Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg"

Transkript

1 Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 3 Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler anlægsbeskrivelse for projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2011 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus-Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN

3

4 5 Anlægsbeskrivelse Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Ændringer fra trin 1 til trin 2 Anlægsgennemgang 9 11 Grundløsning 1 11 Grundløsning 2 12 Alternativer 13 Tilvalg 13 Anlægsbeskrivelse for km til km 15 Grundløsning 1 15 Grundløsning 2 18 Alternativer 18 Tilvalg 18 Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. 19 Grundløsning 1 Grundløsning Alternativer 29 Stationer 31 Nørre Alslev 31 Eskilstrup 31 Nykøbing F. 31 Lolland Syd 31 Tilvalg 32 Vejomlægninger 35 Veje der lukkes permanent 35 Stier der lukkes permanent 36 Midlertidige vejomlægninger 36 Alternativer 37 Baneanlæg 39 Grundløsning 1 39 Grundløsning 2 Tilvalg Ledninger og kabler 47 Anlægsmetoder 49 Grundløsning 1 Grundløsning Myndighedsbehandling 53 0-alternativet 55 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 57 Referencer 58 Bilag 1 61

5

6 7 Anlægsbeskrivelse Indledning Indledning Dette fagnotat giver en anlægsteknisk beskrivelse af bygværker, broer og tunneler, faunapassager, stationer, vej- og ledningsomlægninger, baneteknik og afvanding i forbindelse med elektrificering og udbygning af de danske jernbanelandanlæg for strækningen mellem Orehoved og Holeby til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 2 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativet skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedsø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Madsnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 12,Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Madsnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø,

7 8 Anlægsbeskrivelse Indledning samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Madsnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Madsnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af de anlægstekniske forhold beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (vest for Ladhavevej). I bilag 1 fremgår på oversigtskort stationeringen ved de enkelte lokaliteter.

8 9 Anlægsbeskrivelse Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Ændringer fra trin 1 til trin 2 I det følgende redegøres for de ændringer, der på baggrund af høringssvar mv. er revideret i denne udgave af fagnotatet (trin 2) i forhold til høringsudgaven (trin 1). Grundløsning 1 På følgende broer, hvor brodækket i Trin 1 skulle hæves, bliver broen nu i stedet nedrevet og erstattet med en ny bro: - Gåbensevej (markvej) st Hulemosevej st Nystedvej st Sakskøbingvej st Karlebyvej st Errindlevvej st Sognevejen st Højbygårdvej st Ladhavevej st På følgende bro flyttes i Trin 2 rækværker på begge sider af broen : - Engmosevej (sti) st På følgende sporbærende broer etableres i Trin 2 undvigepladser: - Stubbekøbingvej st Sydmotorvejen st Stubbekøbingvej st Prinsholmvej st Skovstræde st Viadukten st Flårupvej st Kærstrupvej st Faunapassager: - Ved Skjoldemose st er der ikke tilstrækkelig højde til at etablere faunapassagen B tør 0,6 m høj og 1 m bred, så denne udgår. - I Bruntofte Skov st er der ikke tilstrækkelig højde til etablering af en A passage. I stedet etableres to mindre passager st B tør 0,6 m høj og 1 m bred og st B våd 0,6 m høj og 3 m bred. - Vejdirektoratet omlægger ikke Tingsted Å og etablerer derfor ikke en faunapassage. I Trin 2 etableres derfor en A-passage ved Tingsted Å st ligesom i Grundløsning 2. - Ved Teglskov Østerskov st er der ikke tilstrækkelig højde til at etablere en faunapassage B tør, hvorfor faunapassagen flyttes til Kommunevandløb nr. 4 K st og ændres til en B våd passage.

9 10 Anlægsbeskrivelse Ikke-teknisk resumé - Sørup Å A-passage gøres i Trin 2 bredere for at fremme passage af dådyr. Støttemure - Projektering i Trin 2 af tilpasning af Tårngade for ny bro i st har medført behov for ændringer i støttemure i forhold til Trin 1. - Pga. ny bro Ved Stubberupvej st i Trin 2 er der behov for en støttemur ud for en ejendom syd for Stubberupvej. Støttemuren umiddelbart nord for banen udgår. - Projektering i Trin 2 af tilpasning af Østerbrogade til ny bro st har medført behov for etablering af længere støttemure. - Øst for sporene forlænges støttemuren fra 60 til 235 m ved Nordic Sugar st for at undgå at inddrage fabrikkens areal til baneskråning. - Projektering i Trin 2 af Ladhavevej st har medført at behov for etablering af støttemur udgår. Metoden for blødbundsudskiftning er ændret således, at der ikke skal rammes spuns og ikke vil ske grundvandssænkning. Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Det er besluttet at indarbejde Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, i det anlæg der etableres. På grund af højdeforskelle er det ikke muligt at etablere en tilkørsel fra Søndergade via adgangsvej til Gartneriet frem til ny vej for overkørslen. Dermed bortfalder behovet for ny adgangsvej til Søndergade nr. 22. Projektering af vejen har medført ændringer i støttemure. På Nørre Alslev station flyttes i Trin 2 de eksisterende busholdepladser samt de 12 parkeringspladser tættest på busholdepladser mod syd. Vejforhold tilpasses. Ved Lolland Syd er perron, samt vejadgang, vendeplads og busholdepladser flyttet til en placering nord for banen. Tilvalg 3 Stationen Lolland Syd er i Trin 2 flyttet til en placering nord for banen. I Trin 2 er tilføjet, at ved lukning af markvej ved Karlebygård kan kvæg benytte faunapassagen ved Musse Moseløb st Ved lukning af markvej (st ) etableres i Trin 2 ikke en adgang til marker på sydsiden af banen ad Nystedvej, som anført i Trin 1. Adgang kan ske fra Holebyvej. Med den ændrede placering af Lolland Syd nord for banen, etableres adgangsvejen på den nordlige side. Adgang til markerne nord for banen kan ske fra den nye adgangsvej. I Trin 2 fornys skinner ikke ved modificering af eksisterende spor på Lolland, som forudsat i Trin 1. Skinner genbruges. I Trin 2 er dræning mellem spor blevet afklaret til en særlig drænkonstruktion, som vist i nyt tværsnit.

10 11 Anlægsbeskrivelse Ikke-teknisk resumé Afstanden mellem nyt og eksisterende spor er i Trin 2 ændret til 4,25 m. I Trin 2 er udformning af regnvandsbassiner ændret iht. krav fra Guldborgsund Kommune, herunder at de etableres som våde bassiner med forbassin, og at der etableres et skumbræt for tilbageholdelse af evt. oliefilm. Fordelingsstationen, der i trin 1 var placeret øst for Toreby, flyttes i Trin 2 til Nystedvej. I Trin 1 var foreslået 3 mulige løsninger for elektrificering af klapfag. I Trin 2 er der valgt en løsning. I Trin 2 er behovet for teknikhytter øget fra 4 til 8. Linjeføring er revideret på baggrund af opmåling af eksisterende spor. Der benyttes både 3-fagsbroer og rammebroer i Trin 2. Råjordsplanum hæves på en strækning på Lolland. Grundløsning 2 De broer, på hvilke der i Trin 1 skulle monteres konsoller, bliver som i Grundløsning 1 nu i Trin 2 revet ned og erstattet af nye broer. I Trin 2 fornys skinner ikke ved modificering af eksisterende spor på Falster, som forudsat i Trin 1. Skinner genbruges. I Trin 1 var det forventet, at planumsbanketten for eksisterende spor skulle udbygges på hele strækningen. I Trin 2 vil det kun ske på delstrækninger. Anlægsgennemgang Grundløsning 1 Sydbanen mellem Orehoved og Holeby udbygges med et ekstra spor. Banen moderniseres til en hastighed på 160 km/t, hvilket medfører, at det eksisterende spor må justeres enkelte steder, og der etableres køreledningsanlæg for begge spor. Dog vil der blive en hastighedsnedsættelse gennem Nykøbing Falster og over Kong Frederik IX s Bro til 120 km/t. På strækningen fra Orehoved til umiddelbart syd for Nørre Alslev anlægges det nye spor på vestsiden af det eksisterende spor, mens det på den resterende del af strækningen anlægges på østsiden henholdsvis sydsiden af det eksisterende spor. Ved Orehoved etableres et vigespor for overhaling af godstog. Vigesporet etableres på østsiden af den nuværende bane til 750 m lange godstog. Ved Ladhavevej, syd for Holeby)etableres to vigespor et på hver side af hovedsporene til m lange godstog - samt en perron for omstigning til busser i tilfælde af lukning af kyst til kyst forbindelsen eller andre særlige situationer. Ved udbygning og elektrificering af Sydbanen skal 12 sporbærende broer over veje og vandløb udvides. En sporbærende bro over vej skal have monteret konsoller i begge sider og 8 skal have monteret undvigepladser. 10 sporbærende broer over vandløb skal nedrives og erstattes med nye broer for faunapassager, heraf 6 som større faunapassager (A). 17 vejbærende broer skal nedrives og de 10 erstattes med nye rammebroer og 7 erstattes med nye fler-fags broer. Der etableres yderligere 11 mindre faunapassager og Kirkenorsløbet forlægges på en delstrækning til nord for Sydbanen. Enkelte steder opføres en støttemur langs banen af hensyn til bevarelse af ejendomme eller veje og gennem moseområde ca. 200 m før Åmarksvej på Lolland, etableres et pæledæk.

11 12 Anlægsbeskrivelse Ikke-teknisk resumé Der opføres en ny klapbro for 2. sporet syd for den vej- og sporbærende klapbro Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund Der etableres støjskærme på begge sider af Sydbanen ved passagen gennem Nørre Alslev, Eskilstrup og gennem Nykøbing F. samt støjskærm på vestsiden af Sydbanen gennem Bangsebro. På Nørre Alslev Station flyttes den vestlige perron mod syd og begge perroner forlænges og hæves. Der etableres en gangbro over sporene med trapper og elevatorer. Der suppleres med nye glasventerum og cykelparkering i forbindelse med gangbroen. På Eskilstrup Station forlænges og hæves perronerne. På den vestlige perron nedlægges trappeadgangen til perrontunnelen, mens barnevognsrampen fra Kirkevej bibeholdes, så det stadig er let at krydse banen med cykler og lignende. Umiddelbart nord for perrontunnelen etableres en gangbro over sporene med trapper og elevatorer. Der suppleres med ny cykelparkering ved gangbroen på østsiden. Jernbaneoverskæringen for Vestergade i Eskilstrup nedlægges og vejen lukkes permanent for al trafik på tværs af Sydbanen. Der etableres en mindre vendeplads for enden af Eskilstrup Vestergade på vestsiden og på østsiden forlænges beplantningstemaet langs Eskilstrup Jernbanegade frem til Jernbanevej. En ny vej langs banens østside fra Tårngade til Eskilstrup Jernbanegade, der var nævnt i høringsudgaven af miljøredegørelsen som erstatningsanlæg, er fravalgt i projektet. I stedet anlægges Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Guldborgsund Kommune ønsker dog vejen anlagt som beskrevet i høringsudgaven af miljøredegørelsen, og den kan derfor senere besluttes etableret, såfremt der indgås aftale med Guldborgsund Kommune om medfinansiering. For 11 markveje og mindre veje samt tre stier planlægges krydsningen med Sydbanen lukket og broerne nedrevet. Som erstatning herfor etableres en grusvej mellem Gåbensevej (markvej) og Sommersang, og en ny grusvej langs Sydbanens nordside ved Karlebygård, som forbinder markvejen med Karlebyvej. Herudover kan trafikken omlægges til andre eksisterende nærliggende veje. Ved Nystedvej etableres en fordelingsstation og der opsættes to banetransformere. Der nedgraves 132 kv kabel frem til Radsted Koblingsstation. Pga. arealbehov, vibrationer eller eldriftservitut som følge af elektrificering af banen, eksproprieres 38 beboelsesejendomme på Falster og Lolland. En ejendom i Nørre Alslev nedrives pga. arealbehov til nyt spor. De øvrige ejendomme vil eventuelt kunne anvendes til andet end beboelse. Den fremtidige anvendelse afklares efter ekspropriation. Grundløsning 2 Sydbanen moderniseres til en hastighed på 200 km/t. Udover ændringer af tracé som i Grundløsning 1 skal kurverne i sydenden af stationen i Eskilstrup rettes ud. På Falster må sveller for det eksisterende spor fornyes. Ved udbygning og elektrificering af Sydbanen til 200 km/t etableres to af de mindre faunapassager (B) som større faunapassager (A). Pga. vibrationer eller eldriftservitut som følge af elektrificering af banen, eksproprieres yderligere 12 beboelsesejendomme.

12 13 Anlægsbeskrivelse Ikke-teknisk resumé Alternativer Alternativ 3 - Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Det er besluttet at indarbejde Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, i det anlæg der etableres. Der etableres en ny vejbærende bro over Sydbanen syd for den eksisterende overkørsel og der etableres en ny vej på det reserverede areal fra Eskilstrup Vestergade/Kløvermarksgade til Søndergade/Eskilstrup Nygade. To ejendomme forventes at skulle nedrives. Tilvalg Tilvalg 1 Overhalingsspor til m lange godstog Ved Orehoved etableres overhalingsstationen med sidelagt spor til m lange godstog, hvorved den sporbærende bro over Gåbensevej skal udvides for tre spor. Tilvalg 3 Station på Lolland Ved Ladhavevej etableres perroner hhv. nord og syd for vigesporene. Der etableres vejadgang fra Mosevej til stationsforplads og parkeringsareal placeret mod Nord. Der etableres en cykel- og gangsti fra Ladhavevej til den sydlige perron. Adgang til perronerne sker via en gangbro over sporene med trapper og elevatorer ned til perronerne.

13

14 15 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Anlægsbeskrivelse for km til km Grundløsning 1 Sydbanen mellem Orehoved st og Holeby st udbygges med et ekstra spor. Banen moderniseres til en hastighed på 160 km/t, hvilket medfører, at det eksisterende spor må justeres enkelte steder, og der etableres køreledningsanlæg for begge spor. Dog vil der blive en hastighedsnedsættelse gennem Nykøbing Falster og over Kong Frederik IX s Bro til 120 km/t. Ved Orehoved og ved Ladhavevej syd for Holeby, etableres overhalingsspor. På strækningen fra Orehoved til umiddelbart syd for Nørre Alslev anlægges det nye spor på vestsiden af det eksisterende spor, mens det på den resterende del af strækningen anlægges på østsiden henholdsvis sydsiden af det eksisterende spor. Syd for Storstrømsbroen ilægges en togvejsforgrening, hvorefter der anlægges et ekstra spor vest for det eksisterende spor frem til Nørre Alslev. Dæmningen for Storstrømsbroen udvides mod øst med ca. 10 m. Vest for nyt spor etableres fra st en støttemur langs med Storstrømsvej. I st og krydser et 132 kv el-kabel under Sydbanen. I bilag 1 er indsat et kort over eksisterende ledninger og konstruktioner. I st ilægges en sporforbindelse til et vigespor, der etableres øst for eksisterende spor frem til st , hvor der ilægges en sporforbindelse ind på eksisterende spor. Denne overhalingsstation etableres for 750 m lange godstog. Den sporbærende bro over Gåbense Strandvej st udvides. I st etableres en teknikhytte vest for banen. Af hensyn til en ejendom tæt på vigesporet etableres en støttemur fra st øst for dette. Den vejbærende bro over markvejen Gåbensevej st nedrives og erstattes af ny bro syd for den eksisterende. Af hensyn til flere ejendomme beliggende tæt på 2. sporet etableres en støttemur fra st vest for banen. Den vejbærende bro for Sommersang, lokal grusvej st , nedrives og vejen lukkes. Der etableres permanent vejadgang til arealet øst for banen ved etablering af en grusvej langs banen fra Gåbensevej. Fra st forlægges adgangsvejen til Skjoldmosevej nr. 16 mod vest. Ved st og ombygges eksisterende spor for justering af overgangskurver. Den vejbærende bro for lokalvejen Skjoldmosevej st nedrives og vejen lukkes. De sporbærende broer over Stubbekøbingvej og Sydmotorvejen forsynes med undvigepladser. Efter Stubbekøbingvej st forbi Nørre Alslev Station etableres en støjskærm vest for sporene frem til st og en støjskærm øst for sporene frem til st Den østlige perron forhøjes, mens der etableres en ny vestlig perron syd for den eksisterende stationsbygning frem til st Der udføres en ny gangbro med trapper og elevatorer mellem de to perroner over sporene. Den sporbærende bro over Smedevej st udvides, mens de vejbærende broer for Ravnstrupvej st og Tårngade st nedrives og erstattes af nye broer. Den nye vej langs banens østside fra Tårngade til Eskilstrup Jernbanegade, der var nævnt i høringsudgaven af miljøredegørelsen som erstatningsanlæg, er fravalgt i projektet. I stedet anlægges Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Guldborgsund Kommune ønsker dog vejen anlagt som beskrevet i høringsudgaven af miljøredegørelsen, og den kan derfor senere besluttes etableret, såfremt der indgås aftale med Guldborgsund Kommune om medfinansiering.

15 16 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km Gennem Eskilstrup st etableres en støjskærm vest for sporene. Øst for sporene etableres en støjskærm fra st og fra st På Eskilstrup Station hæves begge perroner, og perronen på vestsiden forlænges (st ). Perrontrapperne på den østlige perron fjernes og der etableres en ny gangbro mellem de to perroner over sporene. I st etableres en teknikhytte vest for banen. Overskæringen for Eskilstrup Vestergade st nedlægges. Der etableres en mindre vendeplads for enden af Eskilstrup Vestergade på vestsiden og på østsiden forlænges beplantningstemaet langs Eskilstrup Jernbanegade frem til Jernbanevej. Den sporbærende bro over Sørup Å st nedrives og erstattes af ny bro for faunapassage. Et 400kV el-kabel krydser under Sydbanen i st Ved st placeres en teknikhytte vest for sporene. Ved st , , og ombygges eksisterende spor for justering af overgangskurver. Af hensyn til tre ejendomme beliggende tæt på sporet etableres tre støttemure øst for sporet i hhv. st , og Efter Stubberupvej st etableres en støttemur i forbindelse med, at den vejbærende bro over Sydbanen nedrives og erstattes af en ny bro. Nordensvej langs banens østlige side forlægges mod øst på en del af strækningen fra st Fra Trættevej st gennem Bangsebro etableres en støjskærm vest for sporene frem til st I st etableres en støttemur vest for banen langs Bangsebrovej og ved ejendom øst for banen. Stien i st , der forbinder Bangsebrovej med Smalbyvej, lukkes og broen nedrives. Den sporbærende bro over Tingsted Å st nedrives og erstattes af en ny bro for faunapassage. Den sporbærende bro over Stubbekøbingvej st forsynes med flugtnicher. Et 50 kv el-kabel krydser under Sydbanen i st Ved Nykøbing F. Station etableres støjskærme øst for banearealet fra st og vest for banearealet fra st og st I st etableres en teknikhytte øst for banen. Den vejbærende bro for Østerbrogade st nedrives og erstattes af en ny bro. Langs Østerbrogade etableres vest for sporene en støttemur mod ejendom nord for vejen. Øst for sporene etableres støttemur ved hjørnet Søgade/Østerbrogade. Den sporbærende konstruktion i st , der giver mulighed for adgang for personale samt rørføringer til Nordic Sugar, og den sporbærende bro over Prinsholmvej st udvides.i den forbindelse vil det være nødvendigt, at sænke og udvide trugkonstruktionen under vejen. Broen over Prinsholmvej forsynes med undvigepladser. I st etableres støttemur mod Nordic Sugar og en teknikhytte øst for banen i st Der etableres en ny sporbærende klapbro syd for og parallelt med Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund. Dæmningen på Lollandssiden udvides mod syd med knap 10 m fra st Den sporbærende bro over Engmosevej st forsynes med nye rækværker, der overholder afstandskravene. De vejbærende broer for Hulemosevej st og Nystedvej st nedrives og erstattes af nye broer. I st etableres en fordelingsstation og to banetransformere. Der nedgraves 132 kv kabel herfra og frem til Radsted Koblingsstation. Af hensyn til ejendomme tæt på 2. sporet etableres støttemur syd for sporene fra st og st Den sporbærende bro over markvej i st nedrives og vejadgangen under Sydbanen lukkes permanent. Gennem moseområde fra st til anlægges det nye spor på et pæledæk. Den sporbærende bro for Åmarksvej st udvides og den sporbærende bro over Flintinge Å st nedrives og erstattes med ny bro for faunapassage. Den sporbærende bro over sti i st nedrives og passagen under Sydbanen lukkes permanent. Der etableres en ny sti langs Sydbanens nordside frem til Møllevej.

16 17 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km De sporbærende broer for Flintingevej/Møllevej st og vandløb st udvides, og den sporbærende bro over markvej i st nedrives og vejadgangen under Sydbanen lukkes permanent. Den sporbærende bro over Skovstræde st forsynes med undvigepladser. De vejbærende broer for Ved Teglskoven, lokal landevej st , og Birketvej, lokal landevej st , nedrives og erstattes af nye broer. Mellem Birketvej og adgangsvej til nr. 2 etableres en 31 m lang støttemur. Ved Kommunevandløb nr. 4K st etableres en ny bro for faunapassage. Den vejbærende bro for Bregningevej, lokal landevej, st nedrives og erstattes af ny bro. Den sporbærende bro over Gjeddeløbet st nedrives og erstattes af ny bro for faunapassage. Et 132 kv el-kabel krydser under Sydbanen i st Den lokale landevej Karlslundevej st lukkes og den vejbærende bro nedrives. Den vejbærende bro for Sakskøbingvej st nedrives og erstattes af en ny bro, og der placeres en teknikhytte syd for sporene. Den lokale landevej Bramsløkkevej st lukkes og den vejbærende bro nedrives. Den vejbærende bro for Lille Mussevej st nedrives og en ny bro etableres. De sporbærende broer over Musse Moseløb st og Blæksbroløbet st nedrives og erstattes af nye broer for faunapassager. Markvejen Karlebygård st lukkes og den sporbærende bro nedrives. Der etableres en ny grusvej langs Sydbanens nordside, som forbinder markvejen med Karlebyvej. Stien Tunnelen st lukkes, og tunnelen under Sydbanen nedrives. Den sporbærende bro for landevejen Viadukten st udvides og forsynes med undvigepladser, og der placeres en teknikhytte syd for sporene. Den sporbærende bro for Nystedvej st udvides. Adgangen under Sydbanen ved markvej st og Henriksminde st lukkes, og de sporbærende broer nedrives. Den sporbærende bro for Flårupvej st udvides og forsynes med undvigepladser. Den sporbærende bro for vandløb st nedrives og erstattes af ny bro for faunapassage. Den sporbærende bro for Kærstrupvej st udvides og forsynes med undvigepladser. Markvejen Kærstrup roebane st lukkes og den sporbærende bro nedrives. Nye broer for faunapassage etableres over vandløbene Tilløb til AVL 42 Muldemose st og Tilløb til AVL 42 st De vejbærende broer Errindlevvej st , Sognevejen st og Højbygårdvej st nedrives og erstattes af nye broer. Der etableres en støttemur fra st af hensyn til ejendom nord for sporene. Kirkenorsløbet forlægges til nord for Sydbanen på en ca. 680 m lang strækning fra st Den sporbærende bro for Kirkenorsløbet st nedrives og erstattes af en tør faunapassage, og den sporbærende bro for Kirkenorsløbet i st nedrives og erstattes af et rør til afvanding af arealer syd for banen. Markvej for Tågeruplund i st lukkes, og den sporbærende bro nedrives. Der etableres adgangsvej fra Mosevej til arealerne nord for Sydbanen. I st ilægges sporforbindelser til to vigespor, der etableres hhv. nord og syd for de to hovedspor frem til st Nord for sporene anlægges en 400 m lang nødperron og vejadgang samt holdepladser for busser. Den vejbærende bro for Ladhavevej st nedrives og erstattes af en ny bro. I st etableres syd for banen et areal til Femern A/S og der etableres et vigespor ind på arealet. Pga. vibrationer eller eldriftservitut som følge af elektrificering af banen, eksproprieres 37 beboelsesejendomme på Falster og Lolland. Disse vil eventuelt

17 18 Anlægsbeskrivelse Anlægsbeskrivelse for km til km kunne anvendes til andet end beboelse. Den fremtidige anvendelse afklares efter ekspropriation. Grundløsning 2 Sydbanen moderniseres til en hastighed på 200 km/t. Kurverne i sydenden af Eskilstrup rettes ud, hvilket vil sige, at eksisterende spor justeres og rykkes op til 3 m mod øst fra st I Engmosen st og i Charlottenlund Skov st etableres nye sporbærende broer for faunapassage. Pga. vibrationer eller eldriftservitut som følge af elektrificering af banen, eksproprieres yderligere 12 beboelsesejendomme. Disse vil eventuelt kunne anvendes til andet end beboelse. Den fremtidige anvendelse afklares efter ekspropriation. Alternativer Alternativ3 - Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Det er besluttet at indarbejde Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, i det anlæg der etableres. Der etableres en ny vejbærende rammebro over Sydbanen syd for den eksisterende overkørsel i ca. st og der etableres en ny vej på det reserverede areal fra Eskilstrup Vestergade/Kløvermarksgade til Søndergade/Eskilstrup Nygade. Ejendommen Boderupvej nr. 2 nedrives. Der etableres støttemur mod ejendommene Boderupvej nr. 2 og 3, Rolighedsvej nr. 4 og 6, Søndergade nr. 22A samt mod den nordlige del af gartneriet, Søndergade nr. 12. Der etableres ny adgangsvej til gartneriet fra Rolighedsvej og ny adgangsvej til Boderupvej nr. 10 fra Eskilstrup Vestergade. Tilvalg Tilvalg 3 Station på Lolland Ved Ladhavevej etableres perroner hhv. nord og syd for vigesporene fra st Der etableres vejadgang fra Ladhavevej til stationsforplads og parkeringsareal placeret mod nord. Der etableres en cykel- og gangsti/redningsvej fra Ladhavevej til den sydlige perron.

18 19 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Grundløsning 1 Broer Hovedparten af broerne på Sydbanen er udført som et-fags rammebroer for underføring eller overføring af vej og underføring af sti og vandløb. I Figur 1 er vist et eksempel på en et-fags rammebro. Figur 1. Et-fags rammebro Et-fags rammebro for underføring af Viadukten st I Tabel 1 er givet en oversigt over de øvrige typer af broer. Tabel 1. Brotyper Et-fags buebro, To-fags bro, Åben fler-fags bro Underføring af vej - sporbærende Stubbekøbingvej st Sydmotorvejen st Stubbekøbingvej st Vesterskovvej st Underføring af vej - sporbærende Prinsholmvej st Kong Frederik IX's Bro st Underføring af vandløb - sporbærende Flintinge Å st Vandløb st Gjeddeløbet st Musse Moseløb st Blæksbroløbet st Tilløb til Amtsvandløb 43 L st Overføring af vej - vejbærende Skjoldmosevej st Ravnstrupvej st. Gåbensevej (markvej) st Sommersang st Stubberupvej st

19 20 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Et-fags buebro, To-fags bro, Åben fler-fags bro Nygårdsvej/Tårngade st Østerbrogade (5 fag) st Hulemosevej st Nystedvej st Sakskøbingvej st Karlebyvej st Torslundevej/Errindlevvej st Sognevejen st Højbygårdvej st Ladhavevej st Type af de broer på Sydbanen, der ikke er opført som en et-fags rammebro. I Figur 2 er vist eksempler på en buebro og en åben fler-fags bro. Figur 2. Buebro og åben fler-fags bro Tv: Buebro for overføring af Skjoldmosevej st Th: Åben trefags bro for underføring af Stubbekøbingvej st Nogle af broerne på Falster og enkelte på Lolland er forberedt for et 2. spor, og kan derfor bevares uden ændringer. De øvrige broer skal ændres eller rives ned og ny bro opføres. I Tabel 2 er givet en oversigt over de ændringer af broer, som skal foretages ved udbygning og elektrificering af Sydbanen. Alle broer er forberedt for en hastighed på 200 km/t. Tabel 2. Ændring af broer Sporbærende (UF) Bro udvides Flytning af rækværker/ alternativt konsoller begge sider Ny bro Gåbense Strandvej st Smedevej st Tingsted Å st * Prinsholmvej (sti) st Prinsholmvej st Åmarksvej st Flintingevej/Møllevej st Vandløb st Viadukten st Nystedvej st Flårupvej st Kærstrupvej st Engmosevej (sti) st Sørup Å st * Tingsted Å st * Kong Frederik IX s Bro (ved siden af eksisterende) st Flintinge Å st * Kommunevandløb nr. 4K st * Gjeddeløbet st * Musse Moseløb st * Blæksbroløbet st * Tilløb til Amtsvandløb 43L st * Tilløb til AVL 42 Muldemose st * Tilløb til AVL 42 st *

20 21 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Vejbærende (OF) Bro udvides Ny bro (rammekonstruktion) Ny bro (fler-fags-bro) *Etableres som faunapassage. Gåbensevej (markvej) st Tårngade st Stubberupvej st Hulemosevej st Nystedvej st Sakskøbingvej st Karlebyvej st Errindlevvej st Højbygårdvej km Ladhavevej st Ravnstrupvej st Østerbrogade st Ved Teglskoven st Birketvej st Bregningevej st Lille Mussevej st Sognevejen st Ændringer af broer ved udbygning og elektrificering af Sydbanen til 160 km/t. Desuden etableres undvigepladser på de sporbærende broer Stubbekøbingvej st , Sydmotorvejen st , Stubbekøbingvej st , Prinsholmvej st , Skovstræde st , Viadukten st , Flårupvej st og Kærstrupvej st Nye broer udføres som rammebroer med skrå sider eller som åbne fler-fags broer bortset fra Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund, der udføres som en specialkonstruktion. Principtegning for rammekonstruktion med skrå sider er vist i Figur 3. Figur 3. Rammekonstruktion med skrå sider Principskitse af ny rammekonstruktion for vejbærende bro. Principtegning for åben tre-fags bro er vist i Figur 4. Figur 4. Åben tre-fags bro

21 22 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Principskitse af åben tre-fags bro for vejbærende bro. Eksempel på udvidelse af eksisterende rammekonstruktion er vist i Figur 5. Figur 5. Udvidelse af eksisterende rammekonstruktion Udvidet rammebro for Flårupvej st På begge sider af den sporbærende bro over Engmosevej skal rækværker jf. Tabel 2 flyttes eller alternativt skal der monteres konsoller, hvilket vil sige gangbroer og rækværker, der anvendes som nødfortove. Princip for konsoller er vist i Figur 6. Figur 6. Konsol Værn i galvaniseret stål Fiberbetonelement/ rist i galvaniseret stål Eksisterende brobakke i beton Konsol i galvaniseret stål Perspektivisk fremstilling af princip for montage af gangbroselement på eksisterende brobakke. Specialkonstruktion Der opføres en ny 14-fags bro med et klapfag for 2. sporet ca. 12,3 m (afstand mellem centerlinjer spor) syd for den vej- og sporbærende bro Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund st

22 23 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Figur 7. Kong Frederik IX s Bro Broen etableres med en bredde på 8 m mellem rækværker, men ellers i overensstemmelse med den eksisterende bro. Dvs. at broen etableres med samme frihøjde, samme bredde af brofag og brosøjler svarende til den eksisterende bro. Dog forlænges de to hoved- og anslagspiller, der bærer klapfaget, således at disse kan bære den nye klap samt et nyt elektrisk mekanisk system til operation af den nye klap. Klapfagene for vej, eksisterende spor og nyt spor vil åbne og lukke samtidigt. Rørlagte vandløb Mindre vandløb er ført under Sydbanen via en stenkiste eller et betonrør med en diameter på 0,5 til 1,5 m. Under 2. sporet føres vandløbet i et betonrør. Dimensionen fastlægges ud fra forventet vandføring tillagt en klimafaktor (jf. afsnit Afvanding ) for at tage højde for fremtidig øget nedbørsintensitet som følge af klimaændringer. Faunapassager Der etableres faunapassager for smådyr, padder, hjortevildt og flagermus ud fra en konkret vurdering af forekomster langs Sydbanen og for at modvirke den øgede barriereeffekt ved udbygning af Sydbanen. Tørre smådyrspassager etableres på strækninger, hvor banen ligger over terræn, og placeres så vidt muligt i forlængelse af eksisterende levende hegn eller andre ledelinjer i landskabet. De steder, hvor de tørre smådyrspassager også skal fungere som paddepassager, vil der blive opsat paddehegn. Eksempel på tør smådyrspassage er vist i Figur 8.

23 24 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Figur 8. Tør smådyrspassage /1/ Flere steder kan underføringer for åer anvendes som faunapassager. Eksempel med underføring for å anvendt som faunapassage er vist i Figur 9. Figur 9. Underføring af å anvendt som faunapassage /1/ Der etableres de i Tabel 3 angivne faunapassager. Faunapassager opdeles i forskellige niveauer efter størrelse og bredde af banketter iht. vejledning om faunapassager /1/. Tabel 3. Faunapassager Område St. Type Dimensioner Dyregrupper Syd for Alslev Skov 129,97 B-tør 1,5 m høj og 2 m bred Små pattedyr Padder Nørre Kirkeby Skov Trættefang B-tør 0,6 m høj og 1 m bred Padder

24 25 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Område St. Type Dimensioner Dyregrupper Tilløb til Sørup Å B-våd 1,5 m høj og 2 m bred Små pattedyr Sørup Å A-våd 3 m høj* og 16 m bred Rådyr m.fl. Padder, flagermus Bruntofte Skov B-tør 0,6 m høj og 1 m bred Padder Bruntofte Skov B-våd 0,6 m høj* og 3 m bred Smådyr og padder Tingsted Å A-våd 2,5 m høj og 10 m bred Rådyr, dådyr, padder, flagermus Engmosen B-tør 0,6 m høj og 1 m bred Padder Engmosen B-tør B-tør 0,6 m høj og 1 m bred 0,6 m høj og 1 m bred Padder Flintinge Å A-våd 5-6 m høj og 10 m bred Rådyr m.fl. Padder, flagermus Kommunevandløb nr. 4K B-våd 1 m høj* og 5 m bred Padder og smådyr Gjeddeløbet B-våd 4 m høj og 6 m bred Små pattedyr, flagermus Musse Mose B-tør 0,6 m høj og 1 m bred Padder Musse Moseløb A-våd 5 m høj og 10 m bred Rådyr m.fl. og padder, flagermus Musse Mose B-tør 0,6 m høj og 1 m bred Padder Blæksbroløbet A-våd 4 m høj og 10 m bred Rådyr m.fl. Padder, flagermus Charlottenlund Skov B-tør 0,6 m høj og 1 m bred Padder Tilløb til Amtsvandløb 43L B-våd 2 m høj og 4 m bred Små pattedyr Tilløb til AVL 42 - Muldemose A-våd 3 m høj* og 15 m bred Dådyr m.fl. Padder, flagermus Tilløb til AVL B-våd 1 m høj* og 4 m bred Små pattedyr og padder Kirkenorsløbet B-tør 0,6 m høj og 1 m bred Padder og små pattedyr * Passagerne etableres med så stor frihøjde som mulig Placering og dimensioner for faunapassager For Kirkenorsløbet forlægges en ca. 680 m lang strækning af vandløbet fra st til nord for Sydbanen. De to sporbærende broer over Kirkenorsløbet i st og nedrives, og den første erstattes med en tør faunapassage, mens den anden erstattes af et rør for afvanding af arealerne syd for banen. Eksempel på våd faunapassage er vist i Figur 10.

25 26 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Figur 10. Våd faunapassage /1/ Støttemure Ved Orehoved etableres en 300 m lang og 0,3 2 m høj støttemur vest for nyt spor fra st langs med Storstrømsvej. Ved Gåbense etableres en 62 m lang og 0,3 3 m høj støttemur øst for sporene fra st og en 90 m lang og 0,3 2 m høj støttemur fra st vest for sporene af hensyn til bevarelse af flere ejendomme. Af hensyn til bevarelse af tre ejendomme øst for sporene etableres en 20 m lang og 1,0 m høj støttemur fra st , en 20 m lang og 1,0 m høj støttemur fra st og en 67 m lang og 0,5 m høj støttemur fra st Ved Stubberupvej st etableres vest for sporene en 62 m lang og 1,5 2,0 m høj støttemur ud for en ejendom syd for Stubberupvej. Langs Bangsebrovej etableres en 467 m lang og 0,3 1,0 m høj støttemur vest for sporene fra st. 143, Og øst for sporene etableres en 187 m lang og 0,3 2,0 m høj støttemur ud for en ejendom. Langs Østerbrogade st etableres vest for sporene en 70 m lang og 0,5 m høj støttemur mod ejendom nord for vejen. Øst for sporene etableres støttemur ved hjørnet Søgade/Østerbrogade med længde på hhv. 38 m og 57 m og højde på 0,3 1,5 m. Øst for sporene etableres en 235 m lang og 0,3 1,5 m høj støttemur ved Nordic Sugar st Ved Nystedvej etableres en 24 m lang og 0,3 2,5 m høj støttemur syd for sporene fra st af hensyn til bevarelse af en ejendom. Fra st etableres en 40 m lang og 0,3 1,6 m høj støttemur syd for sporene af hensyn til bevarelse af en ejendom. Ved Højbygårdvej etableres en 35 m lang og optil 2 m høj støttemur nord for sporene fra st af hensyn til en ejendom. Pæledæmning/blødbundsudskiftning Igennem de i Tabel 4 nævnte moseområder skal der fjernes blødbund før etablering af nye spor. Blødbundsjord udskiftes under successiv indbygning af grus. Ved

26 27 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. denne metode forventes der ikke behov for grundvandsænkning i forbindelse med udskiftning af blødbund. For et enkelt mindre, men dybt moseområde (st ) øst for Flintinge Å, er det planlagt at etablere et pæledæk i stedet for udskiftning af blødbund. I Tabel 4 er angivet identificerede moseområder. Tabel 4. Moseområder Stationering Lokalitet Længde og dybde Mindre moseområde 25 m bred og 2 m dyb Mindre moseområde 30 m bred og 2 m dyb Mindre moseområde 25 m bred og 2 m dyb Mindre moseområde 30 m bred og 2 m dyb Engmosen 400 m bred og 3-5 m dyb Mose 50 m bred og 9 m dyb Flintinge Å 200 m bred og 2 m dyb Døllefjelde Mose 150 m bred og 5 13 m dyb Musse Moseløb 50 m bred og 2 m dyb Blæksbroløbet 50 m bred og 2 m dyb Karleby 1 Mose 50 m bred og 5 m dyb Karleby 2 Mose 280 m bred og 7 m dyb Kirkenorsløbet 1 30 m bred og 3 m dyb Kirkenorsløbet 2 60 m bred og 4 10 m dyb Kirkenorsløbet m bred og 3 m dyb Moseområder, hvor der er identificeret blødbund. Kystsikring Ved udbygning af Sydbanen skal landfæstet for Storstrømsbroen ved Orehoved st udbygges mod øst og landfæstet for Kong Frederik IX s Bro vest for Guldborgsund st mod syd. Begge steder etableres ny kystsikring. Havniveaustigninger som følge af klimaforandringer forventes senere at medføre behov for en bedre kystsikring af landfæsterne jf. /2/. Den nye kystsikring er forberedt for et stigende havniveau på 0,5 m, resulterende i kronekoter på 3,5 m ved Orehoved og 2,9 m ved Guldborgsund. Støjskærme På baggrund af en beregning af støjbelastningen efter udbygning og elektrificering af Sydbanen /2/ er der grundlag for etablering af støjskærme på begge sider af Sydbanen ved passagen gennem Nørre Alslev, Eskilstrup og gennem Nykøbing F. Støjskærme skal dog tilpasses adgangsmuligheder til stationerne mv. Ved Bangsebro er der grundlag for etablering af støjskærm på vestsiden. En del af den mulige skærmstrækning har allerede en støjvold vest for Bangsebrovej. Volde er dog gennembrudt af adgangsveje. Det kan vise sig, at volden i tilstrækkelig grad beskytter boligerne i denne del af området.

27 28 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Der er nærmere redegjort for placering af støjskærme i Tabel 5. I den videre projektering skal der tages stilling til om og hvor det er muligt at placere støjskærme. Tabel 5. Støjskærme Lokalitet Side af banen Stationering Længde m Nørre Alslev Vest Øst Eskilstrup Vest Øst, nord for stationen Øst, syd for stationen Bangsebro Vest Nykøbing F. Vest, nord for stationen Vest, øst for stationen Øst Mulig placering af støjskærme. Nødvendig højde er pt. ikke afklaret /3/. Det forudsættes, at der anvendes en standard støjskærm. Det forventes at støjskærmene skal have en beregningsmæssig højde på 2 eller 3 m fra spor overkant. I praksis kan den fysiske højde være mere end 2 meter, henholdsvis 3 meter. Støjskærmene placeres efter følgende retningslinjer: Strækninger i niveau med det omgivende terræn eller på dæmning: Skærmen placeres 4,4 meter fra nærmeste spormidte. Strækninger i afgravning dybere end 1,5 til 2 meter: Skærmen placeres på afgravningens top. Grundløsning 2 Tabel 6. Ved udbygning og elektrificering af Sydbanen til en hastighed på 200 km/t er broarbejder identisk med Grundløsning 1. Dog etableres to faunapassager som A- passage i stedet for B-passager dvs. som en rammekonstruktion jf. Tabel 6.Faunapassager Område St. Type Dimensioner Dyregrupper Engmosen (større end i Grundløsning 1) Charlottenlund Skov (større end i Grundløsning 1) A-tør 2,5 m høj og 6 m bred Rådyr m.fl. padder A-tør 3 m høj og 5 m bred Padder, flagermus Rådyr m.fl. Placering og dimensioner for faunapassager

28 29 Anlægsbeskrivelse Bygværker, støttemure, broer, faunapassager m.v. Alternativer Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Det er besluttet at indarbejde Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, i det anlæg, der etableres. Der etableres en rammebro i st for at føre ny vej over Sydbanen. Øst for Sydbanen etableres nord for ny vej en 30 m lang og 1 2,5 m høj støttemur mod ejendommen Rolighedsvej 4, en 40 m lang og 2 3,5 m høj støttemur mod ejendommen Søndergade 22 A. Syd for ny vej etableres en 26 m lang og 1,5 m høj støttemur mod ejendommen Rolighedsvej 6 og en 50 m lang og 3 4,5 m høj støttemur af hensyn til en bygning på gartneriet. Vest for Sydbanen etableres en 90 m lang og 0,3 6 m høj støttemur mod ejendommene nord for ny vej og en 6 m lang og 0,3 m høj støttemur mod ejendommen Eskilstrup Vestergade 11.

29

30 31 Anlægsbeskrivelse Stationer Stationer Nørre Alslev Sporforløbet gennem Nørre Alslev genanvendes i så stort omfang som muligt. Den vestlige perron flyttes ca. 90 m mod syd og forlænges til 240 m (st ). Den nordlige del af den eksisterende perron forsynes med hegn mod sporene og kan fungere som passage for fodgængere fra perrontunnelen. Den østlige perron forlænges til 240 m. Perronerne hæves til standardhøjden 55 cm over SO og sikres en fri bredde på min. 3,35 m til faste genstande på perronen. Der etableres en gangbro over sporene med trapper og elevatorer. Niveaufri adgang til perronerne etableres med handicapvenlige ramper og overgange i belægningen. De eksisterende busholdepladser samt de 12 parkeringspladser tættest på busholdepladser flyttes mod syd. Vejforhold tilpasses. Der etableres glasventerum og cykelparkering i forbindelse med gangbroen. Eskilstrup Sporforløbet gennem stationen genanvendes i så stort omfang som muligt. Jernbaneoverskæringen i niveau nedlægges og perronerne forlænges til 240 m (st ), og hæves til standardhøjden 55 cm over SO. Perronerne sikres en fri bredde på min. 3,35 m til faste genstande på perronen. Der etableres en mindre vendeplads for enden af Eskilstrup Vestergade på vestsiden og på østsiden forlænges beplantningstemaet langs Eskilstrup Jernbanegade frem til Jernbanevej. På den vestlige perron nedlægges trappeadgangen til perrontunnelen, mens barnevognsrampen fra Kirkevej bibeholdes, så det stadig er let at krydse banen med cykler og lignende. Umiddelbart nord for perrontunnelen etableres en gangbro over sporene med trapper og elevatorer. Niveaufri adgang til perronerne etableres med terrænregulering, handicapvenlige ramper og overgange i belægningen. De eksisterende parkeringspladser på østsiden og cykelparkeringen på vestsiden bevares og suppleres med ny cykelparkering ved gangbroen på østsiden. Nykøbing F. Perronen mellem spor 2 og 3 på stationen er 320 m lang og har højden 55 cm. Det forventes, at perronen kan genanvendes. Lolland Syd Ved overhalingssporene øst for Ladhavevej anlægges en 400 m lang og 55 cm høj nødperron nord for sporene (st ). Der etableres vejadgang fra Mosevej til vendeplads og busholdepladser nord for nødperron jf. Figur 11.

31 32 Anlægsbeskrivelse Stationer Figur 11. Lolland Syd Nødperron og adgangsforhold øst for Ladhavevej. Tilvalg Tilvalg 3 Station på Lolland Der anlægges en ny station øst for Ladhavevej Lolland Syd. På ydersiden af overhalingssporene (perronsporene) anlægges 400 m lange og 55 cm høje sideperroner (st ). Perronerne etableres med en fri bredde på min. 3,35 m til faste genstande på perronen. Adgang til perronerne sker via en gangbro over sporene med trapper og elevatorer ned til perronerne. Der etableres vejadgang fra Mosevej til stationsforplads og parkeringsareal placeret mod nord. Der etableres en cykel- og gangsti/redningsvej fra Ladhavevej til den sydlige perron, se Figur 12.

32 33 Anlægsbeskrivelse Stationer Figur 12. Lolland Syd Station Situationsplan for station Lolland Syd ved Ladhavevej. Forpladsen etableres med ca. 150 parkeringspladser, busholdepladser, kiss&ride, cykelparkering og billetautomat. Busser og biler kører til anlægget ad en adgangsvej, der fører direkte ned mod gangbroen og følger parkeringsarealet rundt. Parallelt med banen etableres et bredt fodgængerareal med adgang til gangbroen, busstoppesteder, cykelparkering og afsætningsplads for kiss&ride. Der vil således være let og overskuelig omstigning mellem forskellige transportformer med korte gangafstande, hvor fodgængere ikke behøver krydse øvrig trafik. På perronerne etableres venterum, billetautomat og faciliteter i øvrigt. På perronen nord for banen etableres desuden en teknikbygning.

33

34 35 Anlægsbeskrivelse Vejomlægninger Vejomlægninger Jernbaneoverskæringen for Vestergade i Eskilstrup nedlægges og vejen lukkes permanent for al trafik på tværs af Sydbanen. Der etableres ny overføring syd for Vestergade (Alternativ 3) Nørregades tilslutning til Tårngade tilpasses. Der planlæges nedlagt 11 krydsninger med Sydbanen for veje og tre krydsninger for stier jf. Tabel 7. Krydsningerne lukkes ud fra en økonomisk afvejning i forhold til anvendelse og nærliggende alternative krydsningsmuligheder. Tabel 7. Krydsninger der nedlægges Veje Stier Sommersang Skjoldmosevej Eskilstrup Vestergade Markvej Markvej Karlslundevej Bramsløkkevej Karlebygård Markvej Henriksminde Kærstrup roebane Tågeruplund st st st st. 151,56 st st st st st st st st Bangsebrovej/ Smalbyvej Nedgang til perrontunnel på Eskilstrup Station Sti Tunnelen st st st st Veje- og stikrydsninger med Sydbanen, der planlægges nedlagt. Veje der lukkes permanent Sommersang er en lokal grusvej, som krydser over Sydbanen og giver adgang til en ejendom øst for Sydbanen. Vejen er en privat vej. Sommersang lukkes, og der etableres permanent vejadgang til ejendom øst for Sydbanen ved etablering af en ca. 0,5 km lang grusvej langs Sydbanen fra Gåbensevej (markvej). Skjoldmosevej er en tosporet lokalvej, som krydser over Sydbanen og forbinder Gåbensevej med industriområde ved Herthadalvej. Vejen er en mindre trafikeret kommunevej, der er skiltet med forbud for køretøjet over 10 m. En landbrugsejendom har arealer på begge sider af banen. Skjoldmosevej lukkes. Efter vejens lukning, skal der køres ad Skjoldmosevej, Gåbensevej og Stubbekøbingvej for at krydse Sydbanen. Skjoldmosevej langs Sydbanen frem til Skjoldmosevej nr. 16 forlægges mod vest. Ekstrakørsel for mindre køretøjer fra nord til industrikvarteret bliver ca. 1,4 km, medens ejendommen lige vest for banen får en merkørsel på ca. 2 km til motorvejen. En ny vej langs banens østside fra Tårngade til Eskilstrup Jernbanegade, der var nævnt i høringsudgaven af miljøredegørelsen som erstatningsanlæg, er fravalgt i projektet. I stedet anlægges Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup. Underføringen for privatejet markvej st har en højde, så den ikke er anvendelig til store landbrugskøretøjer. To landbrugsejendomme har arealer på begge sider af banen. Markvejen lukkes. Der etableres adgang til marker på nordsiden af banen ad Nystedvej, Pommer Allé og Sakskøbingvej. Omvejskørsel ca. 2 km. Underføringen for privatejet markvej st er ikke i brug og højden af underføringen tillader ikke færdsel med høje køretøjer. Underføringen lukkes.

35 36 Anlægsbeskrivelse Vejomlægninger Karlslundevej er en mindre trafikeret, tosporet lokal landevej, som krydser over Sydbanen. Vejen er en kommunevej. Tre landbrugsejendomme har arealer på begge sider af banen. Karlslundevej lukkes og der etableres adgang ad Musse Mader og Sakskøbingvej eller ad Bregningevej. Omvejskørsel til landbrugsarealer er ca. 2,5 km. Tre ejendomme syd for banen vil få en merkørsel på ca. 3 km til Døllefjelde nord for banen. Bramsløkkevej er en mindre trafikeret, tosporet lokal landevej, som krydser over Sydbanen. Vejen er en kommunevej. Bramsløkkevej lukkes og der etableres adgang ad Musse Gade og Sakskøbingvej. To ejendomme nord for banen vil få en merkørsel på ca. 2 km til Store Musse syd for banen. Ved Karlebygård lukkes underføringen for en markvej, som kun anvendes for passage af kvæg ved udsætning på arealer i Musse Mose. Der etableres en ny grusvej langs Sydbanens nordside, som forbinder markvejen med Karlebyvej. Kvæg kan benytte faunapassagen ved Musse Moseløb st Ved markvej (st ) lukkes underføringen, som ikke er i brug. Adgang til landbrugsarealer på sydsiden af Sydbanen kan ske ad Nystedvej. Henriksminde er en markvej, der benyttes af en landbrugsejendom. Markvejen lukkes. Der etableres adgang til landbrugsarealer på sydsiden af Sydbanen ad Nystedvej og Flårupvej. Omvejskørsel ca. 0,5 km. Kærstrup roebane er en markvej, som krydser under Sydbanen. Vejen er en privatvej. Vejen benyttes i begrænset omfang, idet højde og bredde af underføring er begrænset. Der er etableret adgang til marker nord for Sydbanen direkte fra Kærstrupvej. Kærstrup roebane lukkes. Tågeruplund er en markvej, som krydser under Sydbanen. Vejen er en privatvej for en ejendom. Der etableres ny adgangsvej til stationsområdet fra Mosevej og ny grusvej herfra frem til den eksisterende markvej. Omvejskørsel ca. 1 km. Den nye vej etableres, inden den eksisterende sporbærende bro nedrives. Stier der lukkes permanent Nordensvej er en kommunal sti, som forbinder Tingsted og Nykøbing F. Stien skal på en del af strækningen st langs Sydbanen flyttes mod øst. Den kommunalt ejede sti st , som forbinder Bangsebrovej med Smalbyvej, er efter etablering af stien på Nordensvej (med underføring under banen ca m nordligere) nedgraderet. Stiunderføringen er med trapper. Stien lukkes. I forbindelse med lukning af stien foregår al færdsel ad Smalbyvej/Trættevej. Underføringen for den kommunalt ejede skolesti st , som forbinder Møllevej med Toreby, ligger meget tæt på Møllevejs krydsning (ca. 150 m). Stien er en del af den nationale cykelrute nr. 8 (Rudbøl-Møn). Stiunderføringen lukkes og der etableres en ny sti langs Sydbanens nordside fra den eksisterende sti til Møllevej. Den eksisterende del af stien, der ligger syd for banen, nedlægges. Stiunderføringen ved den private vej Tunnelen st benyttes af få ejendomme i området. Stien lukkes. Der etableres adgang ad Sløssevej, Viadukten og Sørupvej. Forlængelse af stinet ca. 1,6 km. Midlertidige vejomlægninger Vejtrafikken på langt de fleste skærende veje og stier på hele strækningen vil blive berørt i anlægsfasen.

36 37 Anlægsbeskrivelse Vejomlægninger Vejtrafikken på Sydmotorvejen nord for Eskilstrup vil blive berørt kortvarigt i perioden, hvor der skal monteres flugtnicher på den eksisterende sporbærende bro over motorvejen. Trafikken vil kunne opretholdes i de eksisterende kørespor, men med hastighedsnedsættelse og nødsporet vil være afspærret. Generelt lukkes de fleste skærende veje helt eller delvist i anlægsperioden. I Fagnotat Trafikale gener i anlægsfasen afsnit Trafikale forhold for vejtrafikken er der for hver enkelt vej angivet omfanget af lukningen samt varigheden af anlægsperioden. Der anvises omvejskørsel eller etableres midlertidige adgangsveje i den berørte periode. Der er redegjort for omkørselsmuligheder i anlægsfasen i afsnit Afværgeforanstaltninger for vejtrafikken. Alternativer Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Det er besluttet at indarbejde Alternativ 3 Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, i det anlæg der etableres. Der etableres en ny vejbærende bro over Sydbanen syd for den eksisterende overkørsel og der etableres en ny vej på det reserverede areal fra Eskilstrup Vestergade/Kløvermarksgade til Søndergade/Eskilstrup Nygade. Syd for den nye vej tilsluttes Rolighedsvej og sikrer adgang til ejendommene Rolighedsvej nr. 1, 3, 6, 8, 10 og 12 samt til gartneriet via ny adgangsvej fra Rolighedsvej. Desuden etableres ny adgangsvej til Boderupvej nr. 10 fra Eskilstrup Vestergade.

37

38 39 Anlægsbeskrivelse Baneanlæg Baneanlæg Grundløsning 1 Sporanlæg og skråninger Det nye spor etableres på et areal i niveau og parallelt med det nuværende sporanlæg. På strækningen fra Orehoved til umiddelbart syd for Nørre Alslev anlægges det nye spor på vestsiden af det eksisterende spor, mens det på den resterende del af strækningen anlægges på østsiden henholdsvis sydsiden af det eksisterende spor. Med modificering af overgangskurvelængder og overhøjde for det eksisterende spor på seks lokaliteter og en mindre justering af sporet ved Stubberupvej syd for Bruntofte Skov kan begge spor udlægges for en maksimal hastighed på 160 km/t, dog med en hastighedsnedsættelse gennem Nykøbing F. og over Kong Frederik IX s Bro til 120 km/t. Gennem Nykøbing F. Station st anvendes eksisterende spor for 2. sporet uden modifikationer. Det forventes, at det nye spor mest hensigtsmæssigt kan etableres som traditionelt spor med skinner UIC60 på betonsveller i skærveballast. På de lokaliteter på Falster og Lolland, hvor eksisterende spor modificeres, forventes komponenterne berørt eller genbrugt, som anført i Tabel 8. Tabel 8. Komponenthåndtering ved modificering af eksisterende spor Komponent Falster Lolland Skinner Genbrug Genbrug* Sveller Genbrug Genbrug* Ballast Renses Røres ikke* Underballast Røres ikke Røres ikke Råjordsplanum Røres ikke Røres ikke * Forudsættes fornyet i 0-alternativet. Sporfornyelse jf. 0-alternativet kan evt. udføres samtidig med udbygning og elektrificering af banen. Det eksisterende spor modificeres principielt ikke med hensyn til dæmnings-, skrånings- og afvandingsanlæg. Men enkelte steder er det nødvendigt at foretage mindre justeringer. Ved Orehoved etableres en overhalingsstation med et sidelagt overhalingsspor øst for eksisterende spor fra st til for 750 m lange godstog. Ved Ladhavevej etableres en overhalingsstation med to sidelagte overhalingsspor hhv. nord for eksisterende spor og syd for 2. sporet for m lange godstog. Banen anlægges vekslende i påfyldning og i afgravning afhængig af terrænets variation og krydsende veje, stier og vandløb.

39 40 Anlægsbeskrivelse Baneanlæg Figur 13. Bane på dæmning Tværprofil af bane på dæmning (Skråningens bredde vil variere afhængig af dæmningens højde). Figur 14. Bane i afgravning Tværprofil af bane i afgravning. Banedæmningen for 2. sporet etableres med et råjordsplanum, der hælder mod grøften/afvandingssystemet. Derpå etableres et underballastlag af stabilt grus eller veldrænende grus med et ballastlag af skærver. Herpå lægges sveller og skærver. Baneskråning for 2. sporet etableres med et anlæg på mindst a=2. Langs ydersiden af 2. sporet anlægges grøft og hegnsbanket. Sporene drænes ved at etablere en særlig dræningskonstruktion, se 0. Fra grøften ledes drænvandet til vandløb. 2. sporet anlægges med en afstand af 4,25 m fra spormidte af eksisterende spor. Over Guldborgsund anlægges pga. klapfaget i Kong Frederik IX s Bro med en sporafstand på 12,3 m. Skinneoverkant (SO) for det nye spor anlægges i samme niveau, som eksisterende spors SO.

40 41 Anlægsbeskrivelse Baneanlæg Sporanlæggets bredde ved råjordsplanum er 11,30 m. Den samlede bredde af baneanlægget inkl. grøfter og grøftebanketter vil afhænge af, om banen ligger i afgravning eller på dæmning samt af højden af hhv. afgravning og dæmning. Enkelte steder, hvor 2. sporet ligger tæt på eksisterende huse, veje og vandløb, etableres en støttemur på ydersiden af banedæmningen for at begrænse skråningens udbredelse. Afvanding Banen regnes generelt afvandet til to grøfter. Banens afvandingsanlæg udføres i henhold til Banenorm BN /4/ Afvanding af sporarealer. På påfyldningsstrækninger lægges grøfter i eksisterende terræn med bundløbet minimum 0,5 m under dette. Grøfter anlægges med fald svarende til terrænets fald, dog minimum 2. På afgravningsstrækninger graves ud til afvandingsgrøft, så grøftebund ligger minimum 1,71 m under spor overkant. Grøfter anlægges med fald svarende til sporets fald, dog mindst 2. Ved vejoverføringer rørlægges grøfterne og der suppleres med dræn. Vejoverføringer vil generelt give anledning til dybdepunkter på banen, hvorfor den opsamlede vandmængde fra bane, og eventuelt bro, skal pumpes til recipient. Brodækket på sporbærende broer afvandes via indstøbte brønde eller særskilte render, der leder vand til grøft således, at der ikke afvandes til sporets ballast. Ved indfatninger o.l. udføres et samlet, rørlagt afvandingssystem for banens og bygværkets afvanding. Drænrør lægges min. 0,60 m under råjordsplanum og i en dybde af min. 0,75 m under færdig overflade. På Nørre Alslev og Eskilstrup stationer afvandes begge spor til ny drænledning, der lægges i spormidte. Perronerne udføres med langsgående rendedræn, der afvandes til langsgående samleledninger i perronerne. Regnvand fra læskærme, gangbroer og trappetårne mv. ledes ligeledes til de langsgående samleledninger. På Nørre Alslev station afvandes til rørlagt vandløb, og på Eskilstrup station afvandes til regnvandsledning og rørlagt vandløb. På Nykøbing F. Station genanvendes det eksisterende afvandingsanlæg i det omfang, det er muligt. Der suppleres med nye dræn ved nye sporskifter. Den nordlige del af stationsområdet er separatkloakeret, mens den sydlige del er fælleskloakeret /4/. På overhalingsstationen ved Orehoved og overhalingsstationen ved Ladhavevej suppleres med et dræn beliggende mellem et hovedspor og et overhalingsspor. Perron ved Ladhavevej udføres med langsgående rendedræn, der afvandes til langsgående samleledning i perronen.

41 42 Anlægsbeskrivelse Baneanlæg Vandafstrømning Generelt regnes med et 2-årigt regnskyl (n = 2) med en intensitet på l/s/ha i 10 min /6/. Afløbskoefficienten for banearealer fastlægges i henhold til figur i Banenorm BN /7/. Til den således fundne vandmængde q lægges 30 % for at imødegå konsekvenser af klimaforandringer, i alt en faktor på 1,3. Herudover benyttes en faktor for modelusikkerhed på mellem 1,2 og 1,3 afhængig af, hvor sikkert oplands- og beregningsparametre er defineret. Det dimensionsgivende regnskyl vil således have en intensitet på mellem 156 og 195 l/s/ha ved brug af faktor 1,2 i modelusikkerhed. Jf. Banenorm BN /7/ anvendes følgende afløbskoefficienter: Sporarealer/drænende grus: 0,6 Skrånings- og grøftearealer: 0,2 Arealer med tæt befæstelse: 1,0 Oplandsarealer: 0,1 (ved lerede jorder, der skråner mod banen, benyttes en højere værdi). Der er foretaget en egentlig beregning (med programmet MOUSE) af grøfter, dræn og tætte ledninger på 2 delstrækninger. På en strækning med moderate fald opfyldes Banenormens krav til maksimalstrømningshastighed og maksimal vandstand rigeligt. På en strækning med stejle faldforhold, op til 7,1, overholdes Banenormens krav lige netop. Grøfter er derfor projekteret svarende til minimumsmålene i BN /3/, men disse, såvel som dræn og tætte ledninger, skal detailberegnes på hele strækningen, f.eks. ved hjælp af programmet MOUSE. Ved beregningerne anvendes beregningsniveau 1 for normalt sikkerhedsniveau og beregningsniveau 2 for kritiske lokaliteter /8/. Kritiske lokaliteter defineres som områder, hvor der er risiko for skader på bygninger, inventar eller lignende. Beregningsniveau 1 er den rationelle metode /9/ (bidragydende oplandsareal ganget med den for systemet kritiske regnintensitet). Regnvarigheden for den dimensionsgivende regnhændelse skal vælges under hensyntagen til afstrømningstiden. Beregningsniveau 2 er anvendelse af dynamisk model kombineret med syntetisk regnhændelse (CDS regn). En dynamisk beregningsmodel kan tage højde for effekter af opstuvninger i grøfter og rør som følge af eksempelvis en flaskehals i systemet eller en betydende randbetingelse i form af et stort sidetilløb eller en recipient med meget varierende vandspejl. I praksis viser det sig sandsynligvis mest rationelt at benytte beregningsniveau 2 på hele strækningen. Langs banestrækningen er identificeret 53 åbne og rørlagte vandløb, vandhuller og søer, der kan tjene som recipienter for de opsamlede vandmængder. Der skal søges om tilladelse til (øget) udledning hos den respektive kommune. Det må forventes, at vandløb og regnvandsledninger kun har en beskeden overskudskapacitet til aftagning af tilførte vandmængder fra dette projekt. Det skal derfor påregnes, at regnvandsbassinerne, som etableres langs banen, skal virke som forsinkelsesbassiner, dvs. de udstyres med vandbremser, der neddrosler afløbsmængden til en størrelse, som recipienten kan aftage. Udløbet etableres som et dykket udløb med udledning i medstrøms retning. Den tilladelige udledning til en recipient er skønnet til 1 liter pr. sek. pr. reduceret hektar (red.ha.) dog minimum 5 l/s. Bassinerne dimensioneres for overløb pr. 10 år, dvs. et nødvendigt bassinrumfang på liter pr. red. ha., og en effektiv bassindybde på ca. 1 m. Bassinerne etableres som våde bassiner med forbassin for slamfældning.

42 43 Anlægsbeskrivelse Baneanlæg Jf. Banenorm BN /6/ etableres ikke olieudskiller på frie banestrækninger og på stationer, hvor der normalt ikke sker henstillen af materiel. Men der etableres et skumbræt for tilbageholdelse af evt. oliefilm. For i tilfælde af større spild at kunne forhindre udledning af forurening til recipienten, forsynes alle regnvandsbassiner med en ventil, så der manuelt kan lukkes for udløbet. Jf. Klimatilpasningsnotatet /2/ kan ekstremvandføringerne forventes øget med mellem 18 og 35 % afhængig af valgt klimascenarie. Det er vurderet, at broerne over alle de større vandløb enten har en frihøjde eller pga. faunapassage ombygges med en frihøjde, der sikrer tilstrækkelig gennemstrømning selv ved ekstreme vandføringer. Jf. Klimatilpasningsnotatet /2/ vil en hævning af vandstanden i havet være kritisk i de tilfælde, hvor grøfteafvandingen ledes til vandløb, som er direkte påvirket af havniveaustigningen. Opstuvningen i vandløbet kan således påvirke vandstanden i grøfterne. Eneste vandløb, hvor denne problematik vurderes at være aktuel, er Flintinge Å. Terrænet omkring Flintinge Å stiger forholdsvis hurtigt, hvorfor der kun vil være tale om påvirkning af vandstanden i grøfterne på en meget kort strækning, hvilket ikke ændrer på de anlægstekniske forhold. Havniveaustigninger kan medføre oversvømmelser af de lavtliggende områder ved Orehoved st , Engmosen st og engarealerne langs Flintinge Å st , såfremt områderne ikke i forbindelse med Kommunernes generelle klimatilpasning sikres med diger eller lignende /2/. Gennem lavtliggende områder ved Orehoved ligger banen på en ca. 10 m høj dæmning, gennem Engmosen på en 3-4 m høj dæmning og gennem Flintinge Ådal på en 6-9 m høj dæmning, hvorfor der ikke vurderes at være risiko for vand i sporet. Køreledningsanlæg Sydbanen opgraderes med et køreledningsanlæg, hvor der for hver ca. 60 m opsættes en ca. 7 m høj køreledningsmast på hver side af banen. For hver 3 km vil der blive monteret en sugetransformator. Denne har til formål at sikre, at køreledningsanlæggets elektriske strøm ikke forstyrrer omgivelserne. Køreledningsanlægget skal el-forsynes fra tre fordelingsstationer. De første ca. 10 km af Falster kan forsynes fra en fordelingsstation på Masnedø (Projekt Nord). De næste ca. 30 km af Sydbanen skal forsynes fra en fordelingsstation ved Nystedvej ca. st Denne fordelingsstation forsynes fra Radsted 132 kv Koblingsstation med dublerede kabelforbindelser. Pga. afstanden til Radsted Koblingsstation placeres to banetransformere på hhv. 18 og 23 MVA tæt på fordelingsstationen. Den sidste fordelingsstation placeres mest hensigtsmæssigt nær Rødby sammen med den fordelingsstation, som skal forsyne kyst-kyst forbindelsen. Denne fordelingsstation forsynes fra Rødby 132 kv Koblingsstation. Klapfaget i Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund skal også elektrificeres. På basis af svenske, hollandske og amerikanske driftserfaringer er det vurderet, at klapfaget bedst elektrificeres med en strømskinne i stedet for køretråd. Strømskinnen bæres af to master. Spidsen af klapfaget er udstyret med en fast mast med glide/rulleleje oppe i masten. Masten ved klapfagets fod er placeret på broens faste del. Når broen åbnes, glider strømskinnen på lejet. Kørestrømmen kobles ud inden broen åbnes.

43 44 Anlægsbeskrivelse Baneanlæg Figur 15. Elektrificering af klapfag Princip for elektrificering af klapfag på Kong Frederik IX s bro. Langs Sydbanen placeres otte nye teknikhytter à 3 m 2 til fjernstyring af kørestrøm. Teknikhytterne placeres ved st Orehoved, st Eskilstrup Station, st Bruntofte Skov, st ,Nykøbing F. stationsområde, st Brovejen, st Sakskøbingvej, st Viadukten og st Nødperron ved Ladhavevej. Der etableres adgangsvej (grusvej) fra offentlig vej til teknikhytterne. Sikringsanlæg Det eksisterende sikringstekniske anlæg på strækningen immuniseres ikke overfor kørestrøm, idet Signalprogrammet etablerer nye sikringsanlæg. Der skal dog ske immunisering af visse sikringsanlæg på baner, som har forbindelse med den aktuelle projektstrækning, nemlig Lollandsbanen og banen til Gedser. Det er dog nødvendigt at foretage visse arbejder vedr. det eksisterende sikringstekniske anlæg, idet nogle kabler, signaler og sikringshytter skal flyttes for at give plads til det nye spor og elektrificering, ligesom der skal ske nogle midlertidige modifikationer til det eksisterende sikringstekniske anlæg, så det eksisterende spor kan benyttes indtil Signalprogrammet udskifter anlægget. Det ekstra spor og elektrificeringen ibrugtages først i forbindelse med færdiggørelsen af Signalprogrammets arbejder. Grundløsning 2 Udlægning af begge spor for en maksimal hastighed på 200 km/t kan ske med de samme modifikationer som i Grundløsning 1 samt ved at kurverne i sydenden af stationen i Eskilstrup rettes ud, således at en ny tracé etableres. På Falster hhv. Lolland forventes komponenterne for det eksisterende spor berørt, genbrugt eller fornyet, som anført i Tabel 9. Tabel 9. Komponenthåndtering for eksisterende spor Komponent Falster Lolland Skinner Genbrug Genbrug* Sveller Fornys Genbrug* Ballast Renses Røres ikke* Underballast Røres ikke Røres ikke

44 45 Anlægsbeskrivelse Baneanlæg Råjordsplanum Røres ikke Røres ikke * Forudsættes fornyet i 0-alternativet. Sporfornyelse jf. 0-alternativet kan evt. udføres samtidig med udbygning og elektrificering af banen. Desuden skal dæmnings- og skråningsanlæg samt afvandingsanlæg modificeres på flere delstrækninger og på enkelte delstrækninger ombygges det eksisterende spor. På delstrækninger udbygges planumsbanketten for eksisterende spor til mm og baneskråning etableres med et anlæg på maks a=2. Langs ydersiden af sporet anlægges grøft og hegnsbanket. Tilvalg Tilvalg 1 Overhalingsspor til m lange godstog Ved Orehoved etableres sidelagt overhalingsspor øst for eksisterende spor fra st til for m lange godstog. Tilvalg 3 Station på Lolland Stationens to perronspor afvandes udenfor perronarealer til grøfter til dræn placeret mellem hoved- og perronspor, hvortil også hovedsporene afvandes. Under drænene etableres evt. opsamlende, tætte ledninger. Ved perroner afvandes alle spor via to dræn og underliggende, opsamlende, tætte ledninger placeret mellem hoved- og perronspor. Perronerne udføres med langsgående rendedræn, der afvandes til langsgående samleledninger i perronerne. Regnvand fra læskærme, gangbroer og trappetårne mv. ledes ligeledes til de langsgående samleledninger.

45

46 47 Anlægsbeskrivelse Ledninger og kabler Ledninger og kabler Et 400kV, tre 132 kv og et 50 kv el-kabel (jordlagt) krydser Sydbanen i hhv. st , 126.1, 126.2, og Anlægsarbejderne forventes at kunne udføres under behørigt hensyn til kablerne samt flytning af enkelte master på 50 kv anlægget. En 132 kv el-luftledning krydser Sydbanen i st , 138.0, og en 50 kv elluftledning krydser Sydbanen i st , 150.3, 164.3, Luftledningerne skal i krydsninger med Sydbanen hæves for at sikre respektafstand til køreledninger. Fra Radsted Koblingsstation til fordelingsstation ved Nystedvej, en strækning på ca. 8 km, lægges en dubleret kabelforbindelse på 132 kv. Kablet forventes nedgravet langs med Sakskøbingvej i samme tracé som øvrige kabler. På stationsområder vil kabler blive flyttet og ført i kabelkanaler på den side af køreledningsmasterne, der vender væk fra sporet. På fri strækning bliver kablerne nedgravet på den side af køreledningsmasterne, der vender væk fra sporet, fortrinsvis langs det nye spor.

47

48 49 Anlægsbeskrivelse Anlægsmetoder Anlægsmetoder Grundløsning 1 Langs linjeføringen vil der blive udlagt en arbejdsvej i ca. 7 meters bredde på den ene side af banedæmningen for nyt spor. Gennem meget sårbare områder som f.eks. Alslev Skov (sjælden orkide), Natura 2000 område ved Guldborgsund mv. reduceres bredden af arbejdsveje til et minimum på ca. 4 m. Arbejdsvejene vil være i brug i hele anlægsperioden. Der etableres arbejdspladsarealer til opstilling af diverse skure, P-pladser mv. og materialedepot langs linjeføringen. Arbejdspladsarealer etableres hovedsageligt ved krydsende veje, stier og vandløb, hvor der skal udføres konstruktionsarbejder. Derudover udlægges arealer til midlertidige jorddepoter. Ved placering af arbejdspladsarealer og jorddepoter tages så vidt muligt hensyn til særligt følsomme områder som beskyttet natur, fredskovsarealer mv. Arealerne udlægges efter aftale med lodsejerne eller ved midlertidig ekspropriation. Efter endt brug efterbehandles arealerne og leveres tilbage til ejeren, så de igen kan anvendes til deres oprindelige formål. Spor og banedæmning Nyt spor lægges enten i afgravning eller i påfyldning. Arbejdsgangene ved anlæg af bane i afgravning og i påfyldning er næsten ens. Anlæg af nyt spor udføres i følgende arbejdsgange: Etablering af arbejdsvej langs sporet. Afrømning og bortkørsel af muld. Kun for afgravning Afgravning af råjord ned til ønsket planum samt etablering af afvandingsgrøfter. Bortkørsel af jorden. Kun for påfyldning Etablering af afvandingsgrøfter samt tilkørsel af råjord og opbygning af banedæmning til ønsket planum. Tilkørsel af stabilgrus og opbygning af underballast. Tilkørsel af og udlægning af skærver. Der udlægges arbejdsskinner i hver side af banedæmningen, således at en sporudlægningsmaskine kan køre ud og lægge et arbejdsspor. De permanente skinner tilkøres med arbejdstog og lægges ud på hver side af arbejdssporet. Med en sporlægningsmaskine samles arbejdsskinnerne op, der udlægges sveller og de permanente skinner lægges ned i beslag oven på svellerne. Med maskine spændes beslagene fast om skinnerne. Skinnerne svejses sammen for hver 400 m. Der udlægges skærver mellem sveller. Sporet justeres og skærverne pakkes. Skrænterne tilrettes og tilsås med græs eller beplantes. Arbejdsvej fjernes og området retableres. Ved udretning/flytning af eksisterende spor flyttes skinnerne lidt og sporet justeres og skærverne pakkes. Spor etableres successivt fra den ene ende af strækningen til den anden. Fra arbejdsvej kan der foretages afgravning og påfyldning til banedæmning. At etablere hele sporet tager lang tid, men for den enkelte lokalitet vil de enkelte aktiviteter foregå i forskellige intervaller typisk af få dages varighed afbrudt af længerevarende pauser.

49 50 Anlægsbeskrivelse Anlægsmetoder En del af de materialer, der anvendes til etablering af sporanlægget, bl.a. skinner, sveller, kabler mv., vil blive fremført til arbejdspladserne med skinnekørende materiel direkte fra leverandør. Men en del af materialerne vil skulle omlastes og opbevares midlertidigt, hvilket kan ske på stationsarealerne for hhv. Orehoved, Eskilstrup, Nørre Alslev og Nykøbing F. Station. På Orehoved Station kan der omlastes og opbevares skærver og grus, mens der på de øvrige stationer kan omlastes og opbevares sporrammer, skinner, sveller, master og fundamenter mv. På Nykøbing F. Station vil der tillige ske henstilling af vogntog og sporkørende arbejdsmaskiner. Skærver sejles til Rødby Havn alternativt Gedser Havn, hvorfra skærver kan tilkøres til arbejdsområderne med skinnekørende materiel. Et eventuelt skærverensningsanlæg vil blive placeret på en arbejdsplads med god afstand til naboer, da håndtering af skærver er støjende og støvende. Eventuelt placeres skærverensningsanlægget på havnearealet, således at rensningen kan foregå i forbindelse med omlastning til sporkørende materiel. Kørestrøm Afhængigt af jordbundsforhold og den valgte anlægstype vil fundamenter for stålmaster til køreledningsanlægget blive udført som borede eller rammede betonpæle. Pæleramningen forventes at ske i dagtimerne for det nye spor, mens det langs eksisterende spor kan være nødvendigt at udføre ramning om natten af hensyn til at opretholde togdriften i dagtimerne. At ramme fundament til én mast tager få timer afhængig af jordbundens beskaffenhed. Opstilling af master og montering af udstyr i masterne vil ske fra sporkørende arbejdskøretøjer, hvor der anvendes trykluftsværktøj. Trækningen af bæretråd og køreledning vil ske fra et sporgående specialtog, hvorfra anlægget monteres i en løbende proces. Der kan ideelt ophænges ca. 5 km køreledningsanlæg pr. dag. Broer og underføringer Broer og underføringer udføres generelt inden eller samtidig med at jordarbejdet for spor opstartes. Nye rammekonstruktioner for veje og stier samt underføring for større vandløb udføres i følgende etaper: Etablering af arbejdsplads. Udgravning for og støbning af fundamenter. Opstilling af forskalling for og støbning af vægge. Opstilling af forskalling for og støbning af slapt armeret dæk (evt. udføres vægge og dæk i én operation). Fugtisolering af dæk og vægge. Tilbagefyldning af jord omkring konstruktion. Justering af længdeprofil for vej eller sti. Udlægning af belægning for vej eller sti. Afrigning af arbejdsplads og retablering af området. Anlægsarbejdet vil have en varighed af 6 8 mdr. Nye fler-fags broer for veje udføres i følgende etaper: Etablering af arbejdsplads. Udgravning for fundamenter samt evt. ramning af pæle og støbning af fundamenter. Opstilling af forskalling for og støbning af søjler og endevederlag. Opstilling af forskalling for og støbning af dæk. Opspænding af forspændingskabler. Fugtisolering af dæk og vederlag. Tilbagefyldning af jord omkring konstruktion. Etablering af skråningsbeskyttelse.

50 51 Anlægsbeskrivelse Anlægsmetoder Udlægning af belægning for vej eller sti. Afrigning af arbejdsplads og retablering af området. Anlægsarbejdet vil have en varighed af ca mdr. for en tre-fags bro og 1½ år for fler-fags broen for Østerbrogade. Forlængelse af broer og underføringer vil bestå af de samme etaper som etablering af nye rammekonstruktioner. Omfanget af de enkelte etaper vil dog være mindre. Anlægsarbejdet vil have en varighed af ca. 5-7 mdr. Montering af konsoller udføres i følgende etaper: - Stålprofiler boltes på siden af brokonstruktionen. - Gangelement og rækværk monteres. Montering af konsoller har en varighed af 1-2 uger. Montering af undvigepladser har en varighed af ca. 1 uge. Hvor broer samtidig forlænges indgår montering af undvigepladserne som en del af anlægsperioden på 5-7 mdr. Ændring af veje og stier i forbindelse med ombygning eller etablering af broer og underføringer for linjeføringen kan ske såvel før som efter, at broer og underføringer ændres eller udføres, afhængig af terræn- og trafikforholdene på det enkelte sted. Dette er nærmere beskrevet i fagnotat Trafikale gener i anlægsfasen /6/. For mindre vandløb forlænges rørlægningen under 2. sporet. Under 2. sporet tages ved valg af rørdimension hensyn til fremtidig klimapåvirkning. For nogle af vandløbene skal der etableres midlertidig rørlægning eller vandtætte byggegruber under anlægsperioden. Specialkonstruktioner Bro over Guldborgsund til ekstra sporet st udføres i følgende etaper: For enkelte fundamenter rammes pæle for fundering. Omkring bropillernes placering rammes/vibreres spuns for byggegrube. Etablering af spuns til byggegrube skønnes at tage 1 døgn. Det er antaget, at der udføres ét fundament ad gangen. Tidsrummet mellem etablering af hvert fundament antages at være ca. 14 dage i snit. Sediment suges/graves op. Ved gravning vil denne foregå i en kort intensiv periode på maksimum 5 timer pr. dag med en kapacitet på 50 kubikmeter pr time. Gravearbejdet forventes udført med grab eller skovl. Der skal udgraves til 2,5 m under havbund. Det er estimeret at der skal afgraves en samlet mængde sediment svarende til ca m 3. Eventuelt støbes et lag undervandsbeton til sikring mod bundbrud. Byggegrube drænes for vand. Opstilling af forskalling for og støbning af brosøjler. Alternativt udføres fundamenter og brosøjler som et samlet præfabrikeret element. Byggegrube fjernes. Broelementer (beton) sejles til og opsættes. Stålelement for klap føres frem over betonbroen og monteres. Sten lægges ud omkring bropiller for beskyttelse mod erosion. Anlægsarbejdet vil have en varighed af 2 3 år, heraf vil selve anlæggelsen af broen tage ca. 1 år, udvidelse af dæmning ca. ½ år og spor arbejde ca. 1 år. Pæledæk gennem mose st etableres ved: Ramning af pæle. Pæle placeres tæt på hinanden. Støbning af hoved på hver pæl. Udlægning af jord og geotekstil over pælehoveder.

51 52 Anlægsbeskrivelse Anlægsmetoder Anlægsarbejdet vil have en varighed af 2-3 måneder. Nedrivning af eksisterende konstruktioner Nedbrydning af eksisterende broer, underføringer og ejendomme kan ske ved nedhugning med hydraulisk hammer eller saks. Alternativt kan broer og underføringer nedbrydes ved sprængning. Den nedbrudte beton opsamles på lastbiler og transporteres til nedknusning for genanvendelse. En del af denne aktivitet kan evt. skulle foregå i weekends og nat for ikke at forstyrre den eksisterende togtrafik væsentligt. Støttemure Lave støttemure (op til 1 m høje) etableres ved at opbygge en mur i plantesten eller lignende. Høje støttemure (over 1 m) etableres så vidt muligt ved nedvibrering af spunsjern og efterfølgende støbning af en betonkant på toppen af spunsvæggen. Der monteres evt. rækværk på overkanten af spunsvæggen. Spunsvæggen kan eventuelt efterfølgende forsynes med en påstøbning af beton. Støttemure kan desuden i de tilfælde, hvor banen ligger over terræn, udføres som støttemure af beton evt. udført som præfabrikerede elementer. Grundløsning 2 Langs linjeføringen vil der blive udlagt arbejdsvej i ca. 7 meters langs det nye spor samt nogen steder langs det eksisterende spor, hvor banedæmningen udbygges pga. sportilretning. Som i Grundløsning 1 reduceres bredden af arbejdsveje til et minimum på ca. 4 m gennem meget sårbare områder.

52 53 Anlægsbeskrivelse Myndighedsbehandling Myndighedsbehandling Forud for påbegyndelse af anlægsarbejdet vil der blive indhentet myndighedsgodkendelse hos bl.a. vejmyndighed, politi og miljømyndigheder. Der skal indhentes godkendelse til midlertidige og permanente vejomlægninger og trafikreguleringer hos vejmyndigheder (kommuner, Vejdirektoratet) og politi. Vejprojekter kan normalt først opnå endelig godkendelse, når afmærknings- og skilteplaner foreligger. Museumsloven foreskriver, at den relevante myndighed skal orienteres om et anlægsarbejde. Hvis faste fortidsminder kan forventes på lokaliteten, skal tidsplanen tage højde for museumsmyndighedens eventuelle udgravninger og registreringer /10/. Guldborgsund Kommune skal søges om dispensation for ændring i tilstanden indenfor beskyttelseszonen omkring et fredet fortidsminde /13/ samt til permanent eller midlertidig ændring af fredede jord- og stendiger langs Sydbanen /9/. Skov- og Naturstyrelsen skal orienteres om planlagt nedrivning af broer ældre end 50 år, således at de forinden har haft mulighed for at tage stilling til, om broerne bør fredes /11/. By- og Landskabsstyrelsen skal søges om godkendelse af etablering af anlæg inden for Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand /12/. Der skal søges om tilladelse til berøring og nedlæggelse af naturområder beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 hos de respektive kommuner /13/. Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder skal søges om tilladelse til etablering af anlæg på arealer med fredskov /14/. Der skal søges om tilladelse til såvel midlertidige som eventuelle permanente grundvandssænkninger hos de respektive kommuner /15/. Midlertidige og permanente ændringer af bygværker/passager af vandløb skal aftales med den respektive kommune /16/. Kommunerne skal søges om tilladelse til udledning af vand til recipient /17/. Terrænregulering er omfattet af Planloven, og der skal forinden gennemførelse søges om tilladelse hos de respektive kommuner /18/. Opgravning og flytning af jord, herunder forurenet jord, er reguleret af en lang række bestemmelser i Miljøbeskyttelsesloven /17/, Jordflytningsbekendtgørelsen /19/, Jordforureningsloven /20/, Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter /21/ m.m., og der er i en lang række forhold krav om, at der forud for flytning skal ske en anmeldelse til den respektive kommune, og/eller søges om tilladelser hos den respektive kommune. Håndtering af jord, herunder forurenet jord er nærmere beskrevet i fagnotat Jord, jordforurening samt ressourceforbrug /22/. Aktiviteter i Guldborgsund som arbejde med eksisterende og ny bro, der kan medføre øget risiko for påsejlinger, grundstødninger, kollisioner eller hindre den frie sejlads, må ikke udføres før Søfartsstyrelsen har godkendt de sejladssikkerhedsmæssige aspekter /23/. Kystdirektoratet skal ansøges om tilladelse til etablering af anlæg samt uddybning, og inddæmning på søterritoriet efter 16 a i lov om kystbeskyttelse, herunder

53 54 Anlægsbeskrivelse Myndighedsbehandling etablering af ny bro for 2. sporet, udvidelse af dæmning og afgravning af sediment ved placering af bropiller /24/. Opgravet sediment for placering af bropiller forventes ikke at være egnet til indbygning i projektet og må derfor bortskaffes ved klapning. Miljøcenter Roskilde skal ansøges om tilladelse til klapning af sediment på eksisterende klapplads /25/. Byggepladser skal anmeldes til Arbejdstilsynet, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Inden ibrugtagning skal banen sikkerhedsgodkendes af Trafikstyrelsen.

54 55 Anlægsbeskrivelse 0-alternativet 0-alternativet 0-alternativet er situationen i 2025 uden udbygning og elektrificering af Sydbanen, men med en delvis sporfornyelse på Lolland, omfattende rensning og supplering af ballast samt udskiftning af spor, samt udrulning af ERTMS. Den trafikale situation er fremskrevet til I 0-alternativet kan der køres med 160 km/t på strækningen Ringsted-Vordingborg og 120 km/t på strækningen Vordingborg-Rødby Færge, dog med hastighedsnedsættelse til 100 km/t på Masnedø og Storstrømsbroen.

55

56 57 Anlægsbeskrivelse Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne VVM-redegørelser skal ifølge direktivets bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. Reviderede sporregler af 1. september 2011 er generelt ikke indarbejdet i projektet. Placering af støjskærme bygger på en beregning af støjbelastningen efter udbygning og elektrificering af Sydbanen. I den videre projektering skal der tages endelig stilling til placering og udformning af støjskærmene.

57 58 Anlægsbeskrivelse Referencer Referencer 1 Fauna- og menneskepassager, En vejledning, Vejregelforslag, Vejdirektoratet, oktober Femern Bælt Danske Jernbaneanlæg Kontrakt Syd. Klimatilpasning. Maj Femern Bælt danske jernbanelandanlæg, Kontrakt SV støj og vibrationsundersøgelser, Afværgeforanstaltninger, Støjskærme, 28. september 2010, Rambøll Delta. 4 Afvanding af sporarealer. BN Banenorm. Banedanmark, Spildevandsplan , Guldborgsund Kommune. 6 Skrift 28 Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ). IDA Spildevandskomiteen BN , Vejledning, miljø og afvanding, afsnit 9.2, Beregning af vandafstrømning. 8 Skrift nr. 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, IDA Spildevandskomitéen Afløbsteknik, Jens Jørgen Linde m.fl., Polyteknisk forlag, Museumsloven. Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 af museumsloven. 11 Kulturministeriets bekendtgørelse nr af 17. december 1997 om orientering af Skov- og Naturstyrelsen forinden nedrivning eller salg til private af visse ikke fredede bygninger mv. i offentligt eje. 12 Habitatbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 13 Naturbeskyttelsesloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse. 14 Skovloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 945 af 24. september Vandforsyningsloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 635 af 07. juni 2010 af lov om vandforsyning m.v. 16 Vandløbsloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 af lov om vandløb. 17 Miljøbeskyttelsesloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse. 18 Planloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 af lov om planlægning. 19 Jordflytningsbekendtgørelsen. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

58 59 Anlægsbeskrivelse Referencer 20 Jordforureningsloven. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om forurenet. 21 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. 22 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Fagnotat Jord, jordforurening og ressourceforbrug, udkast 16. august 2010, NIRAS. 23 Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010 af lov om sikkerhed til søs. 24 Kystbeskyttelsesloven. Transportministeriets bekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 af lov om kystbeskyttelse. 25 Klapbekendtgørelsen. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 7. december 2007 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning).

59

60 Bilag 1

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-55-2 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby.

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-95-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Orehoved-Holeby. Miljøredegørelse, hæfte 3. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Orehoved-Holeby. Miljøredegørelse, hæfte 3. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Orehoved-Holeby Miljøredegørelse, hæfte 3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset på det danske og internationale

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Anlægsbeskrivelse. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsbeskrivelse -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-51-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser

Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser Planforhold, kulturhistoriske- og rekreative interesser - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Planforhold, kulturhistoriskeog Forord Forord Dette fagnotat omhandler planforhold, kulturhistoriske-

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland

Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Ringsted-Femern Banen 7. Oktober 2015 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved Jens Aalund Hvordan vil vi

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Anlægsbeskrivelse. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Anlægsbeskrivelse - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Anlægsbeskrivelse i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Vibrationsundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-64-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Arealbehov. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Arealbehov - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 2 Disposition for Anlægsbeskrivelse Forord Forord Dette fagnotat omhandler Arealbehov i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen

Læs mere

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg -Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-79-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Arealbehov. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Arealbehov -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-029-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Lolland Kommune: 12. Nystedvej (stiunderføring) 13. Højminde (markvejsunderføring) 14. Kjærstrup ("den gamle roebaneviadukt")

Lolland Kommune: 12. Nystedvej (stiunderføring) 13. Højminde (markvejsunderføring) 14. Kjærstrup (den gamle roebaneviadukt) Til kamp for stier og småveje! Nedenstående opgørelse bragtes i Folketidende d. 15. oktober 2011. Den opregner 11 mindre veje og 3 stier, der ikke overlever den påtænkte udbygning af jernbanen over Lolland

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Orehoved Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Orehoved Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-77-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning

Læs mere

FLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX

FLN A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX Intended for Femern Landanlæg Nord Document type Projektforslag Date 2010-06-02 Kørestrømsforsyning, Ringsted, Lov og Masnedø FLN514-011- A_KØRESTRØMSFORSYN ING.DOCX FLN514-011-A_KØRESTRØMSFORSYNING.DOCX

Læs mere

BYGNINGSBESKRIVELSE PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) Driftsudbud Store Bygværker.

BYGNINGSBESKRIVELSE PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Lillebælt, Gl. Lillebæltsbroen Gl. Lillebæltsbroen

Læs mere

Borgermøde på Glumsø Kro

Borgermøde på Glumsø Kro Borgermøde på Glumsø Kro Ringsted-Femern Banen 17.08.2017 1 Agenda Borgermøde på Glumsø Kro 1. Baggrund for Ringsted-Femern Banen 2. Siden sidst (2014) i Ringsted-Femern Banen 3. Hvad sker der i Glumsø

Læs mere

Emne: Magnetfelter og boliger nær banen

Emne: Magnetfelter og boliger nær banen Femern bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd Notat 22. december 2010 Syd_B011 Emne: Magnetfelter og boliger nær banen 1. Indledning Den kørestrøm, der løber i hhv. køretråd, bæretov, returleder og

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station

Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne

Læs mere

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Generelle forhold Ringsted-Holeby Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Dialoggruppemøde Glumsø

Dialoggruppemøde Glumsø Dialoggruppemøde Glumsø Ringsted-Femern Banen 14.11.2016 1 Dagsorden 1. Velkommen og præsentation 2. Formål med dialoggruppen 3. Ringsted-Femern Banen arbejdet, tidsplan, spærringer 4. Hvad sker der i

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Trafikale gener i anlægsfasen -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-53-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Informationsmøde for leverandører, udbudspakker

Informationsmøde for leverandører, udbudspakker Informationsmøde for leverandører, udbudspakker Ringsted-Femern Banen 8. maj 2013 Generelt omkring arbejde ved spor i drift Langt de fleste entrepriser indeholder arbejder ved spor i drift Krav til uddannelse

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen

Linjeføring. - Fagnotat, screening. Ny forbindelse - Storstrømmen Linjeføring - Fagnotat, screening Ny forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-6-001 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 30.01.2012 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-094-6

Læs mere

Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Overfladevand. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Overfladevand - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Overfladevand Forord Forord Dette fagnotat omhandler overfladevand i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved

Læs mere

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Høringsnotat Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen, hæfte 4 December 2011 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune

Banedanmark. Den nye bane København Ringsted. Vedr. skærende veje og stier i Ishøj Kommune Banedanmark : Den nye bane København Ringsted Notat: Vedr. skærende veje og stier i Version: 1 Udarbejdet af: Banedanmark Dato: 9.januar 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Omlægning af veje og stier...

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og Engmosen

Tillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og Engmosen Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 4-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2002_Konsekvensvurdeing af justeringer i Engmosen Tillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund

Læs mere

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt

Læs mere

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej Den nye bane København Ringsted Notat vedr. økonomiske konsekvenser ved en forøget frihøjde for Køgevej Dato: 15.februar 2013 Versionshistorie 1 Ver. nr.

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Ny Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Ny Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Program for dagen Formiddag Velkomst og fælles gennemgang af projektet Spørgsmål og svar Ejendomsvis/personlig gennemgang af projektet Eftermiddag Besigtigelse af projektet

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Langeskov station. - Beslutningsgrundlag for perronplacering. Ny station i Langeskov

Langeskov station. - Beslutningsgrundlag for perronplacering. Ny station i Langeskov Langeskov station - Beslutningsgrundlag for perronplacering Ny station i Langeskov Langeskov station Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Langeskov Station Indhold

Læs mere

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Arealbehov. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Arealbehov -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-82-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100

Læs mere

0 IMPLEMENTERINGSREDEGØRELSE INDLEDNING

0 IMPLEMENTERINGSREDEGØRELSE INDLEDNING F 0 IMPLEMENTERINGSREDEGØRELSE INDLEDNING INDHOLD 1 INDLEDNING 3 1.1 Implementeringsredegørelsens formål 3 1.2 Implementeringsredegørelsens indhold 3 2 PROJEKTBESKRIVELSE 5 2.1 Landanlæg 5 2.1.1 Sporarbejde

Læs mere

Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Natur - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Natur Indhold Forord Dette fagnotat omhandler natur i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet

Læs mere

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning

Erstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Erstatningsanlæg i Svenstrup - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Opgradering Hobro-Aalborg April 2011 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-087-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Miljøgener i anlægsfasen. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Miljøgener i anlægsfasen - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Miljøgener i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler miljøgener i anlægsfasen i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt Udbygning af danske jernbanelandanlæg mellem Ringsted og Holeby 19. hæfte Besigtigelsesforretningen

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Anlægsbeskrivelse Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 27.02.2014 Jakob Kirkegaard Senest revideret dato Senest revideret af 26.02.2014 Peter Falk Larsen, Carl Jensen Krogh Anlægsbeskrivelse

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Landskab og arkitektur. -Fagnotat, Ringsted - Orehoved. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Landskab og arkitektur -Fagnotat, Ringsted - Orehoved Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-78-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Ringsted Summery

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Ringsted Summery Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Ringsted Summery Ringsted Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: xaha Mail: xaha@bane.dk

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte

Læs mere

Eksist. lednings fysiske placering - vertikalt, horisontalt, markareal, belagt areal, fællesgrav, foringsrør m.m.

Eksist. lednings fysiske placering - vertikalt, horisontalt, markareal, belagt areal, fællesgrav, foringsrør m.m. sprotokol - skema til teknisk aftale Side 1 af 6 s-ejer Spildevand Spildevand BLUKS-01 Spildevand KST 1.190 1.435 3 Ø40 mm sejeren oplyser, at ledningen langs sydsiden af Ødisvej mellem Tværford og Ødisvej

Læs mere

Stitunnel i Karise under jernbanen forbindelse mellem Møllevej og Solagervej/ Solparken

Stitunnel i Karise under jernbanen forbindelse mellem Møllevej og Solagervej/ Solparken Faxe Kommune Stitunnel i Karise under jernbanen forbindelse mellem Møllevej og Solagervej/ Solparken 1012945 Stitunnel i Karise 26.04.2018 Stitunnel i Karise under jernbanen Projektnummer: 1012945 Dato:

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Landskab og arkitektur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Landskab og arkitektur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg Landskab og arkitektur - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg 3 Landskab og arkitektur Forord Forord Dette fagnotat omhandler landskab og arkitektur i projekt Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00301) Midlertidig station ved Orehoved på Nordfalster

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte

Læs mere

Udskrift af forhandlingsprotokollen

Udskrift af forhandlingsprotokollen Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt Udbygning af danske jernbaneanlæg mellem Ringsted og Holeby 31. hæfte Besigtigelsesforretningen

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Tillæg til miljøredegørelse. Ringsted-Femern Banen

Tillæg til miljøredegørelse. Ringsted-Femern Banen Tillæg til miljøredegørelse Ringsted-Femern Banen ISBN 978-87-7126-250-6 Banedanmark Telefon femern@bane.dk Ringsted-Femern Banen 8234 0000 www.banedanmark.dk Amerika Plads 15 2100 København Ø Indhold

Læs mere

Referat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen

Referat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen Indledning Der var ca. 105 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark.

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen

Elektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Ingeniør Stine Kirkeskov

Læs mere

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg

Jord og jordforurening. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbane anlæg Jord og jordforurening - Fagnotat Femern bælt - danske jernbane anlæg 3 Jord og jordforurening samt Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord og jordforurening samt ressourceforbrug i projekt Femern

Læs mere

Til slut i referatet er medtaget de tilhørende spørgsmål fra deltagerne og Vejdirektoratets svar.

Til slut i referatet er medtaget de tilhørende spørgsmål fra deltagerne og Vejdirektoratets svar. Referat - Naboforum for Storstrømsbroen Tidspunkt 12. december 2018 Sted Vejdirektoratet, Brovejen 16B, Masnedø Deltagere Lokale beboerforeninger, nærmeste naboer, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner

Læs mere

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes

Svendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne

Læs mere

Arealbehov Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Arealbehov Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Arealbehov 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet 28. august 2008 3 Arealbehov Forord Forord Dette fagnotat omhandler arealbehov for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg i Roskilde.

Læs mere