S. 12 ff.

8 20 Jeg skal senere soge at vise, at.< (uf fuld Hoide) i nogle nordiske fndskrifter er Tegn for 4. X'ormen f paa Charnay-Sprenden (ikke i Rrekken) og paa den mind.re Nordendorf-Sprende betyder maask6 B; jfr. S. 11. Ellers forekommer Runen ikke i cle vestgermanske Ind.skrifter fra X'astland.et. 23 o. Runen har regelret X'ormen l. Saaled"es allerede i Pietroassa-Indskriften. Formen er snart mere kantet, snart mere afrund.et. Eidsvaag-Indskriften har en enestaaend,e X'orm, hvis to boiede Stave oventil er forbundne ved. en Bue og nedentil ikke modes; se I{I. S.452 f. Betydningen o er dog her ikke sikker. 24 d. Runen har regelret Formen X, hvori de to hinanden kryd.sencle Tvrerstreger gaar fra d"e to Staves Top til deres Basis. Af og til er Tvrerstregerne buede, saa at Runen kommer til at ligne to latinske D'er, som er vendte mod hinanden og berorer hinanden. Saaledes i Sten-Indskrifterne fra Tune, Strand, Yettelancl, X'yrunga. f Fyrunga-fnd.skriften rra,ar Tvmrstregerne ikke helt ned til Basis. Om en afvigende Form i Valsfjord-Indskriften se Nf. S. 345 f. En vresentlig forskjellig Form n har Runen i Kovel-fndskriften. Forst i senere Ind.skrifter bliver Hovedformen af d-runen afrendret d.erved, at Tvrerstregerne paa langt nrer ikke naar op til de rette Staves Top og ikke ned til deres Basis; jfr. NI. S Om den indbyrdes Rrekkefolge af de to sidste Runer i Rrekken skal tales i det folgende. Siden skal jug ogsaa tale om det, at Runerrekken paa Yadstenaer afclelt i tre Grupper, hver paa 8 Brakteaten ved" Skilletegn Runer. Vet[ en Bintlerune forstaar man en Forbindelse af to (i reldre Tid" sjrelden flere) Runer til 6n sammensat Rune. Sredvanlig finder dette Stecl saaledes, at 6n lodret Stav er brugt istedenfor to lodrette Stave, af hvilke hver skulde tilhore sin Rune. Yet[ den lrengere Rrekkes Skrift forekommer Binderuner ikke i de gotiske og vestgermanske fndskrifter paa Fastlandet. Derimod i Nortlen forekommer Binderuner af og til baade i fndskrifter paa lose Gjenstand,e og i Sten-Indskrifter. Allered.e en af de reldste danske Indskrifter har en Binderune, nemlig fndskriften paa Torsbjrerg-Dopskoen. Ifer er d"e to Runer lt e og X m forened.e i 6n Rune, som har to lod.rette Stave og den horisontale Tvrerstreg for e over de to hinanden krydsende Tvrerstreger for m. Her lnsrer hver af de to Runer, som er forenecle til 6n,, entlog til hver sit Ord (eller efter v. Grienbergers Tolkning til hver sit Sammensretningslett). En and.en noget yngre dansk Inclskrift har flere Binderuner, nemlig Ind.- skriften paa Spyclskaftet fra Kragehul. Her er i Ord,et erilan Runerne for er forened.e til en Bind.erune, os ligelecles Runerne for an, saaled.es at n i Binderunen er skrevet mecl Kvistene netlad. Fremdeles har d,enne Ind"skrift en Bind"erune for mu og to Gange en Binderune for ha, samt en Binderune for he. Endelig har den 4 Gange et Tegn, der ser ud sor-n Runen for g, d.er oventil paa Staven til

9 r- 21 hsire har Kvistene af Runen for a. Den skulcle altsaa lmses som ga, men synes snarere at have magisk end" sproglig Betyclning. Af svenske Inclskrifter gjar Yarnum-Intlskriften ofte Brug af Bind.eruner. Ogsaa her er i Ortlet erilan er betegnet ved en Binclerune. I Navnet harabanan er ha ucltrykt ved. en Bind.erune, og ligesaa ar) saaled.es at n har Kvistene neclatl. Enclelig er i Ord"et iah her ah betegnet vecl en Bind.erune, saaledes at Kvistene paa a-runen her vender mocl venstre, rned.ens tle ellers i denne Inclskrift ved Skriftens Retning mod h.aive vend"er til hoire. f Brugen af Bintleruner viser sig altsaa tycteligt Slregtskab mellem Yarnumfndskriften og fndskriften paa Kragehul-Spydskaftet. Fyrunga-Stenen har sikkert i tlet mindste 6n Binderune; nemlig nrestsitlste Rune i forste Rad. I)enne lreser jeg nu med" Brate som ek, saalecles at den noget utyd.elige Binderune er en Forbind.else af M og en X'orm af Y. Andre Bind.eruner paa Fyrunga-Stenen skal vist ikke antages. Ogsaa den norske med Yarnum-Ind.skriften nrer beslregted.e Tune-Ind.skrift har flere Binderuner. Nemlig paa Sid.e a da i witada og ha i halaiban, samt paa SicLe b da i dalidun. Ogsaa i andre norske Sten-Intlskrifter forekommer Bincleruner. By' hr i hronen og sandsynlig fu i alaifu, hvor Siclestaven af Runen for u er skreven til venstre; se NI. S. 97, 198. Paa Stenstad.-Stenen er ha i halan ud.trykt ved. en Bind.erune. Bo-stenen har en Binderune, som maask6 skal lreses bu, saaledes at Sitlestaven af u-runen er vend,t til venstre; se NI. S Myklebostad-Stenen B synes at have en Bind.erune for up med Sidestaven af u mod. venstre. En Binderune af smegen Art kan man antage paa Reistatl-Stenen, hvor d.e to Runer ik er forenede d,erved, at Spid"sen af Runen < berorer Staven af l. I flere Ind.skrifter har jeg antaget en Bind.erune) som bestaar af to u-runer, af hvilke den ene er en Stuprune. Nemlig i fndskrifterne fra Opedal (to Gange), tlammeren og 4 Gange i Ademotlancl-Indskriften (samt to Gange i den mecl d.en lcortere Rrekkes Runer skrevne Konghell-fnd.skrift). Se NI. S. 545 f., 559, 565 tr. Myklebostatl-Stenen A har som?d.e Tegn et Skraakors, som oventil og nedentil er lukket ved en horisontal Streg og som hverken rraar op til i Linje med de omstaaende Runers Top eller ned" til d.eres Basis. Magnus Olsen har nrevnt, at clette Tegn kunde vmre en Binderune for uu. Herom skal sid.en nrermere tales. Af de nord,iske Sten-Indskrifter med den lrengere Raekkes Runer gjor den norske fnd,skrift Torviken B Brug af Bind.eruner i viclere Ornfang end" nogen anden Indskrift. f denne find,es Binderuner af en anden Art end cle forud nrevnte og her er, ligesom paa den gotlantlske Roes-Sten, entlog tre Runer forbundne til en Binderunel); se i clet enkelte herom NI. S. 287 tr^,557 t.; jfr. S Ogsaa flere Brakteat-Inclskrifter gjsr en omfattencle Brug af Binderuner. Men jeg skal paa nrervrerend.e Stect ikke gaa ind herpaa. Od.emotland.-Inclskriften staar med llensyn til Bind.eruner nrer ved" flere Brakteat-fndskrifter. Se herom Behancllingen af denne Indskrift og Tillreggene dertil NI. S. 244, 248, 519. t) Jfr. d.en Binclerune, som jog paa Aageclal-Brakteaten har lrest i Orilet eirilidi; se NI. s

10 '-,i'rl Kiirlin-Ringen fra Pournerrr og en Fil fra Nyclarn l\lose har. hver en enkeltstaaencle Binderune, vel af F og f, sanctrsynlig rned hellig F]etyclning (Wirnmer s. 58).