Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav

Transkript

1 ENERGITILSYNET Sekretariatsafgørelse - Høringsudkast 30. september 2014 Sag: 14/08973 KHRI/LAA/LIC Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav for Tlf Mail post@energitilsynet.dk Web Energitilsynet traf den 17. december 2013 afgørelse om effektiviseringskrav til netselskaberne for Sekretariatet for Energitilsynet er blevet opmærksom på en fejl i beregningen af selskabernes effektiviseringskrav vedr. kundetæthedskorrektionen. En korrektion af fejlen i beregningen af effektiviseringskravet vil have betydning for alle distributionsselskaber. et for alle distributionsselskaber er derfor genberegnet, og kravet for det enkelte selskab er vurderet under anvendelse af almindelige forvaltningsretlige principper om begunstigende og bebyrdende forvaltningsakter og praksis herfor. På det grundlag er effektiviseringskravet for samtlige disktributionsselskaber tilbagekaldt og korrigeret. for 50 kv selskaber og transformerforeninger bliver ikke påvirket, da der ikke foretages en kundetæthedskorrektion på disse selskabers omkostningsindeks. Derudover ophævede og hjemviste Energiklagenævnet den 27. juni Energitilsynets afgørelse af 17. december 2013 på ét punkt Energitilsynet blev således pålagt at korrigere effektiviseringskravet for TREFOR El-net A/S, Energi Fyn Net A/S og Energi Fyn City Net A/S med henblik på at korrigere effektiviseringskravet under hensyn til selskabernes administrative overhead omkostninger fra fjernaflæste målere. Da disse korrektioner alene har betydning for selskabernes egne effektiviseringskrav, vil sekretariatet foretage korrektionerne individuelt for de tre berørte selskaber på baggrund af benchmarkingmodellen i den nye afgørelse, som fremgår af dette notat. TREFOR El-net A/S, Energi Fyn Net A/S og Energi Fyn City Net A/S vil efterfølgende modtage nye individuelle effektiviseringskrav for Energiklagenævnet stadfæstede alle øvrige forhold i Energitilsynets afgørelse af 17. december Energitilsynets benchmarkingafgørelse af 17. december 2013 vedr. effektiviseringskrav for Energiklagenævnets afgørelse, j.nr

2 2/20 ene, der fremgår af denne afgørelse, er dermed gældende for netselskaberne for 2014 og erstatter således de effektiviseringskrav, som fremgik af Energitilsynets afgørelse om til elnetselskaberne for 2014 af 17. december Afgørelse På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og begrundelse træffes afgørelse om korrigerede effektiviseringskrav for netselskaberne gældende for De korrigerede effektiviseringskrav erstatter de opgjorte effektiviseringskrav i Energitilsynets afgørelse af 17. december Selskabernes gældende effektiviseringskrav for 2014 fremgår af tabel 1.

3 3/20 Sagsforløb Dong Energy Eldistribution A/S henvendte sig til Sekretariatet for Energitilsynet i starten af 2014 vedrørende en fejl i potentialeberegningen i benchmarkingafgørelsen af 17. december Fejlen opstod som følge af, at den lineære sammenhæng til at bestemme kundetæthedskorrektionen blev anvendt. Sekretariatet har afventet Energiklagenævnets afgørelse vedr. branchens klager over benchmarkingafgørelsen af 17. december 2013 førend sekretariatet ville foretage eventuelle korrektioner i afgørelsen som følge af henvendelsen. Det er blevet gjort for at undgå, at afgørelsen af 17. december 2013 skulle ændres mere end én gang. En korrektion af fejlen i beregningen vil have betydning for alle distributionsselskaber. for 50 kv selskaber og transformerforeninger bliver ikke påvirket, da der ikke foretages en kundetæthedskorrektion af disse selskabers omkostningsindeks. Det skal derfor vurderes, om alle distributionsselskaber herefter skal have beregnet et nyt effektiviseringskrav sammenlignet med beregningen i Energitilsynets afgørelse af 17. december 2013 vedr. effektiviseringskrav for 2014, hvilket følger af begrundelsen nedenfor. Høring [afventer]

4 4/20 Lovgrundlag I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget. Gennemgangen er tilrettelagt kronologisk og med udgangspunkt i retskildehierarkiet, således at love og bekendtgørelser citeres før eventuel retspraksis og de lidt blødere retskilder som litteratur citeres afslutningsvist. Gennemgangen afspejler dog også hvilken betydning, retskilden har for den samlede vurdering således citeres retskilder, der anvendes til vurderinger af mere underordnet betydning, som udgangspunkt sidst i gennemgangen. Hjemlen til udstedelsen af indtægtsrammebekendtgørelsen og fastsættelsen af effektiviseringskrav til elnetselskaberne følger af elforsyningslovens 70, stk. 2, og 70, stk. 9. Heraf fremgår det, at elnetselskaberne reguleres ved en indtægtsramme under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. 70, stk. 2: Klima- og energiministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder [ ] 70, stk. 9: Inden for de i stk. 2 nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder under hensyntagen til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhed eller regional transmissionsvirksomhed ikke overholder fristen for indsendelse af de nødvendige oplysninger eller afgiver mangelfulde eller fejlagtige oplysninger til brug for Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen og opgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet foreløbigt fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten. Energitilsynet kan for virksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse bortfalder, når de nødvendige oplysninger er fremsendt og dokumenteret. En eventuel efterfølgende justering af indtægtsrammen som følge af de indsendte oplysninger vil ske for det næstfølgende regnskabsår. Bestemmelserne for benchmarkingen af elnetselskabernes effektivitet fastsættes i i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335/2011 (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen). Af 26, stk. 1, følger det, at Energitilsynet skal foretage benchmarkingen årligt. 26, stk. 1: Energitilsynet benchmarker én gang årligt virksomhederne på deres økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Energitilsynet skal offentliggøre resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens 26, stk , stk. 5: Resultaterne af benchmarkingen samt den anvendte metode for benchmarkingen offentliggøres af Energitilsynet.

5 5/20 Energitilsynet skal årligt udmelde effektiviseringskrav, som er varige for så vidt angår økonomisk effektivitet og et-årige for kvalitet i leveringen, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens , stk. 1: Fra og med reguleringsåret 2008 udmelder Energitilsynet årligt individuelle effektiviseringskrav baseret på benchmarking af virksomhederne, jf. 26, stk , stk. 2:, der fremkommer ved benchmarkingen af den økonomiske effektivitet, gennemføres som en procentvis varig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb., der fremkommer ved benchmarkingen af kvalitet i leveringen, gennemføres som en procentvis 1-årig reduktion af den enkelte virksomheds reguleringspris eller rådighedsbeløb. 27, stk. 3: Såfremt en virksomheds for sent indsendte oplysninger, jf. 26, stk. 3, ville have givet anledning til en ændring af udmeldte effektiviseringskrav, vil justeringen finde sted i forbindelse med Energitilsynets fastsættelse af virksomhedens indtægtsramme for det næstfølgende reguleringsår. For sent indsendte oplysninger giver ikke anledning til genberegning af benchmarkingen.

6 6/20 Begrundelse for sekretariatets afgørelse Omgørelsen af benchmarkingafgørelsen af 17. december 2013 vedrører en fejl i potentialeberegningen som følge af den anvendte lineære kundetæthedskorrektion. Sekretariatet har siden benchmarkingen i 2007 anvendt en kundetæthedskorrektion ved beregningen af netselskabernes effektiviseringspotentiale. Det skyldes, at sekretariatet har foretaget en række regressionsanalyser, som har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem kundetæthed og omkostningsindeks, dvs. selskaber med høj kundetæthed alt andet lige har et højere omkostningsindeks. Selskabernes kundetæthed opgøres som antal målere pr. km 0,4 kv net, da sekretariatet har vurderet, at antallet af målere er en rimelig indikator for selskabernes kundetal, som også anvendes tilsvarende i andre sammenhænge. Sekretariatet anvendte i perioden en lineær regression til at bestemme korrektionsfaktoren. I 2010 gjorde Dansk Energi i sit høringssvar til benchmarkingafgørelsen opmærksom på, at de mente, der var en modelfejl, når den lineære korrektionsfaktor blev anvendt, som resulterede i en forkert potentialeberegning. Imidlertid blev estimationen af korrektionsfaktoren fra og med benchmarkingafgørelsen i 2010 ændret, således at den i stedet blev bestemt på baggrund af en loglineær sammenhæng mellem kundetæthed og omkostningsindeks i stedet for en lineær, hvorfor det var unødvendigt fremadrettet at forholde sig til den angivne modelfejl, der opstod, når en lineær korrektion blev anvendt. Sekretariatet har hvert år analyseret på baggrund af poolede data, hvilken korrektionsmetode (lineær vs. loglineær), der beskrev sammenhængen bedst. På den baggrund blev den loglineære metode anvendt i perioden Analysen af data i forbindelse med benchmarkingen i 2013 viste, at en lineær sammenhæng beskrev data bedre end en loglineær, og sekretariatet valgte derfor i 2013, at anvende den lineære korrektionsfaktor i stedet for som hidtil den loglineære til at korrigere elnetselskabernes omkostningsindeks for forskelle i kundetæthed. Sekretariatet var i den forbindelse ikke opmærksom på, at branchen i 2010 havde anført, at der skulle være modeltekniske problemer, når den lineære metode blev anvendt i potentialeberegningen. I høringssvarerene til benchmarkingafgørelsen i 2013 blev denne problemstilling ikke berørt, og problemstillingen var ikke en del af de efterfølgende klager over benchmarkingafgørelsen for 2013.

7 7/20 Dong Energy Eldistribution A/S henvendte sig i februar 2014 og påpegede, at der efter deres beregninger var en fejl i benchmarkingmodellen i den måde potentialeberegningen blev foretaget på, når den lineære kundetæthedskorrektion blev anvendt. Sekretariatet har efterfølgende set nærmere på problemstillingen og er enig med Dong Energy Eldistibution A/S i, at der er sket en fejl i beregningen af elnetselskabernes effektiviseringskrav ved anvendelse af den lineære kundetæthedskorrektion. Sekretariatet har derfor besluttet at tage sagen op og således med denne afgørelse erstatte benchmarkingafgørelsen af 17. december For en nærmere beskrivelse af modelfejlen henvises til bilag 1. Konsekvens af modelfejl Konsekvensen ved at korrigere benchmarkingafgørelsen af 17. december 2013, således at modelfejlen bliver rettet er, at beregningen af selskabernes effektiviseringspotentiale ændres for samtlige distributionsselskaber. for 50 kv selskaber og transformerforeningernes effektiviseringskrav påvirkes ikke, da kundetæthedskorrektionen ikke indgår i beregningen af disse selskaberne effektiviseringskrav. Sekretariatet finder, at fejlen giver anledning til at overveje om sekretariatet er forpligtet til at genoptage afgørelsen af 17. december 2013 i forhold til de berørte selskaber. Elforsyningsloven regulerer ikke, hvorvidt Energitilsynets afgørelser truffet i henhold til loven kan tilbagekaldes og ændres. Vurderingen af om Energitilsynet, efter en genberegning, kan/skal tilbagekalde og ændre de tidligere afgørelser til de berørte selskaber, skal således som udgangspunkt ske i henhold til de almindelige forvaltningsretlige principper om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser. Tilbagekaldelse omfatter det forhold, at en forvaltningsmyndighed på eget initiativ ophæver sin egen gyldige afgørelse, se bl.a. s. 493 i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. Efter en almindelig uskreven retsgrundsætning har en forvaltningsmyndighed ret/pligt til under visse omstændigheder at tilbagekalde sine gyldige afgørelser, jf. bl.a. s. 496 øverst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. samt s. 444 i Almindelig Forvaltningsret, 3. udg., Sten Bønsing, I den foreliggende sag er spørgsmålet, om Energitilsynet er forpligtet til af egen drift at genoptage og tilbagekalde afgørelsen af 17. december 2013, pga. af en fejl i beregningen af distributionsselskaberne effektiviseringskrav.

8 8/20 Den grundlæggende sondring er imidlertid om tilbagekaldelsen sker til skade eller til gunst for den berørte adressat, jf. s. 945 nederst i Gammeltoft Hansen, 2. udg. Der er i forvaltningsretten den klare hovedregel, at en begunstigende afgørelse ikke uden videre kan tilbagekaldes, jf. bl.a. s. 497 øverst i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. Hvorvidt der kan tilbagekaldes afhænger af en afvejning af på den ene side adressatens berettigede forventninger og på den anden side modstående - normalt offentlige interesser, jf. bl.a. s. 500 i Forvaltningsret Almindelige emner, 5. udg., Jens Garde m.fl. samt jf. s. 949 i Forvaltningsret, 2. udg., Gammeltoft Hansen m.fl. kan ikke anses for begunstigende afgørelser, men tilbagekaldelse med henblik på at meddele henholdsvis strengere eller mildere krav, må efter sekretariatets vurdering behandles efter nævnte afvejning. Fornyet gunstigere afgørelse i forhold til afgørelsen af 17. december Sekretariatet vurderer, at der kan træffes fornyede mildere effektiviseringskrav til netvirksomheder, såfremt genberegningen fører til dette. Tilbagekaldelser, der er positive set fra modtagerens side kan i øvrigt stort set altid lade sig gøre, se s. 444 i Almindelig Forvaltningsret, 3. udg. Sten Bønsing. Endvidere lægger sekretariatet til grund, at prisvirkningen ved en fornyet gunstigere afgørelse for klager er minimal i forhold til den enkelte forbruger, og afhænger i øvrigt af, om netvirksomheden opkræver hele sin indtægtsramme. Fornyet ugunstigere afgørelse i forhold til afgørelsen af 17. december 2013 Sekretariatet vurderer, at der ikke kan træffes en fornyet afgørelse til selskabernes ugunst. Elforsyningsloven indeholder ingen bestemmelse om, hvorvidt Energitilsynet kan tilbagekalde sine afgørelser, herunder om, hvorvidt Energitilsynet kan tilbagekalde en afgørelse med henblik på at træffe en ny afgørelse til ugunst for modtageren. Derfor må spørgsmålet vurderes ud fra de almindelige forvaltningsretlige principper. Distributionsselskaberne må antages at have en berettiget forventning om, at Energitilsynets afgørelse af 17. december 2013 står ved magt, uanset om de måtte have indrettet sig i tillid til Energitilsynets afgørelse af 17. december 2013 eller ej. Da de ikke selv har påklaget afgørelsen, kan de ikke have en forventning om en omgørelse. Hensynet til de modstående interesser - forbrugerne - tilsiger ikke i tilstrækkelig grad, at disse afgørelser bør omgøres til ugunst. Prisvirkningen vurderes at være minimal i forhold til den enkelte forbruger og afhænger i øvrigt af, om netvirksomheden opkræver hele sin indtægtsramme.

9 9/20 På den baggrund er det sekretariatets vurdering, at såfremt genberegningen fører til et strengere effektiviseringskrav, kan der ikke ske tilbagekaldelse med henblik på, at sekretariatet træffer en ugunstigere afgørelse i forhold til en ikke-klager, dvs. i de tilfælde vil selskaberne få det samme effektiviseringskrav udmøntet som blev udmøntet i Energitilsynets afgørelse af 17. december Selskabernes individuelle korrigerede effektiviseringskrav og dermed reduktioner af distributionsselskabernes indtægtsrammer med virkning fra 2014 fremgår af tabel 1. Selskaber som får det damme effektiviseringskrav, som blev udmøntet i Energitilsynets afgørelse af 17. december 2013 er markeret med en stjerne *. Afgørelse På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og begrundelse træffes afgørelse om korrigerede effektiviseringskrav for netselskaberne gældende for De korrigerede effektiviseringskrav erstatter de opgjorte effektiviseringskrav i Energitilsynets afgørelse af 17. december Selskabernes gældende effektiviseringskrav for 2014 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Udmelding af korrigerede effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2014 Økonomisk effektivitet Kvalitet i levering Samlet Selskab pct. kr. pct. kr. kr. Regionale transmissionsselskaber (2 stk.) Fyns Net Amba 0,00 0 0,00 0 Vestjyske Net 60 kv A/S 2, , I alt regionale transmissionsselskaber Distributionsselskaber (50 stk.) Energi Fyn City Net A/S 3 0,00 0 0, Verdo Randers El-net 1 A/S 0,00 0 0, TRE-FOR El-net A/S 1 0,00 0 0, Energi Fyn Net A/S 1 0,00 0 1, Nord Energi Net A/S 4 0, , Selskabet har fået en individuel korrektion i medfør af Energiklagenævnets afgørelse korrektionen har ikke indvirkning på fastsættelsen af BM-basis. 4 Selskabet har fået en individuel korrektion vedr. ekstraordinære omkostninger - korrektionen har ikke indvirkning på fastsættelsen af BM-basis.

10 10/20 Selskab Økonomisk effektivitet Kvalitet i levering Samlet pct. kr. pct. kr. kr. EnergiMidt Net A/S* 1, , SK Elnet A/S 1, , NRGi Net A/S 1, , Viby Net A/S 2, , Bjerringbro Elværk 2, , Nyfors Net A/S* 2, , Forsyning Helsingør Elnet A/S 3, , Frederikshavn Elnet A/S 3, , Syd Energi Net A/S* 3, , Energi Viborg Elnet A/S 3, , NOE Net A/S* 3, , ELRO NET A/S* 3, , Galten Elværk Net A/S 2 3, , Ravdex A/S* 4, , Verdo Hillerød El-net A/S 4, , LEF Net A/S 2 4, , SEF Net A/S* 4, , SEAS-NVE Net A/S* 4, , Østjysk Energi Net A/S* 4, , RAH Net A/S* 4, , Videbæk Elnet A/S* 5, , Ikast Værkerne Net A/S* 5, , Midtfyns Elforsyning A.m.b.a.* 5, , MES Net A/S* 5, , Læsø Elnet A/S* 5, , Vestforsyning Net A/S 6, , DONG Energy Eldistribution A/S 2 6, , Tarm Elværk Net A/S* 6, , Thy-Mors Energi Net A/S* 6, , NKE Elnet A/S 6, , HEF Net A/S* 6, , Brabrand Net A/S 7, ,

11 11/20 Selskab Økonomisk effektivitet Kvalitet i levering Samlet pct. kr. pct. kr. kr. FFV El A/S* 7, , RAH Net 2 A/S* 7, , Østkraft Net A/S 7, , Energi Fyn Nyborg Net A/S 1 8, , VOS Net A/S* 8, , Struer Forsyning Elnet A/S 8, , Vordingborg Elnet A/S 9, , Ærø Elforsyning Net A/S* 9, , Hammel Elforsyning Net A/S* 10, , Hurup Elværk Net A/S* 11, , Nakskov Elnet A/S 12, , GEV Net A/S 13, , Kjellerup Elnet A/S 2 13, , I alt regionale distributionsselskaber Transformerforeninger (23 stk.) Brenderup Netselskab A.m.b.a. 0, Bårdesø Elforsyning 0,00 0 0, Knøsgaard Transformatorforening 0,00 0 0, Øslev-Drøstrup Transformatorforening 0,00 0 0, Sunds Elforsyning 0,00 0 0, Borris Elforsyning 2, , Kongerslev Elnet Aps 2 2, , Rolfsted og Omegns Transformerforenings 5, , Netselskab A.m.b.a. Paarup El-forsyning 5, , Sdr. Felding Elforsyning 5, , Aal El Net A.m.b.a. 6, ,

12 12/20 Selskab Økonomisk effektivitet Kvalitet i levering Samlet pct. kr. pct. kr. kr. Nibe Elforsyning 7, , Hasmark Egense Energinet A.m.b.a. Hjerting Transformatorforening A.m.b.a. 7, , , , Ejby Elnet A.m.b.a. 10, , Tårs Elnet A/S 11, , Kibæk Elværk A.m.b.a. 11, , Vildbjerg Elværk A.m.b.a. 12, , Netselskabet Ullerslev Elforsyning 13, , Aars Elforsyning 14, , Nr. Broby-Vøjstrup Netselskab A.m.b.a. 15, , Hirtshals El-Netselskab A/S 16, , Hornum Elforsyning 17, , I alt transformerforeninger Alle netselskaber Note: 50 kv selskaber og transformerforeninger er ikke berørt af fejlen og får derfor samme effektiviseringskrav som i 2013-afgørelsen af 17. december *Distributionsselskabet får samme krav som i 2013-afgørelsen af 17. december 2013, da genberegningen af d.d. fører til højere krav.

13 13/20 Bilag 1 Beskrivelse af modelfejlen ved den lineære korrektion Sekretariatet har beregnet den gennemsnitlige kundetæthed baseret på data fra regnskabsårene 2011 og 2012 til 39 målere pr. km. 0,4 kv-net. Modelfejlen ved anvendelse af den lineære korrektion har haft to modsatrettede konsekvenser for selskaberne afhængig af selskabernes faktiske kundetæthed i forhold til den gennemsnitlige kundetæthed på 39: Hvis et selskab har en kundetæthed over gennemsnittet (>39) vil selskabet, hvis det reducerer sit omkostningsgrundlag med det beregnede fulde effektiviseringspotentiale, blive mere effektivt end selskaberne i benchmarkbasis, som deres potentiale i første omgang var beregnet på baggrund af. Hvis et selskab har en kundetæt under gennemsnittet (<39) vil selskabet, hvis det reducerer sit omkostningsgrundlag med det beregnede fulde effektiviseringspotentiale, stadig ikke være ligeså effektiv som selskaberne i benchmarkbasis. Årsagen til disse konsekvenser skyldes, at det enkelte selskabs effektiviseringspotentiale ikke tager korrekt højde for selskabets faktiske kundetæthed i forhold til den gennemsnitlige kundetæthed. Dvs. selskaber med en højere kundetæthed end gennemsnittet har fået pålagt for høje effektiviseringskrav i benchmarkingen for 2013, mens selskaber som har en kundetæthed lavere end gennemsnittet har fået pålagt for lave effektiviseringskrav. Boks 1: Teknisk beskrivelse af modelfejl Lineær kundetæthedskorrektion Årsagen til fejlen skyldes, at beregningen af effektiviseringspotentialet så således ud i benchmarkingafgørelsen for 2013: (1).. 100%, hvor selskabernes korrigerede omkostningsindeks (KOI) med lineær korrektion er beregnet ved formlen:

14 14/20 (2) 0,0072 æ. æ, hvor OI er selskabernes omkostningsindeks og 0,0072 angiver hældningskoefficienten ved den lineære sammenhæng beregnet ved brug af OLS-regression 5. Ligning (1) angiver, hvor meget selskabet skal reducere sit omkostningsindeks givet en gennemsnitlig kundetæthed (dette er udtrykt ved at potentialet bliver beregnet i forhold til selskabets korrigerede omkostningsindeks.) et bliver beregnet forkert, når effektiviseringspotentialet efterfølgende udmøntes på selskabets faktiske omkostningsgrundlag og ikke det omkostningsgrundlag, de ville have haft givet de havde en gennemsnitlig kundetæthed. Dvs. hvis ovenstående metode skulle have været anvendt, skulle der også have været beregnet et korrigeret omkostningsgrundlag (KOG) givet ved: (3) Effektiviseringspotentialet fra ligning (1) skulle således have været udmøntet på dette korrigerede omkostningsgrundlag. Alternativt kan beregningen af effektiviseringspotentialet også ændres til at se således ud: (4). 100% Ved denne beregning vil selskabet få effektiviseringspotentialet udtrykt ved sit eget omkostningsindeks og således få beregnet, hvor meget selskabet skal reducere sit faktiske omkostningsgrundlag med for at være lige så effektiv som selskaberne i benchmarkbasis. Logaritmisk kundetæthedskorrektion Sekretariatet har anvendt samme beregning af potentialet i de tidligere år ved den logaritmiske korrektion. Ved anvendelse af den logaritmiske korrektion opstår der ikke en tilsvarende modelfejl. Det skyldes den matematiske sammenhæng. Det korrigerede omkostningsindeks (KOI) med logaritmisk korrek- 5 Se bilag 2 for en gennemgang af analysen af sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed.

15 15/20 tion er beregnet ved formlen: (5) ln ln 0,353 ln æ ln. æ æ. æ,, hvor 0,352 angiver hældningskoefficienten ved den logaritmiske sammenhæng beregnet ved brug af OLS-regression 6. Årsagen til at fejlen ikke opstår, når ligning (1) anvendes sammen med den loglineære korrektionsfaktor skyldes, at det korrigerede omkostningsindeks (KOI) er udtrykt ved et relativt forhold mellem selskabets egen faktiske kundetæthed og den gennemsnitlige kundetæthed. Derved opstår der ikke en fejl, når effektiviseringspotentialet beregnes efter formlen (ligning (1)):.. 100% 6 Jf. bilag 2 for en gennemgang af analysen af sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed.

16 16/20 Bilag 2 Analyse af sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med afgørelsen for 2013 estimeret sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed for årene 2011 og 2012 vha. en pooled 7 OLS-regression. Beregningerne viser, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem omkostningsindeks og kundetæthed. Når kundetætheden øges, så øges omkostningsindekset. Sammenhængen mellem kundetætheden og omkostningsindekset ses i figur 1. Blandt observationerne er der indlagt en hhv. lineær og logaritmisk (konkav) tendenslinje. Figur 1. Observationer af kundetæthed og omkostningsindeks (2011 og 2012) 2,0 1,5 Omksotningsindeks 1,0 0,5 0, Kundetæthed Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. Ved afgørelserne i 2007, 2008 og 2009 fandt Sekretariatet for Energitilsynet en lineær sammenhæng mellem selskabernes kundetæthed og omkostningsindeks. 7 En pooled regression er et fagudtryk indenfor statistik, der i dette tilfælde betyder, at regressionen er foretaget på data fra flere forskellige regnskabsår, der er samlet i et fælles datasæt.

17 17/20 Ved afgørelserne i 2010 og 2011 fandt Sekretariatet for Energitilsynet, at selskabernes data understøttede en konkav sammenhæng mellem kundetæthed og omkostningsindeks. Intuitionen bag en konkav sammenhæng er, at den marginale omkostning som følger af øget kundetæthed er aftagende. Dansk Energi foreslog i deres høringssvar af 23. august 2010, at sekretariatet skulle overgå til en ikke-lineær korrektion for kundetæthed. Sekretariatet besluttede i 2010 at følge Dansk Energis forslag, og Sekretariatet for Energitilsynet har derfor siden 2010 anvendt en ikke-lineær korrektion for fordyrende rammevilkår. Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med den opdaterede analyse for fordyrende rammevilkår som følge af kundetæthed på ny vurderet den funktionelle sammenhæng mellem observationerne. Datasættet består af 4 dataserier: Omkostningsindeks, kundetæthed, omkostningsindeks transformeret med den naturlige logaritme og kundetæthed transformeret med den naturlige logaritme. Dataserierne indeholder sammensatte data for regnskabsårene Lineær regression Den lineære kurve i figur 1 viser udgangspunktet for den lineære regression. Beskrivelse samt resultater af en estimation af en eventuel lineær sammenhæng ses i boks 1. Boks 1. Beskrivelse af en pooled OLS-regression Sekretariatet for Energitilsynet har analyseret sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed vha. følgende regressionsmodel: K e (1) O i, t 0 1 i, t i, t O i,t = Selskab i s omkostningsindeks i år t β 0 = Konstant, omkostningsindeks ved en kundetæthed på nul β 1 = Hældningskoefficient, der angiver den faktor som et selskabs omkostningsindeks bliver ændret med ved en stigning i kundetætheden K i,t = Selskabs i s kundetæthed i år t e i,t = Restled indeholdende den variation, som ikke er beskrevet af modellens variable. Sekretariatet for Energitilsynet har estimeret koefficienterne i regressionsligning (1) vha. af pooled OLS-regression. Resultatet af denne analyse er gengivet i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Parameterestimater Estimat Standardfejl P-værdi β 0 0,5050 0,0308 0,001>P β 1 0,0072 0,0006 0,001>P R 2 0,5593 I tabel 1 er det testet om hældningskoefficienten er nul. Hypotesen afvises, da signifi-

18 18/20 kanssandsynligheden (0,001 pct.) er markant mindre end signifikansniveauet på 5 pct. Kundetætheden K i,t er en stærkt signifikant forklarende variable i regressionsmodellen (1), jf. tabel 1. R 2 giver en indikation af den andel af variationen i omkostningsindeks blandt distributionsselskaberne, som kan forklares vha. af variation i kundetætheden. R 2 indikerer således, at variation i kundetætheden kan forklare ca. 56 pct. af variationen i omkostningsindekset blandt distributionsselskaberne. Standardfejlen kan betragtes som den typiske fejl, der begås i en stikprøve, og den afhænger af standardafvigelsen i populationen og stikprøvens størrelse. Standardfejlen på β 1 er i den lineære model udgør 0,0006. Jo mindre standardfejl, jo større præcision. Log-lineær regression Den logaritmiske (konkave) kurve i figur 1 viser endvidere udgangspunktet for den log-lineær regression. Sekretariatet anvender datasættene, hvor der er taget den naturlige logaritme til hhv. kundetæthed og omkostningsindeks for de sammensatte data. På baggrund af observationerne mellem kundetæthed og omkostningsindeks udtrykt i logaritmeværdier, kan der foretages en lineær regression, der udtrykker en positiv sammenhæng, men med aftagende marginal omkostning som følge af øget kundetæthed. Sammenhængen vises i figur 2. Figur 2. Log-lineær sammenhæng mellem kundetæthed og omkostningsindeks (2011 og 2012) 0,6 0,4 ln(omkostningsindeks) 0,2 0,0-0,2-0,4-0, ,8-1,0 Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. ln(kundetæthed) Beskrivelse samt resultater af en estimation af en eventuel logaritmisk sammenhæng ses i boks 2.

19 19/20 Boks 2. Beskrivelse af en pooled OLS-regression med logaritmeværdier Sekretariatet for Energitilsynet har analyseret sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed udtrykt i logaritmeværdier vha. følgende regressionsmodel: K e (2) O i, t 0 1 i, t i, t O i,t = Selskab i s omkostningsindeks i år t udtrykt i ln β 0 = Konstant, omkostningsindeks ved en kundetæthed på nul udtrykt i ln β 1 = Hældningskoefficient, der angiver den faktor som selskabs omkostningsindeks bliver ændret med ved en stigning i kundetætheden udtrykt i ln K i,t = Selskabs i s kundetæthed i år t udtrykt i ln e i,t = Restled indeholdende den variation, som ikke er beskrevet af modellens variable. Sekretariatet for Energitilsynet har estimeret koefficienterne i regressionsligning (2) vha. af pooled OLS-regression. Resultatet af denne analyse er gengivet i tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Parameterestimater Estimat Standardfejl P-værdi β 0-1,5002 0,1143 0,001>P β 1 0,3494 0,0318 0,001>P R 2 0,5490 I tabel 2 er det testet om hældningskoefficienten er nul. Hypotesen afvises, da signifikanssandsynligheden (0,001 pct.) er markant mindre end signifikansniveauet på 5 pct. Kundetætheden K i,t er en stærkt signifikant forklarende variable i regressionsmodellen (1), jf. tabel 2. R 2 giver en indikation af den andel af variationen i omkostningsindeks blandt distributionsselskaberne, som kan forklares vha. af variation i kundetætheden. R 2 indikerer således, at variation i kundetætheden kan forklare ca. 55 pct. af variationen i omkostningsindekset blandt distributionsselskaberne. Standardfejlen kan betragtes som den typiske fejl, der begås i en stikprøve, og den afhænger af standardafvigelsen i populationen og stikprøvens størrelse. Standardfejlen på β 1 er i den log-lineære model udgør 0,0318. Jo mindre standardfejl, jo større præcision. Den valgte korrektionsfaktor for kundetæthed Sekretariatet for Energitilsynet finder begge regressioner signifikante og med høj forklaringsgrad. Den lineære sammenhæng har dog en marginalt højere forklaringsgrad end den logaritmiske samt væsentligt lavere standardfejl. Sekretariatet for Energitilsynet finder derfor, at kundetæthedskorrektionen bør indgå lineært i modellen. I modellen anvender Sekretariatet for Energitilsynet den med netvolumen vægtede gennemsnitlige kundetæthed som referenceniveauet for kundetætheden. Distributionsselskaberne bliver dermed

20 20/20 benchmarket på dette niveau. Sekretariatet for Energitilsynet har beregnet den gennemsnitlige kundetæthed til 39 målere pr. km 0,4 kv-net. Sekretariatet for Energitilsynet har for hvert distributionsselskab således beregnet et korrigeret omkostningsindeks vha. følgende formel: Korrigeret omkostningsindeks i omkostningsindeks i 0,0072 kundetæthed i 39 (3), hvor 0,0072 er parameterestimatet for kundetætheden, jf. boks 1, og 39 er den netvolumenvægtede gennemsnitlige kundetæthed. Sekretariatet for Energitilsynet har dermed korrigeret for forskelle i distributionsselskabernes kundetæthed og dermed fordyrende rammevilkår. Den anvendte korrektionsmetode medfører, at distributionsselskaber med en kundetæthed, over den med netvolumen vægtede gennemsnitlige kundetæthed, får et lavere korrigeret omkostningsindeks end deres ikke korrigerede omkostningsindeks. Omvendt medfører korrektionsmetoden, at distributionsselskaber med en lavere kundetæthed end den med netvolumen vægtede gennemsnitlige kundetæthed får et højere korrigeret omkostningsindeks end deres ikke korrigerede omkostningsindeks.