Baggrundsnotat for anbefalinger til Morgendagens skole det gode børneliv

Transkript

1 NOTAT Bilag: Baggrundsntat fr anbefalinger til Mrgendagens skle det gde børneliv Anbefalinger med udgangspunkt i Analyse af mrgendagens skle Sklestrukturudvalget har i arbejdet med en ny sklestruktur fastsat ramme g målsætninger fr arbejdet med fremtidens skle g hele 0-18 års mrådet. Centrale mål g indsatsmråder er: Mål Større fagligt udbytte af flkesklen Flere unge gennem en ungdmsuddannelse Bedre udnyttelse af ressurcer Indsatsmråder Indsatser, der løfter elevernes faglige niveau Indsatser, der understøtter de svageste 25 % g fremmer ikke-ekskluderende miljøer. Indsatser, der frbereder elever til ungdmsuddannelse Indsatser vedrørende vergange mellem daginstitutiner, skler g fritidstilbud Indsatser vedr. Evaluering, dialg, efteruddannelse g ledelse Med afsæt i målsætningerne g ønskerne til indsatsmråder fra Sklestrukturudvalget har en prjektgruppe bestående af knsulenter g andre fagprfessinelle fra Institutins g sklecentret, Fritid g kultur samt Børne- ungerådgivningscentret udarbejdet frslag til anbefalinger, der fremmer g understøtter målsætningerne g indsatsmråderne. Anbefalingerne baseres på en analyse af hvilke tiltag, der allerede er gde erfaringer med på dagtilbud/ skle/klub mrådet samt hvad, der skal styrkes fr at leve p til de verrdnede målsætninger g indsatsmråder. Kravet til anbefalingerne har været, at de skulle være frskningsbaserede. Der er udarbejdet seks anbefalinger, sm har været drøftet i det Tværgående lederfrum på 0 18 års mrådet, i en følgegruppe bestående af de faglige rganisatiner på institutins - g sklemrådet samt på temamøder i Institutins- g skleudvalget. Anbefalinger:(uddybes efterfølgende) 1. Ledelse skal styrkes, herunder den pædaggiske afdelingspdelte skleledelse. 2. Refleksin g helhedstænkning mhp. at styrke børns faglige resultater g alsidige udvikling. 3. Samarbejdet m børns læring g udvikling i hverdagen skal styrkes. 4. Sprg g læsning i dagtilbud, skle, SFO, klub skal struktureres. 5. Frældresamarbejde skal styrkes. 6. Fagfagligt kmpetenceløft g fkus på ungdmsuddannelse. Sagsbehandler Dknr. Sagsnr. AneSt 83248/12 12/882

2 Begreberne tydelig ledelse, systematik g pfølgning går igennem anbefalingerne sm en rød tråd ligesm behvet fr et fælles sprg g fælles viden m de enkelte fagprfessiners rller, pgaver g myndighed på hele 0 18 årsmrådet. Anbefaling 1: Ledelse skal styrkes, herunder den pædaggiske afdelingspdelte skleledelse. Retning på baggrund af frskning samt viden g erfaringer fra lkal kntekst skal ledelsen sætte tydelig retning Opfølgning ledelsen centralt sm decentralt skal kntinuerligt følge p på de indsatser der er besluttet Systematik refleksin mkring pædaggik g didaktik skal rammesættes Faglig sparring på alle niveauer (læringsrum) g på tværs. Samstemthed jf. ledelsesgrundlaget. Anbefalingen bygger på, at ledelse er helt central når målsætningerne g indsatsmråderne fr Mrgendagens skle det gde børneliv skal implementeres., at ledelsens kmmunikatin mkring pgaveløsningen g parathed til at stå i spidsen fr arbejdet er alt afgørende fr m prjektet lykkes. Fruden et indgående kendskab til den gældende lvgivning på mrådet, skal lederen tage ansvar fr at sikre rammer fr refleksin g diskussin m pædaggik g didaktik samt faglig sparring., at det er der et strt ønske m hs både lærere g ledere. Dette indebærer i ngle tilfælde gså en styrket rlle fr ledelsen sm prfessinsledere g sm faglige sparringspartnere fr lærerne, med fx bservatin af lærere g pædaggisk g didaktisk sparring m lærerens undervisning. Det indebærer fr ledelsen en ny prfessinel identitet g rlle, sm skal spille sammen med lærernes prfessinsfrståelse g skal accepteres i rganisatinen. Anbefalingen m ledelse underbygges gså af, at de bedste faglige resultater fr eleverne frekmmer på de skler, hvr lederen pririterer fagligheden højt g der drøftes pædaggiske metder det er gså i de rammer lærerne trives bedst. Hvad angår trivselen blandt lærerne, synes de at trives bedre på skler, hvr der er en høj faglig kultur blandt lærerne, sm diskuterer pædaggiske metder med hinanden, g på skler, hvr skleledelsen invlverer sig meget i pædaggiske spørgsmål. Navnlig ser kmbinatinen af en instruerende pædaggisk ledelsesfrm g en stærk faglig lærerkultur ud til at være gavnlig fr lærernes trivsel. ( Ledelse, læring g trivsel i flkesklerne SFI 2011 s.12) Refleksiner Anbefalingen m ledelse har været drøftet i det Tværgående lederfrum. Lederne gav her udtryk fr, at der er ejerskab til pgaven. Der blev udtrykt et ønske m centrale udmeldinger mkring retning g hvilke indsatser, der skal anvendes sm grundlag fr beslutningerne. Følgegruppen var enig i anbefalingen g pinterede, at det allerede i lvgivningen (især i flkesklelven) er præciseret, hvad lederens ansvar er, men at det gså i lærernes verenskmst allerede er beskrevet, hvad ledelsens rlle er i faglig sparring. Endvidere understøtter HTK s lærertidsaftale (prfessinsaftale OK 08) samspillet mellem den fagprfesinelle medarbejder g ledelsen. Frslag til handling: Frskningsbaseret viden psamles g frmidles til drøftelse decentralt. (ansvaret fr faglig udvikling g ajurføring ligger hs alle) Ledelsesguide til arbejdet med pfølgning, systematik g faglig sparring Mulighed fr centralisering af administrative pgaver i administratinsfællesskaber undersøges. Fr at styrke det enkelte ledelsesteam g mråde. Kmpetence udvikling af ledelserne således, at der i det enkelte ledelsesteam er frskellige diplmledelseskmpetencer tilstede. 2

3 Anbefaling 2: Refleksin g helhedstænkning mhp. at styrke børns faglige resultater g alsidige udvikling Systematisk, analytisk g handlingsrienteret arbejde byggende på såvel relatinskmpetencer sm fag g faglighed Frståelse af faktrer, der udløser, påvirker g prethlder adfærds-, trivselsg læringsprblemer Skabe læringssituatiner fr børn g unge byggende på lærere g pædaggers didaktiske valg herunder læremidler g it. Fagdidaktisk/fagfagligt kmpetenceløft af medarbejdergruppen. Læringsledelse/ledelse af børnegrupper Når elever får prblemer med læring eller adfærd, rettes fkus på eleven g i mindre grad på undervisningen g læringsmiljøet i sklen. Dette til trds fr at frskningen viser, at det er frhld i sklen, sm har den største betydning fr elevernes læring g udvikling (Hattie 2009, Nrdahl m.fl., 2005). Anbefalingen bygger på, at når der arbejdes systematisk med pædagger g læreres refleksin g helhedstænkning mkring børnegrupper g enkeltbørn, så bliver børnene dygtigere både fagligt g scialt. Der sker gså det, at lærere g pædagger trives bedre g, at der på den baggrund tilrettelægges en bedre undervisning g en mere hensigtsmæssig pædaggik. Anbefalingen understøttes af flere undersøgelser. Det er, når læreren har kntrl, at der bliver muligheder fr variatin. Det er ikke metden alene, der virker, men i langt højere grad de grundlæggende principper fr gd undervisning (Fullan, Hill g Crevla 2006). Klasseledelse g relatinskmpetencer skal derfr gså suppleres med tilstrækkelig fagfaglige kmpetencer. Klasseledelse er først g fremmest vigtig, frdi det gør det lettere fr læreren at invlvere sig i elevernes arbejde med lærestffet. Det er lærere, der kan gøre læringen synlig fr eleverne, (Hattie 2009). I den støtte til læring, sm er afgørende fr eleverne, ligger gså betydningen af, at se den enkelte elev sm en aktør, gså i egne læringsprcesser (Nrdahl 2004). Det kan se ud til, at ikke alle elever i den danske flkeskle får realiseret deres læringsptentiale, g vi ser, at ngle elever klarer sig klart g systematisk dårligere end andre. Der er ingen grund til at tr, at individuelle frudsætninger eller scial g kulturel baggrund kan frklare disse stre frskelle. Der er al mulig grund til at tr, at det hænger sammen med, hvad der fregår af undervisning g læring i danske klasseværelser. Sagt på en anden måde kan vi fastslå, at den danske skle er bedre tilpasset ngle elevgrupper end andre. ( Uligheder g variatiner Danske elevers mtivatin, sklefaglig læringsudbytte g sciale kmpetencer en kvantitativ analyse af elever, pædagger g læreres frtælling m dansk flkeskle. Thmas Nrdahl, Anne Karin Sunnevåg, Ann Margreth Aasen, Anne Kstbøl 2010) Der er udarbejdet mdeller, sm kan sikre den systematik, der er nødvendig fr refleksinen g helhedstænkning. Et eksempel herpå er LP mdellen (Læreplan g Pædaggisk analyse). Resultaterne fra evalueringen viser, at: Elevernes relatiner til lærerne g til hinanden samt den generelle trivsel i sklen er blevet frbedret. Dette er vigtigt i sig selv, men det er gså vigtigt sm grundlag fr ønsket m at frbedre det faglige g sciale læringsudbytte. Omfanget af såkaldt prblemadfærd blandt eleverne er blevet reduceret. Fx er mfanget af alvrlige adfærdsprblemer blevet klart reduceret. Eleverne rapprterer gså, at der er blevet mindre støj g ur i timerne g at de i højere grad følger med i undervisningen. Der er sket en psitiv ændring i g udvikling af lærernes vurdering af elevernes sciale kmpetencer. Eleverne har udviklet deres empati, de er blevet bedre til at kntrllere sig selv g tilpasse sig de fælles nrmer, g de er blevet mindre selvhævdende. 3

4 Der er sket en psitiv udvikling af elevernes faglige kmpetencer. Tallene fra undersøgelsen (både prøver i 8. g 9. klasse g lærernes vurdering på de andre klassetrin) viser at de faglige resultater i fagene dansk, matematik g engelsk er frbedret på LP -sklerne. ( LP Mdellen i Danmark. Evaluering av arbeidet med LP Mdellen Thmas Nrdahl, Anne Karin Sunnevåg g Ann Margaret Aasen Senter fr praksisrettet uddanninsfrskning, Høgsklen i Hedmark 2011) Refleksiner Anbefalingen har været drøftet i Tværgående Lederfrum. Der er enighed m, at det er en vigtig pgave. Der er et ønske m, at medarbejderne bliver klædt på til pgaveløsningen. Det pinteres gså, at det er en fælles ledelsespgave at skabe sammenhæng på tværs af fagmråder g institutiner. Følgegruppen var enig i anbefalingerne. Frslag til handling: Der igangsættes en krdineret indsats på 0-18 års mrådet med fkus på en fælles g systematisk tilgang til helhed g refleksin, jf. anbefalingen. Når der følges p, vil der i særlig grad være fkus på børnenes faglige læringsudbytte. Muligheder fr at implementere en fælles mdel/systematik på børne- ungemrådet undersøges. Anbefaling 3: Samarbejde m børns læring g udvikling i hverdagen skal styrkes Fælles sprg g fælles viden m de enkelte fagprfessiners rller, pgaver g myndighed sikres Tværprfessinelt samarbejde m læreplan/elevplan g udviklingsplan fra sklestart ikke kun i vergange Systematisk g frpligtigende samarbejde m børnene/eleverne etableres Frældresamarbejde fregår i samarbejde mellem skle/sfo/klub Pædaggisk læreplan, udviklingsplan g elevplan følger barnet/eleven Overgange kvalificeres til at tage udgangspunkt i et børneperspektiv Alle mkring børnene inddrages gså frældrene Anbefalingen tager udgangspunkt i såvel gde erfaringer m tværprfessinelt samarbejde sm et stærkt ønske m at blive meget bedre til at løse pgaver i fællesskab. Frskningen fra anbefaling 2 Refleksin g helhedstænkning understøtter gså anbefalingen m at samarbejdet m børns læring g udvikling i hverdagen skal styrkes. Det frdrer igen refleksin g helhedstænkning, g det skal i denne kntekst udvides med fælles sprg g fælles viden m de enkelte fagprfessiners rller, pgaver myndighed. Det er helt nødvendigt fr at sikre en pgaveløsning, der er præget af helhed g fleksibilitet. Det er gså helt centralt fr frældresamarbejdet, at de fagprfessinelle samarbejder. Viden, der er m børnegruppen/barnet samt de emner g mråder, der har været arbejdet med, skal gives videre i vergange. Fx kan dagtilbuddets læreplan indgå i sklens / SFO ens indskling Samarbejdet besværliggøres g kan udgøre en barriere fr at pnå enighed m et fælles mål fr indsatsen, når én faggruppe laver generaliserende beskrivelser af en anden faggruppes arbejde. ( Det gde børneliv KL 2012.) Børnenes fællesskaber er afgørende fr, at de kan lære hvis ikke de vksne har blik fr dette i frbindelse med vergange i børnenes liv (fx ved klassedannelse g vergang til ungdmsuddannelse), verses en afgørende frudsætning fr læring (Anja Stanek) Refleksiner Anbefalingerne har været drøftet i Tværgående lederfrum. Lederne giver udtryk fr et strt ønske m yderligere at samarbejde på tværs, g der fremkmmer mange ideer g eksempler. Det fremgår at, indsatser sker meget frskelligt g derfr er der et ønske m en guide til, hvrdan samarbejdet kan systematiseres. Det fremgår gså tydeligt, at samarbejdet 4

5 skal ses med udgangspunkt g med respekt fr de frskellige fagprfessiners rlle g pgaver - g med respekt fr g afsæt i barnet. Frslag til handling: Kursus i lvgivningerne på børne- ungemrådet fr ledere g medarbejdere. Der udarbejdes en mdel fr samarbejdet mellem daginstitutin, skle/sfo g klub blandt andet med udgangspunkt i anbefaling 2. Der udarbejdes en mdel fr, hvrdan daginstitutin, skle/sfo g klub samarbejder med frældrene. Alle resurcer gså på det specialpædaggiske mråde kncentreres så tæt sm muligt mkring den lkalt frankrede pgaveløsning i frhld til barnet. Anbefaling 4: Sprg g læsning i dagtilbud, skle, SFO g klub skal struktureres Implementering af Handleplan fr læsning, herunder nedenstående. Styrke g udvide børnenes begrebsverden gennem aktiviteter, der understøtter børnenes alsidige udvikling. Tidlig skriftsprgstimulering i dagtilbud. Fkus på læsning i alle fag/ sammenhænge herunder arbejde med børns sprglige g skriftsprglige udtryksfrmer. Systematisk arbejde med LUS (læseudviklingsskemaer) Med udgangspunkt bl.a. i sprgvurdering, skal der fregå systematisk differentieret pædaggisk indsats verfr barnet. Udvidet frældresamarbejde/individuel vejledning til frældre m at understøtte barnets sprglige (udvikling) g læring. Fkus på bevægelse g sundhed sm afsæt fr læring g sprg.. Anbefalingen er begrundet i en viden m, at det er nødvendigt med en yderligere indsats mkring sprg g læsning. Der er udarbejdet en Handleplan fr læsning, men den er ikke tilstrækkeligt implementeret. Dertil kmmer, at der er frskning på mrådet sm peger på, vigtigheden af at have fkus på såvel sprg sm børns alsidige udvikling er afgørende fr børnenes læring generelt samt de unges muligheder fr at gennemføre en ungdmsuddannelse. Tidlig sprgvurdering, fx af alle 3 årige, er centralt, da sprget er altafgørende fr, hvrdan du lærer senere i livet. Ligeledes er det påvist at mtrisk træning, bevægelse g idræt har en gavnlige effekt på kncentratin g læring. Områder, sm er indikatrer på effektive dagtilbud, g sm har betydning fr børns læring p i sklealderen er: Kvaliteten af den sprglige interaktin vksen barn imellem Viden m g frståelsen af læreplanen (Curriculum) Viden m hvrdan børn lærer Hjælp til frældre m hvrdan de kan støtte børnenes læring hjemme. De vksnes kmpetencer til at støtte børn i at løse knflikter således at der gives det bedst mulige rum fr læring. (Melhuish et al. 2001) Refleksiner Anbefalingen har været drøftet i Tværgående lederfrum. Der enighed m at pgaven er central g vigtig. Lvgivningerne på børnemrådet indehlder alle krav m at der skal arbejdes med sprg, så det handler m hvrdan de frskellige institutiner g fagprfessiner går ind i pgaven. Følgegruppen ønskede, at anbefalingen m, at Styrke g udvide børnenes begrebsverden gennem aktiviteter, der understøtter børnenes alsidige udvikling, bliver tydeliggjrt g pririteret. 5

6 Frslag til handling: Alle medarbejdere får viden m sprg g læsning i relatin til pdraget i de frskellige lvgivninger g Handleplan fr læsning Læsevejlederrdningen udvides til SFO g klub Der skal samarbejdes m pririteringer af fælles fkusmråder g emner i lkalmråderne (sprg, begreber g alsidig udvikling) Medarbejdere får viden m bevægelse g andre sundhedsaspekters betydning fr læring. Anbefaling 5: Frældresamarbejde skal styrkes Inddragelse af frældre i børnenes liv g læring Frventningsafstemning institutin/frælder Frældrene inddrages systematisk ved pædaggiske læreplaner, elevplaner g udviklingsplaner gså i vergange. Samarbejdet med øvrige aktører i civilsamfundet såsm frivillige freninger g lignende styrkes g udbygges Anbefalingen tager udgangspunkt i et ønske m at inddrage frældre sm samarbejdspartnere m børnene. Det betyder, at de fagprfessinelle både skal arbejde med frældrene sm en resurse men gså prfessinelt kunne drøfte frhld mkring børnene, sm vækker undren eller bekymring. Når frældre får viden m, hvilken betydning de har fr deres børns læring, kan de gøre en kæmpe frskel fr børnenes sklegang. Engagerede frældre, der ser børnenes behv, har en psitiv indflydelse på barnets persnlige g sciale udvikling, hvilket giver barnet gde frudsætninger fr at indgå i relatiner. ( Det gde børneliv KL 2012) Anbefalingen tager gså udgangspunkt i frskning der viser at børn g unges trivsel, g frældrenes tilfredshed med dagtilbud /skle/ klub/ bygger på den prfessinelle relatin, hvrmed de bliver mødt. I Høje Taastrup Kmmune er der gde muligheder fr at arbejde med denne anbefaling, da næsten alle småbørn går i dagtilbud, 76 % af børnene går i eftermiddagsklub g 61 % af elever fra klasse går i aftenklub. Når klubberne har fat i 76 % af børnene, har de i princippet gså fat i 76 % af frældrene. Tidligere undersøgelser internt i kmmunen viser, at netp frældresamarbejdet er et af klubbernes stærkeste kmpetencer g netp i teenageårene, er dette samarbejde særlig vigtigt at hlde fast i. Refleksiner Anbefalingen har været drøftet i Tværgående lederfrum. Der enighed m at pgaven er central g vigtig samt, at frældre kan gøre en endnu større frskel fr børnenes læring. Frslag til handling.: Der skal udarbejdes en mdel fr, hvrdan lærer g pædagger fra daginstitutin, skle/sfo g klub samt civilsamfundet samarbejder med /inddrager frældrene. Der skal udarbejdes guide til frældresamarbejde g frventningsaftemning. Anbefaling 6: Fagfagligt kmpetenceløft g fkus på ungdmsuddannelse. Fagfaglige kmpetenceløft af medarbejdergruppen i flkesklen, herunder fag g metder til differentieret undervisning. Frtsætte arbejde med prfilskler g prfilinstitutiner. 6

7 Systematisk samarbejde mellem frældre, skle g klub m.fl. m uddannelsesplanen fra 8. klasse. Obligatrisk brbygning i 9. klasse. Styrke kendskabet fr alle fagprfessinelle til ungdmsuddannelserne. Systematisk samarbejde mellem skle, klub, ungdmssklen, frældre, UU, uddannelsesinstitutiner g relevante centre ved vergang til ungdmsuddannelser. Blandt andet bør unge, der her brug fr det, så vidt muligt følges at kendte vksne ind i ungdmsuddannelserne, så frafald undgås Anbefalingen skal ses i sammenhæng med anbefalingerne 1 5, sm indehlder indsatser fr en tidlig indsats, der er helt central fr at mindst 95 % af en ungdmsårgang gennemfører en uddannelse. En af de faktrer, der har størst betydning fr elevernes muligheder fr at gennemføre en ungdmsuddannelse, ser ifølge undersøgelser ud til at være elevernes faglige kvalifikatiner. det faglige niveau g elevens faglige selvvurdering har betydning fr både elevens valg af ungdmsuddannelse g fr elevens muligheder fr at gennemføre ungdmsuddannelsen. (Katznelsn g Pless 2007) Dette understøttes både af en pfølgning på PISA testede elever fra 2000, hvr der ses en statistisk sammenhæng mellem gennemførelse af en ungdmsuddannelse g testresultater fr læsefærdigheder. (Andersen 2005), g af en SFI undersøgelse fra 2010 der viser at j dårligere faglige kvalifikatiner målt ved elevernes karaktergennemsnit i 9. klasse afgangsprøven dest lavere er sandsynligheden fr at eleven påbegynder g gennemfører en ungdmsuddannelse. Den samme knklusin ses i tallene fra en undersøgelse fra SFI (2011), hvr det viser sig, at en gd faglig ballast fra flkesklen kan neutralisere nget af den sciale baggrunds betydning fr gennemførelsen af en ungdmsuddannelse. Det vil sige, at der er en slid dkumentatin fr, at en slid faglig ballast fra flkesklen har væsentlig betydning fr elevernes gennemførelse af en ungdmsuddannelse. Dkumentatin fr hvrledes det faglige niveau g den udvikling g læring det kræver, er beskrevet under anbefaling 1-5. På landsplan er frafaldsprcenten fra erhvervsuddannelserne 54% (Danmarks statistik 2011) Ifølge AKF s analyse af årsager (Jensen g Larsen 2011) er der brug fr en bedre afklaringsprces fr de unge. De skal have bedre vejledning m uddannelser g jbmuligheder gennem mere erhvervspraktik g bedre samarbejde mellem flkesklen g erhvervsuddannelserne. Derudver påpeges, at elevernes pfattelse af egen faglige selvtillid g faglig selvpfattelse har betydning fr uddannelsesvalg. Der er en verrepræsentatin af sårbare unge på erhvervsuddannelserne. Center fr Ungdmsfrskning peger på, at frafaldet kan begrænses med et fkus på de diskrete prblembærere, sm er børn g unge, der ikke taler højt m prblemer, blandt andet pga det stre frventningspres, der i dag er til unge (Kck 2010). AKF peger på, at afgørende fasthldelsesfaktrer er, hvis de unge plever at få hjælp med deres prblemer. Derudver er relatiner til lærere g klassekammerater afgørende. Anbefalingen tager gså udgangspunkt i lkal viden m kmmunens børn g unge. 76 % af eleverne fra 4 7 klasse er tilmeldt klub sm eftermiddagstilbud g 61 % af eleverne fra klasse benytter tilbuddet m aftenklub. Det betyder at en str del af kmmunens børn g unge kendes af fagprfessinelle i såvel skle sm fritid. Den viden kan med frdel anvendes. Klubberne er derfr gså helt centrale aktører med henblik på såvel at vejlede de unge, sm at pfange signaler på mistrivsel i samarbejde med sklen. Refleksiner Anbefalingen har været drøftet i Tværgående lederfrum. Der enighed m at pgaven m ungdmsuddannelse til alle i høj grad skal angribes med en tidlig indsats. Frslag til handling: Der planlægges g gennemføres et fagfagligt kmpetenceløft af medarbejdergruppen i flkesklen. 7

8 Der sættes yderligere fkus på differentieret undervisning g høje frventninger gså i frhld til de dygtigste elever. Der arbejdes videre med ptentialet ved prfilinstitutiner. Der skal udarbejdes en mdel fr tæt dialg med de unge g deres frældre. Mdellen skal rumme en strategi fr /redskaber til: at drøfte faglige vanskeligheder at se signaler fr mistrivsel støtte til afklaring af uddannelsesvalg pfølgning g dialg med unge sm ikke er klar til at vælge(på et anerkendende grundlag) redskaber til dialgen med de unge med henblik på at tage et eget valg Systematisk samarbejde mellem de fagprfessinelle mkring de unge således, at der handles på den viden, der fremkmmer på individniveau Faglig pdatering af de fagprfessinelle med henblik på viden m: Ungdmsuddannelser g efterfølgende jbmuligheder Ungdmskultur 8