Samlet oversigt over forslag til tema til dialogmøderne Forslag fra Broskolen

Transkript

1 Samlet oversigt over forslag til tema til dialogmøderne Forslag fra Broskolen 25. september 2015 FagU Palle Olesen Forslag til emner vi gerne ser drøftet på mødet mellem udvalget og bestyrelserne. 1. De fysiske rammer. Hvilke rammer vil politikerne kendes på at stille til rådighed for borgernes børn? Primært inde- men også ude-arealerne er i fokus hos os. Inderum: Vi er på begge skoler presset på plads inde. Med nuværende elevtal er der fyldt op. Der arbejdes i alle rum og på alle gange. Der er et krav til skolen om et mere afvekslende og engagerende undervisningsmiljø og et krav om mere bevægelse i løbet af skoledagen. Det er dejligt, at vores elevtal er i top; men de fylder. Der er derfor et behov for at tilpasse vores lokaler til dette. Behovet er især presserende på vores afdeling Bøgehøj. Uderum: Ændringen fra "legeplads" til aktiverende "læreplads", der innovativt tvinger eleverne ud i lærende aktiviteter i løbet af en sfo- og undervisningsdag, har brug for mere end en boldbane og et gyngestativ. Vi er godt på vej men fælles indsats ville være dejligt. 2. Rummelighed og bæredygtighed. Hvordan sikrer vi et læringsmiljø, hvor alle lærer så meget, som de kan, samtidig med at der er plads også til de børn, der ikke evner at deltage i eller bidrage til det fælles læringsmiljø? Undervisningens didaktik kan ikke erstattes af adfærdsregulering styret af målinger og test. For at blive menneske skal der være plads til det ustyrlige og det mangfoldige. I vores krav til vores børn, skal vi træde varsomt som Kold formulerede det i 1800-tallet.

2 De er derfor et behov for, at vi kan tilbyde vores forskellige børn noget forskelligt. Der arbejdes godt med det i vores kommune - men kan det gøres bedre? 3. Skolens bestyrelse. Hvad skal en god skolebestyrelse kendes på og hvilket spillerum vil politikerne give bestyrelserne for at lave skole-lokale indsatser? Forældrenes engagement og deltagelse er vigtigt og hænger tæt sammen med, at man kan se muligheder for at bidrage og påvirke indhold og udvikling. Hvor må en bestyrelse sætte aftryk? Hvordan kan bestyrelsen bedst medvirke til skolens gode udvikling? Har kommunens politikere tillid til det lokale initiativ og er der politisk mod til at træde tilbage for at lade bestyrelserne træde frem? 4. Trafiksikkerhed. Hvordan kan vi sikre, at flere elever kan færdes sikkert på cykel til skole og sport med mere? Vi vil gerne medvirke til at flere elever cykler eller går i skole, til sport med videre. Men med stor trafiktæthed og meget tung trafik på selv de små veje opleves der ikke alle steder god sikkerhed for eleverne. 5. Skolens økonomi. Hvordan sikres overensstemmelse mellem krav og ressourcer? Er det godt nok at sætte tæring efter næring? Med den nye lov efterspørges mere afveksling mere udfordrende mere samarbejde med det omgivende samfund mere fokus på at imødekomme den enkeltes læringspotentiale osv. Vi skal gøre os umage blive bedre samtidig med, at vi gør os lækre tiltrækker borgere fra andre kommuner bl.a. og vise udviklingsparathed. Her arbejder vi blandt andet med linjer i udskolingen, med fokus på en musik-profil i indskolingen, med afdelingens lærere som undervisere i lektiehjælpen og i den understøttende undervisning og med stor støtte til elever med særlige behov i hele forløbet. Det virker men det koster kassen.

3 6. Åbningstid i skolefritidsordningen. Det er et gode at få sine børn passet, mens man selv er aktiv på jobbet. Et gode man flytter efter For os er det et værdsat gode med en lang åbningstid noget der virker tiltrækkende på børnefamilier, og som vi gerne vil fastholde. 7. Overgang fra børnehave til skole. Det er en vigtig fase i børnenes og forældrenes liv hvad vil vi kendes på her? Vi har i mange år arbejdet med den gode overgang og mener selv, at vi er nået langt. Evalueringer gennem de sidste fire år viser en meget stor forældretilfredshed. Men vi drøfter alligevel, om forventningsafstemningen er kunne være bedre. Er børnene godt nok forberedt? Her tænker vi ikke mindst på, at det stiller store krav til børnenes sociale færdigheder at starte i skole. Med venlig hilsen Uffe Jørgensen Skolebestyrelsesformand Flemming Mortensen Skoleinspektør Forslag fra Brahesminde Bestyrelsen kunne tænke sig at drøfte: Den økonomisk tildelingsmodel på skoleområdet, som der i øjeblikket kigges på Kommunens bosætningstrategi Skolestruktur Organisationsændringerne o Landsbyordningernes dagtilbud oplever et manglende samarbejde mellem fagu og dagtilbud

4 Forslag fra Brobyskolerne Input fra skolebestyrelsen: Buskørsel, investér i en bedre skoledag. Ændring af opstartstider til kl Forslag fra Carl-Nielsen Skolen Vedlagt skolebestyrelsens forslag til kommende dialogmøder med det politiske udvalg Udvendig vedligehold, grønne områder Tidligere inddragelse af skolebestyrelsen i beslutningsprocesser, udnytte lokalkendskabet, Bosætning og kommunens målsætning om tiltrækning af nye borgere Kvalitetssikring, hvordan sikres kvaliteten i kommunens skoletilbud Inklusion Forslag fra Toftegårdsskolen Følgende kunne vi godt tænke os at sætte fokus på i en dialog med BU: 1. Inklusion og de resourcer der følger med. Hvordan foregår det i praksis og hvad er vores erfaringer indtil videre. Virker det efter hensigten? 2. Blandt rigtig mange forældre er der p.t. meget fokus på vores børns lange skoledage. Hvad kan vi gøre for at få en mere nuanceret diskussion med/holdning hos forældrene, således man ikke alene fokuserer på en lang skoledag men mere selve indholdet og kvaliteten heri - og om det i givet fald står mål med de lange skoledage? 3. Forældreinvolvering i skolen hvordan skaber vi mere dialog og samarbejde i/med skolen? 4. Bestyrelsen på Toftegårdsskolen har afgivet høringssvar i forbindelse med sammenlægningen af Sundskolen og Toftegårdsskolen. Hvordan sikrer vi os politikernes/bu's m.fl. opmærksomhed på de fokusområder som vi har beskrevet i høringssvaret?

5 Forslag fra Tre Ege Skolen Folkeskolereformen herunder inklusion, faglig fordybelse og understøttende undervisning. It i undervisningen herunder hvilke strategi er der for at underviserne bliver klædt på til opgaven. Landsbyordninger - hvilke vision har vi og hvilke rammer. Til Palle Olesen, Fag-U Ungdomsskolebestyrelsen har på møde den drøftet dialogmødet med udvalget. Vi oplever, at der er en diskrepans mellem, hvad vi i Ungdomsskolen ønsker drøftet, og hvad vi forestiller os er relevant for folkeskoleområdet og omvendt. Vi tænker forskellige emner, vi kunne tænke os at drøfte: Ungdomsskolens fremtid på baggrund af de mange besparelser, der de senere år er pålagt institutionen. Forventninger til indsatser sammenholdt med institutionens økonomi. Særlige udfordringer i forbindelse med ny Ungdomsskolelovgivning. Arbejdet med ungeråd og ungdomsdemokrati. Kontinuitet i opgaver. Den Åbne Skole. Ungemiljøer. Derfor ser vi fortsat gerne et selvstændigt dialogmøde mellem udvalg og bestyrelsen og vi kan foreslå følgende datoer: fra kl fra kl fra kl fra kl På Ungdomsskolebestyrelsens vegne Ib Ingildsen Næstformand