#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di.

Transkript

1 ØKONOMISK TEMA Privat sektor i forskellige tempi #14 3. januar 213 Side 1 di.dk Krisen har stadig godt tag i store dele af økonomien og virksomhederne slikker fortsat deres sår. En række brancher er blevet ramt af krisens anden bølge, med faldende omsætning til følge og på den korte bane forventer virksomhederne ingen fremgang. Den negative udvikling har bredt sig som ringe i vandet pga. branchernes store afhængighed af hinanden. Samtidig præges dele af erhvervslivet af store produktivitetsudfordringer og flere og flere investeringer lægges uden for Danmark. Krisens anden bølge har ramt en række brancher Omsætningen i de danske virksomheder dykkede markant i forbindelse med den økonomiske krise i slutningen af 28 og mange virksomheder slikker stadig deres sår. DI S ØKONOMISKE TEMA DI s Økonomiske Tema giver et hurtigt indblik i et aktuelt økonomisk emne. Artikelserien udkommer ca. hver fjerde uge KONTAKT Konsulent Lasse Bank laba@di.dk Her fire år senere er billedet, at omsætningen generelt kun stiger meget svagt, mens den i enkelte brancher er negativ. Industrien, byggeriet og handelsbranchen har haft svært ved at indhente den tabte omsætning og ligger i dag på omsætningsniveauer, der er lavere eller på niveau med slutningen af 28. Industrien og handelsbranchen er blevet ramt af krisens anden bølge, mens byggeriet er ramt efterveerne fra prisboblen på ejendomsmarkedet. Omsætningen halter i flere brancher Momspligtig omsætning i løbende priser, sæsonkorrigeret 3 måneder glidende gennemsnit Indeks 21=1 Indeks 21= Industri Bygge og anlæg Handel Transport Videnservice

2 ØKONOMISK TEMA #14/3. januar 212/side 2 Der er dog også lyspunkter idet bl.a. videnservice og transport ser ud til at være gået nogenlunde fri af krisens anden bølge. Her er omsætningen svagt stigende gennem 212 og ligger i dag højere end før krisen. Omsætningsvæksten inden for transport kommer hovedsagligt fra speditørarbejde og undergrupper omfattet af statistisk anonymitet 1, herunder søfart. Pessimisme om den nærmeste fremtid På den korte bane er der ingen tegn på, at billedet vil vende. Resultaterne fra DI s seneste virksomhedspanel viser, at smalhalsen fortsætter de kommende måneder. Virksomhedernes forventninger til omsætning og beskæftigelse er de laveste i tre år og trækker den sammenvejede indikator ned på et tilsvarende lavt niveau. 1, DI's konjunkturindikator - 1. kvartal 213 Beskæftigelsesvægtede nettotal af vurderingerne til det kommende kvartal i forhold til samme kvartal året før,5, -,5 Fremstilling Service -1, Omsætning Indtjening Beskæftigelse Sammensat konjunkturindikator Anm.: Konjunkturindikatoren er et beskæftigelsesvægtet gennemsnit af nettotallene (besvarelserne tildeles point fra -1 til 1 afhængig af vækstudsigterne) for hhv. omsætning, indtjening og beskæftigelse. Indikatoren kan svinge fra 1 til -1, hvor negative værdier signalerer tilbagegang Kilde: DI's Virksomhedspanel - Survey blandt 511 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio december 213. DI s medlemmer inden for transportbranchen trækker i stort omfang den samlede indikator ned med en udbredt pessimisme omkring både omsætning, indtjening og beskæftigelse. Den samlede fremstillingsindustri ser ligeledes væsentligt mørkere på fremtiden end i forrige kvartal. Lyspunktet er serviceerhvervene, hvor stemningen overordnet set er positiv, om end indikatoren er lavere end i sidste kvartal. Forventningerne til omsætning og indtjening er positive, mens beskæftigelsesforventningerne er negative. Længere periode med afdæmpet dansk vækst Dansk økonomi er i modvind. De positive økonomiske nøgletal fra 21 og starten af 211 er afløst af recession og pessimisme i erhvervslivet. I DI s seneste økonomiske prognose forventes det, at økonomien skrumper med,2 pct. i 212 og vokser med hhv.,8 og 1,8 pct. i 213 og Statistisk anonymitet indføres bl.a. når en eller få virksomheder står for hele omsætningen i branchen.

3 ØKONOMISK TEMA #14/3. januar 212/side 3 Udsigt til moderat vækst i dansk økonomi Real BNP vækst, Pct Pct Anm.: Ændring i forhold til samme kvartal året før, ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og DI's prognose. Den lave vækst ser dermed ud til at forsætte ind i 213 og der er næppe udsigt til mærkbar vækst i Danmark, før den europæiske vækst tiltager igen. De danske forbrugere holder på pengene og samtidig har virksomhederne svært ved at afsætte deres produkter i udlandet. Samlet set betyder det, at tempoet i dansk økonomi er gået ned og en egentlig vending lader vente på sig. Europæisk økonomi hårdt ramt Året 212 må betegnes som et tilbageskridt for den globale økonomi. Krisen der præger dansk økonomi er i høj grad global og har ramt Europa hårdt, men også den øvrige verdensøkonomi er berørt. I Europa giver de betydelige offentlige budgetunderskud i en række lande et fortsat behov for opstramninger, hvilket lægger en dæmper på de europæiske vækstmuligheder i de kommende år. Den svage europæiske vækst har spredt sig fra Sydeuropa og længere nordpå. De økonomiske udsigter for tysk økonomi er den seneste tid blevet forværret. Først mod slutningen af 213 og ind i 214 forventes en tilbagevenden til et mere normalt konjunkturbillede, men væksten i Europa vil fortsat være svag og skrøbelig. Amerikansk økonomi ser derimod ud til at være kommet bedre ud af krisen og har bedre vækstudsigter end Europa de kommende år. Nøgletal for det amerikanske arbejdsmarked har vist betydelige fald i ledigheden gennem det seneste halve år. Et usikkerhedsmoment er de forestående amerikanske budgetforhandlinger. En række midlertidige skattelettelser begynder at udløbe i begyndelsen af 213, samtidig med, at den amerikanske budgetlov tilsiger opstramninger i de offentlige udgifter. Forlænges skattelettelser og merudgifter ikke, vil USA blive kastet ud i en recession.

4 ØKONOMISK TEMA #14/3. januar 212/side 4 Prognose for verdensøkonomien BNP-vægt Eksportvægt Verden, BNP-vægtet Verden, handelsvægtet - 1 2,6 1,2 1,6 USA , Japan 8.4 1, Euroområdet , Tyskland , Sverige.8 12, Storbritannien 3.5 9, Emerging Asien , Kina 1.4 2, Indien 2.6, Central- og Østeuropa 6. 9, Rusland 2.6 2, Brasilien 3.6, Kilde: Consensus Economics, IMF, Danmarks Statistik og DI-beregninger Dansk eksport er ligeledes ikke sluppet ud af krisens skygge. Gennem det meste af 211 og 212 har den danske eksport udviklet sig meget svagt. I DI s seneste prognose vurderes det, at den danske vareeksport først når tilbage til niveauet før krisen engang i 214. Vareeksport (ekskl. energi) Sæsonkorrigeret, kædede 25-priser Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Der er flere faktorer i spil som forklaring på den skuffende danske eksportudvikling. Først og fremmest smitter den svage økonomiske udvikling på vores primære markeder af på den danske eksport. Dernæst har vi tabt markedsandele som følge af et højt omkostningsniveau og en for ringe produktivitetsudvikling siden midten af 199 erne. Den afdæmpede vækst rammer dansk erhvervsliv bredt pga. en betydelig afhængighed mellem de enkelte brancher.

5 ØKONOMISK TEMA #14/3. januar 212/side 5 Brancherne er dybt afhængige af hinanden De enkelte branchers økonomi er oftest dybt integrerede og afhængige af udviklingen i øvrige brancher. I en del af brancherne er over 5 procent af salget karakteriseret som input til produktion og dermed ikke direkte salg til forbrugerne eller eksportmarkeder. Den relativt lave grad af salg direkte til forbrugerne er ikke ensbetydende med, at udviklingen i privatforbruget er uden betydning. Inputtet til produktion vil i mange tilfælde være delkomponenter til et endeligt produkt, der går ud til forbrugerne. Brancherne handler i stor grad med hinanden Input til produktion Privatforbrug Eksport Offentligt forbrug Investeringer Bygge og anlæg Øvrige Procent af samlet produktion DI ITEK 56,6 1,3 22,3,3, 1,8 DI Byg 6,4 2,2 38,2,, 2, MMI 42,9,8 47,,, 11,9 DI Handel 34,8 17,5 4,6,5, 6,9 DI Fødevarer 25,2 22, 53,2,,,1 Træ- og møbelindustrien 33,6 8,6 5,,2, 1,3 DI Service 21,8 8,8 1,4 67,8,,2 DI Videnrådgiverne 75,5 1,4 13,8,4 1,4 7,4 ATL 72,6 7,7 2,,,,1 DI Transport 67, 13,8 18,,6,,5 Fremstillingsindustrien 34,1 7,9 53,6,3, 5,8 Anm.: DI ITEK er eksklusiv 'Engroshandel med it-udstyr'. DI Byg er eksklusiv 'Anden engroshandel'. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger, 29. Anvendelsesformålet af produktionen har i de enkelte brancher ligger rimelig konstant over tid. Dog har der de seneste år været en tendens i flere brancher til, at input til produktion fylder en større del af omsætningen. Virksomhederne er dermed i stigende grad blevet underleverandører til hinanden. Sløj produktivitetsudvikling med forskellige nuancer Virksomhedernes produktivitet har været på manges læber den seneste tid og især det faktum at den danske produktivitetsudvikling ikke har været særlig gunstig før krisen. Den svage danske produktivitetsudvikling er dog en sandhed med nuancer, idet produktivitetsudviklingen har været meget forskellig i de enkelte brancher. I årene efter krisen har der været en generel produktivitetsforbedring på tværs af brancherne i dansk økonomi. Det er et velkendt fænomen med produktivitetsstigninger i kølvandet på en krise. Virksomhederne skærer ind til benet for at sikre overlevelse og det betyder, at alle forretningsgange bliver gået efter i sømmene og det samme gør medarbejderstaben.

6 ØKONOMISK TEMA #14/3. januar 212/side 6 Produktivitetsudviklingen i fremstillingsindustrien ligger betydeligt over de øvrige brancher og har gjort det gennem en længere årrække. I dag er produktiviteten inden for fremstillingsindustrien godt 4 pct. højere end for knap tyve år siden. Modsat er det gået inden for erhvervsservice samt bygge og anlæg, som over de seneste knap tyve år har haft en direkte negativ produktivitetsudvikling. Danske virksomheder investerer i udlandet Gennem de seneste år har danske virksomheder investeret mere i udlandet end udenlandske virksomheder har investeret i Danmark. For det samlede erhvervsliv er der således opstået et gab på mere end 35 mia. kr. mellem investeringer ind og ud af Danmark. For hver 1 krone danske virksomheder investerer i udlandet, investerer udlandet tilsvarende kun 57 øre i Danmark. Den negative investeringsbalance er især trukket af, at danske virksomheder i højere grad er begyndt at investere i udlandet. Modsat har udenlandske virksomheders investeringer i Danmark ligget rimelig konstant de senere år.

7 ØKONOMISK TEMA #14/3. januar 212/side 7 Danmark investerer mere i udlandet end udlandet investerer i Danmark Forskellen mellem beholdning af ind- og udgående investeringer, ekskl. gennemløbsinvesteringer 5 5 Industri Bygge og anlæg Handel og transport Erhvervsservice * Anm.: Egenkapital investeringer. 212 er fremskrevet på baggrund af flow-statistikken og indeholder således ikke omvurdering af eksisterende kapital. For 212 findes der kun data for de første tre kvartaler. Kilde: Nationalbanken og DI-beregninger, seneste observation 3. kvartal Hovedparten af de samlede investeringer går til nærliggende markeder i Europa. Således går omkring 4 pct. af de samlede danske investeringer i udlandet til vores nabolande i Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien. LÆS MERE DI s prognose efterår 212 Lav vækst på eksportmarkederne forsætter i 213 Europæiske forbrugere i bakgear